FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Samlenotater for de punkter på dagsordenen for rådsmøderne (ECOFIN) 6. december 2022 og 17. januar 2023, som vedrører det europæiske semester.

Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del Bilag 24
Offentligt

24. november 2022

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 6. december

2022

Forslag til direktiv om genopretning og afvikling af forsikringsselskaber

KOM (2021) 582

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

Rådsbeslutning om tiltag til beskyttelse af EU’s budget mod overtrædelser

af retsstatsprincippet i Ungarn

KOM(2022) 485

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Udenrigsministeriet

Genopretning: RFF implementering og Ungarns genopretningsplan

KOM(2020) 408

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

Forslagspakke til makrofinansiel assistance til Ukraine i 2023

KOM(2022) 595, KOM(2022) 596, KOM(2022) 597

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

EU-implementering

af OECD’s spor 2 om minimumsbeskatning

KOM(2021) 823

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

Revision af EU’s energibeskatningsdirektiv

(ETD)

KOM(2021) 563

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

Nye indtægtskilder til EU's budget

KOM (2021) 569 og KOM (2021) 570

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

Meddelelse om reform af EU’s

finanspolitiske og økonomiske regler

KOM(2022) 583

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

Det europæiske semester 2023

KOM(2022) 780, KOM(2022) 781, KOM(2022) 782

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i 2021

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

10)

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Samlenotater for de punkter på dagsordenen for rådsmøderne (ECOFIN) 6. december 2022 og 17. januar 2023, som vedrører det europæiske semester.

Side 2 af 13

Dagsordenspunkt 9:

Det europæiske semester 2023:

Kommissionens årlige undersøgelse for

bæredygtig vækst, varslingsrapport og udkast

til anbefalinger til euroområdet som helhed

KOM(2022)780, KOM(2022)781, KOM(2022)782

1. Resume

Kommissionen ventes på ECOFIN 6. december 2022 at præsentere sin pakke af 22. november

2022, som indleder det europæiske semester for 2023. Pakken indeholder bl.a. Kommissionens

årlige undersøgelse for bæredygtig vækst (ASGS), Kommissionens varslingsrapport under procedu-

ren for makroøkonomiske ubalancer og Kommissionens udkast til Rådets økonomisk-politiske

anbefalinger til euroområdet som helhed for 2023. Det europæiske semester er en årligt tilbageven-

dende proces.

Den årlige undersøgelse for bæredygtig vækst fastsætter prioriteterne for det økonomisk-politiske

arbejde i EU i 2023, der som tidligere år er: 1) bæredygtighed, 2) produktivitet, 3) social retfær-

dighed og 4) makroøkonomisk stabilitet. Varslingsrapporten om makroøkonomiske ubalancer

udpeger 17 EU-lande til nærmere analyser, idet de vurderes at have risiko for ubalancer. Anbe-

falingerne til euroområdet som helhed afspejler generelt prioriteterne i undersøgelsen for bæredygtig

vækst og vil danne baggrund for de landespecifikke anbefalinger til de enkelte eurolande, der ventes

vedtaget i juni 2023 (som led i landespecifikke anbefalinger til alle EU-landene).

ECOFIN ventes at vedtage rådskonklusioner om den årlige undersøgelse for bæredygtig vækst og

varslingsrapporten på et senere ECOFIN, forventeligt 17. januar 2023, hvor også anbefalingerne

til euroområdet som helhed ventes vedtaget.

Regeringen kan generelt tage Kommissionens pakke vedr. det europæiske semester til efterretning.

2. Baggrund

EU-samarbejdet om den bredere økonomiske politik følger en

årlig procedure (”det

europæiske semester”),

hvor EU-landene

drøfter de økonomisk-politiske udfordringer

og den økonomiske politik i de enkelte EU-lande samt euroområdet og EU som

helhed,

jf. figur 1.

Proceduren for makroøkonomiske ubalancer er også forankret i

semesteret og skal identificere eventuelle ubalancer i EU-landene, fx tab af konkur-

renceevne, uholdbare løn- og prisudviklinger, for høj privat og offentlig gæld mv.

Det europæiske semester munder hvert år ud i landespecifikke anbefalinger til EU-

landene pba. de økonomisk-politiske drøftelser og analyser, herunder analyserne

vedr. makroøkonomiske ubalancer.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Samlenotater for de punkter på dagsordenen for rådsmøderne (ECOFIN) 6. december 2022 og 17. januar 2023, som vedrører det europæiske semester.

Side 3 af 13

Figur 1

Det europæiske semester

Anm.: Figuren viser hovedelementerne i århjulet for det europæiske semester.

Kilde: Kommissionen.

Det europæiske semester 2023 indledes med Kommissionens årlige undersøgelse

for bæredygtig vækst (’Annual

Sustainable Growth

Survey,

ASGS). ASGS skitserer de

overordnede økonomisk-politiske udfordringer og prioriteter for EU-landene. I de

kommende måneder vil den danne grundlag for horisontale drøftelser af de økono-

miske udfordringer i EU i bl.a. ECOFIN. På DER 23.-24. marts 2023 forventes

stats- og regeringscheferne på baggrund af den årlige undersøgelse for bæredygtig

vækst og rådskonklusioner fra bl.a. ECOFIN at vedtage generelle retningslinjer for

EU-landenes økonomiske politik. EU-landene fremlægger efterfølgende og senest

i april 2023 deres konvergens- eller stabilitetsprogrammer samt nationale reform-

programmer.

Kommissionen ventes

i maj 2023 med udgangspunkt i DER’s retningslinjer og EU-

landenes programmer at fremlægge udkast til rådsudtalelser om EU-landenes pro-

grammer samt udkast til landespecifikke anbefalinger. På den baggrund skal ECO-

FIN i juni 2023 opnå enighed om rådsudtalelser om stabilitets- og konvergenspro-

grammerne og enighed om de landespecifikke anbefalinger. Herefter ventes DER

at tiltræde de landespecifikke anbefalinger inden de formelt vedtages af ECOFIN.

Rådets økonomisk-politiske anbefalinger til euroområdet som helhed har til formål

at styrke koordinationen af den økonomiske politik i eurolandene. Eurolandene skal

tage højde for euroområdeanbefalingerne i deres nationale reformprogrammer og

stabilitetsprogrammer, og anbefalinger til euroområdet som helhed vil blive afspej-

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Samlenotater for de punkter på dagsordenen for rådsmøderne (ECOFIN) 6. december 2022 og 17. januar 2023, som vedrører det europæiske semester.

Side 4 af 13

let i de landspecifikke anbefalinger til de enkelte eurolande. Anbefalingerne til eu-

roområdet forventes godkendt på ECOFIN 17. januar 2023. Herefter ventes de

tiltrådt af DER 23.-24. marts 2023, før de formelt ventes vedtaget af Rådet. Anbe-

falingerne til euroområdet som helhed godkendes og vedtages alene af eurolandene

(og gælder kun eurolandene).

Kommissionens varslingsrapport (’Alert

Mechanism Report’,

AMR) offentliggøres

som led i

Makroubalanceproceduren

(’Macroeconomic

Imbalance

Procedure’,

MIP), der udgør

rammen for samarbejdet i EU om systematisk overvågning af makroøkonomiske

ubalancer, og som er integreret i det europæiske semester. Formålet er på et tidligt

tidspunkt at kunne identificere og forebygge potentielle skadelige interne og eks-

terne økonomiske ubalancer, som er ved at udvikle sig, og at kunne gribe ind over

for ubalancer, der har materialiseret sig, med henblik på at korrigere disse. MIP

operationaliseres via en varslingsmekanisme med et

’scoreboard’

bestående af et antal

økonomiske indikatorer, som skal give en indledende indikation på ubalancer. Vars-

lingsrapporten for 2023 vurderer indikatorernes udvikling i alle EU-lande og iden-

tificerer de lande, som har ubalancer eller risikerer at opbygge ubalancer.

På baggrund af varslingsrapporten og Rådets drøftelse af denne, vil Kommissionen

foretage en dybdegående analyse af de lande, som vurderes at have ubalancer eller

at risikere at opbygge ubalancer. Konklusionerne i de dybdegående analyser vil

indgå i Kommissionens landerapporter, der ventes offentliggjort i maj eller juni

2022. I de dybdegående analyser gennemføres en grundigere vurdering af, i hvilket

omfang det pågældende land er påvirket af ubalancer og af disses karakter og risici.

Kommissionens dybdegående analyser vil kunne give anledning til henstillinger om

at korrigere ubalancerne (makroubalanceprocedurens korrigerende del), afhængigt

af de identificerede ubalancers karakter.

3. Formål og indhold

På ECOFIN 6. december 2023 ventes en præsentation og en indledende drøftelse

af Kommissionens årlige undersøgelse for bæredygtig vækst, varslingsrapport og

forslag til anbefalinger til euroområdet som helhed for 2023.

ECOFIN ventes først at vedtage konklusioner om undersøgelsen for bæredygtig

vækst og varslingsrapporten på ECOFIN 17. januar 2023, hvor eurolandene også

ventes at godkende anbefalinger til euroområdet som helhed.

Kommissionens undersøgelse for bæredygtig vækst for 2023

Kommissionens nævner, at de tidligere års overordnede prioriteter for det økono-

misk-politiske samarbejde i EU fortsat er relevante og derfor bør videreføres. Med

Hvis der vurderes at foreligge uforholdsmæssigt store ubalancer, kan der således åbnes en procedure, hvor

Rådet efter et forslag fra Kommissionen vedtager en henstilling til det pågældende land om at korrigere disse

ubalancer. I opfølgningen på en henstilling skal det pågældende land fremlægge handlingsplaner, og Rådet skal

løbende tage stilling til, hvorvidt det pågældende land har taget effektive tiltag mhp. korrektion af ubalancerne.

Makroubalanceproceduren har endnu ikke været benyttet til at give henstillinger om korrektion af ubalancer.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Samlenotater for de punkter på dagsordenen for rådsmøderne (ECOFIN) 6. december 2022 og 17. januar 2023, som vedrører det europæiske semester.

Side 5 af 13

undersøgelsen for bæredygtig vækst fastsætter Kommissionen dermed følgende pri-

oriteter for det økonomisk-politiske samarbejde i 2023:

•

Bæredygtighed:

På

kort sigt

bør EU-landene prioritere håndteringen af de sti-

gende energipriser og de afledte konsekvenser for husholdninger og virksom-

heder uden at svække incitamenterne til at reducere energiforbruget og udrul-

ningen af bæredygtig energi. På

mellemlang sigt

bør EU-landene bl.a. prioritere

målsætningerne i den

europæiske grønne pagt

fit-for-55 pakken,

herunder en acce-

lerering af omstillingen til bæredygtig energi og mere velfungerende energimar-

keder. EU-landene bør bl.a. prioritere investeringer, grønne teknologier og in-

novation og forbedre reguleringen, så administrative barrierer for udrulningen

af renere energi reduceres. Strukturreformer kan spille en afgørende rolle, her-

under reformer af skattesystemet, så skatterne i højere grad afspejler målsætnin-

gerne inden for bæredygtighed og grøn omstilling.

•

Produktivitet:

På

kort sigt

bør EU og EU-landene håndtere udfordringerne for

europæiske virksomheder, der følger af forstyrrelserne af de globale forsynings-

kæder uden at svække integriteten af det indre marked. EU-landene bør bl.a.

sikre effektiv anvendelse af eksisterende ressourcer i EU, herunder via cirkulær

økonomi, samt arbejde for bedre og mere diversificeret handel med tredjelande.

På

mellemlang sigt

skal EU og EU-landene sikre et velfungerende indre marked

samt investeringer i bl.a. arbejdsstyrkens færdigheder, digitalisering samt forsk-

ning og udvikling. EU-landene bør generelt prioritere reformer, der bidrager til

dekarbonisering af industrierne, mindsker manglen på arbejdskraft, reducerer

reguleringsmæssige og administrative byrder for virksomheder og forbedrer

håndteringen af insolvente virksomheder.

•

Social retfærdighed:

På

kort sigt

bør EU-landene håndtere de sociale konse-

kvenser af de stigende energipriser for de europæiske husholdninger, herunder

faldende købekraft og stigende ledighed. EU-landene skal generelt prioritere

støttetiltag, der er målrettede og ikke mindsker incitamenterne til at reducere

energiforbruget samt tiltag der sikrer øget energieffektivitet. På

mellemlang sigt

bør EU-landene prioritere at fremme arbejdsstyrkernes færdigheder og effektive

arbejdsmarkedspolitikker, der fremmer beskæftigelse og letter transitionen mel-

lem erhverv i lyset af den grønne og digitale omstilling. EU-lande med lav dæk-

ningsgrad i de sociale sikkerhedsnet bør styrke tilstrækkeligheden af disse.

•

Makroøkonomisk stabilitet:

På

kort

mellemlang sigt

skal EU-landene sikre

den langsigtede finanspolitiske holdbarhed, økonomisk robusthed samt investe-

ringer i den grønne og digitale omstilling. EU-landene bør bl.a. reducere makro-

økonomiske ubalancer og benytte gode konjunkturer til at opbygge finanspoli-

tiske buffere. EU-landene bør også sikre en robust finansiel sektor, herunder

ved at nedbringe andelene af misligholdte lån. EU-landene bør desuden være

klar til at reagere på de skiftende omstændigheder under hensyntagen til lande-

nes forskellige finanspolitiske råderum. Finanspolitikken i EU som helhed bør

overordnet set være neutral i 2023, og EU-landene skal generelt tage højde for

udfordringerne, der følger af den høje inflation. Kommissionen vurderer der-

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Samlenotater for de punkter på dagsordenen for rådsmøderne (ECOFIN) 6. december 2022 og 17. januar 2023, som vedrører det europæiske semester.

Side 6 af 13

udover, at der på nuværende tidspunkt

ikke bør træffes beslutninger om at tildele hen-

stillinger

og placere lande i proceduren for uforholdsmæssigt store underskud

(EDP-henstilling). Det skyldes, at der fortsat er stor usikkerhed om økonomien.

Kommissionens varslingsrapport 2023

Kommissionens varslingsrapport for 2023 præsenterer en række økonomiske indi-

katorer, som skal give en indledende indikation af makroøkonomiske ubalancer,

jf.

bilag 1.

Rapporten bygger på 2021-værdier for indikatorerne for de respektive lande

samt mere aktuelle udviklinger i relevante nøgletal.

Kommissionen udpeger 17 lande til dybdegående analyser i varslingsrapporten for

2022. Det er bl.a. tale om de 10 lande, der blev vurderet til at have ubalancer i

Kommissionens dybdegående analyser fra maj 2022 (Cypern, Frankrig, Græken-

land, Italien, Nederlandene, Portugal, Rumænien, Spanien, Sverige og Tyskland),

som generelt vurderes udfordret af de samme ubalancer, som blev identificeret i de

dybdegående analyser. Der er bl.a. tale om ubalancer vedr. privat og offentlig gæld,

betalingsbalancer og huspriser. For en oversigt over konklusioner i de dybdegående

analyser fra 2022 henvises til

bilag 2.

Derudover er der tale om 7 lande (Estland,

Letland, Litauen, Luxembourg, Slovakiet, Tjekkiet og Ungarn), der vurderes at have

risiko for udvikling af nye makroøkonomiske ubalancer. Det er særligt konkurren-

ceevnen og boligpriserne, som vurderes at udfordre landene med risici for nye uba-

lancer. I Tjekkiet og Letland vurderes der at være risici vedr. både konkurrenceev-

nen og boligpriserne. I Estland, Litauen og Slovakiet er det primært konkurrence-

evnen, der udgør en risiko for udviklingen af makroøkonomiske ubalancer, mens

det i Luxembourg primært er boligpriserne. Foruden udviklingen i konkurrenceev-

nen og boligpriserne vurderes Ungarn også udfordret af svage offentlige finanser

og underskud på betalingsbalancen.

Kommissionen fremhæver bl.a. følgende om vurderingerne i varslingsrapporten for

2023:

•

I 2021 nærmerede indikatorerne for betalingsbalancerne i EU-landene sig gene-

relt værdierne fra før COVID-19, dvs. stigende betalingsbalanceoverskud i

nogle lande og faldende betalingsbalanceunderskud i andre lande. I 2022 har der

generelt været reduktioner i både betalingsbalanceunderskud- og overskud.

•

Enhedslønomkostningerne har generelt været stigende. Udviklingen kan bl.a.

tilskrives væsentlig lønvækst i 2021 i en række lande, hvilket indikerer svækket

lønkonkurrenceevne.

•

Den inflationsbaserede reale effektive valutakurs er generelt ikke apprecieret i

euroområdet, da euroens værdi generelt er blevet svækket.

•

Gældskvoterne blandt virksomhederne i EU faldt i 2021 i takt med den stigende

aktivitet.

•

Huspriserne accelererede i de fleste EU-lande i 2021 og steg yderligere i første

halvdel af 2022, men prisstigningerne ventes at aftage i den kommende tid.

•

De offentlige gældskvoter faldt i de fleste EU-lande i 2021, men er fortsat bety-

deligt højere end før pandemien i 2019.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Samlenotater for de punkter på dagsordenen for rådsmøderne (ECOFIN) 6. december 2022 og 17. januar 2023, som vedrører det europæiske semester.

Side 7 af 13

•

Banksektoren i EU er robust og velkapitaliseret. Andelen af misligholdte lån har

været faldende i 2021 og i første halvdel af 2022, men ventes at stige en smule

fremadrettet.

Kommissionen vurderer overordnet set, at en samlet vurdering af dansk økonomi

ikke giver anledning til en dybdegående analyse. Danmark er således ikke påvirket

af ubalancer i makroubalanceprocedurens forstand. Dette er på linje med Kommis-

sionens vurdering af Danmark de seneste ni år.

Kommissionen bemærker samtidig om Danmark, at indikatorerne vedr. betalings-

balancen, huspriserne og den private gæld kan vise tegn på risici, men at risiciene

generelt vurderes begrænsede. Kommissionen bemærker bl.a.:

•

at betalingsbalanceoverskuddet fortsat vil være højt, men faldende i de kom-

mende år. Vedvarende høje betalingsbalanceoverskud i Danmark har medvirket

til opbygning af store tilgodehavender i udlandet, hvilket genererer løbende af-

kast, der i sig selv også bidrager til et positivt betalingsbalanceoverskud.

•

at der kun er begrænsede udfordringer fsva. omkostningskonkurrenceevnen,

omend der bl.a. ventes stigende enhedslønomkostninger i de kommende år.

•

at den privat gældskvote fortsat er høj. De danske husholdningers bruttogælds-

kvote er fortsat den højeste i EU, men faldt i 2021. Andelen af misligholdte lån

hos de danske husholdninger er lav.

•

at de reale boligpriser steg kraftigt i 2021, men at væksten i reale boligpriser har

været aftagende i 2022. Der kan her være tegn på, at huspriserne er overvurde-

ret.

Kommissionens udkast til anbefalinger til euroområdet som helhed for 2023

Kommissionens udkast til anbefalinger til euroområdet som helhed for 2023 afspej-

ler overordnet set prioriteterne i Kommissionens årlige undersøgelse for bæredygtig

vækst (ASGS).

Kommissionen lægger konkret op til følgende anbefalinger til euroområdet som

helhed:

1. Eurolandene bør fortsat koordinere finanspolitiske tiltag mhp. at understøtte en

rettidig tilbagevenden til et inflationsniveau på linje med den Europæiske Cen-

tralbanks (ECB) mellemfristede mål på 2 pct. årligt. Det anbefales at undgå brug

af brede støttetiltag, der stimulerer efterspørgslen i 2023, dog samtidigt med at

der gennemføres målrettede finanspolitiske tiltag, der adresserer store konse-

kvenser af de høje energipriser på sårbare husholdninger og virksomheder. Eu-

rolandene anbefales at enes om en fælles tilgang til støttetiltag og erstatte brede

prisrettede støttetiltag med tiltag, der opretholder incitamentet til at spare på

energien. Eurolandene anbefales at fastsætte passende differentierede mellem-

fristede finanspolitiske strategier, der sikrer gældsholdbarhed og på bæredygtig

vis øger vækstpotentialet gennem gradvis konsolidering, mhp. at nå en forsvarlig

mellemfristet finanspolitisk stilling, såvel som gennem investeringer og refor-

mer.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Samlenotater for de punkter på dagsordenen for rådsmøderne (ECOFIN) 6. december 2022 og 17. januar 2023, som vedrører det europæiske semester.

Side 8 af 13

2. Det anbefales at opretholde et højt niveau af offentlige investeringer mhp. at

styrke økonomisk og social robusthed og understøtte den grønne og digitale

omstilling, herunder ved fremme af energieffektivitet og overgangen til vedva-

rende energikilder. EU’s samhørighedsprogrammer og EU-landenes

genopret-

ningsplaner anbefales implementeret. Eventuelle ændringer i genopretningspla-

nerne bør være målrettede og ikke reducere ambitionsniveauet. Eurolandene

anbefales at fremme overgangen til vedvarende energi og energiuafhængighed,

herunder via REPowerEU.

3. På linje med national praksis og i respekt for arbejdsmarkedets parter anbefales

eurolandene at understøtte udvikling i lønnen mhp. at afbøde tabet af købekraft

for arbejdstagere i særligt lavindkomstgrupper. Udviklingen i lønnen bør samti-

dig afspejle udviklingen i produktiviteten og undgå at øge inflationen yderligere.

Eurolandene bør i det omfang, det er nødvendigt, støtte sårbare husholdninger

mhp. at afhjælpe konsekvenserne af inflationen samt den grønne og digitale om-

stilling. Den aktive arbejdsmarkedspolitik bør styrkes samtidigt med, at der sik-

res bedre opkvalificering. Arbejdsmarkedets parter bør generelt involveres i po-

litikudviklingen.

4. Det anbefales at sikre, at støttetiltag til virksomheder er omkostningseffektive,

midlertidige og målrettet ellers levedygtige, udsatte selskaber. Støttetiltag bør

sikre fortsat incitamentet til at fremme energieffektivitet samt sikre lige konkur-

rencevilkår og det indre markeds integritet. Der bør sikres effektiv håndtering

af insolvens i virksomheder. Eurolande bør desuden tage yderligere skridt i ud-

viklingen af kapitalmarkedsunionen.

5. Eurolandene anbefales ydermere at sikre finansiel stabilitet, herunder ved at un-

derstøtte kreditgivningen i økonomien og understøtte finansiel integration. Det

anbefales at overvåge risici knyttet til udviklingen i energisektoren, stigende ren-

ter, misligholdte lån og udviklingen på boligmarkedet. Eurolande anbefales at

engagere sig i det forberedende arbejde vedr. en digital euro.

I tillæg til sit udkast til anbefalinger til euroområdet som helhed fastlår Kommissi-

onen bl.a., at yderligere udvikling af den økonomiske

og monetære union (ØMU’en)

skal ske i respekt for det indre marked og på åben og transparent vis overfor ikke-

eurolande.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om Kommissionens pakke vedr. det euro-

pæiske semester 2023.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Samlenotater for de punkter på dagsordenen for rådsmøderne (ECOFIN) 6. december 2022 og 17. januar 2023, som vedrører det europæiske semester.

Side 9 af 13

7. Økonomiske konsekvenser

Kommissionens præsentation af Kommissionens pakke vedr. det europæiske se-

mester 2023 og den efterfølgende drøftelse vil ikke i sig selv have samfundsøkono-

miske, erhvervsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser.

Det makroøkonomiske samarbejde og overvågning under det europæiske semester

vil kunne have positive samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekven-

ser, i det omfang det bidrager til at understøtte bæredygtig vækst og beskæftigelse i

EU-landene.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at tage Kommissionens præsentation af Kommissionens årlige

undersøgelse for bæredygtig vækst, Kommissionens varslingsrapport samt Kom-

missionens udkast til anbefalinger til euroområdet som helhed for 2023 til efterret-

ning.

EU-landene ventes generelt at støtte Kommissionens prioriteter for det økonomi-

ske samarbejde i undersøgelsen for bæredygtig vækst samt vurderingerne af makro-

økonomiske risici og ubalancer i varslingsrapporten. Nogle lande vil muligvis for-

holde sig skeptiske ift. Kommissionens vurderinger af risici og ubalancer i deres

egne respektive økonomier.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side kan man tage præsentationen af Kommissionens pakke vedrørende

det europæiske semester for 2023 til efterretning.

Fra dansk side kan man notere sig prioriteterne i Kommissionens undersøgelse for

bæredygtig vækst. Det vurderes generelt vigtigt for Danmark, at Kommissionens

prioriterer for det økonomiske samarbejde i EU lægger vægt på sund økonomisk

politik, der sikrer produktivitet og sunde offentlige finanser med plads til priorite-

ring af grøn omstilling og velfærd.

Fra dansk side noteres det, at Kommissionen ikke har til hensigt at udarbejde en ny

dybdegående analyse af Danmark under makroubalanceproceduren og at Kommis-

sionen vurderer, at 17 lande har eller risikerer at få makroøkonomiske ubalancer.

Det vurderes generelt vigtigt for Danmark, at samarbejdet om makroøkonomiske

ubalancer bidrager til at minimere økonomiske risici og sikre mere robuste økono-

mier, så økonomiske tilbageslag i enkelte lande ikke medfører kriser i hele EU med

vidtrækkende konsekvenser for de europæiske borgere, herunder ikke mindst de

dårligst stillede.

Regeringen noterer sig Kommissionens udkast til anbefalinger til euroområdet som

helhed.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Samlenotater for de punkter på dagsordenen for rådsmøderne (ECOFIN) 6. december 2022 og 17. januar 2023, som vedrører det europæiske semester.

Side 10 af 13

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Samlenotater for de punkter på dagsordenen for rådsmøderne (ECOFIN) 6. december 2022 og 17. januar 2023, som vedrører det europæiske semester.

Bilag 1

–

Scoreboard i Kommissionens varslingsrapport for 2023

Bilagstabel 1: Makroubalanceprocedurens scoreboard for Kommissionens varslingsrapporten 2023

Eksterne ubalancer og konkurrenceevne

Interne ubalancer

Beskæftigelsesindikatorer

Betalingsbalancens løbende

År 2021

poster - % af BNP (3-årigt gen-

nemsnit)

Nettostilling overfor

udlandet, NIIP (% af

BNP)

Effektiv valutakurs

–

handelspartnere, HICP

deflator (3-årlig % æn-

dring)

Eksportmarkeds

Nominelle enheds-

Boligprisindeks,

deflateret (1 år-

lig % ændring)

Kapitalindstrømning

i den private sektor,

konsolideret (% af

BNP)

Gæld i den pri-

vate sektor, kon-

solideret (% af

BNP)

Offentlig

bruttogæld

(% af BNP)

Ledigheds-

procent (3-årligt

gennemsnit)

Samlede passiver i den

finansielle sektor, ikke-

konsolideret (1% årlig

ændring)

Erhvervsfrekvens

blandt de 15-64-

årige (3-årlig æn-

dring i pp.)

Langtidsledighed

–

% af Ungdomsarbejdsløshed -

arbejdsstyrken blandt

de 15-74-årige (3-årlig

ændring i pp.)

% af arbejdsstyrken

blandt de 15-24-årige (3-

årlige ændring i pp.)

andel

–

% af glo- omkostninger for ar-

bal eksport (5 år- bejdskraft (3 årlig %

lig % ændring

ændring)

Bund/top-grænse

-4/+6%

-35%

±5% (EA)

±11% (Non-EA)

0,6

3,8

5,0

-1,1

0,5

1,9

-2,6

-3,1

-0,5

-0,4

-1,5

-1,8

-2,4

2,3

4,4

0,6

-4,1

-1,2

2,2

1,2

-0,4

-2,8

1,0

-0,4

3,1

-0,7

-6%

9% (EA)

12% (Non-EA)

5,4p

16,4

13,9

6,1

7,4p

10,7

-7,9

4,0p

12,3p

4,6p

6,4p

4,6

4,1p

14,5

19,2

11,2p

12,4p

12,9

11,2p

9,9

9,9b

12,5p

14,4p

12,8

14,1

6,0

14%

133%

60%

10%

16,5%

-0,2 pp.

0,5 pp.

2 pp.

0,5

8,5

7,3

-0,1

-4,2

-5,0

1,2

-0,3

1,8

3,4

-7,5

-0,7

4,0

4,2

-1,9

-0,8

6,4

1,9

0,3

-0,6

-5,7

5,8

-1,8

0,3

59,9

-18,4

-15,6

77,0

70,7

-13,0

-145,5

-171,9

-71,5

-32,1

-35,1

8,1

-117,8

-27,4

-7,4

30,6

-53,1

52,8

93,0

14,7

-39,5

-94,7

-47,2

-6,8

-61,0

-1,4

2,4

12,2

-1,1

6,5

-5,9

17,8

39,9

9,6

-10,5

-11,4

7,9

-6,2

24,9

13,4

37,9

13,1

0,0

-0,9

1,1

-2,

24,9

-5,3

10,6

11,6

-2,9

4,9

4,5

2,5p

16,4

9,5

8,2p

10,4

4,2

6,4e

1,5

4,7

4,5

0,9

-4,3

7,3

11,0

12,4

10,0p

3,8p

11,2p

9,9

3,7

7,9

-1,1

7,8

3,0

2,8

3,8p

4,4

2,9

12,3

5,7p

6,5

2,6p

-0,1p

2,5p

6,5p

3,0p

3,3

4,3p

0,9

5,9

53,9p

12,7p

9,4

11,7p

7,4

4,0

4,0p

3,8p

3,5

5,5

6,1

169,0p

84,4

78,8

214,4p

120,4p

95,3

168,1p

120,7p

139,1p

167,8p

88,5p

113,5

248,4p

58,0

53,9

340,6p

80,5p

131,8

229,3p

129,7

71,6

156,9p

48,1p

66,4

95,0

150,1

109,2

23,9

42,0

36,6

68,6

17,6

55,4

194,5

118,3

112,8

78,4

150,3

101,0

43,6

46,7

24,5

76,8

56,3

52,4

82,3

53,8

125,5

48,9

74,5

62,2

72,4

5,9

5,5

2,5

5,2

3,4bp

5,9

5,7

16,7

14,8d

8,1d

7,2

9,6

7,4

7,3

5,9

3,8

4,5

5,7

3,3

6,8

5,5

4,7

6,4

7,4

7,5

9,5

7,9

11,7

7,2

17,5

18,8p

14,3

6,6

7,3p

11,7

6,2

-0,8

13,2

25,2

11,4

16,4

7,7

-0,3p

8,0

13,6

7,1

14,3

14,1

24,0

9,4

1,1

0,9

0,0

1,4

1,2

-0,2

1,8

-0,8

0,0d

0,2d

2,4

-1,1

1,7

-1,8

0,9

2,1

3,5

1,0

0,1

3,4

0,7

3,2

0,6

0,2

1,8

0,0

-1,0

-0,1

0,0

-0,2

0,3

-0,3

-3,3

-0,2d

-0,6

-1,1

-0,1

-1,1

0,6

0,4

-0,1

-0,9

-0,4

0,3

-0,1

-0,3

-0,2

-0,3

-0,8

-0,2

2,2

-0,1

1,5

0,3

4,7

0,7

-5,7

0,5d

-3,1d

-1,8

-2,5

-3,1

2,6

3,2

2,7

3,6

0,3

0,4

1,0

0,1

3,1

0,5

3,9

4,8

-0,2

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Samlenotater for de punkter på dagsordenen for rådsmøderne (ECOFIN) 6. december 2022 og 17. januar 2023, som vedrører det europæiske semester.

Side 12 af 13

5,6

21,2

2,1

-1,0

5,5

8,1

16,6

215,2

36,3

8,1b

10,9

0,6b

0,2

7,9

Anm.: b angiver brud i data. e angiver, at data er et estimat. p angiver, at der tale om foreløbige tal. Markerede tal indikerer, at grænseværdien er overskredet.

Kilde: Kommissionens varslingsrapport for 2023.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Samlenotater for de punkter på dagsordenen for rådsmøderne (ECOFIN) 6. december 2022 og 17. januar 2023, som vedrører det europæiske semester.

Bilag 2

–

Europa-Kommissionens konklusion i de dybdegående analyser i 2022

Tabel 2

Konklusioner i de dybdegående analyser vedr. makroøkonomiske ubalancer, juni 2022

Kategorisering

Lande

Cypern

Italien

Alvorlige ubalancer

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Banksektoren

er udfordret af en stor andel misligholdte lån.

Høj offentlig gæld, svag udvikling i produktivitet, skrøbeligt

arbejdsmarked og svage finansielle markeder.

Høj offentlig gæld og høj udlandsgæld. Banksektoren er

udfordret af en høj andel misligholdte lån. Høj ledighed og

lav potentiel økonomisk vækst.

Høj offentlig gæld, lav produktivitetsvækst og svag konkur-

renceevne.

Stort overskud på betalingsbalancen og høj privat gæld.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland samt lav pro-

duktivitetsvækst.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland samt høj ledig-

hed.

Høj og voksende gæld blandt husholdningerne samt høje

og voksende boligpriser.

Højt og vedvarende overskud på betalingsbalancen som

følge af lavt investeringsniveau i forhold til opsparingsni-

veauet.

Svag konkurrenceevne, stort underskud på betalingsbalan-

cen, høj udenlandsgæld og store offentlige underskud

Beskrivelse af ubalancer

Grækenland

Alvorlige ubalancer

Frankrig

Nederlandene

Portugal

Ubalancer

Spanien

Sverige

Ubalancer

Tyskland

Ubalancer

Rumænien

Kroatien

Irland

Ubalancer

Ingen ubalancer

Kilde: Kommissionens horisontale meddelelse om pakken af 23. maj 2022 vedr. det europæiske semester,

KOM(2022)600.