FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 204: Notat fra de økonomiske konsulenter til brug for samrådet om Økonomisk Redegørelse september 2023 den 6 september 2023

Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del Bilag 204
Offentligt

Det Internationale Sekretariat

Notat om Økonomisk Redegørelse august 2023

Sammenfatning

Økonomisk Redegørelse præsenteres for Finansudvalget den 6. septem-

ber kl. 11.15. I dette notat foreslår de økonomiske konsulenter 12 vinkler,

der kan danne udgangspunkt for spørgsmål på mødet eller efterfølgende

stilles skriftligt:

Vinkel 1: Hvorfor undlader økonomiministeren at dekomponere

finanseffekten i hhv. finans- og strukturpolitik?

Vinkel 2: Hvor stor en andel af den negative flerårige finanseffekt i 2023

og 2024 skyldes tidligere regeringers strukturpolitik?

Vinkel 3: Vil ministeren bekræfte, at finanspolitikken har bidraget til

forværre konjunktursituationen i 2022.

Vinkel 4: Bør vedholdende høj kerneinflation ikke tillægges større

betydning ved vurderingen af risikoen for en pris-løn spiral?

Vinkel 5: Bør finanspolitikken ikke strammes yderligere for at veje op for,

at DK klarer sig bedre konjunkturmæssigt end EU?

Vinkel 6: Er det sidste gang ministeren opjusterer den strukturelle

beskæftigelse?

Vinkel 7: Hvordan vil regeringen rette op på undervurderingen af skønnet

for den strukturelle saldo og dermed råderummet?

Vinkel 8: Udhuler regeringen budgetlovens formål, når regeringen forslår

at hæve lofterne kun grundet en ny mellemfristet fremskrivning?

Vinkel 9: Er der ikke plads til større lønstigninger set i lyset erhvervslivets

har vundet betydelige markedsandele og forventes forsat at vinde

markedsandele?

Vinkel 10: Afspejler presset på arbejdsmarked i 2024 ikke først og

fremmest, at udbuddet ikke matcher efterspørgslen?

Vinkel 11: Kan en forlængelse af særloven for

fordrevne fra Ukraine anvendes til finansiering af initiativer på FL24?

Vinkel 12: Vil bortfaldet af den såkaldte skatterabat ikke påvirke bolig-

prisen negativt i 2024?

Nedenfor gives et kort referat og samtidigt begrundes og motiveres de 12

vinkler.

5. september 2023

Birgitte Smith Lange

Økonomisk

specialkonsulent

[email protected]

+45 3337 3323

Kathrine Lange

Økonomisk

chefkonsulent

[email protected]

+45 3337 3323

Kort referat af Økonomisk Redegørelse august 2023

Prognosen afspejler en forventning om en såkaldt blød landing af dansk øko-

nomi. Store dele af dansk økonomi er således bremset op det seneste 1�½

Side 1 | 9

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 204: Notat fra de økonomiske konsulenter til brug for samrådet om Økonomisk Redegørelse september 2023 den 6 september 2023

års tid. Den indenlandske efterspørgsel er gået tilbage, mens aktiviteten i

dansk økonomi som helhed har været holdt oppe af eksporten, herunder

blandt andet eksport fra virksomheden Novo Nordisk.

Økonomiministeriet forventer, at fremgangen i dansk økonomi målt ved BNP

vil fortsætte, men at væksten vil være langsommere end i de to seneste år.

Beskæftigelsen forventes således at stige med 32.000 personer i 2023 i for-

hold til 2022. Det er en opjustering i forhold til Økonomisk Redegørelse fra

maj 2023 (ØR maj 2023). Der er imidlertid ifølge ministeriet flere tegn på, at

en opbremsning er undervejs. Ledigheden har således udvist en stigende

tendens siden foråret 2022, og der er tegn på en vækstafmatning i udlandet.

Endelig forventer ministeriet, at det højere renteniveau generelt vil lede til et

lavere investeringsniveau, hvilket også lægger en dæmper på væksten. På

denne baggrund forventer Økonomiministeriet en midlertidig vækstafmatning

og et fald i beskæftigelsen på ca. 13.000 personer fra 2023 til 2024.

Den svagere økonomiske vækst sker fra et højt aktivitetsniveau og en histo-

risk høj beskæftigelse. Således forventer Økonomiministeriet stadig et vist

kapacitetspres i økonomien i gennem hele prognoseperioden til og med 2024

(output- og beskæftigelsesgab er positive). Der ventes altså aktuelt ikke en

egentlig lavkonjunktur i dansk økonomi, men alene at beskæftigelse og pro-

duktion langsomt nærmer sig de strukturelle niveauer, der er foreneligt med

en stabil pris- og lønudvikling.

Prognosen bygger på en forventning om, at der ikke opstår en egentlig pris-

løn-spiral, som i væsentlig grad og i en længere periode vil kunne holde infla-

tionen oppe. Dette på trods af de aftalte lønstigninger i forbindelse med over-

enskomstforhandlingerne isoleret set kan lede til et yderligere prispres.

Økonomiministeriet pointerer dog, at der fortsat er stor usikkerhed i særligt

nedadgående retning om forløbet for den økonomiske udvikling. Det gælder

blandt andet i forhold til spændinger på de finansielle markeder, stigningen i

de internationale fødevarepriser, samt hvor hurtigt inflationen (dvs. stignings-

takten i priserne) falder.

De offentlige finanser

Der er fortsat udsigt til strukturelle overskud i år og næste år. Den strukturelle

saldo skønnes således til hhv. 0,5 pct. og 0,4 pct. af BNP i hhv. 2023 og

2024. Dermed er den strukturelle saldo i 2023 og 2024 forværret i forhold til

forrige prognose fra ØR maj 23, jf. tabel 1. Det skyldes imidlertid udvidelsen

af Ukrainefonden. Ses der bort fra Ukrainefonden, indebærer august-progno-

sen en underliggende forbedring af den strukturelle saldo i 2024 på 0,2 pct.

af BNP i forhold til skønnet i ØR maj 23, jf. tabel 1.

Side 2 | 9

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 204: Notat fra de økonomiske konsulenter til brug for samrådet om Økonomisk Redegørelse september 2023 den 6 september 2023

Tabel 1. Underliggende forbedring af strukturel saldo i 2024

Strukturel saldo, pct. af strukturelt BNP

ØR August 2023, A

ØR Maj 2023, B

Forskel (aug. - maj 2023), C=(A-B)

Heraf

Udvidelse af Ukrainefond, D

Underliggende forbedring fra øvrige bidrag, E=(C-D)

2023

0,5

0,8

-0,3

2024

0,4

0,6

-0,2

-0,4

0,2

Kilde: Egne beregninger foretaget på baggrund af Økonomisk Redegørelse august

2023.

Finanspolitikkens stramningsgrad

Den såkaldte finanseffekt måler, om den aktivt – besluttede – finanspolitik er

stram eller slap

. En positiv finanseffekt afspejler, at finanspolitikken isoleret

set øger kapacitetspresset, mens en negativ effekt afspejler, at finanspolitik-

ken mindsker kapacitetspresset.

Den et-årige finanseffekt afspejler, om finanspolitikken strammes eller lem-

pes i forhold

til året før.

Økonomiministeriet skønner, at den ét-årige finansef-

fekt i 2023 og 2024 er hhv. -1,1 og 0,0 procentpoint af BNP. Det afspejler, at

finanspolitikken i 2023 er strammer i forhold til 2022, og at finanspolitikken i

2024 er neutral i forhold til 2023, jf. tabel 2.

Tabel 2. Finans- og strukturpolitikkens virkning på outputgabet (ét-årig

finanseffekt)

Procentpoint

Virkning af traditionel finans- og struk-

turpolitik, A

Virkningen af udbetaling af indefrosne

feriepenge og investeringsvindue, B

Finanseffekt ekskl. covid-19-en-

gangsforhold, C=A+B

Virkningen af covid-19-engangsfor-

hold, D

Ét-årig finanseffekt, ED=C+D

2020

0,2

0,1

0,3

1,4

1,7

2021

0,0

0,3

0,6

0,9

2022

-0,3

-0,1

-0,3

-1,2

-1,5

2023

0,1

-0,4

-0,3

-0,7

-1,1

2024

0,0

Kilde: Økonomisk Redegørelse august 2023.

Den strammere finanspolitik i 2023 i forhold til 2022 skyldes imidlertid ikke en

egentlig strammere traditionel finans- og strukturpolitik. Den traditionelle fi-

nans- og strukturpolitik bidrager tværtimod til at stimulere aktiviteten (en

smule) i 2023, jf. de 0,1 procentpoint af BNP i første række i tabel 2. Den ne-

gative finanseffekt i 2023 skyldes således udfasningen af Covid-19 tiltag i

Finanseffekten afspejler alene effekten af den aktive politik og afspejler dermed ikke virkningen

af de såkaldt automatiske stabilisatorer, dvs. at udgifterne til arbejdsløshedsunderstøttelse ek-

sempelvis går ned i tilfældet af en højkonjunktur.

Side 3 | 9

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 204: Notat fra de økonomiske konsulenter til brug for samrådet om Økonomisk Redegørelse september 2023 den 6 september 2023

2022, ophøret af et midlertidigt særligt favorabelt skattemæssigt investerings-

vindue, samt at den stimulerende effekt fra udbetalingen af feriepenge i 2020

og 2021 forventes ophørt i 2023.

Vinkel 1: Hvorfor undlader økonomiministeren at dekomponere finans-

effekten i hhv. finans- og strukturpolitik?

De økonomiske konsulenter har i forbindelse med ØR maj 2023 og ØR marts

2023 henledt Finansudvalgets opmærksomhed på, at regeringen ikke havde

dekomponeret finanseffekten som hidtil. I ØR august 2023 er finanseffekten

dekomponeret. Det fremgår nu eksplicit, at det ikke er den traditionelle struk-

tur- og finanspolitik, der bidrager til den negative ét-årige finanseffekt i 2023,

jf. også ovenfor.

Ministeriet har dog ikke foretaget en fuldstændig dekomponering. Før i tiden

herunder blandt andet i Økonomisk Redegørelse fra august 2022 var

finanseffekten dekomponeret yderligere i den isolerede effekt fra hhv. den

traditionelle finans- og strukturpolitik. Her fremgik det, at strukturpolitikken

bidrog negativt til finanseffekten i 2023 med -0,1 pct. af BNP. Er dette fortsat

tilfældet, vil den traditionelle finanspolitik i 2023 stimulere økonomien

svarende til en finanseffekt på 0,2 procentpoint af BNP

. Udvalget kunne på

den baggrund bede ministeren dekomponere den ét-årige finanseffekt

yderligere.

Vinkel 2: Hvor stor en andel af den negative flerårige finanseffekt i 2023

og 2024 skyldes tidligere regeringers strukturpolitik?

Finans- og strukturpolitikkens virkning på konjunkturerne kan både opgøres

ved den ét-årige og den flerårige finanseffekt. Den flerårige finanseffekt måler

virkningen af finans- og strukturpolitikken i det pågældende år og de forudgå-

ende år i forhold til basisåret, der aktuelt er 2019, dvs. året før coronapande-

mien.

Økonomiministeriet skønner, at den samlede finans- og strukturpolitik siden

2019 har haft en dæmpende virkning på kapacitetspresset i dansk økonomi i

2023 og 2024, svarende til en negativ finanseffekt på -0,3 procentpoint i 2023

og -0,4 procentpoint i 2024.

Finansudvalget kunne bede om en dekomponering af den flerårige finansef-

fekt, herunder spørge om den negative flerårige finanseffekt skyldes struktur-

politikken. Den strukturelle beskæftigelse skønnes således at være vokset

med godt 100.000 personer fra 2019 til 2023, hvorfor strukturpolitikken må

Bemærk, at det her er år-til-år-væksten i den flerårige virkning, der indgår i den ét-årige finans-

effekt. Økonomiministeriet skriver i en note side 184, at det følger hidtidig praksis og gælder til-

tag, hvor det ikke er meningsfuldt at foretage en isoleret ét-årig beregning.

De økonomiske konsulenter vil dog gerne pointere at effekten af struktureffekten dog formentlig

har ændret sig.

Side 4 | 9

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 204: Notat fra de økonomiske konsulenter til brug for samrådet om Økonomisk Redegørelse september 2023 den 6 september 2023

formodes at have haft en betydelig afdæmpende indvirkning på kapacitets-

presset.

Vinkel 3: Vil ministeren bekræfte, at finanspolitikken har bidraget til

forværre konjunktursituationen i 2022?

Presset på arbejdsmarkedet var større i 2022 end i 2019. Det afspejler sig

blandt andet i det såkaldte outputgab, der steg fra 0,4 pct. af BNP i 2019 til

2,1 pct. i 2022. I samme periode udgjorde den flerårige finanseffekt 0,9

procentpoint, hvilket betyder, at den samlede finans- og strukturpolitik i høj

grad bidrog til væksten i outputgabet og dermed til presset på

arbejdsmarkedet i 2022. Udvalget kunne bede ministeren bekræfte, at

finanspolitikken i 2022 bude have været strammet yderligere.

Vinkel 4: Bør vedholdende høj kerneinflation ikke tillægges større be-

tydning ved vurdering af risikoen for en pris-løn spiral?

Ifølge Økonomiministeriet er der ikke aktuelt udsigt til en egentlig pris-løn-spi-

ral, hvor pris- og lønstigninger bliver gensidigt forstærkende som følge af

skred i inflationsforventningerne. Ministeriet henviser til, at det blandt andet

skal ses i sammenhæng med den aftagende inflation, s. 127.

Samtidig vurderer ministeriet imidlertid, at der en træghed i kerneinflationen –

dvs. prisudviklingen fraregnet energi og uforarbejdede fødevarer, jf. s. 10.

Kerneinflationen afspejler i højere grad end inflationen det underliggende inf-

lationspres fra Dansk Økonomi. Vedholdende høj kerneinflation indebærer

dermed en risiko for, at inflationsforventningerne øges, hvilket potentielt kan

føre til en pris-løn-spiral, hvor pris- og lønstigninger gensidigt forstærker hin-

anden.

Udvalget kunne spørge ind til, om ministeriet ikke tillægger den vedholdende

høje kerneinflation for lille en betydning ved vurdering af risikoen for en pris-

løn spiral.

Det skal i den forbindelse påpeges, at Økonomiministeriet ikke foretager et

egentlig skøn for kerneinflationen i prognoseperioden (figur 1.3 og 3.15 dæk-

ker kun perioden indtil juli 2023). Udvalget kunne spørge, hvad ministeriet

konkret forventer, at kerneinflation vil blive i hele prognoseperioden. Endvi-

dere kunne udvalget spørge, om centraladministrationen nogensinde har for-

ventet en pris-løn spiral og en deraf følgende hård landing.

Vinkel 5: Bør finanspolitikken ikke strammes yderligere for at tage

højde for, at DK klarer sig bedre konjunkturmæssigt end EU?

Økonomiministeriet nævner, at herhjemme ligger fastkurspolitikken til grund

for pengepolitikken, og det stiller umiddelbart større krav til, at finanspolitik-

ken anvendes til at stabilisere økonomien, hvis udviklingen i dansk økonomi

afviger fra euroområdets, jf. boks 1.1 s. 19. Nationalbanken konkluderer lige-

ledes, at forskelle i konjunktursituationen mellem Danmark og euroområdet

Side 5 | 9

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 204: Notat fra de økonomiske konsulenter til brug for samrådet om Økonomisk Redegørelse september 2023 den 6 september 2023

bør afspejles i forskelle i finanspolitikkens stramhedsgrad, jf.

Danmarks Nati-

onalbank (oktober 2022): Penge- og finanspolitik i Danmark

Forklaringen er, at en mindre gunstig konjunktursituation i euroområdet sam-

menlignet med Danmark vil tilskynde ECB til at til at føre en lempeligere pen-

gepolitik, end hvad ville være hensigtsmæssigt i forhold til konjunktursituatio-

nen i dansk økonomi. Det gør alt andet lige, at finanspolitikken i Danmark bør

være strammere, hvis DK klarer sig bedre konjunkturmæssigt end euroområ-

det.

Væksten i BNP i DK i første halvår i 2023 er netop højere end EU gennem-

snittet og udviklingen i Danmark er således gunstigere end i EU, jf. figur 1.11

s. 16. Udvalget kunne spørge ind til, om regeringen ikke bør stramme finans-

politikken yderligere for tage højde for, at Danmark befinder sig i en gunsti-

gere konjunkturmæssig situation end euroområdet.

Vinkel 6: Er det sidste gang ministeren opjusterer den strukturelle be-

skæftigelse?

Side 133 skriver Økonomiministeriet, at de markante lønstigninger i

prognoseperioden er i overensstemmelse med, at beskæftigelsesgabet ligger

historisk højt. Udvalget kunne spørge ministeren, hvorledes det stramme

arbejdsmarked stemmer overnes med, at reallønnen er faldet i perioden og

således først næste år forventes at være tilbage på niveauet fra 2020-2021,

ligesom industrien fortsat forventes at vinde eksportandele i 2023?

Udvalget kunne bede ministeren bekræfte, at det kan indikere, at den struktu-

relle beskæftigelse er større end forventet i Økonomisk Redegørelse august

2023.

Vinkel 7: Hvordan vil regeringen rette op på undervurderingen af skøn-

net for den strukturelle saldo og dermed råderummet?

Af tabel 1 på side 3 i dette notat fremgår det, at regeringen igen har opjuste-

ret det underliggende skøn for den strukturelle saldo for 2024, når der ses

bort fra den aktivt besluttede udvidelse af Ukrainefonden. Det skal ses i sam-

menhæng med, at regeringen også i

konvergensprogrammet for maj 2023

opjusterede skønnet for den strukturelle saldo betragtelig sammenlignet med

den - på daværende tidspunkt - seneste mellemfristede fremskrivning fra au-

gust 2022 og dermed også det finanspolitiske råderum.

Det er dog ikke kun siden regeringsskiftet, at den strukturelle saldo undervur-

deres. Der er tegn på, at den strukturelle saldo systematisk er undervurderet

og dermed også det finanspolitiske råderum over en længere årrække, jf.

svar på FIU alm. del - spm. nr. 221 (2022-23).

Udvalget kunne spørge ind til,

hvad ministeren vil gøre for at rette på den tilsyneladende systematiske un-

dervurdering af skønnet for den strukturelle saldo.

Side 6 | 9

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 204: Notat fra de økonomiske konsulenter til brug for samrådet om Økonomisk Redegørelse september 2023 den 6 september 2023

I forbindelse med ØR august 2023 har Økonomiministeriet foretaget en

ana-

lyse

af, om der kan være tegn på bias i form af systematisk over- eller under-

vurdering af BNP- væksten. Udvalget kunne bede om en tilsvarende analyse

af bias i skønnet for den strukturelle saldo.

Vinkel 8: Udhuler regeringen budgetlovens formål, når regeringen for-

slår at hæve lofterne kun grundet en ny mellemfristet fremskrivning?

Udgiftslofternes formål er at understøtte, at udgifterne holder sig inden for de

planlagte rammer. Regeringen foreslår dog nu at hæve udgiftslofterne for

årene 2023-2026 blandt andet på grund af ændringer i de flerårige finanspoli-

tiske rammer som følge af en ny mellemfristet fremskrivning, jf.

lovforslag nr.

L 131 (2022-23).

Det skal ses i sammenhæng med, at regeringen allerede i

marts 2023 fremsatte

lovforslag om at hæve udgiftslofterne fra 2023-2025

forlængelse af folketingsvalget (vedtaget i maj), hvilket specifikt angives som

et eksempel på et særligt tilfælde i budgetloven fra 2012. Det er vigtigt at

være opmærksom på, at der i

budgetloven fra 2012

ikke fremgår en fyldest-

gørende liste over særlige tilfælde, der giver mulighed for at hæve udgiftslof-

terne. Derfor er det relevant, hvad der kan bruges som begrundelse for at

hæve lofterne.

Når regeringen nu foreslår at hæve lofterne, kan det ikke begrundes med, at

der netop har været afholdt et valg (den mulighed blev brugt i marts 2023).

Begrundelsen er heller ikke, at der fremlægges en ny mellemfristet plan, da

regeringens 2030-plan først ventes senere i år.

Det leder til, at udvalget kan spørge ind til, om budgetloven nu skal tolkes så-

ledes, at det er muligt at fremsætte lovforslag om hæve de gældende lofter,

når der blot fremlægges en ny mellemfristet fremskrivning.

Vinkel 9: Er der ikke plads til større lønstigninger set i lyset erhvervsli-

vets har vundet betydelige markedsandele og forventes forsat at vinde

markedsandele?

Regeringen vurderer, at industrivareeksporten er vokset mere end dobbelt så

hurtigt som eksportmarkederne over de seneste år, jf. figur 6.7 s.141.

Derudover forventer regeringen også, at industrivareeksporten vil vinde

yderligere markedsandele i 2023, jf. s 143. Regeringen forventer konkret en

stigning i eksportmarkedsandelene på godt 8 pct. over prognoseårene,

hvilket svarer til udviklingen fra 2019-2022, jf. figur 6.10. s. 143.

Udvalget kunne spørge, om der i lyset af den gunstige udvikling i

industrivareeksporten og overskuddet på betalingsbalancen ikke er plads til

større lønstigninger end planlagt.

Side 7 | 9

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 204: Notat fra de økonomiske konsulenter til brug for samrådet om Økonomisk Redegørelse september 2023 den 6 september 2023

Vinkel 10: Afspejler presset på arbejdsmarked i 2024 ikke først og frem-

mest, at udbuddet ikke matcher efterspørgslen?

Selvom antallet af ledige forventes at stige frem mod 2024, er der stadig

betydelige rekrutteringsproblemer særligt indenfor sundhed, omsorg og

personlig pleje, ligesom meget tyder på, at det også er særligt vanskeligt at

rekruttere arbejdskraft i Syd- og Vestjylland, jf. side 125 i ØR august 2023.

Finansudvalget kunne spørge økonomiministeren, om ikke dette afspejler, at

der først og fremmest er behov for mere specifikke tiltag (eksempelvis tiltag

rettet mod rekruttering af sundhedspersonale), fremfor tiltag der mere

generelt øger arbejdsudbuddet?

Vinkel 11: Kan en forlængelse af særloven for

fordrevne fra Ukraine anvendes til finansiering af initiativer på FL24?

Folketinget vedtog den 16. marts 2022 en lov om midlertidig opholdstilladelse

til personer, der er fordrevet fra Ukraine (særloven). Der kan efter særloven

meddeles et midlertidigt opholdsgrundlag, der som udgangspunkt er tidsbe-

grænset til den 17. marts 2024.

Økonomiministeriet skriver, at prognosen og skønnene for finanseffekterne

ikke afspejler en eventuel forlængelse af særloven efter 17. marts 2024, idet

der ikke er truffet beslutning herom. Såfremt opholdsgrundlaget forlænges,

vurderer Økonomiministeriet, at det vil indebære en dæmpende virkning på

kapacitetspresset. Det afspejler blandt andet forventede højere skøn for

strukturel beskæftigelse.

Finansudvalget kunne spørge ministeren om en forlængelse af særloven der-

med ikke bare vil forbedre den strukturelle beskæftigelse men også den

strukturelle saldo i 2024? Og i forlængelse her af om en forlængelse af sær-

loven dermed både vil skaffe midler og kapacitet til at øge de offentlige udgif-

ter (midlertidigt) i 2024?

Vinkel 12: Vil bortfaldet af den såkaldte skatterabat ikke påvirke bolig-

prisen negativt i 2024?

Boligen udgør det største aktiv for mange familier. Udsving på boligmarkedet

har derfor stor betydning for samfundsøkonomien og konjunkturudviklingen.

De seneste år har været præget af kraftige udsving på boligmarkedet i Dan-

mark og mange andre lande. Økonomiministeriet forventer en stabilisering og

en fremgang i de nominelle huspriser. Ministeriet begrunder det med, at der

er tegn på en stabilisering af de nominelle og reale huspriser samtidig med,

at en række indikatorer og modelberegninger peger på, at huspriserne ikke er

ude af trit med de underliggende økonomiske drivkræfter.

Finansudvalget kunne imidlertid spørge ministeriet, om ministeriet har taget

hensyn til, at udløbet af den såkaldte skatterabat vil trække i retning af et

Side 8 | 9

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 204: Notat fra de økonomiske konsulenter til brug for samrådet om Økonomisk Redegørelse september 2023 den 6 september 2023

prisfald i 2024: Med boligskatteaftalen fra maj 2017 ændres der både på

ejendomsværdiskatten og ejendomsskatten (grundskylden). Boligejere, der

får højere samlede boligskatter i forbindelse med implementeringen af skatte-

aftalen, kompenseres via en skatterabat. Skatterabatten bortfalder, når boli-

gen sælges efter 2024. Fra 1. januar 2024 får nye ejere således ikke en skat-

terabat, men skal betale den fulde boligskat på boligen. Det må isoleret set

lede til et opadgående pres på ejerboligpriserne indtil slutningen af 2023.

Fi-

nansudvalget kunne spørge ministeren, om Økonomiministeriet har inddraget

dette i deres analyser?

Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-

lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter

Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-

der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at

yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-

ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.

Således viste Nationalbanken i en analyse fra 2019, at skatterabatten vil udskyde en del af

pristilpasningen til boligskattereformen til det tidspunkt, hvor skatterabatten bortfalder for nye

boligkøbere, dvs. aktuelt 2024, se

her.

Side 9 | 9