Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del Bilag 135
Offentligt
Transportministeren
Finansudvalget
Folketinget
9. maj 2023
2023-1244
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Orientering om væsentlig ændring vedr. Sær-
lig Sikret Retsbygning ved Vestre Fængsel
Finansudvalget orienteres hermed om en overskridelse af den god-
kendte totaludgift for Bygningsstyrelsens opførelse af en ny Særlig
Sikret Retsbygning ved Vestre Fængsel med mere end 10 pct., jf.
Budgetvejledningens pkt.
2.7.4.1.
Overskridelsen skyldes et indgået
forlig med hovedentreprenøren efter projektets afslutning.
Finansudvalget tiltrådte ved fortrolig akt. K af 11. marts 2021 en
udvidelse af projektets økonomiske ramme til 159,6 mio. kr. (2021-
priser). Den Særligt Sikrede Retsbygning blev planmæssigt afleve-
ret til Bygningsstyrelsen i marts måned 2022.
Som oplyst i Transportministeriets seneste status for anlægs- og
byggeprojekter, der er sendt til Finansudvalget den 30. januar
2023, har Bygningsstyrelsen i andet halvår af 2022 modtaget et
stort krav fra hovedentreprenøren, som Bygningsstyrelsen på da-
værende tidspunkt var ved at undersøge nærmere. Det blev samti-
dig oplyst, at der var en risiko for overskridelse af forelæggelses-
grænsen.
Beløbet, som parterne var uenige om ved byggesagens afslutning
lød på 30,7 mio. kr. ekskl. moms (2023-priser).
Det samlede krav skyldes fejl og mangler i udbudsprojektet, pro-
jektændringer, forsinkelse og uforudsete hændelser. Under forligs-
forhandlingerne er kravet blevet dokumenteret ved eftersendelse af
den efterspurgte dokumentation. Derudover har parterne nærmet
sig en fælles forståelse og tolkning af aftaleteksten, der til slut har
resulteret i et endeligt forlig med en forligsbetaling på 16,8 mio. kr.
Forligsbetalingen har medført en overskridelse af den godkendte
totaludgift på 13,0 pct. (2021-priser). Overskridelsen af den god-
kendte totaludgift med mere end 10 pct. kan tilskrives det indgåede
forlig. I forbindelse med forligsforhandlingen har Kammeradvoka-
ten vurderet, at der vil være en stor risiko for, at en voldgiftssag
samlet vil føre til et dårligere resultat.