FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Notat fra de økonomiske konsulenter til brug for møde med vismændene den 30 maj 2023 om Dansk Økonomi, forår 2023

Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del Bilag 147
Offentligt

Det Internationale Sekretariat

Notits om De Økonomiske Råds forårsrapport 2023

Notatet er klausuleret indtil tirsdag d. 30 maj 2023 kl. 12:00

Sammenfatning

Forårsrapporten fra De Økonomiske Råds formandskab (nedenfor vismæn-

dene) præsenteres for Finansudvalget den 30. maj kl. 15:00. Rapporten og

dette notat er klausuleret indtil d. 30 maj kl. 12:00. Nedenfor følger et kort re-

ferat af de enkelte kapitler samt 23 forslag til vinkler til spørgsmål til brug for

mødet.

Kapitel 1 indeholder vismændenes kommentarer til en række aktuelle politi-

ske tiltag. Udvalget kunne spørge indtil:

Vinkel 1: Provenueffekten fra afskaffelse af store bededag kan vel godt bru-

ges i dag på midlertidige, men ikke varige udgifter?

I kapitel 2 præsenteres vismændenes vurdering af den aktuelle økonomiske

situation og udsigterne frem mod 2030. Vismændene fastslår, at finanspolitik-

ken i 2024 ikke bør stimulere efterspørgslen på trods af, at vismændene for-

venter en vis afmatning. Udvalget kunne spørge indtil følgende:

Vinkel 2: Er der forskel på Finansministeriets seneste skøn for den struktu-

relle beskæftigelse og jeres skøn frem mod 2030? Og hvad betyder det for

den strukturelle saldo?

Vinkel 3: Er det uigennemsigtigt, når Finansministeriet medtager flerårige ef-

fekter i den et-årige finanseffekt for 2023?

Vinkel 4: Hvor meget strammere burde finanspolitikken i 2023 være?

Vinkel 5: Hvor meget strammere bør finanspolitikken for 2024 være?

Vinkel 6: Har den tidligere S-regering ført en konjunkturforstærkende politik?

Vinkel 7: Bør man ikke anvende den et-årige finanseffekt, når næste finans-

lov tilrettelægges og ikke den flerårige?

Vinkel 8: Bør behovet for ny finansiering begrundes i et politisk legitimt ønske

om at øge de offentlige udgifter eller lette skatter og ikke polstring af de of-

fentlige finanser?

Vinkel 9: Var forudsætningerne for opjustering af den strukturelle beskæfti-

gelse ikke allerede til stede ved jeres efterårsrapport sidste år?

Vinkel 10: Har I undladt at opjustere den strukturelle beskæftigelse svarende

til hele stigningen i den simple tilgang anvendt fra 2020-2022?

Vinkel 11: Tager I højde for, at sammenhængen mellem kapacitetspres og in-

flation bliver betydelig stærkere, når kapacitetspresset rammer et vist niveau?

Vinkel 12: Hvorfor er der et negativt bidrag fra enhedsprofitterne til det inden-

landske prispres i Danmark i 2022 i modsætning til euro-landene?

Vinkel 13: Adskiller jeres skøn for udviklingen i de danske virksomheders

markedsandele sig fra regeringens? Hvis ja, hvorfor?

30. maj 2023

Birgitte Smith Lange

Økonomisk konsulent

[email protected]

+45 3337 3323

Kathrine Lange

Økonomisk chefkonsulent

[email protected]

+45 3337 3323

Side 1 | 16

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Notat fra de økonomiske konsulenter til brug for møde med vismændene den 30 maj 2023 om Dansk Økonomi, forår 2023

I kapitel 3 præsenterer vismændene en velfærdsindikator, der på teoretisk

konsistent vis opgør velfærd fra forbrug, levetid og fritid. Vismændene skri-

ver, at kapitlet indikerer, at der er en højere grad af lige muligheder på tværs

af Danmark end forskellene i indkomst tilsiger. Analysen viser således, at den

geografiske ulighed i velfærdsindikatoren er mindre end målt ved indkomst,

og at den modsat indkomstuligheden ikke er steget. Udvalget kunne rejse føl-

gende vinkler:

Vinkel 14: Hvad er policy implikationerne og merbidraget ved at sammenveje

forskelle i forbrug, fritid og levetid fremfor bare at beskrive hver enkelt indika-

tor?

Vinkel 15: Bygger jeres velfærdsindikator på et såkaldt kardinalt nyttebegreb,

der blev forladt i 1930érne?

Vinkel 16: Hvorledes påvirker forskelle i boligomkostninger beregningerne?

Kapitel 4 indeholder en gennemgang af ministeriernes regneprincipper for ef-

fekten af ændringer i selskabsskatten. Vismændene vurderer, at der er

grundlag for en række ændringer i regneprincipperne, som samlet skønnes at

ville reducere selvfinansieringsgraden ved reduktion af selskabsskatten.

Vinkel 17: Vil erhvervsrettede afgifter også delvist blive overvæltet på inve-

storerne?

Vinkel 18: Vil private lønstigninger aldrig påvirke den offentlige saldo?

Vinkel 19: Såkaldt home-bias vil vel lede til, at arve- og aktieindkomstskatten

– i modsætning til hvad der antages i dag – vil påvirke det indenlandske inve-

steringsomfang?

Vinkel 20: Vil ufuldkommenkonkurrence nødvendigvis lede til ren profit?

Vinkel 21: Er der ikke forskel på tilbageløbet på kort og på langt sigt?

Vinkel 22: Hvor robust er antagelsen om, at kapitalejere og lønmodtagere de-

ler byrden ved en selskabsskattestigning fifty-fifty?

Vinkel 23: Vismændene savner en regneregel for hovedaktionærer – men

hvordan skal problemet mere generelt løses?

Side 2 | 16

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Notat fra de økonomiske konsulenter til brug for møde med vismændene den 30 maj 2023 om Dansk Økonomi, forår 2023

Kapitel 1: Aktuel økonomisk politik

I kapitel I kommenterer vismændene en række aktuelle økonomiske politiske

tiltag, hvoraf en væsentlig del indgår i regeringsgrundlaget fra december

2022.

Vismændene kommenterer således bl.a. på regeringens forslag om, at



reducere skatten på virksomhedsoverdragelser indenfor familien



permanentgøre virksomhedernes midlertidigt, forhøjede fradrag for

udgifter til forskning og udvikling



omlægge topskatten



nedlægge jobcentrene



forkorte længden på kandidatuddannelser



forkorte SU-perioden

Vismændene kommenterer også på en række allerede indgående aftaler her-

under den kilometerbaserede afgift for tung vejtransport. Vismændene vurde-

rer, at det er hensigtsmæssigt at øge beskatningen og gøre afgiften kilome-

terbaseret, men at satserne er for lave.

Endelig kommenterer vismændene på en række af regeringens allerede ved-

tagne forslag. De støtter en permanent reduktion af beløbsgrænsen, mens de

- igen - påpeger, at der ikke er tilstrækkelig evidens for en langsigtet arbejds-

udbudseffekt af afskaffelse af store bededag

Vinkel 1: Provenueffekten fra afskaffelse af store bededag kan vel godt

bruges i dag på midlertidige, men ikke varige udgifter?

Vismændene skriver at midlerne fra afskaffelsen af store bededag ikke bør

prioriteres før end effekten på arbejdsudbuddet faktisk har vist sig, jf. s.26.

Samtidig indarbejder vismændene dog en kortsigtet positiv arbejdsudbudsef-

fekt, der imidlertid gradvist aftrappes fra 2024 til 2030, jf. s. 84. Udvalget kan

spørge, om det er konsistent at indregne en effekt, når nu de anbefaler at

midlerne ikke prioriteres?

Kapitel 2: Konjunktur og offentlige finanser

Kapitel 2 indeholder vismændenes vurdering af den aktuelle konjunktursitua-

tion og udviklingen i de offentlige finanser.

Ligesom regeringen forventer vismændene en afmatning af dansk økonomi.

Det sker dog fra et højt aktivitetsniveau og aktuelt vurderer vismændene, at

beskæftigelsen er ca. 3 pct. højere end det konjunkturneutrale niveau.

Vismændene er blevet overrasket over udviklingen i bl.a. beskæftigelsen og

BNP. Blandt andet er beskæftigelsen i første kvartal 2023 ca. 80.000 perso-

ner højere end vismændenes vurdering i efteråret, jf. s. 35.

Side 3 | 16

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Notat fra de økonomiske konsulenter til brug for møde med vismændene den 30 maj 2023 om Dansk Økonomi, forår 2023

I efterårsprognosen forventede vismændene tre år med omtrent vækstpause

og et stort fald i beskæftigelsen på 100.000 personer begyndende i anden

halvdel af 2022, jf. s. 63. Nu forventer vismændene i deres forårsprognose, at

afmatningen bliver mere afdæmpet og beskæftigelsen falder med ca. 60.000

personer fra det gennemsnitlige niveau i 2022 frem mod 2025, jf. s 5. Det er

dels et mindre fald og et mere gradvist fald end ventet i efterårsprognosen.

Derudover har vismændene – i lighed med regeringen – opjusteret deres

skøn for den strukturelle beskæftigelse i forhold til deres vurdering i efteråret.

Vismændene har konkret opjusteret den strukturelle beskæftigelse med ca.

30.000 personer i 2022 jf. s 80. På grund af det forventede fald i den kon-

junkturelle beskæftigelse og opjusteringen af den strukturelle beskæftigelse,

indsnævres beskæftigelsesgabet til ca. 1,5 pct. i 2024, og beskæftigelsen

skønnes gradvis at aftage ned mod det strukturelle niveau frem mod 2025, jf.

s 81.

Strukturel saldo

Vismændene vurderer, at der er udsigt til overskud på den strukturelle saldo

på omkring 1 pct. af BNP i 2023 og 2024. Frem mod 2030 ventes en svæk-

kelse af den strukturelle saldo, så at der er omtrent balance i 2030, jf. tabel 1.

Tabel 1 :Skøn for den strukturelle saldo

2022

Pct. af BNP

Vismændene

Finansministeriet

1,2

1,8

2023

0,9

0,8

2024

0,6

2030

0,1

-0,5

Kilde: FM (maj 2023): Danmarks konvergensprogram 2023

Finansministeriet vurdering af den strukturelle saldo i 2022 er bedre end vis-

mændenes, hvilket bl.a. skyldes, at Finansministeriet korrigerer for en række

udgifter relateret til covid-19.

Der er en relativ stor forskel på vismændenes og Finansministeriets vurde-

ring af den strukturelle saldo i 2024 på 0,4 pct. af BNP. Vismændene skriver

på s. 93, at forskellen bl.a. skyldes, at vismændene vurderer, at den struktu-

relle beskæftigelse og gennemsnitlige arbejdstid er højere. I modsat retning

trækker dog vurderingen af indtægter fra PAL-skatten, hvor Finansministeriet

skønner et højere strukturelt provenu.

Vismændenes og Finansministeriets fremskrivning af den strukturelle saldo

kan ikke sammenlignes direkte efter udløb af udgiftslofterne, da vismændene

fremskriver væksten i det offentlige forbrug med væksten i det demografi- og

velstandskorrigerede træk fra 2026 til 2030, mens udviklingen i det offentlige

forbrug i Finansministeriets prognose beregningsteknisk angiver den højst

Side 4 | 16

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Notat fra de økonomiske konsulenter til brug for møde med vismændene den 30 maj 2023 om Dansk Økonomi, forår 2023

mulige offentlige forbrugsvækst givet, at den strukturelle saldoen er lig med

det mellemfristede mål om underskud på den strukturelle saldo på 0,5 pct. af

BNP i 2030.

Vinkel 2: Er der forskel på Finansministeriets seneste skøn for den

strukturelle beskæftigelse og jeres skøn frem mod 2030? Og hvad

betyder det for den strukturelle saldo?

Af tabel II.4 s. 94 fremgår det, at vismændene skønner, at den strukturelle

saldo er højere i 2023 og 2024 grundet bl.a. et højere skøn for den struktu-

relle beskæftigelse. I selve tabellen står der, at sammenligningen er foretaget

på baggrund af Økonomisk Redegørelse fra marts 2023, mens der i fodnoten

er en henvisning til Økonomisk Redegørelse, maj 2023. Udvalget kunne

bede vismændene uddybe forskellen mellem regeringens seneste skøn for

den strukturelle beskæftigelse og vismændenes frem mod 2030.

Vinkel 3: Er det uigennemsigtigt, når Finansministeriet medtager

flerårige effekter i den et-årige finanseffekt for 2023?

Den såkaldte finanseffekt måler, om den aktivt – besluttede – finanspolitik er

kontraktiv eller ekspansiv

. En positiv finanseffekt afspejler, at finanspolitik-

ken øger kapacitetspresset, mens en negativ effekt afspejler, at finanspolitik-

ken mindsker kapacitetspresset.

Den ét-årige finanseffekt afspejler, om finanspolitikken strammes eller lem-

pes i et givet år, set i forhold til året før. Vismændene skønner, at den ét-

årige finanseffekt i 2023 er -0,2 pct. af BNP og 0,2 i 2024. Det afspejler, at fi-

nanspolitikken i 2023 strammes med 0,2 pct. af BNP i forhold til 2022, og at

finanspolitikken i 2024 lempes i forhold til 2023.

Af tabellen nedenfor fremgår både vismændenes og Finansministeriets skøn

for de et-årige finanseffekter. Der er relativ stor forskel på vismændenes og

Finansministeriets vurdering af den et-årige finanseffekt i 2023, hvilket vis-

mændene påpeger hænger sammen med, at Finansministeriet medtager

nogle specifikke forhold i den fleråige finanseffekt i opgørelsen af deres et-

årige finanseffekt.

Tabel 2: Et-årige finanseffekt

Pct. point

Vismændene

Finansministeriet

2023

-0,2

-0,9

2024

0,2

0,1

Kilde: FM (maj 2023): Danmarks konvergensprogram 2023

Finanseffekten afspejler alene effekten af den aktive politik og afspejler dermed ikke virkningen

af de såkaldt automatiske stabilisatorer, dvs. at udgifterne til arbejdsløshedsunderstøttelse ek-

sempelvis går ned i tilfældet af en højkonjunktur.

Side 5 | 16

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Notat fra de økonomiske konsulenter til brug for møde med vismændene den 30 maj 2023 om Dansk Økonomi, forår 2023

Vinkel 4: Hvor meget strammere burde finanspolitikken i 2023 være?

Vismændene vurderer, at finanspolitikken er for lempelig i 2023 i forhold til

konjunktursituationen. Vismændene begrunder på s. 7 vurderingen i, den fler-

årige finanseffekt vurderes at være omtrent neutral i 2023 set i forhold til

2019 (skøn på -0,1 af vismændene), jf. tabel 3. Den flerårige finanseffekt er

udtryk for aktivitetsvirkningen af både den finanspolitik, der føres i det pågæl-

dende år (set i forhold til året før), samt eventuelle eftervirkninger af den fi-

nanspolitik, der er blevet ført i et eller flere forudgående år.

Tabel 3: Flerårig finanseffekt set i forhold til basisåret i 2019

2022

2023

Pct. point

Vismændene

0,0

-0,1

Finansministeriet

0,7

-0,3

Kilde: FM (maj 2023): Danmarks konvergensprogram 2023

2024

0,1

-0,3

Beskæftigelsesgabet er udvidet betydeligt siden 2019, det vil sige at presset

på økonomiens kapacitet er markant større i 2023 end i 2019. I det lys burde

finanspolitikken i højere grad bidrage til at dæmpe aktiviteten i 2023 end det

er tilfældet.

Vismændene anbefaler, at det som minimum sikres, at der i resten af 2023

ikke indgås aftaler, der øger efterspørgselspresset, jf. s. 103. Vismændene

nævner ikke konkret, hvor meget strammere finanspolitikken i 2023 burde

være. Udvalget kunne bede vismændene sætte et tal på ligesom eksempel-

vis Nationalbanken gjorde, da de i deres forrige prognose fra sommeren

2022 anbefalede en opstramning på knap 1 pct. af BNP i 2023 ud over, hvad

der lå i finanslovsforslaget.

Vinkel 5: Hvor meget strammere bør finanspolitikken for 2024 være?

Vismændene skriver, at finanspolitikken ikke bør stimulere efterspørgslen i

2024, snarere tværtimod. Vismændene begrunder anbefalingen i 1) at det in-

denlandske inflationspres er stigende og 2) at finanspolitikken ikke er stram-

met i takt med opbygningen af et pres på kapaciteten, jf. s 7.

Af tabel 3 ovenfor fremgår det imidlertid, at den flerårige finanseffekt i 2024

set i forhold til 2019 er 0,1 og dermed svag lempelig. Det er dog værd at be-

mærke, at Finansministeriets skøn for den flerårige effekt i 2024 set i forhold

til 2019 er stram.

Vinkel 6: Har den tidligere S-regering ført en konjunkturforstærkende

politik?

Vismændene påpeger som nævnt ovenfor, at finanspolitikken ikke er stram-

met i takt med opbygningen af et pres på kapaciteten. Udvalget kunne

Side 6 | 16

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Notat fra de økonomiske konsulenter til brug for møde med vismændene den 30 maj 2023 om Dansk Økonomi, forår 2023

spørge ind til, om vismændene vurderer, at den tidligere regerings finans- og

strukturpolitik har været konjunkturforstærkende i alle år ved magten.

Vinkel 7: Bør man ikke anvende den et-årige finanseffekt, når næste

finanslov tilrettelægges og ikke den flerårige?

Vismændene begrunder primært deres anbefaling til finanspolitikkens stram-

ningsgrad i både 2023 og 2024 med udgangspunkt i den flerårige finansef-

fekt. Det står i modsætning til Finansministeriet, der har påpeget at vurderin-

gen og planlægningen af finanspolitikken bør tage udgangspunkt i den et-

årige finanseffekt, jf. FIU Alm.del - svar på spm. 344 (2021-22)

her.

Finansmi-

nisteriet skriver således, at det naturlige udgangspunkt er det år, man kom-

mer fra, og ikke et år, der ligger 3, 4 eller flere år tilbage.

Vinkel 8: Bør behovet for ny finansiering begrundes i et politisk legitimt

ønske om at øge de offentlige udgifter eller lette skatter og ikke

polstring af de offentlige finanser?

Af Danmarks konvergensprogram for 2023 (s.9) fremgår det, at regeringen i

denne valgperiode har truffet beslutning om at skaffe ny finansiering for 11

mia. kr. i 2030. Vismændene vurderer mere generelt, at det ikke er nødven-

digt at gennemføre nye finans- og strukturpolitiske tiltag af hensyn til den

mellemfristede saldomålsætning eller holdbarhed, jf. s. 104.

Vinkel 9: Var forudsætningerne for opjustering af den strukturelle

beskæftigelse ikke allerede til stede ved jeres efterårsrapport sidste år?

Den strukturelle beskæftigelse er en beregnet størrelse og kan derfor ikke

observeres. Vismændene har opjusteret den strukturelle beskæftigelse med

ca. 30.000 personer i 2022, jf. s 80.

Vismændene nævner, at opjusteringen skal ses i sammenhæng med, at be-

skæftigelsen er steget betydeligt igennem 2022, uden at ledigheden er faldet,

og uden at lønstigningstakten endnu er tiltaget markant. Det indikere ifølge

vismændene, at kapaciteten i dansk økonomi er steget. Det er bemærkelses-

værdigt, at vismændene ikke allerede opjusterede den strukturelle beskæfti-

gelse i deres efterårsrapport, da beskæftigelsen allerede på det tidspunkt var

steget væsentligt, uden at lønstigningstaksten var steget markant.

Vinkel 10: Har I undladt at opjustere den strukturelle beskæftigelse

svarende til hele stigningen i den simple tilgang anvendt fra 2020-2022?

Vismændene skriver, at beregningen af den strukturelle beskæftigelse for de

seneste tre år er foretaget med en mere simpel tilgang end normalt, jf. s 81.

Der står i boks II.7 s.82, at den makrobaserede tilgang giver en stigning i den

strukturelle beskæftigelse på ca. 90.000 personer fra 2019 til 2022. Vismæn-

dene har som ovenfor nævnt opjusteret den strukturelle beskæftigelse i 2022

med ca. 30.000 personer. Udvalget kunne spørge, om vismændene indreg-

Side 7 | 16

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Notat fra de økonomiske konsulenter til brug for møde med vismændene den 30 maj 2023 om Dansk Økonomi, forår 2023

ner en stigning på ca. 90.000 i den strukturelle beskæftigelse i deres prog-

nose fra 2019 til 2022 svarende til hele den skønnede stigning ved den ma-

krobaserede tilgang.

Vinkel 11: Tager I højde for, at sammenhængen mellem kapacitetspres

og inflation bliver betydelig stærkere, når kapacitetspresset rammer et

vist niveau?

Vismændene nævner, at prognosemagerne kan have undervurderet inflatio-

nen ved ikke i tilstrækkelig grad at tage højde for at ikke-linearitet i sammen-

hængene mellem kapacitetspres og inflation, jf. s. 42. Dvs., at sammenhæn-

gen bliver betydeligt stærkere, når kapacitetspresset rammer et tilstrækkeligt

niveau. (en form for ketchupeffekt)

Vinkel 12: Hvorfor er der et negativt bidrag fra enhedsprofitterne til det

indenlandske prispres i Danmark i 2022 i modsætning til euro-landene?

Både

ECB

EU-Kommissionen

har for relativt nyligt undersøgt betydningen

af enhedsprofitter og enhedslønninger for det indenlandske prispres i euro-

området. ECB finder, at virksomhedernes enhedsprofitter har bidraget gen-

nemsnitligt med 2/3 til det indenlandske prispres målt ved BNP-deflatoren i

løbet af 2022. EU-Kommissionen finder, at enhedsprofitterne er steget i alle

euro-lande i 4. kvartal i 2022, dog på en heterogen måde. Vismændene skri-

ver dog på s. 76, at særligt enhedsprofitterne bidrog negativt til det inden-

landske prispres i 2021 og 2022 i Danmark. Fremadrettet forventer vismæn-

dene, at virksomhederne normaliserer enhedsprofitterne og indhenter noget

af den tabte indtjening. Vismændene forventer således stigende enhedspro-

fitter i det kommende år.

Vinkel 13: Adskiller jeres skøn for udviklingen i de danske

virksomheders markedsandele sig fra regeringens? Hvis ja, hvorfor?

De danske virksomheder har øget deres markedsandele i 2022 (opgjort som

den danske eksport ekskl. energi, søfart og turisme set i forhold til et sam-

menvejet BNP i de primære aftagerlande) ifølge figur II.12 på s. 65. Ifølge

Økonomisk Redegørelse fra maj 2023 forventer regeringen, at Danmark fort-

sætter med at vinde markedsandele i prognoseårene, dvs. frem til og med

2024. Vismændene forventer derimod ikke, at den store fremgang i markeds-

andele som danske virksomheder havde i 2022 fortsætter, jf. s 71. Det skyl-

des bl.a., at vismændene forventer, at de danske lønninger stiger mere end

udlandets. Udvalget kunne også spørge ind til forskellen på regeringens og

vismændenes vurdering.

Side 8 | 16

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Notat fra de økonomiske konsulenter til brug for møde med vismændene den 30 maj 2023 om Dansk Økonomi, forår 2023

Kapitel 3: Velstand og velfærd

Vismændene forklarer indledningsvist, hvorfor BNP ikke er et godt mål for be-

folkningens økonomiske velstand. Det hænger blandt andet sammen med, at

BNP inkluderer indkomster til udlændinge (eksempelvis afkastet til udenland-

ske investorer) samt afskrivninger (dvs. det slid på kapitalapparatet, der føl-

ger med produktionen).

Vismændene påpeger videre, at der forskel på befolkningens velstand og vel-

færd. Velstand knytter sig til forbrugsmulighederne her og nu og i fremtiden,

mens velfærd derimod er en mere mangfoldig og subjektiv størrelse. Eksem-

pelvis kan et tiltag, der øger arbejdsudbuddet, potentielt øge velstanden (for-

brugsmuligheder), men mindske velfærden. Vismændene opstiller en specifik

velfærdsindikator, der på teoretisk konsistent vis opgør velfærd ud fra for-

brug, levetid og fritid. Forbruget dækker både over privat og offentligt forbrug.

Vismændene viser, hvorledes Danmark sammenlignet med 24 højindkomst-

OECD-lande rangerer højere målt ved den anvendte velfærdsindikator end

ved BNP, hvorimod det modsatte er tilfældet for USA. Det skyldes højere for-

ventet levetid, mere fritid og mindre ulighed i Danmark relativt til USA.

Vismændene anvender også velfærdsindikatoren til at vise, at den geografi-

ske ulighed på tværs af Danmark er mindre målt ved velfærdindikatoren end

målt ved indkomst. Det skyldes, at hovedstaden klarer sig relativt dårligere

målt på forventet levetid og ulighed i forbrug sammenlignet med disponibel

indkomst.

Vismændene viser, hvorledes den geografiske ulighed er steget opgjort ud

fra indkomstforskelle, men at der ikke er tegn på stigende geografisk ulighed

på baggrund af den anvendte velfærdsindikator. Igen skyldes dette i høj grad

udviklingen i forskellene i levetid, som er blevet mindre fra 2008 til 2019.

Side 9 | 16

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Notat fra de økonomiske konsulenter til brug for møde med vismændene den 30 maj 2023 om Dansk Økonomi, forår 2023

Vinkel 14: Hvad er policy-implikationerne og merbidraget ved at

sammenveje forskelle i forbrug, fritid og levetid fremfor at bare beskrive

hver enkelt indikator?

Vismændene påpeger selv, at velfærd ikke er et værdineutralt begreb:

Opstillingen af en velfærdindikator indebærer ikke bare en afgrænsning af

relevante indikatorer, men også at de forskellige indikatorer må vægtes i

forhold til hinanden. I lyset af dette kunne man spørge vismændene, om

merbidraget ved at udvikle et velfærdsmål fremfor bare at beskrive

indikatorerne og udviklingen i disse? I forlængelse af dette kunne udvalget

spørge til policy-implikationerne: Skal den kommunale udligning eksempelvis

i højere grad baseres på velfærdsindikatoren fremfor forskelle i disponibel

indkomst?

Vinkel 15: Bygger jeres velfærdsindikator på et såkaldt kardinalt

nyttebegreb, der blev forladt i 1930érne?

Det er uklart for de økonomiske konsulenter, om ikke vismændenes vel-

færdsindikator og sammenligningerne på tværs af lande og regioner implice-

rer et såkaldt kardinalt nyttebegreb – særligt ved udregningen af betydningen

af ulighed.

Økonomer skelner ofte mellem kardinal og ordinal nytte. Kardinal nytte er ”en

nyttemetrik”, der beskriver, hvor meget større nytte et bestemt forbrugsbundt

giver i forhold til et andet. Hvis man anvender et kardinalt nyttebegreb, kan

man sammenligne forskellige personers nytte numerisk. Det betyder, at hvis

Per får nytten 3 af et æble, og Anne får nytten 5, så betyder det, at hun får

mere nytte af æblet end ham. Hvis en banan giver Anne nytten 10, betyder

det, at hun får dobbelt så meget nytte af bananen som af æblet. Hvis man i

stedet anvender et ordinal nyttebegreb, kan man derimod ikke sammenligne

forskellige personers nytte. Man kan kun sige, at hvis Anne får nytten 5 af

æblet og 10 af bananen, så kan hun bedre lide bananen end æblet. Og man

kan heller ikke afgøre, hvor meget bedre hun kan lide æblet end bananen.

Tidligere anvendte økonomer kardinal nytte, men den engelske økonom John

Hicks kritiserede det, og foreslog i 1930-erne at benytte den ordinale tilgang.

Tidligere havde økonomer som Edgeworth og Pareto også kritiseret det kar-

dinale nyttebegreb. Ordinal nytte er i dag blevet den gængse måde at måle

nytte på.

Vinkel 16: Hvorledes påvirker forskelle i boligomkostninger

beregningerne?

Boligomkostningerne er generelt højere i hovedstaden end i resten af landet.

Det fremgår blandt andet af Økonomisk Redegørelse fra maj 2023. Slår de

højere boligomkostninger ud i en højere forbrugsindikator for region hoved-

staden?

Side 10 | 16

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Notat fra de økonomiske konsulenter til brug for møde med vismændene den 30 maj 2023 om Dansk Økonomi, forår 2023

Kapitel 4: Virkninger af selskabsskat

Vismændene præsenterer deres vurdering af ministeriernes regneprincipper

for adfærdsændringer ved ændring i selskabsbeskatningen. Kapitlet er et led

i formandskabets opgave med at vurdere centraladministrationens konse-

kvensvurderinger af økonomisk-politiske tiltag.

Vismændene er enige med ministerierne i, at en ændring af selskabsskatten

vil have betydning for det indenlandske investerings- og lønniveau og dermed

også for arbejdsudbuddet og indkomstfordelingen. Ligeledes er de enige i, at

selskabsskatten også påvirker virksomhedernes tilbøjelighed til at placere

overskuddet i andre lande (international overskudsflytning).

Vismændene skriver, at de overordnet set vurderer, at ministerierne tager

hensyn til de væsentligste adfærdskanaler, men derudover forholder vis-

mændene sig forholdsvist kritisk til ministeriernes beregninger. Vismændene

kritiserer ikke bare, at beregningerne ikke bygger på den nyeste viden, men

de mener også, at beregningerne på visse områder, er direkte inkonsistente:

I beregningen af konsekvenserne for indkomstfordelingen antager centralad-

ministrationen eksempelvis, at kapitalejerne reelt set slet ikke bærer en del af

skattebyrden ved selskabsskatten, jf. boks 1.

Boks 1. Hvordan kan selskabsskatten nedvæltes i lønniveauet?

I den modelramme, som centraladministrationen ræsonnerer indenfor, når

de skal analysere de fordelingsmæssige konsekvenser af ændringer af

selskabsskatten, antager centraladministrationen, at vi her i Danmark skal

betale investorerne en given pris – efter selskabsskat – for en ekstra ma-

skine – ellers forsvinder investeringerne bare ud af landet.

Hvis vi sætter selskabsskatten op, vil det alene lede til, at afkastet før sel-

skabsskat skal stige tilsvarende. Skattestigningen rammer således ikke in-

vestorerne. De vil (på sigt) få det samme efter-skat-afkast, der er givet fra

udlandet.

En stigning i selskabsskatten vil dermed alene medføre, at før-skat-afkast-

kravet til det indenlandske kapitalapparat (det vil eksempelvis sige maski-

ner og bygninger) stiger. Økonomer forudsætter ofte, at man får et højere

afkast fra en given investering, hvis man anvender mange andre input,

herunder arbejdskraft: Jo flere mænd, der deles om skovlene, jo bedre kan

det betale sig at købe endnu en skovl/ jo mere produktiv vil en ekstra skovl

være.

Side 11 | 16

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Notat fra de økonomiske konsulenter til brug for møde med vismændene den 30 maj 2023 om Dansk Økonomi, forår 2023

Det stigende afkastkrav, der følger med stigningen i selskabsskatten, vil

dermed alene lede til, at der nu skal anvendes mere arbejdskraft pr. ma-

skine (kapitalapparat): Antallet af mænd pr. skovle stiger, hvorfor arbejds-

kraften bliver mindre produktiv, og dermed falder lønniveauet. Det lavere

lønniveau leder til et lavere arbejdsudbud og beskæftigelse.

Når lønniveauet i den private sektor falder, vil lønniveauet i den offentlige

sektor også falde, ligesom indkomstoverførslerne på grund af den såkaldte

satsregulering bliver lavere. Dermed vil en stigning i selskabsskatten lede

til et fald i såvel lønniveauet som indkomstoverførslerne. I ministeriernes

fordelingsanalyser reduceres løn og indkomstoverførsler proportionalt,

hvor selskabsskatten bliver fordelingsmæssig neutral.

Denne antagelse om såkaldt 100 pct. løn-nedvæltning bygger på en forud-

sætning om, at markederne er kendetegnet ved såkaldt fuldkommen konkur-

rence. Det betyder, at der ikke er nogen ekstraordinær profit, og det leder til,

at kapitalejerne ikke kommer til at bære skattebyrden, og at skatten dermed

bliver fordelingsmæssig neutral, jf. boks 1. Ved opgørelsen af det såkaldte til-

bageløb på de offentlige finanser antager centraladministrationen derimod, at

der er overnormal profit og dermed ufuldkommen konkurrence. Det leder til,

at tilbageløbet bliver mindre, hvormed de offentlige indtægter fra en selskabs-

skattestigning mindskes.

Vismændene anbefaler konkret at ændre regneprincipperne på tre områder:



For det første bør det konsekvent lægges til grund, at der ikke er

fuldkommen konkurrence på vare- og arbejdsmarkederne. Mere kon-

kret anbefaler vismændene, at centraladministrationen skal regne

med, at ejere og lønmodtagere deler det ekstraordinære overskud i

virksomhederne. Det betyder at byrden ved en stigning i selskabs-

skatten deles ligeligt mellem kapitalejere og lønmodtagere.



Der bør også indregnes et mindre bidrag til den adfærdsdrevne effekt

på de offentlige finanser fra ændringer i omfanget af international

overskudsflytning, end det aktuelt er tilfældet.



Endelig bør det lægges til grund, at private lønstigninger er neutrale

for den finanspolitiske holdbarhed.

Konsekvenserne af disse justeringer vil blandt andet være, at selskabsskat-

ten virker som en progressiv skat modsat ministeriernes nuværende anta-

gelse om, at den virker fordelingsmæssigt neutral. En anden konsekvens er,

at de offentlige finanser svækkes mere, end ministerierne lægger til grund

ved en reduktion af selskabsskatten.

Side 12 | 16

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Notat fra de økonomiske konsulenter til brug for møde med vismændene den 30 maj 2023 om Dansk Økonomi, forår 2023

Vinkel 17: Vil erhvervsrettede afgifter også delvist blive overvæltet på

investorerne?

Når ministerierne analyserer diverse økonomisk-politiske tiltag, forudsætter

de ofte, at der er fuldkommen konkurrence på såvel vare- som arbejdsmarke-

det. Det sker blandt andet også, når effekten af CO

- og energiafgifter skal

analyseres.

Udvalget kunne spørge vismændene om anbefalingen om at anvende en

analyseramme med ufuldkommenkonkurrence skal forstås bredere end i for-

hold til selskabsskatten? Med andre ord vil erhvervsrettede afgifter som ek-

sempelvis en CO

-afgift også delvis blive båret af virksomhedsejerne? I for-

længelse af dette kunne udvalget spørge vismændene, om de selv medreg-

ner en sådan effekt, når de analyserer konsekvenserne af en ensartet CO

afgift? (Lidt mere teknisk: påvirker en CO

e-afgiften markupperne i jeres mo-

del?)

Vinkel 18: Vil private lønstigninger aldrig påvirke den offentlige saldo?

Højere lønninger vil både forøge de offentlige indtægter og de offentlige ud-

gifter. Det sidstnævnte skyldes blandt andet de afsmittende virkninger på of-

fentlige lønudgifter, samt at indkomstoverførslerne også vil stige.

Vismændene anbefaler imidlertid, at ministerierne helt generelt antager, at

private lønstigninger er neutrale for den finanspolitiske holdbarhed. Hvis an-

befalingen skal forstås helt generelt, vil det have – stor – betydning for mini-

steriernes beregninger af effekten på den offentlige saldo af at ændre er-

hvervsafgifterne. I dag forudsætter Skatteministeriet således et såkaldt tilba-

geløb på 7,5 pct. i de tilfælde, hvor erhvervsafgifter nedvæltes i de private

lønninger.

Det er uklart, om vismændenes anbefaling også vedrører effekten af produk-

tivitetsstigninger. En produktivitetsstigning vil lede til en stigning i det inden-

landske lønniveau. I Det Økonomiske Råds efterårsrapport fra 2018 skriver

vismændene, at såfremt en skatteændring alene får ansatte i den private

sektor til at øge deres arbejdsintensitet og arbejde mere effektivt, er det ikke

oplagt, at dette vil give sig udslag i højere lønninger i den offentlige sektor på

Se eksempelvis

SAU Alm.del - Bilag 139: Rapport final (ft.dk)

her står ”Beregningsteknisk er

det lagt til grund, at en forhøjelse af CO2-afgiften for industrien på sigt vil blive nedvæltet på

husholdningerne gennem lavere lønninger i den private sektor. Det skyldes, at størstedelen af

industrien er udsat for international konkurrence og derfor kun har begrænset mulighed for at

overvælte CO2-afgiften i varepriserne eller i overskuddet, da investorerne ellers vil flytte deres

investeringer”.

Det er blandt andet tilfældet i lovforslaget L15, der blev vedtaget i marts 2023. Lovforslaget ud-

mønter et element af ”Aftale om grøn skattereform” fra den 8. december 2020. Med lovforslaget

forhøjes energiafgiften på fossile brændsler for erhverv med 6 kr. pr. GJ (2021-niveau).

Side 13 | 16

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Notat fra de økonomiske konsulenter til brug for møde med vismændene den 30 maj 2023 om Dansk Økonomi, forår 2023

lang sigt. Udvalget kunne spørge vismændene, om anbefalingen også skal

forstås på den måde, at produktivitetsstigninger helt generelt ikke påvirker

den finanspolitiske holdbarhed.

Vinkel 19: Såkaldt home-bias vil vel lede til, at arve- og aktie-

indkomstskatten – i modsætning til hvad der antages i dag – vil påvirke

det indenlandske investeringsomfang?

I den analyseramme, ministerierne anvender, påvirker beskatningen af den

indenlandske formue ikke det indenlandske investeringsniveau. Det skyldes,

at der ikke er en sammenhæng mellem det indenlandske investerings- og op-

sparingsniveau. Investeringsniveauet er alene bestemt af efter-selskabsskat-

afkastet. Så længe vi i Danmark tilbyder det samme afkast som i udlandet,

kan vi i princippet fordi, Danmark er et lille land, der ikke påvirker verdens-

markedsrenten, tiltrække alle de investeringer det skal være, jf. også boks 1.

Vismændene skriver imidlertid på side 168, at mange undersøgelser har på-

vist en væsentlig grad af såkaldt home bias, dvs. at kapitalejere alt andet lige

foretrækker at placere deres kapital i indenlandske fremfor udenlandske akti-

ver. Det vil begrænse følsomheden for investeringer af ændringer i selskabs-

skatten, men må vel omvendt forøge følsomheden for investeringer af æn-

dringer i beskatningen af (afkastet fra) den indenlandske formue, netop fordi

det dermed vil have betydning, hvor meget indenlandsk opsparing, der er til

rådighed. Udvalget kunne på den baggrund spørge vismændene, om de så

også mener, at ministerierne skal ændre metoden ved beregningen af effek-

terne af ændringer af aktieindkomst- og arveskatten?

Vinkel 20: Vil ufuldkommen konkurrence nødvendigvis lede til ren

profit?

Side 169 skriver vismændene, at ufuldkommen konkurrence ofte – men ikke

altid – vil indebære, at en vis del af selskabernes indkomst består af ren pro-

fit. Gælder det også nødvendigvis på langt sig? Hvordan skal man i den sam-

menhæng forstå indtægterne fra et givent patent. Her skal vel tages hensyn

til den usikkerhed, der er forbundet med udviklingen af patenter, samt at

nogle virksomheder jo ikke lykkes med deres patentudvikling.

Videre kunne udvalget spørge vismændene, hvorfor de anvender begrebet

ren profit – dækker det over det samme som begrebet overnormalprofit?

Vinkel 21: Er der ikke forskel på tilbageløbet på kort og på langt sigt?

Når ministerierne beregner effekten af en selskabsskattenedsættelse på den

offentlige saldo, anvender de det samme tilbageløb – opgjort i procent af det

umiddelbare provenu – på kort og langt sigt, se eksempelvis

svar på spørgs-

mål nr. 1 af 5. maj 2021.

Men er der ikke forskel på tilbageløbet på kort og

langt sigt? På kort sigt, hvor kapitalapparatet ikke er ændret, vil det vel i hø-

jere grad være kapitalejerne, der bærer selskabsskattebyrden. Vil det ikke alt

Side 14 | 16

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Notat fra de økonomiske konsulenter til brug for møde med vismændene den 30 maj 2023 om Dansk Økonomi, forår 2023

andet lige betyde, at tilbageløbet er højere på kort sigt – også selvom man

regner strukturelt?

Vinkel 22: Hvor robust er antagelsen om, at kapitalejere og

lønmodtagere deler byrden ved en selskabsskattestigning fifty-fifty?

Vismændene anbefaler, at centraladministrationen skal regne med, at ejere

og lønmodtagere deler byrden ved en stigning i selskabsskatten, jf. ovenfor.

Udvalget kan spørge vismændene, hvor robust denne antagelse er? Og vi-

dere om resultatet ændres, såfremt man tager hensyn til, at det vel er ned-

væltningen i det danske lønniveau, der er relevant?

Vinkel 23: Vismændene savner en regneregel for hovedaktionærer –

men hvordan skal problemet mere generelt løses?

Hovedaktionærproblemstillingen referer til det forhold, at en virksomhedsejer

kan vælge at trække overskuddet fra virksomheden ud som løn eller udbytte.

Problemstillingen er særligt relevant i forhold til enkeltmandsselskaber eller

selskaber med få ejere, hvor udbyttet tilfalder personer, der også aflønnes af

virksomheden.

Når en virksomhedsejer vælger at udlodde overskud som udbytte, vil over-

skuddet først blive beskattet med selskabsskat (22 pct.) og dernæst med ak-

tieindkomstskat (dvs. maksimalt 42 pct.) Dermed bliver den samlede højeste

beskatning af den sidste krone udloddet udbytte 54,8 øre pr. krones over-

skud. (22 + (1-0,22)*42)

Vælger virksomhedsejeren i stedet at udlodde udbyttet som lønindkomst, og

er virksomhedsejeren samtidig en topskatteyder, der bor i en gennemsnitlig

kommune, vil denne blive beskattet med hhv. 55,9 og 56,5 øre pr. krones

overskud – afhængigt af om denne hhv. er medlem af Folkekirken eller ej.

Det betyder, at en virksomhedsejer sparer mellem 1,1 og 1,8 øre i skat pr.

krone ved at udlodde overskuddet som aktieindkomst fremfor løn, såfremt

denne bor i en kommune med en gennemsnitlig kommune- og kirkeskat

Vismændene kritiserer side 229, at dette hovedaktionærproblem ofte ignore-

res. Det gælder ikke bare i forhold til beregninger af effekten af ændringer i

selskabsskatten, men også i relation til ændringer i topskatten.

På side 19 i rapporten beskriver vismændene mulige løsninger på hovedakti-

onærproblemet i tilfældet med indførslen af en top-top-skat. Det er imidlertid

uklart, om vismændene anbefaler at undlade at løse problemet, indføre en

værnsregel eller forhøje aktieindkomstskatten. Udvalget kunne spørge ind til

dette.

Side 15 | 16

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Notat fra de økonomiske konsulenter til brug for møde med vismændene den 30 maj 2023 om Dansk Økonomi, forår 2023

Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-

lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter

Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-

der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at

yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-

ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.

Side 16 | 16