Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del Bilag 199
Offentligt
2743038_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Victoria Velasquez (EL)
[email protected].
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2022 - 3481
17. maj 2022
Beskæftigelsesudvalget har i brev af d. 5. april 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
265 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 265:
”Vil
ministeren i 2022-tal (procent samt kroner og ører) opgøre den samlede udhu-
ling år for år af overførselsindkomster, der er sket pga. dels satsreguleringsloven af
1990, dels den afdæmpede regulering i medfør af skattereformen 2012?”
Svar:
I besvarelsen tages der udgangspunkt i arbejdsløshedsdagpenge. Det skyldes, at der
siden indførelsen af satsreguleringsloven i 1991 har været en række ændringer af
ydelser, tilføjelse af nye ydelser m.v. Det gør det vanskeligt at sammenligne udvik-
lingen over tid. Det bemærkes, at der spørges isoleret til ydelsesniveauet, hvilket
ikke afspejler samtlige forhold, der påvirker levegrundlaget for ydelsesmodtagerne.
Derudover gælder det, at der er en lang række af ydelser, hvor satsen fastsættes ud
fra den maksimale dagpengesats. Det gælder blandt andet syge-, ferie- og barsels-
dagpenge, efterløn, skattefri efterlønspræmie, fleksydelse, ledighedsydelse, fleks-
lønstilskud, VEU-godtgørelse m.v. Derudover følger statsbidraget, som udgør stør-
stedelen af a-kassemedlemsskabskontingentet, den maksimale dagpengesats. Ud-
viklingen i arbejdsløshedsdagspenge kan således illustrere effekterne.
Endvidere kan dele af overførelsesindkomsterne pension, førtidspension, kontant-
hjælp samt revalideringsydelse først opgøres fra 1994. For disse ydelser henvises
der til vedlagte besvarelse af FIU alm. del spørgsmål 317 (august 2020), hvor ud-
viklingen beskrives.
Den årlige regulering af arbejdsløshedsdagpenge sker dels i henhold til satsregule-
ringsloven 1990 og dels i henhold til den afdæmpede regulering af forskellige over-
førselsindkomster af skattereformen,
jf. Aftale om en skattereform
fra juni 2012.
Som følge af satsreguleringsloven fastsættes der for hvert finansår en satsregule-
ringsprocent, en tilpasningsprocent og en satstilpasningsprocent. Disse regler byg-
ger på en bred politisk aftale.
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 199: Kopi af BEU alm. del - svar på MFU spm. 187 om udhulingen af de offentlige ydelser
2743038_0002.png
Det bemærkes, at det lægges til grund,
at det med spørgsmålets ordlyd, om ”udhu-
ling af overførselsindkomster” pba.
satsreguleringsloven, menes fradraget i den år-
lige regulering på -0,3 pct. ift. den opgjort lønudvikling (idet dog beløbet frem til
2020 blev overført til satspuljen og efterfølgende prioriteres til overførselsmodta-
gernes egen pensionsopsparing). Det bemærkes yderligere, at det ikke er givet,
hvordan satser ville være blevet reguleret i fravær af satsreguleringsloven. Det be-
mærkes endvidere at den danske satsreguleringslov har sigtet på en forholdsvis
gunstig automatisk regulering sammenlignet med mange andre lande, hvor der ikke
nødvendigvis er automatisk regulering eller hvor reguleringen har taget udgangs-
punkt i prisudviklingen, som generelt har været lavere end lønstigningerne.
Frem til 2020 var tilpasningsprocenten for et finansår lig den procentvise udvikling
i årslønnen fratrukket 2,0 pct., hvor lønåret er det år, der ligger to år forud for fi-
nansåret. Dermed reguleres overførselsindkomsterne med afsæt i lønstigningerne
på det private arbejdsmarked. Fra 2020 reguleres satsen i stedet med 1,7 pct. plus
tilpasningsprocent for det pågældende finansår som følge af
Aftale om ny regule-
ring af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmod-
tagere
(2018). Det svarer til den tidligere satsregulering, når lønstigningen er på
mindst 2,3 pct. Når lønstigningen er mindre end 2,3 pct. vil den nye satsregulering
være op til 0,3 pct.-point lavere end den tidligere regulering.
Samtidig blev der indført en statslig indbetaling på 0,3 pct.-point årligt til en obli-
gatorisk opsparingsordning for den pågældende overførselsmodtager, og de midler
som i kraft af satsreguleringsloven blev overført til satspuljen ophørte fra 2020 og
bliver frem mod 2030 i stedet prioriteret til overførselsmodtagernes egen pensions-
opsparing.
I
tabel 1
fremgår niveauet for arbejdsløshedsdagpenge fra 1994 til 2022 opgjort i
årligt niveau. Dertil er oplyst årlig indbetaling til obligatorisk pension, som gradvis
indfases fra 2020-30. I
tabel 2
fremgår reguleringsprocenten opgjort ud fra de år-
lige satser i tabel 1. Som følge af en større ændring af satsreguleringsloven medio
1993 tages der udgangspunkt i satserne fra 1994 og frem.
Til sammenligning er der i tabellerne opgørelser af det årlige niveau for satserne og
reguleringsprocent ved forskellige scenarier omkring den årlige regulering af sat-
serne. Først sammenlignes den faktiske satsregulering med, hvad satsreguleringen
ville have været, såfremt at satsreguleringsloven ikke var indført. Dernæst sam-
menlignes den faktiske satsregulering med satsreguleringen, såfremt den afdæm-
pede satsregulering ikke var indført. Til sidst sammenlignes den faktiske satsregu-
lering med et scenarie, hvor hverken satsreguleringsloven og den afdæmpede sats-
regulering havde været indført.
Tabel 1
Årlige maksimale dagpengesats under antagelse af forskellige reguleringer
af satsen fra 1994 til 2022, kr. i årets niveau
År
Faktisk sats
Indbetaling til
obligatorisk
pension
Faktisk sats
Faktisk sats
plus afdæmpet
satsregulering
Alternativ sats
(faktisk sats plus
A og B)
2
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 199: Kopi af BEU alm. del - svar på MFU spm. 187 om udhulingen af de offentlige ydelser
2743038_0003.png
plus tilpasnings-
procent (pct. til
puljebeløb)
(A)
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
132.340
132.860
135.980
136.500
139.880
143.520
148.200
152.880
157.040
161.980
166.660
170.040
173.420
177.580
182.780
188.500
195.520
199.160
204.880
208.260
211.900
215.020
217.360
220.836
223.596
226.392
228.996
231.864
232.212
684
1.380
2.076
132.340
133.380
137.020
137.800
141.440
145.600
150.800
156.000
160.680
166.400
171.600
175.500
179.660
184.600
190.580
197.080
204.880
208.780
215.540
218.920
222.820
226.200
228.800
232.940
236.316
239.748
242.988
246.756
247.128
(B)
132.340
133.380
137.020
137.800
141.440
145.600
150.800
156.000
160.680
166.400
171.600
175.500
179.660
184.600
190.580
197.080
204.880
208.780
215.540
218.920
222.820
226.200
218.140
222.532
226.980
231.516
235.920
240.636
242.796
229.320
234.310
239.460
244.728
249.864
255.612
257.916
Anm.: Tallene er afrundet ved omregning fra uge til årlige sats. Fra andet halvår 2017 og frem er tallene afrundet ved
omregning fra måned til årlige sats. Regulering af den faktiske sats er inkl. den afdæmpede regulering i årene
2016-23 i medfør af skattereformen fra 2012. I forbindelse med
Aftale om ny regulering af folkepensionen og
indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere
fra 30. november 2018, ændres reguleringen af en
række indkomsterstattende overførselsindkomster herunder arbejdsløshedsdagpengesatsen, hvormed der
indføres en statslig indbetaling til obligatorisk pension, der gradvis indfases fra 2020-30.
Kilde: Egne beregninger.
3
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 199: Kopi af BEU alm. del - svar på MFU spm. 187 om udhulingen af de offentlige ydelser
2743038_0004.png
Tabel 2
Årlige regulering af den maksimale dagpengesats under antagelse af for-
skellige reguleringer af satsen fra 1994 til 2022, pct. i årets niveau
Faktisk regule-
Faktisk regule-
Alternativ regule-
ringsprocent plus ringsprocent plus
Reguleringspro-
ringsprocent (fak-
tilpasningspro- afdæmpet satsre-
cent til obligato-
tisk regulerings-
cent (pct. til
gulering
risk pension
procent plus
puljebeløb)
A og B)
(A)
(B)
0,0
0,8
2,7
0,6
2,6
2,9
3,6
3,4
3,0
3,6
3,1
2,3
2,4
2,7
3,2
3,4
4,0
1,9
3,2
1,6
1,8
1,5
1,1
1,8
1,4
1,5
0,3
0,3
0,3
1,4
1,6
0,2
1,5
2,0
2,0
2,0
1,9
2,0
0,9
0,0
0,8
2,7
0,6
2,6
2,9
3,6
3,4
3,0
3,6
3,1
2,3
2,4
2,7
3,2
3,4
4,0
1,9
3,2
1,6
1,8
1,5
1,4
2,2
2,2
2,2
2,1
2,3
0,9
År
Faktisk regule-
ringsprocent
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
0,0
0,4
2,3
0,4
2,5
2,6
3,3
3,2
2,7
3,1
2,9
2,0
2,0
2,4
2,9
3,1
3,7
1,9
2,9
1,6
1,7
1,5
1,1
1,6
1,2
1,3
1,2
1,3
0,2
4
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 199: Kopi af BEU alm. del - svar på MFU spm. 187 om udhulingen af de offentlige ydelser
Anm.: Tallene er afrundet ved omregning fra uge til årlige sats. Fra andet halvår 2017 og frem er tallene afrundet ved
omregning fra måned til årlige sats. Grundet afrundinger ved omregning til årlige sats kan det medføre at regu-
leringssatsen afviger fra den faktiske reguleringssats i året. Regulering af den faktiske sats er inkl. den afdæm-
pede regulering i årene 2016-23 i medfør af skattereformen fra 2012. I forbindelse med
Aftale om ny regulering
af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere
fra 30. november 2018, æn-
dres reguleringen af en række indkomsterstattende overførselsindkomster herunder arbejdsløshedsdagpenge-
satsen, hvormed der indføres en statslig indbetaling til obligatorisk pension, der gradvis indfases fra 2020-30.
Kilde: Egne beregninger.
Den maksimale dagpengesats i 2022 er på 19.351 kr. om måneden og dertil kom-
mer en indbetaling til obligatorisk pension på 173 kr. om måneden (2022-niveau).
Det giver en årlig maksimal dagpengesats (ekskl. obligatorisk pension) på ca.
232.212 kr. i 2022-niveau.
I et scenarie hvor hverken satsreguleringsloven eller den afdæmpede satsregulering
havde været indført, så ville den årlige maksimal dagpengesats (ekskl. obligatorisk
pension) i 2022 alt andet lige have været ca. 257.916 kr. Det bemærkes, at a-kasse-
kontingentet ville være knap 500 kr. højere om året før skat, som følge af at statsbi-
draget fastsættes ud fra den maksimale dagpengesats.
Det skal afslutningsvis bemærkes, at der er tale om mekanisk opgørelse som isole-
ret set belyser effekten af reguleringen alt andet lige, men som ikke tager højde for
at en række andre forhold også påvirker levegrundlaget for ydelsesmodtagere.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister
5