Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del Bilag 144
Offentligt
2712999_0001.png
Danmarks
Konvergensprogram
2023
MAJ 2023
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0002.png
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
Indhold
1.
Udfordringer og målsætninger for den økonomiske politik ..............................................
1.1 Udfordringer og målsætninger frem mod 2030 .......................................................
1.2 Målsætninger for den økonomiske politik ................................................................
1.3 Opdateret fremskrivning af finanspolitisk råderum ..................................................
Bilag 1.1 Nye centrale oplysninger og forudsætninger i forløbet.....................................
De økonomiske udsigter ..................................................................................................
2.1 Konjunktursituationen og de økonomiske udsigter for 2023 og 2024 .....................
2.2 Forudsætninger om international økonomi og finansielle forhold ...........................
2.3 Mellemfristede udsigter for vækst og beskæftigelse ...............................................
2.4 Boligpriser ................................................................................................................
2.5 Betalingsbalancen ...................................................................................................
Bilag 2.1 Nøgletal for dansk økonomi 2021-2030 ...........................................................
Offentlig saldo og gæld frem til 2030 ...............................................................................
3.1 Den faktiske offentlige saldo ...................................................................................
3.2 Strukturel saldo ........................................................................................................
3.3 Finanspolitikkens aktivitetsvirkning .........................................................................
3.4 Finanspolitisk råderum ............................................................................................
3.5 Offentligt forbrug, demografisk træk og offentlige investeringer .............................
3.6 Udgifter og indtægter som andele af BNP...............................................................
3.7 Den offentlige gæld..................................................................................................
Bilag 3.1 Beregning af strukturel saldo i 2022-2024 .......................................................
Bilag 3.2 Engangsforhold mv. i 2022-2024 .....................................................................
Følsomhedsanalyser og sammenligning med KP22 .......................................................
4.1 Følsomhedsanalyser ...............................................................................................
4.2 Sammenligning med Konvergensprogram 2022 .....................................................
Perioden efter 2030 og langsigtet holdbarhed ................................................................
5.1 Udviklingen efter 2030 .............................................................................................
5.2 Betydning af levetidsindeksering af pensionsaldre .................................................
5.3 Udgangspunktet for de langsigtede fremskrivninger – centrale forudsætninger
og fremskrivningsprincipper.....................................................................................
Bilag 5.1 Udvikling i strukturel saldo og gæld sammenlignet med den seneste
fremskrivning fra august 2022 ..........................................................................
Offentlige finanser og institutionelle rammer ...................................................................
6.1 Institutionelle rammer ..............................................................................................
6.2 Reformer og prioriteringer i den økonomiske politik frem mod 2030 ......................
5
5
9
10
15
17
17
19
23
26
27
31
33
33
34
37
38
43
45
48
51
55
57
57
60
63
63
66
67
73
77
77
79
83
2.
3.
4.
5.
6.
Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct” ................................................................
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0004.png
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0005.png
1. Udfordringer og målsætninger
for den økonomiske politik
1.1 Udfordringer og målsætninger frem mod 2030
Dansk økonomi har i høj grad vist sig modstandsdygtig over for en række udefra kommende stød de
seneste år, herunder coronapandemien, Ruslands krig i Ukraine og høj inflation. I 2022 var der ca.
160.000 flere i beskæftigelse end i 2019, dvs. før coronapandemien indtraf. I samme periode er BNP
vokset med næsten 7 pct. Det er en højere vækst end i de fleste andre vestlige lande.
Den danske økonomis modstandsdygtighed afspejler en grundlæggende sund og fleksibel økonomi
samt en vellykket håndtering af udfordringerne. Det giver et stærkt udgangspunkt for at kunne hånd-
tere en række store udfordringer som danskerne og dansk økonomi står over for de kommende år.
På kort sigt er hovedudfordringen at dæmpe inflationspresset, og det bidrager finanspolitikken til.
Frem mod 2030 er der derudover en række store samfundsudfordringer. Det gælder blandt andet den
grønne omstilling, den nye sikkerhedssituation samt udvikling af velfærdsamfundet.
De danske drivhusgasudledninger skal reduceres med 70 pct. i 2030, og det kræver yderligere initiati-
ver, som står oven på den lange række af aftaler, som allerede er gennemført. Regeringen vil desu-
den fremrykke målet om klimaneutralitet til 2045 og sætte et nyt mål om 110 pct. reduktion i 2050.
Derudover vil regeringen sikre grundig implementering af de mange tiltag, som allerede er vedtaget,
herunder så vi kommer helt i mål med 70 pct.-målet.
Ruslands aggressive fremfærd blandt andet i Ukraine kræver, at udgifterne til forsvar og sikkerhed
skal øges for at stå mål med den nye sikkerhedssituation. Regeringen vil løfte Forsvaret, så Danmark
når et NATO-budget på 2 pct. af BNP i 2030. Det svarer til et løft af forsvarsudgifterne på 20 mia. kr. i
2030.
Den demografiske udvikling i de kommende år, hvor der kommer relativt flere børn og navnlig ældre,
kommer til at øge presset på den offentlige service. Væksten i det demografiske træk, som måler
hvor meget de offentlige forbrugsudgifter skal vokse, hvis udgifterne pr. bruger af den offentlige ser-
vice skal fastholdes, skønnes at udgøre 21¼ mia. kr. frem mod 2030. Regeringen vil prioritere den
borgernære velfærd, så pengene følger med, når der bliver flere børn og ældre.
Samtidig skal den offentlige service styrkes med mere kvalitet og nærhed. De offentlige tilbud skal
kunne følge med, når danskernes forventninger til den offentlige sektor stiger, eksempelvis i takt med
udviklingen af nye behandlingsmuligheder inden for sundhedsvæsenet. At håndtere udfordringen
kræver både, at der løbende prioriteres tilstrækkelige ressourcer til en tidssvarende offentlig service,
og at pengene bruges på en måde, som sikrer mest mulig kvalitet for borgerne. Regeringen vil gen-
nemføre reformer af den offentlige sektor, herunder en omfattende frisættelse.
Danmarks Konvergensprogram 2023
ꞏ
Maj 2023
5
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0006.png
Kapitel 1
Udfordringer og målsætninger for den økonomiske politik
Samtidigt gælder det, at der frem mod 2030 ikke ventes samme fremgang i den strukturelle beskæfti-
gelse, som vi har set de sidste godt 20 år. Fra 2000 og frem til 2022 skønnes den strukturelle beskæf-
tigelse at være steget med ca. 358.000 personer, svarende til en gennemsnitlig stigning på godt
16.000 personer om året,
jf. figur 1.1.
Den fremgang skal navnlig ses i lyset af gennemførte reformer.
Figur 1.1
Strukturel beskæftigelse
1.000 personer
3.100
3.000
2.900
2.800
2.700
2.600
2.500
2.400
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
2018
2020
2022
2024
2026
2028
2030
Strukturel beskæftigelse
1.000 personer
+45.000 fuldtidspersoner
3.100
3.000
2.900
2.800
2.700
2.600
2.500
2.400
Anm.: Målsætningen om øget beskæftigelse på 45.000 er opgjort i fuldtidspersoner. I figuren er målsætningen omregnet
til personer på baggrund af den fremskrevne arbejdstid i 2030 og normarbejdstiden for en fuldtidsperson.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Frem mod 2030 skønnes der derimod at være udsigt til en mere beskeden vækst på godt 5.500 per-
soner om året. Udviklingen afspejler især, at store årgange de kommende år trækker sig fra arbejds-
markedet og bliver erstattet af mindre årgange, og at reguleringen af aldersgrænserne for efterløn og
folkepension i de kommende år sker i et langsommere tempo end i de seneste 5-10 år.
Der er således en række store udfordringer som skal løses, samtidigt med, at beskæftigelsen fremad-
rettet vokser markant langsommere end vi har været vant til. Skal udfordringerne løses er der behov
for både finansiering og arbejdskraft. Regeringen har et mål om at øge beskæftigelsen med 45.000
fuldtidspersoner i 2030 via politiske tiltag, og skaffe ny finansiering for mindst 11 mia. kr.
Det er en ambitiøs målsætning, hvilket skal ses i lyset af, at tidligere reformer har øget beskæftigel-
sesfrekvenserne for store grupper. Afskaffelsen af store bededag som helligdag skønnes at bidrage
med 8.500 fuldtidspersoner og styrke de offentlige finanser med godt 3 mia. kr. Men der er behov for
yderligere reformer, så der er arbejdskraft og finansiering både til de udfordringer, vi som samfund
står over for, og til yderligere udvikling af vores samfund. Regeringen har allerede præsenteret en
ambitiøs kandidatreform, som skal gøre kandidatuddannelserne mere erhvervsrettede, og vil løbende
fremlægge reformudspil, der øger beskæftigelsen. Det omfatter blandt andet en reform af SU-syste-
met og en skattereform.
I
Danmarks Konvergensprogram 2023
er der blandt andet indregnet afskaffelsen af store bededag
som helligdag, der bidrager til øget arbejdsudbud og råderum. Samlet er det finanspolitiske råderum
6
Danmarks Konvergensprogram 2023
ꞏ
Maj 2023
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0007.png
Kapitel 1
Udfordringer og målsætninger for den økonomiske politik
fra 2023 til 2030 opjusteret med ca. 16 mia. kr. i forhold til fremskrivningen i
2030-planforløb, august
2022, jf. afsnit 1.3 og afsnit 3.4.
Størstedelen af opjusteringen (ca. 10¼ mia. kr.) afspejler en underlig-
gende forbedring af de offentlige finanser som følge af mere international arbejdskraft og færre efter-
lønsmodtagere mv. end tidligere ventet for perioden frem mod 2030. Det skal blandt andet skal ses i
lyset af den ansvarlige økonomiske politik, regeringer før denne har ført, både i kraft af reformer og
en vellykket coronahåndtering, som har understøttet stærk jobfremgang. Det stærke arbejdsmarked
de senere år har sammen med generelt gode løn- og arbejdsvilkår og lettere adgang til international
rekruttering blandt andet bidraget til at øge antallet af internationale arbejdstagere og den samlede
arbejdsstyrke.
Forøgelsen af råderummet som følge af den underliggende forbedring af de offentlige finanser er po-
sitivt og sikrer et bedre afsæt for at håndtere de samfundsmæssige udfordringer, vi står over for.
Som følge af det øgede råderum vil regeringen allerede nu øremærke yderligere 5 mia. kr. frem mod
2030 til en sundhedspakke for at styrke sundhedsvæsenet,
jf. boks 1.1.
Et velfungerende sundheds-
væsen er en central del af det danske velfærdssamfund. Regeringen har en ambition om, at Danmark
skal have et af verdens bedste sundhedsvæsener, hvor der er tryghed for behandling af høj kvalitet i
hele landet. Indsatsen starter med en ekstraordinær kræftindsats, herunder en Kræftplan V. Regerin-
gen vil desuden tage initiativ til at fremrykke indsatser på psykiatriområdet. Midlerne kommer oven i
de midler, som regeringen allerede har tilkendegivet vil følge med, når der fx bliver flere ældre. Løftet
ligger også ud over de 3 mia. kr., som regeringen allerede har afsat til at løfte psykiatriområdet.
Boks 1.1
Sundhedspakken
Sundhedspakken skal være med til at sikre, at sundhedsvæsenet kan gennemgå store forandringer de kommende
år. Stadig flere borgere får behov for pleje og behandling fra flere dele af vores sundhedsvæsen. De specialiserede
sygehuse er blevet styrket og skal også fremover levere behandling i verdensklasse. Det nære sundhedsvæsen
skal samtidigt styrkes, så flere borgere kan blive behandlet i eller tæt på hjemmet.
Borgerne oplever forskelle i sundhedstilbud på tværs af landet og for ofte ikke sammenhæng i deres forløb på tværs
af specialer og sundhedstilbud. Den geografiske og sociale ulighed i sundhed skal nedbringes. Sundhedsvæsnet
skal være mere bæredygtigt og gøre brug af ny teknologi og nye behandlingsformer. Regeringen har nedsat en
sundhedsstrukturkommission, der blandt andet skal opstille modeller for den fremtidige organisering af sundheds-
væsenet, og som afrapporterer i 2024.
Men selv med forøgelsen af råderummet er der fortsat behov for reformer, hvis der skal være tilstræk-
keligt rum til håndtering af de øvrige store samfundsudfordringer, herunder den grønne omstilling, den
nye sikkerhedssituation og behovet for investeringer i blandt andet uddannelse, vækst og udvikling.
Samtidig skal reformer også sikre tilstrækkelig arbejdskraft til de vigtige samfundsopgaver, der skal
løftes – både i den offentlige og private sektor. Regeringen præsenterer sin samlede økonomiske po-
litik i en 2030-plan senere i år.
Konjunkturudsigterne
Ruslands invasion af Ukraine fik hurtigt store konsekvenser for den globale økonomi sidste år. I efter-
året 2022 nåede inflationen op på det højeste niveau i 40 år i mange vestlige lande. Udhuling af hus-
holdningernes købekraft og de højere renter efter pengepolitiske stramninger førte i slutningen af
Danmarks Konvergensprogram 2023
ꞏ
Maj 2023
7
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0008.png
Kapitel 1
Udfordringer og målsætninger for den økonomiske politik
2022 til stagnation eller egentlig tilbagegang i den økonomiske udvikling i mange lande. Regeringen
har d. 17. maj præsenteret Økonomisk Redegørelse, maj 2023, hvor konjunkturprognosen uddybes.
Herhjemme bremsede store dele af dansk økonomi også op sidste år. Husholdningerne reagerede på
prisstigninger og holdt igen på forbruget, og på boligmarkedet faldt salget og boligpriserne på grund
af højere renter. Mens resten af erhvervene mærkede opbremsningen i efterspørgslen, var der be-
mærkelsesværdig fremgang i medicinalindustrien. Fremgangen var afgørende for, at dansk økonomi
som helhed voksede i slutningen af 2022. Ses der bort fra det ekstraordinære bidrag fra medicinalin-
dustrien, ville BNP have været omtrent uændret i 4. kvartal 2022 sammenlignet med samme kvartal
året forinden.
Opbremsningen kommer efter en periode med stærk vækst i dansk økonomi,
jf. figur 1.2.
Således lå
BNP igen over det strukturelle niveau i 2021, og outputgabet blevet yderligere udvidet til 3,1 pct. i
2022. Det er på højde med højkonjunkturen før finanskrisen. Alene som følge af det høje aktivitetsni-
veau ville en afbøjning i aktiviteten skulle finde sted før eller siden.
Opbremsningen er fortsat ind i 2023, hvor husholdningernes forbrug er forblevet på et lavt niveau.
Endvidere påvirker afmatningen i den globale økonomi dansk eksport. Afmatningen ser imidlertid ud
til at blive forholdsvis mild. Inflationen er på vej ned, især som følge af fald i energipriserne. I takt med
at inflationen er aftaget, er der sket en bedring i tillidsindikatorerne fra det lavpunkt, som de nåede
sidste efterår.
Hovedscenariet er en blød landing, hvor aktivitetsniveauet gradvist nærmer sig det strukturelle ni-
veau, dvs. det niveau, der er foreneligt med en stabil pris- og lønudvikling,
jf. figur 1.3.
Muligheden for
en blød landing skal blandt andet ses i sammenhæng med fravær af tydelige ubalancer, der kræver
genopretning. I fremskrivningen antages konjunkturgabene gradvist at blive lukket frem mod 2027,
hvilket betyder, at væksten i BNP frem mod 2030 ventes at blive mere moderat end i de seneste år.
Inflationen forventes at være tilbage på et normalt leje på omkring 2 pct. fra 2025.
Figur 1.2
BNP-vækst 2010-2030
Pct.
6
5
4
3
2
1
0
-1
-2
-3
2010
2015
2020
Pct.
6
5
4
3
2
1
0
-1
-2
-3
2025-2030
Figur 1.3
Outputgab højt og lukkes
Pct.
5
4
3
2
1
0
-1
-2
-3
-4
2010
2015
2020
2025
Pct.
5
4
3
2
1
0
-1
-2
-3
-4
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
8
Danmarks Konvergensprogram 2023
ꞏ
Maj 2023
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0009.png
Kapitel 1
Udfordringer og målsætninger for den økonomiske politik
Konjunkturvurderingen, som danner grundlag for Danmarks Konvergensprogram 2023, er beskrevet
nærmere i kapitel 2 og er uddybet yderligere i
Økonomisk Redegørelse,
maj 2023.
1.2 Målsætninger for den økonomiske politik
Danmark har tradition for en stabilitetsorienteret økonomisk politik med en lang planlægningshorisont.
De formelle rammer for finanspolitikken er specificeret i budgetloven og følger endvidere af EU’s be-
stemmelser.
Et vigtigt instrument i tilrettelæggelsen af finanspolitikken er de mellemfristede planer, der indeholder
mål for den økonomiske politik og forløb for den økonomiske udvikling. De mellemfristede planer har
blandt andet spillet en vigtig rolle i forhold til at sikre sunde offentlige finanser og styrke grundlaget for
vækst og beskæftigelse ved på et tidligt tidspunkt at identificere udfordringer for dansk økonomi. Re-
geringen vil fremlægge sin 2030-plan senere i 2023.
En række af regeringens mål og pejlemærker for finanspolitikken frem mod 2030 fremgår af boks 1.2.
Boks 1.2
Mål og pejlemærker for finanspolitikken frem mod 2030
Regeringen vil tilrettelægge den økonomiske politik inden for rammerne af fastkurspolitikken, Velfærdsforliget fra
2006, EU’s Stabilitets- og Vækstpagt og den danske budgetlov. Den offentlige gæld skal i hele perioden frem
mod 2030 holde en bred sikkerhedsmargin til EU’s grænse for ØMU-gælden på 60 pct. af BNP.
Finanspolitikken tilrettelægges endvidere med henblik på at fastholde finanspolitisk holdbarhed.
Regeringen vil senere i 2023 fremlægge en ny og opdateret 2030-plan med et balancekrav på -0,5 pct. af BNP i
2030.
Finanspolitikken skal løbende være afstemt med konjunktursituationen. I de kommende år skal den økonomiske
politik tilrettelægges, så den ikke bidrager til at puste yderligere til den høje inflation.
Regeringen vil i denne valgperiode træffe politiske beslutninger, der øger den strukturelle beskæftigelse med
45.000 fuldtidspersoner i 2030 samt tilvejebringer ny finansiering for 11 mia. kr. i 2030.
Regeringen vil prioritere den borgernære velfærd år for år, så pengene følger med, når vi bliver flere børn og
ældre.
Regeringen vil fremrykke løftet af forsvarsudgifterne til 2 pct. af BNP til 2030.
Regeringen vil samlet set nedbringe de danske skatter og afgifter med afsæt i et skattestop. I det omfang, rege-
ringen træffer beslutning om at hæve skatter eller afgifter, skal andre skatter eller afgifter tilsvarende reduceres,
så der samlet set ikke opkræves mere i skat eller afgift. Tobaks- og nikotinafgifter er undtaget fra dette princip.
Danmarks Konvergensprogram 2023
ꞏ
Maj 2023
9
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0010.png
Kapitel 1
Udfordringer og målsætninger for den økonomiske politik
1.3 Opdateret fremskrivning af finanspolitisk råderum
Det finanspolitiske råderum frem mod 2030 er et mål for, hvor meget plads der er til nye politiske initi-
ativer på udgifts- eller skatteområdet, herunder realvækst i det offentlige forbrug eller andre politiske
initiativer, inden for det fastsatte balancekrav på -0,5 pct. af BNP i 2030.
Det finanspolitiske råderum frem mod 2030 blev senest opdateret i forbindelse med
2030-planforløb,
august 2022, hvor det blev opgjort til ca. 48 mia. kr. i 2030 målt i forhold til udgiftsniveauet i 2023 og
samtidig blandt andet korrigeret for merudgifterne i relation til situationen i Ukraine (herunder den af-
satte sikkerhedsreserve på 3�½ mia. kr. i 2023 og merudgifter til håndteringen af fordrevne fra Ukra-
ine).
I Danmarks Konvergensprogram 2023 er det finanspolitiske råderum opgjort til ca. 64 mia. kr. i 2030
(målt i forhold til niveauet i 2023, hvor der som nævnt korrigeres for midlertidige forhold relateret til
situationen i Ukraine mv.). Det svarer til en gennemsnitlig højest mulig vækst i det offentlige forbrug
på ca. 1,5 pct. årligt.
Opjusteringen af det finanspolitiske råderum frem mod 2030 siden august 2022 afspejler blandt andet
de indgåede politiske aftaler siden den seneste mellemfristede fremskrivning, herunder afskaffelsen
af store bededag som en helligdag.
Herudover er ændringerne i råderummet i høj grad et resultat af den underliggende forbedring af den
strukturelle saldo, som særligt kan henføres til en mere positiv udvikling i den strukturelle beskæfti-
gelse.
Det skal for det første ses i lyset af, at reformer og tiltag, der gennem årene er gennemført for at øge
arbejdsudbuddet, ser ud til at have en større virkning på beskæftigelsen frem mod 2030 end hidtil lagt
til grund. Det gælder ikke mindst, at færre seniorer ventes at benytte efterlønsordningen, og i stedet
forblive i beskæftigelse.
For det andet kom dansk økonomi særdeles stærkt ud af coronakrisen, blandt andet som følge af de
hurtige og omfattende finanspolitiske hjælpetiltag. Den stærke jobfremgang har sammen med gene-
relt gode løn- og arbejdsvilkår i Danmark og styrket adgang til international rekruttering betydet, at
flere udlændige er kommet til Danmark for at arbejde, og samtidig er flere af de herboende indvan-
drere kommet i job. Disse forhold har bidraget til et løft af den strukturelle beskæftigelse, som er opju-
steret med ca. 18.000 personer i 2022 i forhold til
2030-planforløb,
august 2022. Løftet antages at
være varigt.
Disse forhold afspejles i en opjustering af den strukturelle saldo i alle år frem mod 2030. På baggrund
af den opdaterede fremskrivning til Danmarks Konvergensprogram 2023 er der således udsigt til en
underliggende forbedring af den strukturelle saldo i hele den mellemfristede fremskrivningsperiode.
Forbedringen udgør 0,4 pct. af BNP i 2030, svarende til ca. 10¼ mia. kr.
Saldoforbedringen i 2027-2030 indregnes som en forøgelse af den højest mulige offentlige forbrugs-
vækst. I årene 2025-2026 er forbedringen indregnet i en makroreserve uden for udgiftsloft. Der vil
10
Danmarks Konvergensprogram 2023
ꞏ
Maj 2023
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0011.png
Kapitel 1
Udfordringer og målsætninger for den økonomiske politik
blive taget politisk stilling til saldostien frem mod 2030 og udmøntningen af råderummet som led i re-
geringens kommende 2030-plan. I indeværende fremskrivning opgøres det finanspolitiske råderum
inklusiv makroreserven i 2025-2026.
Virkningen af nye forhold for opgørelsen af det finanspolitiske råderum ift.
2030-planforløb,
august
2022 fremgår af boks 1.3 og er nærmere beskrevet i afsnit 3.4.
Boks 1.3
Skøn for det finanspolitiske råderum sammenlignet med fremskrivningen fra august 2022
Det finanspolitiske råderum i Danmarks Konvergensprogram 2023 er opgjort til 64 mia. kr. i 2030 målt i forhold til
niveauet for det offentlige forbrug i 2023. Det er en opjustering på 16 mia. kr. i forhold til det opgjorte råderum i den
mellemfristede fremskrivning fra august 2022, hvilket særligt skal ses i lyset af den underliggende forbedring af den
strukturelle saldo.
Justeringen af det finanspolitiske råderum afspejler flere til dels modsatrettede forhold:
Underliggende forbedring af den strukturelle saldo.
Råderummet er isoleret set opjusteret med 10¼ mia. kr. i
2030 som følge af en underliggende saldoforbedring, som navnlig dækker over en opjustering af den strukturelle
beskæftigelse i 2030.
Afskaffelse af store bededag som en helligdag.
Afskaffelsen af store bededag som en helligdag skønnes at inde-
bære et varigt merprovenu på godt 3 mia. kr. fra 2024, som udmøntes til øget finanspolitisk råderum. Det er for-
udsat, at den efterfølgende merregulering af indkomstoverførsler fra 2026 neutraliseres fra 2027 og frem.
Aftale om Vinterhjælp, september 2022 (ekskl. udmøntninger af reserver og rammereduktion i staten mv.).
Afta-
len omfattede tiltag, som havde til hensigt at afbøde de økonomiske konsekvenser afledt af krigen i Ukraine, og
indeholdt blandt andet et finansieringsbidrag frem mod 2030 som følge af en fremrykning af skatteindtægter i
pensionssystemet mv. Finansieringsbidraget indgår i det finanspolitiske råderum.
Aftale om Vinterhjælp, september 2022 (udmøntninger af reserver og rammereduktion i staten i 2023 mv.).
I af-
talen indgik der blandt andet et finansieringsbidrag i 2023 fra en række reserver under det offentlige forbrug. Det
nedjusterede offentlige forbrug i 2023 øger dermed den højest mulige forbrugsvækst fra 2023 til 2030.
Finansloven for 2023 mv.
Finansloven for 2023 vurderes at medføre en lille forøgelse af det offentlige forbrug i
2023, hvilket blandt andet skal ses i sammenhæng med prioriteringer til en midlertidig akutpakke til sundheds-
væsenet. Som en del af finansloven er det tidligere forslag om lagerbeskatning af selskabers ejendomsavancer,
som var indregnet på det oprindelige finanslovforslag fra august 2022, blevet annulleret. Som følge af råderums-
finansieringen af de flerårige prioriteringer på finansloven og de højere forbrugsudgifter i 2023 mindsker finanslo-
ven for 2023 mv. den højest mulige forbrugsvækst fra 2023 til 2030. Finansloven er fuldt finansieret.
Øvrige forhold, tekniske justeringer mv.
Øvrige forhold, tekniske justeringer mv. dækker blandt andet over virk-
ningen af en pris- og lønkorrektion i staten (niveaukorrektion) samt virkningen af ændrede forudsætninger vedr.
loftsbelagte udgifter, herunder udviklingsbistand. Samlet set mindsker disse forhold den højest mulige forbrugs-
vækst fra 2023 til 2030 en smule.
Det bemærkes i øvrigt, at det finanspolitiske råderum aktuelt opgøres i forhold til udgiftsniveauet i 2023. Dele af for-
øgelsen på 16 mia. kr. kan dog som beskrevet henføres til et lavere udgiftsniveau i 2023 end forudsat i den mellem-
fristede fremskrivning i august 2022. Den årlige vækst i råderummet er derfor særligt stor i 2024. Opgøres det fi-
nanspolitiske råderum med udgangspunkt i 2024 skønnes det til 49 mia. kr.
Danmarks Konvergensprogram 2023
ꞏ
Maj 2023
11
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0012.png
Kapitel 1
Udfordringer og målsætninger for den økonomiske politik
Boks 1.3 (fortsat)
Skøn for det finanspolitiske råderum sammenlignet med fremskrivningen fra august 2022
Tabel a
Ændringer i det finanspolitiske råderum siden august 2022
2030
Mia. kr. (2023-priser)
2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2026, august 2022 (målt ift. 2023)
+ Underliggende forbedring af den strukturelle saldo
+ Afskaffelse af store bededag, februar 2023
+ Aftale om vinterhjælp, september 2022 (ekskl. udmøntninger af reserver og rammereduktion i staten
mv.)
+ Aftale om vinterhjælp, september 2022 (udmøntninger af reserver og rammereduktion i staten mv.)
+ Aftale om finanslov for 2023 mv.
+ Øvrige forhold, tekniske justeringer mv.
Danmarks Konvergensprogram 2023 (målt ift. 2023)
Ændring ift. august 2022
Memopost: Finanspolitisk råderum målt fra 2024-2030
48
10¼
3¼
1¼
2¼
-�½
-¼
64
16
49
Anm.: Det finanspolitiske råderum opgøres som den højest mulige offentlige forbrugsvækst ekskl. afskrivninger inden
for balancekravet på -0,5 pct. af BNP i 2030 og afrundet til nærmeste kvarte mia. kr.
Det finanspolitiske råderum er korrigeret for håndteringen af situationen i Ukraine samt ekstraordinære merud-
gifter i forbindelse med erstatningsaftale til minkavlere og følgeerhverv mv.
Kilde: 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2026, august 2022 og egne beregninger.
12
Danmarks Konvergensprogram 2023
ꞏ
Maj 2023
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0014.png
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0015.png
Bilag 1.1 Nye centrale
oplysninger og forudsætninger i
forløbet
Nye centrale oplysninger siden den seneste mellemfristede fremskrivning fra august 2022 er opsum-
meret i boks 1. Detaljerede skøn mv. fremgår af Konvergensprogrammets kapitel 2-6.
Bilagsboks 1.1
Opdateringer af 2030-forløbet siden august 2022
Nyt konjunkturgrundlag.
Konvergensprogrammet tager udgangspunkt i konjunkturprognosen fra Økonomisk
Redegørelse, maj 2023.
Strukturelt forløb fra 2027.
I prognosen for 2023 og 2024 vurderes konjunkturerne at være bedre end i en nor-
mal situation, målt ved positive output- og beskæftigelsesgab. I det mellemfristede forløb forudsættes BNP og
beskæftigelse mv. beregningsteknisk at svare til deres strukturelle niveauer fra 2027 og frem.
Gennemført politik.
Den mellemfristede fremskrivning indarbejder virkningen af nye initiativer, som er gennem-
ført siden fremskrivningen i august 2022, herunder finansloven for 2023 (inkl. aflysning af den tidligere planlagte
lagerbeskatning af ejendomsavancer) og afskaffelsen af store bededag som helligdag samt
Aftalen om vinter-
hjælp
(september 2022).
Renteforudsætninger:
Der er antaget en gradvis normalisering af renterne. Den 10-årige statsobligationsrente
forudsættes at være omtrent uændret på 2�½-2¾ pct. frem til 2030. På meget langt sigt – frem mod 2050 – anta-
ges renten gradvist at stige til 4 pct. for derefter at være uændret.
Oliepriser og indtægter fra aktiviteter i Nordsøen:
Provenuet fra beskatningen af aktiviteter i Nordsøen tager
udgangspunkt i Energistyrelsens langsigtede prognose for produktion af olie og gas (svarende til augustgrundla-
get) samt virkningen af Aftale om fremtiden for olie- og gasindvinding i Nordsøen. Hertil kommer virkningen af
opdaterede markedsforventninger til olieprisen (futures) og Det Internationale Energiagenturs (IEA) nyeste frem-
skrivning (Stated Policies Scenarie i World Energi Outlook fra oktober 2022).
Danmarks Konvergensprogram 2023
ꞏ
Maj 2023
15
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0016.png
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0017.png
2. De økonomiske udsigter
2.1 Konjunktursituationen og de økonomiske udsigter for
2023 og 2024
Ruslands invasion af Ukraine fik hurtigt store konsekvenser for den globale økonomi sidste år. I efter-
året 2022 nåede inflationen op på det højeste niveau i 40 år i mange vestlige lande. Udhuling af hus-
holdningernes købekraft og de højere renter i medfør af pengepolitiske stramninger førte i slutningen
af 2022 til stagnation eller egentlig tilbagegang i den økonomisk udvikling i mange lande.
Herhjemme bremsede store dele af dansk økonomi også op sidste år. Husholdningerne reagerede på
prisstigninger og holdt igen med forbruget, og på boligmarkedet faldt salget og boligpriserne på grund
af højere renter. Opbremsningen er fortsat ind i 2023, hvor husholdningernes forbrug er forblevet på
et lavt niveau. Endvidere påvirker afmatningen i den globale økonomi dansk eksport. Særlige forhold
er også på spil i dansk økonomi. Mens resten af erhvervene mærkede opbremsningen i efterspørgs-
len, var der bemærkelsesværdig fremgang i medicinalindustrien. Fremgangen var afgørende for, at
dansk økonomi som helhed voksede i slutningen af 2022, og medicinalvirksomhederne har også
holdt industriproduktionen oppe i årets første måneder.
Afmatningen ser ud til at blive forholdsvis mild. Inflationen er på vej ned, især som følge af fald i ener-
gipriserne. I takt med at inflationen er aftaget, er der sket en bedring i tillidsindikatorerne fra det lav-
punkt, som de nåede i efteråret sidste år. BNP skønnes at vokse med 0,6 pct. i år og 1,4 pct. næste
år,
jf. figur 2.1,
mens inflationen skønnes at aftage fra 7,7 pct. sidste år til 4,3 pct. i år og falde yderli-
gere til 3,0 pct. næste år.
Figur 2.1
Blød landing i dansk økonomi
Vækst i BNP, pct.
6
4
2
0
-2
-4
-6
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
2018
2020
2022
2024
Vækst i BNP, pct.
6
4
2
0
-2
-4
-6
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Danmarks Konvergensprogram 2023
ꞏ
Maj 2023
17
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0018.png
Kapitel 2
De økonomiske udsigter
Forventningen om svag vækst i 2023 afspejler især en mærkbar tilbagegang i boliginvesteringerne og
erhvervsinvesteringerne, blandt andet fordi de høje renter først vil slå fuldt igennem i år. Husholdnin-
gernes forbrug understøttes at, at de aftalte overenskomster på arbejdsmarkedet og aftagende infla-
tion ventes at indebære reallønsfremgang, så det meste af reallønstabet i 2022 kan være indhentet i
2024. Samtidig er det forventningen, at husholdningerne vil omsætte en større andel af indkomsterne
i forbrug efter faldet i forbrugskvoten i løbet af 2022, der skal ses i sammenhæng med forsigtigheds-
opsparing. Det private forbrug ventes på den baggrund at give et væsentligt bidrag til den samlede
vækst i BNP i år. Opbremsningen i den globale økonomi vil ramme aktiviteten i Danmark gennem
udenrigshandlen, og først i 2024 ventes eksporten igen at være en vigtig drivkraft,
jf. figur 2.2.
Figur 2.2
Bidrag til BNP-vækst
Pct.-point
2
Pct.-point
2
1
1
0
0
-1
-1
-2
BNP-vækst
Eksport
2023
Privatforbrug
Private investeringer
2024
Offentlig efterspørgsel
-2
Anm.: Vækstbidragene fra de enkelte efterspøgrselskomponenter er renset for importindhold.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Beskæftigelsen fremstår robust, men på dele af arbejdsmarkedet har en vending allerede vist sig. Det
gælder især inden for bygge og anlæg. Opbremsningen i dansk økonomi vurderes dog at føre til en
tilbagegang i beskæftigelsen fra 2022 til 2024 med godt 20.000 personer,
jf. figur 2.3.
I forhold til tidli-
gere vendinger er der tale om en moderat udvikling. Det er således også forventningen, at beskæfti-
gelsen fortsat vil ligge over det strukturelle niveau, hvorfor der fortsat vil være et pres på arbejdsmar-
kedet.
18
Danmarks Konvergensprogram 2023
ꞏ
Maj 2023
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0019.png
Kapitel 2
De økonomiske udsigter
Figur 2.3
Moderat vending på arbejdsmarkedet
1.000 personer
3.300
3.200
3.100
3.000
2.900
2.800
2.700
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
2018
2020
2022
2024
1.000 personer
3.300
3.200
3.100
3.000
2.900
2.800
2.700
Anm.: Figuren viser beskæftigelsen inkl. personer på orlov.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Konjunkturvurderingen i
Danmarks Konvergensprogram 2023
svarer til vurderingen i
Økonomisk Re-
degørelse, maj 2023.
Prognosegrundlaget afspejler blandt andet den indgåede aftale om finanslov for
2023.
2.2 Forudsætninger om international økonomi og finansielle
forhold
Den internationale økonomi var sidste år præget af flere, modsat rettede kræfter. Genopretning efter
coronapandemien medvirkede til betydelig fremgang i første halvår, men bidrog samtidig til den høje
inflation, som blev forstærket af Ruslands invasion af Ukraine. Sammen med markante stigninger i
renterne lagde det en kraftig dæmper på købekraften, og væksten i mange økonomier i andet halvår
af 2022 var forholdsvis svag. For 2023 og 2024 er der udsigt til fortsat afdæmpet vækst på de danske
eksportmarkeder, da husholdningernes forbrugsmuligheder og virksomhedernes investeringer er
svækket af den høje inflation og strammere finansielle vilkår. Samtidig præger en høj grad af usikker-
hed om de økonomiske udsigter fortsat forbrugere og virksomheder. Usikkerheden er især relateret til
udviklingen i inflationen og de finansielle vilkår samt geopolitiske forhold, herunder navnlig Ruslands
krig i Ukraine. Verdensøkonomien får dog i 2023 et løft fra genåbningen af den kinesiske økonomi
efter pandemi-relaterede nedlukninger i 2022 samt et mindre kapacitetspres i de globale værdikæder.
Forudsætningerne for udviklingen i den internationale økonomi samt de finansielle forhold er baseret
på konjunkturvurderingen i
Økonomisk Redegørelse,
maj 2023. Den handelsvægtede BNP-vækst i
udlandet ventes dermed at være 1,2 pct. og 1,8 pct. i henholdsvis 2023 og 2024,
jf. tabel 2.1.
Frem mod 2030 tager forudsætningerne om udlandet udgangspunkt i den seneste prognose fra den
Internationale Valutafond. Den handelsvægtede BNP-vækst i udlandet forudsættes at være 2,0 pct. i
Danmarks Konvergensprogram 2023
ꞏ
Maj 2023
19
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0020.png
Kapitel 2
De økonomiske udsigter
gennemsnit med en aftagende profil fra 2025 til 2030. Den lidt lavere strukturelle vækst på mellem-
langt sigte skal blandt andet ses i lyset af den demografiske udvikling i mange lande med faldende
befolkningsvækst og en faldende andel af befolkningerne i alderen 25-64. Dertil kommer, at den po-
tentielle vækst i den kinesiske økonomi også hæmmes af manglende strukturel tilpasning i økono-
mien, herunder at især bygge- og anlægsinvesteringerne fortsat udgør en meget høj andel af økono-
mien.
Tabel 2.1
Forudsætninger om oliepris, dollarkurs og renter
2022
Real BNP-vækst for samhandelspartnere
Oliepris (Brent), dollar pr. tønde
Dollarkurs, kr. pr. 100 dollar
Rente 10-årig dansk statsobligation, pct.
2023
1,2
81,7
692,5
2,5
2024
1,8
80,4
686,3
2,5
2025
2,3
80,0
677,5
2,5
2030
2,0
82,9
625,0
2,8
3,0
100,8
707,9
1,5
Anm.: Real BNP-vækst for samhandelspartnere er opgjort som et vægtet gennemsnit af BNP-væksten i Danmarks 36
vigtigste samhandelslande på baggrund af landenes andel af dansk eksport baseret på vækstskøn fra den
Internationale Valutafonds seneste prognose. Den sidste kolonne er et gennemsnit af årlige vækstrater i 2026-
2030, hvor 2029-2030 er fremskrevet fladt, da den Internationeale Valutafonds prognosehorisont ender i 2028.
Kilde: Danmarks Statistik, Macrobond, Nordea Markets,
IEA World Energy Outlook 2022, IMF World Economic Outlook,
april 2023
og egne beregninger.
Siden sensommeren 2022 har der været et fald i energipriserne. Det gælder især prisen på naturgas,
selvom eksporten af naturgas fra Rusland til Europa er næsten udfaset. Det skal blandt andet ses på
baggrund af, at EU-landene lykkedes med at fylde lagrene af naturgas inden vinteren 2022-2023 og
et forholdsvist mildt vejr henover vinteren 2022-2023. Der er dog fortsat udsigt til et væsentligt højere
niveau for prisen på naturgas end før coronapandemien. Den højere pris på naturgas betyder sam-
men med en omstilling af energiproduktionen og efterspørgslen i lyset af den grønne omstilling, at pri-
sen på elektricitet også ventes at forblive på et væsentligt højere niveau end før 2021.
Olieprisen er også faldet siden sommeren 2022, hvilket skal ses på baggrund af svagere internatio-
nale vækstudsigter samt den mindskede usikkerhed om betydningen af Ruslands invasion af Ukraine
for oliemarkedet. OPEC-landene har dog i april truffet beslutning om at reducere deres olieproduktion,
hvilket har bidraget til at løfte olieprisen lidt igen. Olieprisen forudsættes på baggrund af den sædvan-
lige metode, som indregner futurespriser og de seneste scenarier fra Det Internationale Energiagen-
tur, at ligge omtrent konstant på ca. 81 dollar pr. tønde i 2023 og 2024,
jf. boks 2.1.
Dermed er der
udsigt til, at olieprisen fortsat vil være på et højere niveau end i årene før coronapandemien.
Inflationen nåede i løbet af 2022 det højeste niveau siden 1980’erne i mange lande, men den er afta-
get i de seneste måneder, navnlig på baggrund af lavere priser på energi samt såkaldte basiseffekter.
Basiseffekterne skyldes, at prisstigningstakten opgøres i forhold til samme måned året før. Eftersom
prisniveauet i mange lande allerede havde fået et betydeligt løft i starten af 2022 betyder det, at pris-
stigningstakten aftager i starten af 2023, selvom prisniveauet fortsat er højt relativt til de foregående
år, og de reale indkomster er faldet i mange lande.
20
Danmarks Konvergensprogram 2023
ꞏ
Maj 2023
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0021.png
Kapitel 2
De økonomiske udsigter
Den høje inflation har ført til, at centralbankerne verden over har sat renterne op i det højeste tempo i
flere årtier, og de finansielle markeder forventer yderligere pengepolitiske renteforhøjelser fra ECB. I
USA er der dog en forventning om, at toppen i de pengepolitiske renter er nået, og for euroområdet er
forventningen også at toppen snart bliver nået. Det skal ses i lyset af en forventning om fortsat afta-
gende inflation og svagere økonomisk vækst, som efterhånden også ventes at føre til en svagere ud-
vikling på arbejdsmarkederne.
Både ECB og den amerikanske centralbank har betonet, at udviklingen i de pengepolitiske renter vil
afhænge af, hvorvidt inflationen er holdbart på vej til at indfri inflationsmålsætningen. I prognosen er
det i overensstemmelse med markedsforventninger lagt til grund, at ECB på de kommende rentemø-
der sætter de pengepolitiske renter yderligere op, hvorefter der ikke ventes yderligere stramninger. I
løbet af 2. halvår 2024 forventes der gradvise pengepolitiske rentenedsættelser. For den amerikan-
ske centralbank ventes der ikke yderligere renteforhøjelser, men renten forventes at forblive konstant
frem til foråret 2024, hvorefter der er indregnet gradvise rentenedsættelser i 2024.
Forventningen om en strammere pengepolitik blev hurtigt indregnet i markedsrenterne, som steg mar-
kant i 2022. Hvor renten på danske statsobligationer med 10-årig løbetid ved indgangen til 2022
havde en effektiv rente på omtrent 0,0 pct., er renten steget til omtrent 2,6 pct. i starten af maj 2023.
På baggrund af markedsforventninger i begyndelsen af april er det lagt til grund, at renten på danske
10-årige statsobligationer vil ligge omkring 2,5 pct. i 2023 og 2024. Renten på 30-årige fastforrentede
realkreditobligationer skønnes at ligge på omtrent 4,6 pct. i begge år.
Turbulensen på de finansielle markeder i marts og begyndelsen af april som følge af først krakket i
Silicon Valley Bank og efterfølgende den tvungne overtagelse af Credit Suisse ser ud til at være afta-
get i betydelig grad. Der er dog fortsat usikkerhed om regionale banker i USA, og i slutningen af april
blev endnu en større regional bank i USA overtaget af den amerikanske indskydergarantifond. Men
faldet i de lange renter, der umiddelbart indtraf efter uroen i banksektoren i marts, er nu stort set re-
verseret, og udsvingene på markederne er aftaget. Uroen ser således ikke ud til at få en større effekt
på de økonomiske udsigter, men er et eksempel på, at der pludseligt kan opstå turbulens, og at hø-
jere renter kan vise sig at påvirke økonomien i højere grad end indregnet. I USA er der en forventning
om, at især de regionale bankers mulighed for at yde lån er blevet påvirket som følge af behov for
øget likviditetsberedskab og faldende indskud, og undersøgelser peger også på stramninger af ban-
kernes udlånsvilkår over for kunderne.
Frem mod 2030 er det lagt til grund, at de lange renter stiger en anelse, således at renten på 10-årige
danske statsobligationer når op på 2,8 pct. Dermed er det indregnet, at renterne vil forblive på et væ-
sentligt højere niveau end i årene før coronapandemien.
Danmarks Konvergensprogram 2023
ꞏ
Maj 2023
21
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0022.png
Kapitel 2
De økonomiske udsigter
Boks 2.1
Fremskrivning af oliepriser med IEA's forskellige scenarier
De senere år har der været markante udsving i prisen på råolie, hvilket især kan henføres til coronapandemien og
sidenhen Ruslands invasion af Ukraine. Siden sommeren 2022 er olieprisen faldet, især som følge af forventning
om lavere efterspørgsel på grund af udsigterne til svagere økonomisk vækst. Olieprisen skønnes til 81,6 dollar pr.
tønde på årsbasis i 2023 og 80,8 dollar pr. tønde i 2024,
jf. figur
a.
Skønnet for olieprisen er udarbejdet efter den sædvanlige metode på baggrund af den aktuelle oliepris, den seneste
udvikling i markedsforventningerne til olieprisen (futurespriser) og Det Internationale Energiagenturs (IEA) seneste
fremskrivning af olieprisen i Stated Policies-scenariet fra
World Energy Outlook 2022.
I de første 5 måneder baseres
skønnet på futurespriserne, mens der i fremskrivningen herefter tillægges lige vægt til futurespriser og IEA’s scena-
rie. Sammenvejningen af futurespriser og IEA’s scenarie afspejler hensynet til dels at inddrage markedsinformation,
dels relevant information fra IEA’s fremskrivning af udbud og efterspørgsel på længere sigt. På lang sigt forudsættes
olieprisen at vokse med vækstraterne fra IEA’s Stated Policies-scenarie, men fra niveauet bestemt af sammenvej-
ningen mellem futurespriser og IEA’s niveau fra Stated Policies-scenariet.
IEA’s
World Energy Outlook 2022
indeholder scenarier for den globale energisektor, som blandt andet beskriver
udviklingen i energiforbrug, CO
2
-udledninger og olieprisen på længere sigt. I forhold til IEA’s rapport fra efteråret
2021 er udgangspunktet for olieprisen markant højere (2021-prisen), mens fremskrivningen for olieprisen i 2030 i
Stated Policies-scenariet er ca. 5 dollar højere. Stated Policies-scenariet afspejler udviklingen med den nuværende
politik inkl. udmeldte konkrete politiske initiativer. Det gælder fx EU-Kommissionens
Fit for 55-pakke
fra juli 2021,
som blandt andet indeholder forslag til at nå 2030-mål om CO
2
-reduktioner.
Ud over Stated Policies-scenariet indeholder IEA’s rapport en fremskrivning med alternative scenarier. Announced
Pledges-scenariet er et nyt scenarie, hvor det antages, at alle regeringers udmeldte klimamål overholdes, herunder
også langsigtede målsætninger om nettoudledninger på nul. Net Zero Emissions by 2050-scenariet afspejler en ud-
vikling, hvor den globale nettoudledning af CO
2
er nul i 2050, og scenariet opfylder centrale FN-målsætninger. Un-
der disse scenarier udfases energi fra fossile brændstoffer hurtigere end i Stated Policies-scenariet, og olieprisen
ligger derfor lavere,
jf. figur b.
Figur a
Olieprisfremskrivning i Økonomisk
Redegørelse
US dollar pr. tønde
140
120
100
80
60
40
20
0
2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024
US dollar pr. tønde
140
120
100
80
Figur b
Olieprisfremskrivning med IEA's forskellige
scenarier
US dollar pr. tønde
120
100
80
60
60
40
20
0
US dollar pr. tønde
120
100
80
60
40
20
0
2027
2029
Net Zero Emissions by 2050
Futures
40
20
0
2019
2021
2023
Stated Policies
Announced Pledges
2025
Anm.: Nominelle oliepriser.
Kilde: Macrobond, IEA:
World Energy Outlook 2022
og egne beregninger.
22
Danmarks Konvergensprogram 2023
ꞏ
Maj 2023
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0023.png
Kapitel 2
De økonomiske udsigter
2.3 Mellemfristede udsigter for vækst og beskæftigelse
I den mellemfristede fremskrivning er det beregningsteknisk lagt til grund, at konjunkturerne vil nor-
malisere sig efter højkonjunkturen i 2021-2023. Det betyder, at økonomien vil være på linje med det
strukturelle niveau i 2027 og fremover,
jf. figur 2.4.
Figur 2.4
Den høje BNP-vækst afspejles i et stort
konjunkturgab…
Pct. af BNP
6
4
2
0
-2
-4
-6
2000
2005
2010
BNP-vækst
2015
2020
2025
2030
Outputgab
Pct. af BNP
6
4
2
0
-2
-4
-6
Figur 2.5
… og en beskæftigelse, som overstiger det
strukturelle niveau
1.000 personer
3.100
3.000
2.900
2.800
2.700
2.600
2.500
2000
2005
2010
2015
2020
2025
2030
Faktisk beskæftigelse
1.000 personer
3.100
3.000
2.900
2.800
2.700
2.600
2.500
Strukturel beskæftigelse
Anm.: Outputgabet angiver, hvor langt produktion (BVT) skønnes at befinde sig fra det strukturelle niveau. Beskæfti-
gelsen er opgjort ekskl. orlovspersoner. Den fuldt optrukne lodrette linje indikerer sidste data-år, og den stiplede
linje viser overgang til de mellemfristede år.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
I 2023 skønnes den faktiske beskæftigelse at være højere end det skønnede strukturelle niveau, dvs.
den beskæftigelse som er foreneligt med en stabil løn- og prisudvikling. På linje med outputgabet
lægges det beregningsteknisk til grund, at beskæftigelsesgabet normaliseres frem mod 2027, hvoref-
ter udviklingen på arbejdsmarkedet er strukturel. Konkret forudsættes det, at den faktiske beskæfti-
gelse falder frem mod udgangen af konjunkturnormaliseringen med ca. 45.000 personer i årene
2024-2027. Det skal ses i lyset af de meget store beskæftigelsesgab i indeværende og sidste år, som
afspejler et historisk højt og uholdbart pres på arbejdsmarkedet. Den strukturelle beskæftigelse ven-
tes at stige med ca. 15.000 personer i samme periode,
jf. figur 2.5.
Forbrugskvoten var i 2022 lav i forhold til et historisk gennemsnit,
jf. figur 2.6.
Udviklingen i privat for-
bruget skal ses i sammenhæng med en stigende tendens til forsigtighedsopsparing og de store op-
sparinger, husholdninger opbyggede under coronapandemien. Det er forudsat i fremskrivningen, at
forbrugskvoten gradvist normaliseres frem mod 2030, til et niveau tæt på det historiske gennemsnit.
Samlet set forudsættes det private forbrug at vokse med ca. 1,9 pct. om året fra 2023 til 2030. Det
skal blandt andet ses i lyset af en tilbagevenden til strukturelle økonomiske forhold, herunder private
forbrugstendenser.
Danmarks Konvergensprogram 2023
ꞏ
Maj 2023
23
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0024.png
Kapitel 2
De økonomiske udsigter
Det højere renteniveau slår igennem på investeringskvoten frem mod 2025, hvor der blandt andet er
et fald i bolig- og erhvervsinvesteringerne. I de efterfølgende år frem mod 2030 forudsættes det be-
regningsteknisk, at investeringskvoten stiger,
jf. figur 2.7.
Det skal ses i lyset af et forudsat moderat
fald i renterne i 2024, som efterfølgende normaliseres ved et langsommere tempo end de rentestig-
ninger, der har karakteriseret den globale økonomi siden Ruslands invasion af Ukraine og den tilta-
gende inflation.
Figur 2.6
Forbrugskvoten stiger efter 2025…
Figur 2.7
… mens den private sektors investeringskvote
ligger relativt stabilt
Pct. af privat BVT ekskl. råstof
24
22
20
Pct. af privat BVT ekskl. råstof
24
22
20
18
16
14
2000
2005
2010
2015
2020
2025
2030
Pct. af disponibel indkomst
110
105
100
95
90
85
80
2000
2005
2010
2015
Pct. af disponibel indkomst
110
105
100
95
18
90
85
80
2020
2025
2030
16
14
Anm.: Investeringskvoten er opgjort som faste bruttoinvesteringer inkl. boliginvesteringer i den private sektor i forhold
til værditilvæksten i den private sektor ekskl. råstofindvinding.
Kilde: Danmarks Statstik og egne beregninger.
Produktionspotentialet skønnes at stige med gennemsnitligt knap 1,7 pct. om året fra 2020 og frem til
2024. Det er et udtryk for en udvidelse af den strukturelle arbejdsstyrke og en løbende vækst i timepro-
duktiviteten,
jf. tabel 2.2.
Fra 2025 til 2030 fremskrives produktionspotentialet med 1,0 pct. om året,
primært som følge af en tiltagende timeproduktivitet. Den lavere økonomiske vækst i årene efter 2024
skal også ses i lyset af den til grund lagte konjunkturnormalisering, der indebærer en trægere udvikling
i økonomien, mens produktionspotentialet tilpasser sig til de strukturelle niveauer.
24
Danmarks Konvergensprogram 2023
ꞏ
Maj 2023
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0025.png
Kapitel 2
De økonomiske udsigter
Tabel 2.2
Bidrag til vækst i produktionspotentialet for hele økonomien
2000-2007
Gns. vækst pr. år, pct.
1) Produktionspotentiale
(ekskl. råstofsektor)
Heraf bidrag fra
- Timeproduktivitet
- Strukturel ledighed
- Strukturel arbejdsstyrke
- Trend arbejdstid
2) Konjunktur mv.
1)
3) Faktisk BVT (1+2)
4) Nettoafgifter
5) Faktisk BNP (3+4)
1,1
0,3
0,4
0,0
0,1
1,8
0,1
1,9
1,2
0,3
-0,5
-0,3
-3,3
-2,2
-0,5
-2,7
1,5
0,0
0,6
-0,4
0,1
1,8
0,0
1,8
1,2
0,0
0,7
-0,2
0,1
1,8
-0,1
1,7
1,0
0,0
0,1
0,0
-0,2
1,0
-0,1
0,9
1,6
0,9
1,6
1,7
1,2
2008-2009
2010-2019
2020-2024
2025-2030
Anm.: Der er usikkerhed forbundet med skønnet for potentiel vækst i delperioder, herunder bidragene fra de enkelte
komponenter. På grund af afrunding svarer summen af enkeltkomponenterne ikke nødvendigvis til totalen.
1) Dækker over bidrag fra konjunktur samt vækstbidrag fra råstofsektoren.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Danmarks Konvergensprogram 2023
ꞏ
Maj 2023
25
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0026.png
Kapitel 2
De økonomiske udsigter
2.4 Boligpriser
Efter kraftig fremgang på boligmarkedet under coronapandemien er udviklingen vendt. Omsætningen
på boligmarkedet er faldet markant, og der har været tilbagegang i boligpriserne siden foråret 2022.
Således lå priserne på enfamiliehuse set for hele landet under ét i 4. kvartal 2022 knap 7 pct. under
toppen i 1. kvartal 2022,
jf. figur 2.8.
Priserne ventes at falde yderligere 6 pct. igennem 2023, og for
året som helhed ventes huspriserne at være 9,2 pct. lavere end i 2022. Selvom huspriserne igen ven-
tes at begynde at stige i løbet af 2024 vil prisfaldene igennem 2023 også betyde, at huspriserne for
2024 set under ét vil ligge 0,5 pct. lavere end i 2023.
Figur 2.8
Markant fald i huspriserne siden 1. kvartal 2022
Indeks (2021=100)
120
Indeks (2021=100)
120
Figur 2.9
Som følge af højere boligrenter
Pct.
10
8
Pct.
10
8
6
4
2
0
-2
1998 2001 2004 2007 2010 2013 2016 2019 2022
Kort
Lang
100
100
6
80
80
4
2
60
60
0
40
2000
2004
2008
2012
2016
2020
2024
40
-2
Anm.: Egen sæsonkorrektion i figur 2.8. I figur 2.9 benyttes som obligationer henholdsvis 30-årige, fastforrentede,
konverterbare obligationer (den lange rente) og inkonverterbare stående obligationer med resterende løbetid på
under 2 år, der ligger bag ydelse af rentetilpasningslån (den korte rente).
Kilde: Danmarks Statistik, Finans Danmark og Macrobond.
Faldet i boligpriserne skal især ses i lyset af højere renter som har ført til en markant stigning i låne-
omkostningerne ved køb af ejerbolig, hvilket alt andet mindsker det beløb som den almindelige bolig-
køber kan opnå finansiering til og dermed betale for en ejerbolig. Ved indgangen til 2022 var renten
på 30-årige fastforrentede realkreditobligationer på omtrent 1,8 pct., mens den i slutningen af april
2023 var på 4,8 pct. Dermed er den effektive lange obligationsrente steget omtrent 3 pct.-point. Ren-
terne på realkreditlån med kort rentetilpasning er også steget markant. Hvor der indtil starten af 2022
var tale om en negativ rente på lån med variabel rente, er renten i april 2023 steget til 3,4 pct.
Højere leveomkostninger som følge af den høje inflation er også med til at lægge en dæmper på bo-
ligmarkedet. Den lavere købekraft hos husholdningerne mindsker alt andet lige boligkøbernes låne-
muligheder, da der er et mindre beløb tilbage til overs efter nødvendige udgifter til fx mad, varme,
elektricitet mv. som kan bruges på renteudgifter og afdrag. Denne udvikling afspejles også i kreditin-
stitutternes lånevilkår til husholdningerne, der er blevet strammet op i den seneste tid ifølge National-
bankens udlånsundersøgelse.
26
Danmarks Konvergensprogram 2023
ꞏ
Maj 2023
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0027.png
Kapitel 2
De økonomiske udsigter
På længere sigt vil de nye regler for boligbeskatning, der implementeres i 2024, bidrage til at stabili-
sere udsving i boligpriserne. Analyser fra Nationalbanken i 2017 og Skatteministeriet i 2018 peger på,
at det vil føre til lidt lavere priser på ejerlejligheder, mens det omvendt vil have en svagt positiv effekt
for prisudviklingen på enfamiliehuse set for hele landet. Effekterne på boligpriserne skal ses i lyset af,
at boligskatter for købere efter 2024 vil være højere for lejligheder end under det eksisterende sy-
stem, hvilket blandt andet skal ses i lyset af højere grundværdier for ejerlejligheder. For enfamiliehuse
set under ét vil boligskatterne derimod være en smule lavere.
Efter 2024 er det i indeværende fremskrivning lagt til grund, at de lange realkreditrenter vil forblive på
omtrent nuværende niveauer. Samtidig er husholdningernes finansielle omkostninger ved et køb af et
gennemsnitligt enfamiliehus tæt på et gennemsnitligt niveau, historisk set, selvom den er steget mar-
kant siden starten af 2022. På den baggrund forventes prisudviklingen på enfamiliehuse frem mod
2030 at være moderat, på et niveau der matcher udviklingen i indkomsterne og byggeomkostnin-
gerne.
2.5 Betalingsbalancen
Danmarks overskud på betalingsbalancens løbende poster skønnes i år og næste år at falde tilbage
fra et historisk højt niveau i 2022. Overskuddet på betalingsbalancen udgjorde i 2022 367 mia. kr.
svarende til 13,1 pct. af BNP,
jf. figur 2.10.
Det var en markant stigning på 4,1 pct.-point i forhold til
2021 og afspejlede i høj grad de høje søfragtrater, som grundet den danske eksport af søtransport
forbedrede det danske bytteforhold og handelsbalance. Nettoeksporten af søtransport udgjorde 9,2
pct. af BNP, hvilket er en stigning på 3,9 pct.-point i forhold til 2021, svarende til størstedelen af stig-
ningen i det samlede overskud.
Figur 2.10
Betalingsbalancens løbende poster
Pct. af BNP
16
12
8
4
0
-4
2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024
Varebalancen
Tjenestebalancen
Løn- og formueindkomst
Løbende overførsler
Løbende poster i alt
Pct. af BNP
16
12
8
4
0
-4
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Samlet set skønnes det, at overskuddet på betalingsbalancen falder til omkring 8�½ pct. af BNP i 2023
og 2024. Det er omtrent på niveau med gennemsnittet i perioden siden 2010. Faldet dækker blandt
Danmarks Konvergensprogram 2023
ꞏ
Maj 2023
27
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0028.png
Kapitel 2
De økonomiske udsigter
andet over, at søfragtraterne er faldet til et niveau, der omtrent svarer til priserne før coronapande-
mien, hvilket bringer det ekstraordinært høje bidrag fra salget af tjenesteydelser sidste år ned i et
mere normalt leje. Til gengæld skønnes også energipriserne at falde, hvilket vil mindske det negative
bidrag fra handlen med energi til betalingsbalancen løbende poster i 2023 og 2024.
På tværs af sektorer bidrog især husholdningerne og de ikke-finansielle selskaber til en øget nettofor-
dringserhvervelse over for udlandet, som er modstykket til det høje betalingsbalanceoverskud i 2022.
Husholdninger sparede mere op og forbrugte mindre af deres disponible indkomst i 2022 i forhold til
året før. Dette kan blandt andet tilskrives et relativt højt forbrug i 2021 som følge af formuestigninger
og opsparet efterspørgsel gennem coronanedlukningerne, der normaliseredes i 2022. Derudover be-
tød rentestigningerne og afmatningen på boligmarkedet, at danskerne investerede mindre i boliger.
Husholdningernes opsparingsoverskud skønnes fortsat at stige frem mod 2024, mens de ikke-finan-
sielle selskaber og den offentlige sektor skønnes at trække den samlede nettofordringserhvervelse,
og derved betalingsbalance, ned.
28
Danmarks Konvergensprogram 2023
ꞏ
Maj 2023
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0030.png
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0031.png
Bilag 2.1 Nøgletal for dansk
økonomi 2021-2030
Bilagstabel 2.1
Nøgletal for dansk økonomi 2021-2030
Konjunkturår
2021
Reale vækstrater (pct.)
BNP
BVT
Outputgab (pct. af BVT)
Efterspørgsel, realvækst, pct.
Privat forbrug
Offentligt forbrug
1)
Faste bruttoinvesteringer
Eksport
Import
Pris og lønudvikling, stigning, pct.
Timelønninger
Forbrugerpris
Betalingsbalance mv., pct. af BNP
Betalingsbalance
Privat finansiel opsparing
Arbejdsmarked og produktivitet
Beskæftigelsesvækst (pct.)
Strukturel arbejdsstyrkevækst (pct.)
Strukturel beskæftigelsesvækst (pct.)
Bruttoledighed (pct. af arbejdsstyrken)
Timeproduktivitet, hele økonomien
Timeproduktivitet, private byerhverv
2,2
0,5
0,5
3,5
1,2
1,4
4,3
2,0
2,2
2,4
0,2
1,2
0,0
0,5
0,5
2,9
1,3
1,7
-0,9
0,1
0,2
3,1
2,2
2,3
-0,5
0,1
0,2
3,4
1,1
1,3
0,1
0,1
0,1
3,6
1,0
1,3
9,0
5,5
13,1
10,0
8,4
6,8
8,5
8,2
7,4
7,6
4,2
4,8
2,9
2,1
3,6
7,4
4,4
4,3
5,3
3,0
3,4
2,2
3,1
1,9
4,2
3,6
6,1
8,0
8,0
-2,3
-3,5
12,1
8,6
4,2
0,5
0,6
-9,2
3,1
-0,5
1,3
1,8
-1,7
3,7
2,8
2,4
1,8
0,8
2,1
4,0
2,1
1,3
0,8
2,4
3,1
4,9
5,1
2,3
3,8
4,7
3,1
0,6
0,6
2,0
1,4
1,5
1,2
0,7
0,7
0,0
1,1
1,3
0,0
2022
2023
2024
Beregningsteknisk
forløb
2025-
2028-
2027
2030
Anm.: Forløbet i 2025-2030 er beregningsteknisk. 1) Den offentlige forbrugsvækst i 2021 og 2022 er opgjort ved
outputmetoden. Den skønnede offentlige forbrugsvækst i 2023-2024 er beregningsteknisk forudsat ens ved hhv.
input- og outputmetoden.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Danmarks Konvergensprogram 2023
ꞏ
Maj 2023
31
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0032.png
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0033.png
3. Offentlig saldo og gæld frem
til 2030
3.1 Den faktiske offentlige saldo
Den faktiske offentlige saldo er ifølge Danmarks Statistiks foreløbige nationalregnskabstal for 2022
opgjort til 3,3 pct. af BNP.
1
Det er en forbedring på ca. 0,4 pct. af BNP sammenlignet med skønnet i
Økonomisk Redegørelse, marts 2023.
Der skønnes et overskud på den faktiske offentlige saldo på
1,9 pct. af BNP i 2023 og 0,6 pct. af BNP i 2024,
jf. tabel 3.1.
I forhold til vurderingen i Økonomisk Redegørelse i marts er det skønnede overskud i 2023 opjusteret
med 0,3 pct. af BNP, hvilket blandt andet skal ses i lyset af højere skønnede indtægter fra kilde- og
selskabsskatter mv.
Tabel 3.1
Oversigt over den faktiske offentlige saldo
2022
Pct. af BNP
Offentlig saldo
3,3
1,9
0,6
0,4
-0,2
0,0
-0,2
-0,4
-0,5
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
Anm.: Den faktiske offentlige saldo er opgjort efter den beregningstekniske udmøntning af den underliggende
forbedring af den strukturelle saldo,
jf. kapitel 1.
I årene 2024-2026 er forbedringen indregnet i en makroreserve
uden for udgiftsloft, som udmøntes i forbindelse med regeringens kommende 2030-plan. I årene 2027-2030
indregnes forbedringen som en forøgelse af den højest mulige offentlige forbrugsvækst.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Skønnene for den faktiske saldo er behæftet med stor usikkerhed, herunder på grund af de meget
volatile indtægter fra pensionsafkastskatten og som følge af, at de offentlige finanser i Danmark er
meget følsomme over for konjunkturudviklingen.
Saldoen for de offentlige delsektorer
De offentlige delsektorer består af staten, kommuner og regioner samt sociale kasser og fonde. I
Danmark er det som udgangspunkt kun statens saldo, der kan afvige markant fra balance, navnligt
set over en årrække. Overskuddet på statens saldo skønnes til 1,9 pct. af BNP i 2023,
jf. tabel 3.2.
Regnskabstallene viste blandt andet lavere offentlige forbrugsudgifter (-4,7 mia. kr.) og et lavere niveau for de offentlige
investeringer (-4,3 mia. kr.) i forhold til
Økonomisk Redegørelse, marts 2023,
hvor de offentlige forbrugsudgifter og investerin-
ger på baggrund af de foreløbige kvartalsvise nationalregnskabstal blev skønnet til henholdsvis 620 mia. kr. og 90 mia. kr.
1
Danmarks Konvergensprogram 2023
ꞏ
Maj 2023
33
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0034.png
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2030
Saldoen for kommuner og regioner antages beregningsteknisk at udvise balance i hele fremskrivnin-
gen, dvs. fra og med 2023. Den kommunale sektors saldo skal som udgangspunkt være i balance op-
gjort på kassebasis, men opgjort på nationalregnskabsform kan der i enkelte år være overskud eller
underskud.
2
Saldoen for de sociale kasser og fonde er ligeledes forudsat at være i balance i hele
fremskrivningsperioden.
Tabel 3.2
Oversigt over den faktiske offentlige saldo for de offentlige delsektorer
2022
Pct. af BNP
Staten
Kommuner og
regioner
Sociale kasser og
fonde
3,3
0,0
0,0
1,9
0,0
0,0
0,6
0,0
0,0
0,4
0,0
0,0
-0,2
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
-0,2
0,0
0,0
-0,4
0,0
0,0
-0,5
0,0
0,0
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
Anm..: Den faktiske offentlige saldo er opgjort efter udmøntningen af den underliggende forbedring af den strukturelle
saldo,
jf. kapitel 1.
I årene 2024-2026 er forbedringen indregnet i en makroreserve uden for udgiftsloft, som
udmøntes i forbindelse med regeringens kommende 2030-plan. I årene 2027-2030 indregnes forbedringen som
en forøgelse af den højest mulige offentlige forbrugsvækst.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
3.2 Strukturel saldo
Den strukturelle saldo er et beregnet mål for den underliggende stilling på de offentlige finanser ved
den givne finanspolitik. Den strukturelle saldo renses – i modsætning til den faktiske saldo – for virk-
ningen af konjunkturudsving og en række andre midlertidige forhold og er derfor et mere robust mål
for den underliggende stilling på de offentlige finanser.
Den mellemfristede fremskrivning i
Danmarks Konvergensprogram 2023
er baseret på en opdateret
konjunkturvurdering samt nye politiske aftaler og nye oplysninger mv. I de opdaterede konjunkturvur-
deringer siden august 2022 – som lå til grund for den seneste mellemfristede fremskrivning – er den
strukturelle saldo forbedret mærkbart i 2022-2024,
jf. tabel 3.3.
Forbedringerne afspejler blandt andet
en opjustering af den strukturelle beskæftigelse, der særligt kan tilskrives en stor nettoindvandring i
2022 og dermed øget udenlandsk arbejdskraft. Dette løft af arbejdsstyrken er forudsat at vare ved i
de efterfølgende år. I 2022 afspejler forbedringen af den strukturelle saldo blandt andet også et stort
offentligt mindreforbrug i Danmarks Statistiks foreløbige regnskabstal. Hertil kommer en række øvrige
forhold, der er nærmere beskrevet i
Økonomisk Redegørelse,
marts 2023 og maj 2023.
2
Med udligningsreformen blev aftaleparterne enige om varigt at videreføre det midlertidige ekstraordinære likviditetstilskud
på 3,5 mia. kr. med henblik på at styrke kommunernes mulighed for langsigtet planlægning. 1,5 mia. kr. fordeles efter ind-
byggertal, mens resten af tilskuddet fordeles efter kriterier for lavt beskatningsgrundlag og højt strukturelt underskud.
34
Danmarks Konvergensprogram 2023
ꞏ
Maj 2023
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0035.png
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2030
Tabel 3.3
Skøn for den strukturelle saldo frem mod 2030
2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030
Pct. af BNP
Danmarks Konvergensprogram 2023,
maj 2023
Økonomisk Redegørelse,
marts 2023
2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2026,
august 2022
1,8
1,2
0,3
0,8
0,7
0,4
0,6
0,6
0,2
0,4
-
0,0
0,2
-
-0,1
0,0
-
-0,2
-0,2
-
-0,3
-0,4
-
-0,4
-0,5
-
-0,5
Kilde:
2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2026,
august 2022 og
Økonomisk Redegørelse,
marts 2023 samt egne bereg-
ninger.
I den opdaterede mellemfristede fremskrivning til
Danmarks Konvergensprogram 2023
er der udsigt
til en underliggende forbedring af den strukturelle saldo (før udmøntninger) på 0,3-0,4 pct. af BNP i
2025-2030 årligt i forhold til seneste fremskrivning i
2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2026,
august 2022. De underliggende forbedringer af den strukturelle saldo afspejler særligt, at løftet af ar-
bejdsstyrken i 2022 – og dermed opjusteringen af den strukturelle beskæftigelse – er forudsat at vare
ved i fremskrivningen. Hertil kommer en forbedring fra blandt andet højere skønnede strukturelle ak-
tieskatteindtægter, mens blandt andet lavere fremskrevne ejendomsskatter trækker i modsat retning.
I 2030 er der udsigt til en underliggende forbedring af den strukturelle saldo (før udmøntning) på 0,4
pct. af BNP i forhold til seneste fremskrivning i
2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2026,
au-
gust 2022. Inden for regeringens mellemfristede mål på -0,5 pct. af BNP i 2030 er der således rum til
yderligere finanspolitiske disponeringer. Den underliggende forbedring af den strukturelle saldo i 2030
er udmøntet til et større finanspolitisk råderum, der beregningsteknisk indgår som offentligt forbrug.
Den strukturelle saldo er således – efter udmøntning – uændret i 2030 i forhold til fremskrivningen i
august 2022.
I 2025-2029 er der beregningsteknisk forudsat en delvis udmøntning af de underliggende forbedringer
af den strukturelle saldo – svarende til en lineær indfasning af 2030-udmøntningen – som er indreg-
net i et større råderum. Konkret er den beregningstekniske udmøntning indregnet i det offentlige for-
brug i 2027-2029 og i en makroreserve uden for udgiftslofterne i 2025-2026. Der vil blive taget politisk
stilling til stien for den strukturelle saldo frem mod 2030 mv., når regeringen senere fremlægger sin
2030-plan, og i den forbindelse præsenterer den samlede økonomiske politik frem mod 2030.
Fra faktisk til strukturel saldo
Beregningen af den strukturelle saldo foretages ved, at den faktiske offentlige saldo korrigeres for de
udsving, der vurderes at følge af konjunkturerne og en række midlertidige forhold. Det drejer sig
blandt andet om indtægterne fra pensionsafkastskatten, som ofte fluktuerer ganske meget fra år til år,
og indtægterne fra selskabsskat. Herudover korrigeres den faktiske offentlige saldo for en række en-
gangsforhold, der kan have en betydelig størrelsesorden i de enkelte år. Den strukturelle saldo i et
givet år er dermed et skøn for, hvor stort det offentlige over- eller underskud ville have været ved den
givne finanspolitik i en normal situation, hvor den økonomiske aktivitet hverken er særskilt høj eller
lav, og hvor de offentlige finanser samtidig ikke er påvirket af andre midlertidige forhold.
Den strukturelle saldo beregnes til 0,8 pct. af BNP i 2023 med udgangspunkt i skønnet for den fakti-
ske offentlige saldo på 1,9 pct. af BNP,
jf. tabel 3.4
(pkt. 1).
Danmarks Konvergensprogram 2023
ꞏ
Maj 2023
35
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0036.png
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2030
Tabel 3.4
Fra faktisk til strukturel saldo
2022
Pct. af BNP
1. Faktisk saldo
Heraf bidrag til den faktiske saldo fra:
2. Konjunkturgab
3. Selskabsskat
1)
4. Registreringsafgift
5. Aktieskat
6. Pensionsafkastskat
7. Nordsøindtægter
2)
8. Nettorentebetalinger og udbytter
1)
9. Specielle budgetposter
3)
10. Øvrige forhold
4)
Heraf covid-19-relaterede tiltag
11. Strukturel saldo (1-2-3-4-5-6-7-8-9-10)
5)
Illustrativ strukturel saldo inkl. covid-19-engangsforhold
6)
2,4
0,7
-0,3
0,4
-0,7
0,0
-0,1
0,0
-0,8
-0,6
1,8
1,2
1,9
0,5
-0,3
0,0
-0,9
-0,1
0,2
-0,3
0,0
0,0
0,8
0,7
1,2
0,3
-0,3
0,0
-0,9
0,0
0,2
-0,5
-0,1
0,0
0,6
0,5
0,8
0,1
0,0
0,0
-0,8
0,1
0,0
-0,1
0,0
0,0
0,4
0,3
0,4
0,0
0,0
0,0
-0,7
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,2
0,1
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
0,0
0,0
3,3
1,9
0,6
0,4
-0,2
0,0
2023
2024
2025
2026
2027
7)
Ekskl. indtægter vedrørende aktiviteter i Nordsøen.
Det strukturelle niveau er baseret på det strukturelle provenu, der blev beregnet ved fastsættelse af udgiftslofter-
ne justeret for holdbarhedsvirkningen af ændringer i de fremtidige nordsøprovenuer i forhold til skønnet ved
loftfastsættelsen. Herudover justeres provenuet for de direkte konsekvenser for nordsøindtægterne af
Aftale om
inflationshjælp
(februar 2023).
3)
Der er korrigeret for en række udgifter direkte relateret til covid-19 i 2022-2024 (som efter 2022 kun vedrører
ekstraordinære merudgifter i forbindelse med erstatningsaftale til minkavlere og følgeerhverv mv.). I 2022-2024
er der endvidere korrigeret for tilbagebetaling af ejendomsskatter som følge af
Forlig om tryghed om boligbeskatningen
(maj 2017). I 2022 er der korrigeret for udbetaling af efterlønsbidrag i forbindelse med
Aftale om ny ret til tidlig
pension
(oktober 2020). I 2022 er der desuden korrigeret for ekstraordinære bødeindtægter. I 2024 er der
korrigeret for skønnet for den budgetkorrektion, der aktuelt kan forventes i forbindelse med budgetlægningen
som følge af reviderede pris- og lønskøn for 2023.
4)
Der er korrigeret for en række udgifter (netto) direkte relateret til håndtering af covid-19 i 2022-2025 (som efter
2022 kun vedrører ekstraordinære merudgifter i forbindelse med erstatningsaftale til minkavlere og følgeerhverv
mv.). I 2022 og frem er der korrigeret for afvigelser fra balance mellem indtægter og udgifter i AUB-ordningen. I
2024 er der i øvrige forhold korrigeret for skønnet for den budgetkorrektion, der aktuelt kan forventes i
forbindelse med budgetlægningen som følge af reviderede pris- og lønskøn for 2023. Der er også korrigeret for
investeringen i kampfly, som planlægges i perioden 2021-2026, men som påvirker den strukturelle saldo gennem
et syvårs glidende gennemsnit. Øvrige forhold indeholder endvidere forskelle i tilsagnsniveau og afløb for
udviklingsbistanden og omregning fra pct. af faktisk BNP til pct. af strukturelt BNP.
5)
Strukturel saldo opgjort i pct. af strukturelt BNP.
6)
Opgjort inkl. covid-19-engangsforhold samt hertil relateret tilbageløb på selskabsskat og aktieskat.
7)
I 2027 og frem forudsættes økonomien strukturel. Den faktiske og strukturelle saldo er således sammenfaldende.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
1)
2)
36
Danmarks Konvergensprogram 2023
ꞏ
Maj 2023
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0037.png
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2030
Da konjunkturerne i 2023 (målt ved et sammenvejet output- og beskæftigelsesgab) skønnes bedre
end i en normalsituation, skal den faktiske saldo korrigeres for den gunstige virkning på den faktiske
saldo, som det positive konjunkturgab indebærer. Den beregnede virkning fra konjunkturerne på den
faktiske saldo udgør ca. 1,9 pct. af BNP i 2023 (pkt. 2).
Udover konjunkturbidraget korrigeres den faktiske offentlige saldo for udsving i en række særlige ind-
tægts- og udgiftsposter (pkt. 3-9). I 2023 skønnes blandt andet de faktiske indtægter fra selskabsskat-
ten at ligge over det beregnede strukturelle niveau, mens indtægterne fra pensionsafkastskatten vur-
deres at ligge under det beregnede strukturelle niveau. Sådanne forhold korrigeres der for i beregnin-
gen af den strukturelle saldo, og samlet set svarer korrektionen i pkt. 3-9 til -0,9 pct. af BNP i 2023.
Herudover korrigeres der for øvrige forhold (pkt. 10). Det skyldes, at der i nogle år kan være særlige
engangsforhold (ud over på de specielle budgetposter) af ikke-tilbagevendende natur (i kraft af deres
iboende karakter), som påvirker den faktiske saldo uden at have nævneværdig betydning for den un-
derliggende stilling på de offentlige finanser,
jf. bilag 3.2.
3.3 Finanspolitikkens aktivitetsvirkning
I lyset af den høje inflation og det fortsat høje kapacitetspres i dansk økonomi er der planlagt en
stramning af finanspolitikken i 2023. Med finanslovaftalen for 2023 skønnes den ét-årige finanseffekt
til -0,9 pct.-point i 2023, svarende til en markant opstramning af den samlede finans- og strukturpoli-
tik. Det kommer efter, at finanspolitikken også blev strammet i 2022, svarende til en ét-årig finansef-
fekt på -1,5 pct.-point,
jf. figur 3.1.
Dermed er lempelserne i 2020 og 2021 under coronapandemien
blevet trukket tilbage.
Finanspolitikken i 2024 vil blive tilrettelagt i løbet af 2023 i forbindelse med økonomiaftalerne med
kommuner og regioner for 2024 og finansloven for 2024. Med de nuværende beregningstekniske for-
udsætninger skønnes finans- og strukturpolitikken i 2024 at have en omtrent neutral virkning på kapa-
citetspresset, idet den ét-årige finanseffekt svarer til ca. 0,1 pct.-point i forhold til det stramme ud-
gangspunkt i 2023.
Den flerårige finanseffekt – som måler virkningen af finanspolitikken i det pågældende år og de forud-
gående år i forhold til basisåret i 2019, dvs. året før coronapandemien – skønnes til -0,3 pct.-point i
både 2023 og 2024. Finanspolitikken siden 2019 bidrager således til at dæmpe kapacitetspresset i
økonomien i år og næste år. Uden den førte finanspolitik ville outputgabet alt andet lige være lidt
større i de to år,
jf. figur 3.2.
Finanspolitikken vurderes overordnet set afstemt med de aktuelle konjunkturudsigter. I forhold til 2024
skal det bemærkes, at det aftagende kapacitetspres i økonomien – målt ved en indsnævring af det
positive outputgab – isoleret set taler for, at finanspolitikken bør være omtrent neutral i 2024 relativt til
2023 målt ved den ét-årige finanseffekt. Samtidigt taler det fortsat høje kapacitetspres – målt ved et
fortsat positivt outputgab – for at finanspolitikken skal bidrage til at dæmpe kapacitetspresset målt ved
de flerårige finanseffekter,
jf. også boks 1.7 i Økonomisk Redegørelse,
maj 2023. Den samlede fi-
nans- og pengepolitik vil således virke dæmpende på inflationspresset i økonomien.
Danmarks Konvergensprogram 2023
ꞏ
Maj 2023
37
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0038.png
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2030
Figur 3.1
Finanspolitikkens virkning på outputgabet målt
ved ét-årige og flerårige finanseffekter
Pct.-point
3
2
1
0
-1
-2
-3
2020
2021
2022
2023
2024
Ét-årig finanseffekt
Flerårig finanseffekt
Pct.-point
3
2
1
0
-1
-2
-3
Figur 3.2
Finanspolitikken dæmper kapacitetspresset i
2023 og 2024
Pct.-point
6
4
2
0
-2
-4
-6
2020
2021
2022
2023
2024
Outputgab
Outputgab i fravær af finans- og strukturpolitik
Pct.-point
6
4
2
0
-2
-4
-6
Kilde: Egne beregninger.
Med de beregningstekniske forudsætninger om finanspolitikken skønnes den ét-årige finanseffekt til
ca. 0,1 pct.-point i gennemsnit i årene 2025-2030,
jf. tabel 3.5.
De positive finanseffekter er udtryk for,
at der er udsigt til gradvise lempelser af finanspolitikken frem mod 2030. Dette er også afspejlet i den
gradvist aftagende strukturelle saldo frem mod det mellemfristede mål på -0,5 pct. af BNP i 2030. Re-
geringen vil senere fremlægge en 2030-plan, og i den forbindelse præsentere den samlede økonomi-
ske politik frem mod 2030, herunder stien for den strukturelle saldo frem mod 2030 mv.
Tabel 3.5
Finans- og strukturpolitikkens virkning på kapacitetspresset (ét-årige finanseffekter)
2020
Pct.-point
Ét-årig finanseffekt
1,7
0,7
-1,5
-0,9
0,1
0,1
2021
2022
2023
2024
Gennemsnit
2025-2030
Anm.: Den ét-årige finanseffekt er en opgørelse af finans- og strukturpolitikkens bidrag til ændringer af outputgabet i et
enkelt år.
Kilde: Egne beregninger.
3.4 Finanspolitisk råderum
Danmarks Konvergensprogram 2023
indeholder et opdateret skøn for det finanspolitiske råderum
frem mod 2030. Det finanspolitiske råderum er et mål for, hvor meget plads der er til nye politiske initi-
ativer på udgifts- eller skatteområdet inden for det fastsatte balancekrav på -0,5 pct. af BNP i 2030,
herunder til realvækst i det offentlige forbrug eller andre politiske initiativer.
38
Danmarks Konvergensprogram 2023
ꞏ
Maj 2023
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0039.png
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2030
De offentlige finanser er styrket siden den seneste mellemfristede fremskrivning fra august 2022, som
særligt skal ses i lyset af opjusterede skøn for den strukturelle beskæftigelse. Det afspejles i en opju-
stering af den strukturelle saldo i alle år frem mod 2030,
jf. ovenfor.
På baggrund af den opdaterede
fremskrivning til
Danmarks Konvergensprogram 2023
er der således udsigt til en underliggende for-
bedring af den strukturelle saldo i hele den mellemfristede fremskrivningsperiode. Ændringer i råde-
rummet fra 2023 til 2030 siden august 2022 er i høj grad et resultat af den underliggende forbedring
af den strukturelle saldo,
jf. nærmere nedenfor.
Det finanspolitiske råderum for de enkelte år udmøntes hvert år i forbindelse med tilrettelæggelsen af
finanspolitikken – dvs. i forbindelse med økonomiaftaler med kommuner og regioner samt finanslov-
forslaget og de efterfølgende aftaler om finansloven. Råderummet for 2023 er således udmøntet i for-
bindelse med finanslovsaftalen for 2023 mv.
Det finanspolitiske råderum frem mod 2030 blev første gang opgjort i forbindelse
2030-planforløb,
au-
gust 2022, hvor det blev beregnet til ca. 48 mia. kr. i 2030 målt i forhold til udgiftsniveauet i 2023, dvs.
i forhold til det budgetterede niveau for finanslovsåret. I forbindelse med konvergensprogrammet for
2023 er det finanspolitiske råderum opgjort til ca. 64 mia. kr. i 2030 (målt i forhold til niveauet i 2023),
jf. tabel 3.6.
Tabel 3.6
Opdateret finanspolitisk råderum
2024
Mia. kr. (2023-priser), målt ift. niveauet i 2023
2030-planforløb,
august 2022
Konvergensprogram 2023
7¾
15
17¼
23�½
23¾
32¼
30
40¾
36
48¼
41�½
55¾
48
64
2025
2026
2027
2028
2029
2030
Anm.: Det finanspolitiske råderum opgøres som den højest mulige offentlige forbrugsvækst ekskl. afskrivninger inden
for balancekravet på -0,5 pct. af BNP i 2030 og afrundet til nærmeste kvarte mia. kr. Opgørelsen er korrigeret
for midlertidige forhold relateret til håndteringen af situationen i Ukraine samt ekstraordinære merudgifter i for-
bindelse med erstatningsaftale til minkavlere og følgeerhverv mv. Råderummet er opgjort med usikkerhed, som
er stigende over tid. Saldoforbedringerne i 2025 og 2026 er beregningsteknisk udmøntet i en ikke-loftsbelagt
makroreserve, der indgår i det finanspolitiske råderum. Saldoforbedringen i 2027-2030 indregnes som en for-
øgelse af den højest mulige offentlige forbrugsvækst.
Kilde:
2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2026,
august 2022 og egne beregninger.
Ændringerne i det finanspolitiske råderum skal i ses i sammenhæng med en række modsatrettede
forhold. Særligt bidrager den underliggende forbedring af den strukturelle offentlige saldo frem mod
2030 til en opjustering af det finanspolitiske råderum, som i høj grad følger af opjusteringen af den
strukturelle beskæftigelse frem mod 2030. I årene 2025-2026 er forbedringen udmøntet som en ma-
kroreserve, der er placeret uden for udgiftslofterne. Saldoforbedringen i 2027-2030 indregnes som en
forøgelse af den højest mulige offentlige forbrugsvækst. Der tages stilling til den konkrete udmøntning
af råderummet som led i regeringens kommende 2030-plan. I indeværende fremskrivning opgøres
det finanspolitiske råderum inkl. makroreserven i 2025-2026.
I indeværende fremskrivning er der desuden taget højde for de aftaler, der er indgået siden august
2022 (herunder afskaffelsen af store bededag som helligdag) samt øvrige nye oplysninger mv.,
jf.
boks 3.1.
Danmarks Konvergensprogram 2023
ꞏ
Maj 2023
39
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0040.png
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2030
Det finanspolitiske råderum i 2030 måles i forhold til udgiftsniveauet i 2023. En række forhold, herun-
der indgåede politiske aftaler siden august 2022 indebærer en midlertidig reduktion af det offentlige
forbrug i 2023, navnlig via omprioritering af reserver til inflationshjælp i medfør af
Aftalen om vinter-
hjælp, december 2022
– og øger således væksten i det finanspolitiske råderum målt fra 2023 til 2030.
Det finanspolitiske råderum i 2030 målt i forhold til udgiftsniveauet i 2024 er opgjort til 49 mia. kr.
Boks 3.1
Skøn for det finanspolitiske råderum sammenlignet med fremskrivningen fra august 2022
Det finanspolitiske råderum i
Danmarks Konvergensprogram 2023
er opgjort til 64 mia. kr. i 2030 målt i forhold til
niveauet for det offentlige forbrug i 2023. Det er en opjustering på 16 mia. kr. i forhold til det opgjorte råderum i den
mellemfristede fremskrivning fra august 2022, hvilket særligt skal ses i lyset af den underliggende forbedring af den
strukturelle saldo.
Justeringen af det finanspolitiske råderum afspejler flere forskellige forhold:
Underliggende forbedring af den strukturelle saldo.
Råderummet er isoleret set opjusteret med 10¼ mia. kr. i
2030 inden for balancekravet på -0,5 pct. af BNP som følge af en underliggende saldoforbedring. Saldoforbed-
ringen dækker over modsatrettede effekter, men afspejler navnlig en opjustering af den strukturelle beskæfti-
gelse i 2030.
Afskaffelse af store bededag som en helligdag.
Afskaffelsen af store bededag som en helligdag skønnes at inde-
bære et varigt merprovenu på ca. 3¼ mia. kr. fra 2024, som udmøntes til øget finanspolitisk råderum. Det be-
mærkes, at tiltaget medfører en forhøjelse af satsreguleringen fra 2026 og dermed reguleringen af indkomst-
overførsler. Regeringen ønsker at neutralisere denne virkning, hvorfor der i fremskrivningen er forudsat en neu-
tralisering af merreguleringen fra 2027 og frem.
Aftale om Vinterhjælp, september 2022 (ekskl. udmøntninger af reserver og rammereduktion i staten mv.).
I for-
bindelse med
Aftale om vinterhjælp,
september 2022, blev det blandt andet besluttet at gennemføre tiltag, som
havde til hensigt at mindske de økonomiske konsekvenser for borgere og virksomheder afledt af krigen i Ukra-
ine. Aftalen indeholdt blandt andet et finansieringsbidrag frem mod 2030 som følge af en fremrykning af skatte-
indtægter i pensionssystemet mv. Finansieringsbidraget indgår i det finanspolitiske råderum.
Aftale om Vinterhjælp, september 2022 (udmøntninger af reserver og rammereduktion i staten mv.).
I aftalen
indgik der blandt andet et finansieringsbidrag i 2023 fra de generelle reserver og den afsatte reserve til håndte-
ring af udfordringer i lyset af Ruslandskrisen mv.
1)
samt en generel rammereduktion i staten i 2023. Udmøntning
af reserven til andet end offentligt forbrug mindsker således isoleret set det offentlige forbrug i 2023. Det øger
isoleret set den højest mulige forbrugsvækst fra 2023 til 2030.
Aftale om finanslov for 2023 mv.
Finansloven for 2023 vurderes at øge det offentlige forbrug i 2023, hvilket
blandt andet skal ses i sammenhæng med en midlertidig akutpakke til sundhedsvæsenet. Herudover er det tidli-
gere forslag om lagerbeskatning af selskabers ejendomsavancer, som var indregnet på det oprindelige finans-
lovforslag fra august 2022, annulleret, Blandt andet som følge af de højere forbrugsudgifter i 2023 mindsker afta-
len om finanslov for 2023 mv. den højest mulige forbrugsvækst fra 2023 til 2030. Finansloven er fuldt finansieret.
40
Danmarks Konvergensprogram 2023
ꞏ
Maj 2023
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0041.png
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2030
Boks 3.1 (fortsat)
Skøn for det finanspolitiske råderum sammenlignet med fremskrivningen fra august 2022
Øvrige forhold, tekniske justeringer mv.
Øvrige forhold, tekniske justeringer mv. dækker blandt andet virkningen
af en pris- og lønkorrektion i staten (niveaukorrektion), hvor statens budget for 2024 korrigeres for højere skøn-
nede priser og lønninger i 2023 i forbindelse med pris- og lønopregningen på forslag til finanslov for 2024, samt
virkningen af ændrede forudsætninger vedrørende loftsbelagte udgifter, herunder udviklingsbistand. Det inde-
bærer isoleret set en mindre nedjustering af realvæksten i det offentlige forbrug fra 2023 til 2030.
Det bemærkes i øvrigt, at det finanspolitiske råderum aktuelt opgøres i forhold til udgiftsniveauet i 2023. En del af
forøgelsen af råderummet i 2030 på 16 mia. kr. kan henføres til et lavere udgiftsniveau i 2023 end skønnet i den
mellemfristede fremskrivning i august 2022. Den årlige vækst i råderummet er derfor særligt stor fra 2023 til 2024.
Opgøres det finanspolitiske råderum med udgangspunkt i 2024, skønnes det til 49 mia. kr. frem mod 2030.
Tabel a
Ændringer i det finanspolitiske råderum siden august 2022
2030
Mia. kr. (2023-priser)
2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2026, august 2022 (målt ift. 2023)
+ Underliggende forbedring af den strukturelle saldo
+ Afskaffelse af store bededag, februar 2023
+ Aftale om vinterhjælp, september 2022 (ekskl. udmøntninger af reserver og rammereduktion
i staten mv.)
+ Aftale om vinterhjælp, september 2022 (udmøntninger af reserver og rammereduktion i staten mv.)
1
+ Aftale om finanslov for 2023 mv.
+ Øvrige forhold, tekniske justeringer mv.
Danmarks Konvergensprogram 2023 (målt ift. 2023)
Ændring ift. august 2022
Memopost: Finanspolitisk råderum målt fra 2024-2030
48
10¼
3¼
1¼
2¼
-�½
-¼
64
16
49
1)
Den afsatte reserve til håndtering af udfordringer i lyset af Ruslandskrisen mv., herunder stigende priser, blev
beregningsteknisk indregnet som offentligt forbrug i forbindelse med
Økonomisk Redegørelse, august 2022.
Ud-
møntning af reserven til andet end offentligt forbrug mindsker således isoleret set det offentlige forbrug i 2023.
Anm.: Det finanspolitiske råderum opgøres som den højest mulige offentlige forbrugsvækst ekskl. afskrivninger inden
for balancekravet på -0,5 pct. af BNP i 2030 og afrundet til nærmeste kvarte mia. kr. Det finanspolitiske råderum
fra 2023 til 2030 er i udgangspunktet korrigeret for midlertidige forhold relateret til håndteringen af situationen i
Ukraine samt ekstraordinære merudgifter i forbindelse med erstatningsaftale til minkavlere og følgeerhverv mv.
Råderummet er opgjort med usikkerhed, som er stigende over tid.
Kilde: 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2026, august 2022 og egne beregninger.
Danmarks Konvergensprogram 2023
ꞏ
Maj 2023
41
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0042.png
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2030
Et finanspolitisk råderum på 64 mia. kr. i 2030 svarer til en gennemsnitlig vækst på ca. 1,5 pct. årligt i
2024-2030. Det er større end den gennemsnitlige årlige vækst i det demografiske træk i samme peri-
ode på ca. 0,5 pct. årligt, hvilket svarer til ca. 21¼ mia. kr. i 2030 målt i forhold til 2023.
Inden for råderummet er der blandt andet reserveret et grønt råderum, der i 2030 udgør 2�½ mia. kr.,
jf. tabel 3.7.
Det afspejler, at der i forbindelse med
Aftale om Etablering af en grøn fond
(juni 2022)
blev etableret et grønt råderum på 1�½ mia. kr. i 2024 og 3¼ mia. kr. årligt i 2025-2040 (2022-niveau),
svarende til samlet set 53�½ mia. kr. En del af det grønne råderum blev efterfølgende udmøntet med
Aftale om grøn skattereform for industri mv.
(juni 2022).
Tabel 3.7
Reservation til grønt råderum inden for det finanspolitiske råderum
2024
Mia. kr. (2023-priser)
Grønt råderum
Udmøntning i forbindelse med
Aftale om grøn skattereform for
industri mv.
(juni 2022)
Resterende grønt råderum reserveret inden for det finans-
politiske råderum
1�½
1
¾
3�½
¾
2�½
3�½
¾
2�½
3�½
0
3¼
3�½
-¼
3�½
3�½
¾
2�½
3�½
¾
2�½
2025
2026
2027
2028
2029
2030
Anm.: Det grønne råderum er opregnet til 2023-priser og afrundet til nærmeste kvarte mia. kr.
Kilde:
Aftale om Etablering af en grøn fond,
juni 2022,
Aftale om grøn skattereform for industri mv.,
juni 2022 og egne beregnin-
ger.
Det blev i forbindelse med
Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik,
marts 2022 besluttet at
løfte forsvarsudgifterne til 2 pct. af BNP inden udgangen af 2033. Regeringen ønsker at fremrykke
løftet, således at forsvarsudgifterne i 2030 udgør 2 pct. af BNP. Det skønnes at indebære merudgifter
for ca. 20 mia. kr. (hvoraf 3¾ mia. kr. beregningsteknisk forudsættes at blive finansieret af den offent-
lige investeringsramme), som også vil lægge beslag på det finanspolitiske råderum,
jf. boks 3.2.
Boks 3.2
Løft af forsvarsudgifter til 2 pct. af BNP frem mod 2030
I forbindelse med
Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik
(marts 2022) blev det aftalt, at forsvarsudgifterne
skal løftes varigt til 2 pct. af BNP inden udgangen af 2033. Som beskrevet i regeringsgrundlaget
Ansvar for Dan-
mark,
december 2022 ønsker regeringen at fremrykke løftet af forsvarsudgifterne til 2 pct. af BNP til 2030, hvor
fremrykningen isoleret set indebærer merudgifter på 4�½ mia. kr., således at det samlede løft af forsvarsudgifterne
udgør ca. 20 mia. kr. i 2030.
Det konkrete løft – herunder profilen for indfasning og fordeling af udgifterne på henholdsvis drifts- og anlægsudgif-
ter mv. – besluttes først i det kommende forsvarsforlig, der skal gælde fra 2024. Forud for forsvarsforliget er der for-
udsat en beregningsteknisk lineær indfasning af merudgifterne. Det er desuden beregningsteknisk forudsat, at mer-
udgifterne dels finansieres af et bidrag under den offentlige investeringsramme, dels af det finanspolitiske råderum.
Der tages stilling til de konkrete udgiftsmæssige disponeringer og finansiering i forbindelse med det kommende for-
svarsforlig.
42
Danmarks Konvergensprogram 2023
ꞏ
Maj 2023
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0043.png
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2030
Ses der bort fra reservationerne til grønt råderum og merudgifterne til løft af forsvarsudgifterne til 2
pct. af BNP i 2030, svarer det resterende finanspolitiske råderum til en gennemsnitlig årlig forbrugs-
vækst på 1,1 pct. i 2024-2030. Den gennemsnitlige årlige vækst i det demografiske træk udgør til
sammenligning ca. 0,5 pct.
Ud over den demografiske udvikling samt de centrale reservationer til det grønne råderum og for-
svarsløftet frem mod 2030 skal råderummet i fravær af ny finansiering blandt andet også dække de
løbende årlige aftaler om finanslove og kommuner og regioners økonomi samt uomgængelige merud-
gifter mv. Endeligt skal det finanspolitiske råderum desuden dække øvrige samfundsprioriteter, løs-
ning af strukturelle udfordringer mv.,
jf. Ansvar for Danmark, regeringen 2022 og kapitel 1.
3.5 Offentligt forbrug, demografisk træk og offentlige
investeringer
Offentligt forbrug og demografisk træk
Realvæksten i det offentlige forbrug er ifølge Danmarks Statistisk foreløbige nationalregnskabstal fra
marts opgjort til -3,5 pct. i 2022 (opgjort ved inputmetoden
3
). Realvæksten i det offentlige forbrug
skønnes til 0,6 pct. i 2023, mens den aktuelt skønnes til 1,8 pct. i 2024 på baggrund af beregningstek-
niske forudsætninger om udgiftspolitikken næste år,
jf. figur 3.3.
Forudsætningerne for det offentlige
forbrug i 2023-2024 er beskrevet nærmere i
Økonomisk Redegørelse, maj 2023.
Figur 3.3
Offentlig forbrugsvækst, 2023-2030
Pct.
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
Gns. 2025‐2030
Figur 3.4
Offentigt forbrugsniveau, 2000-2030
Pct.
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
Pct. af strukturelt BNP
28
Pct. af strukturelt BNP
28
27
27
26
26
25
Gns. 1990‐2019
25
24
24
Gns. Gns.
90-19 10-22
23
24
25
26
27
28
29
30
23
00 02 04 06 08 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30
23
Regnskabstal
Skøn
Beregningsteknisk højst mulige forbrugsvækst
Anm.: Den offentlige forbrugsvækst er opgjort ved inputmetoden (ekskl. afskrivninger).
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
3
Det reale offentlige forbrug opgjort ved inputmetoden er et udtryk for, hvor mange ressourcer (korrigeret for pris- og
lønudviklingen), der anvendes til offentligt forbrug. Det reale offentlige forbrug opgjort ved outputmetoden søger at af-
spejle den reale udvikling i mængden af producerede ydelser, som kan henføres til offentligt forbrug. Realvæksten er også
opgjort til -3,5 pct. i 2022 ved outputmetoden.
Danmarks Konvergensprogram 2023
ꞏ
Maj 2023
43
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0044.png
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2030
Frem mod 2030 svarer den beregningstekniske offentlige forbrugsvækst til den planlagte udgifts-
vækst med afsæt i de 4-årige udgiftslofter (2023-2026) og den højest mulige offentlige forbrugsvækst
inden for det mellemfristede mål for den strukturelle saldo på -0,5 pct. i 2030 (det finanspolitiske råde-
rum). I fremskrivningen vokser de offentlige forbrugsudgifter (ekskl. afskrivninger) med i gennemsnit
ca. 1,3 pct. om året i perioden 2025-2030. Den høje gennemsnitlige offentlige forbrugsvækst skal
blandt andet ses i sammenhæng med den beregningstekniske udmøntning af den underliggende for-
bedring af den strukturelle saldo til det offentlige forbrug (det finanspolitiske råderum) i
Danmarks
Konvergensprogram 2023.
Væksten i det demografiske træk er på ca. 0,5 pct. årligt i samme periode.
På baggrund af den forudsatte realvækst i det offentlige forbrug skønnes de offentlige forbrugsudgif-
ter at udgøre en gradvis større andel af BNP i perioden frem mod 2030,
jf. figur 3.4.
De offentlige for-
brugsudgifter som andel af BNP øges dermed til et niveau, der er større end det historiske gennem-
snit (1990-2022), hvilket blandt andet skal ses i sammenhæng med udviklingen i demografien, samt
at forsvarsudgifterne øges frem mod 2030.
Offentlige investeringer
I 2022 er de nominelle udgifter til offentlige investeringer ifølge Danmarks Statistiks nationalregn-
skabstal opgjort til ca. 86¾ mia. kr., svarende til ca. 3,1 pct. af BNP. De nominelle udgifter til offentlige
investeringer skønnes at udgøre ca. 3,4 pct. af BNP i 2023 og 3,5 pct. af BNP i 2024 med afsæt i be-
regningstekniske forudsætninger om udgiftspolitikken i 2024,
jf. figur 3.5.
Efter finanskrisen har niveauet for de offentlige investeringer ligget over gennemsnittet for perioden
1990-2007, og frem mod 2030 er der forudsat et fortsat højt niveau for de offentlige investeringer. De
samlede offentlige investeringer forudsættes således at udgøre mellem 3,4 og 3,6 pct. af BNP i hele
perioden 2023-2030.
Figur 3.5
Offentlige investeringer som andel af BNP
Pct. af BNP
4,0
Pct. af BNP
4,0
Figur 3.6
Offentlige investeringer fordelt på område
Mia. kr. (2023-priser)
120
100
80
Mia. kr. (2023-priser)
120
100
80
60
40
20
0
2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024 2026 2028 2030
Bygninger og anlæg
Forskning og udvikling
3,5
3,5
3,0
Gns. 1990‐2007
3,0
60
2,5
2,5
40
2,0
2,0
20
0
1,5
1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030
1,5
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
44
Danmarks Konvergensprogram 2023
ꞏ
Maj 2023
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0045.png
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2030
Størstedelen af de offentlige investeringer udgøres af investeringer i bygninger og anlæg, mens en
mindre del udgøres af forskning og udvikling,
jf. figur 3.6.
Det er især store investeringer i bygninger
og anlæg, der giver et højt niveau i de offentlige investeringer frem mod 2030. Fremskrivningen af ud-
gifterne til offentlige investeringer i bygninger og anlæg er forudsat uændret i forhold til den mellemfri-
stede fremskrivning i
2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2026,
august 2022. Regeringen vil i
forbindelse med en kommende 2030-plan tage stilling til de mellemfristede mål og udgiftsrammer
frem mod 2030.
3.6 Udgifter og indtægter som andele af BNP
De offentlige udgifter
De samlede offentlige udgifter er opgjort til ca. 44 pct. af BNP i 2022 ifølge Danmarks Statistiks fore-
løbige nationalregnskabstal fra marts 2023, hvilket er et relativt lavt udgiftsniveau i forhold til et histo-
risk gennemsnit. Det afspejler blandt andet, at nominelt BNP steg kraftigt i 2022, især drevet af en
kombination af et positivt outputgab og høj inflation i 2022 (såkaldt nævnereffekt). Udgifternes andel
af BNP skønnes forøget til ca. 47 pct. af BNP i 2024,
jf. tabel 3.8.
Udgiftsudviklingen frem mod 2024
skal ses i sammenhæng med den gradvise normalisering af konjunktursituationen, samt at den høje
inflation i 2022 med en vis forsinkelse øger de nominelle offentlige udgifter. Frem mod 2030 skønnes
de samlede offentlige udgifters andel af BNP at stige til ca. 50 pct. af BNP.
Tabel 3.8
De offentlige udgifters sammensætning
2022
Pct. af BNP
Samlede offentlige udgifter
1)
Primære udgifter
- offentligt forbrug
- offentlige investeringer
- indkomstoverførsler
- subsidier
- øvrige primære udgifter
Renteudgifter
2)
44,3
44,0
22,0
3,1
13,8
1,4
3,2
0,7
46,6
45,9
23,2
3,4
14,8
1,4
3,4
0,5
47,0
46,4
23,5
3,5
14,8
1,4
3,4
0,5
47,7
47,2
24,0
3,5
15,1
1,3
3,2
0,5
48,6
48,1
24,4
3,6
15,5
1,3
3,3
0,5
49,3
48,9
25,0
3,6
15,8
1,3
3,2
0,5
49,7
49,3
25,2
3,6
15,8
1,3
3,2
0,5
50,0
49,6
25,4
3,6
15,9
1,4
3,1
0,6
50,0
49,8
25,6
3,6
15,9
1,3
3,1
0,6
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
1)
Opgørelsen af de samlede offentlige udgifter (og indtægter) afviger fra Danmarks Statistiks opgørelse. Udgifts-
trykket er her beregnet med afsæt i en opgørelse af de samlede udgifter, hvor alle delelementer af det offentlige
forbrug – herunder fx imputerede udgifter i form af afskrivninger og indtægter i form af salg af varer og tjene-
steydelser – henføres til udgiftssiden.
2)
Renteudgifterne er opgjort brutto. I alle årene frem mod 2030 er renteindtægterne højere end renteudgifterne.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Danmarks Konvergensprogram 2023
ꞏ
Maj 2023
45
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0046.png
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2030
De
offentlige forbrugsudgifter
udgjorde ca. 22 pct. af BNP i 2022 og skønnes at stige til omtrent 25
pct. af BNP i 2030. Denne normalisering fra den relativt lave forbrugsandel i 2022 skal blandt andet
ses i lyset af et højt nominelt BNP i niveau i 2022 (nævnereffekt). Derudover følger både de offentlige
lønninger og offentlige ydelser med en vis forsinkelse fremgangen i de private lønninger, hvilket øger
de offentlige udgifter som andel af BNP. Endelig er der beregningsteknisk en relativ høj vækst i det
reale offentlige forbrug frem mod 2030, herunder som følge af, at udgifterne til forsvaret løftes til 2
pct. af BNP.
De
offentlige investeringer
udgjorde ca. 3,1 pct. af BNP i 2022 og skønnes at udgøre omkring 3,6 pct.
af BNP i perioden frem mod 2030. Udgiftsudviklingen skal primært ses i lyset af den forudsatte vækst
i de offentlige investeringer i bygninger og anlæg frem mod 2030.
Udgifterne til
indkomstoverførsler
udgjorde knap 14 pct. af BNP i 2022 og skønnes herefter gradvist
at stige til omkring 16 pct. af BNP i 2030. Udviklingen skal blandt andet ses i lyset af den gunstige
konjunktursituation i 2022 med lav ledighed, hvormed udgifterne til ledighedsrelaterede indkomstover-
førsler er lavere.
Udgifterne til
subsidier
er opgjort til ca. 1,4 pct. af BNP i 2022. Udgifterne til subsidier ventes også
fremadrettet at udgøre omtrent 1,3-1,4 pct. af BNP.
De offentlige
renteudgifter
er opgjort til 0,7 pct. af BNP i 2022. Renteudgifterne skønnes frem mod
2030 at falde til ca. 0,6 pct. af BNP. Udviklingen afspejler blandt andet, at stigende nominel BNP ud-
huler renteudgifterne som andel af BNP.
De offentlige indtægter
De samlede offentlige indtægter skønnes at stige fra godt 47,6 pct. af BNP i 2022 til ca. 49,5 pct. af
BNP i 2030,
jf. tabel 3.9.
Det relativt lave niveau i 2022 afspejler dels, at nominelt BNP var midlertidigt
højt i 2022 som følge af meget høje fragtrater, dels at der i 2022 er enkelte indtægtskilder, som vurde-
res at have været særligt lave. I 2030 baseres skatteindtægterne på strukturelle forudsætninger.
Indtægterne fra
pensionsafkastskatten
var lave i 2022, svarende til 0,4 pct. af BNP, mens de i 2030
forudsættes at udgøre 1,3 pct. Indtægterne herfra afhænger imidlertid af udviklingen på de finansielle
markeder og kan dermed svinge meget fra år til år. Ud over aktier mv. har pensionsselskaberne en
relativt stor andel af deres aktiver placeret i obligationer med høj varighed, hvor markedskursen fal-
der, hvis renterne stiger. Udsving i renterne kan siges at ”flytte” skatteprovenu mellem årene. Det kan
have relativt stor betydning for det målte skattetryk og den faktiske offentlige saldo i enkeltår. Finans-
politikken tilrettelægges imidlertid efter det strukturelle indtægtsniveau, og udsving i de årlige faktiske
indtægter fra pensionsafkastskatten har ikke nogen nævneværdig realøkonomisk betydning.
Udviklingen dækker også over, at
personskatteindtægterne
udgjorde ca. 20,2 pct. af BNP i 2022 og
ventes at stige til ca. 20,7 pct. af BNP i 2030. Samtidig udgjorde
Momsindtægterne
ifølge Danmarks
Statistik ca. 9,5 pct. af BNP i 2022, og de ventes at stige til ca. 10,1 pct. af BNP i 2030.
Øvrige indi-
rekte skatter
omfatter primært punktafgifter i form af blandt andet energi- og miljøafgifter, afgifter på
nydelsesmidler og spilafgifter. Hertil kommer blandt andet indtægterne fra registreringsafgiften, de
kommunale ejendomsskatter (grundskyld mv.), erhvervenes motorafgifter, lønsumsafgiften og tinglys-
ningsafgiften. Indtægterne fra de øvrige indirekte skatter skønnes at forblive omtrent uændret sva-
rende til ca. 5,1 pct. af BNP i både 2022 og 2030.
46
Danmarks Konvergensprogram 2023
ꞏ
Maj 2023
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0047.png
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2030
Selskabsskatter
er i 2022 foreløbigt opgjort til ca. 3,2 pct. af BNP og ventes at aftage til ca. 2,7 pct. af
BNP i 2030. Endeligt skønnes også
de offentlige renteindtægter
inkl. udbytter at være let faldende
frem mod 2030 og udgøre ca. 0,9 pct. af BNP.
Tabel 3.9
De offentlige indtægters sammensætning
2022
Pct. af BNP
Personskatter mv.
1)
Arbejdsmarkedsbidrag
Pensionsafkastskat
Selskabsskatter
- selskabsskat af kulbrintevirksom-
hed
- øvrig selskabsskat
Moms
Øvrige indirekte skatter
Øvrige skatter
2)
Skattetryk
Renteindtægter
Told mv. til EU
3)
2023
20,6
4,4
0,3
3,1
0,0
3,1
9,8
5,2
0,0
43,5
1,2
3,9
0,2
48,5
0,0
2024 2025
8)
20,4
4,4
0,3
3,0
0,1
3,0
9,7
4,9
0,0
42,8
1,2
3,7
0,2
47,6
0,1
20,5
4,4
0,4
2,8
0,1
2,7
9,7
5,2
0,0
43,1
1,0
4,1
0,2
48,0
0,1
2026
20,7
4,4
0,5
2,8
0,1
2,7
9,8
5,2
0,0
43,4
1,0
4,1
0,2
48,4
0,2
2027
20,7
4,4
1,2
2,8
0,1
2,7
9,9
5,2
0,0
44,3
1,0
4,3
0,2
49,4
0,2
2028
20,7
4,4
1,2
2,8
0,1
2,7
10,0
5,2
0,0
44,3
1,0
4,3
0,2
49,4
0,2
2029
20,8
4,5
1,2
2,8
0,1
2,7
10,0
5,1
0,0
44,4
0,9
4,4
0,2
49,5
0,2
2030
20,7
4,5
1,3
2,7
0,1
2,7
10,1
5,1
0,0
44,4
0,9
4,4
0,2
49,5
0,2
20,2
4,2
0,4
3,2
0,1
3,1
9,5
5,1
0,0
42,6
1,1
4,1
0,2
47,6
0,1
Øvrige indtægter
4)
5)
6)
Indtægter i alt
Memopost: nordsøindtægter
7)
1)
Personskatter mv. indeholder indkomstskat, ejendomsværdiskat, vægtafgift fra husholdninger, bo- og gaveafgift
samt andre personlige skatter.
2)
Øvrige skatter indeholder medielicens (primært til DR) og obligatoriske pensionsbidrag for tjenestemænd i of-
fentlige selskaber mv.
3)
Inkl. udbytter og Nationalbankens overskud.
4)
Øvrige indtægter indeholder blandt andet overskud af offentlig virksomhed, diverse drifts- og kapitaloverførsler
fra andre indenlandske sektorer og EU samt imputerede (beregnede) indtægter i form af både bruttorestind-
komst og bidrag til tjenestemandspensioner. Endvidere indgår statens indtægter fra statsdeltagelse i forbindelse
med olie- og gasindvinding i Nordsøen og kulbrinteskatten.
5)
Ifølge nationalregnskabsprincipperne kategoriseres disse indtægter som skatter og indgår derfor i skattetrykket,
men da indtægterne tilfalder EU, indgår de ikke i de offentlige indtægtstryk.
6)
Opgørelsen af de samlede offentlige indtægter afviger fra Danmarks Statistiks opgørelse, der blandt andet henfø-
rer det offentliges salg af varer og tjenester til indtægtssiden og ikke, som her, til udgiftssiden som en del af de
samlede forbrugsudgifter. De samlede indtægter er her desuden opgjort inkl. bruttorestindkomst, som er mod-
svaret til de imputerede afskrivningsudgifter, der indgår i opgørelsen af det offentlige forbrug.
7)
De samlede nordsøindtægter udgøres af kulbrinteskat, selskabsskat af kulbrintevirksomhed og udbytter fra
Nordsøfonden. Nordsøindtægterne indgår i selskabsskatter, renteindtægter og øvrige indtægter.
8)
Efter 2024 er de fremskrevne niveauer baseret på beregningstekniske principper.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Danmarks Konvergensprogram 2023
ꞏ
Maj 2023
47
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0048.png
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2030
3.7 Den offentlige gæld
Den offentlige ØMU-gæld udgjorde 29,8 pct. af BNP ved udgangen af 2022. Det er ca. 6,8 pct.-point
lavere end i 2021. Den lavere gæld skyldes især fremgangen i dansk økonomi og overskuddet på den
faktiske offentlige saldo. Den danske ØMU-gæld målt i pct. af BNP er blandt de laveste i EU. Den
lave gæld bidrager til, at Danmark er blandt de få lande i verden, der har den højeste kreditvurdering,
AAA, hos samtlige toneangivende kreditvurderingsbureauer.
Frem mod 2030 ventes ØMU-gælden at stige til ca. 35 pct. af BNP,
jf. tabel 3.10.
Det sker på trods af,
at nettofinansieringsbehovet i 2025-2030 er mindre end væksten i BNP. Stigningen skyldes hovedsa-
geligt, at en del af finansieringen skønnes at gå til opkøb af almene boligobligationer, der ikke mod-
regnes i ØMU-gælden. ØMU-gælden vil dog fortsat være væsentligt under grænsen på 60 pct. af
BNP i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt.
Tabel 3.10
Oversigt over den offentlige gæld, ultimo året
2022
Pct. af BNP
ØMU-gæld
Offentlig nettogæld
Memopost: Faktisk offentlig saldo
29,8
-16,6
3,3
30,9
-18,7
1,9
29,7
-18,5
0,6
30,6
-19,0
0,4
31,7
-18,9
-0,2
32,5
-19,0
0,0
33,4
-18,9
-0,2
34,3
-18,6
-0,4
35,1
-18,2
-0,5
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Den offentlige nettogæld, der også inkluderer offentlige finansielle aktiver, er negativ, dvs. at den of-
fentlige sektor har en finansiel nettoformue. De finansielle aktiver dækker blandt andet statens inde-
stående i nationalbanken og aktier i en række selskaber som fx Ørsted. Nettoformuen udgjorde ca.
16,6 pct. af BNP ved udgangen af 2022 og ventes at vokse i årene frem mod 2030 til en nettoformue
på godt 18 pct. af BNP i 2030. Det er den offentlige nettoformue/nettogæld, der er central i forhold til
at vurdere finanspolitikkens holdbarhed og statens solvens.
Den skønnede udvikling i nettogælden fra år-til-år er behæftet med stor usikkerhed, fordi nettogælden
blandt andet afhænger af kursreguleringer på den offentlige sektors aktiver og passiver.
48
Danmarks Konvergensprogram 2023
ꞏ
Maj 2023
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0050.png
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0051.png
Bilag 3.1 Beregning af strukturel
saldo i 2022-2024
Bilagstabel 3.1.1
Faktiske og strukturelle særlige poster i beregningen af den strukturelle saldo
2022
Pct. af BNP
1. Faktisk saldo
3,3
1,9
0,6
2023
2024
Konjunkturrensning
i) Outputgab
ii) Beskæftigelsesgab
a) Sammenvejet konjunkturgab = i)*0,4+ii)*0,6
b) Budgetfaktor
c) 1-(outputgab/100)
2. Konjunkturbidrag = a)*b)*c)
3,1
3,5
3,3
0,74
0,97
2,4
2,0
3,1
2,6
0,73
0,98
1,9
1,2
2,0
1,7
0,73
0,99
1,2
Selskabsskat
Faktisk provenu
Strukturelt provenu
3. Korrektion for selskabsskat
3,1
2,4
0,7
3,1
2,6
0,5
3,0
2,7
0,3
Registreringsafgift
Faktisk provenu
Strukturelt provenu
4. Korrektion for registreringsafgift
0,4
0,7
-0,3
0,4
0,7
-0,3
0,4
0,7
-0,3
Aktieskat
Faktisk provenu
Strukturelt provenu
5. Korrektion for aktieskat
1,6
1,2
0,4
1,2
1,2
0,0
1,2
1,2
0,0
Danmarks Konvergensprogram 2023
ꞏ
Maj 2023
51
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0052.png
Bilag 3.1
Beregning af strukturel saldo i 2022-2024
Bilagstabel 3.1.1 (fortsat)
Faktiske og strukturelle særlige poster i beregningen af den strukturelle saldo
2022
Pct. af BNP
Pensionsafkastskat
Faktisk provenu
Strukturelt provenu
6. Korrektion for pensionsafkastskat
0,4
1,1
-0,7
0,3
1,2
-0,9
0,3
1,2
-0,9
2023
2024
Nordsøprovenu
Faktisk provenu
Strukturelt provenu
7. Korrektion for nordsøprovenu
0,1
0,1
0,0
0,0
0,2
-0,1
0,1
0,1
0,0
Nettorenter og udbytter
Faktisk provenu
Strukturelt provenu
8. Korrektion for nettorenter og udbytter
0,3
0,5
-0,1
0,7
0,5
0,2
0,7
0,5
0,2
Specielle budgetposter
Faktisk provenu før korrektioner for engangsforhold mv.
Faktisk provenu korrigeret for engangsforhold mv. til beregning af
strukturelt provenu,
jf. bilagstabel 3.2.1
Strukturelt provenu
9. Korrektion for specielle budgetposter
-0,5
-0,4
-0,5
0,0
-0,8
-0,4
-0,5
-0,3
-1,0
-0,6
-0,5
-0,5
10. Øvrige korrektioner (jf. bilagstabel 3.2.1)
- Heraf covid-19-engangsforhold
-0,8
-0,6
0,0
0,0
-0,1
0,0
11. 1-2-3-4-5-6-7-8-9-10 Strukturel saldo
1,8
0,8
0,6
52
Danmarks Konvergensprogram 2023
ꞏ
Maj 2023
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0054.png
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0055.png
Bilag 3.2 Engangsforhold mv. i
2022-2024
Bilagstabel 3.2.1
Engangsforhold mv. der korrigeres for i beregningen af den strukturelle saldo
Pct. af BNP
Engangsforhold der korrigeres for i de specielle budgetposter i alt
Engangsforhold vedrørende covid-19 (inden for de specielle budgetposter)
Ekstraordinær udbetaling af for meget betalt ejendomsskat
Udbetaling af efterlønsbidrag
Korrektion for forventet budgetkorrektion som følge af ændrede prisskøn
1)
Ekstraordinære engangsbødeindtægter
2022
-0,1
-0,1
0,0
-0,2
0,0
0,2
2023
-0,4
-0,2
-0,2
0,0
0,0
0,0
2024
-0,4
-0,1
-0,3
0,0
0,0
0,0
Øvrige korrektioner (uden for de specielle budgetposter) i alt
Engangsforhold vedrørende covid-19
- Heraf som overførsler til husholdninger
- Heraf som subsidier
- Heraf som offentligt forbrug
- Heraf som momsindtægter
- Heraf som tilbageløb via skatter
2)
- Heraf som bidrag til EU
Udviklingsbistand – forskel mellem politiske tilsagn og afløb i faktisk saldo
Korrektion for oplysninger om indtægtssiden
Korrektion vedrørende Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB)
Korrektion for investeringer i kampfly
3)
Korrektion for forventet budgetkorrektion som følge af ændrede prisskøn
1)
Omregning til strukturelt BNP
-0,8
-0,6
0,0
-0,1
-0,5
0,0
0,0
0,0
-0,1
-0,1
0,0
0,0
0,0
-0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,1
0,0
0,0
-0,1
0,0
0,0
-0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
-0,1
0,0
0,0
1)
2)
3)
Afspejler skøn for den budgetkorrektion, der aktuelt kan forventes for 2024 i forbindelse med budgetlægningen
som følge af reviderede pris- og lønskøn for 2023.
Omfatter ikke tilbageløb på selskabsskat og aktieskat i forbindelse med engangsforhold.
Investeringer i kampfly behandles på samme måde som nettokøb af bygninger og andre eksisterende
investeringsgoder i beregningen af den strukturelle saldo og indgår via et syvårs glidende gennemsnit.
Danmarks Konvergensprogram 2023
ꞏ
Maj 2023
55
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0056.png
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0057.png
4. Følsomhedsanalyser og
sammenligning med KP22
4.1 Følsomhedsanalyser
I det følgende præsenteres forskellige scenarier, som illustrerer dansk økonomis følsomhed over for
ændrede forudsætninger i lyset af de krav, der stilles i Code of Conduct for EU-landenes Stabilitets-
og Konvergensprogrammer. Følsomheden illustreres ved, at konvergensprogrammets prognose sam-
menlignes med et scenarie, hvor alternative forudsætninger om den internationale økonomi og finan-
sielle forhold for 2023 og 2024 lægges til grund. Desuden sammenlignes med yderligere to alternative
scenarier for væksten på kort sigt, hvoraf ét indebærer højere aktivitet og ét indebærer lavere aktivi-
tet. Afslutningsvis sammenlignes fremskrivningen af udvalgte nøgletal frem til 2030 i
Konvergenspro-
gram 2023
med
Konvergensprogram 2022.
Scenarie med EU-Kommissionens eksterne forudsætninger
Forudsætningerne i
Konvergensprogram 2023
om den internationale økonomi og finansielle forhold
ligger i store træk på linje med forudsætningerne i EU-Kommissionens forårsprognose, men forud-
sætningerne i
Konvergensprogram 2023
er generelt lidt mere negative,
jf. tabel 4.1.
Tabel 4.1
Eksterne forudsætninger i Konvergensprogram 2023 og EU-Kommissionens forårsprognose
2022
KP23
Eksportmarkedsvækst, pct.
1)
Handelsvægtet BNP, pct.
Råoliepris, USD pr. tønde
Kort rente, pct.
2)
Lang rente, pct.
2)
6,9
3,0
100,8
0,8
1,1
2023
KP23
1,9
1,2
81,7
3,2
2,3
EU
2,0
1,8
82,8
3,2
2,3
2024
KP23
2,5
1,8
80,4
3,2
2,3
EU
3,0
2,4
77,9
3,1
2,2
Anm.:
Eksportmarkedsvæksten for industrivarer, realvæksten i pct.
Tabellens tal refererer til europæiske renter. Niveauet for de tilsvarende danske renter er korrigeret, så spændet
til euroområdet er uændret i forhold til det forudsatte i Konvergensprogram 2023.
De eksterne forudsætninger er baseret på EU-Kommissionens forårsprognose 2023 med undtagelse af
eksportmarkedsvæksten og handelsvægtet BNP, som er baseret på en sammenvejning af EU-Kommissionens
nyeste officielle skøn for EU-landene samt BNP- og eksportmarkedsvækstskøn for resten af verden baseret på
kommissionens foreløbige eksterne forudsætninger til forårsprognosen. Sammenvejningen sker på baggrund af
danske eksportvægte.
Kilde: EU-Kommissionen og egne beregninger.
1)
2)
Danmarks Konvergensprogram 2023
ꞏ
Maj 2023
57
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0058.png
Kapitel 4
Følsomhedsanalyser og sammenligning med KP22
I
Konvergensprogram 2023
forudsættes i 2023 en lidt lavere oliepris, mens det modsatte gør sig gæl-
dende i 2024. I 2024 er der indregnet lidt højere renter end i EU-Kommissionens forudsætninger.
Desuden forudsættes i
Konvergensprogram 2023
noget lavere eksportmarkedsvækst i 2024, mens
væksten i handelsvægtet BNP er lavere begge år. Forudsætningerne i
Konvergensprogram 2023
er
baseret på oplysninger frem til 11. april.
Det alternative scenarie med eksterne forudsætninger indebærer samlet set, at BNP-væksten øges
med godt 0,3 pct.-point i 2023 og øges med omtrent 0,5 pct.-point i 2024. Beskæftigelsen i 2024 er
ca. 15.000 personer højere end grundforløbet i
Konvergensprogram 2023.
Den offentlige saldo som
andel af BNP er omtrent 0,1 pct.-point højere i 2023 og godt 0,3 pct.-point højere i 2024.
Andre alternative scenarier
Efter genåbningen i foråret 2021 har dansk økonomi været i kraftig vækst, hvilket førte til betydeligt
kapacitetspres. Som konsekvens af højere priser og renter har økonomien imidlertid været på vej ind i
en mild afmatning det seneste års tid, hvor især privatforbruget og boligmarkedet har været ramt.
Særlige forhold er også på spil i dansk økonomi. Mens resten af erhvervene har mærket opbremsnin-
gen i efterspørgslen, var der bemærkelsesværdig fremgang i medicinalindustrien. Fremgangen var
afgørende for, at dansk økonomi som helhed voksede i slutningen af 2022, og medicinalvirksomhe-
derne har også holdt industriproduktionen oppe i årets første måneder. Det er forventningen, at øko-
nomien samlet set igen vil tage fart, i takt med at inflationen falder yderligere. Husholdningernes for-
brug er på et lavt niveau, men understøttes af, at de aftalte overenskomster på arbejdsmarkedet og
aftagende inflation ventes at indebære reallønsfremgang, så det meste af reallønstabet i 2022 kan
være indhentet i 2024.
Der er mulighed for en hurtigere normalisering af inflationen end skønnet i prognosen. Mindre pres på
globale forsyningskæder og lavere energipriser kan føre til en hurtigere end ventet afbøjning af pris-
stigningerne. Det kan øge både udenlandsk og indenlandsk efterspørgsel, fra især husholdninger,
men også virksomheder. Herigennem bidrages til højere aktivitetsniveau, men også let øget pres på
lønningerne.
Scenarie med højere aktivitet: Eksportmarkederne vokser 1,0 pct.-point mere i både 2023 og
2024 sammenlignet med grundforløbet, mens priserne på import og eksportmarkederne vokser
ca. 1,0 pct.-point mindre i begge år. I dette forløb øges væksten i BNP med knap 0,5 pct.-point i
både 2023 og 2024, og beskæftigelsen øges med knap 17.000 personer i 2024. Den faktiske of-
fentlige saldo forbedres med ca. 0,1 pct. af BNP i 2023 og 0,4 pct. af BNP i 2024. Lønvæksten
stiger ca. 0,1 pct.-point mere i 2023 og 0,2 pct.-point mere i 2024, mens inflationen (opgjort ved
stigningen i forbrugerprisindekset) er 0,2-0,3 pct.-point lavere begge år.
Risikoen for et forløb med lavere aktivitet vurderes i høj grad at komme fra udlandet, fx i form af la-
vere efterspørgselsvækst som følge af vedvarende prisstigninger og højere renter.
Scenarie med lavere aktivitet: Mere vedvarende inflation i udlandet medfører, at priserne på im-
port og eksportmarkederne vokser ca. 1,0 pct.-point mere i begge år, og yderligere pengepoliti-
ske stramninger på baggrund heraf øger renterne med ca. 0,5 pct.-point begge år. Væksten på
eksportmarkederne reduceres med 1,5 pct.-point i både 2023 og 2024 sammenlignet med grund-
forløbet. Det betyder, at BNP-væksten reduceres med ca. 1,0 pct.-point i 2023 og ca. 1,1 pct.-
point i 2024. Beskæftigelsen reduceres sammenlagt med ca. 38.000 personer i 2024 i forhold til
grundforløbet, mens den offentlige saldo forværres med 0,3 pct. af BNP i 2023 og med 0,9 pct. af
58
Danmarks Konvergensprogram 2023
ꞏ
Maj 2023
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0059.png
Kapitel 4
Følsomhedsanalyser og sammenligning med KP22
BNP i 2024. Forbrugerprisinflationen øges yderligere 0,3 pct.-point i 2023 og 0,5 pct.-point i
2024.
Dansk økonomi er i en god udgangsposition, og selv et væsentligt mere negativt vækstforløb vil ikke
medføre betydelige underskud på de offentlige finanser. I både grundforløbet og alternativscenarierne
er der overskud på den offentlige saldo i 2023, mens scenariet med lavere aktivitet kun medfører et
lille underskud på den offentlige saldo i 2024. Danmark vil i begge alternative scenarier fortsat over-
holde de normale krav (der aktuelt er suspenderet i kølvandet på coronakrisen) til ØMU-gæld i Stabili-
tets- og Vækstpagten med betydelig margin,
jf. tabel 4.2.
Andre hårdere scenarier end dem, der frem-
går her, kan selvsagt ikke udelukkes.
Tabel 4.2
Alternative forløb
2023
Konvergensprogram 2023
BNP-vækst, pct.
Beskæftigelse, 1.000 personer
Ledighed, pct. af arbejdsstyrken
Offentlig saldo, pct. af BNP
ØMU-gæld, pct. af BNP
0,6
3.165
2,9
1,9
30,9
1,4
3.142
3,1
0,6
29,7
2024
Scenarie med højere aktivitet
BNP-vækst, pct.
Beskæftigelse, 1.000 personer
Ledighed, pct. af arbejdsstyrken
Offentlig saldo, pct. af BNP
ØMU-gæld, pct. af BNP
1,0
3.172
2,7
2,0
30,7
1,9
3.158
2,7
0,9
29,0
Scenarie med lavere aktivitet
BNP-vækst, pct.
Beskæftigelse, 1.000 personer
Ledighed, pct. af arbejdsstyrken
Offentlig saldo, pct. af BNP
ØMU-gæld, pct. af BNP
-0,5
3.150
3,2
1,6
31,4
0,3
3.104
3,9
-0,3
31,4
Anm.: Tabellen viser den registrerede bruttoledighed. Beskæftigelsen er inkl. orlovspersoner.
Kilde: Egne beregninger på ADAM.
Danmarks Konvergensprogram 2023
ꞏ
Maj 2023
59
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0060.png
Kapitel 4
Følsomhedsanalyser og sammenligning med KP22
4.2 Sammenligning med Konvergensprogram 2022
Forventningerne til den gennemsnitlige BNP-vækst i 2023-2026 er let nedjusteret i
Konvergenspro-
gram 2023
sammenlignet med
Konvergensprogram 2022, jf. tabel 4.3.
De nedjusterede vækstudsig-
ter skyldes især højere end ventet inflation og renter. Stærkere end ventet fremgang i 2022 afspejles i
et mere positivt outputgab i udgangspunktet, som dog modgås af større indsnævring i efterfølgende
år. Selvom der forudsættes en gradvis indsnævring af output- og beskæftigelsesgab, er gabene fort-
sat positive i 2026. I
Konvergensprogram 2022
gik den mellemfristede planlægningshorisont til 2025
frem for til 2030 som i
Konvergensprogram 2023.
Fremskrivningen fra 2026 til 2030 i
Konvergenspro-
gram 2022
var således baseret på beregningstekniske principper, og tabel 4.3 skal også ses i det lys.
Forventningerne til den faktiske offentlige saldo efter 2023 er omtrent uændrede i
Konvergenspro-
gram 2023
sammenlignet med
Konvergensprogram 2022.
Der ventes dog et større overskud i 2023
end tidligere ventet, hvilket blandt andet afspejler højere indtægter fra kilde- og selskabsskatter samt
pensionsafkastskat. I 2022 var overskuddet på den offentlige saldo markant bedre end ventet på
grund af øgede indtægter fra især kildeskatter, men også større momsprovenu, selskabsskat mm.,
hvilket afspejler den gunstige beskæftigelses- og konjunkturudvikling.
ØMU-gælden skønnes i
Konvergensprogram 2023
i alle år frem mod 2030 at ligge stabilt under 40
pct., dvs. med god margin til 60 pct.-grænsen i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt. Sammenlignet med
Konvergensprogram 2022
er der for de enkelte år tale om forbedring på 1-4�½ pct.-point.
60
Danmarks Konvergensprogram 2023
ꞏ
Maj 2023
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0061.png
Kapitel 4
Følsomhedsanalyser og sammenligning med KP22
Tabel 4.3
Ændringer i forhold til Konvergensprogram 2022
2022
2023
2024
2025
2026
2030
Årlig ændring i pct.
Real BNP-vækst
Konvergensprogram 2023
Konvergensprogram 2022
Ændring
3,8
3,4
0,4
0,6
1,9
-1,4
1,4
1,2
0,3
Pct. af BNP
Outputgab
Konvergensprogram 2023
Konvergensprogram 2022
Ændring
Offentlig saldo
Konvergensprogram 2023
Konvergensprogram 2022
Ændring
Offentlig ØMU-gæld
Konvergensprogram 2023
Konvergensprogram 2022
Ændring
29,8
33,3
-3,5
30,9
32,5
-1,6
29,7
34,0
-4,3
30,6
33,9
-3,3
31,7
35,8
-4,1
35,1
36,2
-1,1
3,3
0,6
2,7
1,9
0,2
1,7
0,6
0,6
0,0
0,4
0,4
0,0
-0,2
0,6
-0,8
-0,5
-0,5
0,0
3,1
2,8
0,3
2,0
2,3
-0,3
1,2
1,8
-0,6
0,8
1,4
-0,6
0,4
0,9
-0,5
0,0
0,0
0,0
1,1
0,6
0,5
0,5
0,8
-0,3
1,2
1,2
0,0
Kilde:
Danmarks Konvergensprogram 2022
og egne beregninger.
Danmarks Konvergensprogram 2023
ꞏ
Maj 2023
61
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0062.png
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0063.png
5. Perioden efter 2030 og
langsigtet holdbarhed
5.1 Udviklingen efter 2030
Finanspolitikken frem mod 2030 tilrettelægges inden for et balancekrav på -�½ pct. af BNP i 2030. I
årene efter 2030 bygger fremskrivningen på beregningstekniske principper og forudsætninger,
jf. af-
snit 5.3.
Sigtet er at vurdere de langsigtede udsigter for de offentlige finanser, herunder om den øko-
nomiske politik kan fastholdes efter planlægningshorisonten uden en uholdbar og vedvarende stig-
ning i den offentlige gæld, dvs. om finanspolitikken er (mindst) holdbar.
Med udgangspunkt i den opdaterede 2030-fremskrivning og allerede vedtagne reformer, herunder de
gældende regler for levetidsindeksering af efterløns- og folkepensionsalderen mv., opfylder finanspo-
litikken holdbarhedskriteriet, idet der er udsigt til en holdbarhedsindikator på ca. 1,5 pct. af BNP. Det
indebærer, at den planlagte finanspolitik frem mod 2030 kan videreføres efterfølgende uden uhold-
bare gældsstigninger givet øvrig besluttet politik og fremskrivningsprincipper i øvrigt.
Den demografiske udvikling med flere ældre de kommende årtier betyder dog, at der i det bereg-
ningstekniske forløb efter 2030 er udsigt til en forværring af den offentlige saldo i en længere år-
række, hvorefter saldoen genoprettes efter midten af århundredet,
jf. figur 5.1.
Den viste profil for ud-
viklingen i den offentlige saldo de næste 30-40 år kaldes for hængekøjeudfordringen.
Figur 5.1
Demografisk udvikling giver udfordringer for
den offentlige saldo efter 2030...
Pct. af BNP
3
2
1
0
-1
-2
-3
00
05
10
15
20
25
30
35
40
45
50
55
60
Pct. af BNP
3
2
1
Figur 5.2
...men netto- og ØMU-gælden holder sig inden
for ansvarlige rammer
Pct. af BNP
75
60
45
30
Grænse for ØMU-gæld i
Stabilitets- og Vækstpagten
Pct. af BNP
75
60
45
30
15
0
-15
-30
0
-1
-2
15
0
-15
-30
-3
10
15
20
25
30
35
40
45
50
55
60
ØMU-gæld
Nettoformue
Anm.: Faktisk og strukturel saldo er beregningsteknisk ens fra 2027.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Danmarks Konvergensprogram 2023
ꞏ
Maj 2023
63
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0064.png
Kapitel 5
Perioden efter 2030 og langsigtet holdbarhed
Den offentlige nettoformue opgøres som forskellen mellem de samlede offentlige aktiver og passiver.
Nettoformuen er det centrale formuebegreb i forhold til finanspolitisk holdbarhed. I det beregningstek-
niske forløb har det offentlige en nettoformue på ca. 18 pct. af BNP i 2030, dvs. de samlede offentlige
aktiver overstiger den samlede offentlige bruttogæld. I årene efter 2030 falder nettoformuen gradvist
på grund af løbende underskud i hængekøjeårene. Der er dog fortsat en positiv offentlig finansiel net-
toformue i hele forløbet.
I forbindelse med EU's budgetregler er ØMU-gælden det centrale gældsbegreb. ØMU-gælden er en
opgørelse af den offentlige sektors bruttogæld, hvor kun den offentlige sektors interne mellemvæ-
rende modregnes. Det betyder, at den ikke kun påvirkes af saldoudviklingen, men også af fx parallelle
ændringer i statens aktiver og passiver.
1
I perioden efter 2030 og frem til 2050 vokser ØMU-gælden
beregningsteknisk til lidt over 50 pct. af BNP for derefter at aftage igen,
jf. figur 5.2.
Stigningen i ØMU-gælden frem mod 2050-2055 afspejler ud over den demografiske modvind, at
afta-
len om tryghed om boligskat
(maj 2017),
aftalen om ny model for finansiering af almene boliger
(no-
vember 2017) og genudlån ifbm. Femern-forbindelsen medfører en forøgelse af både statens aktiver
og passiver – dvs. en såkaldt balanceoppustning. Dermed øges ØMU-gælden, uden at det er udtryk
for en ændring i den offentlige nettoformue. Der er endvidere taget højde for virkningen af aftalerne
om førtidig udbetaling af opsparede feriemidler i 2020 og 2021.
Figur 5.3
Andel af befolkningen i strukturel
beskæftigelse falder mellem 2023 og 2040
Figur 5.4
Generationer, som går på pension de
kommende år, har udsigt til en lang
pensionsperiode
Pct.
52
Pct.
52
Alder
95
90
Alder
95
90
85
2040:
16�½ år
2070:
15�½ år
51
51
85
50
50
80
75
70
2000:
13�½ år
2021:
17 år
80
75
70
65
60
49
49
48
48
65
60
2000
2005
2010
2015
2020
2025
2030
2035
2040
2045
2050
2055
2060
2065
2070
2075
2080
47
47
2000
2003
2006
2009
2012
2015
2018
2021
2024
2027
2030
2033
2036
2039
2042
2045
2048
2051
2054
2057
2060
Folkepensionsalder
Middellevetid for 60 årige
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Udsigten til strukturelle underskud og stigende gæld i de kommende årtier afspejler i høj grad, at an-
delen af den samlede befolkning, der er i beskæftigelse, fra 2023 til omkring 2040 ventes at falde,
jf.
figur 5.3.
Udviklingen afspejler dels, at de generationer, som træder ind i arbejdsstyrken mellem 2023
ØMU-gælden afhænger således blandt andet af, hvor mange aktiver, staten og kommunerne vælger at holde (ud over akti-
ver, som modregnes i ØMU-gælden). Beregningsteknisk forudsættes aktiverne i 2050 at bestå af blandt andet offentlige
ejerandele i helt eller delvist offentligt ejede selskaber samt genudlån mv.
1
64
Danmarks Konvergensprogram 2023
ꞏ
Maj 2023
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0065.png
Kapitel 5
Perioden efter 2030 og langsigtet holdbarhed
og 2040, vil være mindre end de årgange, der går på pension, dels at de generationer, der er på pen-
sion i de kommende år, i gennemsnit har en relativt lang pensionsperiode sammenlignet med både
tidligere og senere generationer,
jf. figur 5.4.
Samtidig med, at den gennemsnitlige årlige vækst i beskæftigelsen og arbejdsstyrken ventes at være
lavere end tidligere, ventes væksten i befolkningen over 70 år at være højere end tidligere. Flere æl-
dre vil i sig selv medføre et stigende behov for ældrepleje og sundhedsydelser, og derigennem lægge
pres på de offentlige finanser.
Med den forudsatte regulering af tilbagetrækningsaldrene stiger andelen af beskæftigede igen efter
2040. Samtidig aftager væksten i antallet af ældre, og dermed aftager den demografiske betingede
vækst i sundheds- og ældreplejeudgifter mv. Samlet set betyder det, at underskuddene på den struk-
turelle saldo reduceres efter 2040, og at de på endnu længere sigt vendes til strukturelle overskud.
Den offentlige saldo efter 2030 påvirkes endvidere i et vist omfang af udviklingen i indtægterne fra
statens aktiviteter i Nordsøen,
jf. figur 5.5.
Med de aktuelle forudsætninger om produktion, oliepriser
mv. ventes provenuet som andel af BNP at være nogenlunde stabilt fra 2025 og frem mod 2035,
hvorefter det skønnes at falde til cirka nul fra omkring 2045.
Omlægningen af forbrug og produktion frem mod CO2-neutralitet vil også have betydning for det
fremtidige indtægtsgrundlag for en række skatter og afgifter. I forløbet er der indregnet allerede be-
sluttede konkrete initiativer, dvs. uændret politik. Det gælder fx provenuet fra registreringsafgift, som
påvirkes af et stigende antal emissionsfrie biler bag fremskrivningen. I 2020-2025 skønnes provenuet
til ca. 0,7-0,8 pct. af BNP, men fra 2030 til 2035 skønnes det at aftage til godt 0,4 pct. af BNP idet nye
biler herefter forudsættes at være elbiler i tråd med Energistyrelsens fremskrivning,
jf. figur 5.6.
Figur 5.5
Nordsøprovenu falder bort på langt sigt
Figur 5.6
Provenu fra registreringsafgiften falder i takt
med udbredelsen af lavemmissionsbiler
Pct. af BNP
1,4
1,2
Pct. af BNP
1,4
1,2
1,0
0,8
0,6
0,4
0,2
0,0
00
05
10
15
20
25
30
35
40
45
50
55
60
Pct. af BNP
2,0
Pct. af BNP
2,0
1,5
1,5
1,0
1,0
1,0
0,8
0,6
0,4
0,5
0,5
0,0
0,0
0,2
0,0
-0,5
00 05 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60
-0,5
Anm.: Figur 5.5 angiver den strukturelle udvikling i statens indtægter fra Nordsøen.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Danmarks Konvergensprogram 2023
ꞏ
Maj 2023
65
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0066.png
Kapitel 5
Perioden efter 2030 og langsigtet holdbarhed
5.2 Betydning af levetidsindeksering af pensionsaldre
En central faktor bag finanspolitikkens holdbarhed er de gennemførte tilbagetrækningsreformer,
navnlig
Velfærdsaftalen
fra 2006 og
Tilbagetrækningsreformen
fra 2011. Med aftalerne blev der ind-
ført en levetidsindeksering af pensionsalderen, som sikrer, at stigende levetid også fører til et læn-
gere arbejdsliv,
jf. figur 5.7.
Hermed vil hver enkelt beskæftiget bidrage til finansieringsgrundlaget for
de offentlige udgifter i flere år i stedet for at modtage pension mv. i flere og flere år. Denne meka-
nisme er central for en fortsat holdbar finansiering af de offentlige udgifter, når levetiden stiger.
Principperne bag levetidsindekseringen er fastsat ved lov og betragtes derfor i Finansministeriets
fremskrivninger som vedtaget politik. De konkrete forhøjelser skal vedtages hvert femte år i Folketin-
get, således at varselsperioden for justeringer i folkepensionsalderen er 15 år.
Folketinget vedtog i 2020 en forhøjelse af efterlønsalderen til 66 år i 2032 og folkepensionsalderen til
69 år i 2035 i overensstemmelse med den levetidsindeksering, der er fastlagt i lovgivningen. Givet de
nuværende fremskrivninger af den forventede levetid og de nuværende regler om levetidsindekserin-
gen vil folketinget senest i 2025 vedtage, at folkepensionsalderen hæves til 70 år i 2040.
Hvis pensionsalderen ikke stiger med levetiden, men i stedet fastholdes på et givet niveau, fx 70 år,
vil det indebære, at fremtidige generationer har udsigt til en markant stigning i antallet af år på pen-
sion sammenholdt med tidligere generationer,
jf. figur 5.8.
I et sådan scenarie vil de offentlige finanser
ikke være holdbare og der ville være underskud på den offentlige saldo i stort set hele forløbet. For at
sikre holdbarhed skulle finanspolitikken strammes fra næste år med en årlig saldovirkning på ca. 14
mia. kr. svarende til 0,5 pct. af BNP.
Figur 5.7
Levetidsindeksering af folkepensionsalderen
ved forskellige indekseringsmekanismer
Alder
95
90
85
80
75
70
65
60
Alder
95
90
85
80
Figur 5.8
Forventede antal år på pension ved forskellige
indekseringsmekanismer
Antal år
22
21
20
19
18
Antal år
22
21
20
19
18
17
16
15
14
20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80
Levetidsindeksering
Kommisionens anbefaling
Fastholdt på 70 år
75
70
65
60
20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80
Levetidsindeksering
Fastholdt på 70 år
Middellevetid for 60-årige
Kommisionens anbefaling
17
16
15
14
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Kommissionen om tilbagetrækning og nedslidning, der blev nedsat i 2020, fremlagde i maj 2022 et
forslag til en justeret levetidsindeksering. Forslaget indebar blandt andet, at indekseringen fra 2045
66
Danmarks Konvergensprogram 2023
ꞏ
Maj 2023
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0067.png
Kapitel 5
Perioden efter 2030 og langsigtet holdbarhed
skulle tage afsæt i restlevetidsudviklingen blandt personer ved folkepensionsalderen i stedet for rest-
levetiden for 60-årige. Folkepensionsalderen skulle desuden kun hæves med et gennemslag på 80
pct. i forhold til levetidsudviklingen. Samlet set indebærer Kommissionens anbefaling en forventet fol-
kepensionsalder på 73 år i 2080, givet den nuværende levetidsprognose, i stedet for 75 år.
Baseret på det opdaterede grundlag til
Konvergensprogram 2023
vil forslaget indebære, at den fi-
nanspolitiske holdbarhedsindikator svarer til ca. 0,7 pct. af BNP (mod ca. 1,5 pct. af BNP med den
nuværende indekseringsmekanisme). I beregningen er der således fortsat udsigt til en positiv hold-
barhedsindikator og offentlige overskud på langt sigt, givet de beregningstekniske antagelser i øvrigt.
5.3 Udgangspunktet for de langsigtede fremskrivninger
– centrale forudsætninger og fremskrivningsprincipper
Den langsigtede fremskrivning tager udgangspunkt i et forløb, hvor der planlægges efter et balance-
krav for den strukturelle saldo på -�½ pct. af BNP i 2030 (svarende til stabil eller let faldende offentlig
gæld i pct. af BNP). I årene efter 2030 bygger fremskrivningen på beregningstekniske principper og
forudsætninger, herunder Danmarks Statistik og DREAMs befolkningsprognose og Energistyrelsens
prognose for produktionen og den gradvise udtømning af de danske olie- og gasreserver i Nordsøen
samt
Klimafremskrivningen 2023.
Med afsæt i indgåede ambitiøse politiske aftaler er der i
Klimafrem-
skrivningen 2023
udsigt til en reduktion i nettoudledningen frem mod 2035,
jf. boks 5.2.
Boks 5.2
Klimamål og udledning af drivhusgasser
Med klimaloven er der fastsat et bindende mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030 i
forhold til niveauet i 1990. Ifølge Energistyrelsens nyeste
Klimastatus og -fremskrivning
2023, april 2023 er Dan-
marks udledning af drivhusgasser fra 1990 og frem til 2023 reduceret med over 45 pct.,
jf. figur a.
Energistyrelsen vurderer på nuværende tidspunkt, at Danmark i 2030 vil have reduceret sine udledninger med ca.
63 pct. i forhold til niveauet i 1990. Med afsæt i den nye klimafremskrivning skønnes mankoen mod indfrielsen af
målet om en reduktion på 70 pct. i 2030 således til 5,4 mio. tons CO
2
e. Til sammenligning blev mankoen i Energisty-
relsens
Klimafremskrivning 2022
fra april 2022 skønnet til ca. 10 mio. tons CO
2
e.
De nye politiktiltag, som indgår i
Klimastatus og -fremskrivning
2023, omfatter blandt andet tiltag fra
Aftale om grøn
skattereform for industri mv.
(juni 2022),
Klimaaftale om grøn strøm og varme
(juni 2022) samt
Aftale om kilometer-
baseret vejafgift for lastbiler
(juni 2022). Skæringsdatoen for indregning af politiktiltag
Klimastatus og -fremskrivning
2023 er sat til 1. januar 2023. Dertil er der en række tiltag, der ikke har kunnet indregnes, fx fordi de pågældende
tiltag endnu ikke er konkretiseret.
Den resterende reduktionsmanko kan indfries ved opfyldelse af det bindende reduktionsmål for land- og skovbrugs-
sektoren, hvor der udestår et reduktionsbehov på 5,1-7,2 mio. ton CO
2
e i 2030. Regeringen vil træffe de fornødne
beslutninger, der bringer Danmark helt i mål med reduktionsmålet for 2025 og 2030. 70 pct.-målsætningen skal
blandt andet nås ved at realisere land- og skovbrugssektorens reduktionsmål svarende til det aftalte i landbrugsafta-
len fra 2021,
jf. regeringsgrundlaget Ansvar for Danmark.
Regeringen vil fremlægge et forslag til klimaafgift på land-
bruget, når Ekspertgruppen for en Grøn skattereform har fremlagt sine konklusioner. Klimaafgiften skal sikre opfyl-
delse af det bindende reduktionsmål for land- og skovbrugssektoren på 55-65 pct. i 2030 i forhold til 1990.
Danmarks Konvergensprogram 2023
ꞏ
Maj 2023
67
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0068.png
Kapitel 5
Perioden efter 2030 og langsigtet holdbarhed
Figur a
Udledning af drivhusgasser
Mio. ton CO2e
120
100
80
60
40
20
0
1990
1995
2000
2005
2010
2015
2020
2025
2030
2035
2025‐mål (50‐54 pct.)
2030‐mål (70 pct.)
Mio. ton CO2e
120
100
80
60
40
20
0
Nettoudledning (KF23)
Nettoudledning (KF22)
Anm.: Udledningen af drivhusgasser er opgjort efter IPCCs metode inkl. LULUCF.
Kilde: Energistyelsen, Danmarks Statistik og egne beregninger.
Sigtet for den mellemfristede fremskrivning er at vurdere de langsigtede udsigter for de offentlige fi-
nanser, herunder om den økonomiske politik kan fastholdes efter planlægningshorisonten uden en
uholdbar og vedvarende stigning i den offentlige gæld. I forløbet er holdbarhedsindikatoren– med de
forudsætninger der lægges til grund om blandt andet udviklingen i levetiden og pensionsalderen – po-
sitiv svarende til i størrelsesordenen godt 1,5 pct. af BNP.
Holdbarheden vurderes ved en uændret skatte- og afgiftsbelastning efter 2030 samt beregningstekni-
ske antagelser om de offentlige udgifter, hvor fx forbrugsudgifterne pr. person i en given alder følger
den generelle lønudvikling. De forskellige beregningstekniske antagelser mv., der anvendes i Finans-
ministeriets langsigtede fremskrivninger og således i vurderingen af den finanspolitiske holdbarheds-
indikator, er beskrevet nærmere i boks 5.3.
Boks 5.3
Principper for fremskrivningen efter 2030
De principper, der lægges til grund for fremskrivningen efter 2030, afspejler overordnet en fremskrivning af
strukturerne i økonomien, som de ser ud i 2030. Hertil kommer virkningerne af besluttede initiativer, der rækker
længere frem i tid.
De nominelle udgifter til offentligt forbrug fremskrives ud fra et princip om, at udgifterne pr. borger opdelt på alder
følger lønudviklingen. Grundlaget følger dermed det beregnede demografiske træk på den offentlige service mv.,
inkl. en korrektion for delvis sund aldring. De offentlige lønninger vokser i takt med de private lønninger, og de
offentlige lønudgifter udgør en fast andel af det offentlige forbrug.
68
Danmarks Konvergensprogram 2023
ꞏ
Maj 2023
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0069.png
Kapitel 5
Perioden efter 2030 og langsigtet holdbarhed
Boks 5.3 (fortsat)
Principper for fremskrivningen efter 2030
Satserne for offentlige overførselsindkomster følger gældende regler, herunder virkningen af
Aftale om ny regu-
lering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere
(november 2018) frem
til 2030, som er den periode, hvor der gradvist opbygges obligatorisk opsparing med den indgåede aftale. Efter
2030 er satserne beregningsteknisk forudsat at følge lønstigningen i den private sektor, så kompensationsgra-
derne ved ledighed og sygdom mv. overordnet set er konstante.
Erhvervsfrekvenser og befolkningsandele på diverse overførselsordninger opdelt på alder, køn og herkomst er
som udgangspunkt konstante. Andelene reguleres dog for de forventede virkninger af øget uddannelsesniveau,
opholdstid for indvandrere samt vedtagne reformer, herunder virkninger af vedtagne reformer, som øger ar-
bejdsudbuddet over tid med en gradvis stigning i tilbagetrækningsalderen som følge af reglerne for levetidsin-
deksering i
Velfærdsaftalen
(2006) og
Tilbagetrækningsreformen
(2011).
De offentlige bruttoinvesteringer fremskrives, så væksten i den nominelle offentlige nettokapitalbeholdning er lig
med fremgangen i en sammenvejet udvikling i bruttoværditilvæksten i den offentlige og private sektor. I sam-
menvejningen vægter offentlig BVT 70 pct. og privat BVT 30 pct. Den private sektors BVT inkluderes, da dele af
offentlige investeringer direkte understøtter produktionen i den private sektor, herunder infrastruktur mv.
Offentlige subsidier og overførsler (netto) til udlandet udgør en konstant andel af BNP.
Der er indregnet uændret skattebelastning efter 2030. Skatte- og afgiftssatser i procent fastholdes, og punktaf-
gifter mv. fastsat i kronebeløb antages beregningsteknisk at følge med prisudviklingen.
Det samlede provenu fra registreringsafgiften følger Energistyrelsens fremskrivning af bilbestanden i Danmark
frem til 2035, hvorefter provenuet antages beregningsteknisk at udgøre en fast andel af BNP. Faldet frem mod
2035 skal ses i lyset af en stigende udbredelse af nulemissionsbiler.
Ejendomsbeskatningen fremskrives med udgangspunkt i de besluttede regler fra
Tryghed om boligbeskatningen
(maj 2017). I fremskrivningen er der taget højde for udskydelsen af udsendelsen af nye ejendomsvurderinger,
aftale om
Kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatningen
(maj 2020) og øvrige nye oplys-
ninger.
Provenuet fra beskatningen af aktiviteterne i Nordsøen tager udgangspunkt i Energistyrelsens langsigtede prog-
nose for produktionen af olie og gas, herunder virkningen af
Aftale om fremtiden for olie- og gasindvinding i
Nordsøen
(2020). Olieprisforudsætningerne er beskrevet i kapitel 2 og baseres på markedsforventninger og Det
Internationale Energiagenturs (IEA) nyeste fremskrivning (Stated Policies Scenarie i World Energi Outlook
2022).
Efter 2030 er der beregningsteknisk forudsat et gradvist fald i energiintensiteterne i forbrug og produktion, som
afspejler løbende effektivitetsforbedringer i energiforbruget.
Der er antaget en gradvis normalisering af renterne. Den 10-årige rente på statsobligationer forudsættes således
at stige til 2,8 pct. i 2030 og derefter gradvist yderligere til 4 pct. i 2050 for derefter at være uændret.
Danmarks Konvergensprogram 2023
ꞏ
Maj 2023
69
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0070.png
Kapitel 5
Perioden efter 2030 og langsigtet holdbarhed
Der er til Konvergensprogrammet udarbejdet en opdateret fremskrivningsmodel for de private pensi-
onsind- og udbetalinger samt formueudviklingen,
jf. boks 5.4.
Boks 5.4
Principper bag fremskrivningen af private pensionsind- og udbetalinger samt formue
I Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger indgår skøn for ind- og udbetalinger til pensionsordninger samt
udviklingen i pensionsformuen. Skønnene er baseret på en kohortemodel, der modellerer danskernes pensionsind-
betalinger, -udbetalinger og -formue over tid fordelt på årgange og køn. Modellen omfatter de opsparingsbaserede
pensionsordninger, herunder arbejdsmarkedspensionerne og de private pensionsopsparinger, samt de forsikrings-
elementer, der indgår i ordningerne. Folkepensionen og dertil hørende supplerende ydelser samt tjenestemands-
pensioner fremskrives separat fra pensionsmodellen.
Modellen trækker på en række datakilder. Centralt er Danmarks Statistiks registre over de individbaserede person-
lige indkomster, pensionsindbetalinger, -udbetalinger og -formuer. Dertil benytter modellen data fra Nationalbanken
og Finanstilsynet blandt andet for at korrigere for pensionskassers egenkapital samt hensættelser til risikodæknin-
ger. De principper, der lægges til grund for fremskrivningen af pensionsindbetalingerne, -udbetalingerne og -for-
muen er overordnet:
De køns- og aldersopdelte pensionsindbetalinger bestemmes ud fra empiriske indbetalingsprocenter og udgør
en konstant andel af kohortens indkomstgrundlag. Andelen kan variere på tværs af alderstrin som følgende af
gældende lovgivning mv. og fremskrives under hensyntagen til udviklingen i folkepensionsalderen.
De køns- og aldersopdelte pensionsudbetalinger bestemmes ud fra empiriske udbetalingsandele, og fremskrives
under hensyntagen til udviklingen i folkepensionsalderen. Modelleringen indebærer, at udsving i pensionsformu-
erne som følge af omvurderinger på aktiverne kun gradvist påvirker udbetalingerne, i tråd med de historiske er-
faringer.
Fremskrivningen tager højde for besluttede initiativer, herunder
Aftale om etablering af en grøn fond
(juni 2022)
og
Aftale om vinterhjælp (september 2022),
der indeholder initiativer, som forventes at ændre på indbetalings-
mønsteret mellem de fradragsberettigede pensionsordninger og de ikke-fradragsberettigede pensionsordninger.
Det antages, at kohorternes pensionsformue investeres i aktier, obligationer og øvrige aktiver. Den enkelte ko-
hortes portefølje antages i modellen at afspejle en risikonedtrapning for årgange, der nærmer sig pensionsalde-
ren. I modellen tager yngre årgange således en større investeringsrisiko og har et højere forventet afkast end
årgange, der er tæt på eller allerede har nået folkepensionsalderen, som har en lavere investeringsrisiko og der-
med et mere moderat forventet afkast.
Kohorternes pensionsformuer i de enkelte ordninger fremskrives med afsæt i pensions ind- og udbetalingerne i
et givent år samt forventningerne til porteføljens afkast. På mellemfristet sigt antages et normalafkast på 4,5 pct.
pr. år for den samlede pensionsformue.
70
Danmarks Konvergensprogram 2023
ꞏ
Maj 2023
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0072.png
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0073.png
Bilag 5.1 Udvikling i strukturel
saldo og gæld sammenlignet
med den seneste fremskrivning
fra august 2022
I den mellemfristede fremskrivning i
Konvergensprogram 2023
indgår en underliggende forbedring af
den strukturelle saldo i 2030 på ca. 0,4 pct. af BNP i forhold til fremskrivningen i
2030-Planforløb,
au-
gust 2022. Opjusteringen kan primært tilskrives opjusteringen af skønnet for den strukturelle beskæf-
tigelse, hvortil kommer en række modsatrettede bevægelser,
jf. bilagstabel 5.1.
Bilagstabel 5.1
Ændringer i den strukturelle saldo og holdbarhedsindikatoren siden
2030-Planforløb: Grundlag for
udgiftslofter 2026, august 2022
Pct. af BNP
2030-Planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2026, august
2022
Ændringer
Strukturel beskæftigelse
1)
Strukturel aktieskat
Lavere skøn for fremtidige ejendomsværdiskatter og grund-
skyldsprovenu
2)
Øgede nettorenteindtægter samt øvrige forhold, afrunding mv.
0,45
0,10
-0,25
0,10
0,45
0,10
-0,25
0,10
2030
-0,5
HBI
1,4
Konvergensprogram 2023,
før justering til målsætning om
underskud på �½ pct. af BNP i 2030
Udmøntning gennem øget finanspolitisk råderum frem mod 2030
Konvergensprogram 2023
-0,1
-0,35
-0,5
1,8
-0,30
1,5
Anm.: Der er afrundet til nærmeste 0,05 pct. af BNP.
1)
Den strukturelle beskæftigelse er i 2024 opjusteret med 22.000 personer – herunder som følge af en højere
nettoindvandring samt højere beskæftigelse blandt herboende indvandrere. Samtidig opjusteres beskæftigelsen
også som følge af en nedjustering af antallet af efterlønsmodtagere. Virkningen heraf stiger frem mod 2030 på
baggrund af en opdateret fremskrivning, således at beskæftigelsen samlet set opjusteres med ca. 30.000 personer
i 2030. Opjusteringen af strukturel beskæftigelse styrker den strukturelle saldo i 2030.
2)
Afspejler primært opdaterede vurderingsoplysninger samt oplysninger om afgiftspligtige ejendomme mv.
Kilde: Danmarks Statistik,
2030-Planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2026, august 2022
og egne beregninger.
Danmarks Konvergensprogram 2023
ꞏ
Maj 2023
73
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0074.png
Bilag 5.1
Udvikling i strukturel saldo og gæld sammenlignet med den seneste fremskrivning fra august 2022
Efter tilpasning af udviklingen i råderummet, så balancekravet på -0,5 pct. af BNP overholdes i 2030,
skønnes holdbarhedsindikatoren fortsat at være positiv svarende til ca. 1,5 pct. af BNP.
Saldoudviklingen efter 2030 samt udviklingen i ØMU-gælden og den offentlige nettoformue på langt
sigt er omtrent uændret i forhold til den seneste mellemfristede fremskrivning fra august 2022,
jf. bi-
lagsfigur 5.1 og 5.2.
Bilagsfigur 5.1
Hængekøjeudfordringen er omtrent uændret i
nyeste fremskrivning sammenlignet med sidst
Pct. af BNP
4,0
3,0
2,0
1,0
0,0
-1,0
-2,0
-3,0
-4,0
00 05 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60
KP23
DK 2030-plan
Pct. af BNP
4,0
3,0
2,0
1,0
0,0
-1,0
-2,0
-3,0
-4,0
Bilagsfigur 5.2
Nettoformuen starter fra et højere niveau men
er omtrent uændret på langt sigt
Pct. af BNP
70
60
50
40
30
20
10
0
-10
-20
-30
00
05
10 15 20
25
30
35 40
45
50
55 60
Pct. af BNP
70
60
50
40
30
20
10
0
-10
-20
Grænse for ØMU‐gæld i Stabilitets‐ og Vækstpagten
ØMU-gæld
Nettoformue
Anm.: De stiplede linjer i bilagsfigur 5.2 afspejler ØMU- og nettogælden i
DK2030 – Et grønnere, sikrere og stærkere
Danmark 2030,
august 2022.
Kilde: Danmarks Statistik,
DK 2030 – Et grønnere, sikrere og stærkere Danmark 2030,
og egne beregninger.
74
Danmarks Konvergensprogram 2023
ꞏ
maj 2023
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0076.png
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0077.png
6. Offentlige finanser og
institutionelle rammer
6.1 Institutionelle rammer
Den økonomiske politik planlægges inden for de overordnede rammer, der følger af budgetloven, Sta-
bilitets- og Vækstpagten og regeringens mellemfristede mål og rammer for den økonomiske politik.
Rammerne sætter konkrete mål for den offentlige økonomi i form af finanspolitisk holdbarhed og samt
et balancemål for den strukturelle saldo på -0,5 pct. af BNP i 2030. Målene understøttes af fireårige
udgiftslofter, der fastsættes på baggrund af en mellemfristet fremskrivning, som baseres på et forsig-
tighedsprincip, og dermed kun indregner virkninger af reformer og tiltag, der er fundet flertal for i Fol-
ketinget.
Med budgetloven fra 2012 er der indført en underskudsgrænse for den strukturelle offentlige saldo,
og den strukturelle saldos rolle som centralt finanspolitisk styringsmål er dermed lovfæstet, hvormed
budgetloven gennemfører finanspagtens balancekrav. Samtidig er der med budgetloven indført bin-
dende og flerårige udgiftslofter for stat, kommuner og regioner. Udgiftslofterne er underlagt løbende
vurderinger og kontrol med henblik på at sikre overholdelse. Overholdelsen af udgiftslofterne under-
støttes af sanktionsmekanismer, og budgetoverholdelsen er styrket siden indførelsen af budgetloven.
Med
Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik,
(marts 2022), blev det aftalt at lempe budgetlo-
vens underskudsgrænse til 1 pct. af BNP med virkning fra 1. juli 2022.
I
Erfaringer med budgetloven 2014-2020,
april 2022, samles der op på erfaringerne med budgetloven.
Analyserne viser, at indførelsen af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner har været med til at
styrke udgiftsstyringen, samtidigt med at der ikke har været væsentlige uhensigtsmæssige konse-
kvenser. Analyserne viser desuden, at en lempelse af budgetlovens underskudsgrænse til 1 pct. af
BNP er fuldt forenelig med fortsat ansvarlig finanspolitik med stabil, lav offentlig gæld og ikke risikerer
at bringe Danmarks AAA-kreditvurdering i fare.
Budgetlovens hovedelementer fremgår af boks 6.1.
Danmarks Konvergensprogram 2023
ꞏ
Maj 2023
77
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0078.png
Kapitel 6
Offentlige finanser og institutionelle rammer
Boks 6.1
Hovedelementer i budgetloven
Inden for rammerne af en holdbar finanspolitik er der opstillet et balancekrav til de samlede offentlige finanser.
Den strukturelle saldo må højst udvise årlige underskud svarende til underskudsgrænsen ved fremlæggelsen
af finanslovforslaget for et givet år, medmindre der foreligger exceptionelle omstændigheder. Der indgår en
automatisk korrektionsmekanisme ved væsentlige skønnede afvigelser fra balancekravet.
Udgiftslofter understøtter, at de overordnede finanspolitiske mål indfries. Lofterne sætter bindende rammer for
udgifterne i stat, kommuner og regioner. Udgiftslofterne vedtages i Folketinget og dækker en løbende 4-årig
periode. Tiltag til forbedringer af økonomistyringen og økonomiske sanktioner understøtter overholdelse af
lofterne.
De Økonomiske Råd vurderer løbende (årligt) holdbarheden i de langsigtede offentlige finanser og den mel-
lemfristede udvikling i den offentlige saldo, og om udgiftslofterne overholdes og er afstemt med de mellemfri-
stede mål.
De styringsmæssige rammer i budgetloven har i de senere år været delvist fraveget med henvisning
til ekstraordinære omstændigheder i forbindelse med udbruddet af covid-19 (2020-22) og situationen i
Ukraine (2022). Efterfølgende er der sket en tilbagevenden til de normale rammer for udgiftsstyringen
i forbindelse med finansloven for 2023.
De centrale pejlemærker for den samlede økonomiske politik – fastkurspolitikken og en stabilitetsori-
enteret finanspolitik – er følgende:
Danmark har siden 1982 ført
fastkurspolitik
over for først D-mark og siden 1999 over for euroen. Med
fastkurspolitikken er pengepolitikken alene indrettet efter at holde en stabil kronekurs over for euro.
Den økonomiske politik bidrager med en ansvarlig og stabilitetsorienteret linje til at sikre troværdighed
om fastkurspolitikken.
Udgiftspolitikken
understøtter overholdelsen af de finanspolitiske målsætninger. Det sker især gen-
nem fastsættelsen af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner, der dækker ca. ¾ af de samlede
offentlige udgifter. Udgiftslofterne understøtter, at de offentlige udgifter udvikler sig i overensstem-
melse med de fastsatte målsætninger og prioriteringer i de mellemfristede planer.
Finanspolitikken
planlægges med henblik på at sikre, at de årlige strukturelle underskud ikke oversti-
ger budgetlovens underskudsgrænse samt at det mellemfristede saldomål på -0,5 pct. af BNP i 2030
indfries. Finanspolitikken fastlægges under hensyntagen til, at de offentlige finanser skal være hold-
bare på langt sigt (holdbarhedsindikator på mindst nul). Finanspolitikken er med budgetloven under-
lagt et forsigtighedsprincip, som indebærer, at den planlagte udvikling i de offentlige udgifter udeluk-
kende kan tage afsæt i de reformer og tiltag, der er fundet flertal for i Folketinget.
Regeringens udgangspunkt for
skattepolitikken
er at nedbringe de danske skatter og afgifter samlet
set. Det vil ske med afsæt i et skattestop: I det omfang, at regeringen træffer beslutning om at hæve
skatter eller afgifter, skal andre skatter eller afgifter tilsvarende reduceres, så der samlet set ikke op-
kræves mere i skat eller afgift. Tobaks- og nikotinafgifter er undtaget fra dette princip. Princippet gæl-
78
Danmarks Konvergensprogram 2023
ꞏ
Maj 2023
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0079.png
Kapitel 6
Offentlige finanser og institutionelle rammer
der ikke for erhvervsbeskatning, hvis provenuet – som med den kommende CO2e-afgift på landbru-
get – føres tilbage krone for krone til erhvervene. Allerede aftalte indekseringer af satser og beløbs-
grænser, der fastholder de enkelte skatter og afgifters reale økonomiske virkning, er ikke omfattet af
skattestoppet.
6.2 Reformer og prioriteringer i den økonomiske politik frem
mod 2030
Efter Folketingsvalget i 2022 tiltrådte regeringen bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Modera-
terne, som senere på året vil fremlægge en ny og opdateret 2030-plan med et balancekrav på -0,5
pct. af BNP i 2030. Regeringen vil blandt andet prioritere den borgernære velfærd år for år, så pen-
gene følger med den demografiske udvikling og ønsker desuden at løfte forsvarsudgifterne til 2 pct. af
BNP i 2030.
Regeringen vil føre en ansvarlig økonomisk politik, der understøtter høj beskæftigelse og velstand, og
hvor finanspolitikken løbende afstemmes med udviklingen i økonomien. Regeringen vil i valgperioden
desuden træffe beslutninger, der øger den strukturelle beskæftigelse med 45.000 personer i 2030 og
tilvejebringer ny finansiering for 11 mia. kr. i 2030.
Regeringen vil gennemføre en skattereform, der øger lønmodtagernes rådighedsbeløb og gør det
mere attraktivt at arbejde og yde en ekstra indsats. Der afsættes 5 mia. kr. til skattereformen, herun-
der til at forhøje beskæftigelsesfradraget. Samtidig nedsættes topskattesatsen med 7,5 pct.-point for
indkomster (før arbejdsmarkedsbidrag) op til 750.000 kr., mens topskattesatsen forhøjes med 5 pct.-
point for indkomster (før arbejdsmarkedsbidrag) over 2,5 mio. kr. Samlet set reduceres provenuet fra
topskat i kraft af omlægningen.
Endvidere vil regeringen nytænke og reformere beskæftigelsesindsatsen, så udgifterne hertil reduce-
res med 3 mia. kr. i 2030. Det skal ske ved at nedlægge jobcentrene, sætte kommunerne fri af stats-
lige proceskrav og prioritere de indsatser, der hjælper ledige tættere på arbejdsmarkedet.
Regeringen ønsker at lette adgangen til udenlandsk arbejdskraft, så længe ledigheden er lav. Rege-
ringen har derfor gjort den indgåede aftale om styrket international rekruttering permanent. Samtidig
forstærkes indsatsen mod social dumping. I tillæg hertil vil regeringen indføre en ny ordning med la-
vere beløbsgrænser for certificerede virksomheder, der er omfattet af ordnede løn og arbejdsvilkår.
For at finansiere de øgede udgifter til forsvaret i de kommende år har regeringen fra 2024 afskaffet
store bededag som helligdag.
Regeringen anerkender, at løn og arbejdsvilkår også har betydning for mulighederne for at fastholde
og rekruttere dygtige og engagerede medarbejdere i den offentlige sektor. Regeringen har derfor invi-
teret arbejdsmarkedets parter til trepartsforhandlinger om udmøntning af en ekstraordinær ramme på
1 mia. kr. i 2024 stigende til 3 mia. kr. i 2030 til løn og arbejdsvilkår i den offentlige velfærd. Rammen
finansieres af besparelser på kommuner og regioners udgifter til administration.
Danmarks Konvergensprogram 2023
ꞏ
Maj 2023
79
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0080.png
Kapitel 6
Offentlige finanser og institutionelle rammer
Med henblik på at styrke dansk økonomi vil regeringen desuden aktivt arbejde for at mindske mæng-
den af byrder på erhvervslivet, fremlægge en iværksætterstrategi og etablere et nyt erhvervsstøttesy-
stem. Danske styrkepositioner som fx life science, søfart og forædlede fødevarer skal understøttes og
udvikles – samtidig med, at opbygningen af nye fremmes – som fx miljø- eller velfærdsteknologi. Dan-
marks position som et digitalt foregangsland og udstillingsvindue skal fastholdes og videreudvikles til
gavn for borgere, virksomheder, personalet i den offentlige sektor og for landet som helhed.
80
Danmarks Konvergensprogram 2023
ꞏ
Maj 2023
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0082.png
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0083.png
Bilagstabeller i henhold til EUs
”Code of Conduct”
Tabel 1a
Makroøkonomiske nøgletal
2022
Mia. kr.
Realt BNP
Nominelt BNP
2.264
2.798
3,8
11,7
0,6
-1,4
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
Årlig ændring i pct.
1,4
3,9
1,1
3,0
0,5
3,0
0,5
2,6
1,2
3,2
Vækstkomponenter
Privat forbrug
Offentligt forbrug
Faste bruttoinvesteringer
Lagerændringer
Eksport
Import
995
519
534
38
1.395
1.218
-2,3
-3,5
8,6
0,8
8,6
4,2
0,5
0,6
-6,1
-0,8
3,1
-0,5
1,3
1,8
-2,9
0,3
3,7
2,8
2,5
2,1
-0,1
-0,1
2,2
3,2
2,4
1,2
2,7
-0,0
2,6
5,3
2,3
2,0
0,7
-0,1
1,5
3,4
2,2
1,3
0,5
0,1
2,5
3,3
Bidrag til BNP-vækst
Indenlandsk efterspørgsel
Lagerændringer
Nettoeksport
2
18
64
0,1
0,8
2,9
-1,1
-0,8
2,5
Pct.-point
0,3
0,3
0,8
1,6
-0,1
-0,4
2,0
-0,0
-1,5
1,7
-0,1
-1,2
1,5
0,0
-0,4
Det offentlige forbrug er i tabel 1a opgjort inkl. afskrivninger. Den offentlige forbrugsvækst i 2022 er opgjort
ved outputmetoden. Opgjort ved inputmetoden inkl. afskrivninger udgør den offentlige forbrugsvækst også -3,5
pct. i 2022. Den skønnede offentlige forbrugsvækst fra 2023 og frem er beregningsteknisk forudsat ens ved hhv.
in- put og outputmetoden.
2)
Ændringer angiver bidrag til BNP-vækst i pct.-point.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
1)
Danmarks Konvergensprogram 2023
ꞏ
Maj 2023
83
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0084.png
Bilagstabeller i henhold til EUs ”Code of Conduct”
Tabel 1b
Priser
2022
Niveau
BNP-deflator
Privat forbrugs-deflator
Forbrugerprisindeks
HICP-indeks
Nettoprisindeks
Offentlig forbrugs-deflator
Investeringspriser
Eksportpriser
Importpriser
123,6
120,4
121,7
120,9
121,3
118,5
122,0
139,0
134,8
7,6
7,4
7,7
8,4
7,7
4,8
6,0
19,5
19,8
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
Årlig ændring i pct.
-1,9
4,3
4,3
4,3
6,1
3,2
4,4
-6,8
1,1
2,5
3,0
3,0
3,0
2,7
3,6
2,3
2,0
2,7
1,9
2,4
2,5
2,2
2,2
3,2
-0,1
1,4
1,5
2,5
2,2
2,3
2,0
2,2
3,4
2,2
1,9
1,8
2,1
2,0
2,0
1,7
2,0
3,0
1,9
1,7
1,8
2,0
1,9
1,9
1,6
1,9
2,5
1,8
1,8
1,9
Anm.: For alle prisindeks gælder at 2010=100.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
84
Danmarks Konvergensprogram 2023
ꞏ
Maj 2023
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0085.png
Bilagstabeller i henhold til EUs ”Code of Conduct”
Tabel 1c
Arbejdsmarked
2022
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
Årlig ændring i pct.
Beskæftigelse (1.000
personer)
Udførte arbejdstimer
(mio. timer)
3.164
4.339
3,9
4,5
0,0
-0,6
-0,7
-0,7
Pct.
Ledighed (pct.), harmo-
niseret EU-definition
1)
4,5
5,6
6,0
6,2
6,6
7,0
7,0
-0,5
-0,4
-0,4
-0,5
-0,5
-0,4
0,2
0,2
Årlig ændring i pct.
Hovedproduktivitet
(1.000 kr.)
2)
Timeproduktivitet (kr.)
2)
Aflønning af ansatte
(mia. kr.)
3)
Aflønning pr. beskæfti-
get
4)
620
452
1.373
475
0,8
0,2
7,2
2,4
0,6
1,3
3,2
3,1
2,2
2,2
4,3
5,1
1,5
1,4
3,2
3,8
0,9
1,0
3,2
3,7
1,1
1,0
2,9
3,4
1,2
1,1
3,4
3,2
1)
Tallet svarer til den EU-harmoniserede ledighed i pct. af arbejdsstyrken, som bygger på Danmarks Statistiks
arbejdskraftsundersøgelse (AKU).
2)
Produktivitet er opgjort som BVT.
3)
Opgjort i årets priser, dvs. der er tale om nominelle vækstrater i lønsummen.
4)
Opgjort som aflønning af ansatte pr. beskæftiget lønmodtager.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Danmarks Konvergensprogram 2023
ꞏ
Maj 2023
85
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0086.png
Bilagstabeller i henhold til EUs ”Code of Conduct”
Tabel 1d
Sektorbalancer
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
Pct. af BNP
Betalingsbalancen
Heraf:
- Vare- og tjenestebalance
- Løbende overførsler og formueindkomster
- Kapitalposter
Privat finansiel opsparing
Offentlig finansiel opsparing
Statistisk diskrepans
10,6
2,5
-0,0
10,0
3,3
0,0
7,7
0,8
-0,1
6,8
1,9
0,0
7,9
0,6
-0,1
8,2
0,6
0,0
7,3
1,8
-0,1
8,8
0,4
0,0
5,9
1,4
-0,1
7,6
-0,2
0,0
4,6
1,6
-0,1
6,2
0,0
0,0
4,0
1,2
-0,1
5,6
-0,2
0,0
13,1
8,4
8,5
9,0
7,2
6,1
5,2
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
86
Danmarks Konvergensprogram 2023
ꞏ
Maj 2023
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0087.png
Bilagstabeller i henhold til EUs ”Code of Conduct”
Tabel 2a
Offentlige finanser
2022
Mia. kr.
Nettofordringserhvervelse i delsektorer
Samlet offentlig sektor
Statslig sektor
Kommunal sektor
Sociale kasser og fonde
93,0
92,4
0,3
0,3
3,3
3,3
0,0
0,0
1,9
1,7
0,0
0,2
0,6
0,4
0,0
0,2
0,4
0,4
0,0
0,0
-0,2
-0,2
0,0
0,0
0,0
0,1
0,0
0,0
-0,2
-0,2
0,0
0,0
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
Pct. af BNP
Offentlige finanser
Samlede indtægter
Samlede udgifter
Samlet offentlig saldo
Renteudgifter
Primær saldo, EU-definition
1)
Ekstraordinære poster/one-off
2)
1.332
1.239
93,0
20,6
113,6
-26,1
47,6
44,3
3,3
0,7
4,1
-0,9
48,5
46,6
1,9
0,5
2,4
-0,9
47,6
47,0
0,6
0,5
1,1
-1,3
48,0
47,7
0,4
0,5
0,9
-0,8
48,4
48,6
-0,2
0,5
0,3
-0,8
49,4
49,3
0,0
0,5
0,5
0,0
49,4
49,7
-0,2
0,5
0,3
0,0
Offentlige indtægter
Samlede skatter og afgifter
3)
Produktions- og importskatter
Løbende indkomst- og formueskatter
Kapitalskatter
Obligatoriske sociale bidrag
4)
Renteindtægter mv.
5)
Øvrige (residual)
6)
Samlede indtægter
p.m.: Skattetryk
7)
1.188
404
775
7,4
1,2
31,9
112,0
1.332
1.193
42,5
14,4
27,7
0,3
0,0
1,1
4,0
47,6
42,6
43,3
14,9
28,2
0,2
0,0
1,3
3,8
48,5
43,5
42,7
14,5
28,0
0,2
0,0
1,3
3,6
47,6
42,8
42,9
14,7
27,9
0,2
0,0
1,1
4,0
48,0
43,1
43,2
14,8
28,1
0,2
0,0
1,1
4,1
48,4
43,4
44,1
14,9
29,0
0,2
0,0
1,1
4,2
49,4
44,3
44,1
15,0
28,9
0,2
0,0
1,1
4,2
49,4
44,3
Danmarks Konvergensprogram 2023
ꞏ
Maj 2023
87
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0088.png
Bilagstabeller i henhold til EUs ”Code of Conduct”
Tabel 2a (fortsat)
Offentlige finanser
2022
Mia. kr.
Offentlige udgifter
Lønsum og forbrug i produktionen
- Lønsum
- Forbrug i produktionen
Samlede sociale overførsler
- Sociale overførsler i naturalier
6)
- Indkomstoverførsler
Renteudgifter
Subsidier
Brutto kapitalakkumulation
Kapitaloverførsler
Øvrige (residual)
6)
Samlede udgifter
p.m.: Offentligt forbrug
607
384
223
421
34,1
393
20,6
39,5
82,3
16,8
45,7
1.239
615
21,7
13,7
8,0
15,1
1,2
14,1
0,7
1,4
2,9
0,6
1,6
44,3
22,0
22,9
14,3
8,6
16,0
1,3
14,9
0,5
1,4
3,4
0,8
1,5
46,6
23,2
23,2
14,4
8,8
16,1
1,3
15,0
0,5
1,4
3,4
0,7
1,6
47,0
23,5
23,5
14,5
9,0
16,4
1,3
15,3
0,5
1,3
3,4
0,4
1,9
47,7
24,0
23,9
14,8
9,1
16,8
1,3
15,7
0,5
1,3
3,5
0,4
2,0
48,6
24,4
24,5
15,1
9,3
17,1
1,3
15,9
0,5
1,3
3,6
0,4
1,8
49,3
25,0
24,6
15,2
9,4
17,2
1,3
16,0
0,5
1,3
3,5
0,4
1,9
49,7
25,2
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
Pct. af BNP
Defineret som EDP-definition af offentlig saldo plus EDP-definition af renteudgifter.
De ekstraordinære poster er baseret på beregningen af den strukturelle saldo og inkluderer blandt andet
midlertidige udsving i provenuerne fra pensionsafkastskatten, Nordsøen, nettorenter, selskabsskatter, andre
særlige poster og deciderede engangsforhold.
3)
Defineret som summen af produktions- og importskatter, løbende indkomst- og formueskatter samt
kapitalskatter. Posten indeholder med andre ord ikke obligatoriske sociale bidrag, der traditionelt indgår i
skattetrykket.
4)
Indeholder ikke frivillige og imputerede sociale bidrag, idet disse ikke indgår i skattetrykket.
5)
Indeholder renteindtægter samt udbytter og jordrente mv.
6)
Danmarks Statistik offentliggør ikke tal for alle undergrupperne (P.11+P.12+P.131+D.39+D.7+D.9 (ekskl.
D.91), D.6311, D.63121, D.63131, D.29+D.4 (ekskl. D.41)+D.5+D.7+D.9+P.52+P.53+K.2+D.8), og der
udarbejdes ikke skøn i fremskrivningerne for disse enkeltkomponenter.
7)
Defineret som summen af produktions- og importskatter (inkl. EU-ordninger), løbende indkomst- og
formueskatter, kapitalskatter og obligatoriske sociale bidrag.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
1)
2)
88
Danmarks Konvergensprogram 2023
ꞏ
Maj 2023
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0089.png
Bilagstabeller i henhold til EUs ”Code of Conduct”
Tabel 2b
Indtægter og udgifter ved uændret politik
2022
Mia. kr.
Samlede indtægter ved uæn-
dret politik
Samlede udgifter ved uændret
politik
1332
1239
47,6
44,3
48,4
46,9
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
Pct. af BNP
48
47,5
48,4
48,1
48,7
48,5
49,7
49,1
49,8
49,2
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Tabel 2c
Korrektioner til offentlig udgiftsvækst i henhold til EU's udgiftsregel
2022
Mia. kr.
Udgifter til EU-programmer fuldt
modsvaret af indtægter fra EU-
midler
- Heraf: Investeringer fuldt mod-
svaret af indtægter fra EU-midler
Konjunkturbetingede udgifter til
arbejdsløshedsunderstøttelse
Diskretionære indtægtsforanstalt-
ninger
Lovbestemte indtægtsforøgelser
0,0
0,0
14,5
-2,1
0,0
0,0
0,0
0,5
-0,1
0,0
0,0
0,0
0,6
0,1
0,0
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
Pct. af BNP
0,0
0,0
0,7
-0,5
0,0
0,0
0,0
0,7
0,1
0,0
0,0
0,0
0,7
0
0,0
0,0
0,0
0,8
0
0,0
0,0
0,0
0
0
0,0
Anm.: De konjunkturafhængige udgifter til ledighed består af udgifterne til a-dagpenge samt til ledige med kontanthjælp
(begge dele opgjort ekskl. udgifter til aktiverede).
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Danmarks Konvergensprogram 2023
ꞏ
Maj 2023
89
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0090.png
Bilagstabeller i henhold til EUs ”Code of Conduct”
Tabel 3
Funktionel fordeling af offentlige udgifter
COFOG
2021
Pct. af BNP
Generelle offentlige tjenester
Forsvar
Offentlig orden og sikkerhed
Økonomiske anliggender
Miljøbeskyttelse
Boliger og offentlige faciliteter
Sundhedsvæsen
Fritid, kultur og religion
Undervisning
Social beskyttelse
Samlede offentlige udgifter
1)
2026
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
TE
6,0
1,2
1,0
4,1
0,4
0,1
9,2
1,6
6,0
21,1
50,8
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
48,6
Anm: Der udarbejdes ikke prognoser og fremskrivninger af den funktionelle fordeling af de offentlige udgifter.
Prognoserne og fremskrivningerne fokuserer på den realøkonomiske fordeling af de offentlige udgifter.
1)
Opgørelsen af det samlede offentlige udgiftstryk i Danmarks Statistiks opgørelse afviger fra opgørelsen i tabel 2a
grundet definitoriske forskelle i opgørelsemetode (i tabel 2a indregnes imputerede udgifter i form af
afskrivninger og indtægter i form af salg af varer og tjenester på udgiftssiden, hvilket ikke er tilfældet i Danmarks
Statistik opgørelse).
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
90
Danmarks Konvergensprogram 2023
ꞏ
Maj 2023
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0091.png
Bilagstabeller i henhold til EUs ”Code of Conduct”
Tabel 4
Dekomponering af offentlig ØMU-gæld
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
Pct. af BNP
ØMU-gæld
Ændring i offentlig gældskvote
1)
Ændring i ØMU-gæld
2)
29,8
-6,8
-2,9
30,9
1,1
0,7
29,7
-1,2
0,0
30,6
0,9
1,7
31,7
1,1
2,0
32,5
0,8
1,6
33,4
0,9
1,9
Bidrag til ændring i offentlig gæld
Primær balance (EU-definition)
3)
Renteudgifter
4)
Øvrige forhold (residual)
5)
p.m. Implicit rente af gæld
6)
-4,1
0,7
0,4
2,3
-2,4
0,5
2,5
1,7
-1,1
0,5
0,5
1,7
-0,9
0,5
2,1
1,7
-0,3
0,5
1,8
1,6
-0,5
0,5
1,7
1,6
-0,3
0,5
1,6
1,7
Andre relevante gældsbegreber
Statens konto i Nationalbanken
Offentlig nettogæld
Nettogæld i stat og kommuner
6,0
-16,6
-16,5
5,8
-18,7
-18,4
6,2
-18,5
-18,1
6,9
-19,0
-18,6
6,1
-18,9
-18,5
5,4
-19,0
-18,7
5,3
-18,9
-18,6
Ændringen i gældskvoten er defineret som Gt/BNPt – Gt-1/BNPt-1, hvor G angiver den offentlige gæld målt i
kroner.
2)
Ændringen i gælden er defineret som Gt/BNPt – Gt-1/BNPt, hvor G angiver den offentlige gæld målt i kroner.
3)
Som defineret i tabel 2a.
4)
Som defineret i tabel 2a.
5)
Der foreligger pt. ikke oplysninger, der muliggør en opdeling i undergrupper.
6)
Approksimeret ved renteudgifter divideret med den offentlige gæld i det foregående år.
7)
I opgørelsen af den offentlige nettogæld og nettogælden i stat og kommuner fratrækkes ud over statens
indestående likvider i Nationalbanken også statens øvrige aktiver.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
1)
Danmarks Konvergensprogram 2023
ꞏ
Maj 2023
91
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0092.png
Bilagstabeller i henhold til EUs ”Code of Conduct”
Tabel 5
Konjunkturrensning af offentlig saldo
2022
2023
2024
Pct.
Real BNP-vækst
3,8
0,6
1,4
1,1
0,5
0,5
1,2
2025
2026
2027
2028
Pct. af BNP
Offentlig saldo
Renteudgifter
1)
Ekstraordinære poster/one-off
-Heraf indtægter
-Heraf udgifter
3,3
0,7
-0,9
2,9
-2,3
1,9
0,5
-0,9
-0,4
-0,9
0,6
0,5
-1,3
-0,7
-0,8
Pct.
Potentiel BNP-vækst
2)
3,0
1,7
2,2
Pct.-point
Heraf bidrag fra:
- Beskæftigelse
- Kapitalapparat
- Totalfaktorproduktivitet
1,3
1,0
0,7
0,3
0,7
0,7
0,1
0,6
1,5
0,1
0,5
0,9
0,1
0,6
0,2
0,1
0,5
0,2
0,1
0,5
0,6
1,5
0,9
0,9
1,2
0,4
0,5
-0,8
-0,8
0,0
-0,2
0,5
-0,8
-0,6
-0,1
0,0
0,5
0,0
0,0
0,0
-0,2
0,5
0,0
0,0
0,0
Pct. af BNP
Output gab
Konjunkturbidrag
3)
Strukturel saldo
4)
Primær strukturel saldo
4)
3,1
2,4
1,8
1,3
2,0
1,9
0,8
0,3
1,2
1,2
0,6
0,1
0,8
0,8
0,4
-0,2
0,4
0,4
0,2
-0,3
0,0
0,0
0,0
-0,4
0,0
0,0
-0,2
-0,7
Som defineret i tabel 2a.
Inkl. et bidrag fra reale indirekte afgifter.
Konjunkturbidraget er beregnet på baggrund af et konjunkturgab, der er sammenvejet af outputgab og
beskæftigelsesgab.
4)
Der foreligger ikke beregninger af den strukturelle saldo, der tager afsæt i de offentlige finanser opgjort på
EDPform. Beregningerne af den strukturelle saldo tager således udgangspunkt i de offentlige finanser opgjort
ifølge nationalregnskabet. Den primære strukturelle saldo tager endvidere udgangspunkt i en faktisk primær saldo
defineret ud fra netterenteudgifterne og ikke bruttorenteudgifterne.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
1)
2)
3)
92
Danmarks Konvergensprogram 2023
ꞏ
Maj 2023
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0093.png
Bilagstabeller i henhold til EUs ”Code of Conduct”
Tabel 6
Ændringer i forhold til 2030-planforløb, august 2022
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
Årlig ændring i pct.
Real BNP-vækst
2030-planforløb, august 2022
KP23
Ændring
2,8
3,8
1,0
0,8
0,6
-0,2
0,9
1,4
0,5
Pct. af BNP
Outputgab (pct. af BVT)
2030-planforløb, august 2022
KP23
Ændring
3,1
3,1
0,0
2,0
2,0
0,0
1,5
1,2
-0,3
1,0
0,8
-0,2
0,5
0,4
-0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,7
1,1
0,4
0,6
0,5
-0,1
0,8
0,5
-0,3
0,9
1,2
0,3
Offentlig saldo
2030-planforløb, august 2022
KP23
Ændring
1,2
3,3
2,2
0,8
1,9
1,1
0,5
0,6
0,1
0,1
0,4
0,2
-0,5
-0,2
0,2
-0,2
0,0
0,3
-0,3
-0,2
0,1
Offentlig ØMU-gæld
2030-planforløb, august 2022
KP23
Ændring
32,2
29,8
-2,4
31,4
30,9
-0,4
33,1
29,7
-3,4
33,3
30,6
-2,7
33,8
31,7
-2,1
33,9
32,5
-1,3
33,9
33,4
-0,5
Kilde: Egne beregninger.
Danmarks Konvergensprogram 2023
ꞏ
Maj 2023
93
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0094.png
Bilagstabeller i henhold til EUs ”Code of Conduct”
Tabel 7
Offentlige finansers langsigtede holdbarhed
2007
2010
2020
2030
Pct. af BNP
Samlede udgifter
Heraf:
Alders-relaterede udgifter
Offentlige pensioner
-Efterløn, folke- og tjeneste-
mandspension
-Førtidspension
-Tidlig pension
Offentligt betalte arbejdsmar-
kedspensioner
Udgifter til sundhedsvæsen
Udgifter til ældrepleje
Udgifter til uddannelse
Øvrige alders-relaterede udgif-
ter
Renteudgifter
26,5
9,1
7,1
2,0
0,0
-
5,6
2,7
4,8
4,4
1,6
30,0
10,0
7,8
2,2
0,0
-
6,3
3,0
5,5
5,2
1,9
28,2
9,7
7,9
1,9
0,0
-
6,2
3,0
5,1
4,2
0,6
28,4
9,3
7,4
1,8
0,1
-
5,8
3,1
4,3
5,9
0,6
29,0
9,1
7,2
1,9
0,1
-
6,1
3,6
4,5
5,7
1,3
28,1
8,3
6,3
2,0
0,1
-
6,0
3,9
4,5
5,4
2,2
26,5
7,1
5,0
2,0
0,1
-
5,8
4,1
4,3
5,2
2,0
48,9
55,5
52,5
50,0
51,8
51,6
49,3
2040
2050
2060
Samlede indtægter
Heraf:
Renteindtægter
1)
Provenu fra nettopensionsudbe-
talinger
Pensionsformue i alt
Heraf:
Sociale kasser og fondes
formue
53,9
52,8
52,7
49,5
50,3
50,8
50,4
2,4
-1,3
124,2
2,4
-0,9
139,3
0,9
-0,6
193,4
1,0
-0,2
194,0
1,3
0
215,1
1,7
0,2
224,8
1,7
0,2
226,6
0,1
0,0
0,1
0,3
0,1
-0,1
-0,2
94
Danmarks Konvergensprogram 2023
ꞏ
Maj 2023
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0095.png
Bilagstabeller i henhold til EUs ”Code of Conduct”
Tabel 7 (fortsat)
Offentlige finansers langsigtede holdbarhed
2007
2010
2020
2030
Pct.
Antagelser
Vækst i arbejdsproduktivitet
Real BNP-vækst
2)
Erhvervsfrekvens, mænd (20-
64 år)
Erhvervsfrekvens, kvinder (20-
64 år)
Erhvervsfrekvens, i alt (20-64
år)
Ledighed (national definition)
3)
Strukturel ledighed (national de-
finition)
Befolkningen over 65 år (Pct.)
-1,7
0,9
82,9
73,9
78,5
3,5
4,9
15,4
4,3
1,9
80,1
72,6
76,4
5,8
4,6
16,5
-1,5
-2,0
81,3
74,3
77,8
4,4
4,1
20,0
1,1
1,2
81,5
74,7
78,1
3,6
3,6
22,7
0,9
1,3
82,2
75,4
78,8
3,6
3,6
24,8
1,0
1,5
82,3
75,9
79,2
3,6
3,6
24,5
1,0
1,4
82,5
75,9
79,2
3,6
3,6
24,9
2040
2050
2060
1)
2)
Indeholder offentlige indtægter fra renter og udbytter.
BNP-væksten er i nogle år efter 2025 påvirket af reguleringen af efterløns- og folkepensionsalderen i takt med
levetiden.
3)
Bruttoledighed, pct. af arbejdsstyrken.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Tabel 7a
Eventualforpligtelser
2021
Pct. af BNP
Offentlige garantier
- af hvilke: tilknyttet den finansielle sektor
13,9
1,1
12,4
1,0
2022
Anm.: Indeholder ikke indskydergaranti. Offentlige garantier består af statsforskrivninger, garanter vedrørende lån samt
andre garantier.
Kilde: Statsregnskabet for 2022.
Danmarks Konvergensprogram 2023
ꞏ
Maj 2023
95
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0096.png
Bilagstabeller i henhold til EUs ”Code of Conduct”
Tabel 8
Grundlæggende forudsætninger
2022
Kort rente (årsgennemsnit)
Lang rente (årsgennemsnit)
Valutakurs EUR/USD (årsgennem-
snit)
Effektiv kronekurs (1980=100)
BNP-vækst, verden ekskl. EU
1)
BNP-vækst, EU
1)
Eksportmarkedsvækst
1) 2)
Importvækst, verden ekskl. EU
1) 3)
Oliepris (Brent, USD/tønde)
0,6
1,5
105,1
101,9
3,4
3,7
7,3
4,3
100,8
2023
3,4
2,5
107,5
103,7
3,2
0,8
1,9
2,2
81,7
2024
3,3
2,5
108,6
104,1
3,3
1,6
2,5
3,7
80,4
2025
2,4
2,5
110,2
104,1
3,3
2,2
3
3,6
80,0
2026
2,4
2,6
111,9
104,1
3,4
2
3,1
3,7
80,0
2027
2,4
2,6
113,6
104,1
3,3
1,8
3
3,7
80,3
2028
2,4
2,7
115,4
104,1
3,3
1,7
3
3,5
80,9
Opgjort på baggrund af IMFs World Economic Outlook april 2023.
Opgjort som et vægtet gennemsnit af importvæksten hos Danmarks 36 vigtigste samhandelspartnere, hvor
vægtene afspejler landets betydning for dansk industrieksport i 2021.
3)
Importvækst i verden ekskl. EU er baseret på IMF’s skøn for importvæksten i verden og euroområdet.
Euroområdets importvækst er anvendt som proxy for den samlede importvækst i EU. Det er antaget at
importvæksten i EU indgår med en vægt på 31,6 pct., hvilket er baseret på den seneste fulde prognose fra EU-
kommissionen, European Economic Forecast, Autumn 2022.
Kilde: Danmarks Statistik, EU-Kommissionens efterårsprognose november 2022, IMFs World Economic Outlook
april 2023, Macrobond, Nordea Markets og egne beregninger.
1)
2)
96
Danmarks Konvergensprogram 2023
ꞏ
Maj 2023
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
Maj 2023
Finansministeriet
Christiansborg Slotsplads 1
1218 København K
Tlf. : +45 3392 3333
E-mail: [email protected]
ISBN: 978-87-94224-43-7
2022/23:04
Publikationen kan hentes på
www.fm.dk
www.regeringen.dk
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Danmarks Konvergensprogram 2023
2712999_0098.png
Finansministeriet
Christiansborg Slotsplads 1
1218 København K
Tlf.: +45 3392 3333
E-mail: [email protected]