Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del Bilag 28
Offentligt
2645592_0001.png
FAKTAARK – FOLKETINGETS ØKONOMISKE KONSULENTER / DET INTERNATIONALE SEKRETARIAT
JANUAR 2023
Det finanspolitiske rammeværk:
Finanspolitisk holdbarhed
CENTRALE BEGREBER
Når økonomer siger, at finanspo-
litikken er
holdbar,
betyder det,
at de nuværende udgifts- og
skatteregler kan fortsætte i al
fremtid, uden at den offentlige
gæld dermed vil eksplodere –
dvs. vokse ukontrollabelt på sigt.
Hvis den
finanspolitiske hold-
barhedsindikator
er positiv, er
finanspolitikken overholdbar, og
de offentlige finanser kan lempes
(dvs., at udgifterne kan sættes
op, eller skatterne kan sættes
ned). Er indikatoren negativ, skal
finanspolitikken derimod på et
tidspunkt strammes.
INSTITUTIONELLE KRAV
Der er ikke nogen entydig (mate-
matisk) definition af finanspolitisk
holdbarhed i hverken finanspag-
ten eller i EU-reglerne. EU fore-
tager imidlertid løbende vurde-
ringer af EU-landenes finanspoli-
tiske holdbarhed på baggrund af
en række indikatorer.
Hvis EU vurderer, at et land har
holdbare finanser, medfører EU-
reglerne i en række tilfælde, at
der stilles mindre restriktive krav
til landets offentlige finanser: Ek-
sempelvis tillader Finanspagten
et større strukturelt budgetunder-
skud (på 1 pct. af BNP mod 0,5
pct. ellers), hvis et lands finanser
er holdbare (og gældskvoten er
mindre end 60 pct.).
DANSK LOVGIVING
Der findes ikke noget egentligt
krav om finanspolitisk holdbar-
hed i dansk lovgivning. Alle rege-
ringer har imidlertid haft holdbare
offentlige finanser som eksplicit
mål siden år 2000.
LÆS MERE HER
De Økonomiske Råd
2030-planforløbet: Grundlag for ud-
giftslofter 2026
0
-2
2020
Ender det med en gældskrise?
Hensigten med EU’s budgetunder-
skuds- og gældsregler er grundlæg-
̊
gende at undgå, at et medlemsland
kommer i statsgældskrise. Der kan op-
stå en statsgældskrise, hvis investo-
rerne ikke har tiltro til, at et land kan el-
ler vil betale sin gæld (en gang i frem-
tiden). Investorerne vil typisk fokusere
på gældskvoten, dvs. på gældens an-
del af den samlede økonomi.
Hvorfor undgå gældskrise?
Hvis investorerne forventer, at gælds-
kvoten vil vokse ukontrollabelt en gang
i fremtiden, vil det før eller siden blive
umuligt at finde købere til nyudstedte
statsobligationer. Regeringen vil da
enten blive tvunget til at sætte udgif-
terne ned eller skatterne op – alterna-
tivt risikerer landet statsbankerot.
Holdbarhedsindikatoren
Finansministeriets holdbarhedsindika-
tor bruges netop til at beregne, om det
offentlige med den nuværende finans-
politik – før eller siden – vil komme ud
i en gældskrise, hvor gældens andel af
økonomien vil eksplodere.
Holdbarhedsindikatoren viser, hvor
meget de offentlige finanser kan lem-
pes med uden, at den offentlige gæld
dermed kommer til at vokse eksplosivt
i forhold til den samlede danske øko-
nomi.
Økonomer udregner holdbarhedsindi-
katoren givet det nuværende gældsni-
veau og en fremskrivning af de offent-
lige udgifter og indtægter – givet de nu-
værende regler. Beregningsteknisk
fordeles den teoretisk mulige lempelse
ligeligt på alle år i forhold til størrelsen
af økonomien. Det vil sige, at lempel-
sen udregnes som en konstant andel
af BNP.
Hvis holdbarhedsindikatoren er nega-
tiv, betyder det, at den nuværende fi-
nanspolitik er uholdbar. Det vil sige, at
gælden vil eksplodere på et tidspunkt,
medmindre finanspolitikken strammes,
og udgifterne sættes ned, eller skat-
terne sættes op. Er holdbarhedsindika-
toren omvendt positiv, er finanspolitik-
ken mere end holdbar, og det offentli-
ges formue vil eksplodere med mindre
finanspolitikken på et tidspunkt lem-
pes.
Finanspolitikken er holdbar
Finansministeriet har beregnet den fi-
nanspolitiske holdbarhedsindikator til
1,4 pct. af BNP. Det betyder, at finans-
politikken er overholdbar, og at der er
plads til at lempe skatterne eller øge
udgifterne svarende til en nettoudgift
på årligt 1,4 pct. af BNP, uden at den
offentlige gæld dermed vil eksplodere.
Den demografiske udvikling de kom-
mende år vil dog belaste de offentlige
finanser. Der er således udsigt til of-
fentlige underskud de kommende 25-
30 år. Denne udvikling kaldes også
hængekøjen. Når finanspolitikken alli-
gevel er overholdbar er det i høj grad
drevet af et forventet budgetoverskud
efter ca. 2050, jf. figuren nedenfor.
Man skal være opmærksom på at hold-
barhedsindikatoren bygger på en lang
række antagelser om fremtidige for-
hold, som der er stor usikkerhed om.
Finanspolitikken er overholdbar på grund af overskud efter
2050
Finansministeriets skøn for primær saldo og den finanspolitiske holdbarhed
Pct. af BNP
4
Offentlig saldo ekskl. nettorenteudgifter (også kaldet primær saldo)
Holdbarhedsindikatoren
2
2040
2060
2080
2100
Kilde: "2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2026", Finansministeriet, august 2022
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 28: Faktaark om centrale finanspolitiske begreber, fra Folketingets økonomiske konsulenter
2645592_0002.png
FAKTAARK – FOLKETINGETS ØKONOMISKE KONSULENTER / DET INTERNATIONALE SEKRETARIAT
JANUAR 2023
For særligt interesserede
Holdbarhedsbegrebet er komplekst. Nedenfor dykkes ned i fem aspekter. Oplysningerne er tiltænkt særligt interesse-
rede. For en uddybning kontakt økonomisk chefkonsulent Kathrine Lange,
[email protected],
tlf.+45 3337 3323.
Den varige virkning er tæt
knyttet til holdbarhedsindika-
toren
Centraladministrationen afrappor-
terer ofte den såkaldte
varige virk-
ning
af et givent tiltag i deres be-
regninger. Den varige virkning viser
tiltagets effekt på den finanspoliti-
ske holdbarhedsindikator. Hvis den
varige virkning f.eks. er -1 pct. af
BNP, betyder det, at man i stedet
for tiltaget for de samme midler
kunne løfte det offentlige forbrug
med permanent 1 pct. af BNP eller
vedtage skattelettelser, der netto
koster det offentlige 1 pct. af BNP.
EU arbejder med tre indikatorer for finanspolitik holdbar-
hed, regeringen med ét
Finanspolitisk holdbarhed
indebærer ifølge EU generelt, at man kan
fastholde den aktuelle økonomiske politik mange år ud i fremtiden, uden
at gælden dermed stiger ukontrollabelt.
EU-Kommissionen evaluerer et lands finanspolitiske holdbarhed ud fra
tre forskellige indikatorer. Kun én af disse indikatorer svarer (i høj grad)
til Finansministeriets holdbarhedsindikator og analyserer dermed det
helt lange sigt. De to andre indikatorer går henholdsvis på det korte og
det mellemlange sigt. De kortsigtede finanspolitiske udfordringer analy-
serer EU ved brug af et vægtet sæt af 28 indikatorer for budget, finan-
ser og konkurrenceevne, mens den indikator, der evaluerer det mellem-
lange sigt, fokuserer på, hvad der skal til for at nå det traktatfæstede
gældsniveau på 60 pct. af BNP.
For alle tre indikatorer gælder det, at Kommissionen vurderer, at risi-
koen for, at den danske finanspolitik er uholdbar, er lav.
Finanspolitisk holdbarhed kræver
ikke balance på de offentlige budget-
ter
Her skal nævnes to grunde til at finanspoli-
tisk holdbarhed ikke kræver, at der nogen-
sinde eller blot i gennemsnit er balance på
det offentliges faktiske saldo. Dvs. at de of-
fentlige udgifter skal svare til de offentlige
indtægter.
For det første adskiller offentlig gældsæt-
ning sig fra privat gæld ved, at gælden i
princippet kan ”rulles” frem i det uendelige:
I modsætning til private kan det offentlige
finansiere afdrag (og en del af renteudgif-
terne) med optagelse af ny gæld, uden at
det behøver at betyde, at gældens andel af
økonomien vokser. Så længe værdien af
produktionen vokser mere end gælden, så
vil gældens andel af økonomien ikke ek-
splodere.
For det andet behøver et øget underskud
på den offentlige saldo ikke at betyde, at
det offentlige samlet set er blevet fattigere.
Der kan være kursgevinster på de offent-
lige aktiver, eksempelvis på aktierne fra Ør-
sted, som helt eller delvist opvejer under-
skuddet på den offentlige saldo. Således
behøver et underskud på den offentlige
saldo ikke at betyde, at det offentliges sam-
lede nettoformue er faldet.
Forudsætningerne er afgørende
Beregningen af holdbarhedsindikatoren må nødvendigvis
bygge på en lang række antagelser om fremtidige forhold.
Når Finansministeriet vurderer, at den finanspolitiske hold-
barhedsindikator er positiv svarende til 1,4 pct. af BNP, er det
under forudsætning af allerede vedtagne reformer herunder
indekseringen af pensionsalderen og de beregningstekniske
forudsætninger, der i øvrigt ligger til grund for regeringens
fremskrivning.
Lidt teori: Den vækstkorrigerede realrente er af-
gørende
Beregningen af Finansministeriets holdbarhedsindikator gi-
ver kun mening (er kun økonomisk matematisk veldefine-
ret), hvis forrentningen af den offentlige gæld på meget
langt sigt er større end væksten i økonomien, og den
vækstkorrigerede realrente
dermed er positiv.
Er renten lavere end væksten i økonomien, vil den offentlige
gældskvote, dvs. gælden i forhold til BNP – i alle realistiske
tilfælde – ikke kunne eksplodere, og finanspolitikken vil der-
med altid være holdbar. Det hænger sammen med, at det
offentlige i dette tilfælde altid vil kunne finansiere sine ren-
teudgifter med optagelse af ny gæld, uden at gældens an-
del af den samlede økonomi derved vil stige – økonomien
”vokser jo mere”.