FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Notits til brug for Skatteudvalgets møde med De Økonomiske Vismænd den 30. august 2023

Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del Bilag 198
Offentligt

Det Internationale Sekretariat

Notits til SAU om De Økonomiske Råds forårsrapport 2023

Sammenfatning

D. 30 august 2023 kl. 10:15 vil formandskabet for De Økonomiske Råd (ne-

denfor vismændene) præsentere Skatteudvalget (SAU) for deres seneste

rapport, dvs. Dansk Økonomi, forår 2023.

Vismændene vil på mødet fokusere på de dele af rapporten, der er særligt re-

levante for SAU herunder ikke mindst kapitel 4 i rapporten, hvor vismændene

kritiserer Finans- og Skatteministeriets beregninger af konsekvenserne af at

ændre selskabsskatten. Ministerierne antager, at selskabsskatten virker for-

delingsmæssigt neutralt. I følge vismændene virker selskabsskatten derimod

som en progressiv skat. Vismændene fremlægger også argumenter for, at de

offentlige finanser vil svækkes mere, end ministerierne lægger til grund ved

en reduktion af selskabsskatten.

Nærværende notat er udarbejdet til brug for mødet mellem SAU og vismæn-

dene. Således følger nedenfor et kort referat af rapporten, og 7 forslag til

vinkler til spørgsmål motiveres:

Vinkel 1: Betyder vismændenes kritik, at metoden til beregningen af forde-

lingseffekterne af en CO

-afgift også skal ændres?

Vinkel 2: Er aftalen om: Grøn skattereform for industri mv. fra 24 juni 2022

overfinansieret?

Vinkel 3: Vil produktivitetsstigninger aldrig påvirke den finanspolitiske hold-

barhed – heller ikke dem, der måtte følge af en reduktion af topskatten?

Vinkel 4: Vil jeres anbefalinger ikke også lede til, at arve- og aktieindkomst-

skatten – i modsætning til i dag – må forudsættes at påvirke det indenlandske

investeringsomfang?

Vinkel 5: Er der ikke forskel på tilbageløbet på kort og på langt sigt?

Vinkel 6: Vil ufuldkommen konkurrence nødvendigvis lede til ren profit?

Vinkel 7: Hvor robust er antagelsen om, at kapitalejere og lønmodtagere de-

ler byrden ved en selskabsskattestigning fifty-fifty?

Vismændene har allerede fremlagt deres rapport for Finansudvalget. Finans-

udvalget har som opfølgning på vismændenes kritik efterfølgende stillet en

række spørgsmål til finansministeren, jf. bilag 1. Finansministerens gennem-

gående svar er, at ministeriet først vil kunne tage stilling til kritikken, når mini-

steriet har haft tid til at gennemgå rapporten grundigt.

21. august 2023

Kathrine Lange

Økonomisk chefkonsulent

[email protected]

+45 3337 3323

Side 1 | 10

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Notits til brug for Skatteudvalgets møde med De Økonomiske Vismænd den 30. august 2023

Aktuelle skatte- og afgiftspolitiske tiltag

I kapitel I kommenterer vismændene på en række aktuelle økonomiske politi-

ske tiltag, hvoraf en væsentlig del indgår i regeringsgrundlaget fra december

2022. Nedenfor fokuseres på de skatte- og afgiftspolitiske initiativer.

Vismændene kritiserer forslaget om, at

reducere skatten på virksomheds-

overdragelser indenfor familien

for at tilskynde til at fastholde familieejer-

skab af skattemæssige årsager. Det vil ifølge vismændene have en negativ

produktivitetsvirkning, idet det kan lede til en mindre effektiv virksomhedsle-

delse. Den lavere produktivitet, kan lede til lavere løn og dermed reducere ar-

bejdsudbuddet. Dermed vil de offentlige finanser blive svækket mere, end

den umiddelbare lempelse tilsiger.

I regeringsgrundlaget foreslås også at anvende 1 mia. kr. til blandt andet at

give virksomheder et

større skattemæssigt fradrag for deres udgifter til

forskning og udvikling (F&U),

hvis der kan findes finansiering ved bespa-

relser på den øvrige erhvervsstøtte. Vismændene er også forholdsvis kritiske

overfor dette, idet de pointerer, at regeringen først bør fremlægge dokumen-

tation for, at de positive effekter af at øge det nuværende fradrag yderligere

er forholdsvis store. Det skal ikke mindst ses i lyset af, at tiltaget skal finan-

sieres.

I regeringsgrundlaget foreslås også en

omlægning af topskatten,

så margi-

nalskatten sænkes for personer, der i dag betaler topskat, mens marginal-

skatten hæves for indkomster over 2�½ mio. kr. Vismændene pointerer, at

omlægningen afspejler en afvejning mellem effektivitet og fordeling, men at

fordelingsvirkningen af den øgede skat for de højeste indkomster dog er hø-

jest usikker, da mange i højindkomstgruppen kan omklassificere lønindkomst

til aktieindkomst og derved omgå skattestigningen. Hvis ikke regeringen kon-

sekvent tager hensyn til dette, kan indtægterne for statskassen også vise sig

at være mindre end antaget i ministeriernes beregninger af tiltagets konse-

kvenser.

Vismændene kommenterer også på en række allerede indgående aftaler her-

under den

kilometerbaserede afgift for tung vejtransport.

Vismændene

vurderer, at den kilometerbasserede afgift er hensigtsmæssig, men at sat-

serne er for lave, idet de negative effekter ved kørslen er større end afgiftsni-

Det skal i den forbindelse fremhæves, at ministerierne netto ikke indregnede adfærdseffekter,

da arveafgiften ved generationsskifter blev skærpet som led i Finansloven for 2020, jf. L76

samling 2019-20. Det blev begrundet med, at forslaget ganske vist skærpede beskatningen,

hvilket reducerer væksten, men samtidig indebar forslaget også en mere ensartet beskatning

på tværs af overdragelsesformer, hvilket ifølge Skatteministeriet vil give anledning til en positiv

adfærdseffekt.

Side 2 | 10

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Notits til brug for Skatteudvalgets møde med De Økonomiske Vismænd den 30. august 2023

veauet. Vismændene pointerer dog samtidig, at kilometerafgiften ikke bør af-

hænge af CO

-udledningen, der reguleres mere målrettet gennem brænd-

stofafgifter.

Kapitel 4: Virkninger af selskabsskat

Vismændene præsenterer deres vurdering af ministeriernes regneprincipper

for adfærdsændringer ved ændring i selskabsbeskatningen. Kapitlet er et led

i formandskabets opgave med at vurdere centraladministrationens konse-

kvensvurderinger af økonomisk-politiske tiltag.

Helt overordnet kritiserer vismændene ministerierne for ikke at have fremlagt

en lettilgængelig og samlet dokumentation for regneprincipperne ved ændrin-

ger i selskabsskatten.

Selskabsskatten påvirker økonomien gennem mange og komplekse kanaler.

Vismændene vurderer, at ministerierne i deres beregninger tager hensyn til

de væsentligste kanaler, dvs. selskabsskattens betydning for det indenland-

ske investerings-, produktions- og lønniveau og dermed også arbejdsudbud-

det og indkomstfordelingen. Ligeledes er vismændene enige med ministeri-

erne i, at selskabsskatten påvirker virksomhedernes tilbøjelighed til at placere

overskuddet i andre lande (international overskudsflytning).

Vismændene forholder sig imidlertid forholdsvist kritisk til ministeriernes be-

regninger af den anslåede størrelse af disse adfærdseffekter. Vismændene

kritiserer ikke bare de konkrete beregninger for ikke at bygge på den nyeste

viden, de kritiserer også ministerierne for at anvende en række ikke begrun-

dede/udokumenterede parameterværdier. Endelig vurderer Vismændene, at

beregningerne på visse områder er direkte inkonsistente. Det gælder ikke

mindst i forhold til spørgsmålet, om hvorvidt selskabsskatten nedvæltes i løn-

niveauet, jf. nedenfor.

Overvæltes selskabsskatten i lønniveauet?

I beregningen af konsekvenserne for indkomstfordelingen antager centralad-

ministrationen, at kapitalejerne/investorerne slet ikke bærer en del af skatte-

byrden ved selskabsbeskatningen, jf. boks 1.

Boks 1: Hvordan kan selskabsskatten blive nedvæltet i lønniveauet?

I den modelramme, som centraladministrationen ræsonnerer indenfor, når

de fordelingsmæssige konsekvenser af ændringer af selskabsskatten skal

analyseres, antager centraladministrationen, at virksomhederne på grund

af konkurrencesituationen i forhold til udlandet ikke kan ændre prisen på

deres varer. Samtidig forudsættes det, at vi her i Danmark skal betale in-

vestorerne en given pris – efter selskabsskat – ”for en krones ekstra ma-

skine” – ellers ”forsvinder” investeringerne ud af landet.

Side 3 | 10

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Notits til brug for Skatteudvalgets møde med De Økonomiske Vismænd den 30. august 2023

Hvis vi sætter selskabsskatten op, vil det dermed alene lede til, at afkastet

før

selskabsskat skal stige tilsvarende. Skattestigningen rammer således

ikke investorerne. De vil (på sigt) få det samme efter-skat-afkast.

En stigning i selskabsskatten vil dermed alene medføre, at (det reale) før-

skat-afkastkrav til det indenlandske kapitalapparat (eksempelvis maskiner

og bygninger) stiger. Skal afkastet stige, skal der anvendes mere arbejds-

kraft pr. maskine: Man kan sige, at antallet af mænd pr. skovle skal stige.

Det betyder, at arbejdskraften bliver mindre produktiv, hvilket leder til et

faldende lønniveau. Det lavere lønniveau leder til et lavere arbejdsudbud

og dermed til en lavere beskæftigelse.

Når lønniveauet i den private sektor falder, vil lønniveauet i den offentlige

sektor også falde, ligesom indkomstoverførslerne på grund af den såkaldte

satsregulering også bliver lavere. Dermed vil en stigning i selskabsskatten

påvirke det generelle lønniveau og indkomstoverførslerne. I ministeriernes

fordelingsanalyser reduceres løn og indkomstoverførsler proportionalt,

hvormed selskabsskatten som udgangspunkt bliver fordelingsmæssig neu-

tral.

Denne antagelse om såkaldt 100-pct.-lønnedvæltning bygger på en forud-

sætning om, at markederne er kendetegnet ved såkaldt fuldkommen konkur-

rence: Investorerne forlanger et givent efter-selskabsskat-afkast. Får de ikke

det, forsvinder de ud af landet. Omvendt: Er efter-selskabsskat-afkastet hø-

jere end i udlandet, vil investorerne strømme til Danmark, indtil afkastet igen

er konkurreret ned. Med andre ord leder fuldkommen konkurrence til, at der

ikke er nogen ekstraordinær profit. Afkastet efter skat er bestemt fra udlandet

– det kan vi i Danmark ikke ændre på. Det betyder, at kapitalejerne slet ikke

kommer til at bære skattebyrden, og det leder til, at selskabsskatten nedvæl-

tes i lønnen og bliver fordelingsmæssig neutral, jf. boks 1.

Vismændene peger her på en inkonsistens: Eksempelvis antager centralad-

ministrationen ved opgørelsen af det såkaldte tilbageløb på de offentlige fi-

nanser, at der

ikke

er 100-pct.-lønnedvæltning, men derimod overnormal pro-

fit og ufuldkommen konkurrence. Det leder til, at det såkaldte tilbageløb bliver

større, end det ville have været, hvis centraladministrationen helt konsekvent

havde forudsat 100-pct.-lønnedvæltning, jf. boks 2.

Økonomer forudsætter ofte, at man får et højere afkast fra en given investering, hvis man an-

vender mange andre input, herunder arbejdskraft: Jo flere mænd, der deles om skovlene, jo

bedre kan det betale sig at købe endnu en skovl/ jo mere produktiv vil en ekstra skovl være.

Side 4 | 10

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Notits til brug for Skatteudvalgets møde med De Økonomiske Vismænd den 30. august 2023

Boks 2: Tilbageløbet er større, når der ikke er 100 pct.- lønnedvæltning

Ifølge Skatteministeriet er det automatiske tilbageløb ikke en egentlig ad-

færdsændring. Der er i stedet tale om en effekt, som opstår som en konse-

kvens af, at borgerne og virksomhederne bliver ramt på deres pengepung

– dvs. effekten opstår, fordi borgernes og virksomhedernes privatøkonomi

ændrer sig som følge af tiltaget, og indtægterne fra andre skatter og afgif-

ter, dermed – helt automatisk – ændres: Ved en stramning af indkomst-

skatten bliver vi eksempelvis nødt til at tage hensyn til, at borgerne får

færre penge mellem hænderne. Det giver færre moms- og afgiftsindtæg-

ter. Det skal fraregnes den umiddelbare stigning i skattene – ellers kom-

mer vi til at overvurdere det, som statskassen får ind.

Er der 100-pct.-lønnedvæltning er tilbageløbet ifølge centraladministratio-

nen forholdsvist begrænset: Leder en selskabsskattenedsættelse alene til

en stigning i de private lønninger, vil det ganske vist lede til højere skatte-

indtægter samt til moms- og afgiftsindtægter, når de højere lønninger om-

sættes til forbrug. Men de offentlige udgifter følger i høj grad også med op:

Lønniveauet i den offentlige sektor vil stige, når lønniveauet i det private

stiger, ligesom indkomstoverførslerne på grund af den såkaldte satsregule-

ring også bliver højere, jf. også boks 1.

Hvis selskabsskattenedsættelsen i stedet tilfalder investorerne i form af

højere udbytter eller kursstigninger på aktier, bliver det automatiske tilba-

geløb større. Det skyldes, at skatte- og afgiftsindtægterne fra indenlandske

investorer stiger i form af eksempelvis aktieindkomstskat og moms uden at

de offentlige udgifter samtidig påvirkes.

Overordnet set anbefaler vismændene at ændre regneprincipperne på tre

områder:

Anbefaling 1: 50-pct.- lønnedvæltning

For det første bør det konsekvent lægges til grund, at der ikke er fuldkommen

konkurrence på vare- og arbejdsmarkederne. Mere konkret anbefaler vis-

mændene, at centraladministrationen skal regne med, at ejere og lønmodta-

gere deler det ekstraordinære overskud i virksomhederne fifty-fifty. Det bety-

der, at byrden ved en stigning i selskabsskatten deles ligeligt mellem kapital-

ejere og lønmodtagere.

Anbefaling 2: Omfanget af international overskudsflytning er mindre følsomt

Vismændene mener også, at centraladministrationen overvurderer den ad-

færdsdrevne effekt på de offentlige finanser fra ændringer i omfanget af inter-

national overskudsflytning.

Side 5 | 10

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Notits til brug for Skatteudvalgets møde med De Økonomiske Vismænd den 30. august 2023

Anbefaling 3: Private lønstigninger er neutrale for den offentlige saldo

Endelig bør det ifølge vismændene lægges til grund, at private lønstigninger

er neutrale for de offentlige finanser og den finanspolitiske holdbarhed. I dag

regner ministerierne i visse tilfælde med, at en stigning i de private lønninger

vil forbedre saldoen. Stigningen i de private lønninger medfører ganske vist

også stigende offentlige lønninger og via satsreguleringen stigende indkomst-

overførsler, men centraladministrationen forudsætter i visse tilfælde, at stig-

ningen i de offentlige udgifter ikke helt opvejer stigningen i indtægterne. Her

anbefaler vismændene altså, at centraladministrationen fremadrettet i stedet

helt konsekvent forudsætter, at stigningen i udgifterne fuldstændigt svarer til

stigningen i indtægterne, så en stigning i det private lønniveau slet ikke påvir-

ker den offentlige saldo.

Konsekvenserne af de tre anbefalinger vil blandt andet være, at selskabs-

skatten virker som en progressiv skat (dvs. en skat som indebærer, at højere

indkomster betaler en større andel af deres indkomst i skat end lavere ind-

komster) modsat ministeriernes nuværende antagelse om, at den virker for-

delingsmæssigt neutral. En anden konsekvens er, at de offentlige finanser

svækkes mere, end ministerierne lægger til grund ved en reduktion af sel-

skabsskatten.

Vismændenes kritik er på visse punkter meget teknisk. Nedenfor følger en

række vinkler med forslag til spørgsmål til vismændene, idet der primært fo-

kuseres på konsekvenserne, såfremt centraladministrationen imødekommer

vismændenes kritik og ændrer den overordnede analyseramme.

Vinkel 1: Betyder vismændenes kritik, at metoden til beregningen af for-

delingseffekten af en CO

-afgift også skal ændres?

Når ministerierne analyserer diverse økonomisk-politiske tiltag, forudsætter

de ofte, at der er fuldkommen konkurrence på såvel vare- som arbejdsmarke-

det. Det sker blandt andet også, når effekten af en CO

- afgift skal analyse-

res.

Udvalget kunne spørge vismændene, om anbefalingen om at anvende en

analyseramme med ufuldkommen konkurrence skal forstås bredere end i for-

hold til selskabsskatten? Med andre ord vil erhvervsrettede afgifter som ek-

sempelvis en CO

-afgift også delvis blive båret af virksomhedsejerne? I for-

længelse af dette kunne udvalget spørge vismændene, om vismændene selv

Se eksempelvis

SAU Alm.del - Bilag 139: Rapport final (ft.dk)

her står ”Beregningsteknisk er

det lagt til grund, at en forhøjelse af CO2-afgiften for industrien på sigt vil blive nedvæltet på

husholdningerne gennem lavere lønninger i den private sektor. Det skyldes, at størstedelen af

industrien er udsat for international konkurrence og derfor kun har begrænset mulighed for at

overvælte CO2-afgiften i varepriserne eller i overskuddet, da investorerne ellers vil flytte deres

investeringer”.

Side 6 | 10

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Notits til brug for Skatteudvalgets møde med De Økonomiske Vismænd den 30. august 2023

medregner en sådan effekt, når de analyserer konsekvenserne af en ensartet

e-afgift?

Vinkel 2: Er aftalen om: Grøn skattereform for industri mv. fra 24 juni

2022 overfinansieret?

Vismændenes anbefaling 3) ovenfor vil have betydning for ministeriernes be-

regninger af effekten på den offentlige saldo af at ændre erhvervsafgifterne,

jf. nedenfor.

Når Skatteministeriet beregner det såkaldte tilbageløb af erhvervsafgifter for-

udsætter ministeriet en høj grad af lønnedvæltning. For den del, der forud-

sættes nedvæltet i lønnen, forudsætter ministeriet et tilbageløb på 7,5 pct.

Det afspejler en antagelse om, at de afledte stigninger i udgifterne til offent-

lige lønninger og indkomstoverførsler, som følge af de højere private lønnin-

ger, ikke helt opvejer stigningen i indtægterne. Tilbageløbet på 7,5 pct. er

blandt andet anvendt i forbindelse med aftalerne om grøn skattereform fra

december 2020 og 24. juni 2022.

Skal ministerierne i stedet – som anbefalet

af vismændene – regne med et tilbageløb på nul kr., trækker det isoleret set i

retning af, at aftalerne er overfinansierede.

Det skal dog i den forbindelse pointeres, at såfremt revisionen af analyseram-

men leder til, at en større andel af CO

-afgifterne forudsættes overvæltet på

aktionærerne, jf. vinkel 1 ovenfor, så kan det ikke udelukkes, at tilbageløbet

bliver større, og at aftalerne dermed er underfinansierede.

Vinkel 3: Vil produktivitetsstigninger aldrig påvirke den finanspolitiske

holdbarhed – heller ikke dem, der måtte følge af en reduktion af topskat-

ten?

Ifølge vismændene bør det lægges til grund, at private lønstigninger er neu-

trale for de offentlige finanser, jf. anbefaling 3). Lønstigninger i det private kan

opstå som følge af øget produktivitet i det private. Eksempelvis som følge af

en lettelse af selskabsskatten, der får kapitalapparatet og dermed produktivi-

teten i den private sektor til at stige.

Andre gange vil produktivitetsstigningerne imidlertid både gøre sig gældende

i den offentlige og den private sektor og dermed påvirke løndannelsen gene-

relt i økonomien. Eksempelvis viser et nyt studie ifølge Børsen, at topskatte-

lettelser vil få højtuddannede til at gå efter forfremmelser og jobskifte, hvor de

får en højere løn, jf. ”Nyt studie: Store gevinster ved at sænke topskat” i Bør-

sen d. 21 august 2023. Dermed vil lønnen både stige i den private og i den

offentlige sektor.

Det er fremgår blandt andet af lovforslaget L15, der blev vedtaget i marts 2023. Lovforslaget

udmønter et element af ”Aftale om grøn skattereform” fra den 8. december 2020. Med lovforsla-

get forhøjes energiafgiften på fossile brændsler for erhverv med 6 kr. pr. GJ (2021-niveau).

Side 7 | 10

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Notits til brug for Skatteudvalgets møde med De Økonomiske Vismænd den 30. august 2023

Udvalget kunne spørge vismændene om anbefaling 3) ovenfor gælder helt

generelt, vil ingen former for produktivitetsforbedringer påvirke de offentlige

finanser, eller gælder det kun produktivitetsstigninger, der alene leder til en

stigning i produktiviteten i den private sektor?

Vinkel 4: Vil jeres anbefalinger ikke også lede til, at arve- og aktieind-

komstskatten – i modsætning til i dag – må forudsættes at påvirke det

indenlandske investeringsomfang?

I den analyseramme, centraladministrationen anvender, påvirker beskatnin-

gen af den indenlandske formue som udgangspunkt ikke det indenlandske

investeringsniveau. Det skyldes, at der ikke er en sammenhæng mellem det

indenlandske investerings- og opsparingsniveau. Investeringsniveauet er

alene bestemt af efter-selskabsskat-afkastet. Så længe vi i Danmark tilbyder

det samme afkast som i udlandet, kan vi – fordi, Danmark er et lille land, der

ikke påvirker verdensmarkedsrenten – tiltrække alle de investeringer, det skal

være, jf. også boks 1.

Vismændene skriver imidlertid på side 168, at mange undersøgelser har på-

vist en væsentlig grad af såkaldt home bias, dvs. at kapitalejere alt andet lige

foretrækker at placere deres kapital i indenlandske fremfor udenlandske akti-

ver. Det vil begrænse følsomheden for investeringer af ændringer i selskabs-

skatten, men må vel omvendt forøge følsomheden for investeringer af æn-

dringer i beskatningen af (afkastet fra) den indenlandske formue, netop fordi

det dermed vil have betydning, hvor meget indenlandsk opsparing, der er til

rådighed. Udvalget kunne på den baggrund spørge vismændene, om de så

også mener, at ministerierne skal ændre metoden ved beregningen af effek-

terne af ændringer af eksempelvis aktieindkomstskatten og arveskatten, her-

under effekten af at reducere skatten på virksomhedsoverdragelser indenfor

familien?

Vinkel 5: Er der ikke forskel på tilbageløbet på kort og på langt sigt?

Når ministerierne beregner effekten af en selskabsskattenedsættelse på den

offentlige saldo, anvender de det samme tilbageløb – opgjort i procent af det

umiddelbare provenu – på kort og langt sigt, se eksempelvis

svar på spørgs-

mål nr. 1 af 5. maj 2021.

Men er der ikke forskel på tilbageløbet på kort og

langt sigt? På kort sigt, hvor kapitalapparatet ikke er ændret, vil det vel i hø-

jere grad være kapitalejerne/investorerne, der bærer selskabsskattebyrden,

end på sigt. Vil det ikke alt andet lige betyde, at tilbageløbet er højere på kort

sigt – også selvom der regnes strukturelt?

Vinkel 6: Vil ufuldkommen konkurrence nødvendigvis lede til ren profit?

Udvalget kunne spørge vismændene om det ikke er korrekt, at såfremt der

ikke er overnormal profit (på sigt), så vil en stigning i selskabsskatten ikke

kunne overvæltes på investorerne (på sigt)?

Side 8 | 10

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Notits til brug for Skatteudvalgets møde med De Økonomiske Vismænd den 30. august 2023

Side 169 skriver vismændene, at ufuldkommen konkurrence ofte – men ikke

altid – vil indebære, at en vis del af selskabernes indkomst består af ren pro-

fit. Udvalget kunne spørge vismændene, hvordan man i den sammenhæng

skal forstå indtægterne fra et givent patent. Her skal vel tages hensyn til den

usikkerhed, der er forbundet med udviklingen af patenter, samt at nogle virk-

somheder jo ikke lykkes med deres patentudvikling, hvorfor der måske ikke

er ekstraordinær profit ved patentudvikling på sigt?

Udvalget kunne spørge vismændene, om ikke dette har betydning for bereg-

ningerne?

Vinkel 7: Hvor robust er antagelsen om, at kapitalejere og lønmodtagere

deler byrden ved en selskabsskattestigning fifty-fifty?

Vismændene anbefaler, at centraladministrationen skal regne med, at ejere

og lønmodtagere deler byrden ved en stigning i selskabsskatten, jf. ovenfor.

Udvalget kan spørge vismændene, hvor robust denne antagelse er?

Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-

lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter

Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-

der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at

yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-

ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.

Side 9 | 10

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Notits til brug for Skatteudvalgets møde med De Økonomiske Vismænd den 30. august 2023

Bilag 1. Spørgsmål fra Finansudvalget

Formandskabet for De Økonomiske Råd fremlagde rapporten: ”Dansk Øko-

nomi, forår 2023” for Finansudvalget i forbindelse med offentliggørelsen af

rapporten den 30. maj 2023. Finansudvalget besluttede i den forbindelse at

stille en række spørgsmål til finansministeren. Finansministeriets gennemgå-

ende svar er, at ministeriet først vil kunne tage stilling til kritikken, når de har

gennemgået rapporten ordentligt, jf. nedenfor

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Spørgsmål 220: Spm. om, hvordan Fi-

nansministeriet og øvrige relevante ministerier har fulgt op på Det Økonomi-

ske Råds formandskabs anbefalinger vedrørende regneprincipper ved hen-

holdsvis tilgangseffekter ved ændrede dagpengeregler / Folketinget (ft.dk)

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Spørgsmål 221: Spm. om, hvornår mini-

steren endegyldigt vil melde ud, om man på baggrund af DØR's forårsrapport

2023 har tænkt sig at ændre på regneprincipperne på selskabsskatteområdet

/ Folketinget (ft.dk)

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Spørgsmål 222: Spm. om, hvilke lande

(ud over Danmark) man har anvendt erfaringer fra til kvalificering af gæl-

dende regneprincipper mv. / Folketinget (ft.dk)

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Spørgsmål 223: Spm. om, hvad Finans-

ministeriet vurderer kunne være konkrete årsager til – og indikationer på –

variationer i løndannelse og selskabsstruktur på tværs af Danmark og et land

som f.eks. Tyskland / Folketinget (ft.dk)

Egentlig skriver vismændene, at regeringen bør fremlægge dokumentation for, at der er positive

effekter ved at øge F&U-fradraget yderligere. De økonomiske konsulenter vil dog i den forbin-

delse fremhæve, at der formentlig er positive effekter, spørgsmålet er snarere, om de positive

effekter ved at øge subsidueringen yderligere er så store, at de kan begrunde tiltaget. Dette

skal ikke mindst ses i lyset af, at tiltaget skal finansieres. Det skal i den forbindelse fremhæves,

at de økonomiske konsulenter yder bistand vedr. dette emne. Således skrev den økonomiske

chefkonsulent Kathrine Lange tilbage i 2011 en artikel til ”Yearbook for Nordic Tax Research

2011” om emnet.

Side 10 | 10