FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 134: Præsentationer, baggrundsmateriale, forslag til spørgsmål og EU-nyt vedr. høringen om reform af EU’s finanspolitiske regler afholdt onsdag den 3. maj 2023, kl. 15-17 i Landstingssalen

Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del Bilag 134
Offentligt

NYHEDSBREV │ 2022-2023 │

27. APRIL 2023

Reform

af EU’s regler for

medlemslandenes offentlige

underskud og gæld.

Kommissionen præsenterede den 26. april et forslag til

en reform af reglerne for EU-landenes offentlige

underskud og gæld under den såkaldte Stabilitets- og

Vækstpagt. Overordnet foreslår Kommissionen en

ændring af reglerne fra

”one

size fits all”-regler

til mere

landespecifikke planer for gældsafvikling inspireret af

erfaringerne med udarbejdelse af EU-landenes

genopretningsplaner i forbindelse med covid-19.

Reform af Stabilitets- og Vækstpagten

Reformen skal adressere de højere gældsniveauer i medlemslandene efter

covid-19 og samtidig understøtte de nødvendige reformer og investeringer i

bl.a. den grønne og digitale omstilling. Reformen skal også tage hånd om de

identificerede mangler i det nuværende regelsæt, mens der samtidig

trækkes på erfaringerne fra EU’s

håndtering af covid-19.

Ifølge Kommissionen vil reformen føre til et simplere regelsæt, hvor

landenes ejerskab til reglerne fremmes samtidig med et større fokus på den

mellemfristede

tidshorisont og styrket håndhævelse af reglerne.

Reformen fastholder Stabilitets- og Vækstpagtens overordnede grænser,

hvor EU-landenes offentlige budgetunderskud ikke må udgøre mere end tre

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 134: Præsentationer, baggrundsmateriale, forslag til spørgsmål og EU-nyt vedr. høringen om reform af EU’s finanspolitiske regler afholdt onsdag den 3. maj 2023, kl. 15-17 i Landstingssalen

pct. af bruttonationalproduktet (BNP), og den offentlige bruttogæld ikke må

udgøre mere end 60 pct. af BNP.

Gældsreduktion på en realistisk, gradvis og bæredygtig måde

Kommissionen foreslår, at de enkelte EU-lande gives større fleksibilitet med

hensyn til hastigheden af gældsafviklingen, hvis den overstiger

gældsgrænsen. Til gengæld skal reglerne håndhæves mere konsekvent,

hvis et medlemsland afviger fra den aftalte plan for gældsafviklingen.

Kommissionens forslag bryder altså med den tidligere tilgang med ensartede

krav til landenes gældsafvikling (på årligt en 1/20 af forskellen mellem

aktuelle gældsniveau og de 60 pct.), hvor gældsafviklingen nu i stedet gøres

afhængig af det enkelte EU-lands gældsniveau og gældens holdbarhed, dvs.

at gælden målt i forhold til BNP aftager eller stabiliserer sig over tid.

Nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitik

Centralt i reformen er kravet om, at de enkelte EU-lande skal udarbejde

såkaldte mellemfristede planer for deres finans- og strukturpolitik med en

varighed på fire år. Planerne skal indeholde finanspolitiske mål, tiltag til at

adressere makroøkonomiske ubalancer samt prioriterede reformer og

investeringer.

For de lande, der ikke lever op til kravene til offentligt underskud og gæld,

skal planerne også indeholde den nødvendige finanspolitiske tilpasning. Når

medlemslandene har udarbejdet planerne skal de have en positiv vurdering

fra Kommissionen og en endelig godkendelse i Rådet.

Krav til finanspolitisk tilpasning

For lande med en offentlig gæld over 60 pct. af BNP eller et

budgetunderskud over tre pct. af BNP er kravene til den finanspolitiske

tilpasning i den fireårige planperiode følgende:

●

Budgetunderskuddet fastholdes under tre pct. af BNP eller bringes

under de tre pct. af BNP.

Gælden bringes på en sandsynlig nedadgående bane eller fastholdes på

et bæredygtigt niveau ved udgangen af tilpasningsperioden.

Gælden skal være mindre målt i forhold til BNP ved udgangen af

planperioden end ved starten.

Medlemslande med et budgetunderskud over tre pct. af BNP skal

nedbringe underskuddet med minimum 0,5 pct. af BNP om året som

udgangspunkt, så længe underskuddet overstiger tre pct.

For lande med en offentlig gæld under 60 pct. af BNP og et

budgetunderskud under tre pct. af BNP er der ingen krav om finanspolitisk

tilpasning. Landene skal dog i den fireårige planperiode sikre følgende:

●

At det offentlige budgetunderskud holdes under tre pct. af BNP.

At det offentlige gældsniveau holdes under 60 pct. af BNP.

Hvis EU-landene i deres planer forpligter sig til reformer og investeringer,

der lever op til en række kriterier, kan tidsperioden for den mellemfristede

plan forlænges fra fire til syv år, hvilket altså også giver længere tid til den

finanspolitiske tilpasning.

For at få en længere tilpasningsperiode skal de inkluderede reformer og

investeringer leve op til følgende kriterier:

●

De skal være vækstfremmende.

Understøtter gældsholdbarhed.

Adressere fælles EU-prioriteter (f.eks. grønne og digitale omstilling) og

relevante landespecifikke anbefalinger under det europæiske semester.

Finanspolitisk overvågning

Landene skal udarbejde årlige fremskridtrapporter over gennemførelsen af

deres mellemfristede planer, som Kommissionen så skal vurdere. De

erstatter de nuværende årlige stabilitets- eller konvergensprogrammer og

nationale reformprogrammer.

Overvågningen af landenes gennemførelse af planerne vil blive en del af det

såkaldte europæiske semester, hvor koordineringen af medlemslandenes

økonomiske politikker foregår, herunder overvågningen af medlemslandenes

indfrielse af mål og milepæle i deres genopretningsplaner.

Ny indikator for overholdelse af reglerne

For at forenkle reglerne bliver medlemslandenes efterlevelse målt i forhold til

en enkelt indikator bestående af det offentlige nettoudgiftsniveau.

Medlemslandenes mellemfristede planer for finans- og strukturpolitikken

indeholder derfor årlige lofter for det offentlige nettoudgiftsniveau, der sikrer

en passende reduktion af den offentlige gæld.

Kommissionen

Udarbejder

teknisk forslag til

udvikling i

offentlige

nettoudgifter for

EU-lande, der

ikke overholder

kriterierne

EU-landene

Indsender

mellemfristede

finans- og

strukturplaner,

der indeholder

den

finanspolitiske

tilpasning og

reform- og

investerings-

forpligtigelser

Rådet

Godkender

planerne på

baggrund af en

positiv

vurdering fra

Kommissionen

For lande med en offentlig gæld over 60 pct. af BNP eller et offentligt

budgetunderskud på over tre pct. af BNP vil Kommissionen komme med

landespecifikke tekniske fremskrivninger af en udviklingen i de offentlige

nettoudgifter i den fire- eller syvårige planperioden som sikrer, at gælden

bringes på en troværdig nedadgående kurs.

Medlemslandene kan så bruge Kommissionens forslag som indspil i

fastlæggelse af deres flerårige offentlige nettoudgiftsmål i de mellemfristede

planer for finans- og strukturpolitikken. Kommissionens tekniske forslag til

udviklingen i de offentlige nettoudgifter vil være baseret på en

holdbarhedsanalyse af det enkelte medlemslands gældsniveau.

For medlemslande med offentlige underskud under tre pct. af BNP og gæld

under 60 pct. af BNP vil Kommissionen komme med teknisk information, der

sikrer at budgetunderskuddet fastholdes under de tre pct. af BNP på

mellemlangt sigt.

Hvad vil der blive målt på?

Kritikken af Stabilitets- og Vækstpagten har bl.a. gået på, at efterlevelse af pagtens

regler vurderes ud fra variable, der ikke kan observeres, men skal beregnes, hvilket

er tilfældet med det såkaldte strukturelle underskud og output gab.

Derfor introducerer forslaget en enkelt indikator, som er under landenes kontrol, og

som landenes efterlevelse af deres landespecifikke planer og dermed

gældsreduktion skal måles på.

Det drejer sig om det

offentlige nettoudgiftsniveau

(faktiske offentlige udgifter

fratrukket renteudgifter og konjunkturfølsomme ledighedsudgifter og korrigeres for

diskretionære indtægtsforøgende eller -formindskende tiltag, f.eks. skatteændringer

og udgifter til fuldt finansierede EU-programmer), som vil blive omregnet til årlige

udgiftslofter for den fire- eller syvårige periode, som planerne dækker.

Håndhævelse af de nye regler

Den såkaldte procedure for uforholdsmæssige store underskud ændres ikke,

når der er tale om brud på kriteriet om, at det offentlige budgetunderskud

ikke må overstige tre pct. af BNP.

Underskudsproceduren for gæld over 60 pct. ændres til at fokusere på

afvigelser fra de årlige offentlige nettoudgiftsniveauer, der er aftalt i de

mellemfristede planer for finans- og strukturpolitik. For medlemslande med

substantielle offentlige gældsudfordringer vil en afvigelse fra de aftalte

nettoudgiftslofter som udgangspunkt føre til en automatisk åbning af en

underskudsprocedure.

Sanktioner for ikke at overholde reglerne

Kommissionen foreslår, at eurolande der ikke efterlever en henstilling fra Rådet om

at iværksætte virkningsfulde foranstaltninger for at korrigere et uforholdsmæssigt

stort offentligt underskud, vil kunne idømmes bøder på op til 0,05 pct. af landets

BNP for hver periode af seks måneder, indtil Rådet vurderer, at landet har iværksat

virkningsfulde foranstaltninger. Bøden kan dog samlet set maksimalt beløbe sig til

0,5 pct. af landets BNP.

Reaktioner

Tyskland

er fortaler for mere ensartet behandling og fælles regler for

gældsafvikling fremfor bilaterale aftaler. Det var efter sigende også på

baggrund af de tyske ønsker, at kravet om at alle lande med et

budgetunderskud over tre pct. af BNP årligt skal nedbringe underskuddet

med minimum 0,5 pct. af BNP blev indført i forslaget. Det samme gælder

kravet om, at gælden skal være mindre målt i pct. af BNP ved planperiodens

udløb i forhold til planens start. Et ønske om en årlig gældsnedbringelse på

én pct. af BNP for lande med gæld over 60 pct. af BNP blev dog ikke

imødekommet i Kommissionens forslag. Den tyske finansminister, Christian

Lindner, mener ifølge

Financial Times

ikke, at forslaget går langt nok i

forhold til at håndtere høj offentlig gæld.

Modsat mener

Frankrig

efter sigende, at reglerne er for rigide, mens

Italien

ikke synes, at forslaget tager nok hensyn til investeringer i vækst og den

grønne omstilling. Kommissionen har i forslaget valgt ikke at give mulighed

for at modregne visse typer investeringer i opgørelsen af budgetsaldoen.

Den fungerende økonomiminister, Stephanie Lose,

udtaler i et skriftligt

svar til Ritzau, at reformen ikke grundlæggende vil ændre finanspolitikken i

Danmark, eller måden finanspolitikken tilrettelægges på. Det skyldes, at

både den offentlige budgetsaldo og offentlige bruttogæld lever op til

Stabilitets- og Vækstpagtens kriterier.

Kommissionens forslagspakke

Pakken af forslag består af en ændring af den gældende forordning om proceduren

for udforholdsmæssige store offentlige underskud (såkaldte korrigerende del af

Stabilitets- og Vækstpagten), en ny fordning om koordinering og overvågning af de

økonomiske politikker (erstatter den såkaldte forebyggende del af Stabilitets- og

Vækstpagten) samt et direktivforslag om ændring af det nuværende direktiv om

medlemslandenes budgetrammer.



KOM (2023) 241: Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97 om

fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store

underskud



KOM (2023) 240: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om effektiv koordination af økono-

miske politikker og multilaterale budgetovervågning og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr.

1466/97



KOM (2023) 240: bilag 1-7

KOM (2023) 242: Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2011/85/EU om krav til

medlemsstaternes budgetmæssige rammer



Pressemeddelelse fra Kommissionen

Spørgsmål og svar fra Kommissionen

Baggrund

Stabilitets- og Vækstpagtens regler om offentlige underskud og gæld har i

praksis været sat ud af kraft siden marts 2020, hvor Rådet på grund af

covid-19 aktiverede den indbyggede såkaldte generelle undtagelsesklausul,

så medlemslandene kunne understøtte væksten og beskæftigelsen uden at

komme i problemer med regelsættet. De nuværende regler står dog til at

træde i kraft igen pr. 1. januar 2024, hvor den generelle undtagelsesklausul

ikke længere vil være aktiveret. Hvornår det nye regelsæt kan nå at være på

plads, vides dog ikke.

Kommissionen har inden præsentationen af reformen skitseret elementerne i

meddelelse

i november 2022, som medlemslandene har haft mulighed

for at drøfte.

EU’s Stabilitets-

og Vækstpagt

Den såkaldte stabilitets- og vækstpagt blev oprindeligt indført i 1997 som et

supplement til traktatens bestemmelser om, at det offentlige budgetunderskud ikke

måtte overstige tre pct. af BNP og den offentlige bruttogæld ikke måtte udgøre mere

end 60 pct. af BNP. Formålet var, at med en fælles valuta i form af euroen måtte en

uansvarlig finanspolitik i et medlemsland ikke smitte af på de øvrige medlemslande.

Stabilitets- og Vækstpagten er efterfølgende blevet ændret af flere omgange i 2005,

2011, 2013 og 2015.

Offentlig saldo og offentlig bruttogæld 2022

Kilde og fremstilling:

Danmarks Statistik

Det videre forløb

Kommissionens forslag skal vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet.

●

Forslaget om ændring af forordningen om proceduren i forbindelse med

uforholdsmæssigt store underskud (KOM

(2023) 241)

skal vedtages af

Rådet med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet og Den

Europæiske Centralbank (ECB).

●

Forslaget om ændring af direktivet om EU-landenes budgetrammer

(KOM

(2023) 242)

skal vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter

høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget om koordination af de økonomiske politikker og multilateral

budgetovervågning (KOM

(2023) 240)

skal vedtages af Rådet og

Europa-Parlamentet efter den almindelige lovgivningsprocedure med

kvalificeret flertal i Rådet.

●

EU’s økonomi-

og finansministre har opfordret til, at behandlingen af

lovforslagene kan afsluttes i 2023, hvilket EU’s stats-

og regeringschefer har

tilsluttet sig.

Det svenske EU-formandskab

afholder et uformelt rådsmøde for EU’s

økonomi- og finansministre den 28.-29. april, hvor forslaget ikke formelt er

på dagsordenen, men hvor der er mulighed for en uformel drøftelse i

tilknytning til mødet. Det forventes at være op til det kommende spanske EU-

formandskab fra 1. juli 2023 at stå for forhandlingerne blandt

medlemslandene i Rådet.

Perfekt timing: høring

om reform af EU’s finanspolitiske regler

i næste uge i Folketinget

Folketingets Finansudvalg og Europaudvalget inviterer til åben høring om reform af

EU’s finanspolitiske regler onsdag den 3. maj 2023 kl. 15.00-17.00

Landstingssalen på Christiansborg.

Kom og bliv klogere på bl.a. Europa-Kommissionens forslag, landenes uenigheder

og den danske regerings holdning, når fungerende økonominister Stephanie Lose

(V), formand for Det Europæiske Finanspolitiske Råd, Niels Thygesen,

overvismand, Carl-Johan Dalgaard, analysechef i CEPOS, Otto Brøns-Pedersen,

direktør i AE, Lars Andersen og generaldirektør for Europa-Kommissionens

generaldirektorat for økonomiske og finansielle anliggender, DG ECFIN, Maarten

Verwey holder oplæg (Europa-Kommissionen deltager virtuelt).



Tilmelding for MF’er senest mandag den. 1 maj til [email protected]

Tilmelding for øvrige deltagere og link til program

Produceret og skrevet af:

Martin Jørgensen, EU-konsulent, 3622

EU-nyt fra EU-konsulenterne sendes løbende til abonnenter i Folketinget