Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del Bilag 204
Offentligt
2746121_0001.png
Det Internationale Sekretariat
Notat om Økonomisk Redegørelse august 2023
Sammenfatning
Økonomisk Redegørelse præsenteres for Finansudvalget den 6. septem-
ber kl. 11.15. I dette notat foreslår de økonomiske konsulenter 12 vinkler,
der kan danne udgangspunkt for spørgsmål på mødet eller efterfølgende
stilles skriftligt:
Vinkel 1: Hvorfor undlader økonomiministeren at dekomponere
finanseffekten i hhv. finans- og strukturpolitik?
Vinkel 2: Hvor stor en andel af den negative flerårige finanseffekt i 2023
og 2024 skyldes tidligere regeringers strukturpolitik?
Vinkel 3: Vil ministeren bekræfte, at finanspolitikken har bidraget til
forværre konjunktursituationen i 2022.
Vinkel 4: Bør vedholdende høj kerneinflation ikke tillægges større
betydning ved vurderingen af risikoen for en pris-løn spiral?
Vinkel 5: Bør finanspolitikken ikke strammes yderligere for at veje op for,
at DK klarer sig bedre konjunkturmæssigt end EU?
Vinkel 6: Er det sidste gang ministeren opjusterer den strukturelle
beskæftigelse?
Vinkel 7: Hvordan vil regeringen rette op på undervurderingen af skønnet
for den strukturelle saldo og dermed råderummet?
Vinkel 8: Udhuler regeringen budgetlovens formål, når regeringen forslår
at hæve lofterne kun grundet en ny mellemfristet fremskrivning?
Vinkel 9: Er der ikke plads til større lønstigninger set i lyset erhvervslivets
har vundet betydelige markedsandele og forventes forsat at vinde
markedsandele?
Vinkel 10: Afspejler presset på arbejdsmarked i 2024 ikke først og
fremmest, at udbuddet ikke matcher efterspørgslen?
Vinkel 11: Kan en forlængelse af særloven for
fordrevne fra Ukraine anvendes til finansiering af initiativer på FL24?
Vinkel 12: Vil bortfaldet af den såkaldte skatterabat ikke påvirke bolig-
prisen negativt i 2024?
Nedenfor gives et kort referat og samtidigt begrundes og motiveres de 12
vinkler.
5. september 2023
Birgitte Smith Lange
Økonomisk
specialkonsulent
[email protected]
+45 3337 3323
Kathrine Lange
Økonomisk
chefkonsulent
[email protected]
+45 3337 3323
Kort referat af Økonomisk Redegørelse august 2023
Prognosen afspejler en forventning om en såkaldt blød landing af dansk øko-
nomi. Store dele af dansk økonomi er således bremset op det seneste 1�½
Side 1 | 9
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 204: Notat fra de økonomiske konsulenter til brug for samrådet om Økonomisk Redegørelse september 2023 den 6 september 2023
2746121_0002.png
års tid. Den indenlandske efterspørgsel er gået tilbage, mens aktiviteten i
dansk økonomi som helhed har været holdt oppe af eksporten, herunder
blandt andet eksport fra virksomheden Novo Nordisk.
Økonomiministeriet forventer, at fremgangen i dansk økonomi målt ved BNP
vil fortsætte, men at væksten vil være langsommere end i de to seneste år.
Beskæftigelsen forventes således at stige med 32.000 personer i 2023 i for-
hold til 2022. Det er en opjustering i forhold til Økonomisk Redegørelse fra
maj 2023 (ØR maj 2023). Der er imidlertid ifølge ministeriet flere tegn på, at
en opbremsning er undervejs. Ledigheden har således udvist en stigende
tendens siden foråret 2022, og der er tegn på en vækstafmatning i udlandet.
Endelig forventer ministeriet, at det højere renteniveau generelt vil lede til et
lavere investeringsniveau, hvilket også lægger en dæmper på væksten. På
denne baggrund forventer Økonomiministeriet en midlertidig vækstafmatning
og et fald i beskæftigelsen på ca. 13.000 personer fra 2023 til 2024.
Den svagere økonomiske vækst sker fra et højt aktivitetsniveau og en histo-
risk høj beskæftigelse. Således forventer Økonomiministeriet stadig et vist
kapacitetspres i økonomien i gennem hele prognoseperioden til og med 2024
(output- og beskæftigelsesgab er positive). Der ventes altså aktuelt ikke en
egentlig lavkonjunktur i dansk økonomi, men alene at beskæftigelse og pro-
duktion langsomt nærmer sig de strukturelle niveauer, der er foreneligt med
en stabil pris- og lønudvikling.
Prognosen bygger på en forventning om, at der ikke opstår en egentlig pris-
løn-spiral, som i væsentlig grad og i en længere periode vil kunne holde infla-
tionen oppe. Dette på trods af de aftalte lønstigninger i forbindelse med over-
enskomstforhandlingerne isoleret set kan lede til et yderligere prispres.
Økonomiministeriet pointerer dog, at der fortsat er stor usikkerhed i særligt
nedadgående retning om forløbet for den økonomiske udvikling. Det gælder
blandt andet i forhold til spændinger på de finansielle markeder, stigningen i
de internationale fødevarepriser, samt hvor hurtigt inflationen (dvs. stignings-
takten i priserne) falder.
De offentlige finanser
Der er fortsat udsigt til strukturelle overskud i år og næste år. Den strukturelle
saldo skønnes således til hhv. 0,5 pct. og 0,4 pct. af BNP i hhv. 2023 og
2024. Dermed er den strukturelle saldo i 2023 og 2024 forværret i forhold til
forrige prognose fra ØR maj 23, jf. tabel 1. Det skyldes imidlertid udvidelsen
af Ukrainefonden. Ses der bort fra Ukrainefonden, indebærer august-progno-
sen en underliggende forbedring af den strukturelle saldo i 2024 på 0,2 pct.
af BNP i forhold til skønnet i ØR maj 23, jf. tabel 1.
Side 2 | 9
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 204: Notat fra de økonomiske konsulenter til brug for samrådet om Økonomisk Redegørelse september 2023 den 6 september 2023
2746121_0003.png
Tabel 1. Underliggende forbedring af strukturel saldo i 2024
Strukturel saldo, pct. af strukturelt BNP
ØR August 2023, A
ØR Maj 2023, B
Forskel (aug. - maj 2023), C=(A-B)
Heraf
Udvidelse af Ukrainefond, D
Underliggende forbedring fra øvrige bidrag, E=(C-D)
2023
0,5
0,8
-0,3
-0,3
-
2024
0,4
0,6
-0,2
-0,4
0,2
Kilde: Egne beregninger foretaget på baggrund af Økonomisk Redegørelse august
2023.
Finanspolitikkens stramningsgrad
Den såkaldte finanseffekt måler, om den aktivt – besluttede – finanspolitik er
stram eller slap
1
. En positiv finanseffekt afspejler, at finanspolitikken isoleret
set øger kapacitetspresset, mens en negativ effekt afspejler, at finanspolitik-
ken mindsker kapacitetspresset.
Den et-årige finanseffekt afspejler, om finanspolitikken strammes eller lem-
pes i forhold
til året før.
Økonomiministeriet skønner, at den ét-årige finansef-
fekt i 2023 og 2024 er hhv. -1,1 og 0,0 procentpoint af BNP. Det afspejler, at
finanspolitikken i 2023 er strammer i forhold til 2022, og at finanspolitikken i
2024 er neutral i forhold til 2023, jf. tabel 2.
Tabel 2. Finans- og strukturpolitikkens virkning på outputgabet (ét-årig
finanseffekt)
Procentpoint
Virkning af traditionel finans- og struk-
turpolitik, A
Virkningen af udbetaling af indefrosne
feriepenge og investeringsvindue, B
Finanseffekt ekskl. covid-19-en-
gangsforhold, C=A+B
Virkningen af covid-19-engangsfor-
hold, D
Ét-årig finanseffekt, ED=C+D
2020
0,2
0,1
0,3
1,4
1,7
2021
0,0
0,3
0,3
0,6
0,9
2022
-0,3
-0,1
-0,3
-1,2
-1,5
2023
0,1
-0,4
-0,3
-0,7
-1,1
2024
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Kilde: Økonomisk Redegørelse august 2023.
Den strammere finanspolitik i 2023 i forhold til 2022 skyldes imidlertid ikke en
egentlig strammere traditionel finans- og strukturpolitik. Den traditionelle fi-
nans- og strukturpolitik bidrager tværtimod til at stimulere aktiviteten (en
smule) i 2023, jf. de 0,1 procentpoint af BNP i første række i tabel 2. Den ne-
gative finanseffekt i 2023 skyldes således udfasningen af Covid-19 tiltag i
1
Finanseffekten afspejler alene effekten af den aktive politik og afspejler dermed ikke virkningen
af de såkaldt automatiske stabilisatorer, dvs. at udgifterne til arbejdsløshedsunderstøttelse ek-
sempelvis går ned i tilfældet af en højkonjunktur.
Side 3 | 9
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 204: Notat fra de økonomiske konsulenter til brug for samrådet om Økonomisk Redegørelse september 2023 den 6 september 2023
2746121_0004.png
2022, ophøret af et midlertidigt særligt favorabelt skattemæssigt investerings-
vindue, samt at den stimulerende effekt fra udbetalingen af feriepenge i 2020
og 2021 forventes ophørt i 2023.
2
Vinkel 1: Hvorfor undlader økonomiministeren at dekomponere finans-
effekten i hhv. finans- og strukturpolitik?
De økonomiske konsulenter har i forbindelse med ØR maj 2023 og ØR marts
2023 henledt Finansudvalgets opmærksomhed på, at regeringen ikke havde
dekomponeret finanseffekten som hidtil. I ØR august 2023 er finanseffekten
dekomponeret. Det fremgår nu eksplicit, at det ikke er den traditionelle struk-
tur- og finanspolitik, der bidrager til den negative ét-årige finanseffekt i 2023,
jf. også ovenfor.
Ministeriet har dog ikke foretaget en fuldstændig dekomponering. Før i tiden
herunder blandt andet i Økonomisk Redegørelse fra august 2022 var
finanseffekten dekomponeret yderligere i den isolerede effekt fra hhv. den
traditionelle finans- og strukturpolitik. Her fremgik det, at strukturpolitikken
bidrog negativt til finanseffekten i 2023 med -0,1 pct. af BNP. Er dette fortsat
tilfældet, vil den traditionelle finanspolitik i 2023 stimulere økonomien
svarende til en finanseffekt på 0,2 procentpoint af BNP
3
. Udvalget kunne på
den baggrund bede ministeren dekomponere den ét-årige finanseffekt
yderligere.
Vinkel 2: Hvor stor en andel af den negative flerårige finanseffekt i 2023
og 2024 skyldes tidligere regeringers strukturpolitik?
Finans- og strukturpolitikkens virkning på konjunkturerne kan både opgøres
ved den ét-årige og den flerårige finanseffekt. Den flerårige finanseffekt måler
virkningen af finans- og strukturpolitikken i det pågældende år og de forudgå-
ende år i forhold til basisåret, der aktuelt er 2019, dvs. året før coronapande-
mien.
Økonomiministeriet skønner, at den samlede finans- og strukturpolitik siden
2019 har haft en dæmpende virkning på kapacitetspresset i dansk økonomi i
2023 og 2024, svarende til en negativ finanseffekt på -0,3 procentpoint i 2023
og -0,4 procentpoint i 2024.
Finansudvalget kunne bede om en dekomponering af den flerårige finansef-
fekt, herunder spørge om den negative flerårige finanseffekt skyldes struktur-
politikken. Den strukturelle beskæftigelse skønnes således at være vokset
med godt 100.000 personer fra 2019 til 2023, hvorfor strukturpolitikken må
2
Bemærk, at det her er år-til-år-væksten i den flerårige virkning, der indgår i den ét-årige finans-
effekt. Økonomiministeriet skriver i en note side 184, at det følger hidtidig praksis og gælder til-
tag, hvor det ikke er meningsfuldt at foretage en isoleret ét-årig beregning.
De økonomiske konsulenter vil dog gerne pointere at effekten af struktureffekten dog formentlig
har ændret sig.
3
Side 4 | 9
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 204: Notat fra de økonomiske konsulenter til brug for samrådet om Økonomisk Redegørelse september 2023 den 6 september 2023
2746121_0005.png
formodes at have haft en betydelig afdæmpende indvirkning på kapacitets-
presset.
Vinkel 3: Vil ministeren bekræfte, at finanspolitikken har bidraget til
forværre konjunktursituationen i 2022?
Presset på arbejdsmarkedet var større i 2022 end i 2019. Det afspejler sig
blandt andet i det såkaldte outputgab, der steg fra 0,4 pct. af BNP i 2019 til
2,1 pct. i 2022. I samme periode udgjorde den flerårige finanseffekt 0,9
procentpoint, hvilket betyder, at den samlede finans- og strukturpolitik i høj
grad bidrog til væksten i outputgabet og dermed til presset på
arbejdsmarkedet i 2022. Udvalget kunne bede ministeren bekræfte, at
finanspolitikken i 2022 bude have været strammet yderligere.
Vinkel 4: Bør vedholdende høj kerneinflation ikke tillægges større be-
tydning ved vurdering af risikoen for en pris-løn spiral?
Ifølge Økonomiministeriet er der ikke aktuelt udsigt til en egentlig pris-løn-spi-
ral, hvor pris- og lønstigninger bliver gensidigt forstærkende som følge af
skred i inflationsforventningerne. Ministeriet henviser til, at det blandt andet
skal ses i sammenhæng med den aftagende inflation, s. 127.
Samtidig vurderer ministeriet imidlertid, at der en træghed i kerneinflationen –
dvs. prisudviklingen fraregnet energi og uforarbejdede fødevarer, jf. s. 10.
Kerneinflationen afspejler i højere grad end inflationen det underliggende inf-
lationspres fra Dansk Økonomi. Vedholdende høj kerneinflation indebærer
dermed en risiko for, at inflationsforventningerne øges, hvilket potentielt kan
føre til en pris-løn-spiral, hvor pris- og lønstigninger gensidigt forstærker hin-
anden.
Udvalget kunne spørge ind til, om ministeriet ikke tillægger den vedholdende
høje kerneinflation for lille en betydning ved vurdering af risikoen for en pris-
løn spiral.
Det skal i den forbindelse påpeges, at Økonomiministeriet ikke foretager et
egentlig skøn for kerneinflationen i prognoseperioden (figur 1.3 og 3.15 dæk-
ker kun perioden indtil juli 2023). Udvalget kunne spørge, hvad ministeriet
konkret forventer, at kerneinflation vil blive i hele prognoseperioden. Endvi-
dere kunne udvalget spørge, om centraladministrationen nogensinde har for-
ventet en pris-løn spiral og en deraf følgende hård landing.
Vinkel 5: Bør finanspolitikken ikke strammes yderligere for at tage
højde for, at DK klarer sig bedre konjunkturmæssigt end EU?
Økonomiministeriet nævner, at herhjemme ligger fastkurspolitikken til grund
for pengepolitikken, og det stiller umiddelbart større krav til, at finanspolitik-
ken anvendes til at stabilisere økonomien, hvis udviklingen i dansk økonomi
afviger fra euroområdets, jf. boks 1.1 s. 19. Nationalbanken konkluderer lige-
ledes, at forskelle i konjunktursituationen mellem Danmark og euroområdet
Side 5 | 9
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 204: Notat fra de økonomiske konsulenter til brug for samrådet om Økonomisk Redegørelse september 2023 den 6 september 2023
2746121_0006.png
bør afspejles i forskelle i finanspolitikkens stramhedsgrad, jf.
Danmarks Nati-
onalbank (oktober 2022): Penge- og finanspolitik i Danmark
Forklaringen er, at en mindre gunstig konjunktursituation i euroområdet sam-
menlignet med Danmark vil tilskynde ECB til at til at føre en lempeligere pen-
gepolitik, end hvad ville være hensigtsmæssigt i forhold til konjunktursituatio-
nen i dansk økonomi. Det gør alt andet lige, at finanspolitikken i Danmark bør
være strammere, hvis DK klarer sig bedre konjunkturmæssigt end euroområ-
det.
Væksten i BNP i DK i første halvår i 2023 er netop højere end EU gennem-
snittet og udviklingen i Danmark er således gunstigere end i EU, jf. figur 1.11
s. 16. Udvalget kunne spørge ind til, om regeringen ikke bør stramme finans-
politikken yderligere for tage højde for, at Danmark befinder sig i en gunsti-
gere konjunkturmæssig situation end euroområdet.
Vinkel 6: Er det sidste gang ministeren opjusterer den strukturelle be-
skæftigelse?
Side 133 skriver Økonomiministeriet, at de markante lønstigninger i
prognoseperioden er i overensstemmelse med, at beskæftigelsesgabet ligger
historisk højt. Udvalget kunne spørge ministeren, hvorledes det stramme
arbejdsmarked stemmer overnes med, at reallønnen er faldet i perioden og
således først næste år forventes at være tilbage på niveauet fra 2020-2021,
ligesom industrien fortsat forventes at vinde eksportandele i 2023?
Udvalget kunne bede ministeren bekræfte, at det kan indikere, at den struktu-
relle beskæftigelse er større end forventet i Økonomisk Redegørelse august
2023.
Vinkel 7: Hvordan vil regeringen rette op på undervurderingen af skøn-
net for den strukturelle saldo og dermed råderummet?
Af tabel 1 på side 3 i dette notat fremgår det, at regeringen igen har opjuste-
ret det underliggende skøn for den strukturelle saldo for 2024, når der ses
bort fra den aktivt besluttede udvidelse af Ukrainefonden. Det skal ses i sam-
menhæng med, at regeringen også i
konvergensprogrammet for maj 2023
opjusterede skønnet for den strukturelle saldo betragtelig sammenlignet med
den - på daværende tidspunkt - seneste mellemfristede fremskrivning fra au-
gust 2022 og dermed også det finanspolitiske råderum.
Det er dog ikke kun siden regeringsskiftet, at den strukturelle saldo undervur-
deres. Der er tegn på, at den strukturelle saldo systematisk er undervurderet
og dermed også det finanspolitiske råderum over en længere årrække, jf.
svar på FIU alm. del - spm. nr. 221 (2022-23).
Udvalget kunne spørge ind til,
hvad ministeren vil gøre for at rette på den tilsyneladende systematiske un-
dervurdering af skønnet for den strukturelle saldo.
Side 6 | 9
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 204: Notat fra de økonomiske konsulenter til brug for samrådet om Økonomisk Redegørelse september 2023 den 6 september 2023
2746121_0007.png
I forbindelse med ØR august 2023 har Økonomiministeriet foretaget en
ana-
lyse
af, om der kan være tegn på bias i form af systematisk over- eller under-
vurdering af BNP- væksten. Udvalget kunne bede om en tilsvarende analyse
af bias i skønnet for den strukturelle saldo.
Vinkel 8: Udhuler regeringen budgetlovens formål, når regeringen for-
slår at hæve lofterne kun grundet en ny mellemfristet fremskrivning?
Udgiftslofternes formål er at understøtte, at udgifterne holder sig inden for de
planlagte rammer. Regeringen foreslår dog nu at hæve udgiftslofterne for
årene 2023-2026 blandt andet på grund af ændringer i de flerårige finanspoli-
tiske rammer som følge af en ny mellemfristet fremskrivning, jf.
lovforslag nr.
L 131 (2022-23).
Det skal ses i sammenhæng med, at regeringen allerede i
marts 2023 fremsatte
lovforslag om at hæve udgiftslofterne fra 2023-2025
i
forlængelse af folketingsvalget (vedtaget i maj), hvilket specifikt angives som
et eksempel på et særligt tilfælde i budgetloven fra 2012. Det er vigtigt at
være opmærksom på, at der i
budgetloven fra 2012
ikke fremgår en fyldest-
gørende liste over særlige tilfælde, der giver mulighed for at hæve udgiftslof-
terne. Derfor er det relevant, hvad der kan bruges som begrundelse for at
hæve lofterne.
Når regeringen nu foreslår at hæve lofterne, kan det ikke begrundes med, at
der netop har været afholdt et valg (den mulighed blev brugt i marts 2023).
Begrundelsen er heller ikke, at der fremlægges en ny mellemfristet plan, da
regeringens 2030-plan først ventes senere i år.
Det leder til, at udvalget kan spørge ind til, om budgetloven nu skal tolkes så-
ledes, at det er muligt at fremsætte lovforslag om hæve de gældende lofter,
når der blot fremlægges en ny mellemfristet fremskrivning.
Vinkel 9: Er der ikke plads til større lønstigninger set i lyset erhvervsli-
vets har vundet betydelige markedsandele og forventes forsat at vinde
markedsandele?
Regeringen vurderer, at industrivareeksporten er vokset mere end dobbelt så
hurtigt som eksportmarkederne over de seneste år, jf. figur 6.7 s.141.
Derudover forventer regeringen også, at industrivareeksporten vil vinde
yderligere markedsandele i 2023, jf. s 143. Regeringen forventer konkret en
stigning i eksportmarkedsandelene på godt 8 pct. over prognoseårene,
hvilket svarer til udviklingen fra 2019-2022, jf. figur 6.10. s. 143.
Udvalget kunne spørge, om der i lyset af den gunstige udvikling i
industrivareeksporten og overskuddet på betalingsbalancen ikke er plads til
større lønstigninger end planlagt.
Side 7 | 9
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 204: Notat fra de økonomiske konsulenter til brug for samrådet om Økonomisk Redegørelse september 2023 den 6 september 2023
2746121_0008.png
Vinkel 10: Afspejler presset på arbejdsmarked i 2024 ikke først og frem-
mest, at udbuddet ikke matcher efterspørgslen?
Selvom antallet af ledige forventes at stige frem mod 2024, er der stadig
betydelige rekrutteringsproblemer særligt indenfor sundhed, omsorg og
personlig pleje, ligesom meget tyder på, at det også er særligt vanskeligt at
rekruttere arbejdskraft i Syd- og Vestjylland, jf. side 125 i ØR august 2023.
Finansudvalget kunne spørge økonomiministeren, om ikke dette afspejler, at
der først og fremmest er behov for mere specifikke tiltag (eksempelvis tiltag
rettet mod rekruttering af sundhedspersonale), fremfor tiltag der mere
generelt øger arbejdsudbuddet?
Vinkel 11: Kan en forlængelse af særloven for
fordrevne fra Ukraine anvendes til finansiering af initiativer på FL24?
Folketinget vedtog den 16. marts 2022 en lov om midlertidig opholdstilladelse
til personer, der er fordrevet fra Ukraine (særloven). Der kan efter særloven
meddeles et midlertidigt opholdsgrundlag, der som udgangspunkt er tidsbe-
grænset til den 17. marts 2024.
Økonomiministeriet skriver, at prognosen og skønnene for finanseffekterne
ikke afspejler en eventuel forlængelse af særloven efter 17. marts 2024, idet
der ikke er truffet beslutning herom. Såfremt opholdsgrundlaget forlænges,
vurderer Økonomiministeriet, at det vil indebære en dæmpende virkning på
kapacitetspresset. Det afspejler blandt andet forventede højere skøn for
strukturel beskæftigelse.
Finansudvalget kunne spørge ministeren om en forlængelse af særloven der-
med ikke bare vil forbedre den strukturelle beskæftigelse men også den
strukturelle saldo i 2024? Og i forlængelse her af om en forlængelse af sær-
loven dermed både vil skaffe midler og kapacitet til at øge de offentlige udgif-
ter (midlertidigt) i 2024?
Vinkel 12: Vil bortfaldet af den såkaldte skatterabat ikke påvirke bolig-
prisen negativt i 2024?
Boligen udgør det største aktiv for mange familier. Udsving på boligmarkedet
har derfor stor betydning for samfundsøkonomien og konjunkturudviklingen.
De seneste år har været præget af kraftige udsving på boligmarkedet i Dan-
mark og mange andre lande. Økonomiministeriet forventer en stabilisering og
en fremgang i de nominelle huspriser. Ministeriet begrunder det med, at der
er tegn på en stabilisering af de nominelle og reale huspriser samtidig med,
at en række indikatorer og modelberegninger peger på, at huspriserne ikke er
ude af trit med de underliggende økonomiske drivkræfter.
Finansudvalget kunne imidlertid spørge ministeriet, om ministeriet har taget
hensyn til, at udløbet af den såkaldte skatterabat vil trække i retning af et
Side 8 | 9
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 204: Notat fra de økonomiske konsulenter til brug for samrådet om Økonomisk Redegørelse september 2023 den 6 september 2023
2746121_0009.png
prisfald i 2024: Med boligskatteaftalen fra maj 2017 ændres der både på
ejendomsværdiskatten og ejendomsskatten (grundskylden). Boligejere, der
får højere samlede boligskatter i forbindelse med implementeringen af skatte-
aftalen, kompenseres via en skatterabat. Skatterabatten bortfalder, når boli-
gen sælges efter 2024. Fra 1. januar 2024 får nye ejere således ikke en skat-
terabat, men skal betale den fulde boligskat på boligen. Det må isoleret set
lede til et opadgående pres på ejerboligpriserne indtil slutningen af 2023.
4
Fi-
nansudvalget kunne spørge ministeren, om Økonomiministeriet har inddraget
dette i deres analyser?
Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-
lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter
Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-
der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at
yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-
ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.
4
Således viste Nationalbanken i en analyse fra 2019, at skatterabatten vil udskyde en del af
pristilpasningen til boligskattereformen til det tidspunkt, hvor skatterabatten bortfalder for nye
boligkøbere, dvs. aktuelt 2024, se
her.
Side 9 | 9