FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 134: Præsentationer, baggrundsmateriale, forslag til spørgsmål og EU-nyt vedr. høringen om reform af EU’s finanspolitiske regler afholdt onsdag den 3. maj 2023, kl. 15-17 i Landstingssalen

Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del Bilag 134
Offentligt

EU KOMMISSIONENS

FORSLAG- MERE DISCPLIN?

Baggrund for indlæg ved åben eksperthøring i Folketingets Finans-og Europaudvalg,

Landstingssalen, 3. maj 2023

Niels Thygesen*

*Professor (emer.) Københavns Universitet; formand Det europæiske finanspolitiske Råd (EFB)

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 134: Præsentationer, baggrundsmateriale, forslag til spørgsmål og EU-nyt vedr. høringen om reform af EU’s finanspolitiske regler afholdt onsdag den 3. maj 2023, kl. 15-17 i Landstingssalen

HVORFOR FINANSPOLITISKE REGLER I EU?

vre grænser for offentlig gæld blev set som på rævede for at ndgå

at finansiel stabilitet ville sprede sig over landegrænserne

n ommende e ropæis e entralban s lle i e domineres af lande

med en permanent interesse i lave låneom ostninger

ver en get er endelse i nationale regeringer af i e længere at

nne ændre val ta rsen eller overvågning gennem de finansielle

mar eder ville være en pålidelig ramme

å den anden side var entralisering af finanspolitis e besl tninger

politis realistis – men den blev også anset for n dvendig

MAASTRICHT- TRAKTATEN OG STABILITETSPAGTEN

an valgte en le regler men administreret med nogen fle sibilitet –

en strategi for at begrænse i e eliminere risi i

vergrænserne for offentlig gæld og nders d (hhv og

) repræsenterede gennemsnit for

lad os standse her

elgien og talien havde allerede det dobbelte i gælds vote så for

dem var opgaven at nedbringe dem med “tilfredsstillende hastighed”

ådet af finansministre (

) s lle på forslag af Kommissionen

vedtage retningslin er for tilpasning i sidste instans san tioner

t t s frans opr r (2

) gede hens net til nationale betingelser

HVOR MEGEN FLEKSIBILITET KAN RUMMES?

inans risen og den efterf lgende offentlige gælds rise (2

f rte til tættere overvågning og opstramning især i forhold til fire

lande der om ind i tilpasningsprogrammer (

)

en da opsvinget viste sig langsomt gedes fle sibilitetens 2

e relativt gode år 2

blev i e br gt til at opb gge st dp der

tre gr pper af lande blev derligere ads ilte mht st rrelsen af gæld og

regelopf ldelsen se fig r lave renter dæmpede reformvilligheden

orslag lå næsten lar inden

pandemien br d d og alle

regler blev reelt s spenderede – en besl tning der er blevet

forlænget frem til dgangen af 2 2 den lart gr ndlag

TRE VEJE FOR FINANSPOLITIKKEN I EU

e gældsnivea er ombineret med massive dfordringer for de

offentlige finanser i ommende år åbner prin ipielt tre reformve e

( ) et fors g på at vende tilbage til en stram fortol ning af reglerne fra

f r pandemien (2) en ooperativ ve med et ompromis mellem get

national indfl delse på og forpligtelse til mellemfristede b dgetplaner

aftalt mellem et land og

instit tionerne og ( ) en mere

entralistis version med en elte strategis e besl tninger

Kommissionen lagde – realistis op til (2) i sine “orientations” af

november 2 22 det er fastholdt i den a t elle te st – med en elte

opstramninger en ville bringe flere frems ridt og b rde (efter

mening) nne samle enighed i åd og arlament Kommissionen har

gans e godt afspe let meningsfors ellene mellem medlemsstaterne

STYRKEPUNKTER I FORSLAGET

Især tre kan fremhæves: (1) mere differentieret og realistisk strategi

for reduktion af offentlig gæld i de seks lande med det højeste niveau;

(2) et klart mellemfristet sigte i de finanspolitiske anbefalinger; og (3)

en styrkelse af den (korrigerede) nettovækst i de offentlige udgifter

som indikator i EUs overvågning

Kommissionen nævner flere potentielle styrkepunkter, hvor der er

grund til at være mere afventende: integration af finanspolitisk og

strukturel overvågning, grundigere vurdering af investeringer og

reformer (inspireret af erfaringerne med redningsfonden fra 2020),

mere realistiske sanktionsmekanismer, og forenkling af regelsættet.

AFGØRENDE ER VILLIGHED TIL AT HÅNDHÆVE

Igennem tre årtier har såvel den beskedne regelefterlevelse som et

antal reformer vist, at hverken Rådet eller Kommissionen har været

rede til at håndhæve skiftende versioner af de finanspolitiske regler

Rådet viste sig ikke-beslutningsdygtigt i 2003; Kommissionens rolle

som garant for Traktaten blev gradvis svækket fra 2015 af dens (ikke

unaturlige) ambition om især at være et politisk organ

Afgørende for vurderingen af den aktuelle reform er om den kan

forventes at fremme beslutningsdygtigheden i håndhævelsen

I debatten har mange udtrykt frygt for, at Kommissionen kunne få for

megen magt i et fremtidigt, mere bilateralt system.

GRÆNSER FOR “NATIONALT EJERSKAB”?

en omvendte fr gt – at Kommissionen vil få svært ved at “slå

igennem” over for en regering – fore ommer mere velbegr ndet

avnlig nne den str t relle overvågning give m lighed for at

stræ e tilpasningen længere end finanspolitis holdbarhed an

retfærdigg re dsættelsen fra fire til s v år må v rderes ritis

et n indsatte rav om at gældsred tionen s al beg nde tidligere

end fire evt s v år efter reglerne vedtages s nes en n ttig tilf else

og de omiteer der forbereder deres besl tninger må

indstille sig på en mere a tiv rolle st rre medansvar

DANSKE PERSPEKTIVER PÅ FORSLAGET?

a reglerne blev dis teret i aastri ht forhandlingerne og ved

tabilitetspagten i

samlede den dans e interesse sig om

hvodan reglerne ville påvir e det dans e finanspolitis e råder m

en dis ssion fore ommer i dag a t el – anmar er en o tlier

hvad angår overholdelse af reglerne

et er til gengæld vigtigt at v rdere om de foreslåede gans e

radi ale ændringer rammer en god balan e mht lande med sårbare

offentlige finanser og at engagere sig on ret i overvågningen

elv i bedste fald vil den igangværende reform blive sidste han e for

en rent de entral finanspoliti i

(i e alene i

)

BEHOV FOR EN FINANSPOLITISK KAPACITET?

Kommissionen er optimistis ved at se sit forslag som egnet til at

m de dfordringerne over et årti den nævner i lovte sten at det i e

har onse venser for

b dgettet samt at det respe terer såvel

nærheds (s bsidiaritets ) som proportionalitetsprin ippet i ra taten

nogle år har flere e sempler – den gr nne omstilling pandemien

energi risen og andre onse venser af rigen i raine – vist at den

fælles

indsats og en opdatering af nærhedsprin ippet vil selv

velf ngerende

rammer for national finanspoliti omme til ort

is ssionerne herom an mås e ds des et par år til det næste s v

års

b dget s al forberedes med plads for en mere entral tilgang

TAK FOR ORDET