FAKTAARK – FOLKETINGETS ØKONOMISKE KONSULENTER / DET INTERNATIONALE SEKRETARIAT
JANUAR 2023
Det finanspolitiske rammeværk:
Den offentlige gæld
CENTRALE BEGREBER
Med den offentliges sektors
gæld mener økonomer ofte
den
offentlige sektors finansielle
nettogæld,
der opgør den of-
fentlige sektors samlede finan-
sielle formue. Nettogælden frem-
kommer ved at fratrække det of-
fentliges finansielle aktiver (så-
som aktier og obligationer) fra
det offentliges finansielle passi-
ver (såsom gæld). Nettogælden
opgøres typisk til kursværdi, dvs.
til markedsværdien.
ØMU-gælden
er derimod et
bruttogældsbegreb, der ikke
medregner det offentliges aktiver
men alene tager udgangspunkt i
den offentlige sektors finansielle
passiver. Endvidere opgør EU
ØMU-gælden til den nominelle
værdi.
Statsgælden er også en brutto-
størrelse, idet visse omsættelige
aktiver dog modregnes.
INSTITUTIONELLE KRAV
EU stiller et traktatfæstet krav til
alle
EU-lande om, at ØMU-gæl-
den som udgangspunkt ikke må
overstige 60 pct. af BNP.
DANSK LOVGIVING
Budgetloven stiller ikke krav til
størrelsen af den offentlige gæld.
De finanspolitiske målsætninger
har således primært fokus på
saldoen og udgiftssiden.
Finansministeren er ved lov be-
myndiget til at optage statslån op
til en vis grænse, mens det er in-
denrigsministeren, der fastsæt-
ter reglerne for kommunernes og
regionernes mulighed for at op-
tage gæld.
LÆS MERE HER:
Altandetlige.dk
Økonomisk Redegørelse, aug. 2022
To forskellige gældsbegreber
Når økonomer skal opgøre den sam-
lede offentlige sektors gæld, sondrer de
normalt mellem den offentlige netto-
gæld og ØMU-gælden Gældsbegre-
berne er forskellige – både med hensyn
til opgørelsesmetode og fortolkning.
Nettogælden
Mange økonomiske analyser, som ek-
sempelvis Finansministeriets holdbar-
hedsberegning, tager udgangspunkt i
den offentliges sektors samlede finan-
sielle nettogæld. Nettogælden viser den
offentlige sektors aktuelle finansielle
forpligtigelse, hvis alle finansielle aktiver
(herunder eksempelvis aktier i Ørsted)
indløses, og passiverne nedbringes
med de frigjorte midler.
gælden ned mod grænsen på 60 pct.
af BNP.
Danmark opfylder EU’s krav
Finansministeriet forventer, at Dan-
marks ØMU-gæld vil udgøre 31,4 pct.
af BNP i 2023. ØMU-gælden steg i
2020 som resultat af covid-19-pande-
mien med dertilhørende hjælpepakker.
Siden 2020 er gælden dog faldet, hvil-
ket skal ses i lyset af overskud på de
offentlige finanser. I takt med, at der
bliver relativt flere ældre i forhold til
personer i den erhvervsaktive alder,
forventer Finansministeriet, at ØMU-
gælden vil stige til 51,7 pct. af BNP
frem mod 2052.
ØMU-gælden
EU stiller ikke krav til det offentliges net-
togæld, men derimod til medlemslande-
nes ØMU-gæld.
ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb.
Det betyder f.eks., at statens andel i det
børsnoterede selskab Ørsted ikke ind-
går i ØMU-gælden. Det samme gælder
det offentliges beholdning af obligatio-
ner. Til forskel fra det offentliges netto-
gæld opgør EU ikke ØMU-gælden til
markedsværdien, men derimod til den
nominelle værdi – dvs. som det beløb,
der skal betales, hvis gælden først af-
drages, når den udløber.
EU stiller et traktatfæstet krav om, at
ØMU-gæld som udgangspunkt ikke må
overstige 60 pct. af BNP. Hvis et med-
lemsland har en gæld, der er større end
det, skal landet præsentere en plan for,
hvorledes landet gradvist vil reducere
Det offentliges nettoformue
På trods af en positiv ØMU-gæld har
den offentlige sektor en nettoformue
svarende til 12,6 pct. af BNP (dvs. en
negativ nettogæld i 2022, se figuren
nedenfor). Det afspejler, at det offentli-
ges aktiver overstiger det offentliges
passiver.
Nettoformuen er i dag ca. dobbelt så
stor som i 2019, dvs. før covid-19-pan-
demien. Det skyldes primært kursæn-
dringer på den offentlige sektors akti-
ver og passiver, herunder særligt kurs-
stigninger på statens aktiebeholdning i
energiselskabet Ørsted A/S. Nettogæl-
den påvirkes således af kursregulerin-
ger, der har svinget meget siden den
russiske invasion af Ukraine.
Den offentlige nettogæld er lavere end ØMU-gælden
Finansministeriets skøn over ØMU-gælden og den offentlige nettogæld
Pct. af BNP
60
45
30
15
0
-15
2000
2010
2020
2030
2040
2050
2060
Kilde: "2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2026", Finansministeriet, august 2022
samt
"Stabilitets - og Vækstpagten".
ØMU-gæld
Offentlig nettogæld
EU's grænse (ØMU-gæld)