FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 153: Finansministeriets skriftlige indlæg vedr. DØR’s forårsrapport 2023

Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del Bilag 153
Offentligt

DØR’s forårsrapport 2023

Skriftligt indlæg

Kapitel I og II: Aktuel økonomisk politik, konjunktur og offentlige finanser

Finanspolitikken

30. maj 2023

Finansministeriet deler formandskabets vurdering af, at der er udsigt til et afta-

gende kapacitetspres i økonomien. Det er Finansministeriets vurdering, at finans-

politikken overordnet set er afstemt med de aktuelle konjunkturudsigter.

Formandskabet vurderer på baggrund af deres prognose og skøn for den ét-årige

finanseffekt på -0,2 pct. af BNP i 2023, at der burde have været en større finans-

politisk stramning i 2023. Formandskabets vurdering er dog ikke ledsaget af kon-

krete forslag til stramninger.

Finansministeriet skønner den ét-årige finanseffekt til -0,9 pct.-point i 2023, sva-

rende til en betydeligt større finanspolitisk stramning. Forskellen mellem Finans-

ministeriets og formandskabets skøn afspejler blandt andet forskelle i indregnin-

gen af udfasningen af hjælpepakker og andre særlig tiltag under coronapandemien,

fx investeringsvinduet og udbetalingen af indefrosne feriepenge. Stramningen i

2023 kommer efter, at finanspolitikken også blev strammet markant sidste år med

en ét-årig finanseffekt på -1,5 pct.-point i 2022 ifølge Finansministeriets skøn.

Finanspolitikken i 2024 bliver planlagt i løbet af 2023 i forbindelse med økonomi-

aftaler med kommuner og regioner for 2024 og finansloven for 2024. Med givne

forudsætninger skønner formandskabet den ét-årige finanseffekt til 0,2 pct. af

BNP. Formandskabet vurderer, at finanspolitikken i 2024 ikke bør bidrage til at

øge efterspørgselspresset, snarere tværtimod.

Finansministeriet vurderer

–

med de nuværende beregningstekniske forudsætnin-

ger

–

at finanspolitikken i 2024 har en omtrent neutral virkning på kapacitetspres-

set, idet den ét-årige finanseffekt skønnes til 0,1 pct.-point i 2024. Med en ét-årig

finanseffekt i omegnen af nul i 2024 vil finanspolitikken fortsat være stram selv,

hvis der ikke strammes yderligere i 2024, idet udgangspunktet er et stramt niveau

for finanspolitikken i 2023. Finansministeriet skønner den flerårige finanseffekt til

-0,3 pct.-point i både 2023 og 2024 og vurderer dermed, at finanspolitikken bidra-

ger til at dæmpe kapacitetspresset i begge år.

I forhold til 2024 skal det bemærkes, at det aftagende kapacitetspres i økonomien

isoleret set taler for, at finanspolitikken bør være omtrent neutral i 2024 relativt til

2023 målt ved den ét-årige finanseffekt. Samtidigt taler det fortsat høje kapacitets-

pres for, at finanspolitikken skal bidrage til at dæmpe kapacitetspresset målt ved

de flerårige finanseffekter.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 153: Finansministeriets skriftlige indlæg vedr. DØR’s forårsrapport 2023

Side 2 af 3

Afskaffelse af store bededag

Det er velkendt, at formandskabet og Finansministeriet ser forskelligt på de varige

virkninger af at afskaffe store bededag som helligdag.

Finansministeriet mener fx, at det er unuanceret, når formandskabet skriver, at der

ikke findes empirisk evidens for, at ændringer i lovgivning i sig selv påvirker be-

folkningens præferencer for arbejde og fritid på langsigt.

Finansministeriet har blandt andet peget på, at det er svært at forklare den udvik-

ling, der har været i arbejdstiden på tværs af Atlanten alene ud fra forskelle i

blandt andet beskatning af arbejdsindkomst. Det handler i højere grad om, at fag-

foreningerne i Europa tilbage i 1970erne medvirkede til at reducere arbejdstiden,

hvilket har ramt bredt i samfundet og øget værdien af fritid for den enkelte.

Derudover er der flere empiriske studier, der peger på, at økonomiske incitamen-

ter alene ikke kan forklare, at så stor en andel trækker sig tilbage ved folkepensi-

onsalderen. Der må således være andre faktorer på spil, som normeffekter og at

fritid har større værdi, når ægtefælle og omgangskreds også trækker sig tilbage.

Det er blandt andet baggrunden for, at Finansministeriet fastholder, at det er mest

retvisende at lægge til grund, at virkningen af at afskaffe en helligdag

–

som for-

mandskabet anderkender på kort sigt

–

også er varig.

Kapitel III: Velstand og velfærd

Finansministeriet værdsætter arbejdet med velfærdsindikatoren og vil gerne kvit-

tere for en interessant analyse. Finansministeriet er enige i, at indkomstmål (som

BNP og disponibel indkomst) ikke er nuancerede mål for velfærd. Andre faktorer,

som blandt andet dem, der indgår i det foreslåede velfærdsmål, anvendes og kom-

munikeres dog allerede selvstændigt, fx i forbindelse med vurderingen af økono-

misk politik. Der kan være fordele (herunder kommunikative) ved at kunne op-

summere et lands velfærd i ét tal, men det stiller krav til grundige overvejelser om

hvilke faktorer, som skal inkluderes i beregningen, samt hvordan disse vægtes.

Kapital IV: Virkninger af selskabsskat

Finansministeriet vil gerne kvittere for, at formandskabet nu har taget rigtig fat på

eftersynet af ministeriernes regneprincipper. Det er et omfattende og grundig ka-

pitel om ændringer i selskabsbeskatningen indeholdende konkrete anbefalinger til

regnereglerne for adfærdsvirkningerne. Finansministeriet vil gerne afsætte tid til at

gennemgå undersøgelsen ordenligt i samarbejde med Skatteministeriet og respon-

dere på formandskabets anbefalinger til justeringer af adfærdsantagelserne efter

”følg-eller-forklar”-princippet.

Formandskabet vurderer overordnet, at ministerierne indregner de væsentligste

adfærdskanaler, herunder de skønnede effekter på investeringsomfanget og ar-

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 153: Finansministeriets skriftlige indlæg vedr. DØR’s forårsrapport 2023

Side 3 af 3

bejdsudbuddet. Formandskabet peger imidlertid også på nogle justeringer af reg-

neprincipperne vedrørende

nedvæltning i lønningerne

afledte effekter på de offentlige fi-

nanser.

Nedvæltning i lønningerne

Formandskabet peger først på, at der er nyere udenlandske studier, som viser, at

lønmodtagere og selskabsejere bærer byrden ved ændringer i selskabsskatten om-

trent ligeligt. Vurderingen er særligt baseret på et tysk studie fra 2018, som for-

mandskabet anser som centralt. På nuværende tidspunkt forudsætter ministeri-

erne, at lønmodtagerne bærer byrden ved ændringer i selskabsskatten.

Som formandskabets undersøgelse også viser, er der bred variation i resultaterne i

litteraturen. Det er Finansministeriets vurdering, at man skal være omhyggelig, når

man overvejer at anvende resultater i studier, der er foretaget i store lande, på po-

litikændringer i mindre lande. Det gælder også i forhold til at sammenligne regne-

principper på tværs af forskellige lande. Det er desuden vigtigt at forholde sig til,

om løndannelsen og selskabsstrukturen i andre lande er forskellig fra Danmark.

Finansministeriet er enige med formandskabet i, at de foreslåede justeringer til

lønnedvæltning vil gøre selskabsskatten progressiv og således påvirke indkomst-

fordelingen samt give anledning til ændrede forudsætninger i tilbageløbsberegnin-

gen. Begge dele vil i så fald være væsentlige at tage højde for.

Afledte effekter på de offentlige finanser

Formandskabet vurderer, at ministeriernes regneprincipper giver anledning til for

høje selvfinansieringsgrader ved en ændring i selskabsskattesatsen af to årsager.

For det første anbefaler formandskabet, at følsomheden hvormed multinationale

selskaber lokaliseret i Danmark flytter overskud, når selskabsskatten ændres, ned-

justeres. Følsomheden modelleres ved en semielasticitet, som ifølge to nyere me-

tastudier er faldet betydeligt siden 2000'erne. For det andet anbefaler formandska-

bet, at der i adfærdsberegningen ikke indregnes en yderligere forbedring af de of-

fentlige finanser som følge af højere lønninger i den private sektor ud over det bi-

drag, der kommer fra et øget arbejdsudbud.

Finansministeriet er opmærksom på resultaterne i studierne vedrørende over-

skudsflytning og følger løbende med i udviklingen i litteraturen. Som formandska-

bets undersøgelse også viser, er det ikke entydigt, at den nuværende følsomhed

bør justeres, idet nogle studier finder en højere følsomhed, mens andre studier fin-

der en lavere følsomhed.

Finansministeriet vil gerne kvittere for opmærksomhedspunktet fra formandska-

bet vedrørende adfærdseffekten, hvor der for nuværende regnes med et yderligere

tilbageløb i adfærdsberegningen fra højere private lønninger på 7,5 pct. Det vil

blive undersøgt nærmere. Finansministeriet bemærker dog, at indregning af tilba-

geløb på 7,5 pct. fra højere lønninger er konsistent med øvrige regneprincipper på

personskatteområdet.