FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Samlenotater for de punkter på dagsordenen for rådsmøderne (ECOFIN) 6. december 2022 og 17. januar 2023, som vedrører det europæiske semester.

Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del Bilag 24
Offentligt

5. januar 2023

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 17. januar 2023

Præsentation af det svenske formandskabsprogram

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet og Finansministeriet

Økonomiske konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

Økonomisk genopretning i EU: Implementering af genopretningsfacilite-

ten (RRF) og revideret rådsimplementerende beslutning vedr. Luxem-

bourgs opdaterede genopretningsplan

KOM(2020)408, KOM(2022)737

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

Rådskonklusioner vedr. det europæiske semester samt godkendelse af an-

befalinger til euroområdet

KOM(2022)780, KOM(2022)781, KOM(2022)782

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Samlenotater for de punkter på dagsordenen for rådsmøderne (ECOFIN) 6. december 2022 og 17. januar 2023, som vedrører det europæiske semester.

Side 2 af 19

Dagsordenspunkt 4:

Rådskonklusioner vedr. undersøgelsen for

bæredygtig vækst og varslingsrapporten for

2023 samt anbefalinger til euroområdet som

helhed for 2023

KOM(2022)780, KOM(2022)781, KOM(2022)782

1. Resume

ECOFIN ventes 17. januar 2023, at vedtage rådskonklusioner om Kommissionens årlige un-

dersøgelse for bæredygtig vækst. ECOFIN ventes i konklusionerne bl.a. at dele Kommissionens

vurdering af prioriteterne for den økonomiske politik i EU, herunder at EU-landene skal sikre

sunde offentlige finanser, modstandsdygtige og konkurrencedygtige økonomier samt grøn omstilling,

ikke mindst i lyset af de stigende energipriser.

ECOFIN ventes ligeledes, at vedtage rådskonklusioner vedr. Kommissionens varslingsrapport

under proceduren for makroøkonomiske ubalancer som input til Kommissionens kommende dyb-

degående analyser af udvalgte lande med potentielle ubalancer. Konklusionerne ventes generelt at

dele Kommissionens analyse og vurderinger i varslingsrapporten, herunder at der er risiko for uba-

lancer i 17 EU-lande.

Endelig ventes eurolandene at godkende økonomisk-politiske anbefalinger til euroområdet som

helhed for 2022. Anbefalingerne ventes bl.a. at fokusere på behovet for ikke at skubbe til inflati-

onen med støttetiltag og finanspolitikkerne generelt.

Regeringen kan overordnet støtte rådskonklusionerne om Kommissionens undersøgelse for bære-

dygtig vækst og varslingsrapport med det ventede hovedindhold og noterer sig anbefalingerne til

euroområdet som helhed.

2. Baggrund

Det europæiske semester 2023 blev indledt 22. november 2022 med offentliggørel-

sen af Kommissionens årlige undersøgelse for bæredygtig vækst (Annual

Sustainable

Growth Survey,

ASGS) og varslingsrapport om makroøkonomiske ubalancer samt

udkast til økonomisk-politiske anbefalinger til euroområdet som helhed.

Kommissionens undersøgelse for bæredygtig vækst skitserer de overordnede øko-

nomisk-politiske udfordringer og prioriteter for EU i 2023. Kommissionen udpeger

konkret bæredygtighed, produktivitet, social retfærdighed og makroøkonomisk sta-

bilitet som prioriteter for det økonomiske samarbejde i 2023. Prioriteterne i under-

søgelsen for bæredygtig vækst vil være retningsgivende for det europæiske semester

i 2023, herunder de landespecifikke anbefalinger vedr. EU-landenes økonomiske

politik. De landespecifikke anbefalinger ventes vedtaget af ECOFIN i juni og juli

2023 pba. udkast fra Kommissionen, som ventes offentliggjort i maj eller juni 2023.

For en status over indsatsen i Danmark med de landespecifikke anbefalinger fra

2022 henvises til

bilag 1.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Samlenotater for de punkter på dagsordenen for rådsmøderne (ECOFIN) 6. december 2022 og 17. januar 2023, som vedrører det europæiske semester.

Side 3 af 19

Varslingsrapporten om makroøkonomiske ubalancer for 2023 udpeger pba. en

række indikatorer 17 lande til dybdegående analyser

, da de i varierende grad vurde-

res at opleve risici relateret til bl.a. gæld, konkurrenceevne, boligmarkedet og situa-

tionen i den finansielle sektor,

jf. bilag 2.

Danmark udpeges igen i år

ikke

til en dyb-

degående analyse. For en oversigt over udviklingen i relevante indikatorer vedr.

makroøkonomiske ubalancer i Danmark henvises til

bilag 3.

I Kommissionens udkast til anbefalingerne til euroområdet som helhed lægges op

til anbefalinger om at føre finanspolitik, der ikke bidrager til inflationspresset, og

om koordination af eventuelle nationale støttetiltag i lyset af den høje inflation og

energiprisudviklingen m.v. Kommissionen foreslår derudover bl.a. anbefalinger om

at fremme investeringer i grøn og digital omstilling samt fremme af en lønudvikling,

der tager højde for produktivitet og tabet af købekraft i lyset af inflationen. Der

lægges endvidere op til anbefalinger om at sikre finansiel stabilitet og understøtte

den finansielle integration. Anbefalingerne til euroområdet som helhed vil danne

baggrund for de landespecifikke anbefalinger til de enkelte eurolande som led i lan-

despecifikke anbefalinger til alle EU-landene, der ventes vedtaget i juni og juli 2023.

Anbefalingerne til eurolandene som helhed godkendes alene af eurolandene.

Kommissionens strategi for bæredygtig vækst, varslingsrapporten og anbefalin-

gerne til euroområdet som helhed blev præsenteret på ECOFIN 6. december 2022,

jf. samlenotat af 24. november 2022.

3. Formål og indhold

ECOFIN skal på mødet 17. januar 2023 vedtage konklusioner om Kommissionens

undersøgelse for bæredygtig vækst for 2023 og Kommissionens varslingsrapport

om makroøkonomiske ubalancer for 2023. Eurolandene skal desuden godkende de

økonomisk-politiske anbefalinger til euroområdet som helhed.

Rådskonklusioner om undersøgelsen for bæredygtig vækst for 2023

På baggrund af prioriteterne i undersøgelsen for bæredygtig vækst for 2023 vil

ECOFIN på mødet 17. januar 2023 vedtage rådskonklusioner med fokus på de

vigtigste økonomisk-politiske udfordringer og anbefalinger. Rådskonklusionerne

ventes blandt andet at lægge vægt på følgende:

•

Rådet anerkender, at EU står over for en lang række økonomiske, sociale og

geopolitiske udfordringer som følge af Ruslands krig i Ukraine. Rådet anerken-

der, at historisk høje energipriser, høje inflationsrater, forsyningsmangel, høj

gæld og stigende låneomkostninger påvirker mange husholdninger og virksom-

heder i EU og kræver hurtig, målrettet og koordineret politisk indsats i EU og

i EU-landene.

Rådet er generelt enig i de økonomiske prioriteter, der er skitseret i den årlige

undersøgelse for bæredygtig vækst for 2023. Rådet noterer sig, at de fire priori-

teter

–

bæredygtighed, produktivitet, social retfærdighed og makroøkonomisk

•

Cypern, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Kroatien, Nederlandene, Portugal, Rumænien, Spanien, Sverige

og Tyskland.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Samlenotater for de punkter på dagsordenen for rådsmøderne (ECOFIN) 6. december 2022 og 17. januar 2023, som vedrører det europæiske semester.

Side 4 af 19

•

stabilitet

–

fortsat vil være retningsgivende for koordinationen af den økonomi-

ske politik samt finans- og beskæftigelsespolitikken i EU. Rådet anerkender, at

der er behov for at sikre økonomisk, finanspolitisk og finansiel stabilitet samt

behov for at nedbringe makroøkonomiske ubalancer. Rådet understreger, at

politiske tiltag mhp. at sikre tilstrækkelig energiforsyning, energi til overkom-

melige priser samt økonomisk og finansiel stabilitet, bør understøtte en retfær-

dig, inklusiv, modstandsdygtig og bæredygtig vækst. Tiltagene bør desuden bi-

drage til den grønne og digitale omstilling og være i overensstemmelse med

EU's klima- og miljømål på mellemlang og lang sigt. Rådet opfordrer til at ud-

vikle robuste forsyningskæder for at sikre EU's forsyningssikkerhed og konkur-

renceevne.

Rådet understreger vigtigheden af tæt koordinering af den politiske reaktion på

de økonomiske konsekvenser af Ruslands krig i Ukraine. Rådet minder om den

vigtige rolle, som den koordinerede EU-indsats har haft i håndteringen af CO-

VID-19-pandemien og ift. at sikre genopretningen i 2021 og i første halvdel af

2022. Rådet opfordrer til en hurtig gennemførelse af EU-landenes genopret-

ningsplaner og landespecifikke anbefalinger under det europæiske semester. Rå-

det opfordrer til effektiv anvendelse af REPowerEU, der skal øge energisyste-

mernes modstandsdygtighed i EU og bekæmpe energifattigdom samt under-

støtte målene i den europæiske grønne pagt.

Rådet er enig i, at det i den givne situation er afgørende at sikre makrofinansiel

stabilitet og opretholde adgangen til finansiering. Rådet bifalder de seneste års

tiltag mhp. at nedbringe misligholdte lån og sikre mere modstandsdygtige ban-

ker. Rådet understreger samtidig behovet for, at bankerne har en forsigtig til-

gang til hensættelser og kapitalbuffere, der er i overensstemmelse med udvik-

lingen i risiciene. Rådet understreger samtidig vigtigheden af fortsat at reducere

eksisterende misligholdte lån. Rådet anerkender, at flere faktorer kan udgøre

risici for den finansielle stabilitet, herunder faldende aktivpriser og forværrede

finansieringsvilkår. Rådet understreger, at finansielle institutioner bør forberede

sig på forskellige risikoscenarier. Rådet anerkender, at en styrkelse af kapital-

markedsunionen og fremskridt ift. bankunionen kan styrke finansieringsforhol-

dene og fremme private investeringer og økonomisk robusthed.

Rådet er enig i, at der ikke bør gennemføres brede finanspolitiske stimuli i 2023,

da det modvirker pengepolitikken og dens indsats for at reducere inflationen.

EU-landene bør fokusere på tiltag, der er midlertidige og målrettede, og som

har begrænsede finanspolitiske omkostninger og konsekvenser for prissigna-

lerne, så incitamentet til at reducere energiforbruget bevares. Rådet finder, at

finanspolitikkerne generelt bør forblive fleksible. Rådet finder, at man bør over-

veje at erstatte brede støttetiltag med en såkaldt todelt model for støttetiltag

vedr. energipriser (dvs. en model, der indebærer, at en andel af husholdningerne

og virksomhedernes merudgifter til energi kompenseres, men kun op til et vist

niveau) eller lignende modeller, der bevarer incitamenterne til at reducere ener-

giforbruget. Rådet noterer sig de igangværende drøftelser af konstruktionen af

EU’s elmarked. Rådet understreger behovet

for at bevare lige konkurrencevilkår

og det indre markeds integritet i overensstemmelse med statsstøttereglerne. Rå-

det finder, at finanspolitikkerne bør forblive omstillingsparate. Rådet er enig i,

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Samlenotater for de punkter på dagsordenen for rådsmøderne (ECOFIN) 6. december 2022 og 17. januar 2023, som vedrører det europæiske semester.

Side 5 af 19

•

at finanspolitikkerne skal sikre gældsholdbarhed og øge vækstpotentialet samt

tage hensyn til behovet for investeringer i den grøn og digital omstilling.

Rådet noterer sig, at den generelle undtagelsesklausul i stabilitets- og vækstpag-

ten forventes deaktiveret fra og med 2024 samt Kommissionens hensigt om at

udstikke retningslinjer for finanspolitikkerne i 2024 i første kvartal af 2023.

Rådet er tilfreds med offentliggørelsen af Kommissionens meddelelse af 9. no-

vember 2022 med retningslinjer for en mulig reform af EU’s finanspolitiske og

økonomiske rammer og regler. Rådet bifalder de igangværende overvejelser om,

hvordan de finanspolitiske og økonomiske rammer gøres mere effektive. Rådet

fremhæver vigtigheden af at have regelbaserede rammer for finanspolitikken.

Rådet fremhæver, at det er vigtigt med fremskridt ift. en evt. reform af de fi-

nanspolitiske og økonomiske regler og rammer for at styrke den økonomisk-

politiske koordination i EU.

Rådet noterer sig, at det europæiske semester og gennemførelsen af genopret-

ningsplanerne fortsat vil udgøre rammen for EU's økonomisk-politiske koordi-

nering i 2023. Rådet er tilfreds med Kommissionens hensigt om at give et over-

blik over de økonomiske og sociale udfordringer i hver enkelt EU-land (i lan-

derapporter og dybdegående analyser, der ventes offentliggjort i maj eller juni

2023), herunder potentielle nye økonomiske risici. Rådet understreger vigtighe-

den af fortsat at gennemføre proceduren for makroøkonomiske ubalancer for

at nedbringe ubalancer i EU-landene. Rådet opfordrer til, at det europæiske se-

mester fortsat primært fokuserer på økonomisk politik, finanspolitik og beskæf-

tigelsespolitik, herunder politikker der er relevante for den grønne og digitale

omstilling.

Rådkonklusioner om varslingsrapporten 2023

ECOFIN ventes ligeledes på mødet 17. januar 2023 at vedtage rådskonklusioner

vedr. varslingsrapporten som input til Kommissionens kommende dybdegående

analyser af udvalgte lande med potentielle ubalancer. Konklusionerne om varslings-

rapporten ventes af lægge vægt på følgende:

•

Rådet noterer sig, at EU's økonomi fortsatte sit opsving i 2021 og 2022 som

følge af den hurtige politiske indsats på nationalt plan, EU-plan og i euroområ-

det og på trods af de økonomiske konsekvenser af Ruslands krig i Ukraine. Det

høje pres på energipriserne, udhulingen af husholdningernes købekraft, svæk-

kede eksportvilkår samt strammere finansieringsvilkår er dog ved at få betyd-

ning for økonomierne, og den økonomiske aktivitet ventes at aftage. Rådet an-

erkender samtidig, at arbejdsmarkedet fortsat er modstandsdygtigt. Rådet er-

kender, at usikkerheden er høj, særligt fsva. energikrisens dybde og varighed.

Rådet understreger, at de forværrede økonomiske vilkår øger risiciene forbun-

det med makroøkonomiske ubalancer.

Rådet understreger, at der fortsat er behov for tæt koordinering af de økono-

misk-politiske tiltag mhp. at afbøde effekterne af de høje energipriser. Rådet

fremhæver, at ukoordinerede tiltag kan medføre afsmittende effekter på tværs

af EU-landene, især i euroområdet. Ukoordinerede tiltag kan ligeledes under-

minere princippet om lige vilkår, føre til divergens og forstærke energikrisens

heterogene virkninger.

•

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Samlenotater for de punkter på dagsordenen for rådsmøderne (ECOFIN) 6. december 2022 og 17. januar 2023, som vedrører det europæiske semester.

Side 6 af 19

•

Rådet fremhæver vigtigheden af den fortsatte implementering af proceduren

for makroøkonomiske ubalancer, herunder ift. tidlig opdagelse, forebyggelse og

korrektion af ubalancer. Rådet bifalder varslingsrapporten for 2023.

Rådet er generelt enig i vurderingerne i varslingsrapporten vedr. udviklingen i

makroøkonomiske ubalancer i EU og euroområdet samt vurderingerne vedr.

udviklingen af nye risici. Rådet bifalder, at der efter pandemien blev nedbragt

ubalancer vedr. de private og offentlige gældskvoter inden forværringen af de

økonomiske forhold ifm. Ruslands krig i Ukraine. Rådet noterer sig, at den no-

minelle BNP-vækst forventes at bidrage til reduktioner af gældskvoterne i både

2022 og 2023. Rådet anerkender, at de hurtigt skiftende økonomiske vilkår og

de strammere finansieringsvilkår ventes at medføre yderligere risici ift. håndte-

ringen af den private og offentlige gæld.

Rådet noterer sig, at de fleste EU-landes betalingsbalancer i 2021 igen var tæt

på niveauerne fra før COVID-19-pandemien, hvilket også afspejlede sig i et

øget overskud på betalingsbalancen i euroområdet. Rådet fremhæver, at beta-

lingsbalancerne i EU generelt var faldende i 2022 (dvs. større underskud og

mindre overskud), primært som følge af høje energipriser. Rådet bifalder, at der

ventes tilpasninger af bl.a. betalingsbalancerne internt i euroområdet. Rådet no-

terer sig, at enhedslønomkostningerne stiger kraftigst i nogle af de eurolande,

der har størst overskud på betalingsbalancen.

Rådet noterer sig, at der generelt var accelererende lønstigninger i nogle lande i

2022, som ikke svarer til udviklingen i produktiviteten, hvilket øger presset på

konkurrenceevnen. Rådet anerkender, at husholdningernes reale disponible

indkomst falder på grund af den høje inflation. Rådet noterer sig, at der kan

opstå såkaldte anden-runde effekter i nogle EU-lande (hvor øgede lønkrav i

lyset af inflationen kan bidrage til yderligere inflation). Rådet anerkender, at in-

flationen er høj og varierer betydeligt mellem EU-landene, hvilket kan påvirke

de reale effektive valutakurser og dermed konkurrenceevnen, navnlig inden for

euroområdet.

Rådet noterer sig den fortsatte reduktion i forekomsten af misligholdte lån samt

bankernes styrkede profitabilitet. Rådet anerkender dog, at forværringen af de

økonomiske forhold kan få negativ indvirkning på aktivkvaliteten i bankerne og

bankernes profitabilitet. Rådet noterer sig, at rentestigningerne samt den redu-

cerede disponible indkomst ventes at medføre tilpasninger af boligpriserne i

nogle lande, efter at boligpriserne har været stigende i en række lande i 2021 og

i begyndelsen af 2022. Rådet anerkender, at de stigende renter har betydning

for husholdningernes evne til at håndtere boliglånsydelser.

Rådet bifalder varslingsrapportens høje kvalitet, herunder rapportens fokus på

fremadrettede vurderinger af risici for den makroøkonomiske stabilitet. Rådet

noterer sig det øgede fokus på EU- og euroområde-dimensionerne ifm. over-

vågningen af ubalancer.

Rådet noterer sig, at Kommissionen har til hensigt at udarbejde dybdegående

analyser af de 10 EU-lande, der oplevede ubalancer eller uforholdsmæssigt store

ubalancer i 2022, samt af yderligere 7 EU-lande med risiko for nye ubalancer.

Rådet bifalder den planlagte udarbejdelse af dybdegående tematiske vurderinger

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Samlenotater for de punkter på dagsordenen for rådsmøderne (ECOFIN) 6. december 2022 og 17. januar 2023, som vedrører det europæiske semester.

Side 7 af 19

•

af udviklingen på boligmarkedet, konkurrenceevnen og eksterne balancer, her-

under betalingsbalancen, som bør danne grundlag for udarbejdelsen af de lan-

despecifikke dybdegående analyser.

Rådet understreger vigtigheden af proceduren for makroøkonomiske ubalancer

for koordinationen af økonomisk politik i EU og understreger behovet for at

sikre transparens i vurderingerne af EU-landenes økonomier og multilateral

overvågning. Rådet opfordrer til nøje overvågning af eksisterende og potentielt

nye ubalancer og rettidige politiske tiltag mhp. at korrigere ubalancer, herunder

gennemførelse af relevante reformer som følge af de landespecifikke anbefalin-

ger og EU-landenes genopretningsplaner. Rådet understreger, at forebyggelse

og korrektion af makroøkonomiske ubalancer forbedrer EU-landes evne til at

reagere på økonomiske stød og understøtter økonomisk konvergens. Rådet un-

derstreger, at reduktionen af ubalancer medfører positive afsmittende effekter

på tværs af euroområdet og EU.

Rådet noterer sig, at varslingsrapporten for 2023 er i overensstemmelse med

Kommissionens meddelelse med forslag vedr. de finanspolitiske og økonomi-

ske rammer og regler i EU af 9. november 2022, navnlig det styrkede fokus på

forebyggelse fsva. makroøkonomiske ubalancer. Rådet understreger behovet

for grundige og snarlige overvejelser

vedr. EU’s finanspolitiske og økonomiske

rammer og regler, herunder proceduren for makroøkonomiske ubalancer og

dennes sammenhæng til andre relevante dele af EU's samarbejde.

Vedtagelse af anbefalinger til euroområdet som helhed for 2023

Eurolandene vil på ECOFIN 17. januar 2023 også godkende økonomisk-politiske

anbefalinger til euroområdet som helhed. Anbefalingerne til euroområdet som hel-

hed vil være med til at danne baggrund for eurolandenes stabilitetsprogrammer og

nationale reformprogrammer samt de landespecifikke anbefalinger for de enkelte

eurolande, der ventes offentliggjort i maj eller juni 2023. Eurolandene ventes at

godkende anbefalinger til euroområdet som helhed på linje med Kommissionens

udkast af 22. november 2022:

1. Eurolandene bør fortsat koordinere finanspolitiske tiltag mhp. at understøtte en

rettidig tilbagevenden til et inflationsniveau på linje med den Europæiske Cen-

tralbanks (ECB) mellemfristede mål på 2 pct. årligt. Det anbefales at undgå brug

af brede støttetiltag, der stimulerer efterspørgslen i 2023, dog samtidigt med at

der gennemføres målrettede finanspolitiske tiltag, der adresserer store konse-

kvenser af de høje energipriser på sårbare husholdninger og virksomheder. Eu-

rolandene anbefales at enes om en fælles tilgang til støttetiltag og erstatte brede

prisrettede støttetiltag med tiltag, der opretholder incitamentet til at spare på

energien. Eurolandene anbefales at fastsætte passende differentierede mellem-

fristede finanspolitiske strategier, der sikrer gældsholdbarhed og på bæredygtig

vis øger vækstpotentialet. Det bør ske gennem gradvis konsolidering mhp. at nå

en forsvarlig mellemfristet finanspolitisk stilling, såvel som gennem investerin-

ger og reformer.

2. Det anbefales at opretholde et højt niveau af offentlige investeringer mhp. at

styrke økonomisk og social robusthed og understøtte den grønne og digitale

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Samlenotater for de punkter på dagsordenen for rådsmøderne (ECOFIN) 6. december 2022 og 17. januar 2023, som vedrører det europæiske semester.

Side 8 af 19

omstilling, herunder ved fremme af energieffektivitet og overgangen til vedva-

rende energikilder. EU’s samhørighedsprogrammer og EU-landenes

genopret-

ningsplaner anbefales implementeret. Eventuelle ændringer i genopretningspla-

nerne bør være målrettede og ikke reducere ambitionsniveauet. Eurolandene

anbefales at fremme overgangen til vedvarende energi og energiuafhængighed,

herunder via REPowerEU.

3. På linje med national praksis og i respekt for arbejdsmarkedets parter anbefales

eurolandene at understøtte udvikling i lønnen mhp. at afbøde tabet af købekraft

for arbejdstagere i særligt lavindkomstgrupper. Udviklingen i lønnen bør samti-

dig afspejle udviklingen i produktiviteten og undgå at øge inflationen yderligere.

Eurolandene bør i det omfang, det er nødvendigt, støtte sårbare husholdninger

mhp. at afhjælpe konsekvenserne af inflationen samt den grønne og digitale om-

stilling. Den aktive arbejdsmarkedspolitik bør styrkes samtidigt med, at der sik-

res bedre opkvalificering. Arbejdsmarkedets parter bør generelt involveres i po-

litikudviklingen.

4. Det anbefales at sikre, at støttetiltag til virksomheder er omkostningseffektive,

midlertidige og målrettet ellers levedygtige, udsatte virksomheder. Støttetiltag

bør sikre fortsat incitament til at fremme energieffektivitet samt sikre lige kon-

kurrencevilkår og det indre markeds integritet. Der bør sikres effektiv håndte-

ring af insolvens i virksomheder. Eurolande bør desuden tage yderligere skridt

i udviklingen af kapitalmarkedsunionen.

5. Eurolandene anbefales ydermere at sikre finansiel stabilitet, herunder ved at un-

derstøtte kreditgivningen i økonomien og understøtte finansiel integration. Det

anbefales at overvåge risici knyttet til udviklingen i energisektoren, stigende ren-

ter, misligholdte lån og udviklingen på boligmarkedet. Eurolande anbefales at

engagere sig i det forberedende arbejde vedr. en digital euro.

Rådskonklusionerne vedr. undersøgelsen for bæredygtig vækst og varslingsrappor-

ten samt anbefalingerne til euroområdet som helhed forberedes på teknisk niveau

frem til ECOFIN og vil kunne blive justeret ift. ovenstående forventede hovedind-

hold.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Rådskonklusionerne om den årlige undersøgelse for bæredygtig vækst og varslings-

rapporten samt anbefalingerne til euroområdet som helhed har ikke i sig selv stats-

finansielle konsekvenser.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Samlenotater for de punkter på dagsordenen for rådsmøderne (ECOFIN) 6. december 2022 og 17. januar 2023, som vedrører det europæiske semester.

Side 9 af 19

Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne om den årlige undersøgelse for bæredygtig vækst og varslings-

rapporten samt anbefalingerne til euroområdet som helhed har ikke i sig selv sam-

fundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Det makroøkonomiske samarbejde og overvågning, som Kommissionens vars-

lingsrapport er en del af, vil kunne have positive samfundsøkonomiske og erhvervs-

økonomiske konsekvenser, i det omfang det bidrager til at reducere økonomiske

risici og ubalancer og dermed bidrager til at understøtte bæredygtig vækst og be-

skæftigelse i EU-landene.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at kunne støtte rådskonklusionerne vedr. undersøgel-

sen for bæredygtig vækst og varslingsrapporten.

Der ventes blandt eurolandene enighed om anbefalinger til euroområdet som hel-

hed, der generelt ligger på linje med Kommissionens udkast.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter rådkonklusionerne med det ventede hovedindhold.

Regeringen kan generelt støtte prioriteterne i Kommissionens undersøgelse for bæ-

redygtig vækst for 2023. Regeringen ser derfor positivt på rådskonklusionernes op-

bakning til prioriteterne i undersøgelsen, herunder særligt den fortsatte prioritering

af grøn omstilling og sund økonomisk politik. Regeringen finder det samtidig posi-

tivt, at EU-landene opfordres til at sikre, at støttetiltag og finanspolitikken generelt

ikke øger inflationspresset.

Regeringen deler generelt vurderingerne i varslingsrapporten, herunder at Danmark

ikke vurderes at have risici for makroøkonomiske ubalancer. Regeringen støtter ind-

satsen med at nedbringe makroøkonomiske ubalancer, så EU-landene bliver mere

robuste og bedre til at håndtere økonomiske tilbageslag, så de ikke medfører kriser

med vidtrækkende konsekvenser for de europæiske borgere, herunder ikke mindst

de dårligst stillede.

Regeringen noterer sig anbefalingerne til euroområdet som helhed, som alene ved-

tages af eurolandene.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Samlenotat om Kommissionens årlige undersøgelse for bæredygtig vækst, varslings-

rapport og udkast til euroområdeanbefalinger for 2023 blev oversendt Folketingets

Europaudvalg 24. november 2022 til orientering forud for ECOFIN 6. december

2022.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Samlenotater for de punkter på dagsordenen for rådsmøderne (ECOFIN) 6. december 2022 og 17. januar 2023, som vedrører det europæiske semester.

Side 10 af 19

Bilag 1 - Opfølgning på de landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2022

Rådet godkendte ifm. ECOFIN 17. juni 2022 landespecifikke anbefalinger til EU-

landene. Danmark modtog fire anbefalinger:

1. Væksten i de nationalt finansierede offentlige udgifter i 2023 i Danmark anbe-

fales at være i overensstemmelse med en overordnet neutral finanspolitik og

samtidig tage højde for fortsat gennemførelse af midlertidig og målrettet støtte

til de husholdninger og virksomheder, der er mest sårbare over for energipris-

stigningerne, samt til personer, der flygter fra Ukraine. Danmark skal være klar

til at tilpasse de offentlige udgifter til skiftende omstændigheder. Danmark an-

befales desuden at fremme offentlige investeringer i den grønne og digitale om-

stilling og i energiforsyningssikkerhed, herunder ved at gøre brug af genopret-

ningsfaciliteten, RePowerEU og andre EU-midler. For perioden efter 2023 bør

Danmark føre en finanspolitik, der sikrer sunde mellemfristede finanspolitiske

positioner. Danmark anbefales desuden at implementere det nye ejendomsskat-

tesystem for at sikre sammenhæng mellem markedspriser og skatten på boliger

mhp. at sikre en mere retfærdig beskatning. Det anbefales endvidere, at Dan-

mark fremmer investeringer i opførelse af boliger til overkommelige priser samt

forbedrer den finansielle robusthed hos husholdninger med høj gæld.

2. Danmark anbefales at fortsætte gennemførelsen af den danske genopretnings-

plan i overensstemmelse med de aftalte milepæle og mål. Danmark skal afslutte

forhandlingerne med Kommissionen om samhørighedsprogrammerne for

2021-2027 og fortsætte med gennemførelsen af dem.

3. Danmark anbefales at styrke kapaciteterne ift. cirkulær økonomi og affaldshånd-

tering, herunder ved at fremme genbrug og genanvendelse, samt ved gradvist at

gå væk fra afbrænding af kommunalt affald og over til grønnere kilder til var-

meproduktion.

4. Danmark anbefales at reducere den samlede afhængighed af fossile brændstof-

fer. Danmark bør diversificere energiforsyningen yderligere og reducere økono-

miens udledning af drivhusgasser ved at fremskynde udbredelsen af vedvarende

energikilder, herunder ved at indføre reformer mhp. at forenkle administrative

procedurer på området, opgradere energitransmissionsnettet, styrke sammen-

koblingen med nabolande og forbedre energieffektiviteten.

Status for anbefalingerne vedr. finanspolitikken, boligmarkedet og investeringer i digitalisering

(tiltag fsva. investeringer mv. i grøn omstilling beskrives under de øvrige anbefalinger)

Danmark har i 2022 strammet finanspolitikken med 1,4 pct. af BNP, målt ved den

ét-årige finanseffekt, efter en periode med meget ekspansiv finanspolitik under co-

ronapandemien. Stramningen af finanspolitikken afspejler navnlig udløbet af mid-

lertidige ordninger, men også en opstramning af den mere traditionelle finanspoli-

tik.

Den finanspolitiske opstramning skal ses i lyset af, at aktivitetsniveauet i dansk øko-

nomi fortsat skønnes at være pænt over de strukturelle niveauer

–

også i 2023. Der-

for lægger regeringen også op til, at nye prioriteter på finanslovforslaget for 2023 er

fuldt finansierede inden for ansvarlige rammer.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Samlenotater for de punkter på dagsordenen for rådsmøderne (ECOFIN) 6. december 2022 og 17. januar 2023, som vedrører det europæiske semester.

Side 11 af 19

Som følge af den høje inflation vil regeringen fremlægge en inflationspakke i 2023,

som målrettet og midlertidigt skal hjælpe de borgere og virksomheder, der har det

største behov. Inflationspakken tilrettelægges på en sådan måde, at den ikke er en

udfordring i forhold til at puste til inflationen.

Som følge af Ruslands krig er der stor usikkerhed om den økonomiske udvikling i

de kommende år, og et økonomisk tilbageslag kan komme pludseligt og kraftigt.

Udviklingen overvåges derfor nøje med henblik på at foretage justeringer af den

førte finanspolitik såfremt konjunktursituationen ændres.

På længere sigt vil regeringen sikre en fortsat holdbar finanspolitik. Konkret vil re-

geringen i en ny og opdateret 2030-plan tilrettelægge finanspolitikken efter en mål-

sætning om strukturel balance i 2025 og et balancekrav på -0,5 pct. af BNP i 2030.

Fsva. digitalisering er det fortsat en vigtig prioritet for regeringen. Danmark ligger

generelt i front i internationale sammenligninger vedr. digitalisering. Danmark blev

fx kåret af FN som verdensmester i offentlig digitalisering i september 2022. Kom-

missionens egne opgørelser viser også, at Danmark er blandt de EU-lande, der kla-

rer sig bedst inden for digitalisering. Danmark rangerer således som nr. 2 i Kom-

missionens

Digital Economy and Society Index (DESI)

for 2022, der er et indeks, som

opgør EU-landenes indsats med at fremme digitalisering.

Regeringen har store ambitioner på det digitale område. Regeringen vil fortsætte de

ambitiøse investeringer i digitalisering og automatisering og vil bl.a. fortsætte arbej-

det med Automatisk Erhvervsrapportering, der skal understøtte, at erhvervslivet og

samfundet kan realisere det fulde potentiale på op mod 3 mia. kr. årligt ved digita-

lisering af bogførings- og regnskabsprocesser.

Fsva. boligmarkedet er det nu præget af en markant tilbagegang og faldende priser

på ejerboliger efter en kraftig fremgang i 2020 og 2021. Det skyldes højere renter

og stigende leveomkostninger, som reducerer efterspørgslen. De seneste prognoser

fra udvalgte organisationer og banker peger på fald i huspriserne i 2023 på 5-6 pct.,

og for 2024 skønnes der fortsatte prisfald på omkring 1-2 pct.

Det nye ejendomsskattesystem, som træder i kraft i 2024, vil på sigt bidrage til at

øge stabiliteten på boligmarkedet. Det skyldes, at ejendomsskatterne vil følge ud-

viklingen i boligpriserne, hvilket vil medvirke til at dæmpe udsvingene i ejendoms-

priserne.

Der er med oprettelsen af Fonden for blandede byer pr. 1. juli 2022 afsat 5 mia. kr.

i 2022-2031 til etablering af flere nye almene boliger i de kommende år, primært

gennem nybyggeri, men også via omdannelse og huslejetilskud. Det vil forøge ud-

buddet af boliger til en overkommelig leje, som kan efterspørges af lav- og mellem-

indkomstgrupper.

Regeringen ønsker et blandet boligmarked, hvor flere kan eje deres egen bolig, og

hvor der er et blandet udbud af ejerboliger, almene boliger, andelsboliger og privat

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Samlenotater for de punkter på dagsordenen for rådsmøderne (ECOFIN) 6. december 2022 og 17. januar 2023, som vedrører det europæiske semester.

Side 12 af 19

udlejning. Blandede by- og boligområder giver de bedste forudsætninger for den

sammenhængskraft, Danmark er karakteriseret ved.

Status for anbefalingerne vedr. implementeringen af den danske genopretningsplan

Danmark anbefales at fortsætte implementeringen af de konkrete mål og milepæle

i den danske genopretningsplan. Det er en generel anbefaling, som Kommissionen

har givet på tværs af alle lande.

Implementeringen af den danske genopretningsplan er påbegyndt og forløber plan-

mæssigt. Planen indeholder initiativer for 11,9 milliarder kr. (2022-priser), som sær-

ligt går til grønne og digitale tiltag. Det gælder fx bidrag til grøn skattereform, digi-

taliseringsstrategien, cykelstier og udskiftning af olie- og gasfyr.

Den danske genopretningsplan blev sendt til Kommissionen d. 30. april 2021, der

præsenterede en positiv vurdering af planen d. 17. juni 2021. Rådet vedtog den dan-

ske genopretningsplan d. 13. juli 2021, hvorefter Danmark modtog de første 1,5

mia. kr. i forudbetaling.

Danmark indgik d. 4 august 2022 den operationelle aftale med Kommissionen, som

indeholder de tekniske vilkår for opfyldelse af planens mål og milepæle. Opfyldelsen

af mål og milepæle er en forudsætning for, at Danmark får udbetalt genopretnings-

midlerne via betalingsanmodninger, hvor målopfyldelse skal dokumenteres over for

Kommissionen. Den operationelle aftale fastlægger tidspunkterne for disse beta-

lingsanmodninger, som vil skulle indsendes årligt frem mod 2026.

Den første betalingsanmodning til den danske genopretningsplan havde frist til

Kommissionen i fjerde kvartal 2022, og blev indsendt til Kommissionen d. 16. de-

cember 2022. I denne anmodes der om udbetaling af 2,6 mia. kr. Den første beta-

lingsanmodning beror på opfyldelsen af 25 ud af i alt 77 mål og milepæle i den

danske genopretningsplan. De resterende mål og milepæle skal opfyldes i betalings-

anmodninger årligt frem mod 2026.

Den første betalingsanmodning behandles på nuværende tidspunkt af Kommissio-

nen, som vil træffe beslutning om udbetalingen

efter høring af EU’s økonomiske

og finansielle komité (EFC). Samme godkendelsesproces vil blive gentaget for de

kommende årlige betalingsanmodninger frem mod 2026.

Status for anbefalingen vedr. cirkulær økonomi og affaldshåndtering

Den daværende S-regering har sammen med en bred kreds af partier i Folketinget

aftalt de overordnede rammer for den fremadrettede affaldshåndtering, herunder

fremme genanvendelse og mindske afbrænding af affald,

jf. Aftale om Klimaplan for

en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi

(juni 2020). Det indebærer bl.a.:

•

En øget genanvendelse af affald,

herunder en øget og strømlinet affaldssorte-

ring i 10 forskellige affaldsfraktioner (mad, papir, pap, glas, tekstil mv.).

For indsamling i 9 af de 10 fraktioner var fristen for kommunernes imple-

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Samlenotater for de punkter på dagsordenen for rådsmøderne (ECOFIN) 6. december 2022 og 17. januar 2023, som vedrører det europæiske semester.

Side 13 af 19

•

mentering sat til udgangen af 2022, mens fristen for hustandsnær indsam-

ling af tekstilaffald er fastsat til 1. juli 2023. Implementering pågår fortsat,

men ved udgangen af 2022 forventes 62 ud af 98 kommuner at indsamle i

mindst 9 af de 10 fraktioner. Kommuner har haft mulighed for at søge di-

spensation fra affaldsbekendtgørelsens krav.

En nedbringelse af det forbrændingsegnede affald,

hvilket bl.a. følger af, at en

større del af affaldet skal genanvendes,

jf. ovenfor.

Med den politiske aftale

er det besluttet, at der indføres en regulering, der understøtter, at forbræn-

dingskapaciteten tilpasses til de forventede lavere danske affaldsmængder i

fremtiden. En nedbringelse af forbrændingskapaciteten vil ligeledes ned-

bringe CO

-udledningen fra affaldsforbrændingssektoren, idet varmepro-

duktionen erstattes af en grønnere varmeproduktion. Der ventes vedtaget

lovgivning i starten af 2023 mhp. konkurrenceudsættelse af det forbræn-

dingsegnede affald. Konkurrenceudsættelsen baserer sig på, at forbræn-

dingsanlæggene skal konkurrere om affaldet, så det behandles, hvor det

kan gøres mest miljørigtigt, bedst og billigst.

I september 2022 er der indgået en bred politisk aftale om at indføre udvidet pro-

ducentansvar for emballage og engangsplastprodukter. Aftalen giver virksomheder

og producenter af emballage et klart incitament til at øge andelen af emballage, der

bliver genanvendt, og er dermed et betydeligt skridt i omstillingen mod en cirkulær

økonomi. Aftalen bidrager til en CO2-reduktion i affaldssektoren på ca. 0,12 milli-

oner tons i 2030.

Der er desuden indgået brede politiske aftaler om at styrke affaldstilsynet og kon-

trollen med import og eksport af affald, så det f.eks. sikres, at affald behandles miljø-

og sundhedsmæssigt forsvarligt.

Varmesektoren har gennemgået en række ændringer de senere år, der både omfatter

ændringer af afgifter, nye tilskud samt ændringer af reguleringen af fjernvarmesek-

toren for at understøtte grøn og billig varme. Med

Klimaaftale for energi og industri mv.

2020

blev bl.a. rumvarmeafgiften for fossile brændsler hævet og elvarmeafgiften

blev sænket til EU's minimum. Med aftalen blev der også afsat midler til bygnings-

puljen, skrotnings- og afkoblingsordningen, der giver tilskud til udskiftning af olie-

/gasfyr til varmepumper.

Med

Klimaaftale for grøn strøm og varme 2022

blev der vedtaget tiltag, der skal under-

støtte udrulningen af fjernvarme med henblik på, at fjernvarmeprojekter skal god-

kendes inden udgangen af 2023 og skal være udrullet inden udgangen af 2028. Der

arbejdes for, at nye fjernvarmeprojekter ikke kan godkendes, hvis de anvender fos-

sile brændsler. Med regeringsgrundlaget blev det besluttet, at der skal fart på om-

stillingen af vores varmeforbrug til grønne varmekilder. Regeringen vil derfor bl.a.

nedsætte en national energikrisestab, der skal sikre hurtigere handling på akutte

grønne udfordringer som bl.a. fjernvarmeudrulning.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Samlenotater for de punkter på dagsordenen for rådsmøderne (ECOFIN) 6. december 2022 og 17. januar 2023, som vedrører det europæiske semester.

Side 14 af 19

Status for anbefalingen vedr. reduktion af afhængighed af fossile brændstoffer

Den grønne omstilling har i en årrække været højt prioriteret og et bredt flertal i

folketinget har derfor også vedtaget en ambitiøs klimalov. I lyset af energikrisen har

det været nødvendigt at sætte endnu mere skub i udfasningen af russisk gas og andre

fossile brændstoffer. Det har resulteret i en række brede politiske aftaler det seneste

år, som har leveret væsentlige CO

e-reduktioner frem mod 2030, herunder

Aftale

om grøn skattereform for industri mv., Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022

Aftale om

kilometerbaseret vejafgift for lastbiler.

For at fremskynde udfasningen af fossile brændstoffer og fremskynde udbygningen

af vedvarende energi har regeringen bl.a. foretaget følgende prioriteringer:

•

En ny og ambitiøs CO

-afgift på industrien mv., som skal give virksomhe-

derne incitament og tid til at energieffektivisere, omstille sig og skabe for-

udsigelige rammevilkår.

En kilometerbaseret vejafgift, som skal skabe incitament til den grønne

omstilling af vejtransporten og således mindske forbruget af fossile brænd-

stoffer.

Markant udbygning af vedvarende energi. Danmarks havvindmølleparker

har i dag en kapacitet på 2,3 GW. Der er indgået aftaler om under en

række forudsætninger at muliggøre etablering af yderligere 20 GW, heraf

10 GW frem mod 2030. Der er endvidere indgået aftale om at sikre ram-

mevilkår, der kan muliggøre en firedobling af den samlede elproduktion

fra solcelleanlæg og landvindmøller frem mod 2030.

Som følge af krigen i Ukraine har der det senest år særligt været fokus på udfasning

af naturgas mhp. forsyningssikkerhed, men også for at sikre rimelige priser for el og

opvarmning. Der er således besluttet et række initiativer som led i

Klimaaftale om grøn

strøm og varme 2022

til at sikre mere grøn varme og grøn gas.

Seneste har regeringen lavet et nyt regeringsgrundlag med yderligere ambitiøse mål

for klimaet, hvor der også er særligt fokus på at blive uafhængig af fossile brændsler.

Det indeholder blandt andet nedsættelse af ny national energikrisestab.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Samlenotater for de punkter på dagsordenen for rådsmøderne (ECOFIN) 6. december 2022 og 17. januar 2023, som vedrører det europæiske semester.

Side 15 af 19

Bilag 2

–

Potentielle ubalancer identificeret i varslingsrapporten 2023

Bilagstabel 1

Potentielle ubalancer

Økonomiske udfordringer der udgør potentielle ubalancer

Lande

Cypern

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Banksektoren er udfordret af

en stor andel misligholdte lån.

Negativ udvikling i lønkonkurrenceevnen samt høje og voksende boligpri-

ser.

Høj offentlig og privat gæld samt svag konkurrenceevne.

Høj offentlig gæld og høj udlandsgæld. Banksektoren er udfordret af en

høj andel misligholdte lån. Høj ledighed.

Høj offentlig gæld, skrøbeligt arbejdsmarked og svagheder i den finan-

sielle sektor.

Negativ udvikling i lønkonkurrenceevnen samt høje og voksende boligpri-

ser.

Negativ udvikling i lønkonkurrenceevnen samt voksende boligpriser.

Høj og voksende gæld blandt husholdningerne samt høje og voksende bo-

ligpriser. Svagheder i banksektoren samt udfordringer ift. konkurrenceev-

nen.

Stort overskud på betalingsbalancen og høj privat gæld.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Høje og voksende boligpri-

ser.

Svag konkurrenceevne, stort underskud på betalingsbalancen, høj uden-

landsgæld og store offentlige underskud

Negativ udvikling i lønkonkurrenceevnen samt høje og voksende boligpri-

ser. Høje offentlige underskud.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland samt høj ledighed.

Høj og voksende gæld blandt husholdningerne samt høje og voksende bo-

ligpriser.

Negativ udvikling i lønkonkurrenceevnen samt høje og voksende boligpri-

ser.

Stort overskud på betalingsbalancen samt høje boligpriser.

Udfordringer vedr. gældsholdbarhed, betalingsbalancen, konkurrenceev-

nen og boligprisudviklingen.

Estland

Frankrig

Grækenland

Italien

Letland

Litauen

Luxembourg

Nederlandene

Portugal

Rumænien

Slovakiet

Spanien

Sverige

Tjekkiet

Tyskland

Ungarn

Kilde: Kommissionens varslingsrapport for 2023 af 22. november 2022.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Samlenotater for de punkter på dagsordenen for rådsmøderne (ECOFIN) 6. december 2022 og 17. januar 2023, som vedrører det europæiske semester.

Side 16 af 19

Bilag 3

–

Udviklingen i indikatorer i Danmark vedr. makroøkonomiske ubalancer

Figur 1

Betalingsbalancen

Pct. af BNP

Figur 2

International nettoinvesteringsposition

Pct. af BNP

Indenfor tærskel

Udenfor tærskel

Anm.: Tærskelværdierne tilsiger en betalingsbalance i intervallet ml. -4 og 6 pct. af BNP og en international

nettoinvesteringsposition der er større end -35 pct. af BNP.

Kilde: Kommissionen/Eurostat.

Figur 3

Vækst i real effektiv valutakurs

Pct.

-2

Pct.

-2

Figur 4

Vækst i eksportmarkedshandel

Pct.

-5

-10

-4

-6

-8

-10

-4

-6

-8

-10

-5

-10

-15

-20

Indenfor tærskel

Udenfor tærskel

-15

-20

-12

Anm.: Den reale effektive valutakurs beskriver kronens relative værdi ift. 42 relevante handelspartnere, når der

korrigeres for prisudviklingen. Positiv vækst heri øger kronens købekraft. Eksportmarkedsandelen beskriver

hvor stor en andel eksport fra Danmark udgør af den samlede eksport i verden. Hver søjle i figur 3 og 4

repræsenterer

væksten

ift.

hhv.

eller

år

forinden.

Tærskelværdierne tilsiger en vækst i den reale effektive valutakurs over de sidste 3 år i intervallet

ml. -11 og 11

pct.

og en vækst i eksportmarkedsandelen over de sidste 5 år, der er

mindre end 11 pct.

Kilde: Komissionen/Eurostat.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Samlenotater for de punkter på dagsordenen for rådsmøderne (ECOFIN) 6. december 2022 og 17. januar 2023, som vedrører det europæiske semester.

Side 17 af 19

Figur 5

Vækst i nominel enhedslønomkostning (over de

seneste 5 år)

Pct.

Figur 6

Vækst i boligpriser

Pct.

-2

-4

-6

-2

-4

-6

Indenfor tærskel

Udenfor tærskel

Anm.: Den nominelle enhedslønomkostning repræsenterer forholdet ml. omkostningerne til og produktivitet fra

arbejdskraft. Hver søjle i figur 5 repræsenterer væksten over de seneste 5 år, altså den akkumulerede vækst i

de sidste fem år, herunder væksten indeværende år.

Tærskelværdierne tilsiger en vækst i den nominelle enhedslønomkostning over de sidste 5 år, som er mindre

end 12 pct., og en vækst i boligpriserne, der er mindre end 6 pct.

Kilde: Komissionen/Eurostat.

Figur 7

Ændring i privat bruttogæld, konsolideret

Pct. af BNP

Figur 8

Privat bruttogæld

Pct. af BNP

250

Pct. af BNP

250

Pct. af BNP

200

-2

-4

-2

-4

150

100

Indenfor tærskel

Udenfor tærskel

Anm.: Den private gæld er defineret som lån og gældsbeviser til husholdninger, ikke-finansielle virksomheder samt

private almennyttige institutioner (non-profit institutions serving households).

Tærskelværdierne tilsiger en nettovækst heri, som er mindre end 14 pct., samt at bruttogælden ikke overstiger

133 pct. af BNP.

Kilde: Komissionen/Eurostat

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Samlenotater for de punkter på dagsordenen for rådsmøderne (ECOFIN) 6. december 2022 og 17. januar 2023, som vedrører det europæiske semester.

Side 18 af 19

Figur 9

Offentlig bruttogæld

Pct. af BNP

Figur 10

Ledighed (gns. af sidste 3 år)

Pct.

Anm.: Hver søjle i figur 10 repræsenterer et gennemsnit af ledigheden i indeværende år samt de to år forinden.

Tærskelværdierne tilsiger at den offentlige bruttogæld, ikke overstiger 60 pct. af BNP, samt at ledigheden, som

gns. af de sidste tre år, er lavere end 10 pct.

Kilde: Komissionen/Eurostat

Figur 11

Vækst i konsoliderede forpligtelser i den

finansielle sektor

Pct.

Figur 12

Ændringen i erhvervsfrekvens (ift. 3 år før)

Pct. point

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Pct. point

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-1

-0,5

-1,0

-1,5

-2,0

Indenfor tærskel

Udenfor tærskel

-0,5

-1,0

-1,5

-2,0

Anm.: Erhvervsfrekvensen er andelen af 15-64 årige, der er del af arbejdsstyrken. Hver søjle i figur 12 repræsenterer

ændringen deri ift. 3 år forinden.

Tærskelværdierne tilsiger en vækst i finansiel sektors konsoliderede forpligtelser, der er mindre end 16,5 pct.,

samt at erhvervsfrekvensen ikke falder med mere end 0,2 pct. point over en tre-årig periode.

Kilde: Komissionen/Eurostat

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Samlenotater for de punkter på dagsordenen for rådsmøderne (ECOFIN) 6. december 2022 og 17. januar 2023, som vedrører det europæiske semester.

Side 19 af 19

Figur 13

Ungdomsarbejdsløshed (15-24 årige)

Pct. point

3,0

2,0

Pct. point

3,0

2,0

Figur 14

Langtidsledighed

Pct. point

2,0

1,5

1,0

Pct. point

2,0

1,5

1,0

0,0

-1,0

-2,0

-3,0

-4,0

Indenfor tærskel

Udenfor tærskel

1,0

0,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

-2,0

-3,0

-4,0

0,0

-0,5

-1,0

Indenfor tærskel

Udenfor tærskel

-1,0

Anm.: Hver søjle i figur 13 og 14 repræsenterer ændringen i størrelsen ift. 3 år forinden.

Tærskelværdierne tilsiger, at ungdomgsarbejdsløsheden og langtidsledigheden ikke stiger med mere end hhv.

2 pct. point og 0,5 pct. point over en tre-årig periode.

Kilde: Komissionen/Eurostat.