FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 28: Faktaark om centrale finanspolitiske begreber, fra Folketingets økonomiske konsulenter

Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del Bilag 28
Offentligt

FAKTAARK – FOLKETINGETS ØKONOMISKE KONSULENTER / DET INTERNATIONALE SEKRETARIAT

JANUAR 2023

Det finanspolitiske rammeværk:

Budgetlov, udgiftslofter og sanktioner

CENTRALE BEGREBER

Med budgetloven er der med

virkning fra 2014 indført et nyt

udgiftspolitisk

styringssystem.

Det betyder, at der skal vedtages

bindende årlige udgiftslofter for

stat, regioner og kommuner for

en 4-årig periode.

Udgiftslofterne udgør en øvre

grænse for de årlige udgifter på

et givent område.

Der er fem udgiftslofter i budget-

loven, jf. tabellen nedenfor.

Udgiftslofterne indbefatter som

udgangspunkt ikke ledighedsre-

laterede udgifter. Det betyder ek-

sempelvis, at udgifter til dag-

penge og kontanthjælp ikke er

omfattet.

Af andre udgifter, der ikke er om-

fattet skal fremhæves det offent-

liges anlægsudgifter og statens

renteudgifter.

EU-LOVGIVNING

Budgetloven implementerer bl.a.

finanspagtens krav til det offent-

liges strukturelle saldo i dansk

lov, jf. faktaark om den offentlige

saldo.

Ligesom EU’s finanspolitiske

regler indeholder budgetloven

klausuler, der tillader Danmark at

fravige fra de finanspolitiske

krav, såfremt der er en ekstraor-

dinær økonomisk krise eller be-

givenhed.

Finanspagten stiller ikke krav om

lovfastsatte udgiftslofter, som

Danmark aktuelt har vedtaget.

LÆS MERE HER:

FM (april 2022): Erfaringer med bud-

getloven 2014-2020

Budgetloven (Lov nr. 547 af 18. juni

2012)

De Økonomiske Råd: Dansk Øko-

nomi, efterår 2019

De Økonomiske Råd: Dansk Øko-

nomi, efterår 2022

Budgetloven blev vedtaget af et bredt

flertal i Folketinget (V, S, RV, SF og

KF) i juni 2012 og har i praksis haft

virkning fra finansåret 2014.

Med budgetloven er finanspagtens

krav til de offentlige finanser imple-

menteret i dansk lovgivning, jf. fak-

taark om den offentlige saldo.

Udgiftslofter

Med budgetloven blev der indført ud-

giftslofter for stat, kommuner og regio-

ner. Budgetloven stiller ikke krav til ud-

giftslofternes konkrete niveau men

kræver, at det planlagte udgiftsniveau

er finansieret. Udgiftslofterne fastsæt-

tes derfor med udgangspunkt i en mel-

lemfristet fremskrivning af dansk øko-

nomi, der overholder de finanspoliti-

ske mål for de offentlige finanser.

Udgiftslofterne dækker som udgangs-

punkt en rullende 4-årig periode. Ud-

giftslofterne sætter en øvre grænse for

de årlige udgifter på de loftbelagte om-

råder og omfatter ca. ¾ af de samlede

offentlige udgifter i stat, kommuner og

regioner.

De første udgiftslofter for 2014-2017

blev vedtaget i 2013. Der fastsættes

årligt udgiftslofter for et nyt fjerde år.

Det sker samtidigt med finansloven

vedtages. Det skal bemærkes, at der

ikke er vedtaget udgiftslofter for det

nye 4. år i 2026. Der er således p.t.

kun udgiftslofter for 2023-2025.

Som udgangspunkt placeres det fi-

nanspolitiske råderum under det stats-

lige delloft for driftsudgifter.

Udgiftsstyring fortsat 1-årig sigte

Den konkrete fordeling af lofterne mel-

lem de tre sektorer (kommuner, regio-

ner og staten) aftales først efterføl-

gende i forbindelse med de 1-årige af-

taler om kommunernes og regioner-

nes økonomi og vedtagelse af det år-

lige bloktilskudsaktstykke om fastsæt-

telse af statens bloktilskud til kommu-

ner og regioner.

Mia. kr. (2022-priser)

Det statslige delloft for driftsudgifter

Det statslige delloft for indkomstoverførsler

Det kommunale udgiftsloft

Det regionale delloft for sundhedsområdet

Det regionale delloft for udviklingsopgaver

Udgiftsstyringens 1-årige sigte for økono-

miaftalerne og finansloven har dermed

ikke ændret sig med budgetloven, selv

om udgiftslofterne dækker en 4-årig peri-

ode.

Økonomiske sanktioner

Overholdelsen af udgiftslofterne er un-

derstøttet af økonomiske sanktioner i for-

hold til både budgetter og regnskaber.

Sanktionerne træder i kraft, hvis hhv. sta-

ten, kommunerne eller regionerne under

ét overskrider udgiftslofterne. For et over-

blik over de økonomiske sanktioner ved

brud på udgiftslofterne se evt. Finansmi-

nisteriets publikation om erfaringer med

budgetloven 2014-2020 fra april 2022 s.

18.

Korrektioner

Udgiftslofterne ligger som udgangspunkt

fast, når de først er vedtaget, også

selvom der på et efterfølgende tidspunkt

skønnes en gunstigere udvikling i de of-

fentlige finanser i de mellemfristede pla-

ner.

Budgetloven giver dog mulighed for bl.a.

at ændre de gældende udgiftslofter ved

særlige tilfælde ved lov. En særlig begi-

venhed kan bl.a. være efter afholdelsen

af et folketingsvalg, ved væsentlige dis-

kretionære ændringer af statens indtæg-

ter eller hvis der ved større politisk beslut-

tede reformer er udarbejdet en ny makro-

økonomisk fremskrivning, der giver

grundlag for en ændret loftfastsættelse.

Budgetloven giver også mulighed for, at

Finansministeren kan ændre udgiftslof-

terne administrativt i en række tilfælde.

COVID-19 relaterede udgifter

For 2020, 2021 og 2022 har Finansmini-

steren valgt ekstraordinært at undtage

COVID-19 relaterede udgifter for udgifts-

lofterne ved udstedelse af bekendtgørel-

ser. Det har dermed været muligt at af-

holde COVID-19-relaterede udgifter i

2020-2022 uden at fortrænge andre ud-

gifter. Der er ikke p.t. udstedt en bekendt-

gørelse, der undtager COVID-relaterede

udgifter for lofterne i 2023.

2023

234,5

302,5

287,8

129,4

2,9

Tabel over udgiftslofter for stat, kommuner og regioner

Kilde: FM (august 2022): Korrektioner af de gældende udgiftslofter på FFL23 samt

egne beregninger

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 28: Faktaark om centrale finanspolitiske begreber, fra Folketingets økonomiske konsulenter

FAKTAARK – FOLKETINGETS ØKONOMISKE KONSULENTER / DET INTERNATIONALE SEKRETARIAT

JANUAR 2023

For særligt interesserede

Reglerne vedrørende budgetloven og udgiftslofterne er komplekse. Nedenfor dykkes ned i fire aspekter. Oplys-

ningerne er tiltænkt særligt interesserede. For en uddybning kontakt økonomisk konsulent Birgitte Lange (3335),

[email protected].

EU-Kommissionen foreslår styring via udgiftslofter

P.t.er der ikke samme krav om styring via udgiftslofter i EU-regelsættet, som der er i den danske budgetlov. EU har

dog i november 2022 skitseret rammerne for en revision af EU’s finanspolitiske regler. Her foreslår EU-kommissionen,

at den centrale styringsparameter bliver nettoudgiftsniveauet. Det skal forstås som udgifter ekskl. diskretionære tiltag

på indtægtssiden og ekskl. renteudgifter og udgifter til konjunkturbestemte arbejdsløshedsudgifter. EU- Kommissio-

nen foreslår, at hvert land bl.a. skal udarbejde en plan for udviklingen i nettoudgiftsniveauet, som danner udgangs-

punkt for årlige udgiftslofter. Planen skal vurderes af Kommissionen og godkendes af Rådet. Såfremt Kommissionen

fremsætter forslag til egentlig EU-lovgivning skal EU-formandsskabet forhandle med Europa-Parlamentet efter enig-

hed i Rådet om et kompromis. Et forslag forventes muligvis i 1. halvår af 2023.

Kilde: Finansministeriet (24. november 2022): Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2022 og EU-Kommissionen (9. novem-

ber 2022): Meddelelse om retningslinjer for en reform af rammen for økonomisk styring i EU

Anlægsloft i 2023

Der er ikke et loft for anlægsudgifter i budgetloven. I forbindelse med

de årlige økonomiaftaler med KL og Danske Regioner bliver der i

nogle år aftalt et egentligt øvre loft for anlægsinvesteringerne (an-

lægsloft) for det følgende år for kommunerne under ét og regionerne

under ét. Et anlægsloft indebærer overordnet set, at en andel af kom-

munernes og regionernes bloktilskud betinges af, at budgetterne le-

ver op til de aftalte rammer for anlægsudgifterne. Sanktionsmekanis-

men er dermed kun relevant i de år, hvor der aftales et anlægsloft.

I 2023 er 1 mia. kr. af kommunernes bloktilskud betinget af, at kom-

munernes budgetterede anlægsudgifter holder sig inden for den af-

talte anlægsramme i 2023. En andel af regionernes bloktilskud i 2023

på �½ mia. kr. er ligeledes betinget af, at regionernes budgetter for

2023 lever op til den aftalte ramme for anlægsudgifter samt en række

andre forhold.

For 2023 har man altså aftalt et anlægsloft for både kommunerne og

regionerne. Det er dog ikke fastsat regler om automatiske sanktioner

i tilfælde af budgetoverskridelser i regnskabet for anlægsudgifter.

Kilde: FM (juni 2022): Aftale om kommunernes økonomi for 2023 og FM (juni 2022): Af-

tale om regionernes økonomi for 2023

Tendens til at prioritere ud-

gifter udenfor udgiftslofter?

Som følge af budgetloven fast-

sættes der ikke et loft eller en

øvre grænse for størrelsen af

skattenedsættelser og øvrige initi-

ativer udenfor udgiftslofterne, så

længe underskudsgrænsen for

den strukturelle saldo overholdes.

Der er således forskel på, hvor-

dan loftsbelagte udgifter og udgif-

ter som følge af fx skattenedsæt-

telser behandles.

Kilde: De Økonomiske Råd (2019): Dansk

Økonomi, efterår 2019

Vismændene efterspørger klarere regler i budgetloven, selv efter revision i 2022

Folketinget vedtog i foråret 2022 at ændre den del af budgetloven, som vedrører underskudsgrænsen for den struktu-

relle saldo fra 0,5 pct. af BNP til 1,0 pct. af BNP. De øvrige regler i budgetloven er imidlertid ikke ændret siden 2012.

Vismændene efterspørger dog, at budgetlovens regelsæt bør præciseres på en række områder. De vurderer, at der

særligt er behov for at diskutere beregningen af den strukturelle saldo og reglerne for forbrug af opsparing. Mindrefor-

brug kan på grund af sanktionernes 1-årige perspektiv ikke bruges i de følgende år. Det betyder, at mindreforbrug

ikke kan bruges på udgifter under loft senere. Det kan potentielt forvride prioriteringen, da kassebeholdningen i stedet

kan bruges på eksempelvis skattenedsættelser. Der er derfor et argument for at overveje flerårighed i sanktionerne,

hvor et veldefineret mindreforbrug i et givet år kan overføres til det eller de efterfølgende år ifølge vismændene.

Kilde: De Økonomiske Råd (2022): Dansk Økonomi, efterår 2022