FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 140: Notat om Økonomisk Redegørelse maj 2023, fra Det Internationale Sekretariat

Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del Bilag 140
Offentligt

Det Internationale Sekretariat

Notat om Økonomisk Redegørelse maj 2023

Sammenfatning

Økonomisk Redegørelse præsenteres for Finansudvalget den 17. maj kl.

13.15. I dette notat foreslår de økonomiske konsulenter 14 vinkler, der kan

danne udgangspunkt for spørgsmål på mødet eller efterfølgende stilles

skriftligt:

Vinkel 1: Hvorfor undlader økonomiministeren fortsat at dekomponere fi-

nanseffekten?

Vinkel 2: Hvordan kan den offentlige efterspørgsel være med til at drive

væksten i BNP i 2023, når den et-årige finanseffekt er negativ?

Vinkel 3: Har I indarbejdet de seneste skøn for Danmarks Statistik i prog-

nosen? Trækker de ikke i retning af et endnu mere optimistisk billede?

Vinkel 4: Er den strukturelle beskæftigelse i 2023 og 2024 opjusteret siden

forrige prognose fra marts?

Vinkel 5: Er der tale om en permanent eller en midlertidig opjustering af

den strukturelle beskæftigelse?

Vinkel 6: Er Økonomiministeriet for optimistiske mht. vurderingen af inflati-

onspresset?

Vinkel 7: På trods af lønstigningerne forventes Danmark at vinde markeds-

andele i prognoseårene, vil lønstigningerne slet ikke lede til en forværring

af konkurrencesituationen?

Vinkel 8: Kan forbedringen af den strukturelle saldo i 2023 alene anvendes

til skattelettelser eller andre øvrige udgifter uden for udgiftslofterne?

Vinkel 19: Hvor stor er den systematiske bias i skønnet for den strukturelle

saldo?

Vinkel 10: Er økonomiministeren enig i, at pengene ikke efterfølgende har

vist sig at følge med demografien i 2022?

Vinkel 11: Er det korrekt, at væksten i det offentlige forbrug fra 2020-2024

dækker væksten i det demografiske træk, men ikke det demografi- og vel-

standskorrigerede træk? Og hvad hvis man korrigerer for merudgifter til

håndtering af situationen i Ukraine?

Vinkel 12: Kan industriens faldende lønkvote ikke også skyldes en ringere

grad af konkurrence mellem virksomhederne eller en forskydning i kapital-

intensiteten?

Vinkel 13: Hvordan vil en faldende lønkvote påvirke de offentlige finanser?

Vinkel 14: Er der forskel på kapacitetspresset i DK ift. euroområdet?

Nedenfor gives et kort referat og samtidigt begrundes og motiveres de 14

vinkler.

17. maj 2023

Birgitte Smith Lange

Økonomisk

specialkonsulent

[email protected]

+45 3337 3323

Kathrine Lange

Økonomisk

chefkonsulent

[email protected]

+45 3337 3323

Side 1 | 8

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 140: Notat om Økonomisk Redegørelse maj 2023, fra Det Internationale Sekretariat

Kort referat af Økonomisk Redegørelse maj 2023

Prognosen afspejler en forventning om en blød landing af dansk økonomi. Ef-

ter, at dansk økonomi har haft en pæn vækst i BNP de seneste to år, forven-

ter Økonomiministeriet nu en periode med svagere økonomisk vækst. Såle-

des skønnes BNP at vokse beskedent med 0,6 pct. i år og stige moderat med

1,4 pct. i 2024. Beskæftigelsen i 2023 ventes at være på omtrent samme ni-

veau som i 2022, men udsigten til en midlertidig vækstafmatning ventes at

føre til et fald i beskæftigelsen på ca. 23.000 personer fra 2023 til 2024. Den

svagere vækst sker fra et højt aktivitetsniveau og en historisk høj beskæfti-

gelse. Således forventer Økonomiministeriet stadig et vist kapacitetspres i

økonomien i gennem hele prognoseperioden til og med 2024 (output- og be-

skæftigelsesgab er positive). Der ventes altså aktuelt ikke en egentlig lavkon-

junktur i dansk økonomi, men alene at beskæftigelse og produktion langsomt

nærmer sig de strukturelle niveauer, der er foreneligt med en stabil pris- og

lønudvikling.

På trods af, at antallet af lønmodtagere fortsætter med at stige, er der ifølge

Økonomiministeriet flere tegn på, at en opbremsningen er undervejs. Ledig-

heden har således udvist en stigende tendens siden foråret 2022, ligesom

antallet af ledige stillinger er faldet. Hertil kommer, at konjunkturbarometer

som eksempelvis forbrugertilliden og erhvervstilliden ligger lavt. Økonomimi-

nisteriet understreger dog, at situationen er forbedret siden sidste efterår (og

forrige prognose).

Økonomiministeriet pointerer dog, at der fortsat er stor usikkerhed om forlø-

bet for den økonomiske udvikling. Det gælder blandt andet i forhold til spæn-

dinger på de finansielle markeder, og hvor hurtigt inflationen (dvs. stignings-

takten i priserne) falder.

Prognosen bygger på en forventning om, at der ikke opstår en egentlig pris-

løn-spiral, som i væsentlig grad og i en længere periode vil kunne holde infla-

tionen oppe. Dette på trods af at de aftalte lønstigninger i forbindelse med

overenskomstforhandlingerne trækker i retning af tydeligt højere lønstignings-

takter i 2023 og 2024, hvilket isoleret set kan lede til et yderligere prispres.

De offentlige finanser

Prognosen indebærer en forbedring af den strukturelle saldo i 2022 og 2023 i

forhold til forrige prognose i Økonomisk Redegørelse fra marts 2023 (ØR

marts 23), jf. tabel 1.

Side 2 | 8

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 140: Notat om Økonomisk Redegørelse maj 2023, fra Det Internationale Sekretariat

Tabel 1. Den strukturelle saldo i 2022 og 2023 opjusteres endnu engang

Strukturel saldo,

pct. af strukturelt

BNP

Maj 2023

Marts 2023

August 2022

Forskel

(maj - marts 2023)

1,8

1,2

0,3

0,6

0,8

0,7

0,4

0,1

0,6

2022

2023

2024

Dermed fortsætter ministeriet med at opjustere den strukturelle saldo i 2022

og 2023 i forhold til skønnet fra Økonomisk Redegørelse fra august 2022. For

2024 er skønnet for den strukturelle saldo uændret siden marts-prognosen.

Finanspolitikkens stramningsgrad

Den såkaldte finanseffekt måler, om den aktivt – besluttede – finanspolitik er

stram eller slap

. En positiv finanseffekt afspejler, at finanspolitikken isoleret

set øger kapacitetspresset, mens en negativ effekt afspejler, at finanspolitik-

ken mindsker kapacitetspresset.

Den et-årige finanseffekt afspejler, om finanspolitikken strammes eller lem-

pes i forhold til året før. Økonomiministeriet skønner, at den ét-årige finansef-

fekt i 2023 er -0,9 pct. af BNP og 0,1 pct. af BNP i 2024. Det afspejler, at fi-

nanspolitikken i 2023 strammes med 0,9 pct. af BNP i forhold til 2022, og at

finanspolitikken i 2024 lempes i forhold til 2023. Skønnet er ikke ændret i for-

hold til ØR marts 2023.

Vinkel 1: Hvorfor undlader økonomiministeren fortsat at

dekomponere finanseffekten?

I august 2022 var finanseffekten i 2023 også negativ. Af Økonomisk

Redegørelse fra august 2022 side 187 tabel 8.11 fremgik det, at det – på det

tidspunkt – skyldtes ophøret af midlertidige tiltag samt (forrige regeringers)

strukturpolitik. Hvis man så bort fra effekten af disse tiltag, var den ét-årige

finanseffekt omtrent neutral i 2023.

Det er slet ikke muligt at se, hvad der ”trækker” det seneste skøn for den ne-

gative et-årige finanseffekt i 2023 på -0,9 pct. af BNP. Det skyldes, at regerin-

gen ikke længere foretager en dekomponering af finanseffekten. Det er såle-

des uklart, om finanspolitikken i 2023 er omtrent neutralt, når der ses bort fra

midlertidige forhold m.m., eller om den er negativ og dermed kontraktiv (målt

med den ét-årige finanseffekt). Udvalget kunne spørge ind til dette og eventu-

Finanseffekten afspejler alene effekten af den aktive politik og afspejler dermed ikke virkningen

af de såkaldt automatiske stabilisatorer, dvs. at udgifterne til arbejdsløshedsunderstøttelse ek-

sempelvis går ned i tilfældet af en højkonjunktur.

Side 3 | 8

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 140: Notat om Økonomisk Redegørelse maj 2023, fra Det Internationale Sekretariat

elt bede Økonomiministeriet om fremover helt konsekvent også at offentlig-

gøre en dekomponering af finanseffekten i Økonomisk Redegørelse, så det

igen bliver muligt for Folketinget at fortolke den.

Vinkel 2: Hvordan kan den offentlige efterspørgsel være

med til at drive væksten i BNP i 2023, når den et-årige fi-

nanseffekt er negativ?

Den et-årige finanseffekt er negativ og lig -0,9 pct. i 2023. Samtidig fremgår

det af figur 1.33 side 28, at væksten i den offentlige efterspørgsel bidrager til

BNP væksten i 2023. Udvalget kunne bede Økonomiministeriet forklare,

hvordan det hænger sammen, herunder om det skyldes de automatiske sta-

bilisatorer?

Vinkel 3: Har I indarbejdet de seneste skøn for Danmarks

Statistik i prognosen? Trækker de ikke i retning af et endnu

mere optimistisk billede?

Danmarks Statistik offentliggjorte den 12. maj ledighedsindikatoren for april,

der viser 200 færre ledige personer fra marts til april. Faldet skyldes 300 flere

ledige på dagpenge og 500 færre ledige på kontanthjælp. Tallene er omreg-

net til fuldtidsledige og sæsonkorrigerede, se

her.

Ligeledes offentliggjorde Danmarks Statistik den 10. maj tal for

nettoindvan-

dringen, der ledte til, at den danske befolkning i løbet af første kvartal 2023

voksede med 8.734 personer, se

her.

Endelig

offentliggjorde Danmarks Statistik den 15. maj

tal for beskæftigelses-

og BNP-indikatoren, der viste, at den historiske fremgang, der har været på

arbejdsmarkedet de seneste to år, fortsætter ind i 2023, se

her.

Udvalget kunne spørge, om ministeriet har haft mulighed for at indarbejde de

seneste tal i analysen i Økonomisk Redegørelse? Herunder særligt, om stig-

ningen i nettoindvandringen i løbet af første kvartal 2023 er indarbejdet i den

strukturelle beskæftigelse?

Vinkel 4: Er den strukturelle beskæftigelse i 2023 og 2024

opjusteret siden forrige prognose fra marts?

Det er uklart, om Økonomiministeriet igen har opjusteret skønnet for den

strukturelle beskæftigelse i 2023, jf. sidste afsnit side 35 i ØR fra maj 2023.

Udvalget kunne spørge ind til dette. Det skal ikke mindst ses i lyset af, at den

strukturelle beskæftigelse også blev opjusteret med ca. 15.000 personer i for-

rige prognose – dvs. fra ØR august 2022 til ØR marts 2023.

I forlængelse af dette kunne udvalget spørge ind til ministeriets beregning af

den strukturelle beskæftigelse: Hvilke parametre indgår i den model, som

Side 4 | 8

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 140: Notat om Økonomisk Redegørelse maj 2023, fra Det Internationale Sekretariat

Økonomiministeriet anvender, når de beregner den strukturelle beskæfti-

gelse: Er det reallønnen eller den nominelle løn? Lægger ministeriet vægt på

forbrugerprisudviklingen eller den såkaldte kerneinflation (eksklusive energi-

og ikke-forarbejdede fødevarepriser)? Når Økonomiministeriet vurderer kapa-

citetspresset ved at sammenholde lønvæksten og ledighedsniveauet, inklu-

derer ministeriet så de fordrevne fra Ukraine i opgørelsen af ledigheden?

Vinkel 5: Er der tale om en permanent eller en midlertidig

opjustering af den strukturelle beskæftigelse?

Udvalget kunne spørge Økonomiministeriet, om de forventer en permanent

forbedring af den strukturelle beskæftigelse og dermed også af den struktu-

relle saldo og det finanspolitiske råderum. Ministeriet vil dog formentlig hen-

vise til, at ministeriet alene har taget stilling til prognoseperioden – dvs. til og

med 2024.

Vinkel 6: Er Økonomiministeriet for optimistiske mht. vur-

deringen af inflationspresset?

Prognosen bygger på en forventning om, at der ikke opstår en prisløn-spiral,

som i væsentlig grad og i en længere periode vil kunne holde inflationen

oppe. Dette på trods af: 1) At de aftalte lønstigninger i forbindelse med over-

enskomstforhandlingerne trækker i retning af tydeligt højere lønstigningstak-

ter i 2023 og 2024, hvilket isoleret set kan lede til et yderligere prispres, 2) At

kerneinflationen fortsat er høj, og 3) At ministeriet har opjusteret forventnin-

gerne til inflationen i 2023 og 2024 (marginalt) i forhold til prognosen fra

marts, dvs. ØR marts 2023.

Vinkel 7: På trods af lønstigningerne forventes Danmark at

vinde markedsandele i prognoseårene, vil lønstigningerne

slet ikke lede til en forværring af konkurrencesituationen?

På side 27 i Økonomisk Redegørelse fra maj 2023 skriver Økonomiministe-

riet, at danske virksomheder forventes at vinde markedsandele på trods af de

lønstigninger, der forventes på baggrund af forårets overenskomstaftaler.

Skal det forstås på den måde, at lønstigningerne ikke forventes at forværre

dansk konkurrenceevne?

Vinkel 8: Kan forbedringen af den strukturelle saldo i 2023

alene anvendes til skattelettelser eller andre øvrige udgifter

uden for udgiftslofterne?

Finanspolitikken tilrettelægges med udgangspunkt i budgetloven og på bag-

grund af regeringens mellemfristede mål til den strukturelle saldo. På bag-

grund af en beregningsteknisk sti fastlagt af Finansministeriet fremsættes

konkrete udgiftslofter, der herefter vedtages af Folketinget. På tidspunktet for

loftfastsættelsen er der en kobling mellem udgiftslofternes niveau og udviklin-

gen i de offentlige finanser. Hvis de offentlige finanser efterfølgende viser sig

Side 5 | 8

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 140: Notat om Økonomisk Redegørelse maj 2023, fra Det Internationale Sekretariat

at udvikle sig gunstigere end antaget, kan udgiftslofterne imidlertid som ud-

gangspunkt ikke hæves, da de ifølge budgetloven efterfølgende kun kan æn-

dres i særlige tilfælde. Skønnet for den strukturelle saldo er netop blevet op-

justeret i forbindelse med de seneste to økonomiske redegørelser. Ifølge vis-

mændene kan det føre til en skævvridning i prioritering af udgifter, jf. De Øko-

nomiske Råd ”Dansk Økonomi efteråret 2022”. Det skyldes, at saldoforbed-

ringer som udgangspunkt alene kan anvendes til skattelettelser eller øvrige

udgifter uden for loft såsom udgifter til anlæg, men eksempelvis ikke til udgif-

ter til offentligt forbrug eller andre udgifter indenfor lofter. Udvalget kunne

spørge ind til dette.

Vinkel 9: Hvor stor er den systematiske bias i skønnet for

den strukturelle saldo?

Der har tidligere været en systematisk bias i skønnet for den strukturelle

saldo i perioden fra 2014-2019 ifølge en tidligere analyse fra Finansministe-

riet, idet den strukturelle saldo i gennemsnit i perioden 2014-2019 er blevet

opjusteret med ca. 0,6 pct. af BNP fra skønnet ved indgåelsen af de rele-

vante årlige finanslove til det seneste skøn på det tidspunkt, hvor ministeriet

foretog analysen, dvs. december 2021, jf. Finansministeriet (april 2022): Erfa-

ringer med budgetloven 2014-2020. Finansudvalget kunne spørge ind til, om

der har været en forbedring eller forværring i den systematiske bias i skønnet

for den strukturelle saldo.

Vinkel 10: Er økonomiministeren enig i, at pengene ikke ef-

terfølgende har vist sig at følge med demografien i 2022?

Når Finansministeriet skal vurdere, om væksten i det offentlige forbrug kan

dække det demografiske træk, sammenligner de som regel realvæksten i det

offentlige forbrug – korrigeret for midlertidige udgifter til COVID19 – med det

demografiske træk. Realvæksten i det offentlige forbrug – korrigeret for mid-

lertidige udgifter til COVID19 i 2022 fremgår ikke af ØR maj 2023. Realvæk-

sten i det offentlige forbrug i 2022 er imidlertid nedjusteret med -0,7 pct. point

fra -2,8 pct. i marts-prognosen til -3,5 pct. i maj-prognosen. Af dette

svar

fremgår det, at væksten på -3,5 pct. formentlig ikke er nok til at dække det

demografiske træk, hvorfor udvalget kan spørge ind til dette.

Vinkel 11: Er det korrekt, at væksten i det offentlige forbrug

fra 2020-2024 dækker væksten i det demografiske træk,

men ikke det demografi- og velstandskorrigerede træk? Og

hvad hvis man korrigerer for merudgifter til håndtering af

situationen i Ukraine?

Af Økonomisk Redegørelse fra maj 2023 fremgår det, at den gennemsnitlige

realvækst i det offentlige forbrug fra 2020-2024 (som under et ikke i større

omfang påvirkes af midlertidige COVID-19 udgifter) skønnes at blive 0,8 pct.

Af et svar til Folketinget fremgår det, at den gennemsnitlige årlige vækst i det

Side 6 | 8

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 140: Notat om Økonomisk Redegørelse maj 2023, fra Det Internationale Sekretariat

demografiske træk fra 2020-2024 skønnes at blive 0,5 pct., mens det demo-

grafiske træk tillagt velstandsopskrivning som approksimation er ca. �½ pct.-

point højere pr. år end væksten i det demografiske træk, jf. svar på FIU spm.

nr. 4 (L 65) af 27. marts 2023

her

og svar på FIU spm. nr. 164 (Alm. del) af

18. april 2023

her.

Merudgifterne forbundet med håndteringen af situationen i Ukraine skønnes

med betydelig usikkerhed at øge de offentlige forbrugsudgifter med ca. 1 pct.

(svarende til ca. 5-6 mia. kr.) i 2022 og 2023, jf. svar på FIU spm. nr 67 (L 65)

af 12. april 2023

her

Vinkel 12: Kan industriens faldende lønkvote ikke også skyl-

des en ringere grad af konkurrence mellem virksomhederne

eller en forskydning i kapitalintensiteten?

Det fremgår, at industriens faldende lønkvote kan afspejle øget udenlandsk

forarbejdning. De økonomiske vismænd nævner dog, at en anden årsag kan

være en ringere grad af konkurrence mellem virksomhederne, jf. De Økono-

miske Råd (efterår 2022): Dansk Økonomi

her.

En tredje potentiel årsag kan

ifølge vismændene være en forskydning i kapitalintensiteten, eksempelvis

som følge af større automatisering (robotter).

Vinkel 13: Hvordan vil en faldende lønkvote påvirke de of-

fentlige finanser?

De økonomiske vismænd har lavet en modelberegning af effekten af en fal-

dende lønkvote på de offentlige finanser, der viser, at et fald i lønkvoten i den

private sektor forværrer den offentlige saldo på længere sigt. På kort sigt er

effekten positiv, men efter otte år er nettoeffekten på den primære saldo en

forværring. Hvordan påvirkningen mere konkret vil være, vil dog ifølge vis-

mændene afhænge af, hvad der er den konkrete årsag til forskydningen i løn-

kvoten. Vismændenes beregning ser specifikt på effekterne af et produktivi-

tetsstød i den private sektor, der gør det mere fordelagtigt for virksomhe-

derne at investere i kapital og kan fortolkes som konsekvenserne af større

automatisering, jf. De Økonomiske Råd (efterår 2022): Dansk Økonomi

her

Vinkel 14: Er der forskel på kapacitetspresset i DK ift. euro-

området?

Forskelle i konjunktursituationen mellem Danmark og euroområdet bør lede

til en forskel på finanspolitikkens stramhedsgrad, jf. Danmarks Nationalbank

(oktober 2022): Penge- og finanspolitik i Danmark. Forklaringen er, at såfremt

finanspolitikken for euroområdet som helhed er lempelig, så vil det under-

støtte aktivitet og inflation. En mere lempelig finanspolitik i euroområdet vil

derfor umiddelbart tilskynde ECB til at føre en strammere pengepolitik, som

via fastkurspolitikken også vil føre til højere renter i Danmark. Det gør alt an-

det lige, at finanspolitikken i Danmark skal være mere lempelig end ellers.

Side 7 | 8

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 140: Notat om Økonomisk Redegørelse maj 2023, fra Det Internationale Sekretariat

Ved tilrettelæggelsen af den hjemlige finanspolitik er det således relevant at

skele til finanspolitikken i euroområdet.

Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-

lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter

Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-

der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at

yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-

ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.

Side 8 | 8