Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del Bilag 23
Offentligt
2642333_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2022-9020
Dato
05-01-2023
Til Folketingets Finansudvalg
Finansudvalget orienteres hermed om, at den formelle afslutning af MitID-projektet
udskydes fra 1. oktober 2022 til Q2 2023, hvor driftsprøven forventes at være gennem-
ført.
Finansudvalget tiltrådte den 4. marts 2019 aktstykke nr. 26 2019/2020 med anmod-
ning om at gennemføre MitID-projektet. Derefter blev Finansudvalget ved oriente-
rende akstykke 249 2020/2021 den 3. juni 2021 orienteret om forlængelse af MitID-
projektet med forventet afslutning den 1. oktober 2022.
Udskydelse
Ved seneste orientering af Finansudvalget var det forventningen, at projektet kunne
afsluttes den 1. oktober 2022. Det er nu forventningen, at projektets formelle afslut-
ning sker Q2 2023 med en gennemført driftsprøve.
Ændringen af projektets afslutningsdato skyldes, at leverandøren, Nets DanID A/S,
endnu ikke har gennemført den driftsprøve for MitID, der skal bestås som afsluttende
projektaktivitet inden den formelle overgang til drift. Forsinkelsen har ikke betydning
for systemdriften af MitID.
Det bemærkes i den forbindelse, at MitID drifts- og forvaltningsorganisation er fuldt
ud etableret. MitID er taget i anvendelse af 4,87 mio. ud af 5,03 mio. aktive NemID-
brugere og anvendes i dag til alle banktransaktioner og hovedparten af de offentlige
transaktioner.
Økonomi
Forsinkelsen påvirker ikke de samlede projektudgifter, der fortsat kan holdes inden for
den senest godkendte baseline på 428,5 mio. kr. (2022-PL).
Selvom de samlede projektudgifter ikke påvirkes, medfører forsinkelsen en mindre
fordyrelse af MitIDs driftsudgifter i en kort periode. Samlet set forventes en merudgift
på ca. 0,4 mio. kr. pr. måned, indtil driftsprøven er godkendt.
Med venlig hilsen
Marie Bjerre