FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 28: Faktaark om centrale finanspolitiske begreber, fra Folketingets økonomiske konsulenter

Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del Bilag 28
Offentligt

FAKTAARK – FOLKETINGETS ØKONOMISKE KONSULENTER / DET INTERNATIONALE SEKRETARIAT

JANUAR 2023

Det finanspolitiske rammeværk:

Finanspolitisk holdbarhed

CENTRALE BEGREBER

Når økonomer siger, at finanspo-

litikken er

holdbar,

betyder det,

at de nuværende udgifts- og

skatteregler kan fortsætte i al

fremtid, uden at den offentlige

gæld dermed vil eksplodere –

dvs. vokse ukontrollabelt på sigt.

Hvis den

finanspolitiske hold-

barhedsindikator

er positiv, er

finanspolitikken overholdbar, og

de offentlige finanser kan lempes

(dvs., at udgifterne kan sættes

op, eller skatterne kan sættes

ned). Er indikatoren negativ, skal

finanspolitikken derimod på et

tidspunkt strammes.

INSTITUTIONELLE KRAV

Der er ikke nogen entydig (mate-

matisk) definition af finanspolitisk

holdbarhed i hverken finanspag-

ten eller i EU-reglerne. EU fore-

tager imidlertid løbende vurde-

ringer af EU-landenes finanspoli-

tiske holdbarhed på baggrund af

en række indikatorer.

Hvis EU vurderer, at et land har

holdbare finanser, medfører EU-

reglerne i en række tilfælde, at

der stilles mindre restriktive krav

til landets offentlige finanser: Ek-

sempelvis tillader Finanspagten

et større strukturelt budgetunder-

skud (på 1 pct. af BNP mod 0,5

pct. ellers), hvis et lands finanser

er holdbare (og gældskvoten er

mindre end 60 pct.).

DANSK LOVGIVING

Der findes ikke noget egentligt

krav om finanspolitisk holdbar-

hed i dansk lovgivning. Alle rege-

ringer har imidlertid haft holdbare

offentlige finanser som eksplicit

mål siden år 2000.

LÆS MERE HER

De Økonomiske Råd

2030-planforløbet: Grundlag for ud-

giftslofter 2026

-2

2020

Ender det med en gældskrise?

Hensigten med EU’s budgetunder-

skuds- og gældsregler er grundlæg-

gende at undgå, at et medlemsland

kommer i statsgældskrise. Der kan op-

stå en statsgældskrise, hvis investo-

rerne ikke har tiltro til, at et land kan el-

ler vil betale sin gæld (en gang i frem-

tiden). Investorerne vil typisk fokusere

på gældskvoten, dvs. på gældens an-

del af den samlede økonomi.

Hvorfor undgå gældskrise?

Hvis investorerne forventer, at gælds-

kvoten vil vokse ukontrollabelt en gang

i fremtiden, vil det før eller siden blive

umuligt at finde købere til nyudstedte

statsobligationer. Regeringen vil da

enten blive tvunget til at sætte udgif-

terne ned eller skatterne op – alterna-

tivt risikerer landet statsbankerot.

Holdbarhedsindikatoren

Finansministeriets holdbarhedsindika-

tor bruges netop til at beregne, om det

offentlige med den nuværende finans-

politik – før eller siden – vil komme ud

i en gældskrise, hvor gældens andel af

økonomien vil eksplodere.

Holdbarhedsindikatoren viser, hvor

meget de offentlige finanser kan lem-

pes med uden, at den offentlige gæld

dermed kommer til at vokse eksplosivt

i forhold til den samlede danske øko-

nomi.

Økonomer udregner holdbarhedsindi-

katoren givet det nuværende gældsni-

veau og en fremskrivning af de offent-

lige udgifter og indtægter – givet de nu-

værende regler. Beregningsteknisk

fordeles den teoretisk mulige lempelse

ligeligt på alle år i forhold til størrelsen

af økonomien. Det vil sige, at lempel-

sen udregnes som en konstant andel

af BNP.

Hvis holdbarhedsindikatoren er nega-

tiv, betyder det, at den nuværende fi-

nanspolitik er uholdbar. Det vil sige, at

gælden vil eksplodere på et tidspunkt,

medmindre finanspolitikken strammes,

og udgifterne sættes ned, eller skat-

terne sættes op. Er holdbarhedsindika-

toren omvendt positiv, er finanspolitik-

ken mere end holdbar, og det offentli-

ges formue vil eksplodere med mindre

finanspolitikken på et tidspunkt lem-

pes.

Finanspolitikken er holdbar

Finansministeriet har beregnet den fi-

nanspolitiske holdbarhedsindikator til

1,4 pct. af BNP. Det betyder, at finans-

politikken er overholdbar, og at der er

plads til at lempe skatterne eller øge

udgifterne svarende til en nettoudgift

på årligt 1,4 pct. af BNP, uden at den

offentlige gæld dermed vil eksplodere.

Den demografiske udvikling de kom-

mende år vil dog belaste de offentlige

finanser. Der er således udsigt til of-

fentlige underskud de kommende 25-

30 år. Denne udvikling kaldes også

hængekøjen. Når finanspolitikken alli-

gevel er overholdbar er det i høj grad

drevet af et forventet budgetoverskud

efter ca. 2050, jf. figuren nedenfor.

Man skal være opmærksom på at hold-

barhedsindikatoren bygger på en lang

række antagelser om fremtidige for-

hold, som der er stor usikkerhed om.

Finanspolitikken er overholdbar på grund af overskud efter

2050

Finansministeriets skøn for primær saldo og den finanspolitiske holdbarhed

Pct. af BNP

Offentlig saldo ekskl. nettorenteudgifter (også kaldet primær saldo)

Holdbarhedsindikatoren

2040

2060

2080

2100

Kilde: "2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2026", Finansministeriet, august 2022

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 28: Faktaark om centrale finanspolitiske begreber, fra Folketingets økonomiske konsulenter

FAKTAARK – FOLKETINGETS ØKONOMISKE KONSULENTER / DET INTERNATIONALE SEKRETARIAT

JANUAR 2023

For særligt interesserede

Holdbarhedsbegrebet er komplekst. Nedenfor dykkes ned i fem aspekter. Oplysningerne er tiltænkt særligt interesse-

rede. For en uddybning kontakt økonomisk chefkonsulent Kathrine Lange,

[email protected],

tlf.+45 3337 3323.

Den varige virkning er tæt

knyttet til holdbarhedsindika-

toren

Centraladministrationen afrappor-

terer ofte den såkaldte

varige virk-

ning

af et givent tiltag i deres be-

regninger. Den varige virkning viser

tiltagets effekt på den finanspoliti-

ske holdbarhedsindikator. Hvis den

varige virkning f.eks. er -1 pct. af

BNP, betyder det, at man i stedet

for tiltaget for de samme midler

kunne løfte det offentlige forbrug

med permanent 1 pct. af BNP eller

vedtage skattelettelser, der netto

koster det offentlige 1 pct. af BNP.

EU arbejder med tre indikatorer for finanspolitik holdbar-

hed, regeringen med ét

Finanspolitisk holdbarhed

indebærer ifølge EU generelt, at man kan

fastholde den aktuelle økonomiske politik mange år ud i fremtiden, uden

at gælden dermed stiger ukontrollabelt.

EU-Kommissionen evaluerer et lands finanspolitiske holdbarhed ud fra

tre forskellige indikatorer. Kun én af disse indikatorer svarer (i høj grad)

til Finansministeriets holdbarhedsindikator og analyserer dermed det

helt lange sigt. De to andre indikatorer går henholdsvis på det korte og

det mellemlange sigt. De kortsigtede finanspolitiske udfordringer analy-

serer EU ved brug af et vægtet sæt af 28 indikatorer for budget, finan-

ser og konkurrenceevne, mens den indikator, der evaluerer det mellem-

lange sigt, fokuserer på, hvad der skal til for at nå det traktatfæstede

gældsniveau på 60 pct. af BNP.

For alle tre indikatorer gælder det, at Kommissionen vurderer, at risi-

koen for, at den danske finanspolitik er uholdbar, er lav.

Finanspolitisk holdbarhed kræver

ikke balance på de offentlige budget-

ter

Her skal nævnes to grunde til at finanspoli-

tisk holdbarhed ikke kræver, at der nogen-

sinde eller blot i gennemsnit er balance på

det offentliges faktiske saldo. Dvs. at de of-

fentlige udgifter skal svare til de offentlige

indtægter.

For det første adskiller offentlig gældsæt-

ning sig fra privat gæld ved, at gælden i

princippet kan ”rulles” frem i det uendelige:

I modsætning til private kan det offentlige

finansiere afdrag (og en del af renteudgif-

terne) med optagelse af ny gæld, uden at

det behøver at betyde, at gældens andel af

økonomien vokser. Så længe værdien af

produktionen vokser mere end gælden, så

vil gældens andel af økonomien ikke ek-

splodere.

For det andet behøver et øget underskud

på den offentlige saldo ikke at betyde, at

det offentlige samlet set er blevet fattigere.

Der kan være kursgevinster på de offent-

lige aktiver, eksempelvis på aktierne fra Ør-

sted, som helt eller delvist opvejer under-

skuddet på den offentlige saldo. Således

behøver et underskud på den offentlige

saldo ikke at betyde, at det offentliges sam-

lede nettoformue er faldet.

Forudsætningerne er afgørende

Beregningen af holdbarhedsindikatoren må nødvendigvis

bygge på en lang række antagelser om fremtidige forhold.

Når Finansministeriet vurderer, at den finanspolitiske hold-

barhedsindikator er positiv svarende til 1,4 pct. af BNP, er det

under forudsætning af allerede vedtagne reformer herunder

indekseringen af pensionsalderen og de beregningstekniske

forudsætninger, der i øvrigt ligger til grund for regeringens

fremskrivning.

Lidt teori: Den vækstkorrigerede realrente er af-

gørende

Beregningen af Finansministeriets holdbarhedsindikator gi-

ver kun mening (er kun økonomisk matematisk veldefine-

ret), hvis forrentningen af den offentlige gæld på meget

langt sigt er større end væksten i økonomien, og den

vækstkorrigerede realrente

dermed er positiv.

Er renten lavere end væksten i økonomien, vil den offentlige

gældskvote, dvs. gælden i forhold til BNP – i alle realistiske

tilfælde – ikke kunne eksplodere, og finanspolitikken vil der-

med altid være holdbar. Det hænger sammen med, at det

offentlige i dette tilfælde altid vil kunne finansiere sine ren-

teudgifter med optagelse af ny gæld, uden at gældens an-

del af den samlede økonomi derved vil stige – økonomien

”vokser jo mere”.