Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del Bilag 138
Offentligt
2708949_0001.png
Økonomisk Redegørelse
Maj 2023
Økonomisk Redegørelse
Maj 2023
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023
2708949_0003.png
Økonomisk Redegørelse
Maj 2023
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023
2708949_0004.png
Økonomisk Redegørelse
Maj 2023
I tabeller kan afrunding medføre, at tallene
ikke summer til totalen.
Denne publikationen er udarbejdet af
Økonomiministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
Omslag: BGRAPHIC
Tryk:
Stibo Complete
Foto:
iStock
Oplag:
800
Pris:
150 kr. inkl. moms
ISBN:
978-87-7862-379-9
Elektronisk publikation
Produktion: Aliro Docs
ISBN:
978-87-7862-380-5
Publikationen kan hentes på
Økonomiministeriets hjemmeside
oem.dk
S
VA
N
E
M
Æ
R
KE
T
Tryksag
5041 0004
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023
2708949_0005.png
Forord
Ruslands invasion af Ukraine har først og fremmest haft ubegribelige menneskelige konse-
kvenser, men den har også store negative konsekvenser for den globale økonomi. Det har vi
også kunnet mærke på økonomien herhjemme, hvor vi i efteråret oplevede den højeste
inflation i 40 år, og hvor renterne er gået kraftigt op.
Men dansk økonomi har vist sig særdeles robust og står med et stærkt udgangspunkt. Det
afspejles også i den nye prognose i Økonomisk Redegørelse. Den viser, at dansk økonomi er
på vej mod en blød landing på trods af de store udfordringer.
Når dansk økonomi fortsat står stærkt, skyldes det blandt andet tidligere reformer vedtaget af
regeringer fra begge sider af den politiske midte. Det har været afgørende for, at vi i dag har
en sund og stærk økonomi, der ikke vælter omkuld i modvind, men derimod er godt rustet til
en periode med lidt lavere vækst. Det ser derfor ud til, at vi kan styre uden om en alvorlig
økonomisk krise og ser ind i en mildere opbremsning i økonomien.
Inflationen er også på vej ned. Men vi skal stadig holde et skarpt øje med udviklingen og
sørge for at føre en ansvarlig økonomisk politik, der ikke puster til inflationen.
En periode med mere afdæmpet vækst, men fortsat med beskæftigelse på et meget højt ni-
veau og lav ledighed, er udtryk for en fornuftig økonomisk udvikling, som lægger et godt spor
for økonomien på lidt længere sigt. Samtidig skal vi holde fast i at gennemføre ansvarlige re-
former, der kan skaffe øget arbejdsudbud og rum til, at vi kan gennemføre vigtige politiske
prioriteter i de kommende år. Det gælder blandt andet i forhold til sikkerhed, forsvar, skat,
grøn omstilling og velfærd.
Stephanie Lose
Fungerende økonomiminister
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023
Indhold
1.
Sammenfatning .............................................................................................................
1.1 Det aktuelle konjunkturbillede.............................................................................
1.2 Finanspolitikken og de offentlige finanser ..........................................................
1.3 Bilagstabel ..........................................................................................................
7
7
32
41
45
49
53
55
Bilag 1.1 Beregning af strukturel saldo 2022-2024 ...........................................................
Bilag 1.2 Særlige indtægts- og udgiftsposter.....................................................................
Bilag 1.3 Engangsforhold mv. i 2022-2024........................................................................
Bilagstabeller........................................................................................................................
Redaktionen er afsluttet 15. maj 2023.
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023
2708949_0008.png
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023
2708949_0009.png
1. Sammenfatning
1.1 Det aktuelle konjunkturbillede
Ruslands invasion af Ukraine fik hurtigt store konsekvenser for den globale økonomi sidste år. I efter-
året 2022 nåede inflationen op på det højeste niveau i 40 år i mange vestlige lande. Udhuling af hus-
holdningernes købekraft og højere markedsrenter i kraft af gennemførte og ventede pengepolitiske
stramninger førte i slutningen af 2022 til stagnation eller egentlig tilbagegang i mange lande.
Herhjemme bremsede store dele af økonomien også op sidste år. Husholdningerne reagerede på
prisstigningerne og holdt igen med forbruget, og på boligmarkedet faldt antallet af salg og priserne
blandt andet på grund af højere renter. Opbremsningen er fortsat ind i 2023. I årets første måneder er
husholdningernes forbrug forblevet på et lavt niveau, og boligpriserne er faldet. Arbejdsmarkedet vir-
ker robust, men opbremsningen i efterspørgslen ventes efterhånden at føre til fald i beskæftigelsen.
Der er imidlertid også positive tegn, som tyder på en mild afmatning. Inflationen er på vej ned, og der
er sket en bedring i tillidsindikatorerne fra det lavpunkt, som blev nået sidste efterår. Samtidig er le-
digheden kun vokset lidt. Særlige forhold er også på spil i dansk økonomi. Mens opbremsningen i ef-
terspørgslen viste sig i de fleste erhverv, var der bemærkelsesværdig stor fremgang i medicinalindu-
strien. Denne fremgang var afgørende for, at dansk økonomi som helhed voksede i slutningen af
2022, og medicinalindustrien har også holdt industriproduktionen oppe i årets første måneder.
Hovedscenariet er en blød landing, hvor den økonomiske aktivitet gradvist kommer tættere på det
strukturelle niveau, som er foreneligt med en stabil pris- og lønudvikling,
jf. figur 1.1.
Figur 1.1
Blød landing i dansk økonomi…
Indeks (2019=100)
120
110
100
90
80
70
2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021 2024
BNP
Strukturelt niveau
Indeks (2019=100)
120
110
100
90
80
70
Figur 1.2
… og gradvist aftagende inflation
Pct.
10
8
6
4
2
0
2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021 2024
Pct.
10
8
6
4
2
0
Anm.: I figur 1.1 angiver det strukturelle niveau den aktivitet, der er forenelig med en stabil pris- og lønudvikling.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2023
7
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023
2708949_0010.png
Kapitel 1
Sammenfatning
I prognosen skønnes BNP at vokse med 0,6 pct. i år og 1,4 pct. næste år, mens inflationen forventes
at aftage fra 7,7 pct. sidste år til 4,3 pct. i år og falde yderligere til 3,0 pct. næste år,
jf. figur 1.2.
Sam-
let skønnes et fald i beskæftigelsen på 22.000 personer fra 2022 til 2024. Faldet sker fra et højt ni-
veau, så beskæftigelsen vil fortsat ligge over det strukturelle niveau i hele prognoseperioden. Tilsva-
rende vil ledigheden ligge under det strukturelle niveau. Arbejdsmarkedet forventes således at for-
blive stramt, og der vil være mangel på arbejdskraft på dele af arbejdsmarkedet, som kan give udfor-
dringer for nogle virksomheder, der skal rekruttere arbejdskraft.
Der er fortsat stor usikkerhed knyttet til den økonomiske udvikling herhjemme og i udlandet. Blandt
andet vil mere udpræget træghed i udviklingen af inflationen i retning af de pengepolitiske målsætnin-
ger kunne dæmpe købekraften og øge renteniveauet yderligere – og det vil samtidig kunne føre til et
skred i inflationsforventningerne. Prognosen bygger på en forventning om, at der ikke opstår en pris-
løn-spiral, hvor pris- og lønstigninger gensidigt forstærker hinanden, idet inflationsforventningerne
fortsat fremstår forankrede.
En anden kilde til usikkerhed er spændinger på de finansielle markeder. Uroen, der er opstået i for-
bindelse med bankproblemer i nogle lande, viser, at de hurtigt stigende renter kan være med til at for-
stærke sårbarheder i specifikke banker. Samtidig kan det medføre strammere lånevilkår og derved
potentielt få realøkonomiske konsekvenser på tværs af lande. I forhold til den globale økonomi udgør
geopolitiske spændinger endvidere en risiko for flere handelsrestriktioner og et lavere omfang for ver-
denshandlen.
Opbremsning i den globale økonomi
Aktiviteten i den globale økonomi har udviklet sig svagt i starten af året. Det kommer i forlængelse af
en opbremsning på tværs af lande i slutningen af 2022. Der har blandt andet været stagnation i euro-
området, og i Sverige var der en egentlig tilbagegang i BNP i 4. kvartal 2022. I USA er væksttempoet
også på vej ned med mindre fremgang i BNP i 1. kvartal i år end i de forudgående kvartaler.
Opbremsningen er sket efter en periode med hurtig genopretning efter coronapandemien, og den er
kommet i kølvandet på den høje inflation og stigende korte og lange markedsrenter afledt af gennem-
førte og forventede markante pengepolitiske stramninger på tværs af lande,
jf. figur 1.3.
Rentestigningerne dæmper forbrug og investeringer igennem højere renteudgifter for låntagere og
faldende formuer, herunder som følge af fald i boligpriserne. Denne effekt tager typisk lidt tid for at slå
fuldt igennem i aktiviteten, så de høje renter vil fortsætte med at virke dæmpende på væksten videre
ind i 2023. De synkrone pengepolitiske stramninger har bidraget til at dæmpe inflationspresset, og
inflationen ser ud til at have toppet på tværs af lande sidste efterår og i vinter,
jf. figur 1.4.
Toppen for de pengepolitiske renter ventes snart at være nået. I USA indregner markederne således
ikke flere pengepolitiske renteforhøjelser, mens der i euroområdet ventes yderligere pengepolitiske
renteforhøjelser på omtrent 0,5 pct.-point i løbet af sommeren – efterfulgt af en fastholdelse i en læn-
gere periode ind i 2024.
8
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2023
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023
2708949_0011.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Figur 1.3
Pengepolitiske stramninger…
Pct.
6
5
4
3
2
1
0
-1
2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023
Danmark
Euroområdet
USA
Pct.
6
5
4
3
2
1
0
-1
Figur 1.4
… har bidraget til fald i inflationen
Pct. (å/å)
18
15
12
9
6
3
0
-3
2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021 2023
Danmark
Euroområdet
USA
Pct. (å/å)
18
15
12
9
6
3
0
-3
Anm.: De viste pengepolitiske renter i figur 1.3 er Nationalbankens indskudsbevisrente for Danmark, ECB’s indlåns-
rente for euroområdet og midtpunktet af den amerikanske centralbanks målinterval for den pengepolitiske rente
(Federal Funds target rate) for USA. I figur 1.4 er inflationen målt ved HICP for euroområdet og Danmark og
ved CPI for USA.
Kilde: Macrobond.
Faldet i inflationen i euroområdet er endvidere et resultat af, at energipriserne – og især priserne på
gas – er faldet igen, så de nu er under niveauet før Ruslands invasion af Ukraine,
jf. figur 1.5.
De fal-
dende energipriser skal blandt andet ses i sammenhæng med EU-tiltag rettet mod styrket energifor-
syningssikkerhed. Samtidig har en markant styrkelse af den amerikanske dollar frem til sidste efterår
bidraget til at gøre import fra USA dyrere. Den modsatte effekt bidrager nu til, at inflationen hurtigere
kan komme ned i blandt andet euroområdet. I USA har inflationen i større grad været drevet af bety-
delige lønstigninger og stærk fremgang i det private forbrug efter coronapandemien.
Der var også færre forstyrrelser af de globale forsyningskæder efter genåbningen i Kina. Det kommer
blandt andet til udtryk i et markant fald i fragtraterne,
jf. figur 1.6.
Også de globale priser på uforarbej-
dede fødevarer har længe været faldende. På tværs af lande er dette imidlertid endnu ikke kommet
mere bredt til udtryk i forbrugerpriserne på fødevarer, som fortsat ligger højt. Det skal ses i lyset af, at
forbrugerpriserne på fødevarer også afhænger af omkostninger til fragt, forarbejdning, marketing mv.
Der er også fortsat et betydeligt underliggende prispres i store dele af den globale økonomi. I mange
lande er der kraftig lønvækst som følge af stramme arbejdsmarkeder og høje lønkrav, der skal kom-
pensere for de indtrufne prisstigninger. Det bidrager til en vis træghed i tilpasningen af inflationen, der
blandt andet viser sig i en fortsat høj kerneinflation. Det betyder også, at inflationen i mange lande i
stigende grad er drevet af indenlandske forhold.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2023
9
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023
2708949_0012.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Figur 1.5
Energipriser er tilbage under niveauet før
Ruslands invasion af Ukraine
EUR/MWh
400
USD/tønde
400
Figur 1.6
Fragtrater er normaliseret
Indeks (2019=100)
800
Indeks (2019=100)
800
300
300
600
600
200
200
400
400
100
100
200
200
0
2019
2020
2021
2022
Naturgas
2023
2024
Olie
Nordisk el
0
0
2019
2020
2021
2022
2023
Baltic Exchange Dry Index
Shanghai Containerized Freight Index
Harpex Index
0
Anm.: I figur 1.5 er elprisen Nordic Power Base fra Nordpool. Naturgas i Europa er futuresprisen på levering i
førstkommende måned i Dutch Title Transfer Facility. Olieprisen er spotprisen på Brent. De stiplede linjer er
futurespriser fra Intercontinental Exchange (ICE). Data fra 12. maj. I figur 1.6 er den vandrette linje indeks 100.
Kilde: Macrobond og egne beregninger.
Den globale vækst ventes at forblive lav i 2023. Der ventes ikke en decideret recession, men nær-
mere en blød landing i mange lande. Denne vurdering understøttes af en bedring i tillidsindikatorerne
på tværs af lande, som peger i retning af, at forventningerne er blevet mindre pessimistiske. Det gæl-
der især inden for tjenesteerhverv, hvor erhvervstilliden er på et niveau, der indikerer fremgang.
Fremgangen i tjenesteerhvervene afspejler blandt andet en normalisering af de forskydninger, der var
mellem efterspørgslen efter henholdsvis varer og tjenester under coronapandemien.
Forventningen om en blød landing skal også ses i lyset af, at inflationsforventningerne fortsat er vel-
forankrede,
jf. figur 1.7.
Inflationspresset forventes således at aftage yderligere over de kommende
par år, så prisstigningerne på tværs af lande igen når ned på et niveau, som er i overensstemmelse
med de pengepolitiske målsætninger. Væksten i den globale økonomi ventes alligevel at blive lav i
2023 og 2024
sammenlignet med
de seneste årtier, hvis der ses bort fra tilbageslagene under corona-
pandemien og finanskrisen. Især afdæmpede forventninger til EU-landene bidrager til det svage
vækstskøn for den globale økonomi i 2023,
jf. figur 1.8.
Modsat forventes der høj vækst i Kina efter
ophævelsen af nul-covid-politikken. I 2024 forventes væksten i den globale økonomi at stige, og især
EU-landene forventes at øge aktiviteten. I USA indebærer forventningen om en blød landing et mode-
rat vækstbidrag til aktivitetsudviklingen i den globale økonomi i begge år.
10
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2023
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023
2708949_0013.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Figur 1.7
Markedets inflationsforventninger er
velforankrede
Pct.
4
3
2
1
0
-1
2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023
USA
Tyskland
Pct.
4
3
2
1
0
-1
Figur 1.8
EU-landene ventes at bidrage pænt til global
vækst igen i 2024
Vækstbidrag, pct.-point
4
3
2
1
0
-1
2022
Nordiske lande
Storbritannien
Kina
2023
2024
EU ekskl. nordiske lande
USA
Andre lande
Vækstbidrag, pct.-point
4
3
2
1
0
-1
Anm.: Den markedsbaserede inflationsforventning for USA er den såkaldte five-year-five-forward break-even inflation,
som er den inflation på fem til ti års sigt, der giver samme afkast på ikke-inflationsindekserede forward-
kontrakter som på inflationsindekserede forwardkontrakter. For Tyskland vises den break-even inflation, der
giver samme afkast af inflationsindekserede statsobligationer som ikke-inflationsindekserede statsobligationer
for alle løbetider. Global vækst er opgjort ved det handelsvægtede BNP, der er et vægtet gennemsnit af BNP-
væksten i Danmarks 36 vigtigste samhandelslande på baggrund af landenes andel af dansk eksport.
Kilde: Macrobond, IMF og egne beregninger.
Forventningen til en blød landing i USA er betinget af, at forårets bankproblemer ikke får større real-
økonomiske konsekvenser. I midten af marts opstod der betydelig finansiel uro om regionale banker i
USA. Uroen var navnlig centreret omkring Silicon Valley Bank i Californien, som efter meget kraftig og
pludselig flugt af indskydere blev overtaget af den amerikanske indskydergarantifond. Som svar på
uroen har de amerikanske myndigheder dækket alle indskydere i de pågældende banker, mens den
amerikanske centralbank har indført en ny udlånsfacilitet, der tilbyder lån på favorable vilkår til ameri-
kanske banker. Efterfølgende opstod der også uro om Credit Suisse, som efter indskyderflugt blev
overtaget af UBS efter intervention af de schweiziske myndigheder.
I kølvandet på bankuroen faldt de lange statsobligationsrenter. Det var både en konsekvens af, at in-
vestorerne søgte ly i mere sikre værdipapirer, og en forventning om at strammere finansielle vilkår
som følge af uroen i bankerne ville føre til en kraftigere økonomisk opbremsning og mindske behovet
for yderligere pengepolitiske renteforhøjelser. I slutningen af april havde det meste af uroen dog lagt
sig, og set i et historisk perspektiv er den aktuelle usikkerhed målt ved VIX-indekset tæt på et gen-
nemsnitligt niveau,
jf. figur 1.9.
Aktiekurserne på bankaktier peger imidlertid fortsat på en øget usikkerhed om effekten af højere ren-
ter på bankerne. I slutningen af april opstod der fornyet usikkerhed om især de amerikanske regionale
banker i forbindelse med, at endnu en større regional bank i USA blev overtaget af den amerikanske
indskydergarantifond. Uroen er et eksempel på, at der pludseligt kan opstå turbulens på de finansielle
markeder, og at højere renter kan vise sig at påvirke økonomien i højere grad end forventet. Endvi-
dere ventes bankuroen at føre til yderligere stramninger i bankernes lånevilkår til kunderne især i
USA, hvilket svarer til en yderligere stramning i de finansielle vilkår, der kommer oven på effekten af
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2023
11
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023
2708949_0014.png
Kapitel 1
Sammenfatning
højere renter.
1
I USA har der i de seneste måneder været en meget høj andel af bankerne, der mel-
der om strammere lånevilkår,
jf. figur 1.10.
I euroområdet har der også været en stigende tendens til
stramninger i bankernes lånevilkår. Stramninger i reguleringen af bankerne siden finanskrisen betyder
dog, at bankerne i EU generelt er robuste og i stand til at opretholde udlånet til husholdninger og virk-
somheder under et økonomisk tilbageslag.
Figur 1.9
Finansiel uro er begrænset i et historisk
perspektiv
Indeks for usikkerhed
100
80
60
40
20
0
1999 2002 2005 2008 2011 2014 2017 2020 2023
Indeks for usikkerhed
100
80
60
40
20
0
Figur 1.10
Kreditvilkår er blevet strammere
Nettotal
90
60
30
0
-30
-60
Nettotal
90
60
30
0
-30
-60
2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021 2023
Euroområdet
USA
Anm.: Figur 1.9 viser VIX for USA. VIX er et mål for finansiel uro og beregnes som den implicitte volatilitet i
tremåneders optionskontrakter på det amerikanske S&P 500-indeks. Den stiplede linje viser gennemsnittet i
perioden 1999-2019. I figur 1.10 angiver et positivt nettotal, at institutterne melder om stramninger i
lånebetingelserne over for kunderne, mens et negativt tal angiver lempeligere lånevilkår.
Kilde: Macrobond.
Store dele af dansk økonomi bremsede op sidste år
Høj inflation og højere renter giver modvind til dansk økonomi, blandt andet fordi det udhuler hushold-
ningernes købekraft og gør det dyrere for både husholdninger og virksomheder at låne penge og ser-
vicere gæld. Hertil kommer en afdæmpet vækst på eksportmarkederne i blandt andet euroområdet og
Sverige.
Disse forhold var medvirkende til, at dele af dansk økonomi bremsede op allerede sidste år. Hushold-
ningernes forbrug faldt gennem hele året, boligmarkedet vendte fra mærkbar fremgang til tilbage-
gang, og i sidste kvartal af 2022 var der også tilbagegang i eksporten,
jf. figur 1.11.
Udviklingen af-
spejler en økonomi i flere hastigheder, hvor husholdningerne hurtigt tilpassede deres efterspørgsel til
de højere priser, mens de eksporterende virksomheder under ét længe kunne fortsætte med at øge
salget til udlandet.
1
Se fx
IMF World Economic Outlook,
april 2023.
12
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2023
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023
2708949_0015.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Den stærke eksportudvikling gennem det meste af sidste år afspejler især øget salg fra industrivirk-
somhederne, som dermed bidrog til, at dansk økonomi voksede pænt igennem 2022. Ses der imidler-
tid på aktiviteten i den samlede økonomi ekskl. industrien, var der fra 4. kvartal 2021 til 4. kvartal
2022 stort set stilstand,
jf. figur 1.12.
Den høje årsvækst i BNP i 2022 på 3,8 pct. dækker således både over vækst gennem 2021 og over
en markant fremgang i aktivitetsniveauet i industrien i løbet af 2022. Industriens fremgang bidrog
alene med ca. 2,6 pct.-point til væksten i BVT (bruttoværditilvæksten) på 4,7 pct. i 2022.
2
Figur 1.11
Forskelligartet udvikling i privatforbrug og
eksport gennem 2022
Indeks (2019=100)
120
Indeks (2019=100)
120
Figur 1.12
Uden industrien var der stilstand i aktiviteten i
løbet af 2022
Indeks (2019=100)
110
Indeks (2019=100)
110
110
110
105
105
100
100
100
100
90
90
95
95
80
2019
2020
Eksport
2021
2022
Privatforbrug
80
90
2019
BVT i alt
2020
2021
2022
BVT ekskl. industri
90
Anm.: Sæson- og priskorrigerede tal.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Industriens markante produktionsfremgang i 2022 skyldes især kraftig vækst inden for medicinalindu-
strien,
jf. boks 1.1.
2
Normalt følger udviklingen i BNP og BVT hinanden tæt. I 2022 var der dog et betydeligt fald i de indirekte skatter
(netto), som udgør forskellen på BNP og BVT.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2023
13
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023
2708949_0016.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Boks 1.1
Markant vækst i industrien i 2022 kan overvejende tilskrives medicinalindustri
Industriens produktion steg mærkbart gennem 2022, og for året som helhed var væksten markant i et historisk per-
spektiv. Udviklingen dækker primært over en kraftig vækst i den store medicinalindustri, mens aktiviteten i de reste-
rende industribrancher under ét var aftagende i store dele af 2022.
Ifølge industriproduktionsstatistikken, som opgør den mængdemæssige udvikling i produktionen på månedsbasis ud
fra indrapporterede oplysninger om omsætning, prisudvikling og lagerbevægelser, steg den samlede industriproduk-
tion i 2022 med 16,2 pct. i forhold til 2021. Til sammenligning var den gennemsnitlige årlige vækst i produktionsstati-
stikken i perioden 2001-2021 på 1,1 pct. Udviklingen i 2022 var kraftigt påvirket af medicinalindustrien, hvor produk-
tionen steg med hele 49,7 pct. Ses der bort fra medicinalindustrien, steg produktionen i de resterende industribran-
cher med mere beskedne 5,4 pct.,
jf. figur a.
I nationalregnskabet er der aktuelt kun opgjort BVT for den samlede industri – og ikke for de enkelte industribran-
cher. Medicinalindustriens produktionsstigning giver dog relativt større BVT-fremgang end tilsvarende produktions-
stigninger i de resterende industribrancher under ét, fordi værditilvæksten pr. produktionsenhed normalt er markant
højere i medicinalindustrien end i den øvrige industri. Det peger i retning af, at størstedelen af det samlede vækstbi-
drag fra industrien til BVT – og BNP – i 2022 kan tilskrives medicinalindustrien.
Tal for industriproduktionen i januar, februar og marts peger på et fortsat højt niveau,
jf. figur b.
Det kan påvirke den
økonomiske aktivitet i 2023 på samme måde som 2022. Fortsætter medicinalindustriens produktionsniveau på ni-
veauet fra 1. kvartal i resten af 2023, vil væksten i medicinalindustriens produktion for året 2023 blive knap 40 pct.
Stigningen i medicinalindustriens produktionsniveau til et meget højt niveau især i december sidste år er dog ikke
nødvendigvis udtryk for en tilsvarende permanent højere produktion, og det er i prognosen lagt til grund, at medici-
nalindustriens produktion vokser noget mindre end de førnævnte 40 pct. i 2023. Hertil kommer, at medicinalindustri-
ens omsætning ikke er steget i samme omfang som produktionen, hvilket blandt andet skyldes stagnerende produ-
centpriser og øgede lagre. Det videre forløb for medicinalindustrien spiller en væsentlig rolle for udviklingen i ek-
sport, BVT og BNP, men i mindre grad for fx beskæftigelsen i Danmark, da dele af medicinalindustriens aktivitet
sker på fabrikker i udlandet.
Figur a
Medicinalindustrien trak fremgangen i samlet
industriproduktion markant op i 2022…
Pct.
60
50
40
30
20
10
0
-10
2020
Industri i alt
2021
Medicinalindustri
2022
Anden industri
Pct.
60
50
40
30
20
10
0
-10
Figur b
… og et højt produktionsniveau for
medicinalindustrien er fortsat ind i 2023
Indeks (2019=100)
280
250
220
190
160
130
100
70
2019
Industri i alt
2020
2021
2022
2023
Anden industri
Medicinalindustri
Indeks (2019=100)
280
250
220
190
160
130
100
70
Anm.: Tal i begge figurer er fra statistikken for industriens produktionsindeks.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
14
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2023
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023
2708949_0017.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Stigningen i medicinalindustriens produktion har således været med til at maskere en svagere udvik-
ling i aktiviteten i resten af dansk økonomi – især i 4. kvartal 2022,
jf. boks 4.1 i Økonomisk Redegø-
relse, marts 2023.
Den svagere udvikling i resten af økonomien dækker blandt andet over, at der siden 1. kvartal 2022
har været betydelig tilbagegang på boligmarkedet som følge af højere renter og stigende leveomkost-
ninger. Boligsalget er faldet til et forholdsvis lavt niveau, og boligpriserne er gået kraftigt tilbage. Ek-
sempelvis er priserne på villaer og rækkehuse set for hele landet under ét faldet med 8,5 pct. fra april
2022 til april 2023,
jf. figur 1.13.
Figur 1.13
Boligpriserne er faldet…
Indeks (2021=100)
110
100
90
80
70
60
50
2011
2013
2015
2017
2019
2021
2023
Villaer og rækkehuse
Ejerlejligheder
Indeks (2021=100)
110
100
90
80
70
60
50
Figur 1.14
… mens realkreditrenterne er steget kraftigt
Pct.
10
8
6
4
2
0
-2
1998 2001 2004 2007 2010 2013 2016 2019 2022
Kort rente
Lang rente
Pct.
10
8
6
4
2
0
-2
Anm.: I figur 1.13 er der anvendt egen sæsonkorrektion. Figur 1.14 viser den effektive rente for investorer, der har
købt nyudstedte realkreditobligationer. De benyttede obligationer er henholdsvis 30-årige, fastforrentede,
konverterbare obligationer (den lange rente) og inkonverterbare stående obligationer med resterende løbetid på
under to år, der ligger bag ydelse af rentetilpasningslån (den korte rente).
Kilde: Boligsiden, Finans Danmark og egne beregninger.
De faldende boligpriser skal især ses på baggrund af markante stigninger i renterne på boliglån. Ren-
ten på fastforrentede lån er steget med omtrent 3 pct.-point siden starten af 2022, mens der for varia-
belt forrentede lån er tale om en stigning på godt 3¾ pct.-point,
jf. figur 1.14.
Den kraftige stigning i renterne har ført til et hop i den andel af indkomsten, som en boligkøber skal
bruge på renter (inkl. bidrag), afdrag på gæld samt boligskatter – den såkaldte boligbyrde. For et al-
mindeligt enfamiliehus er boligbyrden steget med godt 3¼ pct.-point siden udgangen af 4. kvartal
2021 på trods af lavere boligpriser,
jf. figur 1.15.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2023
15
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023
2708949_0018.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Figur 1.15
Boligbyrden er især steget i København
Pct. af disponibel indkomst
60
50
40
30
20
10
0
2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021
Hele landet
København By
Pct. af disponibel indkomst
60
50
40
30
20
10
0
Figur 1.16
Boligpriserne er faldet mest i København
Prisfald over 10 pct.
7,5 pct. til 10 pct.
5 pct. til 7,5 pct.
Prisfald under 5 pct.
Anm.: For hele landet i figur 1.15 betragtes et gennemsnitligt par med børn ved køb af enfamiliehus på 140 m
2
med 15
pct. banklån og 80 pct. realkreditlån, fast rente med afdrag. For København By betragtes et par uden børn, ved
køb af en ejerlejlighed på 80 m
2
ligeledes med 15 pct. banklån og 80 pct. realkreditfinansiering med fast rente og
afdrag. De stiplede linjer angiver gennemsnittet i perioden fra 1. kvartal 2003 til 1. kvartal 2022. Sidste
observation er 4. kvartal 2022. Figur 1.16 viser ændring i pris på villaer og rækkehuse fra april 2022 til april 2023
som opgjort af Boligsiden.
Kilde: Danmarks Statistik, Danmarks Nationalbank, Finans Danmark, Boligsiden og egne beregninger.
For købere af en lejlighed i København By er der tale om en endnu større stigning, og boligbyrden er
her tæt på nogenlunde samme niveau som før finanskrisen. Det høje niveau for boligbyrden har sam-
men med en generelt større rentefølsomhed af boligpriserne også ført til, at boligpriserne i Køben-
havn By er faldet med godt 13 pct. fra april 2022 til april 2023, mens priserne i Københavns Omegn
og Nordsjælland er faldet omtrent 12 pct.,
jf. figur 1.16.
De kraftigere boligprisfald i hovedstadsområ-
det skal dog også ses i lyset af, at priserne her steg relativt kraftigt under coronapandemien, samt at
rentefølsomheden af priserne på ejerboliger i dette område normalt vurderes at være højere end i re-
sten af landet.
3
Svag produktivitetsudvikling peger på vending på arbejdsmarkedet
Arbejdsmarkedet fremstår fortsat robust trods opbremsning i store dele af økonomien. Den samlede
lønmodtagerbeskæftigelse steg yderligere i februar til endnu et rekordhøjt niveau,
jf. figur 1.17.
Den yderligere fremgang i starten af året kommer efter, at der i 2022 vurderes at have været den hø-
jeste arbejdsmarkedsdeltagelse nogensinde med historisk høje niveauer for både erhvervsfrekvensen
og andelen, der er i beskæftigelse,
jf. figur 1.18.
3
Se Bech, Hviid og Mikkelsen, Measuring household interest-rate sensitivity in Denmark,
Working Paper no. 183,
Danmarks
Nationalbank, november 2021.
16
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2023
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023
2708949_0019.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Figur 1.17
Antallet af lønmodtagere er fortsat med at stige
i starten af året…
1.000 personer
3.000
2.950
2.900
2.850
2.800
2.750
2.700
2019
2020
2021
2022
2023
1.000 personer
3.000
2.950
2.900
2.850
2.800
2.750
2.700
Figur 1.18
… selvom både beskæftigelses- og
erhvervsfrekvens var høj i 2022
Pct.
86
84
82
80
78
76
74
2000
2003
2006
2009
2012
2015
2018
2021
Beskæftigelsesfrekvens
Erhvervsfrekvens
Pct.
86
84
82
80
78
76
74
Anm.: Sæsonkorrigerede tal i figur 1.17. I figur 1.18 vises beskæftigelsen og arbejdsstyrken som andel af
middelbefolkningen i året med en alder mellem 15 og folkepensionsalderen.
Kilde: Danmark Statistik og egne beregninger.
På dele af arbejdsmarkedet er afdæmpningen dog allerede i gang, og i nogle brancher er der egentlig
tilbagegang. Eksempelvis har lønmodtagerbeskæftigelsen fra august 2022 til februar 2023 været om-
trent uændret inden for den store branche
handel og transport mv.,
mens antal lønmodtagere inden
for
bygge og anlæg
i samme periode er faldet ca. 0,3 pct.,
jf. figur 1.19.
Figur 1.19
Opbremsning på dele af arbejdsmarkedet det
seneste halve år
Pct.
-1
Finansiering og forsikring
Kultur, fritid og anden service
Erhvervsservice
Off. adm., undervisn., sundhed
Industri, forsyning mv.
Information og kommunikation
Ejendomshandel og udlejning
Landbrug, skovbrug og fiskeri
Handel og transport mv.
Bygge og anlæg
-1
0
1
2
3
Pct.
0
1
2
3
Figur 1.20
Markant forskel på timeproduktivitetsvæksten i
den private sektor i 2022 med og uden industri
Kr. pr. time
560
520
480
440
400
360
1999 2002 2005 2008 2011 2014 2017 2020
Privat sektor i alt
Privat sektor ekskl. industri
Kr. pr. time
560
520
480
440
400
360
Anm.: I figur 1.19 vises den relative udvikling i antal lønmodtagerbeskæftigede fra august 2022 til februar 2023. I figur
1.20 er timeproduktiviteten opgjort som realt BVT (bruttoværditilvækst) pr. arbejdstime.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2023
17
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023
2708949_0020.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Det er normalt, at aftagende økonomisk aktivitet først afspejles på arbejdsmarkedet med en vis forsin-
kelse.
4
Virksomhedernes tilbøjelighed til at holde på arbejdskraften (labour
hoarding)
og vente med at
tilpasse antallet af medarbejdere kan blandt andet forklares ved, at virksomhederne har investeret i
medarbejderne, og at der er ikke-ubetydelige omkostninger forbundet med at ansætte og oplære nye
medarbejdere – selv med den danske flexicurity-model. Hertil kommer, at dansk økonomi kommer fra
et udgangspunkt med høj mangel på arbejdskraft i forlængelse af genåbningen oven på coronapan-
demien.
Produktivitetsudviklingen i 2022 tilsiger også, at der vil komme en tilpasning i beskæftigelsen. Væk-
sten i timeproduktiviteten i den samlede private sektor var på 0,7 pct. sidste år, men ses der bort fra
industrien, hvor medicinalindustrien bidrog markant, var der et fald i timeproduktiviteten i den reste-
rende del af den private sektor på 2,3 pct.,
jf. figur 1.20.
Noget af den svagere produktivitetsudvikling
kan dog skyldes, at der i en periode med få ledige ressourcer på arbejdsmarkedet må forventes en
lidt lavere produktivitet blandt de personer, som kommer i beskæftigelse forholdsvis sent i opsvinget.
Forskellen i produktivitetsudviklingen i den samlede private sektor og i den private sektor ekskl. indu-
strien dækker over, at timeproduktiviteten i industrien som helhed steg ekstraordinært meget med
knap 15 pct. i 2022. Det er markant over det historiske gennemsnit i perioden 2000-2021, hvor time-
produktiviteten i industrien som helhed gennemsnitligt er vokset 3,3 pct. årligt. En forklaring på den
stærke produktivitetsfremgang i industrien sidste år er, at en væsentlig del af den højere værdiska-
belse formentlig er sket i udlandet,
jf. boks 1.2.
4
Se fx kapitel 2 i
Økonomisk Redegørelse,
marts 2023.
18
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2023
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023
2708949_0021.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Boks 1.2
Voksende udenlandsk produktion øger industriens produktivitet
Danske industrivirksomheder, herunder især medicinalindustrien, producerer i stigende grad deres varer på fabrik-
ker uden for Danmark. En del af værditilvæksten fra de udenlandske fabrikkers forarbejdning indgår ikke desto min-
dre i Danmarks BVT, da de danske virksomheders produktionsfaktorer bidrager til at skabe værdien på de uden-
landske fabrikker. Dette omfatter blandt andet immateriel videnskapital, der er erhvervet ved forskning og udvikling.
Det er værd at bemærke, at øget forarbejdning i udlandet ikke nødvendigvis afspejler udflytning af produktion og i
højere grad skal ses som store, globale virksomheders ekspansion i udlandet.
Salget af varer efter forarbejdning i udlandet udgjorde knap 119 mia. kr. i 2022,
jf. figur a.
Det er 50 pct. højere end
året før. Det er ikke muligt at opgøre samtlige omkostninger ved produktion af varer i udlandet, da virksomhederne
typisk har en blanding af udenlandsk og indenlandsk produktion, så overordnede omkostninger til fx udvikling og
markedsføring kan ikke opdeles på produktion i ind- og udlandet. Det tætteste man kan komme herpå, er de snæ-
vert tilknyttede omkostninger ved forarbejdning i udlandet, som udgøres af råvarer sendt til forarbejdning, råvarer
købt i udlandet og forarbejdningstjenester købt i udlandet. Disse udgjorde tilsammen godt 54 mia. kr. i 2022, hvilket
giver et BVT-estimat for udenlandsk forarbejdede varer på knap 65 mia. kr. og en årsvækst på 45 pct. i 2022.
1)
Andelen af dansk industris værditilvækst, der går til aflønning af ansatte, har i mange år haft en faldende tendens.
Lønkvoten begyndte at falde i 2008,
jf. figur b.
Dette skete sideløbende med, at udenlandsk forarbejdede varer be-
gyndte at udgøre en stigende andel af værditilvæksten. Udenlandsk forarbejdning øger de danske virksomheders
værditilvækst uden direkte at øge den indenlandske lønsum og reducerer derigennem lønkvoten. Samtidig er medi-
cinalindustriens allerede relativt lave lønkvote næsten halveret, hvilket kan afspejle, at medicinalindustriens varer i
stigende grad bliver produceret ved forarbejdning i udlandet.
2)
Udenlandsk forarbejdning har formentlig i lignende
grad øget den danske industris timeproduktivitet, da BVT øges, uden at industriens præsterede timer øges i samme
grad. Det er dog vanskeligt at opgøre størrelsen af denne effekt, da hverken de indenlandske omkostninger eller
præsterede timer til fx udvikling og markedsføring kan fordeles mellem produktion i ind- og udlandet.
Figur a
Danske virksomheder får i stigende grad
forarbejdet varer i udlandet
Mia. kr.
125
100
75
50
25
0
2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021
Udenlandsk forarbejdede varer
Snævert tilknyttede omkostninger
BVT-estimat
Mia. kr.
125
100
75
50
25
0
Figur b
Industriens faldende lønkvote kan afspejle
øget udenlandsk forarbejdning
Pct. af BVT
100
80
60
40
20
0
2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021
Industri
Medicinalindustrien
Industri ekskl. medicinal
Udenlandsk forarbejdning
Pct. af BVT
100
80
60
40
20
0
Anm.: Værdier i figur a er i løbende priser. Figur b viser lønkvoten ved lønsummen sat i forhold til BVT, hvor der
korrigeres for, at selvstændige bidrager til BVT. Udenlandsk forarbejdning opgøres som BVT-estimatet sat i
forhold til industriens BVT.
1)
Se Danmarks Statistik (2021): ”Hvordan indgår dansk produktion af varer i udlandet i nationalregnskabet?”
2)
Se Danmarks Statistik (2019): ”Skift i industriens sammensætning påvirker produktivitetsudviklingen”.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2023
19
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023
2708949_0022.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Det er ikke unormalt, at især kapitalintensive brancher som industrien bidrager mere til produktions-
fremgang end beskæftigelsesfremgang. Men forskellen i industriens bidrag til de to størrelser i 2022
var bemærkelsesværdig stor, og industriens bidrag til den historisk store samlede beskæftigelses-
fremgang i 2022 var således ret begrænset. Det peger også i retning af, at danske virksomheders
produktion i udlandet kan have spillet en rolle.
Udviklingen i aktivitet og værdiskabelse i løbet af 2022 peger samlet set i retning af, at dansk øko-
nomi er på vej ind i en afmatning og en periode med svagere vækst – også selvom beskæftigelsen
under ét har fortsat fremgangen.
Den begyndende afmatning er blandt andet kommet til udtryk i ledigheden, der har udvist en vis sti-
gende tendens siden foråret 2022,
jf. figur 1.21.
Stigningen på 5.000 ledige personer siden efteråret
2022 kan ikke tilskrives fordrevne fra Ukraine, men i høj grad nye ledige (dagpengemodtagere). Side-
løbende er antallet af ledige stillinger faldet fra meget høje niveauer i 2022. Det er et tegn på, at nogle
virksomheder er begyndt at tilpasse deres kapacitet.
Stigningen i ledigheden sker fra et meget lavt niveau, og der er fortsat pres på arbejdsmarkedet. I
2022 var der ikke væsentligt større lønstigninger end i 2021, men retningen har dog været opadgå-
ende, om end med lidt forskelligartet udvikling på tværs af brancher,
jf. figur 1.22.
Således fandt de
største lønstigninger i 2022 sted inden for den konjunkturfølsomme byggebranche.
Figur 1.21
Ledighed og ledige stillinger bevæger sig
tilbage mod før-corona-niveauer
1.000 personer
180
150
120
90
60
30
0
2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021 2023
Bruttoledige
Ledige stillinger (h. akse)
1.000 stillinger
180
150
120
90
60
30
0
Figur 1.22
Lønningerne steg lidt mere i 2022 end i 2021
Pct.
6
5
4
3
2
1
0
2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021
Hele DA
Fremstilling
Bygge- og anlæg
Pct.
6
5
4
3
2
1
0
Serviceprægede erhverv
Anm.: Sæsonkorrigerede serier i figur 1.21. Prikken viser ledighedsindikatoren for april. Lønstigningstakter ekskl.
genetillæg i figur 1.22.
Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats, Dansk Arbejdsgiverforening og egne beregninger.
Der blev i foråret indgået centrale overenskomster i den private sektor, som indebærer højere lønstig-
ninger i 2023 og 2024 – og som samtidig giver mulighed for, at en stor del af den senere tids tab i
husholdningernes købekraft kan indhentes,
jf. boks 1.3.
Det vil formentlig også afspejles i den lokale
løndannelse på de enkelte overenskomstområder.
20
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2023
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023
2708949_0023.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Boks 1.3
Resultat af overenskomstforhandlinger og referenceforløb for lønudviklingen
I foråret 2023 er der forhandlet nye overenskomster på DA/FH-området (OK23). Overenskomstfornyelserne omfat-
ter direkte omkring 600.000 lønmodtagere, men vil også få stor betydning for lønudviklingen på det øvrige arbejds-
marked. Aftalerne dækker en toårig overenskomstperiode, som går fra 1. marts 2023 til 28. februar 2025.
Blandt de væsentlige elementer i overenskomstfornyelserne på minimallønsområdet er blandt andet en stigning i
mindstebetalingssatsen på 4,5 kr. pr. 1. marts 2023 og yderligere 4,5 kr. fra 1. marts 2024. Det er aftalt, at arbejds-
givers pensionsbidrag stiger fra 8 pct. til 10 pct. pr. 1. juni 2023, mens medarbejdernes pensionsbidrag samtidig
reduceres fra 4 pct. til 2 pct. Dertil kommer en stigning i fritvalgsbidraget på 2 pct.-point fra 1. marts 2024, så det
udgør 9 pct. af den ferieberettigede løn. Fritvalgsordningen kan lønmodtageren bruge enten til betaling i forbindelse
med nogle typer fravær eller til ekstra pensionsindbetaling. Bygge- og anlægsoverenskomsten indeholder en tilsva-
rende stigning i mindstebetalingssatsen og i arbejdsgivers pensionsbidrag, mens bidraget til særlig lønopsparing
stiger med 1,8 pct.-point i 2024. Desuden er der aftalt et såkaldt boligtillæg på 25 kr. pr. time i op til 12 måneder for
medarbejdere, som ikke er bosiddende i Danmark ved starten på en ansættelse eller udstationering. Ordningen træ-
der i kraft den 1. januar 2024. På normallønsområdet er det aftalt, at normallønssatsen forhøjes med 6 kr. i 2023 og
5,75 kr. i 2024. Derudover kommer omtrent de samme elementer som i forligene på minimallønsområdet, herunder
stigningerne i arbejdsgivers pensionsbidrag samt fritvalgsbidraget.
På baggrund af de centralt aftalte lønstigninger kan der beregnes et samlet referenceforløb for hele DA/FH-området,
der således giver en indikation for lønudviklingen i den private sektor i de kommende år,
jf. figur a.
Størstedelen af
lønmodtagerne er på minimallønsoverenskomster, hvor de centrale overenskomster alene dikterer minimallønssat-
serne, mens den faktiske lønregulering forhandles lokalt og blandt andet afhænger af konjunktursituationen og ud-
viklingen på arbejdsmarkedet. Historisk set findes dog en forholdsvis tæt sammenhæng mellem det overenskomst-
mæssige referenceforløb og den faktiske lønudvikling.
Figur a
Overenskomstmæssigt referenceforløb på DA/FH-området
Pct. (å/å)
7
6
5
4
3
2
1
0
2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025
Satser
Pension
Andet
Pct. (å/å)
7
6
5
4
3
2
1
0
Anm.: Referenceforløbet består af satser (inkl. genetillæg mv.), pension og andet og er beregnet under antagelse af fuldt
relativt gennemslag, hvorved det fx antages, at alle lønmodtagere på minimallønsoverenskomst modtager
satsstigninger svarende til den relative stigning i minimallønssatsen. Under
andet
indgår blandt andet boligtillæg,
fritvalgsordning og barsel. Referenceforløbet er beregnet på baggrund af Industriens Overenskomst, Bygge- og
anlægsoverenskomsten, Butiksoverenskomsten, Fællesoverenskomsten samt Transport- og logistikoverens-
komsten.
Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2023
21
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023
2708949_0024.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Inflationen er på vej ned
Inflationen ser ud til at have toppet på tværs af lande. Det underliggende prispres er imidlertid stadig
stort, og der må fortsat forventes yderligere pengepolitiske stramninger og rentestigninger i euroområ-
det.
Herhjemme har inflationen været faldende fra godt 10 pct. i oktober 2022 og var i april aftaget til 5,3
pct.,
jf. figur 1.23.
Faldet skal især ses i sammenhæng med udviklingen i energipriserne, og i april lå
forbrugerprisen på både elektricitet, gas og brændstof på et lavere niveau end i samme måned året
før. Inflationen holdes imidlertid oppe af fortsatte prisstigninger på blandt andet fødevarer og tjeneste-
ydelser. Samtidig er der et fortsat stort, om end aftagende, bidrag fra øvrige varer til inflationen.
De store prisstigninger på øvrige varer skal ses i sammenhæng med, at virksomhederne overvælter
stigende produktionsomkostninger og udgifter til fragt i deres salgspriser. Normalt vil der være en vis
forsinkelse i gennemslaget på forbrugerpriserne, da detailleddet i første omgang ofte vil afvente og
se, om prisstigningerne er af mere længerevarende karakter. Således er udsvingene i producent- og
importpriser større end i forbrugerpriserne, og der en endvidere en tidsforskydning i vendepunkterne
for de forskellige prisbegreber,
jf. figur 1.24.
Figur 1.23
Inflationen er på vej ned i takt med bortfald af
bidrag fra energi
Pct.-point
12
10
8
6
4
2
0
-2
2018
Tjenester
2019
2020
Øvrige varer
2021
2022
2023
Fødevarer
Energi
Pct.-point
12
10
8
6
4
2
0
-2
Figur 1.24
Stigningstakt i producent- og importpriser er
allerede faldet markant
Pct. (å/å)
50
40
30
20
10
0
-10
-20
2019
2020
Producentpriser
Forbrugerpriser
2021
2022
2023
Importpriser
Kerneinflation
Pct. (å/å)
50
40
30
20
10
0
-10
-20
Anm.: Figur 1.23 viser vækstbidrag til den årlige stigning i det samlede forbrugerprisindeks. Kerneinflationen i figur
1.24 angiver prisudviklingen ekskl. energi og uforarbejdede fødevarer.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Stigningstakten i producent- og importpriserne er faldet markant siden sidste sommer. Efterhånden
må den lavere stigningstakt ventes at slå igennem på forbrugerpriserne. Kerneinflationen, der måler
prisudviklingen uden energi og uforarbejdede fødevarer, faldt i både marts og april og vurderes på
linje med andre prisændringer at være på vej ned. Der kan imidlertid være en vis træghed i prisned-
sættelser, hvorved kerneinflationen ikke nødvendigvis kommer til at falde hurtigt,
jf. boks 1.4.
Trægheden viser sig også ved, at kerneinflationen i april oversteg den samlede forbrugerprisudvik-
ling.
22
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2023
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023
2708949_0025.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Boks 1.4
Træghed i tilpasning af inflationen
Normalt vil virksomheder være afventende med at ændre deres salgspriser for at se, om ændringer i produktions-
omkostninger er af mere længerevarende karakter. Det gælder både i forhold til prisforhøjelser og -nedsættelser.
Prisstivheder kan helt simpelt skyldes priskontrakter på fremtidig levering. Men det kan også være en række andre
årsager, der blandt andet omfatter omkostninger ved at ændre priser og egentlige markedsfejl, herunder fx i tilfælde
af ufuldstændig konkurrence. Hertil kommer, at prisnedsættelser i højere grad kan være træge end prisforhøjelser.
En grund hertil er, at lønningerne sjældent sættes ned. En anden årsag kan være strategisk adfærd fra virksomhe-
der, der hellere vil sætte prisen op i ét ryk i stedet for ad flere omgange, men modsat gerne vil sætte prisen ned ad
flere omgange. Dette kommer til udtryk i, at prisændringer i forbrugerbrugerprisindekset er asymmetriske. Prisæn-
dringer er i de fleste tilfælde positive, og prisforhøjelser er i gennemsnit også større end prisnedsættelser, når der er
taget højde for, at priserne over tid generelt stiger. Endvidere er der flere prisnedsættelser end prisforhøjelser,
jf.
figur a.
Den skæve fordeling af prisændringer findes også i en mere detaljeret analyse af 135 mio. månedlige pris-
observationer i perioden 2010-2019 i 11 lande.
1)
I forhold til den aktuelle udvikling i inflationen er og har forskellige forhold været med til at drive prisudviklingen. Un-
der coronapandemien blev prisudviklingen påvirket af store forskydninger i forbrugsmønstret samt forsyningsknap-
hed. Senere var den tiltagende inflation især et resultat af højere energipriser. Herefter fulgte afledte effekter af
større produktionsomkostninger og udgifter til fragt. I den kommende tid kan anden-runde-effekter via påvirkning af
løndannelsen vise sig i prisudviklingen. Således vil høje aftalte lønstigninger isoleret set kunne bidrage til, at inflatio-
nen kun vil falde langsomt. Det gælder fx i forhold til prisen på tjenesteydelser, der i en vis grad følger lønudviklin-
gen,
jf. figur b.
Figur a
Prisstigninger er typisk større end
prisnedsættelser
Pct. (m/m)
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
-1,0
Ændring
Gennemsnit
Pct. (m/m)
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
-1,0
Figur b
Høje lønstigninger vil holde priser på
tjenesteydelser oppe
Pct. (å/å)
6
5
4
3
2
1
0
2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022
Løn
Prisændringer på tjenester
Pct. (å/å)
6
5
4
3
2
1
0
Anm.: Figur a viser de månedlige ændringer i forbrugerprisindekset siden februar 2001 sorteret fra prisfald til pris-
stigninger. Af de 267 observationer er 157 prisændringer under gennemsnittet, og 110 er prisændringer er over
gennemsnittet i perioden. Denne asymmetri afspejles også i, at prisforhøjelserne i gennemsnit har været større
end prisnedsættelser.
1)
Se Gautier, E. et al. (2022): New Facts on Consumer Price Rigidity in the Euro Area. ECB Working Paper Series
No. 2669.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2023
23
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023
2708949_0026.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Tilpasning af salgspriser er ikke nødvendigvis et udtryk for, at virksomheder har kunnet opnå overnor-
male profitter, og at der er problemer i forhold til konkurrencesituationen. Målt på virksomheders brut-
tooverskud som andel af produktionsværdien ifølge nationalregnskabet skiller forsyningsvirksomhe-
der og virksomheder inden for handel og transport sig imidlertid noget ud ved at have øget deres
overskud ganske markant,
jf. figur 1.25.
Udviklingen inden for handel og transport skal ses i lyset af,
at branchen indeholder søtransport, og at fragtraterne i store dele af 2022 var meget høje. Virksom-
heder inden for bygge- og anlægsbranchen har også haft en vis fremgang i overskuddet, hvilket skal
ses i sammenhæng med stort kapacitetspres. I andre brancher, fx inden for industri og erhvervsser-
vice, er bruttooverskuddet faldet som andel af produktionsværdien, hvilket kan indikere, at virksomhe-
derne i disse brancher ikke fuldt ud har overvæltet stigende omkostninger til input i produktionen, her-
under energi, i egne salgspriser.
For den privat sektor som helhed var bruttooverskuddet som andel af produktionsværdien omtrent
uændret i 2022 sammenlignet med 2021. Eksklusive forsyning og søtransport var der i 2022 derimod
det laveste bruttooverskud blandt de resterende dele af den private sektor i indeværende årtusind.
Virksomhedernes bruttooverskud kan groft fordeles i bidrag til forrentning af kapitalapparat og profit.
En estimeret opgørelse af disse viser, at profitraten som andel af produktionsværdien gennem en
længere årrække generelt har været stigende i den private sektor, men også at den faldt markant sid-
ste år, når der ses bort fra forsyning og søtransport,
jf. figur 1.26.
Udviklingen i den estimerede profit-
rate skal ses i lyset af, at renterne i en lang periode efter finanskrisen var ekstraordinært lave, men
steg kraftigt i 2022.
Figur 1.25
Stigende bruttooverskud som andel af
produktionsværdi i enkelte brancher
Pct. af produktionsværdi
60
50
40
30
20
10
0
2019
2020
Industri
Bygge og anlæg
Erhvervsservice
Pct. af produktionsværdi
60
50
40
30
20
10
0
2021
2022
Forsyningsvirksomhed
Handel og transport mv.
Figur 1.26
Uden forsyning og søtransport faldt
overskudsgraden i den private sektor i 2022
Pct. af produktionsværdi
30
25
20
15
10
5
0
2000
2003
2006
2009
2012
2015
2018
2021
Bruttooverskud
Heraf estimeret profit
Pct. af produktionsværdi
30
25
20
15
10
5
0
Anm.: I figur 1.26 viser de optrukne linjer privat sektor, mens stiplede linjer viser privat sektor ekskl. brancherne
forsyning og søtransport som defineret i ADAM. Bruttooverskud udgøres af produktionsværdi fratrukket
forbrug i produktion, lønomkostninger samt produktionsskatter mv. Den estimerede profit er den tilbage-
værende del af restindkomsten, når estimerede udgifter til forrentning af kapitalapparat er trukket fra. Forrent-
ningen af kapitalapparatet er anslået ved hjælp af ADAM’s opgørelse af kapitalapparat og usercost.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
24
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2023
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023
2708949_0027.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Udsigt til blød landing
Overordnet peger indikatorer på en generel afmatning i dansk økonomi videre ind i 2023. Både for-
brugertilliden og erhvervstilliden ligger lavt og på et niveau, der normalt indikerer tilbagegang i aktivi-
teten,
jf. figur 1.27.
De underliggende sammenvejede konjunkturbarometre peger også på tilbage-
gang på tværs af erhverv, selv inden for industrien. Samtidig er virksomhedernes rapporterede man-
gel på efterspørgsel steget hurtigt og forholdsvis meget,
jf. figur 1.28.
Situationen har imidlertid forbedret sig noget siden sidste efterår, og indikatorer peger nu i mindre ne-
gativ retning. Både forbrugertilliden og erhvervstilliden er steget, og virksomhedernes mangel på ef-
terspørgsel er fladet ud. Bedringen skal blandt andet ses i sammenhæng med forhold i den globale
økonomi. Energiforsyningerne er blevet sikret, og energipriserne er faldet betydeligt. Genåbningen af
Kina efter nul-covid-politikken understøtter global vækst, og forsyningsbegrænsninger har været afta-
gende.
Figur 1.27
Mindre pessismistiske forventninger
Nettotal
40
20
0
-20
-40
-60
2019
2020
2021
2022
2023
Forbrugertillid
Erhvervstillid (h. akse)
Indeks
140
120
100
80
60
40
Figur 1.28
Mangel på efterspørgsel er fladet ud
Pct. af virksomhederne
50
40
30
20
10
0
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023
Industri
Byggeri
Private serviceerhverv
Pct. af virksomhederne
50
40
30
20
10
0
Anm.: Egen sæsonkorrektion i figur 1.28, der viser andelen af virksomheder, som svarer, at mangel på efterspørgsel
udgør et produktionsbegrænsende forhold.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Opbremsningen i dansk økonomi ventes at vise sig mere bredt i løbet af 2023. For året som helhed
ventes begrænset vækst i BNP, og beskæftigelsen ventes at være på omtrent samme niveau i 2023
som i 2022. Udviklingen skal særligt ses i sammenhæng med virkningen af den høje inflation og de
højere renter på privatforbrug og investeringer. Således ventes kun svag vækst i det private forbrug
og mærkbar tilbagegang i boliginvesteringerne og erhvervsinvesteringerne i 2023. Opbremsningen
sker fra et højt aktivitetsniveau, og muligheden for en blød landing skal blandt andet ses i sammen-
hæng med fravær af tydelige ubalancer, der ellers ville kræve genopretning og konsolidering af hus-
holdningernes og virksomhedernes økonomi.
Efterhånden som inflationen aftager, og de reale indkomster stiger, ventes en gradvis bedring at ind-
finde sig. Energipriserne er allerede faldet betydeligt, og stigningstakten i producentpriserne og for-
brugerpriserne er aftagende. Detailomsætningen viser, at det private forbrug igen er i bedring, idet det
seneste års fald i omsætningen målt i mængder er ophørt og vendt til en stigende tendens i 1. kvartal.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2023
25
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023
2708949_0028.png
Kapitel 1
Sammenfatning
På baggrund af de aftalte centrale overenskomster på arbejdsmarkedet ventes der igen reallønsfrem-
gang allerede i 2023, mens det meste af reallønstabet i 2022 kan være indhentet i løbet af 2024,
jf.
figur 1.29.
Samtidig er det forventningen, at husholdningerne vil omsætte en større andel af indkomsterne i for-
brug efter faldet i forbrugskvoten i 2022, der i et vist omfang skal ses i sammenhæng med forsigtig-
hedsopsparing,
jf. figur 1.30.
Figur 1.29
Fremgang i reallønnen igen i 2023 og især i
2024
Indeks (2010=100)
115
110
105
100
95
90
85
2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021 2024
Indeks (2010=100)
115
110
105
100
95
90
85
Figur 1.30
Husholdningerne ventes at øge deres forbrug
efter stor opsparing i de seneste år
Pct. af disponibel indkomst
115
110
105
100
95
90
85
2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021 2024
Pct. af disponibel indkomst
115
110
105
100
95
90
85
Anm.: I figur 1.29 er timelønnen (DA-området) deflateret med forbrugerprisindekset.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Den ventede fremgang i privatforbruget især i 2024 skal også ses i lyset af, at husholdningerne sam-
let set fortsat er velpolstrede. Endvidere vil tilbagebetalingen til de boligejere, der har betalt skat af for
høje ejendomsvurderinger i årene 2011-2020, være med til at løfte det private forbrug, fortrinsvis i
2024. Husholdningernes forbrugstilbøjelighed og -muligheder vil dog ud over inflation og lønudvikling
også afhænge af fx det videre forløb på boligmarkedet.
Der ventes yderligere prisfald på enfamiliehuse på 5-6 pct. i løbet af 2023, hvilket skal ses i sammen-
hæng med en træghed i tilpasningen af boligpriserne til højere renter. De seneste nøgletal fra Boligsi-
den peger på fortsatte prisfald i 1. kvartal 2023, men faldene er taget lidt af i fart. Samlet set skønnes
prisen på enfamiliehuse at falde med godt 9 pct. i 2023.
I 2024 ventes huspriserne at begynde at stige igen, i takt med at gennemslaget af højere renter føder
igennem, og de reale indkomster igen begynder at stige. Dertil kommer et lille løft i priserne afledt af
lavere ejendomsskatter på enfamiliehuse set for hele landet under ét. Som følge af tilbagegangen
igennem 2023 ventes den gennemsnitlige pris på et enfamiliehus i Danmark i 2024 at ligge 0,5 pct.
under niveauet i 2023.
Den højere rentefølsomhed og boligbyrde i og omkring København kan betyde, at boligpriserne her
kan falde mere, end det ventes at blive tilfældet for et gennemsnitligt enfamiliehus set for landet under
26
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2023
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023
2708949_0029.png
Kapitel 1
Sammenfatning
ét. Boligmarkedet i København er også præget af flere ejerlejligheder og relativt få huse. For ejerlej-
ligheder vil boligskatterne for købere i 2024 og årene derefter være højere end under det eksiste-
rende system, hvilket blandt andet skal ses i lyset af generelt højere grundværdier for ejerlejligheder.
Modvinden fra udlandet fortsætter også i prognoseperioden, hvor opbremsning i den globale økonomi
vil ramme aktiviteten i Danmark gennem udenrigshandelen. Det forventes dog, at eksporten i Dan-
mark som følge af erhvervsstrukturen rammes mindre hårdt end mange andre lande. En stor del af
dansk eksport udgøres således af medicinal- og fødevareprodukter, der er mindre følsomme over for
konjunkturudsving,
jf. boks 6.2 i Økonomisk Redegørelse, december 2020.
Muligheden for fremgang i eksporten understøttes af en god konkurrenceevne, og der vurderes at
være plads til de lønstigninger, som er indbygget i forårets overenskomstaftale i den private sektor.
Den danske industrivareeksport skønnes dermed, på trods af afmatningen på eksportmarkederne,
fortsat at vokse ganske pænt, og Danmark forventes fortsat at vinde markedsandele i prognoseårene,
jf. figur 1.31.
Figur 1.31
Danske virksomheder ventes fortsat at vinde
markedsandele
Indeks (2000=100)
120
115
110
105
100
95
90
2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021 2024
Indeks (2000=100)
120
115
110
105
100
95
90
Figur 1.32
Betalingsbalancen fortsætter på højt niveau
Pct. af BNP
20
15
10
5
0
-5
-10
Pct. af BNP
20
15
10
5
0
-5
-10
1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020
Anm.: Markedsandelen i figur 1.31 er for industrivarer.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Trods udsigterne til øget afsætning på eksportmarkederne ventes overskuddet på betalingsbalancen i
prognoseårene at blive lavere sammenlignet med det helt ekstraordinære rekordår 2022,
jf. figur 1.32.
Det skal ses i lyset af en normalisering af fragtraterne. Der forventes dog fortsat høje overskud på be-
talingsbalancen i 2023 og 2024 i størrelsesordenen 8-9 pct. af BNP – omtrent på niveau med årene
2014-2021.
Fremgang i eksporten er ofte medvirkende til at give virksomhederne behov for at øge produktionska-
paciteten gennem investeringer. Det betydelige kapacitetspres samt behovet for at foretage investe-
ringer i grøn omstilling trækker også isoleret set i opadgående retning. I modsat retning trækker imid-
lertid, at væksten fra udlandet er ret begrænset, at renteomkostningerne er steget betragteligt, og at
virksomhederne har mindre incitament til at investere i nyt kapitalapparat i takt med, at kapacitets-
presset aftager. I det lys ventes erhvervsinvesteringerne at falde i både 2023 og 2024.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2023
27
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023
2708949_0030.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Den ventede udvikling i de enkelte efterspørgselskomponenter og virksomhedernes produktion inde-
bærer samlet, at BNP forventes at vokse med 0,6 pct. i år og 1,4 pct. i 2024. Det er især privatforbru-
get, der bidrager til aktivitetsfremgangen i år, mens væksten i 2024 især ventes at blive drevet af ek-
sporten,
jf. figur 1.33.
Figur 1.33
BNP-væksten trækkes i år især af privatforbruget og i 2024 især af eksporten
Pct.-point
2
Pct.-point
2
1
1
0
0
-1
-1
-2
BNP-vækst
Eksport
2023
Privatforbrug
Private investeringer
2024
Offentlig efterspørgsel
-2
Anm.: Vækstbidragene fra de enkelte efterspørgselskomponenter er renset for importindhold.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Det markante negative bidrag fra de private investeringer i 2023 kommer især fra en forventning om,
at virksomhedernes lagerinvesteringer vil være markant mindre sammenlignet med det historisk høje
niveau i 2022,
jf. boks 4.2 i Økonomisk Redegørelse, marts 2023.
Den offentlige efterspørgsel – i form af offentligt forbrug og investeringer – ventes kun i begrænset
grad at være med til at drive væksten. Derved skubber den offentlige efterspørgsel heller ikke unødigt
på inflationen,
jf. kapitel 1.2.
Prognosen for aktivitetsudviklingen i dansk økonomi indebærer, at konjunkturgabene ventes at blive
indsnævret i løbet af prognoseperioden, sådan at produktion og beskæftigelse kommer til at ligge tæt-
tere på deres strukturelle niveauer i 2024,
jf. figur 1.34.
Ledighedsgabet lukkes også gradvist. Der vil
dog fortsat være et vist pres på de ledige ressourcer.
28
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2023
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023
2708949_0031.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Figur 1.34
Output- og beskæftigelsesgab indsnævres
Pct.
4
Pct.
4
2
2
0
0
-2
-2
-4
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024
Outputgab
Beskæftigelsesgab
-4
Anm.: Outputgabet er i pct. af BVT ekskl. råstofindvinding. Beskæftigelsesgabet er ekskl. orlovspersoner.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Mere balanceret risikobillede
Den globale økonomi og dansk økonomi har i de seneste tre år været udsat for store forstyrrelser
som konsekvens af coronapandemien og nedlukninger, Ruslands invasion af Ukraine og usikkerhed
om energiforsyning, inflation, rentestigninger og senest finansiel uro afledt af bankproblemer i udlan-
det. De forskellige forstyrrelser har skubbet økonomierne ud i et ukendt territorium, og selvom der på
nogle områder er sket en normalisering, er der fortsat efterdønninger og forskydninger i efterspørgsel
og udbud, der giver usikkerhed om udviklingen, og som indebærer risici for et mere negativt forløb
end lagt til grund for denne prognose.
Inflationen er på vej ned, men tilpasningen sker forholdsvist trægt. Det indebærer en risiko for, at hø-
jere inflation sætter sig i forventningerne og potentielt kan føre til en pris-løn-spiral, hvor lønstigninger
og inflation gensidigt forstærker hinanden. Det vil i givet fald kræve yderligere pengepolitiske stram-
ninger for at få nedbragt inflationen til et mere normalt niveau. Prispresset opadtil forstærkes yderli-
gere af stigende tjenestepriser, som især skyldes en kombination af en forskydning i efterspørgslen
mod tjenester og generelt større lønstigninger. Tilsammen vil en træg tilpasning i inflationen og nye
forhold, der skubber inflationen i opadgående retning, potentielt kunne føre til en ny og længereva-
rende periode med høj inflation. Inflationen toppede tilsvarende ad flere omgange i 1970’erne.
Det seneste års store udsving i energipriserne understreger, at ændringer i energipriserne kan på-
virke inflationen betydeligt og uforudsigeligt i både positiv og negativ retning. Flere forhold kan poten-
tielt føre til nye energiprisstigninger i de kommende år. Blandt andet vil fremgangen i kinesisk øko-
nomi efter genåbningen i kølvandet på nul-covid-politikken påvirke efterspørgslen efter energi og må
også forventes at gøre forsyninger af flydende gas dyrere den næstkommende vinter. Desuden an-
noncerede OPEC+ i starten af april uventede produktionsbegrænsninger, der skal være gældende fra
maj og frem til udgangen af i år, hvorved olieprisen steg lidt allerede i forbindelse med annoncerin-
gen. Disse frivillige produktionsbegrænsninger vil kunne holde olieprisen oppe.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2023
29
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023
2708949_0032.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Kinas genåbning har ført til mindre usikkerhed om de globale forsyningskæder, og presset på forsy-
ningskæderne er omtrent normaliseret. Der er dog geopolitiske spændinger i forhold til handelsrelatio-
ner, som potentielt kan skabe nye forstyrrelser. Det gælder fx i forhold til kritisk infrastruktur og især
relationerne mellem USA og Kina. Kina er leverandør af mange produkter, der er afgørende for den
grønne omstilling, herunder sjældne jordarter. Modsat har USA indført lovgivning, der gør det svæ-
rere for Kina at få adgang til og producere avancerede halvledere (mikrochips). USA’s Inflation Redu-
ction Act, der giver subsidier til grønne investeringer og fremstillingssektoren i USA, kan også få stor
betydning for international handel og investeringer, da subsidier kan virke forvridende i forhold til pla-
ceringen af virksomhedernes investeringer. Som modsvar har EU blandt andet iværksat en ny grøn
industripolitik og tiltag til at styrke fremstillingen af halvledere i EU (EU Chips Act). Forstyrrelserne i
forsyningskæderne under coronapandemien og Ruslands invasion af Ukraine har forstærket en ud-
vikling i retning af større protektionisme og et voksende ønske om at mindske sårbarheder i forsy-
ningskæder. Det sker efter flere årtier, hvor globaliseringen førte til stærkere handelsrelationer. Endvi-
dere er bekymringen for cyberangreb blevet større.
Bankproblemerne i udlandet har indtil videre begrænset sig til specifikke banker, men har givet anled-
ning til spændinger på de finansielle markeder. Det vurderes ikke umiddelbart at true den finansielle
stabililet herhjemme. Uroen har været mindre end under tidligere finansielle kriser, men er et eksem-
pel på, at der pludseligt kan opstå turbulens, og at højere renter kan vise sig at påvirke økonomien i
højere grad end forventet. Endvidere ventes bankuroen at føre til yderligere stramninger i bankernes
lånevilkår til kunderne især i USA. Det svarer til en yderligere stramning af de finansielle vilkår, der
kommer oveni effekten af højere renter. IMF har på den baggrund peget på risikoen for en hårdere
landing for verdensøkonomien og dermed dansk økonomi.
Særskilte risici herhjemme knytter sig både til et stramt dansk arbejdsmarked, der kan trække i ret-
ning af større lønstigninger, og de mærkbare fald i boligpriserne, som kan blive forstærket af selvop-
fyldende forventninger. Risici for et mere negativt forløb for den økonomiske udvikling vurderes dog
primært at være knyttet til de nævnte eksterne forhold i verdensøkonomien.
De væsentligste forudsætninger bag prognosen og ændringer siden den seneste vurdering i
Økono-
misk Redegørelse, marts 2023
fremgår af boks 1.5.
30
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2023
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023
2708949_0033.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Boks 1.5
Prognosegrundlaget og ændringer siden sidst
Prognosen tager udgangspunkt i de seneste nationalregnskabstal, der foreligger frem til og med 4. kvartal 2022,
samt en række andre indikatorer, der for de mest højfrekvente rækker ind i april. Prognosegrundlaget afspejler des-
uden finansloven for 2023,
jf. kapitel 1.2.
Realvæksten i BNP skønnes til 0,6 pct. i år, hvilket er lidt højere end i martsprognosen. Omvendt er den skønnede
vækst i 2024 nedjusteret en anelse til 1,4 pct.,
jf. figur a.
De ændrede skøn skyldes især nye tal for industriprodukti-
onen, der for 1. kvartal viser, at medicinalindustrien fortsætter et meget højt aktivitetsniveau, som er over, hvad der
var forudsat i martsprognosen. BNP-indikatoren for 1. kvartal 2023, som viste vækst på 0,3 pct., er udgivet efter luk-
ning af datagrundlaget.
Inflationen skønnes i begge år at blive lidt højere end ventet i forrige prognose,
jf. figur b.
Nye tal for inflationen viser
fortsat en faldende tendens, men samtidig stiger priserne på fødevarer og tjenesteydelser fortsat.
Figur a
BNP-vækst
Pct.
5
4
3
2
1
0
2022
Marts 2023
2023
2024
Maj 2023
Pct.
5
4
3
2
1
0
Figur b
Inflation
Pct.
10
8
6
4
2
0
2022
Marts 2023
2023
2024
Maj 2023
Pct.
10
8
6
4
2
0
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2023
31
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023
2708949_0034.png
Kapitel 1
Sammenfatning
1.2 Finanspolitikken og de offentlige finanser
Dansk økonomi har som beskrevet vist sig modstandsdygtig over for nye stød og stor usikkerhed de
seneste år, herunder i forbindelse med coronapandemien, Ruslands invasion af Ukraine og høj infla-
tion. Højkonjunkturen afspejles også i udviklingen i de offentlige finanser,
jf. figur 1.35.
Det faktiske
offentlige overskud blev på ca. 93 mia. kr. i 2022, svarende til knap 3,3 pct. af BNP. Hermed havde
Danmark det højeste offentlige overskud blandt EU-landene i 2022, hvor alene seks ud af 27 EU-
lande havde overskud på den offentlige saldo,
jf. figur 1.36.
Den stærke fremgang i økonomien og det offentlige overskud i 2022 reducerede den offentlige gæld.
Danmarks ØMU-gæld er således faldet fra ca. 37 pct. af BNP ved udgangen af 2021 til ca. 30 pct. af
BNP ved udgangen af 2022,
jf. tabel 1.1.
ØMU-gælden skønnes at holde sig på et omtrent uændret
niveau i hele prognoseperioden, og Danmark vil dermed fortsat være et af de få EU-lande med sær-
deles god afstand til grænsen for ØMU-gæld i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt.
Den stærke danske økonomi giver et godt udgangspunkt for at løfte de udfordringer, som Danmark
står overfor – også på lidt længere sigt. Frem mod 2030 gælder det blandt andet styrkelsen af Dan-
marks forsvar og sikkerhed, den grønne omstilling af samfundet, flere børn og ældre og udviklingen af
den offentlige velfærd. På længere sigt er der også fortsat udsigt til et stigende demografisk pres på
de offentlige finanser frem mod 2040-2050 – den såkaldte hængekøjeudfordring – hvor der under be-
regningstekniske antagelser er udsigt til underskud på den strukturelle offentlige saldo, der overskri-
der budgetlovens underskudsgrænse på 1 pct. af BNP,
jf. 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter
2026, august 2022.
Figur 1.35
Stærk økonomisk fremgang afspejles i stort
offentligt overskud i 2022
Pct. af BNP
6
Pct.
6
Figur 1.36
Danmark havde det højeste offentlige
overskud blandt EU-landene i 2022
Pct. af BNP
6
Pct. af BNP
6
4
4
3
3
2
2
0
0
0
0
-3
Grænse for ØMU-underskud i EU's
Stabilitets- og Vækstpagt
-3
-2
-2
-6
-6
2000
2003
2006
2009
2012
2015
2018
2021
Faktisk saldo
Outputgab (h. akse)
Anm.: Figur 1.35 viser den faktiske offentlige saldo og outputgab, der er et mål for hvor meget produktionen afviger
fra et konjunkturneutralt niveau. Figur 1.36 viser faktisk offentlig saldo (ØMU-saldo).
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Det af Danmark Statistik opgjorte offentlige overskud på ca. 93 mia. kr. i 2022 er ca. 11 mia. kr. større
end skønnet i marts-redegørelsen. Forbedringen skal navnlig ses i lyset af lavere udgifter til offentligt
forbrug og investeringer end skønnet på baggrund af de foreløbige nationalregnskabstal for 1.-4.
32
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2023
ITA
ROU
HUN
MLT
ESP
FRA
LVA
BEL
POL
CZE
EU
AUT
SVN
BGR
DEU
GRC
SVK
EST
FIN
LTU
PRT
NLD
LUX
CRO
SWE
IRL
CYP
DNK
-4
-4
-9
-9
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023
2708949_0035.png
Kapitel 1
Sammenfatning
kvartal 2022, der lå til grund for marts-redegørelsen. I nærværende prognose ventes der også offent-
lige overskud i år og til næste år, men overskuddene ventes reduceret i takt med afdæmpningen af
økonomien. Derudover reduceres overskuddet blandt andet af prioriteringen af en Ukrainefond i 2023
samt skatterabatter og ekstraordinære tilbagebetalinger af for meget betalt ejendomsskat i forbindelse
med overgangen til det nye ejendomsskattesystem i 2024,
jf. Økonomisk Redegørelse, marts 2023.
I
2023 er skønnet for den faktiske saldo opjusteret med knap 7 mia. kr. siden marts-redegørelsen som
følge af blandt andet højere forventede indtægter fra moms, selskabsskat og aktieskat. I 2024 er sal-
doskønnet nedjusteret blandt andet som følge af lavere nettorenteindtægter og lavere indtægter fra
kildeskatter. I både 2023 og 2024 er de skønnede udgifter til offentligt forbrug opjusteret, hvilket især
afspejler den forventede pris- og lønopregning af budgetterne.
Tabel 1.1
Centrale skøn vedrørende tilrettelæggelsen af finanspolitikken
2022
Strukturel saldo, pct. af strukturelt BNP
Strukturel saldo inkl. nettoudgifter til
covid-19-engangsforhold, pct. af strukturelt BNP
Faktisk saldo, pct. af BNP
Offentlig forbrugsvækst, pct.
1)
Flerårig finanseffekt, niveau, pct.-point
2)
Ét-årig finanseffekt, pct.-point
3)
Outputgab, pct.
4)
Beskæftigelsesgab, pct.
4)
ØMU-gæld, pct. af BNP
5)
Offentlig finansiel nettoformue, pct. af BNP
1,8
1,2
3,3
-3,5
0,7
-1,5
3,1
3,5
29,8
16,6
2023
0,8
0,7
1,9
0,6
-0,3
-0,9
2,0
3,1
30,9
18,7
2024
0,6
0,5
0,6
1,8
-0,3
0,1
1,2
2,0
29,7
18,5
Den skønnede offentlige forbrugsvækst er beregningsteknisk forudsat ens ved henholdsvis input- og outputme-
toden. For 2022 er vist væksten i det offentlige forbrug ved inputmetoden.
2)
Den flerårige finanseffekt er et mål for, hvor meget ændringer i finans- og strukturpolitikken påvirker outputga-
bet (niveaueffekt ift. 2019). Virkningen er inkl. bidrag fra de midlertidige hjælpepakker og udbetaling af inde-
frosne feriepenge mv.
3)
Den ét-årige finanseffekt er et mål for, hvor meget den planlagte finans- og strukturpolitik bidrager til ændringer
i outputgabet i et givent år.
4)
Beregnet mål for, hvor langt produktionen og beskæftigelsen er fra deres strukturelle niveauer. Når gabene er
positive, indikerer det, at der er knappe ressourcer i økonomien i forhold til en normal konjunktursituation.
5)
ØMU-gælden i pct. af BNP skønnes at stige fra 2022 til 2023 til trods for et skønnet faktisk offentligt overskud i
2023. Det afspejler – foruden et skønnet fald i nominelt BNP i 2023 – omfanget af statens obligationsudstedelse
i 2023, der blandt andet påvirkes af politisk aftale om udskydelse virksomhedernes skattebetalinger fra 2023 til
2024.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
1)
Aftale om finanslov 2023,
der er indgået mellem regeringen og SF, LA, RV og DF, indeholder en
række prioriteter,
jf. boks 1.6.
Aftalen ændrer ikke på vurderingen af finanspolitikken og dens aktivi-
tetsvirkning i 2023.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2023
33
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023
2708949_0036.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Boks 1.6
Hovedprioriteter i
Aftale om finansloven for 2023
Klima og miljø
Videreført styrkelse af Klimarådet
Bekæmpelse af jordforurening – Demonstrationsprojekt vedrørende oprensning af PFAS
Videnstaskforce om PFAS
Havets natur
Trivsel, psykiatri og uddannelse
Fremrykning af her-og-nu pakken til den regionale psykiatri
Fremrykning af pårørendeindsats fra psykiatriplanen og midler til Projekt UNIK
Trivselsfremmende initiativer på de videregående uddannelser, herunder studenterrådgivningen
Løft af headspace
Udvidet rådgivningsordning i Børns Vilkår
Viden om højtbegavede børn
Ældre- og socialområdet mv.
Videnscenter for fastholdelse af seniorer på arbejdsmarkedet
Udbredelse af Housing First-tilgangen
Løft af Checkpoint – AIDS-fondet
Øget støtte til ungekrisecentret Joannahuset
Ligestilling af tilbud til voldsudsatte mænd
Venner Viser Vej
Økonomi og arbejdsmarked
Ekstra orlov til forældre med tvillinger
Forhøjet grænse for aktiesparekonto
Forhøjet personfradrag for personer under 18 år
Øvrige
Demokratiske virksomheder
Danske Sømands- og Udlandskirker
Dyrenes Vagtcentral
Skærpet indsats mod indbrud - kosterregister
Kulegravning af alkoholbehandling
Team Danmark
Kilde:
Aftale om finansloven for 2023.
Store overskud på den strukturelle saldo i 2022-2024
Den stærke udvikling i de offentlige finanser i 2022 afspejlede dels, at der var højkonjunktur i dansk
økonomi mv., dels et overskud på den strukturelle saldo, som er skønnet til 1,8 pct. af BNP. Det
strukturelle overskud afspejler blandt andet, at mange udlændinge er kommet til Danmark for at ar-
bejde. Det styrker skatteindtægterne, mens de offentlige udgifter ikke stiger tilsvarende. De mange
udlændinge, som er kommet i arbejde i Danmark, skal blandt andet ses i lyset af stor efterspørgsel
efter arbejdskraft samt generelt gode løn og arbejdsvilkår i Danmark. Derudover afspejler overskud-
det på den strukturelle saldo i 2022 også lavere opgjorte offentlige udgifter end planlagt og forventet.
34
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2023
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023
2708949_0037.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Skønnet for den strukturelle saldo i 2022 er opjusteret med 0,6 pct. af BNP sammenlignet med marts-
redegørelsen. Forbedringen kan blandt andet tilskrives, at regnskabstal for de offentlige finanser fra
Danmarks Statistik (marts-version) viser et større overskud end skønnet i marts, herunder især som
følge af lavere offentlige forbrugs- og investeringsudgifter. Hertil kommer en opjustering af den struk-
turelle saldo som følge af højere skønnede strukturelle indtægter fra aktieskat og en række andre
særlige poster.
I opgørelsen af den strukturelle saldo korrigeres der for en række ekstraordinære udgifter og indtæg-
ter, som vurderes at have karakter af engangsforhold. Det gælder blandt andet udgifter direkte relate-
ret til håndteringen af covid-19, herunder de midlertidige kompensationsordninger. Hvis der illustrativt
ikke korrigeres for covid-19-engangsforhold, skønnes den strukturelle saldo til henholdsvis -0,8 pct. af
BNP i 2020, -0,7 pct. af BNP i 2021 og 1,2 pct. af BNP i 2022,
jf. figur 1.37.
Figur 1.37
Strukturel saldo med og uden covid-19-engangsforhold
Pct. af BNP
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
-1,0
-1,5
-2,0
2020
2021
Strukturel saldo
2022
2023
2024
Strukturel saldo inkl. covid-19-engangsforhold
Budgetlovens underskudsgrænse
Pct. af BNP
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
-1,0
-1,5
-2,0
Anm.: De røde søjler er opgjort inkl. covid-19-engangsforhold samt hertil relateret tilbageløb på selskabsskat og aktie-
skat. De stiplede linjer angiver den daværende underskudsgrænse i budgetloven på 0,5 pct. af BNP og den nye
og nuværende underskudsgrænse på 1,0 pct. af BNP.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
I 2023 og 2024 skønnes den strukturelle saldo til henholdsvis 0,8 og 0,6 pct. af BNP. Sammenlignet
med marts-redegørelsen er den strukturelle saldo forbedret med 0,1 pct. af BNP i 2023, mens skøn-
net er uændret i 2024. De opdaterede skøn for den strukturelle saldo siden marts-redegørelsen af-
spejler flere modsatrettede bevægelser.
I både 2023 og 2024 bidrager højere skønnede strukturelle indtægter fra aktieskat mv. til en forbed-
ring af den strukturelle saldo. Hertil kommer – primært i 2023 – en saldoforbedring som følge af lidt
højere skønnet strukturel beskæftigelse. I modsat retning bidrager blandt andet opdaterede skøn for
de samlede lønindkomster i 2023 og 2024 til lidt lavere skatteindtægter (korrigeret for konjunkturpå-
virkningen). I 2024 bidrager også justerede skøn for nettopensionsudbetalinger, der beskattes på ud-
betalingstidspunktet, til en modgående effekt på den strukturelle saldo.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2023
35
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023
2708949_0038.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Usikkerheden om opgørelsen af den strukturelle saldo er særlig stor i disse år som følge af de sene-
ste års ekstraordinære forhold afledt af coronapandemien og den efterfølgende høje inflation.
Finanspolitikken vurderes afstemt med konjunktursituationen
I lyset af den høje inflation og det fortsat høje kapacitetspres i økonomien er der planlagt en stram-
ning af finanspolitikken i 2023. Med aftalen om finansloven for 2023 skønnes den ét-årige finanseffekt
til -0,9 pct.-point i 2023 svarende til en markant opstramning af den samlede finans- og strukturpolitik.
Det kommer efter, at finanspolitikken også blev strammet i 2022 svarende til en ét-årig finanseffekt på
-1,5 pct.-point,
jf. figur 1.38.
Dermed er lempelserne i 2020 og 2021 under coronapandemien blevet
trukket tilbage, hvortil kommer en tilbageholdende finanspolitik i øvrigt.
Finanspolitikken i 2024 vil blive tilrettelagt i løbet af 2023 i forbindelse med økonomiaftalerne med
kommuner og regioner for 2024 og finansloven for 2024. Med de nuværende beregningstekniske for-
udsætninger skønnes finans- og strukturpolitikken i 2024 at have en omtrent neutral virkning på kapa-
citetspresset, idet den ét-årige finanseffekt svarer til ca. 0,1 pct.-point i forhold til det stramme ud-
gangspunkt i 2023.
Den flerårige finanseffekt – som måler virkningen af finanspolitikken i det pågældende år og de forud-
gående år i forhold til basisåret i 2019 dvs. året før coronapandemien – skønnes til -0,3 pct.-point i
både 2023 og 2024. Finanspolitikken bidrager således til at dæmpe kapacitetspresset i økonomien i
år og næste år. Uden den førte finanspolitik ville outputgabet alt andet lige være lidt større i de to år,
jf. figur 1.39.
Figur 1.38
Finanspolitikkens virkning på outputgabet målt
ved ét-årige og flerårige finanseffekter
Pct.-point
3
2
1
0
-1
-2
-3
2020
2021
2022
2023
2024
Ét-årig finanseffekt
Flerårig finanseffekt
Pct.-point
3
2
1
0
-1
-2
-3
Figur 1.39
Finanspolitikken dæmper kapacitetspresset i
2023 og 2024
Pct.-point
6
4
2
0
-2
-4
-6
2020
2021
2022
2023
2024
Outputgab
Outputgab i fravær af finans- og strukturpolitik
Pct.-point
6
4
2
0
-2
-4
-6
Kilde: Egne beregninger.
Finanspolitikken vurderes overordnet set afstemt med de aktuelle konjunkturudsigter. I forhold til 2024
skal det bemærkes, at det aftagende kapacitetspres i økonomien – målt ved en indsnævring af det
positive outputgab – isoleret set taler for, at finanspolitikken bør være omtrent neutral i 2024 relativt til
2023 målt ved den ét-årige finanseffekt,
jf. boks 1.7.
Samtidigt taler det fortsat høje kapacitetspres –
36
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2023
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023
2708949_0039.png
Kapitel 1
Sammenfatning
målt ved et fortsat positivt outputgab – for at finanspolitikken skal bidrage til at dæmpe kapacitets-
presset målt ved de flerårige finanseffekter. Den samlede finans- og pengepolitik vil således virke
dæmpende på inflationspresset i økonomien.
Boks 1.7
Finanspolitik sammenlignet med en mekanisk regel
Inden for de finanspolitiske rammer er det en vigtig opgave for finanspolitikken at bidrage til at dæmpe konjunktur-
svingningerne i økonomien. Finanspolitikken kan grundlæggende stabilisere konjunkturudviklingen gennem to kana-
ler – henholdsvis den diskretionære (aktive) finanspolitik og de såkaldte automatiske stabilisatorer. De automatiske
stabilisatorer betegner de automatiske ændringer i skattebetalinger og konjunkturfølsomme offentlige udgifter til fx
dagpenge, som understøtter den private sektors indkomst ved økonomiske tilbageslag og omvendt er med til at
dæmpe væksten i den indenlandske efterspørgsel i gode tider.
De Økonomiske Råd beskrev i
Dansk Økonomi, forår 2007
en mekanisk finanspolitisk regel for finanspolitisk stabili-
sering. Reglen tilsiger overordnet, at den diskretionære finanspolitik kan sigte på at lukke ca. ¼ af det outputgab,
der ville være i fravær af diskretionære tiltag,
jf. figur a.
Antagelsen om ¼ afspejler de generelle usikkerheder i for-
hold til finanspolitisk stabilisering, som blandt andet følger af erkendelses-, beslutnings- og implementeringslags,
usikkerhed om skønnene for kapacitetspresset i økonomien samt økonomisk-politiske omkostninger ved for hyppige
justeringer af de finanspolitiske instrumenter,
jf. nærmere i fx Erfaringer med budgetloven 2014-2020, april 2022,
Finansministeriet.
Reglen tilsiger altså, at finanspolitikken skal være stram – målt i ”niveau”, ikke årlige stramninger – når konjunktu-
rerne er gode, og lempelig, når konjunkturerne er dårlige. Reglen tilsiger blandt andet, at hvis finanspolitikken er
tilpas stram under en højkonjunktur, skal den ikke strammes yderligere fra år til år, når højkonjunkturen aftager.
Tværtimod kan det være på sin plads, i henhold til reglen, at mindske stramhedsgraden, hvis økonomien er på vej
mod en blød landing,
jf. de røde og blå pile i figur a.
Figur a
Illustration af finanspolitisk stabilisering i
henhold til en mekanisk regel
Figur b
Ét-årig finanseffekt sammenholdt med
benchmark fra mekanisk regel
Pct.-point
2
Pct.-point
2
1
1
0
0
-1
-1
-2
2020
2021
2022
2023
2024
-2
Ét-årig finanseffekt
Mekanisk ændringsregel
Outputgab
Flerårig finanseffekt
Anm.: Den mekaniske regel er forudsat at lukke 25 pct. af underliggende outputgab i indeværende år.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2023
37
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023
2708949_0040.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Boks 1.7 (fortsat)
Finanspolitik sammenlignet med en mekanisk regel
Finanspolitikken styres ikke i praksis efter en mekanisk regel, men reglen kan anvendes som et benchmark, som
den førte finanspolitik kan sammenlignes med,
jf. også Erfaringer med budgetloven 2014-2020, april 2022 og Fi-
nansredegørelse 2014, Finansministeriet.
Den aktive finanspolitiks virkning på output- og beskæftigelsesgabet (og
dermed bidrag til konjunkturstabiliseringen) måles ved finanseffekterne. Den flerårige finanseffekt – som måler virk-
ningen af finanspolitikken i det pågældende år og de forudgående år i forhold til basisåret i 2019 – skønnes til -0,3
pct.-point i både 2023 og 2024. Uden den førte finanspolitik ville det positive outputgab altså have været større i
disse år. Til sammenligning tilsiger en mekanisk niveauregel en flerårig finanseffekt på ca. -0,4 pct.-point i 2024,
dvs. i omtrent samme størrelse, når 2019 tages som udgangspunkt,
jf. nedenfor.
Det afspejler, at det underliggende
outputgab (ekskl. finanspolitik) skønnes at være større end nul (i lyset af det fortsat høje kapacitetspres i økono-
mien) og større end i 2019.
I forbindelse med coronakrisen var den finanspolitiske reaktion i 2020 og 2021 væsentligt større end den illustrative
mekaniske regel umiddelbart tilsiger,
jf. figur b.
Det hænger sammen med krisens særlige karakter, herunder at der
var ekstraordinært behov for at holde hånden under virksomheder og lønmodtagere og samtidig sende et tydeligt
signal om en kraftig indsats, som kunne bidrage til at dæmpe usikkerheden. Alternativt kunne krisen have ført til
konkursbølger, finansiel ustabilitet og eskalerende usikkerhed og dermed meget store samfundsøkonomiske tab.
De finanspolitiske lempelser i 2020 og 2021 var således større, end reglen ville tilsige, men det blev modgået af
større finanspolitiske stramninger i 2022 og 2023, end reglen ville tilsige. Samlet set betyder det, at niveauet for fi-
nanspolitikken, dvs. den flerårige finanseffekt i 2024, som nævnt flugter med den mekaniske niveauregel, givet de
nuværende beregningstekniske forudsætninger for 2024. Dette er under antagelse af, at 2019 er et rimeligt år at
tage udgangspunkt i. Bedømt ud fra det nuværende skøn om et overskud på den strukturelle saldo i 2019 på godt 1
pct. af BNP var det år dog allerede kendetegnet ved en stram finanspolitik i forhold til de mellemfristede mål, dvs. i
forhold til balancen mellem strukturelle indtægter og udgifter.
Samlet set er den beregningsteknisk forudsatte finanspolitik for 2024 – med en ét-årig finanseffekt på +0,1 pct.-point
og en flerårig finanseffekt på ca. -0,3 pct.-point – således overordnet i tråd med implikationerne af den illustrative
mekaniske regel, nu hvor økonomien er på vej tilbage mod mere almindelige konjunkturbevægelser efter de bratte
forstyrrelser under coronapandemien. I lyset af det aftagende kapacitetspres i økonomien (målt ved en indsnævring
af outputgabet) vurderes det på den baggrund, at en ét-årig finanseffekt i omegnen af 0 og en flerårig finanseffekt i
størrelsesordenen -¼ til -�½ pct. af BNP overordnet er afstemt med konjunktursituationen. Situationen er på mange
måder parallel til pengepolitikken, hvor renterne i euroområdet og USA er sat op for at dæmpe inflationen, men hvor
det heller ikke kan tages for givet, at de pengepolitiske renter skal sættes
yderligere
op i 2024, selvom outputga-
bene i økonomierne fortsat måtte være positive næste år.
Det skal dog endnu en gang betones, at finanspolitikken ikke føres efter en mekanisk regel. Hertil kommer, at der er
andre vigtige hensyn i finanspolitikken end konjunkturstabilisering, herunder hensyn til klima og miljø, forsvar og
sikkerhed, offentlig velfærd og skattepolitik mv. Hertil kommer hensyn til, at finanspolitikken tilrettelægges i overens-
stemmelse med de mellemfristede målsætninger for den strukturelle saldo, gældsudviklingen og den finanspolitiske
holdbarhed, dvs. en passende balance mellem opkrævede skatteindtægter og udgifter.
Kilde:
Dansk Økonomi, forår 2007, De Økonomiske Råd; Finansredegørelse 2014, Finansministeriet
og
Erfaringer med budgetloven
2014-2020, 2022, Finansministeriet.
38
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2023
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023
2708949_0041.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Realvæksten i det offentlige forbrug har svinget meget som følge af covid-19
og høj inflation
Realvæksten i det offentlige forbrug er ifølge Danmark Statistiks foreløbige nationalregnskabstal op-
gjort til -3,5 pct. i 2022. Forbrugsvæksten i 2022 skal blandt andet ses i lyset af et mindreforbrug i sta-
ten og prisstigninger på det offentlige varekøb. Hertil kommer, at udviklingen i det offentlige forbrug i
de seneste år har været kraftigt påvirket af ekstraordinære midlertidige udgifter relateret til covid-19.
Korrigeret for ekstraordinære udgifter relateret til covid-19 skønnes en realvækst i det offentlige for-
brug på 2,6 pct. i 2023. Når der ikke korrigeres for de ekstraordinære covid-19 relaterede udgifter
skønnes realvæksten i det offentlige forbrug til 0,6 pct., mens der på baggrund af beregningstekniske
forudsætninger om udgifts- og finanspolitikken i 2024 skønnes en realvækst i det offentlige forbrug
svarende til 1,8 pct. i 2024. De nominelle offentlige forbrugsudgifter skønnes aktuelt at udgøre ca.
639 mia. kr. i 2023 og ca. 674 mia. kr. i 2024.
Set over perioden 2019-2024 – som under ét ikke påvirkes i større omfang af midlertidige udgifter til
covid-19 – skønnes den gennemsnitlige realvækst i det offentlige forbrug at udgøre ca. 0,8 pct. om
året,
jf. figur 1.40.
Realvæksten i det offentlige forbrug i 2023 er blevet opjusteret med 0,9 pct.-point sammenlignet med
marts-redegørelsen. Det skal navnlig ses i sammenhæng med et lavere offentligt forbrug i 2022 end
tidligere forudsat samt ændrede skøn for prisudviklingen. Realvæksten i det offentlige forbrug i 2024
er blevet opjusteret med 0,2 pct.-point sammenlignet med marts-redegørelsen, hvilket primært er af-
ledt af højere skønnede nominelle offentlige forbrugsudgifter i 2024 som følge af den indregnede pris-
og lønopregning af budgetterne.
Til trods for den negative realvækst i det offentlige forbrug i 2022 er den offentlige beskæftigelse i
2022 steget med ca. 12.000 personer. Udviklingen i den offentlige beskæftigelse i de seneste år vur-
deres både at være påvirket af midlertidige covid-19-relaterede aktiviteter og en underliggende stig-
ning i den offentlige beskæftigelse, herunder i lyset af tiltag til styrket kvalitet i den offentlige service
og håndtering af den demografiske udvikling. Endvidere kan de høje prisstigninger på varekøbet i den
offentlige sektor i de seneste år have medført en grad af substitution fra varekøb til offentlig beskæfti-
gelse (lønsum) i de enkelte offentlige institutioner.
Størrelsen af den offentlige beskæftigelse skal også ses i forhold til størrelsen af den samlede be-
skæftigelse og befolkning. Aktuelt ligger antallet af offentlige beskæftigede pr. 100 borgere en anelse
over det historiske gennemsnit for de seneste ca. 40 år, mens offentlige beskæftigelses andel af den
samlede beskæftigelse ligger under det historiske gennemsnit for den samme periode,
jf. figur 1.41.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2023
39
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023
2708949_0042.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Figur 1.40
Realvæksten i det offentlige forbrug har
svinget som følge af covid-19
Pct.
6
4
2
0
-2
-4
-6
Gns.
2000-
2019
Gns.
2020-
2024
2020
2021
2022
2023
2024
Pct.
6
4
2
0
-2
-4
-6
Figur 1.41
Offentlig beskæftigelse i forhold til
indbyggertal og samlet beskæftigelse
Pct.
32
30
28
26
24
22
20
1982 1987 1992 1997 2002 2007 2012 2017 2022
Offentlig beskæftigelse som andel af strukturel beskæftigelse
Offentlig beskæftigelse pr. 100 borgere (h. akse)
Beskæftigede pr. 100 borgere
17
16
15
14
13
12
11
Anm.: De stiplede linjer i figur 1.41 angiver gennemsnitsniveauer for perioden 1982-2021. Offentlig beskæftigelse er
inkl. orlov.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
40
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2023
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023
2708949_0043.png
Kapitel 1
Sammenfatning
1.3 Bilagstabel
Tabel 1.2
Nøgletal fra vurderingen i maj og sammenligning med skøn fra marts
2022
2023
Marts
Realvækst, pct.
Privatforbrug
Samlet offentlig efterspørgsel
- heraf offentligt forbrug
- heraf offentlige investeringer
Boliginvesteringer
Erhvervsinvesteringer
Lagerændringer (vækstbidrag)
I alt indenlandsk efterspørgsel
Eksport
- heraf industrieksport
Samlet efterspørgsel
Import
- heraf vareimport
BNP
Bruttoværditilvækst
- heraf i private byerhverv
Ændring i 1.000 personer
Arbejdsstyrke
Beskæftigelse
- heraf i den private sektor
- heraf i offentlig forvaltning og service
Bruttoledighed
Konjunkturgab, pct.
Outputgab
Beskæftigelsesgab
Bruttoledighedsgab
3,1
3,5
-1,3
1,8
2,7
-0,8
2,0
3,1
-0,8
1,2
1,8
-0,6
1,2
2,0
-0,6
88
118
105
12
-30
6
-11
-9
-2
18
16
1
1
0
16
-14
-17
-20
3
4
-18
-23
-26
3
6
-2,3
-3,4
-3,5
-2,7
7,8
12,3
0,8
1,0
8,6
9,6
4,0
4,2
-2,2
3,8
4,7
6,8
0,2
-0,2
-0,3
0,7
-9,8
-6,6
-1,2
-3,0
3,2
5,6
-0,3
-1,2
-0,5
0,2
0,5
0,3
0,5
1,1
0,6
4,3
-9,3
-7,4
-0,8
-2,1
3,1
6,0
0,2
-0,5
-0,1
0,6
0,6
0,8
1,4
1,7
1,6
2,5
-8,4
-1,6
0,6
1,0
3,3
3,0
2,0
2,8
2,0
1,5
1,6
0,7
1,3
1,9
1,8
2,7
-8,4
-1,6
0,3
0,6
3,7
3,3
1,9
2,8
2,0
1,4
1,5
0,9
Maj
2024
Marts
Maj
Anm.: Det offentlige forbrug er opgjort ved inputmetoden.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2023
41
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023
2708949_0044.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Tabel 1.2 (fortsat)
Nøgletal fra vurderingen i maj og sammenligning med skøn fra marts
2022
2023
Marts
Stigning, pct.
Huspriser (enfamiliehuse)
Forbrugerprisindeks
Timeløn i privat sektor
Real disponibel indkomst, husholdninger
Timeproduktiviteten i private byerhverv
Pct.
Rente, 1-årigt flekslån
Rente, 10-årig statsobligation
Rente, 30-årig realkreditobligation
Offentlige finanser
Faktisk offentlig saldo, mia. kr.
Faktisk offentlig saldo, pct. af BNP
Strukturel offentlig saldo, pct. af BNP
ØMU-gæld, pct. af BNP
Arbejdsmarked
Arbejdsstyrke (inkl. orlov), 1.000 personer
Beskæftigelse (inkl. orlov), 1.000 personer
Bruttoledighed (årsgns.), 1.000 personer
Bruttoledighed, pct. af arbejdsstyrken
Eksterne forudsætninger
Handelsvægtet BNP-vækst i udland, pct.
Eksportmarkedsvækst (industrivarer), pct.
Dollarkurs, kr. pr. dollar
Oliepris, dollar pr. tønde
Betalingsbalance
Betalingsbalancesaldo, mia. kr.
Betalingsbalancesaldo, pct. af BNP
367
13,1
269
9,7
232
8,4
264
9,2
243
8,5
3,0
7,2
7,1
100,8
1,1
2,3
7,0
83,2
1,2
1,9
6,9
81,7
1,8
3,0
7,0
82,2
1,8
2,5
6,9
80,4
3.238
3.164
76
2,3
3.245
3.153
93
2,9
3.254
3.165
91
2,8
3231
3136
97
3,0
3.237
3.142
97
3,0
93
3,3
1,8
29,8
45
1,6
0,7
31,1
51
1,9
0,8
30,9
24
0,8
0,6
29,9
16
0,6
0,6
29,7
0,9
1,5
3,7
3,8
2,7
4,7
3,5
2,5
4,6
4,0
2,7
4,6
3,4
2,5
4,5
0,7
7,7
3,6
1,1
1,2
-8,4
3,9
4,5
-1,3
1,5
-9,2
4,3
4,4
-1,0
1,7
-0,5
2,8
5,3
1,4
1,6
-0,5
3,0
5,3
1,0
2,3
Maj
2024
Marts
Maj
Kilde: Danmarks Statistik, IMF, Macrobond, Dansk Arbejdsgiverforening og egne beregninger.
42
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2023
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023
2708949_0046.png
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023
2708949_0047.png
Bilag 1.1 Beregning af strukturel
saldo 2022-2024
Bilagstabel 1.1
Faktiske og strukturelle særlige poster i beregningen af den strukturelle saldo
2022
Pct. af BNP
1. Faktisk saldo
3,3
1,9
0,6
2023
2024
Konjunkturrensning
i) Outputgab
ii) Beskæftigelsesgab
a) Sammenvejet konjunkturgab = i)*0,4+ii)*0,6
b) Budgetfaktor
c) 1-(outputgab/100)
2. Konjunkturbidrag = a)*b)*c)
3,1
3,5
3,3
0,74
0,97
2,4
2,0
3,1
2,6
0,73
0,98
1,9
1,2
2,0
1,7
0,73
0,99
1,2
Selskabsskat
Faktisk provenu
Strukturelt provenu
3. Korrektion for selskabsskat
3,1
2,4
0,7
3,1
2,6
0,5
3,0
2,7
0,3
Registreringsafgift
Faktisk provenu
Strukturelt provenu
4. Korrektion for registreringsafgift
0,4
0,7
-0,3
0,4
0,7
-0,3
0,4
0,7
-0,3
Aktieskat
Faktisk provenu
Strukturelt provenu
5. Korrektion for aktieskat
1,6
1,2
0,4
1,2
1,2
0,0
1,2
1,2
0,0
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2023
45
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023
2708949_0048.png
Bilag 1.1
Beregning af strukturel saldo 2022-2024
Bilagstabel 1.1 (fortsat)
Faktiske og strukturelle særlige poster i beregningen af den strukturelle saldo
2022
Pct. af BNP
Pensionsafkastskat
Faktisk provenu
Strukturelt provenu
6. Korrektion for pensionsafkastskat
0,4
1,1
-0,7
0,3
1,2
-0,9
0,3
1,2
-0,9
2023
2024
Nordsøprovenu
Faktisk provenu
Strukturelt provenu
7. Korrektion for nordsøprovenu
0,1
0,1
0,0
0,0
0,2
-0,1
0,1
0,1
0,0
Nettorenter og udbytter
Faktisk provenu
Strukturelt provenu
8. Korrektion for nettorenter og udbytter
0,3
0,5
-0,1
0,7
0,5
0,2
0,7
0,5
0,2
Specielle budgetposter
Faktisk provenu før korrektioner for engangsforhold mv.
Faktisk provenu korrigeret for engangsforhold mv. til beregning af
strukturelt provenu,
jf. bilagstabel 1.3
Strukturelt provenu
9. Korrektion for specielle budgetposter
-0,5
-0,4
-0,5
0,0
-0,8
-0,4
-0,5
-0,3
-1,0
-0,6
-0,5
-0,5
10. Øvrige korrektioner (jf. bilagstabel 1.3)
- Heraf covid-19-engangsforhold
-0,8
-0,6
0,0
0,0
-0,1
0,0
11. 1-2-3-4-5-6-7-8-9-10 Strukturel saldo
1,8
0,8
0,6
46
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2023
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023
2708949_0050.png
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023
2708949_0051.png
Bilag 1.2 Særlige indtægts- og
udgiftsposter
Bilagsfigur 1.1
Faktisk og strukturel saldo
Pct. af BNP
6
4
2
0
-2
-4
-6
2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021 2024
Faktisk saldo
Strukturel saldo
Pct. af BNP
6
4
2
0
-2
-4
-6
Bilagsfigur 1.2
Selskabsskat (ekskl. kulbrinteskat mv.)
Pct. af BNP
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021 2024
Faktisk
Strukturelt
Pct. af BNP
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
Bilagsfigur 1.3
Registreringsafgift
Pct. af BNP
2,0
Pct. af BNP
2,0
Bilagsfigur 1.4
Aktieskat
Pct. af BNP
2,0
Pct. af BNP
2,0
1,5
1,5
1,5
1,5
1,0
1,0
1,0
1,0
0,5
0,5
0,5
0,5
0,0
2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021 2024
Faktisk
Strukturelt
0,0
0,0
2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021 2024
Faktisk
Strukturelt
0,0
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2023
49
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023
2708949_0052.png
Bilag 1.2
Særlige indtægts- og udgiftsposter
Bilagsfigur 1.5
Pensionsafkastskat
Bilagsfigur 1.6
Nordsøindtægter (inkl. udbytter fra
Nordsøfonden)
Pct. af BNP
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
Pct. af BNP
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
Pct. af BNP
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
Pct. af BNP
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021 2024
Faktisk
Strukturelt
2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021 2024
Faktisk
Strukturelt
Bilagsfigur 1.7
Nettorenter og udbytter
Pct. af BNP
1
Pct. af BNP
1
Bilagsfigur 1.8
Specielle budgetposter
Pct. af BNP
1
Pct. af BNP
1
0
0
0
0
-1
-1
-1
-1
-2
-2
-2
-2
-3
2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021 2024
Faktisk
Strukturelt
-3
-3
2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021 2024
Faktisk
Strukturelt
-3
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
50
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2023
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023
2708949_0054.png
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023
2708949_0055.png
Bilag 1.3 Engangsforhold mv. i
2022-2024
Bilagstabel 1.3
Engangsforhold mv. der korrigeres for i beregningen af den strukturelle saldo
Pct. af BNP
Engangsforhold der korrigeres for i de specielle budgetposter i alt
Engangsforhold vedrørende covid-19 (inden for de specielle budgetposter)
Ekstraordinær udbetaling af for meget betalt ejendomsskat
Udbetaling af efterlønsbidrag
Korrektion for forventet budgetkorrektion som følge af ændrede prisskøn
1)
Ekstraordinære engangsbødeindtægter
2022
-0,1
-0,1
0,0
-0,2
0,0
0,2
2023
-0,4
-0,2
-0,2
0,0
0,0
0,0
2024
-0,4
-0,1
-0,3
0,0
0,0
0,0
Øvrige korrektioner (uden for de specielle budgetposter) i alt
Engangsforhold vedrørende covid-19
- Heraf som overførsler til husholdninger
- Heraf som subsidier
- Heraf som offentligt forbrug
- Heraf som momsindtægter
- Heraf som tilbageløb via skatter
2)
- Heraf som bidrag til EU
Udviklingsbistand – forskel mellem politiske tilsagn og afløb i faktisk saldo
Korrektion for oplysninger om indtægtssiden
Korrektion vedrørende Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB)
Korrektion for investeringer i kampfly
3)
Korrektion for forventet budgetkorrektion som følge af ændrede prisskøn
1)
Omregning til strukturelt BNP
-0,8
-0,6
0,0
-0,1
-0,5
0,0
0,0
0,0
-0,1
-0,1
0,0
0,0
0,0
-0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,1
0,0
0,0
-0,1
0,0
0,0
-0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
-0,1
0,0
0,0
1)
2)
3)
Afspejler skøn for den budgetkorrektion, der aktuelt kan forventes for 2024 i forbindelse med budgetlægningen
som følge af reviderede pris- og lønskøn for 2023.
Omfatter ikke tilbageløb på selskabsskat og aktieskat i forbindelse med engangsforhold.
Investeringer i kampfly behandles på samme måde som nettokøb af bygninger og andre eksisterende
investeringsgoder i beregningen af den strukturelle saldo og indgår via et syvårs glidende gennemsnit.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2023
53
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023
2708949_0056.png
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023
Oversigt over bilagstabeller
B.1
B.2
B.3
B.4
B.5
B.6
B.7
B.8
B.9
B.10
B.11
B.12
B.13
B.14
B.15
B.16
B.17
B.18
B.19
B.20
B.21
B.22
B.23
Efterspørgsel, import og produktion .....................................................................
Renter, oliepris, valutakurs og udlandsforudsætninger ........................................
Befolkning og arbejdsmarked ...............................................................................
Beskæftigelse fordelt på brancher inkl. orlov .......................................................
Skøn for ledighed..................................................................................................
Personer på indkomstoverførsler mv. ..................................................................
Bruttoinvesteringer................................................................................................
Betalingsbalancens løbende poster .....................................................................
Eksport og import..................................................................................................
Det private forbrug fordelt på undergrupper .........................................................
Nettofordringserhvervelse fordelt på sektorer ......................................................
Bruttoværditilvækst (BVT) ....................................................................................
Timeproduktivitet i udvalgte erhverv .....................................................................
Bidrag til stigningen i husholdningernes reale disponible indkomster..................
Husholdningernes nettofordringserhvervelse .......................................................
Ejendomsmarked og boligbyggeri ........................................................................
Lønkvoter, lønstigninger og beregningstekniske forudsætninger ........................
Prisudvikling og forklarende faktorer ....................................................................
Offentlige finanser.................................................................................................
Skatter og skattetryk .............................................................................................
Udviklingen i skattegrundlaget for kommunerne ..................................................
Indkomstoverførsler ..............................................................................................
Skøn på forskellige tidspunkter over centrale størrelser ......................................
57
58
59
60
60
61
62
63
64
65
65
66
66
67
68
69
69
70
71
73
74
75
76
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023
2708949_0058.png
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023
2708949_0059.png
Bilagstabeller
Bilagstabeller
Tabel B.1
Efterspørgsel, import og produktion
2022
2023
Mia. kr.
Privatforbrug
Offentligt forbrug
1)
Offentlige investeringer
2)
Boliginvesteringer
Erhvervsinvesteringer
Indenlandsk efterspørgsel
ekskl. lagerændringer
Lagerændringer
3)
I alt indenlandsk efter-
spørgsel
Eksport af varer og tjenester
Samlet efterspørgsel
Import af varer og tjenester
Bruttonationalprodukt
Produktskatter, netto
Bruttoværditilvækst
- I private byerhverv
4)
Bruttonationalindkomst
1.198
615
87
174
392
2.469
32
2.501
1.939
4.440
1.642
2.798
337
2.461
1.599
2.904
1.256
639
93
165
379
2.537
9
2.546
1.864
4.410
1.651
2.759
337
2.422
1.716
2.822
1.310
674
99
156
380
2.623
16
2.639
1.971
4.610
1.743
2.867
349
2.518
1.757
2.929
2024
2022
2023
2024
2022
2023
2024
Mængder, pct.
-2,3
-3,5
-2,7
7,8
12,3
0,1
0,8
1,0
8,6
4,0
4,2
3,8
-2,2
4,7
6,8
0,5
0,6
4,3
-9,3
-7,4
-1,2
-0,8
-2,1
3,1
0,2
-0,5
0,6
0,1
0,6
0,8
1,3
1,8
2,7
-8,4
-1,6
0,4
0,3
0,6
3,7
1,9
2,8
1,4
1,1
1,5
0,9
Priser, pct.
7,4
4,8
4,4
7,1
5,8
6,3
4,3
3,2
3,4
4,7
4,5
4,0
3,0
3,6
3,2
3,1
1,8
3,0
6,5
19,5
11,8
19,8
7,6
4,9
8,0
3,0
4,0
-6,8
-0,8
1,1
-1,9
0,0
-2,2
6,5
3,0
2,0
2,6
2,7
2,5
2,5
2,5
1,4
Anm.: Opdelingen i mængde- og priskomponenter er foretaget på grundlag af en kædeprisberegning.
1)
Realvæksten i det offentlige forbrug er opgjort ved outputmetoden, og inkl. afskrivninger. I 2023-2024 er den
offentlige forbrugsvækst målt ved henholdsvis input- og outputmetoden beregningsteknisk forudsat ens.
2)
De offentlige investeringer er ekskl. det offentlige nettokøb af bygninger, hvorfor tallet vil afvige fra opgørelsen
af de offentlige investeringer i tabel B.7.
3)
Mængdestørrelserne angiver vækstbidrag til BNP.
4)
Private byerhverv består af fremstilling, byggeri samt private serviceerhverv ekskl. søtransport.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2023
57
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023
2708949_0060.png
Bilagstabeller
Tabel B.2
Renter, oliepris, valutakurs og udlandsforudsætninger
Renter, pct.
USA
Federal Funds Target Rate
Tremåneders pengemarkedsrente
Tiårig statsobligation
Euroområdet
ECB’s refinansieringsrente
Tremåneders pengemarkedsrente
Tiårig statsobligation (Tyskland)
Danmark
Indskudsbevisrente
Tremåneders pengemarkedsrente
Etårig rentetilpasning
Tiårig statsobligation
30-årig realkreditobligation
Gennemsnitsrente
Oliepris
Dollar pr. tønde
Kr. pr. tønde
Valutakurs
Kr. pr. 100 dollar
Kr. pr. 100 euro
Effektiv kronekurs (indeks 1980=100)
654,2
745,4
104,0
628,7
743,7
103,9
707,6
744,0
101,9
692,4
744,4
103,7
686,3
745,0
104,1
41,8
273,2
70,7
444,4
100,8
713,1
81,7
565,6
80,4
552,0
2020
0,5
0,7
0,9
0,0
-0,4
-0,5
-0,6
-0,2
-0,5
-0,4
1,1
0,3
2021
0,3
0,2
1,4
0,0
-0,5
-0,3
-0,5
-0,2
-0,5
0,0
1,4
0,4
2022
1,9
2,4
3,0
0,6
0,3
1,2
0,0
0,6
0,9
1,5
3,7
2,0
2023
5,1
5,4
3,7
3,8
3,2
2,3
2,9
3,4
3,5
2,5
4,6
3,5
2024
4,8
5,2
3,6
4,0
3,2
2,3
3,1
3,3
3,4
2,5
4,5
3,4
Realvækst, pct.
Udlandsforudsætninger
Eksportmarkedsvækst
1)
, pct.
Handelsvægtet BNP-vækst
2)
, pct.
-4,7
-3,7
10,2
5,2
7,2
3,0
1,9
1,2
2,5
1,8
Anm.: Skønnene er baseret på data til og med d. 11. april 2023. Årsgennemsnit er egne beregninger. For de
pengepolitiske renter er renteskønnet baseret på en vurdering af de seneste udmeldinger fra centralbankerne og
markedsforventningerne. For pengemarkedsrenter og renten på tiårige statsobligationer tager skønnene
udgangspunkt i markedsforventninger ud fra priserne på swaprentekontrakter. For den etårige og 30-årige
realkreditobligationsrente er data baseret på Finans Danmarks obligationsrenter og skøn fastlagt ud fra spænd til
henholdsvis tremåneders pengemarkedsrenten og den tiårige statsobligationsrente. Skøn for valutakurser
opgøres beregningsteknisk ved, at kursen i resten af prognoseperioden antages at ligge på den gennemsnitlige
værdi for de seneste ti dage, før fastlæggelsen af skønnet. Skøn for olieprisen dannes bl.a. på baggrund af Det
Internationale Energiagentur,
World Energy Outlook oktober 2022,
og futurespriser.
1)
Opgjort som et vægtet gennemsnit af importvæksten hos Danmarks 36 vigtigste samhandelspartnere, hvor
vægtene afspejler landets betydning for dansk industrieksport i 2021.
2)
Opgjort som et vægtet gennemsnit af BNP-væksten hos Danmarks 36 vigtigste samhandelspartnere ud fra disse
landes andel af Danmarks vare- og tjenesteeksport i 2021.
Kilde: Macrobond, Nordea Markets, Det Internationale Energiagentur,
IMF World Economic Outlook april 2023,
og egne
beregninger.
58
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2023
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023
2708949_0061.png
Bilagstabeller
Tabel B.3
Befolkning og arbejdsmarked
2020
1.000 personer
Samlet befolkning
- I arbejdsstyrken
- Samlet beskæftigelse
- Beskæftigede på ordinært arbejdsmarked
1)
- Støttet beskæftigelse
2)
- Bruttoledige (inkl. aktivering)
3)
- Nettoledige
- Uden for arbejdsstyrken
- Kontanthjælpsmodtagere uden for arbejdsstyrken
- Førtidspensionister uden for arbejdsstyrken
- Seniorpensionister uden for arbejdsstyrken
- Efterlønsmodtagere
- Personer under 15 år
- Folkepensionister uden for arbejdsstyrken
- Øvrige uden for arbejdsstyrken
5.831
3.105
2.973
2.883
90
133
120
2.727
92
191
3
48
951
977
464
5.857
3.150
3.046
2.949
96
106
94
2.707
85
199
11
52
947
974
439
5.884
3.238
3.164
3.060
104
76
65
2.646
80
206
18
47
944
955
396
5.904
3.254
3.165
3.052
112
91
75
2.649
83
205
23
35
941
968
394
5.923
3.237
3.142
3.026
116
97
80
2.687
84
204
29
27
940
983
419
2021
2022
2023
2024
Anm.: Modtagere af uddannelseshjælp og kontantydelse inkluderes i opgørelsen af kontanthjælpsmodtagere.
1)
Opgjort som forskellen mellem beskæftigelsen som opgjort i nationalregnskabet og den støttede beskæftigelse,
hvis grundkilde er AMFORA. Som følge af forskelle i afgrænsningen af beskæftigelsen i de to kilder er
opgørelsen behæftet med en vis usikkerhed.
2)
Omfatter personer i beskæftigelse med løntilskud og personer i fleksjob og skånejob.
3)
Antallet af aktiverede dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er opgjort inkl.
arbejdsmarkedsparate personer i støttet beskæftigelse.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger
.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2023
59
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023
2708949_0062.png
Bilagstabeller
Tabel B.4
Beskæftigelse fordelt på brancher inkl. orlov
2020
1.000 personer
Beskæftigelse i alt inkl. orlov
- Tjenesteerhverv
- Bygge og anlæg
- Fremstillingserhverv
- Landbrug
- Offentlig sektor
2.973
1.556
194
303
68
833
3.046
1.595
203
307
67
854
3.164
1.680
211
315
67
867
3.165
1.690
202
316
67
867
3.142
1.676
191
312
67
870
2021
2022
2023
2024
Anm.: Brancheopdelingen i ADAM er ikke helt identisk med opdelingen i nationalregnskabet.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Tabel B.5
Skøn for ledighed
2020
1.000 personer
Bruttoledighed
- Pct. af arbejdsstyrken
Nettoledighed
AKU-ledighed (pct.)
133
4,3
120
5,6
106
3,4
94
5,1
76
2,3
65
4,5
91
2,8
75
5,6
97
3,0
80
6,0
2021
2022
2023
2024
Anm.: Forskelle i definitionen af arbejdsstyrken mellem Økonomiministeriet og Finansministeriet på den ene side og
Danmarks Statistik på den anden side betyder, at bruttoledigheden i pct. af arbejdsstyrken her opgøres til et
lavere niveau.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
60
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2023
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023
2708949_0063.png
Bilagstabeller
Tabel B.6
Personer på indkomstoverførsler mv.
2020
1.000 helårspersoner
A-dagpenge (ekskl. aktiverede)
Kontanthjælp (ekskl. aktiverede)
Aktiverede dagpenge- og kontanthjælp
1)
Feriedagpenge
Førtidspension
2)
Seniorpension
Ressourceforløb
Efterløn
Tidlig pension
Fleksydelse
Revalideringsydelse
3)
Sygedagpenge
4)
Barselsdagpenge
Ledighedsydelse
Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt
overgangsydelse
5)
I alt
SU
I alt inkl. SU
Folkepensionister
I alt inkl. SU og folkepensionister
Støttet beskæftigelse
6)
I alt inkl. SU, folkepensionister og støttet
beskæftigelse
102
85
24
3
210
3
36
48
0
3
3
76
51
18
12
675
318
993
1.124
2.117
90
2.207
82
75
22
2
218
12
33
52
0
3
2
84
52
16
10
663
315
978
1.116
2.094
96
2.191
55
64
21
2
226
19
38
47
7
3
2
86
53
13
14
650
301
951
1.094
2.045
104
2.148
61
68
27
2
225
25
38
35
14
3
1
74
52
14
15
656
302
958
1.110
2.067
112
2.180
67
71
30
2
224
32
38
27
18
2
1
74
53
15
10
666
300
965
1.128
2.093
116
2.209
2021
2022
2023
2024
Anm.: Modtagere af uddannelseshjælp og personer på kontantydelse inkluderes i opgørelsen af
kontanthjælpsmodtagere.
1)
Opgørelsen afviger fra andre registerbaserede opgørelser og tabel B.3, da personer i støttet beskæftigelse ikke er
omfattet. Derudover omfattes både arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate
kontanthjælpsmodtagere i gruppen af aktiverede dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere.
2)
Førtids- og folkepension er inkl. pensionister, der bor i udlandet, samt pensionister i beskæftigelse.
3)
Ekskl. revalidering med løntilskud.
4)
Antallet af sygedagpengemodtagere afspejler ikke det samlede sygefravær. Det er en opgørelse af den del af
sygefraværet, som ikke er omfattet af arbejdsgiverperioden. Det drejer sig om beskæftigedes sygdomsforløb, der
er længere end 30 dage, samt sygdomsforløb blandt ledige.
5)
Antallet af modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse er opgjort ekskl. modtagere i
løntilskud.
6)
Omfatter personer i beskæftigelse med løntilskud og personer i fleksjob og skånejob
.
Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2023
61
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023
2708949_0064.png
Bilagstabeller
Tabel B.7
Bruttoinvesteringer
2022
Mia. kr.
Faste bruttoinvesteringer
Opdelt på type:
- Bygge- og anlægsinvesteringer
- Materielle og immaterielle investeringer
Opdelt på gruppe:
- Boliginvesteringer
- Offentlige investeringer
1)
- Samlede erhvervsinvesteringer
- Bygge- og anlægsinvesteringer
- Materielle og immaterielle investeringer
174
86
392
99
293
9,1
14,1
1,2
-5,1
3,7
9,9
0,3
6,3
7,9
5,6
7,8
-4,0
12,3
9,4
13,2
-9,3
6,6
-7,4
-1,3
-9,5
-8,4
1,6
-1,6
-2,5
-1,2
325
327
4,7
5,6
8,9
3,6
8,2
8,9
-5,7
-6,5
-4,8
-0,9
652
5,1
2020
2021
2022
2023
2024
Realvækst, pct.
6,2
8,6
-6,1
-2,9
1)
De offentlige investeringer er inkl. det offentlige nettokøb af bygninger, hvorfor tallet afviger fra opgørelsen af
de offentlige investeringer i tabel B.1.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
62
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2023
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023
2708949_0065.png
Bilagstabeller
Tabel B.8
Betalingsbalancens løbende poster
2020
Mia. kr.
Vareeksport
Vareimport
Varebalance i alt
780
675
105
893
814
79
1.045
981
64
1.115
965
150
1.186
1.020
167
2021
2022
2023
2024
Tjenesteeksport
Tjenesteimport
Tjenestebalance i alt
496
454
42
601
501
100
894
661
234
748
685
63
785
723
61
Vare- og tjenestebalance
- Pct. af BNP
147
6,3
179
7,1
297
10,6
213
7,7
228
7,9
Formueindkomst fra udlandet, netto
Lønindkomst fra udlandet, netto
EU-betalinger til Danmark, netto
Andre løbende overførsler fra udlandet, netto
Nettooverførsler fra udlandet i alt
85
-14
-16
-20
36
98
-14
-16
-20
47
122
-18
-11
-23
70
80
-19
-17
-25
19
80
-20
-19
-26
15
Løbende poster i alt
- Pct. af BNP
183
7,9
226
9,0
367
13,1
232
8,4
243
8,5
Danmarks nettoaktiver over for udlandet
- Pct. af BNP
1.626
70,0
1.928
77,0
2.123
75,9
2.388
86,5
2.945
102,7
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2023
63
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023
2708949_0066.png
Bilagstabeller
Tabel B.9
Eksport og import
2022
Mia. kr.
Eksport
Varer i alt
- Landbrugsvarer mv.
- Industrivarer (ekskl. skibe mv.)
- Øvrige varer
1)
Tjenester i alt
- Søtransport
- Øvrige tjenester
I alt
1.045
147
773
125
894
531
299
1.939
-0,8
0,8
0,6
-14,8
-14,2
-5,4
-13,2
-6,3
11,4
5,7
10,9
31,4
2,6
5,8
-1,1
8,0
5,7
-4,1
9,6
-9,3
12,9
1,8
17,6
8,6
3,7
0,0
6,0
-6,1
2,4
1,0
5,5
3,1
4,3
1,7
3,3
16,6
2,8
1,0
4,2
3,7
2020
2021
2022
2023
2024
Realvækst, pct.
Import
Varer i alt
- Landbrugsvarer mv.
- Industrivarer (ekskl. skibe mv.)
- Øvrige varer
2)
Tjenester i alt
I alt
981
112
609
260
661
1.642
-0,7
-5,6
2,1
-5,8
-7,6
-3,6
10,5
6,1
12,4
6,8
4,2
8,0
-2,2
0,5
-2,0
-4,1
14,7
4,2
-0,1
-0,5
-1,5
3,4
-1,1
-0,5
2,0
3,0
3,7
-3,3
3,9
2,8
Memo
Basisvareeksport
3)
957
0,5
Nominel vækst, pct.
10,6
14,1
10,0
5,6
Eksportpriser
Varer i alt
Tjenester i alt
I alt
Importpriser
Varer i alt
Tjenester i alt
I alt
-
-
-
-2,9
0,0
9,2
5,9
-
-
-
-1,5
3,9
0,5
2,8
18,0
8,4
Ændring, pct.
10,6
31,9
19,5
2,9
-18,3
-6,8
2,0
2,0
2,0
23,2
15,0
-1,5
4,9
3,5
1,6
1)
2)
3)
Kilde:
Ubearbejdede varer, energi og skibe mv.
Ubearbejdede varer, energi, biler og skibe mv.
Basisvareeksporten består af vareeksporten ekskl. energi, skibe og fly mv.
Danmarks Statistik og egne beregninger.
64
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2023
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023
2708949_0067.png
Bilagstabeller
Tabel B.10
Det private forbrug fordelt på undergrupper
2022
Mia. kr.
Forbrug i alt
Detailomsætning
- Fødevarer m.m.
- Øvrige varer
Bilkøb
Brændsel m.m.
Benzin og lignende
Boligbenyttelse
Øvrige tjenester
Turistudgifter
1.198
392
178
214
44
73
33
268
414
38
-1,4
6,2
4,1
7,9
0,9
-0,7
-9,3
1,4
-12,5
-47,2
4,2
5,0
3,3
6,3
0,3
5,1
3,3
1,1
4,6
26,8
2020
2021
2022
Realvækst, pct.
-2,3
-4,9
-8,0
-2,4
-18,1
-8,8
-0,4
1,7
7,7
13,9
0,5
-2,9
0,3
-5,5
13,0
1,9
2,6
1,9
-0,4
15,0
1,3
1,0
1,0
1,0
4,3
3,9
-0,2
1,5
1,0
5,0
2023
2024
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Tabel B.11
Nettofordringserhvervelse fordelt på sektorer
2020
Mia. kr.
Privat sektor i alt
- Husholdninger
- Selskaber
- Ikke finansielle selskaber
- Finansielle selskaber
Offentlig forvaltning og service
I alt
177
35
143
106
37
5
182
138
-8
146
89
57
91
229
280
60
220
167
53
93
373
187
73
114
67
47
51
238
234
107
127
81
45
16
250
2021
2022
2023
2024
Anm.: Nettofordringserhvervelsen for offentlig forvaltning og service svarer til den offentlige saldo.
Nettofordringserhvervelsen i alt svarer (bortset fra de normalt små nettokapitaloverførsler fra udlandet) til
saldoen på betalingsbalancens løbende poster, jf. tabel B.8.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2023
65
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023
2708949_0068.png
Bilagstabeller
Tabel B.12
Bruttoværditilvækst (BVT)
2022
Andel, pct.
BVT i alt
Offentlig sektor
Privat sektor
Privat sektor ekskl. rå-
stofindvinding
Private byerhverv
1)
100
18
82
80
63
-2,4
-4,2
-2,0
-1,7
-2,2
5,1
3,3
5,5
5,5
6,1
2020
2021
2022
Realvækst, pct.
4,7
-0,8
6,1
6,1
6,8
0,6
0,2
0,7
0,9
0,8
1,5
1,1
1,5
1,0
0,9
2023
2024
1)
Private byerhverv består af fremstilling, byggeri og private serviceerhverv ekskl. søtransport.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Tabel B.13
Timeproduktivitet i udvalgte erhverv
Gns. 1996-2022
Realvækst, pct.
Samlet
Offentlig sektor
Privat sektor
Privat sektor ekskl. råstofindvinding
Private byerhverv
1)
1,0
0,4
1,2
1,4
1,3
0,6
-2,2
1,4
1,6
1,3
1,2
0,7
1,2
1,2
1,4
0,2
-2,3
0,5
0,5
1,2
1,3
0,2
1,6
1,8
1,7
2,2
0,4
2,8
2,3
2,3
2020
2021
2022
2023
2024
Anm.: Timeproduktiviteten er bruttoværditilvækst i faste priser i forhold til det samlede antal præsterede timer.
1)
Private byerhverv består af fremstilling, byggeri og private serviceerhverv ekskl. søtransport.
Kilde: Danmarks Statik og egne beregninger.
66
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2023
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023
2708949_0069.png
Bilagstabeller
Tabel B.14
Bidrag til stigningen i husholdningernes reale disponible indkomster
1)
2020
Realvækst, pct.
Disponibel indkomst
2)
Bidrag, pct.-point
Lønsum
3)
Indkomstoverførsler
Indkomstskatter
Nettorenteindkomst
Aktieudbytter
4)
Pensionsbidrag
Udbetalinger fra pensionsordninger
5)
Andet
6)
1,1
1,7
-2,4
-0,7
-0,8
0,6
0,0
0,5
3,6
-0,5
-2,0
0,2
0,2
-0,7
-0,6
-0,8
-0,4
-2,3
2,0
-0,1
0,3
2,0
0,3
-0,8
-1,2
0,2
1,5
-0,6
-0,4
-1,6
0,1
0,9
1,3
0,3
-0,1
-1,5
0,8
-0,5
0,0
0,8
0,0
-0,5
1,1
-1,0
1,0
2021
2022
2023
2024
1)
2)
3)
4)
5)
6)
Kilde:
Husholdninger er opgjort inkl. NPISH-sektoren.
Disponibel indkomst er opgjort efter beskatning af udbetaling af indefrosne feriemidler.
Vedrørende lønmodtagere bosiddende i Danmark.
Inkl. udlodninger fra investeringsforeninger.
Arbejdsmarkedspensioner mv. (men ikke individuelle pensionsordninger i pengeinstitutter mv.).
Herunder selvstændige.
Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2023
67
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023
2708949_0070.png
Bilagstabeller
Tabel B.15
Husholdningernes nettofordringserhvervelse
1)
2020
Mia. kr.
Disponibel bruttoindkomst
2)
Privatforbrug
Bruttoinvesteringer
3)
Nettokapitaloverførsler
4)
Direkte nettofordringserhvervelse
Formuetilvækst i l&p
5)
Nettofordringserhvervelse
6)
Pct. af disponibel bruttoindkomst
Direkte nettofordringserhvervelse
Nettofordringserhvervelse
-3,5
3,0
-9,3
-0,7
-5,9
4,8
-6,3
5,6
-5,6
7,9
1.142
1.074
111
4
-40
75
35
1.159
1.142
123
-2
-108
100
-8
1.257
1.198
142
8
-75
135
60
1.298
1.256
136
11
-82
155
73
1.351
1.310
131
14
-76
183
107
2021
2022
2023
2024
Husholdninger er opgjort inkl. NPISH-sektoren.
Disponibel indkomst er opgjort efter beskatning af udbetaling af indefrosne feriemidler.
Husholdningernes bruttoinvesteringer består af byggeri af ejerboliger samt investeringer i bygninger og materiel
mv. i enkeltmandsvirksomheder.
4)
Nettokapitaloverførslerne i 2022 inkluderer blandt andet tilbagebetaling af ejendomsskatter til boligejere, reserve
til håndtering af særlige udfordringer i lyset af covid-19 og yderligere stimuli samt tilbagebetaling af
efterlønsbidrag.
5)
Nettoindbetalinger til og forrentning (ekskl. pensionsafkastskat) af husholdningernes kapital i
livsforsikringsselskaber og pensionskasser (l&p).
6)
Husholdningernes erhvervelse (netto) af finansielle fordringer (inkl. aktier) på andre sektorer.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
1)
2)
3)
68
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2023
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023
2708949_0071.png
Bilagstabeller
Tabel B.16
Ejendomsmarked og boligbyggeri
2020
Pct.
Ændring i prisen
1)
på omsatte enfamiliehuse
Boliginvesteringer, realvækst
4,8
9,1
10,5
9,9
0,7
7,8
-9,2
-9,3
-0,5
-8,4
2021
2022
2023
2024
1)
Stigningen er korrigeret for udviklingen i antallet af bolighandler.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Tabel B.17
Lønkvoter, lønstigninger og beregningstekniske forudsætninger
2020
Lønkvoter, pct.
Privat sektor
Hele økonomien
59,0
64,0
57,4
62,6
53,7
59,2
57,1
62,0
57,2
62,1
2021
2022
2023
2024
Lønstigninger, pct.
Privat sektor
- Timefortjeneste (ekskl. genetillæg)
Offentlig sektor
- Timefortjeneste (ekskl. genetillæg)
- Budgetvirkning
Satsreguleringsprocent
1)
2,5
2,5
2,0
1,2
1,3
2,0
2,4
1,9
1,2
-
2,4
2,7
-
4,1
3,3
1,9
2,9
3,6
4,4
5,3
Anm.: Lønkvoten er beregnet som lønsummen i forhold til bruttoværditilvæksten og korrigeret for antal selvstændige.
For den private sektor er lønstigningstakterne i 2020-2021 timefortjenesten ekskl. genetillæg ifølge Dansk
Arbejdsgiverforenings StrukturStatistik, mens 2022 er baseret på et simpelt gennemsnit af kvartaler ifølge Dansk
Arbejdsgiverforenings KonjunkturStatistik ekskl. genetillæg. For den offentlige sektor er stigningstakterne i
timefortjenesten baseret på en sammenvejning af Danmarks Statistiks lønindeks for henholdsvis stat, kommuner
og regioner. Der udarbejdes ikke skøn for udviklingen i timefortjenesten i den offentlige sektor.
Budgetvirkningen er baseret på de overenskomstmæssigt aftalte lønstigninger inkl. skøn for udmøntningen fra
reguleringsordningen på baggrund af skønnet for den private lønstigningstakt, men ekskl. skøn for
reststigningen. Lønstigningstakterne for offentligt og privat ansatte kan ikke sammenlignes.
1)
Satsreguleringsprocenten for 2020-2023 er fastsat. Satsreguleringsprocenten for 2024 er et foreløbigt skøn.
Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening, Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2023
69
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023
2708949_0072.png
Bilagstabeller
Tabel B.18
Prisudvikling og forklarende faktorer
2020
Ændring, pct.
Nettoprisindeks
Afgifter og boligstøtte, bidrag i pct.-point.
Forbrugerprisindeks
0,4
0,0
0,4
1,5
0,5
1,9
7,7
0,0
7,7
6,1
-1,8
4,3
2,7
0,3
3,0
2021
2022
2023
2024
Anm.: Bidraget fra afgifter og boligstøtte er opgjort som forskellen mellem forbruger- og nettoprisinflationen.
Udviklingen i prisen på afgiftsbelagte varer som fx energi kan derfor påvirke det målte afgiftsbidrag, selv om
afgiftsniveauet er uændret.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
70
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2023
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023
2708949_0073.png
Bilagstabeller
Tabel B.19
Offentlige finanser
2020
Mia. kr.
Offentligt forbrug
Overførsler
1)
Investeringer
Renteudgifter
Subsidier
Øvrige udgifter
2)
Udgifter i alt
3)
Personskatter mv.
4)
Arbejdsmarkedsbidrag
Pensionsafkastskat
Selskabsskatter
Moms
Øvrige indirekte skatter
Øvrige skatter
5)
Renteindtægter
Øvrige indtægter
6)
Told mv. til EU
Indtægter i alt
7)
Offentlig saldo
Renter, netto
Offentlig primær saldo
8)
575,4
385,8
83,9
12,8
75,6
86,9
1.220,4
510,3
106,3
48,2
66,6
231,6
142,4
4,0
20,3
98,8
-3,1
1.225,4
5,0
-7,5
-2,5
608,4
388,0
85,3
14,1
63,3
86,6
1.245,7
542,6
112,2
63,8
93,6
250,0
147,4
2,8
24,5
103,5
-3,7
1.336,7
91,0
-10,4
80,6
615,4
387,1
86,7
20,6
39,5
89,6
1.238,9
564,8
117,2
11,3
89,2
265,1
143,5
1,2
29,6
114,3
-4,6
1.331,9
93,0
-9,0
84,0
639,0
406,9
93,5
14,2
37,4
94,5
1.285,4
567,5
121,6
9,0
86,4
271,1
143,8
1,0
32,6
108,4
-4,5
1.336,8
51,4
-18,5
32,9
673,9
423,3
99,0
14,7
38,9
98,6
1.348,4
584,3
126,0
9,3
87,4
278,3
141,6
1,0
34,7
106,1
-4,7
1.364,1
15,8
-20,0
-4,3
2021
2022
2023
2024
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2023
71
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023
2708949_0074.png
Bilagstabeller
1)
Indkomstoverførslerne er opgjort ekskl. andre løbende overførsler til husholdninger som fx
indekstillæg, befordring mv.
2)
Øvrige udgifter indeholder blandt andet kapitaloverførsler, overførsler til Færøerne og Grønland,
udviklingsbistand samt bidrag til EU’s budget.
3)
Opgørelsen af de samlede offentlige udgifter afviger fra Danmarks Statistiks opgørelse. Udgiftstrykket
er her beregnet med afsæt i en opgørelse af de samlede udgifter, hvor alle delelementer i det offentlige
forbrug – herunder fx imputerede udgifter i form af afskrivninger og indtægter i form af salg af varer
og tjenesteydelser – henføres til udgiftssiden.
4)
Personskatter mv. indeholder indkomstskat, ejendomsværdiskat, vægtafgift fra husholdninger, bo- og
gaveafgift samt andre personlige skatter.
5)
Øvrige skatter indeholder medielicens og obligatoriske pensionsbidrag for tjenestemænd mv.
6)
Øvrige indtægter indeholder blandt andet overskud af offentlig virksomhed, diverse drifts- og
kapitaloverførsler fra andre indenlandske sektorer og EU samt imputerede indtægter i form af både
bruttorestindkomst og bidrag til tjenestemandspensioner. Endvidere indgår statens indtægter fra
overskudsdeling og statsdeltagelse i forbindelse med olie- og gasindvindingen i Nordsøen,
rørledningsafgiften samt kulbrinteskatten.
7)
Opgørelsen af de samlede offentlige indtægter afviger fra Danmarks Statistiks opgørelse, der blandt
andet henfører det offentliges salg af varer og tjenester til indtægtssiden og ikke som her til
udgiftssiden som en del af de samlede forbrugsudgifter. De samlede indtægter er her desuden opgjort
inkl. bruttorestindkomst, som er modsvaret til de imputerede afskrivningsudgifter, der indgår i
opgørelsen af det offentlige forbrug.
8)
Den primære saldo angiver stillingen på de offentlige finanser før nettorenteudgifter.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
72
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2023
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023
2708949_0075.png
Bilagstabeller
Tabel B.20
Skatter og skattetryk
Mia. kr.
Indirekte skatter
- Moms
- Registreringsafgift
- Punktafgifter
- Energi (inkl. PSO)
- Miljø
- Nydelsesmidler
- Øvrige
- Ejendomsskatter
- Vægtafgift på erhverv
- Øvrige indirekte skatter
Direkte skatter
- Kildeskatter
1)
- Statsskat
- Bundskat
- Topskat
- Sundhedsbidrag
- Begrænset skattepligtige
- Kommuneskat i alt
- Ejendomsværdiskat
- Øvrige kildeskatter
2)
- Pensionsafkastbeskatning
- Selskabsskat
- Andre personlige skatter
- Medielicens
- Vægtafgifter fra husholdninger
- Arbejdsmarkedsbidrag
Obligatoriske bidrag til sociale ordninger
3)
Kapitalskatter
Told og importafgifter (EU-ordninger)
Samtlige skatter
BNP
Samtlige skatter i pct. af BNP
2020
371,0
231,6
18,7
68,8
37,3
3,5
12,6
15,4
31,6
3,9
16,3
727,3
488,1
172,7
151,5
18,4
0,0
2,3
263,0
15,0
37,5
48,2
66,6
8,3
2,7
7,2
106,3
1,4
6,7
3,1
1109,4
2323,9
47,7
2021
393,7
250,0
16,4
71,7
37,6
3,7
13,2
17,1
32,4
4,0
19,3
806,8
520,5
182,3
159,8
20,2
0,0
2,4
277,9
14,2
46,2
63,8
93,6
8,1
1,2
7,3
112,2
1,5
6,6
3,7
1212,4
2504,2
48,4
2022
404,1
265,1
11,5
69,6
37,7
3,7
11,3
16,8
33,1
4,1
20,7
775,2
541,5
189,8
165,2
21,7
0,0
2,9
284,1
14,1
53,5
11,3
89,2
8,7
0,0
7,2
117,2
1,2
7,4
4,6
1192,5
2797,9
42,6
2023
410,3
271,1
12,2
62,3
30,1
3,8
11,4
17,0
36,3
4,1
24,4
779,0
546,8
194,6
169,0
22,9
0,0
2,6
294,4
14,4
43,4
9,0
86,4
7,9
0,0
7,3
121,6
1,0
5,5
4,5
1200,4
2758,7
43,5
2024
415,3
278,3
11,1
68,8
36,4
3,8
11,4
17,1
27,3
4,3
25,5
801,5
563,9
201,2
174,3
24,1
0,0
2,8
302,9
15,0
44,8
9,3
87,4
7,3
0,0
7,6
126,0
1,0
5,5
4,7
1228,0
2867,1
42,8
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2023
73
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023
2708949_0076.png
Bilagstabeller
Tal for fordeling af kildeskatter på stats- og kommuneskatter er fra Danmarks Statistik for 2020-2022. For 2023-
2024 benyttes en opgørelse baseret på Finansministeriets udskrivningsgrundlag.
2)
Indeholder blandt andet aktieindkomstskat, dødsboskat og provenu af virksomhedsordning.
3)
Indeholder obligatoriske pensionsbidrag for tjenestemænd mv.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
1)
Tabel B.21
Udviklingen i skattegrundlaget for kommunerne
2020
2021
2022
Mia. kr.
December 2019
Maj 2020
August 2020
December 2020
Maj 2021
August 2021
December 2021
Maj 2022
August 2022
Marts 2023
Maj 2023
1.035,9 1.073,4
997,6 1.042,7
1.054,6 1.044,9
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
2,9
-1,1
4,3
5,6
5,3
5,1
5,7
5,7
5,7
5,7
5,7
3,6
4,5
-0,9
0,7
0,9
1,6
2,8
3,5
6,8
6,4
6,4
2023
2024
2020
2021
2022
Pct.
-
-
-
1,5
1,4
0,6
0,9
0,3
-1,2
1,9
2,6
-
-
-
-
-
-
4,5
3,8
2,3
2,7
2,7
4,0
3,1
2023
2024
1.063,6 1.070,7 1.087,2
1.060,5 1.070,3 1.085,6
1.058,3 1.075,5 1.081,7
1.064,4 1.094,1 1.104,2 1.153,8
1.064,4 1.102,1 1.105,9 1.148,2
1.064,4 1.136,4 1.122,8 1.148,8
1.064,4 1.132,9 1.154,2 1.185,7 1.233,2
1.064,4 1.132,9 1.162,7 1.193,6 1.230,1
Anm.: Rækkerne angiver tidspunkt for budgettering af det kommunale skattegrundlag. Søjlerne angiver det pågældende
års skattegrundlag.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
74
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2023
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023
2708949_0077.png
Bilagstabeller
Tabel B.22
Indkomstoverførsler
2020
Mia. kr.
A-dagpenge (ekskl. aktiverede)
Kontanthjælp
1)
(ekskl. aktiverede)
Feriedagpenge
Førtidspension
2)
Ressourceforløb
Efterløn
Revalideringsydelse
Sygedagpenge
Barselsdagpenge
Boligydelse og boligsikring
Børnefamilieydelse
Øvrige overførsler
3)
SU
Folkepension
4)
Øvrige pensioner
5)
I alt
6)
I alt ekskl. folkepension og øvrige pensioner
I alt ekskl. SU, folkepension og øvrige pensioner
21,2
26,4
0,7
44,1
6,3
8,5
0,6
14,1
12,0
15,4
14,8
24,6
20,9
144,6
31,5
385,8
209,7
188,8
17,7
26,9
0,6
46,3
5,8
8,9
0,5
16,2
12,1
15,5
14,9
22,0
21,0
146,2
33,5
388,0
208,3
187,4
11,7
27,8
0,5
46,6
6,6
7,8
0,4
16,5
12,0
15,6
14,9
24,0
20,0
145,2
37,5
387,1
204,4
184,4
13,9
31,7
0,3
49,0
6,7
5,7
0,3
14,6
12,6
16,2
15,9
25,7
20,8
154,2
39,3
406,9
213,4
192,6
16,0
33,4
0,4
50,4
7,0
4,6
0,3
15,1
13,3
16,9
16,3
23,2
21,4
162,5
42,7
423,3
218,1
196,7
2021
2022
2023
2024
Anm.: Udgifterne til indkomstoverførsler kan ikke direkte sidestilles med antallet af overførselsmodtagere i tabel B.6.
1)
Skattepligtige og ikke-skattepligtige ydelser, herunder integrationsydelse.
2)
Inkl. førtidspension til pensionister i udlandet.
3)
Ydelser til aktiverede, børnetilskud, ledighedsydelse, grøn check og fleksydelse mv.
4)
Inkl. personlige tillæg og varmetillæg til pensionister samt pensioner til pensionister i udlandet.
5)
Tjenestemandspensioner og delpension mv. samt tidlig pension og seniorpension.
6)
Indkomstoverførslerne er opgjort ekskl. andre løbende overførsler til husholdninger som fx indekstillæg,
befordring mv.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2023
75
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023
2708949_0078.png
Bilagstabeller
Tabel B.23
Skøn på forskellige tidspunkter over centrale størrelser
Aug.
2021
2021
BNP, pct. (realvækst)
Bruttoledighed, 1.000 personer
Forbrugerpriser, pct.
Betalingsbalance
1)
, mia. kr.
Samlet offentlig saldo, mia. kr.
2022
BNP, pct. (realvækst)
Bruttoledighed, 1.000 personer
Forbrugerpriser, pct.
Betalingsbalance
1)
, mia. kr.
Samlet offentlig saldo, mia. kr.
2023
BNP, pct. (realvækst)
Bruttoledighed, 1.000 personer
Forbrugerpriser, pct.
Betalingsbalance
1)
, mia. kr.
Samlet offentlig saldo, mia. kr.
2024
BNP, pct. (realvækst)
Bruttoledighed, 1.000 personer
Forbrugerpriser, pct.
Betalingsbalance
1)
, mia. kr.
Samlet offentlig saldo, mia. kr.
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
1,5
97
2,8
264
24
1,4
97
3,0
243
16
-
-
-
-
-
2,1
77
1,8
174
20
1,9
87
1,8
160
5
0,8
93
3,3
208
22
0,2
93
3,9
269
45
0,6
91
4,3
232
51
2,8
104
1,5
175
10
2,8
78
2,2
186
25
3,4
86
5,2
170
17
2,8
78
7,3
231
32
3,6
76
7,7
371
82
3,8
76
7,7
367
93
3,8
114
1,3
165
-47
3,9
107
1,8
181
-5
4,7
106
1,9
206
59
4,9
106
1,9
219
65
4,9
106
1,9
226
91
4,9
106
1,9
226
91
Dec.
2021
Maj
2022
Aug.
2022
Mar.
2023
Maj
2023
1)
Angiver saldoen på betalingsbalancens løbende poster.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
76
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2023
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Økonomisk Redegørelse, maj 2023
2708949_0080.png
Økonomisk Redegørelse
Maj 2023
oem.dk