FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del Bilag 125
Offentligt

Danmarks Nationale

Reformprogram 2023

MAJ 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Indhold

Indledning .................................................................................................................... 5

Den økonomiske ramme.............................................................................................. 9

2.1 Udsigterne for dansk økonomi............................................................................. 9

2.2 Reformmålsætninger og makroøkonomisk virkning af strukturreformer ........... 10

Reformer og investeringer ......................................................................................... 15

3.1 Vækst og produktivitet ....................................................................................... 15

3.2 Undervisning og uddannelse ............................................................................. 18

3.3 Beskæftigelses- og socialområdet..................................................................... 21

3.3.1 Den europæiske sociale søjle og de nationale 2030-mål på social-

og beskæftigelsesområdet ....................................................................... 24

3.4 Sundhed............................................................................................................... 26

3.5 Digitalisering ........................................................................................................ 28

3.6 Klima, miljø og cirkulær økonomi ........................................................................ 30

3.7 Boligmarked ......................................................................................................... 35

3.8 Energiforsyning .................................................................................................... 37

3.9 Frisættelse af den offentlige sektor ..................................................................... 40

Danmarks arbejde med Verdensmålene ................................................................... 43

EU-fonde .................................................................................................................... 51

Institutionelle spørgsmål og interessentinddragelse ................................................. 55

Bilag 1. Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark

fra 2022, 2021, 2020 og 2019 ........................................................................... 59

Bilag 2. Status på milepæle og mål i genopretningsplanen ........................................... 89

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

1. Indledning

Dansk økonomi står grundlæggende med et stærkt udgangspunkt med meget høj beskæftigelse.

Økonomien er kommet godt igennem coronapandemien og har været modstandsdygtig over for stor

usikkerhed afledt af Ruslands invasion af Ukraine, høj inflation og bekymring for recession i Europa.

Der var således fortsat fremgang i dansk økonomi gennem hovedparten af 2022, om end fremgangen

var knap så stor som i 2021, hvor politiktiltag og stærk efterspørgsel efter coronapandemien førte til

markant vækst i BNP.

Der er imidlertid flere tegn på, at en opbremsning i dansk økonomi er undervejs. Husholdningerne har

reduceret deres forbrug, og virksomhederne melder om mangel på efterspørgsel. Efter pæn vækst de

seneste to år skønnes BNP at vokse beskedent i 2023 og stige moderat i 2024, mens inflationen for-

ventes at falde gradvist. Udsigten til en periode med svagere vækst sker fra et højt aktivitetsniveau og

en historisk høj beskæftigelse. Selv med den ventede afdæmpning må der regnes med et vist kapaci-

tetspres i økonomien og et forholdsvis stramt arbejdsmarked.

Regeringen har planlagt en række ambitiøse reformer de kommende år. Det gælder ikke mindst

Vel-

færd 2.0 – et reformprogram der udvikler Danmark,

der består af otte spor, som på forskellige områ-

der skal bidrage til at udvikle og fremtidssikre Danmark og det danske vedfærdssamfund. Reformerne

skal styrke beskæftigelsen og tilvejebringe ny finansiering til investeringer i blandt andet sundhed,

trivsel, sikkerhed, tryghed, klima og vækst. Regeringens mål er bl.a. at gennemføre reformer, som

skal bidrage til at øge beskæftigelsen med 45.000 fuldtidspersoner i 2030.

Den danske EU-genopretningsplan blev indleveret til EU-Kommissionen den 30. april 2021 og senere

godkendt i Rådet den 13. juli 2021. Genopretningsplanen indeholder initiativer for i alt ca. 11,6 mia.

kr. og bidrager med finansiering til en lang række af de grønne aftaler, som den daværende regering

og et flertal af Folketingets partier indgik i slutningen af 2020. Det gælder blandt andet aftalen om

grøn skattereforms første fase, aftalen om grøn vejtransport og aftalen om stimuli og grøn genopret-

ning. Planen indeholder ligeledes investeringer i digitalisering, fx gennem initiativet SVM:Digital og

den daværende regerings digitaliseringsstrategi, som bygger på digitaliseringspartnerskabets anbefa-

linger. Genopretningsplanen har således et særligt fokus på grønne og digitale reformer og investe-

ringer og består af de følgende syv komponenter:

1. COVID-19 myndighedsindsatser på sundhedsområdet

2. Grøn omstilling af landbrug og miljø

3. Energieffektiviseringer mv.

4. Grøn skattereform

5. Grøn omstilling af vejtransport

6. Digitalisering

7. Grøn forskning og udvikling

Danmarks Nationale Reformprogram 2023

ꞏ

Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Kapitel 1

Indledning

Implementeringen af den danske genopretningsplan er påbegyndt og forløber planmæssigt. Danmark

indgik den 4. august 2022 den operationelle aftale med Kommissionen, som indeholder de tekniske

vilkår for opfyldelse af planens 77 mål og milepæle. Opfyldelsen af mål og milepæle er en forudsæt-

ning for, at Danmark får udbetalt genopretningsmidlerne via betalingsanmodninger, hvor målopfyldel-

sen skal dokumenteres over for Kommissionen.

Den første betalingsanmodning til den danske genopretningsplan blev indsendt til Kommissionen den

16. december 2022 og vedtaget den 13. april 2023. Den 27. april modtog Danmark ca. 2,2 mia. kr.

Den første betalingsanmodning beror på opfyldelsen af 25 ud af i alt 77 mål og milepæle i den danske

genopretningsplan. De resterende mål og milepæle skal opfyldes i kommende betalingsanmodninger

frem mod 2026.

Danmarks Nationale Reformprogram redegør blandt andet for de tiltag, Danmark har taget for at ef-

terleve de nye landespecifikke anbefalinger fra EU-Kommissionen, som Danmark modtog i juni 2022,

men også tidligere landespecifikke anbefalinger til Danmark fra Kommissionen i 2019-2021. Derud-

over præsenteres den overordnede økonomiske ramme for den danske økonomi.

Endelig redegøres der for reformer og investeringer, Danmark har foretaget og forventes at foretage

inden for en række centrale områder.

Strukturen i Danmarks Nationale Reformprogram 2023 er som følger:



Kapitel 2 beskriver den overordnede økonomiske ramme for Danmark, herunder den samfunds-

økonomiske udvikling og den makroøkonomiske virkning af strukturreformer.



Kapitel 3 afrapporterer på reformer og investeringer inden for temaerne vækst og produktivitet,

undervisning og uddannelse, beskæftigelses- og socialområdet, sundhed, digitalisering, klima,

miljø og cirkulær økonomi, boligmarked, energiforsyning samt frisættelse af den offentlige sektor.



Kapitel 4 omhandler en række tiltag, som Danmark har taget og vil tage for at bidrage til opfyldel-

sen af FN’s Verdensmål.



Kapitel 5 beskriver Partnerskabsaftalen mellem Danmark og EU-Kommissionen vedrørende de

europæiske struktur- og investeringsfonde i 2021-2027 samt sammenhængen og komplementari-

tet med initiativerne i den danske genopretningsplan.



Kapitel 6 redegør for inddragelsen af Folketinget og interesseorganisationer i arbejdet med udar-

bejdelsen af Danmarks Nationale Reformprogram.



Bilag 1 indeholder en tabel med status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra

2019, 2020, 2021 samt 2022.



Bilag 2 gør status på mål og milepæle i den danske genopretningsplan.

Danmarks Nationale Reformprogram 2023

ꞏ

Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

2. Den økonomiske ramme

2.1 Udsigterne for dansk økonomi

Dansk økonomi har længe vist sig meget stærk og været modstandsdygtig over for stor usikkerhed

afledt af Ruslands invasion af Ukraine, høj inflation og bekymring for recession i Europa. Der var såle-

des fortsat fremgang i dansk økonomi gennem hovedparten af 2022, om end fremgangen var knap så

stor som i 2021, hvor politiktiltag og stærk efterspørgsel efter coronapandemien førte til markant

vækst i BNP.

En række forhold er imidlertid med til at trække fart ud af økonomien herhjemme og i udlandet.

Selvom prisstigningerne ser ud til at have toppet på tværs af lande, er inflationen fortsat høj, og det

påvirker familiernes købekraft. De pengepolitiske stramninger, der er gennemført eller ventes at blive

det for at bringe inflationen på niveau med de pengepolitiske målsætninger, har ført til markant højere

markedsrenter. Det gør det dyrere at låne til forbrug og boligkøb, og det gør det dyrere for virksomhe-

der at låne til investeringer.

Der er allerede flere tegn på, at en opbremsning er undervejs herhjemme. Husholdningerne har redu-

ceret deres forbrug, og virksomhederne melder i stigende grad om mangel på efterspørgsel. Efter

pæn vækst de seneste to år ventes BNP at vokse mere beskedent i år og stige moderat i 2024, mens

inflationen forventes at falde gradvist. Udsigten til en periode med svagere vækst sker fra et højt akti-

vitetsniveau og en historisk høj beskæftigelse. Selv med den ventede afdæmpning må der regnes

med et vist kapacitetspres i økonomien og et forholdsvis stramt arbejdsmarked.

Opbremsningen i den økonomiske fremgang er grundlæggende udtryk for, at husholdningernes og

virksomhedernes efterspørgsel tilpasser sig de højere priser, der blandt andet er en konsekvens af

ændringer i energiforsyningen og andre udbudsforhold. En lavere efterspørgsel er en afgørende til-

pasningsmekanisme og en væsentlig forudsætning for, at inflationen kan komme ned igen. Normali-

sering af forhold på udbudssiden kan også bidrage hertil. Eksempelvis er de høje fragtrater på sø-

transport kommet ned igen efter forstyrrelser i de globale forsyningskæder under coronanedluknin-

gerne.

Boligmarkedet er allerede nu i klar tilbagegang. Således er omfanget af bolighandler faldet betydeligt

det seneste år. Omslaget skal ses i sammenhæng med markante rentestigninger samt det høje aktivi-

tetsniveau på boligmarkedet under coronapandemien.

Der er flere tegn på, at en vending på arbejdsmarkedet er i gang. Den faldende tendens i ledigheden

siden midten af 2020 er ophørt, og stigningen i ledigheden siden maj 2022 er fortsat ind i 2023. Sam-

tidig er antallet af ledige stillinger faldet fra et højt niveau. Endvidere er fremgangen i beskæftigelsen

bremset lidt op i sidste del af 2022 og ind i 2023 efter næsten et årti med stigende beskæftigelse, når

der ses bort fra perioder med udsving under coronapandemien. Den lange periode med stigende be-

skæftigelse skal blandt andet ses i sammenhæng med tilgang af udenlandsk arbejdskraft, senere til-

Danmarks Nationale Reformprogram 2023

ꞏ

Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Kapitel 2

Den økonomiske ramme

bagetrækning, og at flere indvandrere er kommet ind på arbejdsmarkedet. Det har bidraget til et ba-

lanceret opsving inden pandemien og hurtig økonomisk genopretning efter pandemien. Konjunktur-

vendingen slår imidlertid igennem nu, og i flere brancher, herunder i handel og transport samt bygge

og anlæg, har der allerede været væsentlige fald i lønmodtagerbeskæftigelsen i løbet af 2022.

Vendingen på arbejdsmarkedet sker fra en situation med meget høj beskæftigelse, og der er fortsat

forholdsvis mange ledige stillinger pr. ledig. Det kan afføde et lønpres. Hidtil har lønvæksten været

moderat i forhold til presset på arbejdsmarkedet. I de konjunkturfølsomme bygge- og anlægserhverv

var der ligefrem et lille fald i lønstigningstakten i slutningen af året. De aftalte lønstigninger i forbin-

delse med overenskomstforhandlingerne trækker i retning af tydeligt højere lønstigningstakter i 2023

og 2024, hvilket isoleret set kan lede til et yderligere prispres. I prognosen er det lagt til grund, at det

ikke fører til en selvforstærkende udvikling, hvor pris- og lønstigninger gensidigt forstærker hinanden.

2.2 Reformmålsætninger og makroøkonomisk virkning af

strukturreformer

Regeringen har i regeringsgrundlaget

Ansvar for Danmark

fra december 2022 og med planen

Vel-

færd 2.0 – et reformprogram der udvikler Danmark

udstukket en ambitiøs reformretning, som blandt

andet har til formål at styrke beskæftigelsen og tilvejebringe ny finansiering til målrettede investerin-

ger i blandt andet sundhed, trivsel, sikkerhed, tryghed, klima og vækst.

Regeringens mål er at gennemføre reformer, som skal bidrage til at øge beskæftigelsen med 45.000

fuldtidspersoner i 2030,

jf. tabel 2.1.

Med afsæt i regeringsgrundlaget og

Velfærd 2.0 – et reformpro-

gram der udvikler Danmark

vil regeringen træffe konkrete politiske beslutninger, der i 2030 øger den

strukturelle beskæftigelse med i størrelsesordenen 31.500 fuldtidspersoner, hvoraf de 4.000 fuldtids-

personer skal tilvejebringes fra en ny prioritering i erhvervsstøtten.

Danmarks Nationale Reformprogram 2023

ꞏ

Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Kapitel 2

Den økonomiske ramme

Tabel 2.1

Virkning på strukturel beskæftigelse og BNP af gennemførte og planlagte reformer

2030

Virkning på strukturel beskæftigelse, fuldtidspersoner

Gennemførte reformer (A)

Afskaffelse af en helligdag

8.500

Planlagte reformer i regeringsgrundlag (B)

Velfærd 2.0 mv.

(uddannelser, skat, tilbagetrækning, ydelser mv.)

19.000

Øvrige (C)

Måltal for erhvervsstøtte

Heraf potentiale for at øge strukturel beskæftigelse

17.500

4.000

13.500

Memo: Samlet beskæftigelsesmål i regeringsgrundlag (A+B+C)

45.000

Virkning på strukturelt BNP mia. kr., 2023-niveau

Gennemført (A)

Planlagt (B)

Virkning i alt

Virkning i alt i pct. af BNP

1,0

Inkl. udvidelse af IGU (3-part), 37-timers arbejdspligt, flyafgift mv.

Strukturel beskæftigelse er afrundet til nærmeste 500 fuldtidspersoner på delinitiativer.

Kilde: Egne beregninger.

Siden regeringen tiltrådte i december 2022, har regeringen og Folketinget gennemført initiativer, der

skønnes at bidrage til at styrke den strukturelle beskæftigelse med 8.500 fuldtidspersoner i 2030. Det

afspejler, at Folketinget fra og med 2024 har afskaffet store bededag. Det øger det normale antal ar-

bejdsdage på et år og bidrager derfor til at øge timearbejdsudbuddet. Desuden er aftale om styrket

international rekruttering (som blandt andet indeholder en sænkelse af beløbsgrænsen i beløbsord-

ningen) gjort permanent, ligesom der er foretaget enkelte øvrige justeringer i den oprindelige aftale.

Den permanente gennemførelse af den tidligere aftale om styrket international rekruttering (inkl. juste-

ringer) vil påvirke den strukturelle beskæftigelse positivt, dog er der ikke tilstrækkeligt empirisk grund-

lag til at kvantificere størrelsen.

Derudover er der planlagt konkrete tiltag i regeringsgrundlaget, som kan bidrage til at øge beskæfti-

gelsen med yderligere 19.000 fuldtidspersoner. Hertil kommer virkningen fra øvrige initiativer, som

regeringen løbende vil fremlægge.

Danmarks Nationale Reformprogram 2023

ꞏ

Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Kapitel 2

Den økonomiske ramme

Uddannelse

Regeringen har fremlagt forslag til en reform af universitetsområdet, hvor op i mod halvdelen af kandi-

datuddannelsespladserne fremover udbydes som nye kandidatuddannelser på 1¼ studieår og ved at

oprette flere erhvervskandidatuddannelser. Derudover vil regeringen foreslå, at det på videregående

uddannelser fremover alene bliver muligt at modtage SU til normeret studietid og have maksimal SU-

klipramme på 58 klip (svarende til 58 måneder). Det vurderes, at en reform af kandidatuddannelserne

isoleret set vil øge arbejdsudbuddet med knap 6.000 fuldtidspersoner i 2030, mens SU til normeret

studietid med en maksimal SU-klipramme på 58 klip (svarende til 58 måneder) isoleret set vil øge ar-

bejdsudbuddet med 5.500 fuldtidspersoner i 2030.

Skat

Regeringen planlægger at gennemføre en personskattereform, der øger lønmodtagernes rådigheds-

beløb og gør det mere attraktivt at arbejde og yde en ekstra indsats. Regeringen vil afsætte 5 mia. kr.

til personskattereformen, som blandt andet disponeres ved at hæve beskæftigelsesfradraget (inkl. det

særlige beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere), ved at sænke topskatten med 7,5 pct.-point for

indkomster (før arbejdsmarkedsbidrag) op til 750.000 kr. og samtidig forhøje topskattesatsen med 5

pct.-point for indkomster (før arbejdsmarkedsbidrag) over 2,5 mio. kr. Samlet set skønnes regerin-

gens personskattereform at øge den strukturelle beskæftigelse med 4.000 fuldtidspersoner i 2030.

Tilbagetrækning

Regeringen planlægger at sammenlægge seniorpension og retten til tidlig pension til én ny ordning

med to indgange: En rettighedsbaseret model og en visitationsmodel, der begge kan opnås op til tre

år før folkepensionsalderen med mulighed for tildeling af pension i halve år. Dertil afskaffes senior-

jobordningen. De skønnede arbejdsudbudsvirkninger på 2.500 fuldtidspersoner afspejler modsatret-

tede effekter, hvor forbedringen af tidlig pension trækker i retning af lavere arbejdsudbud, mens æn-

dringerne for dem, der fremover ikke skal på seniorpension, men i stedet bliver omfattet af den nye

indgang for tidlig pension, trækker i retning af øget arbejdsudbud. Derudover omfatter den opgjorte

virkning en positiv arbejdsudbudsvirkning af afskaffelse af seniorjobordningen. Der er tale om et fore-

løbigt skøn, som vil blive konsolideret yderligere i forbindelse med den endelige udformning af de nye

regler.

Ydelser

Skønnet for øget strukturel beskæftigelse på 1.000 fuldtidspersoner fra ydelsesændringer afspejler

bl.a. Ydelseskommissionens anbefalinger. Regeringen vil med afsæt heri foreslå ændringer i kontant-

hjælpssystemet. Regeringen vil samtidig igangsætte et arbejde om mulige løsninger på problemet

med manglende pensionsopsparing blandt borgere med løs tilknytning til arbejdsmarkedet, selvstæn-

dige m.fl.

Erhvervsstøtte

Ændringerne i erhvervsstøtten skal ske på baggrund af anbefalinger fra Ekspertudvalget for fremti-

dens erhvervsstøtte og med virkemidler, som giver bedre vilkår for erhvervslivet bredt set. Ekspert-

gruppens kommende afrapportering vil give mere viden om, hvordan de forskellige ordningerne vir-

ker.

Yderligere målsætning for strukturel beskæftigelsesløft

Regeringen vil derudover fremlægge initiativer, der skal bidrage til at øge den strukturelle beskæfti-

gelse med yderligere ca. 13.500 fuldtidspersoner i 2030. Det skal ske ved at indfri potentialer, der er

Danmarks Nationale Reformprogram 2023

ꞏ

Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Kapitel 2

Den økonomiske ramme

ved at få flere i arbejde, herunder ikke-vestlige indvandre, at flere får mulighed for at gå fra deltid til

fuldtid, og at flere får de rette kompetencer.

Regeringen vil også sikre hurtigere og mere effektiv sagsbehandling i Styrelsen for International Re-

kruttering og Integration (SIRI) og vil afsætte midler hertil på finansloven.

Regeringen har bedt Reformkommissionen om at færdiggøre sit arbejde og komme med anbefalinger

til at øge den strukturelle beskæftigelse. Kommissionen blev nedsat i efteråret 2020 under den davæ-

rende regering og udgav sine første anbefalinger –

Nye Reformveje 1 –

med fokus på videregående

uddannelser, voksen- og efteruddannelse og erhvervsliv i april 2022. Reformkommissionen vil præ-

sentere anbefalinger rettet mod unge med uforløst potentiale og voksne uden fodfæste på arbejds-

markedet i 1. halvår af 2023.

Danmarks Nationale Reformprogram 2023

ꞏ

Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

3. Reformer og investeringer

Historisk er vi i Danmark kommet langt med reformer, der har styrket Danmark. Den kurs vil regerin-

gen bygge videre på. Regeringen vil bl.a. gennemføre reformer med det mål at understøtte fremdrif-

ten i dansk økonomi, så der både sikres fortsat holdbarhed af de offentlige finanser, rum til investerin-

ger i offentlig velfærd og uddannelse, klima og miljøbeskyttelse, lettelser af skatter og afgifter for den

enkelte dansker og de danske virksomheder samt en rimelig social balance.

I dette kapitel er der gjort rede for en række udvalgte, vedtagne og planlagte reformer og investerin-

ger på en række områder. Det gælder Danmarks indsats for vækst og produktivitet, undervisning og

uddannelse, beskæftigelses- og socialområdet, sundhed, digitalisering, klima, miljø og cirkulær øko-

nomi, boligmarked, energiforsyning samt frisættelse af den offentlige sektor. Endvidere belyses status

på Danmarks nationale 2030-mål på beskæftigelses- og socialområdet, som er meldt ind til EU-Kom-

missionen i 2022.

Det bemærkes, at nedenstående delafsnit er opdelt i initiativer, der hhv. indgår som en del af regerin-

gens generelle politik og som en del af genopretningsplanen. Endvidere vil der fremgå tiltag, der er

gennemført under tidligere regeringer.

3.1 Vækst og produktivitet

Regeringen har med regeringsgrundlaget og

Velfærd 2.0. – et reformprogram der udvikler Danmark

anvist, hvordan BNP i Danmark kan øges med 1 pct. i 2030, svarende til ca. 26 mia. kr., herunder ved

at øge den strukturelle beskæftigelse med 31.500 fuldtidspersoner i 2030,

jf. afsnit 2.2.

Derudover har

regeringen sat et mål om at øge den strukturelle beskæftigelse med yderligere 13.500 fuldtidsperso-

ner blandt andet ved at indfri potentialer for at få flere i arbejde, at flere arbejder i flere timer, og at

flere får de rette kompetencer. Det vil bidrage til at øge BNP yderligere.

Regeringen vil arbejde for gode vækst- og konkurrencevilkår for erhvervslivet og fremme udenland-

ske investeringer i Danmark og samtidigt arbejde aktivt for at mindske mængden af byrder på er-

hvervslivet. Med regeringsgrundlaget har regeringen forpligtet sig til at videre- og gennemføre en

række initiativer, der alle har til formål at forbedre vilkårene for virksomhederne i Danmark,

jf. boks

3.1.

Danmarks Nationale Reformprogram 2023

ꞏ

Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Kapitel 3

Reformer og investeringer

Boks 3.1

Udvalgte planlagte initiativer uden for den danske genopretningsplan inden for vækst og

produktivitet

Planlagte initiativer

Iværksætterstrategi

Regeringen vil fremlægge en iværksætterstrategi, der styrker iværksætteri i hele Danmark og gør det lettere for dan-

skerne at investere i iværksættervirksomheder, mere attraktivt at være iværksætter uanset køn og lettere at til-

trække kapital. Der afsættes 300 mio. kr. til strategien.

Globaliseringsstrategi

Regeringen vil udarbejde en samlet globaliseringsstrategi for dansk erhvervsliv i erkendelse af eksporterhvervenes

centrale rolle for det danske samfund.

Digitalisering og Automatisk Erhvervsrapportering

Regeringen vil fortsætte de ambitiøse investeringer i digitalisering og automatisering på tværs af både den offentlige

og private sektor. Regeringen vil bl.a. fortsætte arbejdet med Automatisk Erhvervsrapportering, der skal understøtte,

at erhvervslivet og samfundet kan realisere det fulde potentiale på op mod 3 mia. kr. ved digitalisering og automati-

sering af bogførings- og regnskabsprocesser.

Etablere et nyt erhvervsstøttesystem

Regeringen vil etablere et nyt erhvervsstøttesystem, herunder gennemføre en ny prioritering i erhvervsstøtten, der

skal tilvejebringe 2 mia. kr., hvoraf 1 mia. kr. bl.a. anvendes til et fradrag for forskning og udvikling. Ændringerne

skal ske på baggrund af anbefalinger fra ”Ekspertudvalget for fremtidens erhvervsstøtte”.

Understøtte og udvikle styrkepositioner

Regeringen vil understøtte og udvikle danske styrkepositioner som fx life science, søfart og forædlede fødevarer –

samtidig med at fremme opbygningen af nye styrkepositioner som fx miljø- og velfærdsteknologi. På ryggen af et

fundament af gode, generelle rammevilkår skal det ske målrettet gennem brug af vækstplaner.

Mindske mængden af byrder på erhvervslivet

Regeringen vil have fokus på at undgå utilsigtet overimplementering af EU-regler. Derudover vil regeringen arbejde

for at sikre endnu bedre samarbejde mellem myndigheder og erhvervsliv. Målet er at udfærdige en konkret plan for

at nedbringe antallet af fejl, sikre mindre unødigt bureaukrati og bedre planlægning. En del af dette arbejde skal in-

debære, at myndigheders kontrol og tilsyn med virksomheder i højere grad målrettes de virksomheder, hvor risikoen

for omgåelse af reglerne og snyd vurderes størst. Virksomheder, der efterlever reglerne, skal i langt mindre grad

udsættes for kontrol og have vejledende kontrol. Målet er en samlet lettelse af byrderne på erhvervslivet.

Der blev desuden i regi af den danske genopretningsplan igangsat en række initiativer, der understøt-

ter den økonomiske aktivitet på såvel kort som langt sigt samt styrker den grønne omstilling,

jf. boks

3.2.

Danmarks Nationale Reformprogram 2023

ꞏ

Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Kapitel 3

Reformer og investeringer

Boks 3.2

Initiativer i den danske genopretningsplan med virkning på BNP

Energieffektiviseringer mv.

Der blev afsat 315 mio. kr. til energieffektiviseringer i offentlige bygninger, 565 mio. kr. til tilskud til grønne boligfor-

bedringer, 200 mio. kr. til tilskud til CO

-reduktioner og forundersøgelse til CCS-lager mv. Der investeres i alt 1.745

mio. kr. i perioden 2021-2025.

Grøn skattereform

Første fase af den grønne skattereform indeholder et investeringsvindue for i alt 3.905 mio. kr., hvor afskrivnings-

grundlaget blev øget med 16 pct. for investeringer i driftsmidler (maskiner, udstyr mv.) i 2020-2022 samt en forhø-

jelse af beløbsgrænsen for straksafskrivninger til 30.000 kr.

Grøn omstilling af vejtransport

Tiltagene skal bidrage til at øge incitamentet til at købe grønne biler, herunder gennem ændrede skatteregler, og

støtte grøn transport og infrastruktur. Der disponeres i alt 1.625 mio. kr. i perioden 2021-2025.

Digitalisering

Der er igangsat initiativer for i alt 665 mio. kr. i perioden 2021-2025 inden for digitalisering. Heraf udgør Digitalise-

ringsfonden på 500 mio. kr. i perioden den største andel, som skal følge op på Digitaliseringspartnerskabets anbefa-

linger gennem 10 nye initiativer. Hertil kommer en styrkelse af SMV:Digital og en bredbåndspulje.

Grøn forskning og udvikling

I genopretningsplanen blev i alt afsat 1,8 mia. kr. til grøn forskning og udvikling, herunder et fradrag på 130 pct. for

F&U-udgifter i 2020-2022 for 1,1 mia. kr. Dette gav danske virksomheder et større incitament til at investere i forsk-

ning i grønne og digitale løsninger.

Anm.: Alle tal er i 2021-priser.

Kilde: Danmarks genopretningsplan, april 2021.

BNP-effekterne af initiativerne i den danske genopretningsplan er især drevet af den grønne skattere-

form samt grøn forskning og udvikling,

jf. tabel 3.1.

Det skal ses i lyset af, at den grønne skattereform

blandt andet indeholder et investeringsvindue og straksafskrivninger, som øgede tilskyndelsen i virk-

somhederne til at foretage investeringer i 2021 og 2022. Øgede investeringer forøger produktiviteten.

Det gælder også for investeringer i forskning og udvikling, hvorfor den øgede mulighed for fradrag for

F&U-udgifter i 2022 bidrog til at øge BNP. Investeringer i virksomhedernes kapitalapparat vil også på

længere sigt bidrage til at øge BNP.

Den danske genopretningsplan indeholder endvidere offentlige investeringer i energieffektiviseringer

mv., som også ventes at styrke den langsigtede produktivitet og strukturelt BNP.

Ved offentliggørelsen af genopretningsplanen vurderede EU-Kommissionen, ved brug af QUEST-mo-

dellen, at det samlede Next Generation EU genopretningsinstruments bidrag til dansk BNP – dvs. når

der også indregnes spillover-effekter fra andre landes genopretningsplaner – vil udgøre mellem 0,4

og 0,6 pct. i 2024.

EU Commission: Quantifying Spillovers of Next Generation EU Investment, juli 2021

Danmarks Nationale Reformprogram 2023

ꞏ

Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Kapitel 3

Reformer og investeringer

Tabel 3.1

Makroøkonomiske effekter af initiativer i den danske genopretningsplan

Pct. af BNP

Kortsigtet effekt på BNP

1.1 Myndighedsindsatser på sundhedsområdet

1.2 Grøn omstilling af landbrug og miljø

1.3 Energieffektiviseringer mv.

1.4 Grøn skattereform

1.5 Grøn omstilling af vejtransport

1.6 Digitalisering

1.7 Grøn forskning og udvikling

I alt

Effekt på strukturel produktivitet

0,01

0,00

0,02

0,12

0,02

0,00

0,03

0,21

0,06

0,00

0,03

0,22

0,02

0,01

0,03

0,31

0,10

0,00

0,02

0,00

0,02

0,01

0,07

0,12

0,00

0,02

-0,07

0,01

0,00

-0,03

0,13

0,00

-0,04

0,00

0,01

0,00

-0,02

0,14

2021

2022

2023

2024

2025

3.2 Undervisning og uddannelse

Uddannelse er en grundsten i det danske samfund. Gode uddannelser er afgørende for et stærkt vel-

færdssamfund. På en række konkrete områder planlægger regeringen at styrke og fremtidssikre de

danske undervisningstilbud og uddannelser. Disse indsatsområder beskrives i de følgende afsnit.

Regeringens planlagte indsatsområder, som skal være med til at styrke kvaliteten af de danske un-

dervisningstilbud og uddannelser, fremgår af

boks 3.3.

Boks 3.3

Udvalgte gennemførte og planlagte initiativer uden for den danske genopretningsplan, der skal

styrke kvaliteten af de danske undervisningstilbud og uddannelser

Gennemførte og aftalte initiativer

Tværgående:

Med Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed fra 2022 blev der afsat 250 mio. kr. årligt til et

lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn og unge med psykisk mistrivsel og psykiske symptomer.

Grundskole:

På trods af det generelt stigende uddannelsesniveau er der for mange børn og unge, der forlader folkeskolen uden

tilstrækkelige kundskaber og færdigheder til at kunne fortsætte direkte på en ungdomsuddannelse. Der er derfor

investeret markant i folkeskolen. Bl.a. er der afsat varige midler til at ansætte flere lærere.

Ungdomsuddannelser:

Målsætningen med Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser fra 2014 er, at flere skal vælge en

erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse.

Danmarks Nationale Reformprogram 2023

ꞏ

Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Kapitel 3

Reformer og investeringer

Boks 3.3 (fortsat)

Udvalgte gennemførte og planlagte initiativer uden for den danske genopretningsplan, der skal

styrke kvaliteten af de danske undervisningstilbud og uddannelser

Der er indgået en række aftaler for at nå dette mål. Med Aftale om styrket praksisfaglighed i folkeskolen fra 2018 og

aftalen Fra folkeskole til faglært – Erhvervsuddannelser til fremtiden fra 2018 blev der sat fokus på praksisfaglighed i

folkeskolen og udskolingsforløb rettet mod overgang til erhvervsuddannelserne.

Med henblik på at understøtte etableringen af flere lærepladser til elever på erhvervsuddannelserne har tidligere

regeringer og arbejdsmarkedets parter indgået en række aftaler. Heriblandt tre større trepartsaftaler i 2020 -

Trepartsaftale om ekstraordinær hjælp til elever og lærlinge samt virksomheder (håndtering af ubalance i

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) (2020), Trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar (2020) samt

Trepartsaftale om styrket rekruttering til det offentlige arbejdsmarked (2020).

Voksen- og efteruddannelse:

Den daværende regering og arbejdsmarkedets parter indgik i 2017 Aftale om styrket og mere fleksibel voksen-,

efter- og videreuddannelse. Heri indgik en række tiltag til at styrke voksen- og efteruddannelsessystemet, herunder

styrkelse af basale færdigheder og understøttelse af arbejdsmarkedsuddannelser. Aftalen stod oprindeligt til at

udløbe ved udgangen af 2021, men er blevet forlænget t.o.m. 2023. I 2023 følges der op på initiativerne med nye

trepartsforhandlinger.

Planlagte initiativer

Tværgående:

Regeringen vil – på tværs af uddannelsesområder – samlet set investere mere i undervisning og uddannelse.

Samtidig vil regeringen arbejde for bedre sammenhænge mellem uddannelsesområder og fagligt stærkere

uddannelser.

Regeringens børne- og ungepolitik tager udgangspunkt i trivsel, myndiggørelse og livsmod. Langt de fleste børn og

unge har det godt, men der ses en stigning i antallet af børn og unge, der mistrives. Regeringen vil derfor lægge op

til en diskussion af, hvordan der skabes et stærkere fundament for børn og unge. Regeringen vil nedsætte en

kommission for det gode børne- og ungdomsliv, der skal foreslå anbefalinger til, hvordan mistrivsel og sårbarhed

kan forebygges og afhjælpes, hvordan robusthed og myndiggørelse styrkes samt se på indflydelsen fra blandt andet

sociale medier og andre større samfundstendenser.

Ca. 42.000 unge er hverken i uddannelse eller job. Regeringen vil indkalde til trepartsforhandlinger for at finde nye

løsninger, der kan hjælpe de unge ind på et nyt spor, herunder give flere unge en vej ind i arbejdsfællesskabet eller

understøtte, at de kan gennemføre en uddannelse.

Grundskolen:

Regeringen ønsker friere rammer for folkeskolen og en bedre balance mellem bogligt, kreativt og praktisk indhold i

folkeskolen. Derudover vil regeringen foreslå, at der etableres mulighed for kortere skoledage i folkeskolen gennem

konvertering af timer til understøttende undervisning. Frigjorte midler fra understøttende undervisning geninvesteres

i folkeskolen.

Regeringen mener, at folkeskolens udfordringer og mulige løsninger fortsat skal udvikles i samarbejde med de

centrale parter i folkeskolen i forummet Sammen om Skolen.

Ungdomsuddannelser:

Regeringen ønsker at styrke erhvervsuddannelserne markant og understøtte, at flere unge fremover vælger og

gennemfører en erhvervsuddannelse frem for at vælge det almene gymnasium.

Danmarks Nationale Reformprogram 2023

ꞏ

Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Kapitel 3

Reformer og investeringer

Boks 3.3 (fortsat)

Udvalgte gennemførte og planlagte initiativer uden for den danske genopretningsplan, der skal

styrke kvaliteten af de danske undervisningstilbud og uddannelser

Regeringen vil se på de økonomiske styringsmodeller på de forskellige ungdomsuddannelser med henblik på at

skabe mere lige vilkår mellem fx de almene gymnasier og erhvervsskolerne. Det skal afdækkes, om muligheden for

at samplacere en række ungdomsuddannelser kan være et element heri. Regeringen vil se på mulighederne for at

skærpe adgangen til de gymnasiale uddannelser. Regeringen ønsker endvidere at investere i, at erhvervsskolerne

har det rette udstyr og de rette lærerkompetencer samt sætte fokus på arbejdsmarkedets behov, herunder i forhold

til den grønne omstilling.

Videregående uddannelser:

Regeringen vil etablere nye fleksible uddannelsesveje på universiteterne. Det skal ske ved, at op mod halvdelen af

kandidatuddannelsespladserne fremover udbydes som nye kandidatuddannelser på 1¼ studieår med et tydeligt

arbejdsmarkedssigte og ved at oprette flere erhvervskandidatuddannelserne. Samtidig vil regeringen løfte kvaliteten

på universitetsuddannelserne med flere undervisningstimer, flere timer på mindre hold, bedre vejledning og sikre

gode efteruddannelsesmuligheder for kandidater på 1¼ studieår.

Regeringen vil også overveje en dimensionering af udvalgte videregående uddannelser, så de bedre matcher

efterspørgslen på arbejdsmarkedet samt give bedre mulighed for merit, hvis man skifter studie til en anden

videregående uddannelse.

Regeringen ønsker at øge antallet af internationale studerende inden for områder, hvor danske virksomheder

efterspørger højtuddannet arbejdskraft. Med respekt for tidligere indgåede politiske aftaler, herunder på SU-

området, foreslår regeringen derfor, at universiteterne kan oprette 1.100 engelsksprogede studiepladser hvert år i

perioden 2024-2028 og 2.500 studiepladser årligt fra 2029.

Derudover lægger regeringen op til, at der oprettes erhvervskandidatuddannelser på engelsk inden for områder,

hvor der er et potentiale for at rekruttere højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Regeringens målsætning er, at

2.500 studerende hvert år på sigt skal tage en erhvervskandidat på en engelsksproget uddannelse.

Regeringen vil yderligere foreslå, at det fremover alene skal være muligt at modtage SU til normeret studietid, og at

den maksimale SU-klipramme skal reduceres til 58 klip. Samtidig skal muligheden for SU-slutlån udvides. Det skal

desuden undersøges, om der er et behov for at indføre udvidede dispensationsmuligheder for udvalgte grupper, fx

enlige forsørgere eller studerende, der modtager SU-handicaptillæg. Regeringen vil parallelt hermed gennemføre en

analyse af hele SU-systemet med henblik på at vise veje til at fremtidssikre SU-systemet.

Voksen- og efteruddannelse:

Regeringen vil arbejde for at styrke mulighederne for opkvalificering og efteruddannelse gennem hele arbejdslivet.

Det omfatter både, at man skal kunne uddanne, omskole og opkvalificere sig gennem et helt arbejdsliv, herunder at

flere ufaglærte voksne skal opkvalificeres.

Regeringen vil undersøge muligheden for at etablere en ”uddannelseskonto”. Herudover vil regeringen nedsætte et

ekspertudvalg, der skal bidrage med viden om barrierer for uddannelse gennem hele livet.

Forskning:

Med finansloven for 2023 afsætter staten 19,8 mia. kr. i 2023 til forskning og udvikling. Dermed udgør det samlede

offentlige forskningsbudget i alt ca. 27 mia. kr. Med de politiske aftaler om fordeling af forskningsreserven for 2023

er der øremærket i alt 2,4 mia. kr. til grøn forskning. Endelig vil regeringen på de kommende finanslovsforslag

fastholde forskningsmålsætningen om, at offentlige investeringer i forskning og udvikling skal udgøre mindst 1 pct.

af BNP.

Danmarks Nationale Reformprogram 2023

ꞏ

Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Kapitel 3

Reformer og investeringer

Reformkommissionen vil i 1. halvår af 2023 præsentere anbefalinger, der bl.a. skal bidrage til at ned-

bringe antallet af unge mellem 15-24 år uden uddannelse eller job.

Det bemærkes, at der i regi af genopretningsplanen ikke er igangsat konkrete initiativer på undervis-

nings- og uddannelsesområdet.

3.3 Beskæftigelses- og socialområdet

Det danske arbejdsmarked er kendetegnet ved en høj grad af sikkerhed for arbejdstagere og fleksibi-

litet for virksomheder. Det har vist sig modstandsdygtigt i lyset af tidens kriser, og beskæftigelsen er i

øjeblikket på et højt niveau. Imidlertid er der fortsat udfordringer, som skal håndteres for at under-

støtte en robust fremtid for arbejdsmarkedet.

Derfor har regeringen fremlagt et ambitiøst regeringsgrundlag med reformer, der styrker beskæftigel-

sen og hjælper danskere i periferien af arbejdsfællesskabet ind på arbejdsmarkedet. Regeringsgrund-

lagets initiativer samt udvalgte nylige aftaler på beskæftigelsesområdet er opsummeret i

boks 3.4.

I tillæg til dette vil regeringen inddrage erfaringer fra kommissioner og ekspertudvalg. Det omfatter fx

Reformkommissionens arbejde med voksne på kanten af arbejdsmarkedet og unge med uforløst po-

tentiale. Regeringen vil også nedsætte et ekspertudvalg, der skal bidrage med viden om barrierer for

uddannelse gennem hele arbejdslivet for at styrke mulighederne for løbende opkvalificering og efter-

uddannelse.

Boks 3.4

Udvalgte gennemførte og planlagte initiativer uden for den danske genopretningsplan på

beskæftigelsesområdet

Gennemførte og aftalte initiativer

Forbedret arbejdsskadesystem

I 2022 indgik den daværende regering en aftale om at styrke og forbedre arbejdsskadesystemet, særligt med hen-

blik på at forbedre tilskadekomnes tilknytning til arbejdsmarkedet og forkorte sagsbehandlingstider for arbejdsskade-

sager.

Med aftalen bliver det mere attraktivt for tilskadekomne at tage en kompetencegivende uddannelse, hvis de ikke

længere kan varetage deres hidtidige job. I den sammenhæng indføres en ny ordning, hvor tilskadekomne under

uddannelsen har en stærk økonomisk sikkerhed med 83 pct. af deres tidligere løn. Det skal skabe bedre rammer

for, at man efter en arbejdsskade kan komme tilbage i beskæftigelse og udnytte den arbejdsevne, man stadig har.

Aftalen indeholder desuden en række initiativer, der skal forkorte sagsbehandlingstiden for arbejdsskadesagerne.

Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen

Som led i aftale om ny ret til tidlig pension (2020) er det aftalt, at nytænkningen af beskæftigelsesindsatsen samlet

set skal tilvejebringe en besparelse på 300 mio. kr. i 2022, 750 mio. kr. 2023 og en årlig besparelse på 1,1 mia. kr.

fra 2024 og frem inden for jobcentrenes samlede indsatsområde (2020-pl). Med første delaftale om nytænkning af

beskæftigelsesindsatsen (2021) indfriedes en årlig besparelse på ca. 345 mio. kr. i 2022 og ca. 370 mio. kr. årligt fra

2023. Aftalekredsen indfrier med anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (2022) den resterende

del af besparelsen fra 2023 og frem.

Danmarks Nationale Reformprogram 2023

ꞏ

Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Kapitel 3

Reformer og investeringer

Boks 3.4 (fortsat)

Udvalgte gennemførte og planlagte initiativer uden for den danske genopretningsplan på

beskæftigelsesområdet

Afskaffelse af helligdag

Regeringen har afskaffet en årlig helligdag fra 2024 for at forøge arbejdsudbuddet. Initiativet forventes at øge den

strukturelle beskæftigelse med ca. 8.500 fuldtidsbeskæftigede. Forslaget skønnes at styrke den strukturelle offent-

lige saldo med i omegnen af 3 mia. kr. og øge strukturelt BNP med ca. 9,4 mia. kr.

Styrket international rekruttering

Regeringen ønsker at lette adgangen til udenlandsk arbejdskraft, så længe ledigheden er lav. Derfor har regeringen

og aftalepartierne permanentgjort den indgåede aftale om styrket international rekruttering, hvori der etableres en

supplerende beløbsordning, der blandt andet indebærer en lavere beløbsgrænse.

Planlagte initiativer

Reform af beskæftigelsesindsatsen og nedlæggelse af jobcentrene

I regeringsgrundlaget fremgår det, at regeringen vil nytænke og reformere beskæftigelsesindsatsen, så udgifterne

hertil reduceres med 3 mia. kr. i 2030. Det skal blandt andet ske ved at nedlægge jobcentrene, sætte kommunerne

fri af statslige proceskrav og prioritere de indsatser, der hjælper ledige tættere på arbejdsmarkedet. Målet med initia-

tiverne skal være, at de ledige kommer hurtigere i arbejde.

Længere tid på arbejdsmarkedet

Regeringens reformprogram indeholder en ambition om at få flere seniorer til at blive længere på arbejdsmarkedet.

Konkret vil regeringen sammenlægge seniorpension og retten til tidlig pension til én ny ordning med to indgange: En

rettighedsbaseret model og en visitationsmodel, der begge kan opnås op til tre år før folkepensionsalderen med

mulighed for tildeling af pension i halve år og med et månedligt ydelsesniveau på ca. 15.000 kr. Som led i reformen

vil regeringen også afskaffe seniorjobordningen.

Styrket international rekruttering

Regeringen vil indføre en ny ordning med lavere beløbsgrænser for certificerede virksomheder, der er omfattet af

ordnede løn og arbejdsvilkår. Dette vil forøge muligheden for at få adgang til international arbejdskraft, men under

hensyntagen til ordnede forhold på arbejdsmarkedet.

Arbejdspligt

Regeringen har en ambition om, at endnu flere ikke-vestlige indvandrere får en tilknytning til arbejdsmarkedet. Der-

for vil regeringen bl.a. arbejde for at indføre en ny arbejdspligt for borgere i kontanthjælpssystemet med et integrati-

onsbehov, der erstatter passiv forsørgelse med en pligt om at bidrage i op til 37 timer om ugen.

Reform af kontanthjælpssystemet

Regeringen vil sikre et rimeligt sikkerhedsnet for personer med børn, som står uden job, herunder at børnene skal

have mulighed for et aktivt fritidsliv. Regeringen vil tage udgangspunkt i Ydelseskommissionens anbefalinger og

derpå foreslå ændringer i kontanthjælpssystemet.

På det sociale område har borgerne i Danmark adgang til en række sociale indsatser. Udsatte bor-

gere og borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer

har mulighed for hjælp og støtte, som skal understøtte borgernes progression og bane vejen for, at

borgerne kan mestre eget liv.

Danmarks Nationale Reformprogram 2023

ꞏ

Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Kapitel 3

Reformer og investeringer

Det er en prioritet for regeringen, at samfundet kan rumme de allermest socialt udsatte borgere, så at

de kan leve et værdigt liv. Derfor vil regeringen understøtte en bedre socialfaglig indsats for de aller-

mest socialt udsatte borgere og nytænke deres møde med offentlige institutioner og sagsbehandlere,

så det i langt højere grad sker på deres egne præmisser.

Regeringsgrundlagets initiativer samt udvalgte nylige aftaler på socialområdet er opsummeret i

boks

3.5.

Boks 3.5

Udvalgte gennemførte og planlagte initiativer uden for den danske genopretningsplan på

socialområdet

Gennemførte og aftalte initiativer

Børnene Først

Den tidligere regering, Enhedslisten, Radikale Venstre, SF, Alternativet, Venstre, Konservative, Liberal Alliance,

Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne blev i maj 2021 enige om reformen Børnene Først. Reformen skal hjælpe

udsatte børn og familier tidligere og bedre end i dag. Aftalen løfter området med 2 mia. kr. i årene 2022-2025 og

varigt fuldt indfaset med 734 mio. kr. om året.

Hjemløshed

Det er en regeringsprioritet at bekæmpe hjemløshed, blandt andet ved at udbrede Housing First-tilgangen på hjem-

løseområdet. Regeringen har fremsat et lovforslag om en markant omlægning af hjemløseindsatsen, så det bedre

kan betale sig for kommunerne at hjælpe mennesker i egen bolig, end det er tilfældet i dag. Baggrunden for lov-

forslaget er Aftalen om fonden for blandede byer. Med aftalen tilvejebringes 4.050 billige boliger, som kan bruges til

Housing First-indsats for hjemløse.

Ekspertudvalget på socialområdet

Den daværende regering og KL blev i forbindelse med Aftale om kommunernes økonomi for 2022 enige om, at ud-

giftspresset på det sociale område også fremadrettet vil forudsætte vanskelige prioriteringer i forhold til de øvrige

velfærdsområder i kommunerne. Derfor blev den daværende regering og KL enige om at nedsætte et ekspertud-

valg, som får til opgave at komme med anbefalinger til, hvordan man kan sikre en bæredygtig faglig og økonomisk

udvikling på socialområdet. Ekspertudvalget offentliggør første delrapport med anbefalinger i foråret 2023.

Planlagte initiativer

Ny tilgang til de allermest udsatte

Det er en prioritet for regeringen at lægge grundstenen til en ny politik for de allermest udsatte. En politik, hvor de

mødes med værdighed. De mest udsatte skal fremover helt ud af beskæftigelsessystemet og gives en bredt funde-

ret indsats med afsæt i den enkeltes konkrete udfordringer.

Specialeplanlægning

Regeringen vil skabe tryghed for mennesker med handicap, som har behov for et højt specialiseret tilbud, ved at

indføre specialeplanlægning på den højt specialiserede del af handicapområdet.

Forlængelse og forbedring af det sociale frikort

Regeringen ønsker at videreføre og forbedre ordningen med et socialt frikort. I forbindelse med

Aftale om udmønt-

ning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds og arbejdsmarkedsområdet 2023-2026

er der derfor afsat

midler til at videreføre ordningen i 2023 og 2024 med en forhøjet beløbsgrænse på 40.000 kr. Regeringen vil desu-

den se på, hvordan ordningen kan videreføres efter 2024.

Danmarks Nationale Reformprogram 2023

ꞏ

Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Kapitel 3

Reformer og investeringer

Boks 3.5 (fortsat)

Udvalgte gennemførte og planlagte initiativer uden for den danske genopretningsplan på

socialområdet

Implementering af Barnets Lov

Derudover vil regeringen fortsætte indsatsen for socialt udsatte familier og børn, blandt andet ved at implementere

Barnets Lov, som skal sikre bedre og tidlig hjælp for udsatte børn.

For regeringen er det en vigtig prioritet, at vi som samfund giver bedre muligheder for, at mennesker

med handicap og kapacitet til at arbejde, kan være en del af arbejdsmarkedet. Regeringen vil lave en

handlingsplan med det formål at skabe bedre muligheder for mennesker med handicap.

Endelig er det en regeringsprioritet at bekæmpe hjemløshed blandt andet ved at udbrede

Housing

First-tilgangen

på hjemløseområdet.

Det bemærkes, at den danske genopretningsplan ikke indeholder specifikke initiativer eller reformer

vedrørende beskæftigelsespolitikken. Imidlertid indeholder planen investeringer i digitalisering og den

grønne omstilling, som kan bidrage til at skabe nye arbejdspladser i Danmark. Genopretningsplanen

indeholder heller ikke initiativer inden for socialområdet.

3.3.1 Den europæiske sociale søjle og de nationale 2030-mål på social- og

beskæftigelsesområdet

Danmark fastsatte sidste år tre nationale mål inden for beskæftigelse, livslang læring og social inklu-

sion. Baggrunden er tre europæiske 2030-mål, som i 2021 blev præsenteret som en del af Kommissi-

onens handlingsplan for den europæiske sociale søjle.

Den europæiske sociale søjle

Den europæiske søjle for sociale rettigheder er en interinstitutionel erklæring, der blev underskrevet

af Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen på det sociale topmøde i Göteborg den 17. novem-

ber 2017. Søjlen består af 20 principper inden for kapitlerne I) lige muligheder og adgang til arbejds-

markedet, II) retfærdige og rimelige arbejdsvilkår og III) social beskyttelse og inklusion. Søjlen er ikke

juridisk bindende og tilfører ikke EU nye kompetencer.

Europæiske og nationale 2030-mål

Den 4. marts 2021 præsenterede Kommissionen en meddelelse om en

Handlingsplan for den euro-

pæiske søjle for sociale rettigheder,

der indeholder Kommissionens nuværende og kommende initiati-

ver på den sociale dagsorden. Handlingsplanen præsenterede også tre politiske 2030-mål for EU på

beskæftigelses- og socialområdet.

På den baggrund fastsatte den daværende regering i Danmark i 2022 tre nationale 2030-mål:



Beskæftigelsesmålet:

80 pct. af befolkningen i alderen 20-64 år skal være i beskæftigelse i 2030

(strukturelt niveau).

Danmarks Nationale Reformprogram 2023

ꞏ

Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Kapitel 3

Reformer og investeringer



Læringsaktivitetsmålet:

60 pct. af befolkningen i alderen 25-64 år skal deltage i en læringsaktivi-

tet hvert år i 2030. Der tages forbehold for, at målet kan revurderes, når der foreligger nye tal for

Danmarks nuværende niveau i 2023.

Målet for social inklusion:

Antallet af personer i husstande med lav beskæftigelsesgrad (LWI) skal

reduceres med 30.000 personer i forhold til 2019-niveauet inden 2030.



Danmarks udgangspunkt

Danmarks nuværende niveau målt på indikatorerne for de tre nationale mål er opgjort nedenfor,

jf.

tabel 3.2.

Danmarks beskæftigelsesfrekvens for de 20-64 årige lå strukturelt på 80,1 pct. i 2022.

Tabel 3.2

Oversigt over det nuværende niveau og de nationale 2030-mål

Nuværende niveau

Beskæftigesmålet (pct.)

Læringsaktivitetsmålet (pct.)

Mål for social inklusion (antal personer)

80,1

)

(2022)

50,4 (2016)

429.000

(2021)

Nationale 2030-mål

384.000

Det nationale beskæftigelsesmål opgøres strukturelt.

Personer i husstande med lav beskæftigelsesgrad (LWI), der er én af de tre underindikatorer i AROPE.

Kilde: Eurostat og Finansministeriets beregninger.

Der er betydelig usikkerhed om Danmarks udgangspunkt for læringsaktivitetsmålet. I 2016, hvor den

seneste opgørelse er fra, deltog 50,4 pct. af befolkningen i alderen 25-64 år i en læringsaktivitet. Me-

toden bag tallet i 2016 er dog ikke den samme, som den måde læringsaktivitetsmålet bliver målt på

frem mod 2030. Derfor kendes udgangspunktet først, når der kommer nye tal i 2023.

Målet for social inklusion er fastsat ud fra en underindikator til EU’s indikator for ”i risiko for fattigdom

eller social eksklusion” (AROPE). Underindikatoren måler ”personer i husstande med lav beskæftigel-

sesgrad”, og der var i 2021 429.000 personer i den gruppe. Det er 45.000 flere end målet for social

inklusion i 2030. Det bemærkes, at indikatoren er defineret ud fra beskæftigelsen fra EU SILC-målin-

gen (Levevilkårsundersøgelsen) og arbejdsmarkedstilknytning i det foregående kalenderår. De nyeste

tilgængelige tal viser derfor en svag stigning i 2021 pga. COVID-19-pandemien. Det forventes, at tal

for 2022, der vil basere sig på arbejdsmarkedstilknytning af SILC-populationen, i mindre omfang vil

være påvirket af COVID-19, og at den nuværende positive udvikling på arbejdsmarkedet vil gøre sig

fuldt gældende i målingen for 2023.

Danmarks Nationale Reformprogram 2023

ꞏ

Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Kapitel 3

Reformer og investeringer

3.4 Sundhed

Et velfungerende sundhedsvæsen er en hovedprioritet for regeringen. Regeringen har derfor fokus på

at sikre de nødvendige beslutninger og grundlæggende forandringer, der på sigt skal understøtte et

robust og bæredygtigt sundhedsvæsen.

Det danske sundhedsvæsen leverede en omfattende indsats gennem COVID-19-pandemien med

væsentlig betydning for den samlede danske håndtering af pandemien og en begrænsning af de af-

ledte sundhedsmæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser.

Men pandemien viste også behovet for at sikre et robust sundhedsvæsen. Den demografiske udvik-

ling med flere ældre og begrænsede personaleressourcer presser sundhedsvæsenet både på kort og

længere sigt. Der er gennemført og planlagt gennemført en række større tiltag på sundhedsområdet,

blandt andet med fokus på en styrket robusthed af sundhedsvæsenet, en styrkelse af psykiatrien og

den fremtidige organisering af sundhedsområdet,

jf. boks 3.6.

Boks 3.6

Udvalgte gennemførte og planlagte sundhedsrelaterede initiativer uden for den danske

genopretningsplan

Gennemførte og aftalte initiativer

Aftale om en sundhedsreform

I maj 2022 indgik et bredt politisk flertal en aftale om en sundhedsreform. Reformen har særligt fokus på at styrke

sammenhængen og nærheden i sundhedsvæsenet gennem en række skridt til at løfte kvaliteten og kapaciteten i

det nære sundhedsvæsen, herunder en national kvalitetsplan med krav til kvalitet og kompetencer for det nære

sundhedsvæsen, fremme udbredelsen af digitale løsninger i eget hjem og initiativer, der skal bidrage til flere læger

og bedre lægedækning i områder med lægemangel mv.

Robusthedskommission

Som led i indgåelsen af aftalen om sundhedsreformen i maj 2022 nedsatte den daværende regering en kommission

for robusthed i sundhedsvæsenet. Kommissionen skal komme med anbefalinger til løsninger, som kan håndtere de

grundlæggende udfordringer i sundhedsvæsenet, så der sikres robusthed i opgaveløsningen og adgang til uddannet

og kompetent personale i hele landet. Kommissionen skal afrapportere i 2023.

10-årsplan for psykiatrien

I september 2022 indgik et bredt flertal i Folketinget en politisk aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental

sundhed. Planen skal bl.a. sikre den nødvendige behandlingskapacitet i psykiatrien samt styrke området gennem et

årligt finansieringsløft på 0,5 mia. kr. Som led i indgåelsen af regeringsgrundlaget

Ansvar for Danmark

fra december

2022 ønsker regeringen at styrke området yderligere gennem prioriteringen af yderligere 3 mia. kr. til indsatser over

den samlede 10-årige periode.

Sundhedsstrukturkommission

Regeringen har nedsat en sundhedsstrukturkommission, der skal opstille og belyse modeller for den fremtidige or-

ganisering af sundhedsvæsenet. Kommissionen skal bl.a. belyse geografi, organisering og økonomisk styring, kvali-

tetsstandarder, patientrettigheder og frit valg. Sundhedsstrukturkommissionen forventes at afrapportere i foråret

2024.

Danmarks Nationale Reformprogram 2023

ꞏ

Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Kapitel 3

Reformer og investeringer

Boks 3.6 (fortsat)

Udvalgte gennemførte og planlagte sundhedsrelaterede initiativer uden for den danske

genopretningsplan

Akutplan for sygehusvæsenet

Regeringen og Danske Regioner har den 23. februar 2023 indgået en aftale om akutplanen. Med denne aftale prio-

riterer regeringen 0,2 mia. kr. i 2022, 0,8 mia. kr. i 2023 og 1 mia. kr. i 2024 til arbejdet med en akutplan for syge-

husvæsenet. Akutplanen skal bidrage til at stabilisere og styrke vores sygehuse på den korte bane, herunder ro-

bustgøre akutmodtagelserne og afvikle ventelister. Med aftalen er regeringen og Danske Regioner enige om at

igangsætte en række indsatser, der skal bidrage til at nedbringe ventetiderne og aflaste områder med kapacitets-

pres. Der er i forlængelse heraf aftalt tre målsætninger for normalisering af situationen, herunder at ventelisterne er

nedbragt inden udgangen af 2024.

Planlagte initiativer

Sundhedsfond

Regeringen har i regeringsgrundlaget

Ansvar for Danmark

fra december 2022 aftalt at fremlægge et forslag til en

sundhedsfond, der skal sikre nem og lige adgang til behandling i sundhedsvæsenet samt afhjælpe arbejdskraftsud-

fordringen gennem vedligeholdelse og modernisering af sygehuse samt øget anvendelse af teknologi og digitalise-

ring.

Nationalt prioriteringsråd

Regeringen har i regeringsgrundlaget

Ansvar for Danmark

fra december 2022 aftalt at nedsætte et tværgående nati-

onalt prioriteringsråd, der har til formål at reducere overbehandlingen i sundhedsvæsenet samt sikre øget patient-

inddragelse i behandlingsvalg, hvilket skal sikre mest muligt sundhed for pengene.

Tiltagene skal ses i sammenhæng med både de aktuelle udfordringer i sundhedsvæsenet, herunder

rekruttering af sundhedspersonale, og de strukturelle udfordringer sundhedsvæsenet står overfor,

herunder den demografiske udvikling, der betyder et stigende behandlingsbehov.

I regi af genopretningsplanen er der sikret finansiering til igangsættelsen af en række tiltag, der har til

formål både at styrke beredskabet på bagkant af COVID-19-pandemien samt sikre den fremadrettede

robusthed af sundhedsvæsenet i Danmark,

jf. boks 3.7.

Danmarks Nationale Reformprogram 2023

ꞏ

Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Kapitel 3

Reformer og investeringer

Boks 3.7

Initiativer i den danske genopretningsplan med fokus på sundhed



102 mio. kr. til klinisk studie af COVID-vacciners effekt: Forskningsprojektet er igangsat og inkluderer 6.950 del-

tagere og undersøger løbende vaccinernes effekt og evt. bivirkninger.

52 mio. kr. til lægemiddellagre i 2021: Der er opbygget et lager af kritiske lægemidler for sekundærsektoren,

som har bidraget til at forhindre eller reducere mulige mangelsituationer på kritiske lægemidler.

Styrket lægemiddelberedskab for 76 mio. kr.: Lægemiddelberedskabet er generelt blevet styrket blandt andet

ved et styrket system til indsigt i apotekeres og grossisters lagerbeholdning, udarbejdelse af liste over kritiske

lægemidler i situationer, hvor lægemiddelberedskabet er aktiveret, og styrket bivirkningsovervågning blandt an-

det ved udvikling af et IT-system, som almen praksis kan anvende til indberetning af bivirkninger.

Styrket digitalisering i sundhedssektoren for 14 mio. kr.: Der er afsluttet et initiativ vedr. telemedicinsk behand-

lingstilbud til patienter med COVID-19-udløst helbredsangst.

Kontakt Læge-app’en

er blevet udbredt til flere plat-

forme og kommuner. Praktiserende læger kan nu udsende PRO-spørgeskemaer (Patient Rapporteret Oplysnin-

ger) for pneumokok-vaccination og graviditetsområdet samt andre beskeder til patienter gennem

Min Læge-

app’en.



3.5 Digitalisering

Danmark har længe været et digitalt foregangsland, hvor digitalisering skaber værdi for borgere, virk-

somheder, vores personale i den offentlige sektor og for landet som helhed.

For at fastholde denne position arbejdes der hele tiden ambitiøst med den digitale dagsorden i Dan-

mark, og digitale redskaber udvikles og bringes i spil på tværs af både den offentlige og private sek-

tor. Men når samfundet udvikler sig, og offentlige og private services bliver mere digitale, skal det

også understøttes, at alle kan være med, uanset hvilke digitale kompetencer man besidder.

Der er i Danmark gennemført tiltag for at styrke den digitale dagsorden,

jf. boks 3.8.

Danmarks Nationale Reformprogram 2023

ꞏ

Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Kapitel 3

Reformer og investeringer

Boks 3.8

Udvalgte gennemførte digitale initiativer uden for den danske genopretningsplan

Gennemførte og aftalte initiativer

Danmarks Digitaliseringsstrategi – sammen om den digitale udvikling

I maj 2022 lancerede den daværende regering en samlet digitaliseringsstrategi for Danmark med 61 initiativer, der

sætter retningen for den digitale udvikling af Danmark som digitalt foregangsland og adresserer de udfordringer, der

også kan følge med digitaliseringen.

Den fællesoffentlig digitaliseringsstrategi – Digitalisering, der løfter samfundet

Den daværende regering lancerede i juni 2022 en ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategi for Danmark 2022-2025,

der skal gøre digitalisering til en central del af svaret på de store samfundsudfordringer, som Danmark står over for

og samtidig tage hånd om de borgere, der finder digitaliseringen udfordrende. Den fællesoffentlige digitaliserings-

strategi sikrer, at der bygges videre på det stærke digitale fundament, der er skabt gennem de sidste 20 års digitale

investeringer.

Nedsættelse af digitaliseringsråd til at rådgive regeringen om digitalisering

Med lancering af den tidligere regerings digitaliseringsstrategi besluttede den tidligere regering at nedsætte et digita-

liseringsråd bestående af topledere og eksperter på det digitale område, der skal rådgive regeringer på om digitali-

seringens potentialer og udfordringer og følge arbejdet med digitaliseringsstrategien.

10-årsplan for ny teknologi og automatisering i den offentlige sektor

Nye teknologiske løsninger og automatisering skal bidrage til at afhjælpe manglen på arbejdskraft ved at frigøre tid

og hænder i den offentlige sektor. Den tidligere regering har i samarbejde med KL og Danske Regioner igangsat et

langsigtet, målrettet arbejde for udbredelse af ny teknologi i den offentlige sektor, der skal frigøre 10.000 årsværk

over 10 år.

Det videre arbejde med digitalisering blev i december 2022 samlet i et nyoprettet ministerium for Digi-

talisering og Ligestilling, der har ansvaret for den videre strategiske retning for digitalisering i det of-

fentlige og i erhvervslivet.

Den daværende regering præsenterede i maj 2022 en ny samlet digitaliseringsstrategi for Danmark,

der fulgte op på Digitaliseringspartnerskabets anbefalinger og præsenterede 61 konkrete initiativer på

tværs af en række områder. Som led i det videre arbejde med digitalisering blev der med digitalise-

ringsstrategien nedsat et digitaliseringsråd bestående af 11 medlemmer, der hver især bidrager med

relevante perspektiver på den digitale udvikling og dens påvirkning af samfundet. Digitaliseringsrådet

har til opgave at følge implementeringen af digitaliseringsstrategien og rådgive regeringen om nye

tendenser og den digitale udvikling.

Herudover indgik den daværende regering i juni 2022 en aftale med stat, kommuner og regioner om

en ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, der sætter den videre retning for den offentlige digitale

service.

Derudover igangsatte den daværende regering i juni 2022 en 10-årsplan for ny teknologi og automati-

sering i den offentlige sektor i et samarbejde mellem stat, kommuner og regioner. 10-årsplanen skal

bidrage til at afhjælpe manglen på arbejdskraft i den offentlige sektor og har som ambition at frigøre

ressourcer svarende til 10.000 årsværk over 10 år til bl.a. den borgernære velfærd.

Danmarks Nationale Reformprogram 2023

ꞏ

Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Kapitel 3

Reformer og investeringer

Der blev i regi af genopretningsplanen igangsat en række digitale initiativer, herunder en Digitalise-

ringsfond, der understøtter den offentlige og erhvervsrettede digitale udvikling,

jf. boks 3.9.

Boks 3.9

Initiativer i den danske genopretningsplan inden for digitalisering

Digitaliseringsfond på 500 mio. kr. i perioden 2022-2025

Med Digitaliseringsfonden blev der afsat 125 mio. kr. årligt i perioden fra 2022 til 2025 til at understøtte digitaliserin-

gen af Danmark i en såkaldt Digitaliseringsfond, som har til formål at følge op på Digitaliseringspartnerskabets an-

befalinger. Digitaliseringsfonden, der blev udmøntet på finansloven for 2022, indeholder initiativer med fokus på at

understøtte et grønnere og mere digitalt erhvervsliv, øget brug af offentlige data, grønne løsninger og ny teknologi i

den offentlige sektor samt et juridisk og etisk fundament i en digital virkelighed. Initiativerne under Digitaliseringsfon-

den omfatter i alt 10 initiativer og dækker både digitalisering i det offentlige, digitalisering i virksomheder, grønne

digitale initiativer og initiativer med fokus på dataetik og lovgivning.

Styrkelse af SMV:Digital

SMV’er investerer ikke i samme grad som større virksomheder i digitalisering, hvilket risikerer at stille dem dårligere

i konkurrencen med fx større virksomheder. Med SMV:Digital ydes der hjælp til digital omstilling af virksomheder

blandt andet ved tilskud til indkøb af privat rådgivning, kompetenceforløb, sparring og netværk samt vejledning om

regulering og konkurrencevilkår, som skal bidrage til at integrere digitalisering, automatisering og e-handel i

SMV’erne i Danmark. Med finansloven for 2022 blev der afsat knap 120 mio. kr. til SMV:Digital i perioden 2022-

2025. Endvidere er der blevet afsat knap 65 mio. kr. til SMV:Digital i 2021 i regi af genopretningsplanen, som blev

udmøntet på finansloven for 2021 og sommer- og erhvervspakken af juni 2021. I alt ventes 550 SMV’er at få del i de

65 mio. kr.

Videreførelse af bredbåndspulje

Bredbåndspuljen sikrer, at flere husstande og virksomheder får adgang til bredbånd med høj hastighed (100/30

Mbit/s). I dag har omkring 4 pct. af alle adresser i Danmark, svarende til 97.000 husstande og virksomheder, ikke

adgang hertil. Der blev med genopretningsplanen afsat 100 mio. kr. til at videreføre puljen i 2021. Det har betydet,

at ca. 3.500 husstande og virksomheder sikres adgang til højhastighedsbredbånd i områder, hvor markedet ikke

leverer af sig selv.

3.6 Klima, miljø og cirkulær økonomi

Et bredt flertal i Folketinget har i klimaloven fastlagt, at Danmark skal være et foregangsland i den in-

ternationale klimaindsats, og at klimaindsatsen skal tilrettelægges derefter. Den danske regering sig-

ter efter, at Danmark skal være et grønt foregangsland, der sætter og indfrier ambitiøse klimamål og

klima- og miljøindsatser, og på den måde inspirerer andre lande til at følge med. Samtidig vil regerin-

gen arbejde for, at Danmark – og Europa – bliver uafhængig af russisk gas.

Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget et bindende mål om at reducere de samlede danske CO

udledninger med 70 pct. frem mod 2030 sammenlignet med udledningerne i 1990. Samtidig er der

aftalt et sektormål for landbruget, som står for en betydelig del af de samlede danske udledninger.

Regeringen vil dertil indfri målet om 50-54 pct. reduktion i 2025 i forhold til 1990.

I regeringsgrundlaget

Ansvar for Danmark

fra december 2022 har regeringen hævet ambitionerne og

vil fremrykke målet om klimaneutralitet til 2045 samt sætte et nyt mål om 110 pct. reduktion i 2050 i

Danmarks Nationale Reformprogram 2023

ꞏ

Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Kapitel 3

Reformer og investeringer

forhold til 1990. Regeringen vil samtidig foreslå et ambitiøst reduktionsmål for 2035 samt vurdere, om

reduktionsmålet i 2030 skal opjusteres. Derudover vil regeringen nedbringe klimaaftrykket på de of-

fentlige indkøb, herunder også indkøb af transport og opførelse af offentlige bygninger samt under-

søge konsekvenserne af at opsætte et mål for CO

e-aftrykket for det danske forbrug.

Regeringen vil desuden bl.a. indføre en samlet lov om natur og biodiversitet med mål og virkemidler

for et grønnere Danmark. Målet er at bidrage til EU's biodiversitetsstrategi for 2030, som har som

mål, at 30 pct. af EU's areal til lands og til havs skal være beskyttet natur, hvoraf 10 pct. skal være

strengt beskyttet natur. Regeringen vil derudover tage initiativ til en akut plan for de boringsnære be-

skyttelsesområder (BNBO) og gennemføre en kortlægning af de 640.000 ha, der i dag er udpeget

som indsatsområder for drikkevandsbeskyttelsen. Der skal også gennemføres en plasthandlingsplan

med henblik på at nedbringe mængden af plastik i naturen. Regeringen vil se på kravene til rensning

af spildevandet, så spredning af miljøskadelige stoffer – herunder PFOS/PFAS – minimeres, og gøre

det lettere for vandselskaberne at etablere biogas-, pyrolyse- og kalkrensningsløsninger samt andre

grønne løsninger. Regeringen vil tage initiativ til en råstofplan, som understøtter en bæredygtig udvin-

ding af sand og grus samt mere genanvendelse af byggematerialer. Det skal sikres, at vi har tilstræk-

kelige råstoffer til energiøerne og byggeriet – uden at vi sætter naturen og havnaturen over styr. Sam-

tidig vil regeringen have fokus på at implementere bl.a. affaldssortering i 10 fraktioner som aftalt i

Kli-

maplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi

fra 2020 samt udvidet producentansvar for em-

ballage og engangsplastprodukter.

Et bredt flertal i Folketinget indgik i løbet af 2022 en række grønne aftaler, der vil bidrage til at redu-

cere drivhusgasudledningerne med 5,1 mio. ton i 2030,

jf. boks 3.10.

Med

Klimastatus- og fremskriv-

ning 2023

skønnes det, at der mangler ca. 5,4 mio. tons CO

e-reduktioner for at nå 70 pct.-målet. I

2021 indgik et bredt flertal i Folketinget

aftale om en grøn omstilling af dansk landbrug,

der skal sikre

drivhusgasreduktioner og en reduktion i udledningen af kvælstof til vandmiljøet. Derudover blev der

fastsat et bindende reduktionsmål for land- og skovbrugssektoren på 55-65 pct. i 2030 i forhold til ud-

ledningerne i 1990.

Boks 3.10

Udvalgte gennemførte og planlagte initiativer uden for den danske genopretningsplan, der vil

bidrage til at reducere drivhusgasudledningen

Gennemførte og aftalte initiativer

Aftale om grøn skattereform for industri mv.:

Aftalen blev indgået i forlængelse af Ekspertgruppen for grøn skat-

tereforms første delrapport om anbefalinger om regulering af drivhusgasser med udgangspunkt i en højere og mere

ensartet CO

e-afgift. Med aftale om grøn skattereform for industri mv. er det bl.a. aftalt at indføre en mere ensartet

-afgift for drivhusgasudledninger fra industrien, yderligere investeringer i CCS samt øvrige kompenserende til-

tag. Med aftalen skønnes Danmarks udledning af CO

e at blive reduceret med yderligere 4,3 mio. ton frem mod

2030. I ekspertgruppens endelige rapport vil bl.a. landbrugets ikke-energirelaterede udledninger af metan og latter-

gas blive behandlet. Regeringen vil fremlægge et forslag til klimaafgift på landbruget, når Ekspertgruppen har frem-

lagt deres konklusioner.

Danmarks Nationale Reformprogram 2023

ꞏ

Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Kapitel 3

Reformer og investeringer

Boks 3.10 (fortsat)

Udvalgte gennemførte og planlagte initiativer uden for den danske genopretningsplan, der vil

bidrage til at reducere drivhusgasudledningen

Aftale om kilometerbaseret vejafgift for lastbiler:

Det er aftalt at indføre en ny kilometerbaseret og CO

-differenti-

eret vejafgift for lastbiler fra 2025, som skal erstatte den eksisterende periodebaserede vejbenyttelsesafgift for last-

biler (Eurovignetten). Derudover omfatter aftalen, at der gennemføres en ændring i de nationale regler om vægt og

dimensionering af lastbiler i vejgodstransporten. Det indebærer effektivisering af vejgodstransporten og bidrager

med CO

-reduktioner og mindsker samtidig vejafgiftens erhvervsøkonomiske omkostninger.

Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022:

Det er aftalt at sikre rammevilkår, der kan muliggøre en firedobling af

produktionen fra VE på land mod 2030. Der skal endvidere udbydes mindst 4 GW havvind til realisering inden ud-

gangen af 2030 under den forudsætning, at havvinden ikke belaster statens finanser negativt over projektperioden,

og at der i relevant omfang er plads i elnettet. Det er endvidere aftalt, at der igangsættes et servicetjek og analyse-

arbejde for at fjerne barrierer i lovgivningen samt skabe smidigere sagsbehandling og forkorte godkendelses- og

tilladelsesprocesser i forbindelse med havvindmølleparker. Der er aftalt en ambition om, at der ikke skal anvendes

gas til opvarmning i husstande i 2035, samt at Danmark senest i 2030 vil være 100 pct. forsynet med grøn gas bl.a.

ved at sætte fart på udrulningen af fjernvarme.

Aftale om udvidet producentansvar for emballage og engangsplastprodukter:

Der er indgået aftale om ud-

møntning af udvidet producentansvar for emballage og engangsplastprodukter. Aftalen bidrager til en CO

-reduktion

på 0,12 mio. tons i 2030 og er med til at sikre opnåelse af den forventede CO

-reduktion på i alt 0,7 mio. tons i

2030, som blev besluttet med Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi fra 2020.

Opfølgning på Aftale om Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi:

Med aftalen styrkes af-

faldstilsynet og kontrollen med eksport og import af affald. Samtidig er der sat en ambitiøs frist for kommunernes

husstandsnære og særskilte indsamling af tekstilaffald. Aftalen er en opfølgning på

Klimaplan for en grøn affalds-

sektor og cirkulær økonomi

og er med til at sikre opnåelse af den forventede CO

-reduktion på i alt 0,7 mio. tons i

2030.

Etablering af en national energi krisestab (NEKST):

Regeringen har nedsat en national energikrisestab (NEKST)

efter inspiration fra den nationale operative stab (NOST). NEKST skal sikre hurtigere handling på akutte grønne ud-

fordringer som bl.a. fjernvarmeudrulning og identificere barrierer for de aftalte ambitioner for skalering af sol og vind

på land samt havvind og anbefale regeringen eventuelle tiltag, der kan accelerere udbygningen. NEKST skal ligele-

des understøtte udbygning af elnettet de steder, hvor der allerede i dag er udfordringer med kapaciteten og bidrage

til, at udbygningen er på forkant med elforbruget og produktionen af strøm fra vedvarende energi.

Planlagte initiativer

Skovplan:

Regeringen vil fremlægge en ambitiøs skovplan med et mål om etablering af 250.000 hektar ny skov i

Danmark. Etablering af ny skov bidrager væsentligt til at nå klimaneutralitet og på sigt nettonegative emissioner.

Skovplanen skal sikre størst mulig synergi og afvejning mellem de mange formål med ny skov.

Grøn indenrigsrute i 2025:

Regeringen vil gøre det muligt at etablere en grøn indenrigsrute i 2025 og senest i

2030 en fuld grøn indenrigsflyvning finansieret af en passagerafgift.

Danmarks Nationale Reformprogram 2023

ꞏ

Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Kapitel 3

Reformer og investeringer

Der er hertil gennemført en række tiltag for at styrke den grønne omstilling,

jf. boks 3.11.

Boks 3.11

Udvalgte gennemførte og planlagte initiativer uden for den danske genopretningsplan inden for

klima, miljø og cirkulær økonomi

Gennemførte og aftalte initiativer

Aftale om Etablering af en grøn fond:

Der er reserveret 1,5 mia. kr. i 2024 og 3,25 mia. kr. årligt fra 2025 til 2040 i

det finanspolitiske råderum til etablering af et nyt grøn råderum. Der reserveres således 53,5 mia. kr. (2022-pl) til

den grønne omstilling mod 2040. Heraf afsættes i alt 10,6 mia. kr. frem mod 2040 til aftale om grøn skattereform jf.

boks 3.10. Det grønne råderum skal prioriteres til større og længerevarende investeringer i klima, grøn energi og

miljø.

Aftale om udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer (Power-to-X strategi):

Med PtX-aftalen tages

de første skridt til etablering af rammevilkår, som kan fremme udviklingen af et PtX-marked i Danmark. Med aftalen

skal Danmark sigte mod at opbygge en elektrolysekapacitet på 4-6 GW frem mod 2030. Udbygningen med PtX skal

så vidt muligt ske på markedsvilkår og under hensynstagen til danskernes forsyningssikkerhed. PtX-aftalen består

bl.a. også af en tilskudsordning på 1,25 mia. kr. i form af et statsligt udbud til brintproduktion. Derudover fremgår det

også af PtX-aftalen, at der skal skabes de nødvendige rammer for, at det i Danmark bliver muligt at etablere en

brintinfrastruktur til transport af brint i rør og til lagring i undergrunden. Endvidere fremgår det, at der afsættes 344

mio. kr. fra REACT-EU midler under EU's strukturfonde og EU’s Fond for Retfærdig Omstilling til etablering af en ny

investeringsstøtteordning for at accelerere modning og opskalering af innovative grønne teknologier med fokus på

især PtX og brint.

Tillægsaftale om Energiø Bornholm 2022:

Et bredt flertal i Folketinget besluttede i 2022 at udvide Energiø

Bornholm fra de forudsatte 2 GW til 3 GW med forventet realisering i 2030 med fortsat betingelse om, at projektet er

rentabelt. I aftalen noterer aftalekredsen sig beslutningen om etablering af udlandsforbindelse mellem Danmark og

Tyskland af 26. juli 2022. Udbudsvilkårene for havvinden tilknyttet Energiø Bornholm fastlægges forventeligt i 2023.

Udbudsforberedende aftale for Energiø Nordsøen 2022:

Aftalen specificerer rammerne for forberedelsen af

udbuddet af Energiø Nordsøen, herunder bl.a. vedrørende teknisk koncept, selskabsform samt krav til privat

medejer og til anlægget af energiøen. Det fremgår videre, at aftalekredsen vil tage endelig beslutning om

fortsættelse af projektet på baggrund af bl.a. endelig overvæltningsmodel af Energinets nettoomkostninger og

opdaterede rentabilitetsberegninger i lyset af betingelsen om, at projektet skal være rentabelt.

Aftale om Sprøjtemiddelstrategi 2022-2026:

Med aftalen afsættes i alt 368,4 mio. kr. i perioden 2022-2026 med

henblik på at reducere sprøjtemiddelbelastningen i Danmark. Indsatserne i strategien skal styrke beskyttelsen af

vandmiljøet, grundvandet og biodiversiteten samt danskernes sundhed og fødevaresikkerhed.

Aftaler om Kemi- og Biocidindats:

Med aftalerne afsættes i alt 304,1 mio. kr. i perioden 2022-2025 til at løfte

danske mærkesager i forhandlinger om EU’s fremtidige kemikalieregulering, sikre kontrol af kemikalier, øge viden

om og regulering af hormonforstyrrende og allergifremkaldende stoffer. Der sættes samtidig penge af til at klæde

forbrugerne bedre på, så de kan undgå at lægge produkter med farlig kemi i indkøbskurven. Med biocidaftalen

indføres bl.a. en autorisationsordning for insektbekæmpere.

Aftale om IPCEI-brintprojekter:

Med aftalen afsættes 850 mio. kr. til dansk deltagelse i et storskala europæisk

projekt, Important Project of Common European Interest (IPCEI) om brint. Der blev udvalgt to projekter, der skal

understøtte PtX-udviklingen i Danmark.

Danmarks Nationale Reformprogram 2023

ꞏ

Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Kapitel 3

Reformer og investeringer

Boks 3.11 (fortsat)

Udvalgte gennemførte og planlagte initiativer uden for den danske genopretningsplan inden for

klima, miljø og cirkulær økonomi

Planlagte initiativer:

Ny lov om natur og biodiversitet:

Regeringen vil indføre en samlet lov om natur og biodiversitet med mål og

virkemidler for et grønnere Danmark. Målet er at bidrage til EU's biodiversitetsstrategi for 2030, som har som mål, at

30 pct. af EU's areal til lands og til havs skal være beskyttet natur, hvoraf 10 pct. skal være strengt beskyttet natur.

Målsætningerne skal udarbejdes under hensyntagen til den samlede arealanvendelse i Danmark, herunder

sameksistens med landbrug og udbygning med vedvarende energi.

Ny plasthandlingsplan:

Regeringen vil gennemføre en plasthandlingsplan med det mål at få nedbragt plastik i den

danske natur.

Ny national handlingsplan for PFAS:

Regeringen lancerer i 2023 en ny national handlingsplan for PFAS, som

sikrer en fremadrettet overvågning og kontrol, og som skal give bud på prioriterede handlinger i Danmark, EU og

internationalt.

Havplan:

Regeringen vil fremlægge en ny opdateret havplan med en ambition om 10 pct. strengt beskyttet og 20

pct. beskyttet hav. Havplanen vil være økosystembaseret, basere sig på havstrategien og bl.a. indeholde en

nærmere definition af de 20 pct. beskyttet hav, hvor regeringen forudsætter, at der er sameksistens mellem havvind,

fiskeri og de nødvendige hensyn til natur og biodiversitet.

Fonden for Retfærdig Omstilling:

Fonden er målrettet de landsdele, som er mest negativt påvirkede af

omstillingsprocessen frem mod en klimaneutal økonomi i 2050. Fonden er målrettet Nordjylland og Sydjylland og

stiller ca. 636 mio. kr. til rådighed, der som følge af politiske aftaler bl.a. understøtter teknologi- og

forretningsudvikling inden for Power-to-X, bedre vilkår for grøn omstilling i SMV’er, udvikling af brun bioraffinering

såsom pyrolyse, udvikling af lokale værdikæder for CO

-fangst, -anvendelse og -lagring.

Udviklingen af lokale erhvervsfyrtårne:

Der er afsat 1 mia. kr. fra EU’s Fond for Retfærdig Omstilling og EU’s

strukturfonde til at udvikle 8 lokale erhvervsfyrtårne, der skal understøtte udviklingen af eksisterende og nye

styrkepositioner, herunder på det grønne område (Power-to-X, vandteknologi, biosolutions, bæredygtigt byggeri og

-fangst). Der er igangsat en række aktiviteter lokalt for at udvikle erhvervsfyrtårnene, herunder en række test- og

demonstrationsprojekter inden for grønne teknologier samt tiltag til at understøtte udrulning af den grønne

infrastruktur. Erhvervsfyrtårnene videreudvikles i partnerskaber mellem bl.a. staten og lokale aktører, som skal

understøtte den langsigtede udvikling af lokale erhvervsfyrtårne.

Danmarks Nationale Reformprogram 2023

ꞏ

Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Kapitel 3

Reformer og investeringer

Vejen mod indfrielsen af 70 pct.-målet har i høj grad været understøttet af initiativerne i den danske

genopretningsplan,

jf. boks 3.12.

Boks 3.12

Initiativer i den danske genopretningsplan inden for klima, miljø og cirkulær økonomi

Grøn skattereform:

På skatteområdet er der i december 2020 indgået en bred politisk aftale om en grøn skattere-

form i flere faser:



Første fase af aftale om grøn skattereform

skønnes at medføre en reduktion af Danmarks CO

-udledninger

med 0,5 mio. ton frem mod 2025 som følge af en forhøjelse af energiafgiften på fossile brændsler for erhverv,

der indfases fra 2023 til 2025. For mineralogiske processer samt landbrug og gartneri indfases afgiftsforhøjelsen

først i 2025, da disse brancher er energiintensive og særligt konkurrenceudsatte. I aftalen indgår også tiltag, der

har til formål at give danske virksomheder incitament til at forske, investere og udvikle deres produktion i en

mere bæredygtig retning. Det omfatter indførsel af et grønt investeringsvindue til og med 2022 samt forlængelse

frem til og med 2022 af lempelsen af fradraget for forskning og udvikling på 130 pct. (fra 110 pct.).



Grøn omstilling af landbruget:

Genopretningsplanen indeholder en række initiativer inden for landsbrugs- og

miljøområdet, hvor der i alt investeres over 1,3 mia. kr. fra genopretningsplanen og samlet estimeres initiativerne

at nedbringe udledningerne med 0,1 mio. tons CO

. Her udgør tiltaget om at udtage kulstofrig jord fra landbruget

den største andel på 660 mio. kr.



Energieffektiviseringer, lagring mv.:

Der er bl.a. afsat 315 mio. kr. til energieffektiviseringer i offentlige bygnin-

ger (primært kommunale og regionale), 565 mio. kr. til tilskud til grønne boligforbedringer, 200 mio. kr. til udvik-

lings- og demonstrationsprojekter for CO

-lagring i Nordsøen. Der investeres i alt 1.745 mio. kr. i initiativerne,

som bidrager til at reducere Danmarks drivhusgasudledninger med 0,1 mio. tons i 2030.

3.7 Boligmarked

Danske husholdningers bruttogæld er høj sammenlignet med andre europæiske lande. Når man ta-

ger højde for husholdningernes aktiver, har danske husholdninger dog en høj nettoformue.

Der er i perioden efter finanskrisen gennemført en række regulatoriske tiltag, der skal styrke boligejer-

nes finansielle robusthed, såkaldte makroprudentielle tiltag. Bl.a. er der indført et udbetalingskrav på

5 pct. ved boligkøb og begrænsninger på boligejeres adgang til afdragsfrie og/eller variabelt forren-

tede boliglån baseret på gældsfaktor og belåningsgrad. Begrænsningerne er mere restriktive for bo-

liglån i København og Århus. Herudover er der indført en række tiltag for at styrke kreditinstitutternes

robusthed mv., herunder tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter og øgede kapital- og likviditetskrav.

Gældsætningen for husholdninger som procent af BNP ligger aktuelt markant under niveauet op til

finanskrisen, og kreditvæksten er på intet tidspunkt siden finanskrisen, og heller ikke de seneste år,

nået op i alarmerende vækstrater, hvilket begrænser opbygningen af risici.

Danmarks Nationale Reformprogram 2023

ꞏ

Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Kapitel 3

Reformer og investeringer

Det nye boligskattesystem, der sikrer sammenhæng mellem ejendomsværdi og boligskat træder i

kraft med virkning fra 1. januar 2024. Ingen boligejere vil opleve stigende boligskatter ved overgang til

nyt system.

Boks 3.13

Udvalgte gennemførte og planlagte initiativer vedrørende boligmarkedet uden for den danske

genopretningsplan

Gennemførte og aftalte initiativer

Makroprudentielle tiltag på boligmarkedet

Der er gennemført en række regulatoriske tiltag, der skal styrke boligejernes finansielle robusthed, såkaldte makro-

prudentielle tiltag, herunder bekendtgørelse om god skik for boligkredit fra 2013 med introduktionen af udbetalings-

kravet på 5 pct. ved boligkøb i 2015, Vækstvejledningen fra 2016 samt introduktionen af en gældsfaktorgrænse, der

afgør, hvilke låntyper låntagere kan vælge imellem i bekendtgørelse om god skik for boligkredit i 2018.

Planlagte initiativer

Boligskattesystem

Et nyt boligskattesystem træder i kraft med virkning fra 1. januar 2024. Med det nye boligskattesystem vil ejendoms-

skatterne følge udviklingen i ejendomsværdien. Falder boligpriserne, reduceres ejendomsskatterne tilsvarende. Ved

overgangen til det nye system i 2024 vil ingen nuværende boligejere blive beskattet højere end ved det nuværende

system. Med det nye boligskattesystem overgår den midlertidige indefrysningsordning til at blive permanent,

således at det fortsat vil være muligt at indefryse stigninger i ejendomsskatterne fra 2024. Indefrosne ejendoms-

skatter skal senest betales, når boligen sælges.

I de senere år har høje priser på ejerboliger og lange ventetider på almene lejeboliger i de store by-

områder understreget behovet for at øge udbuddet af billige (betalbare) boliger. Den tidligere regering

indgik en politisk aftale med en række nye initiativer, der sigter mod et øget nybyggeri af først og

fremmest billige almene boliger.

Danmarks Nationale Reformprogram 2023

ꞏ

Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Kapitel 3

Reformer og investeringer

Boks 3.14

Udvalgte gennemførte og planlagte initiativer vedrørende nybyggeri af boliger uden for den danske

genopretningsplan

Gennemførte og aftalte initiativer

Aftale om fonden for blandede byer – flere billige boliger og en vej ud af hjemløshed

Med aftalen fra 26. november 2021 afsættes der 5 mia. kr. til en række nye initiativer frem til 2031, som mærkbart vil

forøge byggeriet af billige boliger. Initiativerne sigter primært mod flere almene boliger i hovedstadsområdet, hvor

billige boliger kan være knappe. Lovgivningen, der implementerer de forskellige initiativer, trådte i kraft den 1. juli

2022. Blandt initiativerne kan nævnes:



Grundkøbslån til nye almene boligbyggerier (1.778 mio. kr.)

Omdannelse af private lejeboliger og erhvervsbyggeri til almene boliger (1.545 mio. kr.)

Støtte til etablering af særligt billige almene boliger (900 mio. kr.)

Støtte til fortætning med nye almene boliger (422 mio. kr.)

Fonden vil få tilført yderligere 5 mia. kr. i perioden 2021-2035, som endnu ikke er allokeret til konkrete initiativer.

Planlagte initiativer

Et samlet boligpolitisk udspil

Regeringen ønsker et blandet boligmarked, hvor flere kan eje deres egen bolig, og hvor der er et blandet udbud af

ejerboliger, almene boliger, andelsboliger og privat udlejning. Regeringen vil fremlægge et samlet boligpolitisk

udspil.

3.8 Energiforsyning

En stabil og velfungerende energiforsyning er central for vigtige samfundsfunktioner og for Danmarks

velstand. Hvis energiforsyningen er knap, kan det have en væsentlig indvirkning på danskernes hver-

dag samt vækst og produktivitet. Mere specifikt kan det indebære usikkerhed for husholdningerne,

om der er strøm i kontakten og mulighed for at varme hjemmet op. For virksomhederne er det afgø-

rende, om de har tilstrækkeligt med energi til at kunne producere. Samtidig har krigen i Ukraine og

den afledte usikkerhed om energiforsyningen understreget behovet for en fortsat grøn omstilling og

uafhængighed af fossile brændsler, herunder russisk gas.

Grundlæggende er Danmarks energiforsyningssituation for nuværende stabil for så vidt angår gas, el,

olie og træpiller. Trods den nuværende stabile situation kan forsyningen blive udfordret til næste fy-

ringssæson (2023/24), grundet en række risikofaktorer, som fx et total stop for russisk gas til EU, øget

global efterspørgsel, hvis gasforbruget stiger pga. kolde vejrforhold som fx udefrakommende hændel-

ser, vejrforhold, markedsindgreb mv., som Danmark ikke er herre over. Den stabile situation skyldes

bl.a., at de danske forbrugere har reduceret deres energiforbrug betydeligt. Eksempelvis er dansker-

nes gasforbrug siden januar 2022 t.o.m. december 2022 ca. 19 pct. lavere end det forventede gasfor-

brug i

Klimastatus og -fremskrivning 2022 (KF22).

Derudover er der iværksat en række initiativer med

henblik på at understøtte en stabil og forøget energiforsyning,

jf. boks 3.15.

Den tidligere regering har

herudover præsenteret en række initiativer, som yderligere skal accelerere udbygningen af vedva-

rende energi og mindske afhængigheder af fossile brændstoffer.

Danmarks Nationale Reformprogram 2023

ꞏ

Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Kapitel 3

Reformer og investeringer

Fra vinteren 2023/24 vil energiforsyningen blive styrket, herunder særligt gas- og olieforsyningen,

som følge af den gradvise genidriftsættelse af Tyrafeltet fra vinteren 2023/24. Når Tyrafeltet igen er

oppe og producerer på fuld kapacitet, vil Danmark igen forventeligt være nettoeksportør af gas frem

mod 2042.

Endelig forventes udlandsforbindelsen,

Viking Link,

der forbinder England og Danmark at stå færdig

ved udgangen af 2023 (vil være i fuld drift i første kvartal 2025) og vil sikre transport af strøm for op til

1,4 mio. husholdninger, ligesom der i 2022 blev indgået aftale mellem Danmark og Tyskland om at

etablere en udlandsforbindelse i forbindelse med Energiø Bornholm.

Boks 3.15

Udvalgte gennemførte og planlagte initiativer uden for den danske genopretningsplan, der har styrket

eller vil styrke energiforsyningen i de kommende år

Gennemførte og aftalte initiativer

Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik (marts 2022)

Med aftalen var aftalepartierne enige om at iværksætte initiativer, der yderligere udfaser gas, så Danmark bliver

uafhængig af russisk gas og undersøge, hvad mulighederne er for midlertidigt at øge gasindvinding i Nordsøen, øge

anvendelsen af biogas, fremrykke Baltic Pipe eller lignende, så Danmark ad den vej kan bidrage til at afhjælpe

Europas afhængighed af russisk gas.

I forlængelse heraf bemærkes, at Baltic Pipe blev fuldt idriftsat den 30. november 2022, en måned før den planlagte

åbning i januar 2023. Ørsted og Andel har indgået kontrakter med Equinor om levering af norsk gas til Danmark via

Baltic Pipe, hvilket understøtter dansk forsyningssikkerhed.

For at øge andelen af grøn gas i det danske gasforbrug her og nu, indgik den daværende regering og et flertal i

Folketinget

Aftale om midlertidig fastholdelse af energiafgrødegrænsen

(april 2022), hvor nuværende energiafgrøde-

grænse på 12 pct. fastholdes i yderligere ét år for at øge biogasproduktionen i 2022 og 2023.

Klimaaftale om grøn strøm og varme (juni 2022)

Aftalen fulgte bl.a. op på Nationalt kompromis (marts 2022),

jf. ovenfor,

og består af to delaftaler, herunder delaftale

om mere grøn strøm og delaftale om grøn varme og udfasning af naturgas. Med aftalen sættes der i endnu højere

grad skub på den grønne omstillling samtidig, at det sikres, at Danmarks energiforsyning i mindre grad er afhængig

af russisk energi. Det indebærer eksempelvis, at der skal sikres rammer for, at produktionen af sol- og vindenergi på

land kan firdobles i 2030 samt mulighed for for femdobling af havvindmøllestrøm.

En central forudsætning for den grønne omstilling er et velfungerende og udbygget elnet og fleksibelt forbrug. Der

afsættes derfor midler til tiltag og analyser vedrørende mere proaktiv udbygning af elnettet og understøttelse af et

mere fleksibelt elforbrug.

Samtidig iværksættes indsatser og forbedrede vilkår for at accelere udrulningen af grøn varme samt forøge produk-

tionen af biogas, herunder fremrykning af biogasudbud for at mindske antallet husstande, der opvarmes med

naturgas og dermed bl.a. sårbarheden for den danske gasforsyning.

Danmarks Nationale Reformprogram 2023

ꞏ

Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Kapitel 3

Reformer og investeringer

Boks 3.15 (fortsat)

Udvalgte gennemførte og planlagte initiativer uden for den danske genopretningsplan, der har styrket

eller vil styrke energiforsyningen i de kommende år

Aftale om fremskyndet planlægning for udfasning af gas til opvarmning og klar besked til borgerne (juni

2022)

Med aftalen var den daværende regering og Kommunernes Landsforening enige om at sætte fart på udrulningen af

fjernvarme. Aftalen indebærer, at kommunerne i 2022 skulle gennemføre en planlægningsindsats og udsende breve

om muligheden for omlægning til grøn varme til olie- og gasfyrsejere i de områder, der er gasforsynede. På

baggrund heraf skal der udarbejdes konkrete projektforslag i 2023 med henblik på udrulning af fjernvarme inden

2028, hvor dette giver mening.

Tillægsaftale om Energiø Bornholm (august 2022)

Med aftalen var aftalepartierne enige om at udvide Energiø Bornholm fra 2 til 3 GW samtidig med, at den stadig

forventes at stå færdig i 2030. I aftalen noterer aftalekredsen sig beslutningen om etablering af udlandsforbindelse

mellem Danmark og Tyskland, herunder mere specifikt etablering af et kabel fra energiøen til Tyskland, hvilket

betyder, at der kan sendes strøm fra energiøen til det tyske elnet og videre til resten af Europa.

”Fyr dit fyr”

(maj 2022)

”Fyr dit fyr” er en aftale om partnerskab mellem den daværende regering og Finans Danmark om attraktive grønne

lån til husholdningernes udskiftning af olie- og gasfyr, der ikke kan tilsluttes fjernvarmenettet. Partnerskabet blev

bekræftet af aftalepartierne i

Klimaaftale om grøn strøm og varme

(juni 2022). Initiativet er derfor videreført, og der

pågår implementering. Inden udgangen af 2024 gøres der status på partnerskabet mellem den nuværende regering

og Finans Danmark.

EU-reduktionsmål indført (juli 2022)

EU-reduktionsmål indført i forhold til gasforbruget i perioden fra 1. august 2022 til 31. marts 2023 på mindst 15 pct.

sammenlignet med det gennemsnitlige forbrug over de seneste fem år. Målet er frivilligt, men det kan gøres obliga-

torisk, hvis EU erklærer en såkaldt ”Unions Alarm”. EU-Kommissionen vil i maj 2023 – i lyset af den generelle

europæiske gasforsyningssituation – vurdere, om der er behov for at stille krav til gasforbruget herefter. For elfor-

bruget er der et frivilligt mål på 10 pct. samt bindende mål på 5 pct. i spidsbelastningsperioder.

Energisparekampagnen (juni 2022)

Med Delaftale om disponering af midler fra aftale om målrettet varmecheck og udfasning af sort varme blev der

afsat midler til en række energispareaktiviteter, herunder en energisparekampagne i 2022. Kampagnen er målrettet

flere grupper, herunder borgere bredt, gasfyrsejere, erhvervsliv samt offentlige arbejdspladser. Der indgår en særlig

indsats rettet mod ejere af gasfyr. Kampagnen var finansieret frem til udgangen af 2022. Kampagnen er videreført i

et mere begrænset omfang i 2023 som en del af Energistyrelsens generelle arbejde med Sparenergi.dk.

Levetidsforlængelse af tre kraftværker (oktober 2022)

For at styrke elforsyningssituationen på kort sigt er der givet politisk mandat til midlertidigt at udskyde lukningen af

tre kraftværker. Lukningen af værkerne er udskudt til 30. juni 2024. Energistyrelsen er i gang med implemen-

teringen. Den midlertidige udskydelse drejer sig om tre værker ejet af Ørsted; Kyndbyværkets blok 21 (letolie),

Studstrupværkets blok 4 (kul) og Esbjergværkets blok 3 (kul).

Danmarks Nationale Reformprogram 2023

ꞏ

Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Kapitel 3

Reformer og investeringer

Boks 3.15 (fortsat)

Udvalgte gennemførte og planlagte initiativer uden for den danske genopretningsplan, der har styrket

eller vil styrke energiforsyningen i de kommende år

Bæredygtighedskrav til træpiller til individuel opvarmning (husholdninger) er midlertidigt fjernet (september

2022)

Med denne beslutning øges mulighederne for at importere træpiller, hvilket dermed understøtter, at der er tilstræk-

kelig forsyning med træpiller. Derudover er der iværksat samarbejde og dialog med branchen om nye muligheder for

import. Implementeret ved bekendtgørelsesændring i november 2022. De lempede bæredygtighedskrav udløber 30.

april 2024.

Etablering af en national energikrisestab (NEKST)

Efter inspiration fra den nationale operative stab (NOST) har regeringen nedsat en national energikrisestab. NEKST

skal med inddragelse af relevante samfundsaktører bl.a.:



Sikre en national koordinering af udrulningen af grøn varme og andre indsatser, som har til formål hurtigst muligt

at nedbringe forbruget af naturgas og erstatte det med vedvarende energi.

Identificere barrierer for de aftalte ambitioner for skalering af sol og vind på land samt havvind og anbefale

regeringen eventuelle tiltag, der kan accelerere udbygningen.

Understøtte udbygning af elnettet de steder, hvor der allerede i dag er udfordringer med kapaciteten og bidrage

til, at udbygningen er på forkant med elforbruget og produktionen af strøm fra vedvarende energi.

Igangsætte en udbygningsplan af elnettet og afdække tiltag til at understøtte rettidige og effektive investeringer i

elnettet. Regeringen vil undersøge, om der er behov for yderligere tiltag til at udnytte elnettet mere effektivt,

herunder bl.a. via et mere fleksibelt elforbrug.



Planlagte initiativer

Øge produktionen af biogas

Regeringen ønsker at øge produktionen af biogas, så Danmark hurtigere kan fortrænge russisk naturgas.

Afkorte sagsbehandlingstid og analysere opgavefordeling mellem stat, regioner og kommuner

Regeringen vil afkorte sagsbehandlingstiden for etablering af vedvarende energi, så den ikke sættes på pause på

grund af unødigt bureaukrati. Regeringen vil desuden igangsætte analyse af den nuværende opgavefordeling mel-

lem stat, regioner og kommuner for at sikre højt tempo i udbygningen af VE på land.

Inden for den danske genopretningsplan bemærkes det, at der ikke i regi af genopretningsplanen er

igangsat konkrete initiativer på energiforsyningsområdet. Den danske genopretningsplan indeholder

imidlertid initiativer vedr. energieffektivisering, der imidlertid også understøtter en velfungerende ener-

giforsyning.

3.9 Frisættelse af den offentlige sektor

Den danske regering har i sit regeringsgrundlag

Ansvar for Danmark

fra december 2022 tilkendegivet

ambitioner om at gennemføre en omfattende frisættelse af den offentlige sektor. Regeringen ønsker

at forandre den måde, velfærden i dag styres, dokumenteres, kontrolleres og leveres på med henblik

Danmarks Nationale Reformprogram 2023

ꞏ

Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Kapitel 3

Reformer og investeringer

på at bevæge Danmark mod at blive et velfærdssamfund kendetegnet ved mindre bureaukrati og

mere lokal frihed, ansvar og engagement, og hvor borgeren sættes før systemet. Reformsporet skal

bl.a. ses i lyset af den demografiske udvikling, hvor der forventes flere ældre og flere børn. Selvom

regeringen vil sikre, at pengene følger med, når der kommer flere børn og ældre, er reformsporet en

erkendelse af, at der er behov for nytænkning i den offentlige sektor for at sikre velfærden i fremtiden.

Som led i arbejdet vil regeringen bl.a. arbejde for at styrke det frie valg, så den enkelte borger får flere

valgmuligheder og oplever større frihed til at vælge den velfærd og service, der passer bedst til den

enkeltes livssituation. Derudover har regeringen ambitioner om at afskaffe al unødig statslig og kom-

munal regulering og sanere i antallet af kontrolopgaver med henblik på at øge det lokale ledelsesrum

og sikre, at medarbejderne mødes med tillid til deres faglighed og får større frihedsgrader. Endelig vil

regeringen styrke civilsamfundsinddragelsen og samarbejdet med den private sektor, bl.a. ved at

fremme udvikling og innovation gennem en vifte af forskellige offentlige og private tilbud og egentlige

partnerskaber.

Boks 3.16

Udvalgte gennemførte og planlagte frisættelsesrelaterede initiativer uden for den danske

genopretningsplan

Gennemførte og aftalte initiativer

Velfærdsaftaler i syv kommuner på folkeskole-, dagtilbuds- og ældreområdet (2021-2024)

Folketinget vedtog i 2021 lovgivning, som frisætter syv kommuner fra størstedelen af den statslige regulering på

henholdsvis folkeskole-, dagtilbuds- og ældreområdet i en treårig forsøgsperiode. Samtidig har de syv kommuner

forpligtet sig til at fjerne mest mulig kommunal og lokal regulering. Disse gensidigt forpligtende velfærdsaftaler

mellem staten og kommunerne har til formål at sætte en ny og ambitiøs retning for udviklingen af den borgernære

velfærd med udgangspunkt i større lokal frihed og plads til medarbejdernes faglighed. Forsøgene evalueres

løbende, og den endelige evaluering forventes at foreligge ultimo 2024. Erfaringerne fra forsøgene skal indgå

konstruktivt i det videre arbejde med frisættelsesdagsordenen.

Planlagte initiativer

Ældreudspil og ny ældrelov

Regeringen ønsker at starte arbejdet med frisættelsen på ældreområdet med fremsættelse af en ny ældrelov med få

klare værdier, der skaber bedre rammer for en alderdom med livsglæde og tid til nærvær og omsorg. Pejlemær-

kerne for arbejdet er bl.a. at give den ældre reel selvbestemmelse, udvide det frie valg, så private leverandører får

flere muligheder for at levere ældrepleje, øge kontinuiteten i den pleje den ældre modtager og fjerne unødig

regulering og kontrol.

Udvalg om fremtidens velfærdsinstitutioner

Regeringen har tilkendegivet ambitioner om at nedsætte et udvalg, der skal belyse forskellige former for fremtidens

velfærdsinstitutioner. Det indebærer bl.a. modeller, hvor institutionerne er selvstyrende enheder med egen besty-

relse og driftsøkonomi og med samme frihedsgrader som private virksomheder og selvejende institutioner. Udvalget

skal starte med at belyse ældreområdet.

Regeringen vil løbende arbejde med at udfolde ambitionerne og præsentere konkrete forslag til udvik-

ling og frisættelse af den offentlige sektor.

Danmarks Nationale Reformprogram 2023

ꞏ

Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

4. Danmarks arbejde med

Verdensmålene

Verdensmålene skal skabe en fælles vision og retning i arbejdet for en mere lige, retfærdig og bære-

dygtig verden. Den vision deler Danmark.

Det danske samfund har taget Verdensmålene til sig. Den brede forankring nytter, når det kommer til

at løse de udfordringer, som Verdensmålene repræsenterer. Og det er centralt, at vi bliver ved med at

stå sammen om at finde de gode løsninger.

Det tidligere regering præsenterede i juni 2021 sin nationale handlingsplan for FN's Verdensmål. Af

regeringsgrundlaget

Ansvar for Danmark

fremgår det, at regeringen inden for rammerne af gennem-

førelsen af FN’s verdensmål vil sætte fokus på etablering af sociale velfærdsydelser og sikkerhedsnet

og i tilknytning hertil styrkelse af det lokale civilsamfund.

På globalt plan rangerer Danmark blandt de lande, der klarer sig bedst med at realisere Verdensmå-

lene. Det fremgår bl.a. af opgørelserne i

Sustainable development in the European Union – Monito-

ring report on progress towards the SDGs in an EU context – 2022 edition,

hvor Danmark klarer sig

bedre end EU-gennemsnittet inden for en stor del af Verdensmålene. Men selvom Danmark ligger

godt placeret i forhold til andre lande, betyder det ikke, at vi er i mål.

I det følgende fremhæves relevante initiativer ud fra en række udvalgte Verdensmål, hvor Danmark

vurderes at have udfordringer,

jf. tabel 4.1.

Tabel 4.1

Verdensmål, hvor det er vurderet, at Danmark har udfordringer og relevante initiativer

Verdensmål

Relevante initiativer



Reformkommissionen er nedsat bl.a. for at under-

søge, om der er behov for en mere systematisk

og målrettet indsats for gruppen af unge, der ikke

er i uddannelse og som står uden for arbejdsmar-

kedet.



Danmark har allerede gennem den særligt tilrette-

lagte ungdomsuddannelse (STU) samt senest

den forberedende grunduddannelse (FGU) adres-

seret målgruppens behov for uddannelse i for-

længelse af grundskoleniveau. Uddannelserne

4 – Kvalitets-

uddannelse

EU-Kommissionens landerapport

(2022): Andelen af personer mellem 18

og 24 år, som ikke er i uddannelse, er

steget fra 2016 til 2021.

Andelen af elever, der underpræsterer

i naturvidenskab, er steget fra 2015 til

2018.

Danmarks Nationale Reformprogram 2023

ꞏ

Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Kapitel 4

Danmarks arbejde med Verdensmålene

Tabel 4.1

Verdensmål, hvor det er vurderet, at Danmark har udfordringer og relevante initiativer

Verdensmål

Relevante initiativer

tjener som forberedelse til voksenlivet samt til

fortsat uddannelse samt beskæftigelse.



Der har siden 2018 været et stort fokus på at løfte

kvaliteten af undervisningen i de naturvidenska-

belige fag. Blandt andet med tiltag som fx Natur-

videnskabsstrategien, hvor initiativer som Naturvi-

denskabens ABC og oprettelsen i 2020 af den

nye kandidatuddannelse målrettet lærere, der un-

derviser i naturfagene og matematik i grundsko-

len.



1. juli 2022 blev lov om nye rammer for behand-

ling af genanvendeligt husholdningsaffald vedta-

get, som omfatter, at private aktører fremover

skal behandle affaldet med henblik på udvikling i

nye teknologier og stordriftsfordele.



Danmark har tilsluttet sig EU’s handlingsplan for

cirkulær økonomi fra 2020. Handlingsplanen skal

implementeres, herunder ecodesignforordningen,

transportforordningen, batteriforordningen, em-

ballageforordningen, forordningen om grønne an-

prisninger, forordning om kritiske råstoffer, jord-

rammedirektivet og affaldsreduktionsmål i regi af

affaldsrammedirektivet.



Danmarks Handlingsplan for cirkulær økonomi fra

2020, som indeholder 129 initiativer, er vedtaget.

Handlingsplanen og den politiske aftale om en

Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær

økonomi skal implementeres. Det indebærer bl.a.

et udvidet producentansvar for emballage og en-

gangsplastprodukter, standardiserede nedriv-

ningsplaner og kompetencekrav til selektiv ned-

rivning, særskilt og husstandsnær indsamling af

tekstilaffald samt et styrket affaldstilsyn.



Der er indgået en opfølgende aftale om en Klima-

plan for en grøn affaldssektor og cirkulær øko-

nomi fra 2022.



Regeringen vil undersøge konsekvenserne af at

opsætte et mål for CO

e-aftrykket for det danske

forbrug.

EU-Kommissionens landerapport

(2022): Kommunal affaldsproduktion er

steget fra 2018 til 2020. Genanvendel-

sesrate er faldet fra 2016 til 2020.

12 – Ansvarlig

forbrug

og produktion

Handlingsplan for FN’s Verdensmål

(2021): Danmark har et meget højt for-

brug af naturressourcer. Danmark ge-

nererer store og relativt stabile mæng-

der madaffald. Danmark genererer

store og relativt stabile mængder hus-

holdningslignende affald pr. indbygger.

Danmarks Nationale Reformprogram 2023

ꞏ

Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Kapitel 4

Danmarks arbejde med Verdensmålene

Tabel 4.1

Verdensmål, hvor det er vurderet, at Danmark har udfordringer og relevante initiativer

Verdensmål

Relevante initiativer



Regeringen vil nedbringe klimaaftrykket på de of-

fentlige indkøb, herunder også indkøb af trans-

port og opførelse af offentlige bygninger.



Regeringen vil udarbejde en plastikhandlingsplan.



Danmark vil reducere drivhusgasudledninger med

70 pct. i 2030 i forhold til niveauet i 1990.



Regeringen vil foreslå et ambitiøst reduktionsmål

for 2035 samt vurdere, om reduktionsmålet i 2030

skal opjusteres.



Regeringen vil fremrykke målet om klimaneutrali-

tet til 2045 og sætte et nyt mål om 110 pct. reduk-

tion i 2050 i forhold til 1990.



Regeringen vil fremlægge et forslag til klimaafgift

på landbruget.



Regeringen vil nedbringe klimaaftrykket på de of-

fentlige indkøb, herunder også indkøb af trans-

port og opførelse af offentlige bygninger.

EU-Kommissionens landerapport

(2022): Danmark ligger højere end EU-

gennemsnittet målt på nettoudledning

af drivhusgasser pr. indbygger.



Regeringen ønsker at hæve ambitionerne for

Danmarks aftryk i verden ved at opstille et mål for

den danske klimaeffekt forstået som den interna-

tionale klimaeffekt, der følger af den danske ek-

sport af energiteknologi og tjenesteydelser.



Regeringen vil indføre en passagerafgift på flyrej-

ser.



Regeringen har nedsat en national energikrise-

stab (NEKST), der bl.a. skal sikre national koordi-

nering af udrulningen af fjernvarme samt under-

støtte udbygning af elnettet med det formål at

nedbringe forbruget af naturgas og erstatte det

med vedvarende energi.



Regeringen vil fremlægge en ambitiøs skovplan

med et mål om etablering af 250.000 hektar ny

skov i Danmark. Etablering af ny skov bidrager

væsentligt til at nå klimaneutralitet og på sigt net-

tonegative emissioner. Skovplanen skal sikre

13 – Klimaindsats

Danmarks Nationale Reformprogram 2023

ꞏ

Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Kapitel 4

Danmarks arbejde med Verdensmålene

Tabel 4.1

Verdensmål, hvor det er vurderet, at Danmark har udfordringer og relevante initiativer

Verdensmål

Relevante initiativer

størst mulig synergi og afvejning mellem de

mange formål med ny skov.



Danmark har fået sin første statslige satsning på

-fangst.



Der er afsat 10,6 mia. kr. mod 2040 til aftale om

grøn skattereform, der skal prioriteres til større og

længerevarende investeringer i klima, grøn energi

og miljø som fx nye grønne omstillingsteknolo-

gier.



Danmark har fået sin første strategi for at udvikle

brint og grønne brændstoffer (Power-to-X stra-

tegi).



Politisk ambition om via statslige udbud at mulig-

gøre 6 GW havvind i 2030.



Politisk ambition om at muliggøre en firedobling

af elproduktion fra solenergi og landvind frem

mod 2030.



Som led i implementering af EU's Vandrammedi-

rektiv har tredje generation af vandområdepla-

nerne, der løber fra 2021-2027 været i høring og

afventer endelig offentliggørelse med henblik på

bl.a. at sikre opfyldelse af de aftalte mål for kvæl-

stofreduktion i Aftale om grøn omstilling af dansk

landbrug.



I 2023 indmeldes foreløbige tilkendegivelser om

bidrag til at nå målsætningerne om beskyttet na-

tur og forbedring af arter under EU's biodiversi-

tetsstrategi for 2030.



Fem stenrev skal placeres i de danske farvande.

Stenrevene skal ligge i hhv. Køge Bugt, ved Nivå

Strandpark, nord for Hundested og i Lillebælt ved

både Helnæshoved Flak og Lyø W Flak.



Danmark skal implementere EU’s direktiv

2019/904 af 5. juni 2019 om reduktion af visse

plastprodukters miljøpåvirkning. Direktivet har

bl.a. til formål at forebygge og reducere visse

14 – Livet i havet

Handlingsplan for FN’s Verdensmål

(2021): Der er generelt ikke opnået

god miljøtilstand i de danske havområ-

der, og forsuringen af havet er sti-

gende.

Danmarks Nationale Reformprogram 2023

ꞏ

Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Kapitel 4

Danmarks arbejde med Verdensmålene

Tabel 4.1

Verdensmål, hvor det er vurderet, at Danmark har udfordringer og relevante initiativer

Verdensmål

Relevante initiativer

plastprodukters påvirkning på miljøet, navnlig

vandmiljøet.



Regeringen vil fremlægge en ny opdateret hav-

plan med en ambition om 10 pct. strengt beskyt-

tet hav og 20 pct. beskyttet hav.



Regeringen udsender reviderede planer for 250

udpegede Natura 2000-områder. Planerne gæl-

der for perioden 2022-2027.



Regeringen vil indføre en samlet lov om natur og

biodiversitet med mål og virkemidler for et grøn-

nere Danmark. Målet er at bidrage til EU's biodi-

versitetsstrategi for 2030, som har som mål, at 30

pct. af EU's areal til lands og til havs skal være

beskyttet natur, hvoraf 10 pct. skal være strengt

beskyttet natur.



Regeringen vil udarbejde indsatsprogram under

Danmarks Havstrategi II samt udarbejde Dan-

marks Havstrategi III.



I 2023 indmeldes foreløbige tilkendegivelser om

bidrag til at nå målsætningerne om beskyttet na-

tur og forbedring af arter under EU's biodiversi-

tetsstrategi for 2030.



Regeringen har besluttet at gennemføre 15 natur-

nationalparker. Lokale kommunalbestyrelser/by-

råd involveres i parkernes gennemførelse og

fremtidige drift. Der kan udpeges yderligere op til

fem områder, hvor der kan etableres naturnatio-

nalparker.



Regeringen udsender reviderede planer for 250

udpegede Natura 2000-områder. Planerne gæl-

der for perioden 2022-2027.



Regeringen vil indføre en samlet lov om natur og

biodiversitet med mål og virkemidler for et grøn-

nere Danmark. Målet er at bidrage til EU's biodi-

versitetsstrategi for 2030, som har som mål, at 30

pct. af EU's areal til lands og til havs skal være

EU-Kommissionens landerapport

(2022): Danmark ligger lavere end EU-

gennemsnittet målt på andel skovareal.

15 – Livet på land

Handlingsplan for FN’s Verdensmål

(2021): En stor del af de danske natur-

arealer er i ikke-gunstig tilstand. Rødli-

ste-indeksværdien er faldet fra 2010 til

2019.

Danmarks Nationale Reformprogram 2023

ꞏ

Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Kapitel 4

Danmarks arbejde med Verdensmålene

Tabel 4.1

Verdensmål, hvor det er vurderet, at Danmark har udfordringer og relevante initiativer

Verdensmål

Relevante initiativer

beskyttet natur, hvoraf 10 pct. skal være strengt

beskyttet natur.



Regeringen vil fremlægge en ambitiøs skovplan

med et mål om etablering af 250.000 hektar ny

skov i Danmark. Etablering af ny skov bidrager

væsentligt til at nå klimaneutralitet og på sigt net-

tonegative emissioner. Skovplanen skal sikre

størst mulig synergi og afvejning mellem de

mange formål med ny skov.

Danmarks Nationale Reformprogram 2023

ꞏ

Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

5. EU-fonde

Kapitlet omhandler Partnerskabsaftalen mellem Danmark og EU-Kommissionen vedrørende de euro-

pæiske struktur- og investeringsfonde 2021-2027. Endvidere redegøres der for sammenhængen og

komplementaritet med initiativerne i den danske genopretningsplan, herunder særligt komplementari-

tet i forhold til den grønne og digitale omstilling.

Partnerskabsaftalen mellem Danmark og EU-Kommissionen

Partnerskabsaftalen dækker EU’s Regionaludviklingsfond, Socialfond Plus, Fonden for Retfærdig

Omstilling samt Hav-, Fiskeri-, og Akvakulturfonden. Aftalen indeholder også information om Interreg

og fonde på udlændinge- og integrationsområdet.

Danmark er tildelt i alt 657 mio. euro i perioden 2021-2027 under fonde omfattet af den danske part-

nerskabsaftale,

jf. tabel 5.1.

Hertil kommer national medfinansiering.

Tabel 5.1

EU-tildeling 2021-2027 til de fonde, som er omdattet af den danske partnerskabsaftale (mio. euro)

EU-tildeling 2021-2027

EU-fond

Regionaludviklingsfonden (EFRC)

Socialfonden Plus (ESF+)

Hav-, fiskeri og Akvakulturfonden (EMFAF)

Fonden for Retfærdig Omstilling (JTF)

Total

247

120

201

657

Komplementaritet med den danske genopretningsplan

Genopretningsplanen komplementerer i Danmark investeringerne fra fondene omfattet af partner-

skabsaftalen gennem skattetiltag, der styrker den grønne omstilling. Genopretningsplanens grønne

skattereform fremmer bl.a. et mere bæredygtigt landbrug, mens regionalfondsprogrammet kan inve-

stere i forretningsudvikling og primærsektorens samarbejde med andre sektorer om fx grøn innova-

tion. Socialfondsprogrammet komplementerer genopretningsplanen ved bl.a. at investere i kompeten-

cer, som efterspørges af virksomhederne i forbindelse med den grønne og digitale omstilling.

Genopretningsplanen finansierer bl.a. også en digitaliseringsfond, der skal udmøntes i 2022-2025 på

baggrund af anbefalinger fra regeringens digitaliseringspartnerskab. Digitaliseringspartnerskabet har

bl.a. leveret anbefalinger til, hvordan regeringen bringer danske virksomheder styrket ind i en digital

fremtid, og hvordan Danmark som samfund understøtter fremtidens digitale erhverv og arbejdsplad-

Danmarks Nationale Reformprogram 2023

ꞏ

Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Kapitel 5

EU-fonde

ser. Anbefalingernes formål er således at fastholde Danmark som et digitalt foregangsland og udstil-

lingsvindue, som kan understøtte fremtidig dansk eksport af digitale løsninger og teknologi. Indsat-

serne under digitaliseringsfonden vil følge op på anbefalingerne og forventes at skabe synergi med

regionalfondsprogrammet, som kan støtte spredningen af digitale teknologier og udviklingen af nye

digitale løsninger, mens socialfondsprogrammet bidrager med at udbrede de digitale kompetencer i

arbejdsstyrken.

Sikring mod dobbeltfinansiering

Danmark modtager midler fra både EU’s genopretningsfacilitet og øvrige EU-fonde på tre områder.

For at imødegå risikoen for dobbeltfinansiering er der på disse områder implementeret sikringer og

kontroller, så midler fra flere EU-fonde ikke tildeles til samme projekt.

For udtagning af lavbundsjorde modtager Danmark midler under genopretningsplanen samt fra EU’s

landdistriktsstøtte. Der er i Landbrugsstyrelsen, Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen indbygget demarka-

tion, hvorved der i sagsbehandlingen ud fra et kortgrundlag undersøges, om der er givet tilsagn eller

ansøgt om tilskud i øvrige ordninger med tilsvarende formål. Alle kortlag opdateres løbende.

For så vidt angår digitaliseringsstrategien, medfinansieres initiativerne Automatisk Erhvervsrapporte-

ring og SMV-venligt udbudssystem (MitUdbud) af regionalfondsprogrammet. De støttede omkostnin-

ger vedrører IT-udvikling af systemer og digital infrastruktur. Hertil finansierer genopretningsplanen

bl.a. digitaliseringsfonden¸

jf. ovenfor,

der på Finansloven for 2022 blev udmøntet til en række sær-

skilte digitale initiativer under digitaliseringsstrategien. Der er ikke finansieringsoverlap mellem de ini-

tiativer, der finansieres af genopretningsplanen, og de initiativer, der medfinansieres af regionalfond-

sprogrammet.

Tilsagn om tilskud til virksomheder under programmet SMV:Digital finansieres aktuelt af genopret-

ningsplanen. Som led i tilskudsforvaltningen, kontrolleres der i sagsbehandlingen af ansøgninger for,

at der ikke er sammenfald med en virksomheds øvrige projekter i SMV:Digital, hvorved der undgås

dobbeltfinansiering med tidligere finansiering fra EU-programmerne REACT-EU og Brexit-tilpasnings-

reserven.

Danmarks Nationale Reformprogram 2023

ꞏ

Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

6. Institutionelle spørgsmål og

interessentinddragelse

Der er i Danmark en fast procedure for Folketingets inddragelse i den danske og europæiske vækst-

og beskæftigelsesdagsorden. Det sker som en prioriteret del af den danske EU-beslutningsproce-

dure, når det europæiske semester er på dagsordenen i EU, i de enkelte rådsformationer og i Det Eu-

ropæiske Råd.

Regeringen og Folketinget har aftalt en udvidet inddragelse af Folketingets Europaudvalg og Finans-

udvalg i forhold til drøftelserne om det europæiske semester. Dette indebærer, at regeringen (i tillæg

til de løbende drøftelser af den europæiske vækst- og beskæftigelsesdagsorden) orienterer og drøfter

de vigtigste spørgsmål med Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg. Der er bl.a. den 28. april

2023 afholdt et fælles samråd om Danmarks Nationale Reformprogram og Konvergensprogrammet,

jf. boks 6.1.

Kontaktudvalget for europæisk vækst og beskæftigelse

(oprindeligt

Kontaktudvalget for Europa 2020-

strategien)

er omdrejningspunktet for den nationale forankring af det europæiske semester i Dan-

mark. Udvalget blev nedsat i 2001 i forbindelse med vedtagelsen af Lissabonstrategien og blev fortsat

efter udløbet af Europa 2020-stategien. Udvalget består af en bred vifte af organisationer med inte-

resse for den europæiske vækst- og beskæftigelsesdagsorden samt regionale og lokale myndighe-

der. De regionale og lokale myndigheder er centrale for den nationale udmøntning af vækst- og be-

skæftigelsespolitikken. Blandt andet på grund af et øget fokus på klimadagsordenen er udvalget ble-

vet udvidet med organisationer, der fokuserer på dette område.

Kontaktudvalget træder ikke i stedet for de forskellige EU-specialudvalg inden for rammerne af den

danske EU-beslutningsprocedure, men fungerer som et parallelt hørings- og konsultationsled på

vækst- og beskæftigelsesområdet. Udvalget er et vigtigt forum for dialog mellem beslutningstagere og

interesseorganisationerne om den europæiske vækst- og beskæftigelsesdagsorden og er centralt i

forhold til at skabe konsensus om danske prioriteter på vækst- og beskæftigelsesområdet.

Udvalget mødes i udgangspunktet hvert år, dels på ministerniveau og dels på embedsmandsniveau.

Kontaktudvalget informeres om forløbet af det europæiske semester, den aktuelle europæiske vækst-

og beskæftigelsesdagsorden samt udarbejdelsen af Danmarks Nationale Reformprogram. Fx blev der

i januar 2022 afholdt et møde ledet af den daværende udenrigsminister med fokus på regeringens

europapolitiske prioriteter, herunder særligt hvad angår håndteringen af udfordringer med unfair kon-

kurrence, sårbare forsyningskæder og afhængighed af tredjelande for visse kritiske teknologier for

vækst- og beskæftigelse i Danmark og EU.

Danmarks Nationale Reformprogram 2023

ꞏ

Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Kapitel 6

Institutionelle spørgsmål og interessentinddragelse

Udkastet til Danmarks Nationale Reformprogram 2023 blev sendt i høring i Kontaktudvalget og drøftet

på et møde i udvalget den 29. marts 2023 med efterfølgende mulighed for udvalget til at afgive skrift-

lige bemærkninger. Udvalgets bemærkninger er så vidt muligt søgt afspejlet og indarbejdet i reform-

programmet.

Boks 6.1

Regeringens udvidede orientering af Folketinget om det europæiske semester i 2023

Januar 2023: Fælles samråd i Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg om Kommissionens årlige strategi for

bæredygtig vækst 2023 og Kommissionens varslingsrapport 2023 under proceduren for makroøkonomiske

ubalancer.

April 2023: Fælles samråd i Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg om Danmarks nationale reformprogram og

Konvergensprogrammet.

Juni 2023: Fælles samråd i Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg om Kommissionens udkast til landespeci-

fikke anbefalinger.

Interessentinddragelse i udarbejdelsen af den danske EU-genopretningsplan

Der har været en bred inddragelse af både Folketinget og en række interessenter i forbindelse med

udarbejdelsen af den danske EU-genopretningsplan.

Først og fremmest består den danske genopretningsplan af en række initiativer, der er besluttet i afta-

ler mellem regeringen og Folketingets partier. Det gælder for eksempel aftalerne om grøn skattere-

form og grøn vejtransport samt aftale om stimuli og grøn genopretning. Dermed har Folketinget været

med til at beslutte, hvilke initiativer der skulle finansieres af midler fra EU’s genopretningsfacilitet.

De politiske aftaler, der ligger til grund for den danske genopretningsplan, bygger blandt andet på an-

befalinger fra de 13 klimapartnerskaber, som den daværende regering nedsatte. Klimapartnerska-

berne består af en række centrale interessenter og virksomheder, der udarbejder anbefalinger til re-

geringen. Derudover nedsatte den daværende regering i august 2020 en række grønne genstartste-

ams til at rådgive om, hvordan danske styrkepositioner inden for eksporten bedst kan understøttes

gennem pandemien.

Selve udarbejdelsen af den danske genopretningsplan er koordineret i Finansministeriet. I den forbin-

delse har både finansministeren og Finansministeriet modtaget en lang række henvendelser fra cen-

trale interessenter med input til indholdet i genopretningsplanen. Finansministeriet har ligeledes af-

holdt et informationsmøde for flere end 100 interessenter, hvor der blev orienteret om indholdet i gen-

opretningsplanen, og der var mulighed for at stille spørgsmål til planen.

Endelig er genopretningsplanen udformet på en måde, hvor interessenter og borgere selv har indfly-

delse på, hvordan midlerne anvendes. Planen indeholder flere initiativer, hvor der indgår puljer eller

skattefradrag, og som det derfor i vidt omfang er de enkelte tilskudsmodtagere, der beslutter den kon-

krete udmøntning af.

Danmarks Nationale Reformprogram 2023

ꞏ

Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Bilag 1. Status på EU’s

landespecifikke anbefalinger til

Danmark fra 2022, 2021, 2020

og 2019

2022-anbefalinger

Bilagstabel 1

Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2022

2022-anbefalinger

Status og tiltag

Sikre i 2023, at væksten i nationalt finansierede pri-

mære løbende udgifter er i overensstemmelse med en

overordnet neutral finanspolitisk kurs, under hensynta-

gen til fortsat midlertidig og målrettet støtte til hushold-

ninger og virksomheder, som er mest sårbare over for

stigninger i energipriserne, og til personer på flugt fra

1) Sikre i 2023, at væksten i nationalt finansierede

primære løbende udgifter er i overensstemmelse med

Ukraine; være rede til at tilpasse de løbende udgifter til

den omskiftelige situation…

en overordnet neutral finanspolitisk kurs, under hen-

syntagen til fortsat midlertidig og målrettet støtte til

husholdninger og virksomheder, som er mest sårbare Status:

over for stigninger i energipriserne, og til personer på Genopretningen af dansk økonomi efter pandemien skete

flugt fra Ukraine; være rede til at tilpasse de løbende hurtigt. Allerede i sommeren 2021 var økonomien på samme

udgifter til den omskiftelige situation; øge de offentlige niveau som før pandemien, og der er stadig høj aktivitet. Fi-

nanslovforslaget for 2023 indeholder en opstramning af fi-

investeringer i den grønne omstilling og den digitale

omstilling og i energisikkerhed under hensyntagen til nanspolitikken i 2023. Et bredt flertal i Folketinget har indgå-

REPowerEU-initiativet, herunder ved at anvende gen- ede aftaler om en række initiativer i medfør af den høje infla-

opretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-fonde; tion og for at sikre finansiering af støtte til Ukraine og til for-

drevne fra Ukraine.

for perioden efter 2023, føre en finanspolitik, der ta-

ger sigte på at opnå en forsvarlig budgetstilling på

mellemlang sigt; gennemføre det nye boligskattesy-

Tiltag – vedtaget – 24. april 2023:

stem med henblik på at genoprette forbindelsen mel- Finanslovaftalen for 2023 blev indgået d. 24. april 2023. Fi-

lem markedspriser og skatter og sikre en mere ret-

nanspolitikken for 2023 dæmper efterspørgslen i dansk øko-

færdig beskatning; stimulere investeringer i opførel-

nomi.

sen af boliger til overkommelige priser for at dække

de mest presserende behov; øge den finansielle

…øge de offentlige investeringer i den grønne omstil-

modstandsdygtighed hos højt forgældede låntagere.

ling og den digitale omstilling og i energisikkerhed un-

der hensyntagen til REPowerEU-initiativet, herunder

ved at anvende genopretnings- og resiliensfaciliteten

og andre EU-fonde

Status (grøn omstilling):

Danmarks Nationale Reformprogram 2023 · Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Bilag 1

Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2022, 2021, 2020 og 2019

Bilagstabel 1

Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2022

2022-anbefalinger

Status og tiltag

Danmark har fortsat sin ambitiøse indsats for at nå målsæt-

ningen om en 70 pct. CO

e-reduktion i 2030. Regeringen har

vedtaget et mål om klimaneutralitet i 2045 og en 110 pct. re-

duktion i 2050. For at sikre opfyldelsen af disse mål, er der

bl.a. blevet etableret en grøn fond.

Tiltag – vedtaget – 24. juni 2022:

Der er indgået en politisk aftale mellem den tidligere rege-

ring og et bredt flertal i Folketinget om at kompensere hus-

holdningerne for den markante stigning i energipriserne med

i alt 3,1 mia. kr. Aftalen indeholder blandt andet en ældre-

check på 5.000 kr. og en midlertidig nedsættelse af elafgif-

ten.

Tiltag – vedtaget – 24. juni 2022:

Politisk aftale om etablering af en ny grøn fond. Målet med

den grønne fond er at fremskynde Danmarks grønne omstil-

ling samt udfasningen af fossile brændsler. Der afsættes i alt

53,5 mia. kr. til investeringer fra 2024 til 2040.

Tiltag – vedtaget – 23. september 2022:

Aftale om vinterhjælp:

På baggrund af krigen i Ukraine og energikrisen har et bredt

flertal i Folketinget vedtaget en politisk aftale om vinterhjælp

til husholdningerne. Pakken indeholder blandt andet en inde-

frysningsordning for udgifter til el, gas og varme samt en

midlertidig lempelse af elafgiften.

Status (digitalisering):

Regeringen arbejder for at vedligeholde og udvikle Danmark

som et digitalt forgangsland. Digitalisering skal bruges til at

skabe værdi for borger, virksomheder, velfærdspersonale,

og samfundet som helhed. Derfor vil regeringen fortsætte

den ambitiøse investering i digitalisering og automatisering

på tværs af både den offentlige og private sektor. Samtidig

vil regeringen arbejde på at sikre at alle kan være med, uan-

set deres digitale evner.

Tiltag – offentliggjort – 5. maj 2022:

Den tidligere regering annoncerede i maj 2022 en ny Natio-

nal Strategi for Digitalisering 2022-2026, som fastlagde inve-

steringer på tværs af en række digitale prioriteringer inklusiv

brug af digitalisering i den grønne omstilling.

Tiltag – vedtaget – 16. maj 2022:

Staten, regionerne og kommunerne blev enige om en ny

Fællesoffentlig Digital Strategi 2022-2025. Strategien inklu-

derer initiativer som skal modvirke mangel på arbejdskraft,

støtte afbødning af klimaændringer samt digital inklusion.

Tiltag – implementeret – 1. november 2022:

I et forsøg på at forbedre adgangen til data i den danske of-

fentlige sektor etablerede den regeringen en ny national da-

taportal. Dataportalen vil hjælpe databrugeren ved at give

forklaringer af og links til vigtige offentlige data.

Danmarks Nationale Reformprogram 2023 · Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Bilag 1

Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2022, 2021, 2020 og 2019

Bilagstabel 1

Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2022

2022-anbefalinger

Status og tiltag

...for perioden efter 2023, føre en finanspolitik, der tager

sigte på at opnå en forsvarlig budgetstilling på mellem-

lang sigt

Status:

De danske offentlige finanser er sunde med offentlige over-

skud, lav offentlig gæld og finanspolitisk holdbarhed.

Tiltag – annonceret – 30. september 2022:

På mellemlangt sigt planlægges efter et strukturelt balance-

krav på -0,5 pct. af BNP i 2030.

…gennemføre det nye boligskattesystem med henblik

på at genoprette forbindelsen mellem markedspriser og

skatter og sikre en mere retfærdig beskatning

Status:

Fra og med 2024 skal det nye boligbeskatningssystem søge

at påvirke boligprisvæksten. Det nye boligbeskatningssy-

stem skal resultere i kraftigere beskatning af boliger i stor-

byer, hvor boligprisvæksten har været markant siden de se-

neste ejendomsvurderinger I 2011, hvis de sælges efter im-

plementeringen.

Tiltag – vedtaget – 18. november 2016:

I 2013 blev ejendomsvurderingerne, som boligbeskatnings-

systemet benytter som udskrivningsgrundlag, sat i bero. De

nye ejendomsvurderinger skal gradvist indføres fra 2018 ved

brug af et nyt system, som har til formål at sikre harmonise-

rede og transparente ejendomsvurderinger.

Tiltag – vedtaget – 2. maj 2017:

Et nyt boligbeskatningssystem offentliggøres, hvor boligbe-

skatningen er sammenhængende med markedsværdien af

boligen.

For at sikre, at ingen eksisterende boligejere beskattes hår-

dere under det nye boligbeskatningssystem, indføres en

skatterabat. Indtil 2021 kan stigninger i boligskatten indefry-

ses af boligejere, uden at der påløber renter på det inde-

frosne beløb.

Den indefrosne skat skal tilbagebetales, hvis boligen senere

sælges med fortjeneste. Fra 2021 kan boligskattestigninger

indefryses med renter.

Tiltag – vedtaget – 15. maj 2020:

Implementeringen af det nye boligbeskatningssystem udsky-

des til 2024 og boligejere kompenseres samtidig for bebyr-

dende skattevirkninger af denne udskydelse. Kompensatio-

nens virkninger er

1. Udskydningen af skattereformen må ikke medføre hø-

jere boligskatter

Danmarks Nationale Reformprogram 2023 · Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Bilag 1

Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2022, 2021, 2020 og 2019

Bilagstabel 1

Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2022

2022-anbefalinger

Status og tiltag

2. Boligskatterne må ikke stige mere fra 2021 til 2024,

end det i forvejen var forudsat med eksisterende skatte-

mæssige tiltag.

…stimulere investeringer i opførelsen af boliger til

overkommelige priser for at dække de mest presse-

rende behov

Status:

Den tidligere regering og et flertal i Folketinget indgik den

26. november 2021 en politisk aftale

Fonden for blandede

byer – flere billige boliger og en vej ud af hjemløshed,

som

tildeler 5 mia. kr. til en række nye initiativer, som øger byg-

geriet af billige boliger markant. Initiativerne er primært mål-

rettet boliger i hovedstadsområdet og større byer, hvor der

kan være mangel på billige boliger. Fonden vil tildele yderli-

gere 5 mia. kr. i perioden 2031-2035, som endnu ikke er ble-

vet fastlagt til specifikke projekter.

Tiltag – implementeret – 1. juli 2022:

Lovforslaget for de forskellige initiativer trådte i kraft den 1.

juli 2022. Opførslen af nye billige boliger kommer til at ske i

de følgende år og forventes færdig i 2035.

…øge den finansielle modstandsdygtighed hos højt for-

gældede låntagere.

Status:

Der er løbende fokus på boliglån og de risici, der er forbun-

det med højt gældsatte husholdninger, da de udgør en struk-

turel sårbarhed i det finansielle system. I perioden efter fi-

nanskrisen er gældskvoten imidlertid faldet støt, og den lig-

ger nu et godt stykke under niveauet i perioden op til finans-

krisen. Denne tendens er sammenfaldende med en moderat

vækst i kreditinstitutternes udlån i modsætning til kreditinsti-

tutternes omfattende udlån før krisen.

Tiltag – implementeret – marts 2013:

Lånere skal kunne servicere et 30-årigt fastforrentet lån med

afdrag uafhængigt af den valgte låntype.

Tiltag – implementeret – november 2015:

Købere af fast ejendom skal betale en passende udbetaling,

når de indgår i en handel. Udbetalingens størrelse er fastsat

til minimum 5 pct. af boligens værdi.

Tiltag – implementeret – 29. januar 2016:

Områder med høje niveauer eller høj vækst i boligpriser (Kø-

benhavn og Aarhus): Boligkøbere underlægges stresstest

overfor højere renter og, såfremt gæld overstiger indkomst

med en faktor 4, særlige krav til nettoformuen.

Tiltag – implementeret – januar 2018:

Lånebegrænsning for husholdninger med en gældsfaktor

på over 4 og belåningsgrad på over 60 pct.: (a) minimum 5

Danmarks Nationale Reformprogram 2023 · Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Bilag 1

Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2022, 2021, 2020 og 2019

Bilagstabel 1

Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2022

2022-anbefalinger

Status og tiltag

års fast rente ved lån med variabel renter og (b) afdragsfri-

hed er kun en mulighed ved fastforrentede lån med en lø-

betid på 30 år.

Fortsætte gennemførelsen af sin genopretnings- og re-

siliensplan i overensstemmelse med de milepæle og

mål, der er anført i Rådets gennemførelsesafgørelse af

13. juli 2021.

Status:

Implementeringen af den danske genopretningsplan forløber

som planlagt. Den danske genopretningsplan omfatter refor-

mer og investeringer for 11,6 mia. kr. Disse reformer og in-

vesteringer vil blive implementeret via 77 milepæle og mål i

perioden 2021-2026.

Tiltag – vedtaget – 4. august 2022:

Den operationelle aftale mellem Europa-Kommissionen og

Danmark blev underskrevet den 4. august 2022. Den opera-

tionelle aftale indeholder detaljerede krav til implementerin-

gen af de 77 milepæle og mål i den danske genopretnings-

plan.

Tiltag – vedtaget – 16. december 2022:

Den første betalingsanmodning blev indsendt den 16. januar

2022. Betalingsanmodningen indeholder dokumentation for

opfyldelse af 25 af de 77 milepæle og mål, der skal imple-

menteres i den danske genopretningsplan.

Tiltag – vedtaget – 13. april 2023

D. 13. april 2023 vedtog Kommissionen beslutningen om ud-

betalingen af ca. 2,2 mia. kr., på baggrund af den første dan-

ske betalingsanmodning. Danmark modtog efterfølgende

midlerne d. 27. april 2023.

Hurtigt afslutte forhandlingerne med Kommissionen

angående programmerne under samhørighedspolitik-

ken for 2021-2027 og påbegynde gennemførelsen.

Status:

Kommissionen har i 2022 vedtaget alle danske programmer

for samhørighedspolitikken i 2021-2027. Implementeringen

af disse programmer er i gang.

Tiltag – vedtaget – 20. juli 2022:

Det danske operationelle program for Den Europæiske Soci-

alfond Plus blev vedtaget den 20. juli 2022, og implemente-

ringen begyndte i første kvartal af 2022. De første bevillinger

under programmet blev udstedt i december 2022.

Tiltag – vedtaget – 3. august 2022:

Det danske operationelle program for Den Europæiske Fond

for Regionaludvikling blev vedtaget den 3. august 2022, og

implementeringen begyndte i første kvartal af 2022. De før-

ste bevillinger under programmet blev udstedt i december

2022.

2) Fortsætte gennemførelsen af sin genopretnings-

og resiliensplan i overensstemmelse med de mile-

pæle og mål, der er anført i Rådets gennemførelses-

afgørelse af 13. juli 2021; hurtigt afslutte forhandlin-

gerne med Kommissionen angående programmerne

under samhørighedspolitikken for 2021-2027 og på-

begynde gennemførelsen

Danmarks Nationale Reformprogram 2023 · Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Bilag 1

Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2022, 2021, 2020 og 2019

Bilagstabel 1

Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2022

2022-anbefalinger

Status og tiltag

Tiltag – vedtaget – 24. november 2022:

Det danske operationelle program for Just Transition Fund

blev vedtaget den 24. november 2022, og implementeringen

er planlagt til 2023.

Tiltag – vedtaget – 5. december 2022:

Det danske operationelle program for Den Europæiske

Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond blev vedtaget den 5. de-

cember 2022, og implementeringen er i god gænge.

Styrke politikkerne vedrørende cirkulær økonomi og af-

faldshåndtering, bl.a. ved at fremme affaldsforebyg-

gelse og genbrug, øge genanvendelsen og gradvist

skifte væk fra forbrænding af kommunalt affald og over

til grønnere kilder til varmeproduktion.

Status:

Den danske regering har et mål om at sikre en klimaneutral

affaldssektor i 2030. I 2022 vedtog den daværende regering

derfor flere initiativer, som skal sikre opfyldelsen af dette

mål. Derudover er der løbende blevet investeret i nye politik-

ker, der har til formål at fremskynde overgangen til grøn op-

varmning.

Tiltag – vedtaget – 16. juni 2020:

Den daværende regering og et bredt flertal i Folketinget ind-

gik en politisk aftale om at sikre en grøn dansk affaldssektor.

Aftalen indebærer øget genanvendelse af affald, herunder

øget affaldssortering. Desuden skal Danmarks forbræn-

dingsanlæg importere og forbrænde væsentligt mindre.

3) Styrke politikkerne vedrørende cirkulær økonomi

og affaldshåndtering, bl.a. ved at fremme affaldsfore-

byggelse og genbrug, øge genanvendelsen og grad-

vist skifte væk fra forbrænding af kommunalt affald og

over til grønnere kilder til varmeproduktion

Tiltag – vedtaget – 22. juni 2020:

Klimaaftale for energi og industri:

Aftalen indeholder en plan om at udskifte olie- og gasfyr med

grøn varme. Det anslås, at den samlede indsats for at ud-

fase olie- og gasfyr vil reducere CO

e-emissionerne med 0,5

mio. t. i 2025 og 0,7 mio. t. i 2030.

Tiltag – vedtaget – 28. september 2020:

En ny grøn forskningsstrategi blev lanceret i september

2020. Strategien indebærer en styrket forskningsindsats in-

den for plastreduktion og genanvendelse.

Tiltag – implementeret – 1. januar 2021:

Klimaaftale for energi og industri:

Aftalen indebærer en forhøjet sats for rumvarmeafgiften og

en nedsat sats for elafgiften. Denne foranstaltning har til for-

mål at fremskynde overgangen til grøn varme.

Tiltag – vedtaget – 25. juni 2022:

Klimaaftale om grøn strøm og varme:

Aftalen indeholder initiativer, som skal understøtte imple-

menteringen af fjernvarme. Fjernvarmeprojekter skal være

godkendt inden udgangen af 2023 og udrullet inden udgan-

gen af 2028. Den politiske ambition er, at ingen boliger i

Danmark skal opvarmes med gasfyr i 2035.

Danmarks Nationale Reformprogram 2023 · Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Bilag 1

Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2022, 2021, 2020 og 2019

Bilagstabel 1

Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2022

2022-anbefalinger

Status og tiltag

Tiltag – vedtaget – 30. august 30 2022:

Der blev vedtaget en politisk aftale om udvidet producentan-

svar for emballage og engangsplastprodukter. Aftalen bidra-

ger til en CO

-reduktion på ca. 0,12 mio. t. i affaldssektoren i

2030.

Tiltag – vedtaget – 30. august 30 2022:

Der er indgået en politisk aftale om at styrke affaldstilsyn og

kontrol med affaldsimport og -eksport for at sikre, at affald

behandles på en miljø- og sundhedsvenlig måde.

Mindske afhængigheden af fossile brændstoffer gene-

relt; yderligere diversificere energiforsyningen og

Status:

I lyset af den nuværende energikrise er det blevet nødven-

digt at fremskynde udfasningen af russisk gas og andre fos-

sile brændstoffer. Dette forhold har haft indvirkning på en

række brede politiske grønne aftaler det seneste år.

Tiltag – annonceret – 14. december 2022:

Regeringen har udarbejdet et nyt regeringsgrundlag med

mere ambitiøse klimamål, som lægger særlig vægt på uaf-

hængighed af fossile brændsler. Dette indebærer blandt an-

det etableringen af en ny national energikrisestab (NEKST)

og igangsættelsen af en udbygningsplan for elnettet, herun-

der tiltag til at understøtte rettidige og effektive investeringer

i elnettet.

…hjælpe med at dekarbonisere økonomien ved at frem-

skynde udbredelsen af vedvarende energi, bl.a. ved at

4) Mindske afhængigheden af fossile brændstoffer

generelt; yderligere diversificere energiforsyningen og

vedtage reformer for at forenkle og fremskynde de ad-

hjælpe med at dekarbonisere økonomien ved at frem-

ministrative procedurer og tilladelsesprocedurerne,

skynde udbredelsen af vedvarende energi, bl.a. ved

at vedtage reformer for at forenkle og fremskynde de Status:

administrative procedurer og tilladelsesprocedurerne, Den grønne omstilling har været en høj prioritet de sidste

opgradere energitransmissionsnettene, øge sammen- mange år. Den danske regering har fastholdt sit ambitiøse

mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70

koblingerne med nabolandene og forbedre energief-

pct. inden 2030. Regeringen har iværksat flere initiativer,

fektiviteten.

som har til formål at dekarbonisere økonomien.

Tiltag – vedtaget – 24. juni 2022:

Aftale om grøn skattereform:

Aftalen indeholder en ny og ambitiøs CO

-afgift på indu-

strien, som vil give virksomheder incitamenter og tid til at

energieffektivisere, omstille sig og skabe forudsigelige ram-

mevilkår. Som følge af denne aftale vil Danmarks CO

-ud-

ledning reduceres med yderligere 4,3 mio. t. i 2030.

Tiltag – vedtaget – 24. juni 2022:

Kilometerbaseret og CO2-differentieret vejafgift for lastbiler:

Aftalen indebærer, at lastbiler fra 2025 skal betale vejafgift

afhængig af, hvor meget CO

de udleder.

Tiltag – vedtaget – 25. juni 2022:

Klimaaftale om grøn strøm og varme:

Aftalen indebærer en markant udbygning af vedvarende

energikilder. Danmarks ambition er at firdoble den samlede

Danmarks Nationale Reformprogram 2023 · Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Bilag 1

Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2022, 2021, 2020 og 2019

Bilagstabel 1

Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2022

2022-anbefalinger

Status og tiltag

elproduktion fra solenergi og landvind frem mod 2030 med

potentiale for en femdobling af havvindkraft.

…opgradere energitransmissionsnettene, øge sammen-

koblingerne med nabolandene

Status:

Regeringen prioriterer den grønne omstilling og uafhængig-

hed af fossile brændsler. Denne prioritering kommer blandt

andet til udtryk gennem et styrket fokus på udbygningen af

el-transmissionsnettet.

Tiltag – vedtaget – 29. august 2022:

Tillægsaftale om Energiø Bornholm:

Aftalen omfatter blandt andet styrkede kabelforbindelser til

nabolande, herunder Tyskland.

…og forbedre energieffektiviteten.

Status:

Danmark har opbygget en stor ekspertise inden for energief-

fektivisering. Den danske regering vil sikre, at energieffektivi-

sering prioriteres i private hjem, virksomheder og offentlige

bygninger.

Tiltag – vedtaget – 24. juni 2022:

Aftale om grøn skattereform:

Aftalen indeholder en ny og ambitiøs CO2-afgift på indu-

strien, som vil give virksomheder incitamenter og tid til at

energieffektivisere, omstille sig og skabe forudsigelige ram-

mevilkår. Som følge af denne aftale vil Danmarks CO2-ud-

ledning reduceres med yderligere 4,3 mio. t. i 2030.

Danmarks Nationale Reformprogram 2023 · Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Bilag 1

Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2022, 2021, 2020 og 2019

2021-anbefalinger

Bilagstabel 2

Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2021

2021-anbefalinger

Status og tiltag

Oprethold en understøttende finanspolitik i 2022,

herunder også stimulansen fra den danske

genopretningsplan…

Status:

Den danske genopretningsplan omfatter reformer og inve-

steringer for 11,6 mia. kr. i perioden 2021-2026. Implemen-

teringen er godt i gang, og den første betalingsanmodning

blev indsendt den 16. december 2022.

Tiltag – vedtaget – 13. juli 2021:

Rådet har vedtaget den danske genopretningsplan. Planen

indebærer investeringer i den grønne omstilling og tiltag på

det skattepolitiske område, som skal øge den private sektors

investeringer.

Oprethold en understøttende finanspolitik i 2022,

herunder også stimulans fra den danske

genopretningsplan og fasthold nationalt finansierede

investeringer.

Såfremt økonomiske omstændigheder tillader det,

følg en finansiel politik, der søger at opnå

tilbageholdende finansielle positioner på mellemlangt

sigt samt at sikre finansiel stabilitet på mellemlangt

sigt. Forøg samtidig investeringer for at øge

vækstpotentialet. Bemærk særligt sammensætningen

af de offentlige finanser, både på indtægts- og

udgiftssiden af budgettet, samt til kvaliteten af

budgetmæssige tiltag for at sikre en bæredygtig og

retfærdig genopretning. Prioritér bæredygtige og

vækstfremmende investeringer, der især understøtter

den grønne og digitale omstilling. Prioritér

finanspolitiske strukturelle reformer, der vil hjælpe

med at finansiere policy-prioriteringer og bidrage til

holdbare offentlige finanser på langt sigt, herunder,

hvor det er relevant, ved at styrke dækningen,

kvaliteten og bæredygtigheden af et socialt

sikringssystem for alle.

…og fasthold nationalt finansierede investeringer.

Status:

I 2022 blev det høje niveau af nationalt finansierede inve-

steringer fastholdt. Niveauet for de offentlige investeringer

er opgjort til ca. 86,7 mia. kr., hvilket svarer til ca. 3,1 pct. af

Danmarks BNP.

Tiltag – implementeret – 23. november 2020:

Grønt investeringsvindue: Den daværende regering har im-

plementeret en midlertidig forøgelse af afskrivningsgrundla-

get med 16 pct. for investeringer i grønne driftsmidler (ma-

skiner, inventar mv., men ekskl. maskiner, der anvender

fossile brændsler). Tiltaget vedrører investeringer, der fore-

tages i 2020 frem til 2022.

Tiltag – implementeret – 28. juni 2021:

Infrastrukturplanen for 2035. Den daværende regeringen

har i perioden 2022 til 2035 afsat 106 mia. kr. til nye inve-

steringsprojekter for at forbedre den danske infrastruktur og

dermed lette trængslen og forbinde Danmark yderligere.

Såfremt økonomiske omstændigheder tillader det, følg

en finansiel politik, der søger at opnå tilbageholdende

finansielle positioner på mellemlangt sigt samt at sikre

finansiel stabilitet på mellemlangt sigt.

Status:

Dansk økonomi blev hurtigt genoprettet efter starten på

pandemien. Allerede i sommeren 2021 var økonomien fuldt

genoprettet, og Danmark var på vej ind i et økonomisk op-

sving. Dette muliggjorde at den daværende regering kunne

fremsætte og vedtage et historisk beskedent budget for de

offentlige finanser i 2022. Derudover er den finansielle poli-

tik planlagt i overensstemmelse med et mål om at have en

strukturel nettobalance på 0 i 2025.

Tiltag – vedtaget – 6. december 2021:

Årlig lov der bestemmer budget samt allokering af offentlige

finanser.

Danmarks Nationale Reformprogram 2023 · Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Bilag 1

Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2022, 2021, 2020 og 2019

Bilagstabel 2

Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2021

2021-anbefalinger

Status og tiltag

Forøg samtidig investeringer for at øge vækstpotentia-

let.

Status:

Danmark har gennemført en række investeringer i kølvan-

det på COVID-19-krisen, for at sikre og styrke det økonomi-

ske vækstpotentiale. Disse investeringer fokuserer hoved-

sageligt på at forbedre den danske infrastruktur (106 mia.

kr. i nye investeringer) i perioden 2022-2035, samt under-

støtte og tilskynde til investeringer i F&U i den grønne dags-

orden (10,7 mia. kr.), hvor Danmark traditionelt har haft en

stærk tilstedeværelse.

Tiltag – implementeret – 28. juni 2021:

Infrastrukturplan 2035: Der afsættes yderligere 106 mia. kr.

i nye investeringer i perioden 2022-2035 til at forbedre den

danske infrastruktur, og derved lette trængslen og forbinde

Danmark yderligere.

Tiltag – vedtaget – 13. juni 2021:

Danmarks genopretnings- og modstandsdygtighedsplan:

Som en del af Next Generation EU-pakken modtog Dan-

mark 11,6 mia. kr. som reaktion på COVID-19-krisen. Pla-

nen omfattede ca. 10,7 mia. kr. i støtte til at fremme den

grønne omstilling og grønne investeringer, og dermed sikre

vækstpotentialer og jobskabelse både nu og i de kom-

mende år.

Tiltag – vedtaget – 21. januar 2021:

Aftale om at prioritere 100 mio. kr. hvert år i 2021-2022 til

”grøn” omskoling (erhvervsrettet voksenuddannelse og træ-

ning).

Tiltag – annonceret – 11. november 2021:

Finansiering på 8 mio. kr. til et erhvervsknudepunkt for byg-

gesektoren.

Tiltag – vedtaget – 13. januar 2021:

Danmark modtog 2.049 mio. kr. fra Brexit-tilpasningsreser-

ven, hvoraf Erhvervsministeriet modtog ca. 775 mio. kr.

Formålet med midlerne er, at mindske de negative konse-

kvenser af Brexit, især for små og mellemstore virksomhe-

der.

Tiltag – vedtaget – 21. januar 2021:

Investeringer i forskning, uddannelse, grøn omstilling og

skattelettelser. Årligt afsættes 0,8 mia. kr. til F&U, 1 mia. kr.

til grøn omstilling, 1,3 mia. kr. til kvalitetsuddannelser, og

1,2 mia. kr. til forhøjet maksimal beskæftigelsesgodtgø-

relse.

Tiltag – annonceret – 24. juni 2022:

Etablering af et grønt råderum på 1�½ mia. kr. i 2024 og 3 ¼

fra 2025-2040 (2022-PL). Heraf blev 10,6 mia. kr. afsat til fi-

nansiering af Grøn skattereform for industri mv. (2022).

Midlerne i det grønne råderum skal prioriteres til større og

længerevarende investeringer i klima, grøn energi og miljø.

Danmarks Nationale Reformprogram 2023 · Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Bilag 1

Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2022, 2021, 2020 og 2019

Bilagstabel 2

Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2021

2021-anbefalinger

Status og tiltag

Tiltag – vedtaget – 7. juni 2022

Sammenlægning af tre statslige investeringsfonde til én

fond, Danmarks Eksport- og Investeringsfond. Fonden

modtager yderligere 5,6 mia. kr. i kapitalindskud som led i

konsolideringen. Fonden har til formål at sikre en sammen-

hængende og internationalt konkurrencedygtig finansie-

ringsindsats for danske virksomheder, eksportvirksomheder

samt SMV’er og iværksættervirksomheder.

Bemærk særligt sammensætningen af de offentlige fi-

nanser, både på indtægts- og udgiftssiden af budgettet,

samt til kvaliteten af budgetmæssige tiltag for at sikre

en bæredygtig og retfærdig genopretning.

Status:

Siden begyndelsen af corona-krisen har Danmark ført en ek-

spansiv finanspolitik for at understøtte økonomien. Tiltag har

blandt andet fokuseret på 1) fremrykning af offentlige inve-

steringer i kommuner og regioner, 2) skattejusteringer med

henblik på at stimulere private investeringer og 3) tiltag med

henblik på at understøtte den grønne omstilling.

Grundet den nuværende stærke danske økonomi med lav

arbejdsløshed og høj vækst, har regeringens fokus gradvist

rykket mod langsigtede strukturelle forbedringer af økono-

mien.

Tiltag – implementeret - 7, april 2020:

Kommunerne og regionerne blev i 2020 fritaget fra anlægs-

lofterne, hvormed de fik mulighed for at fremrykke anlægs-

projekter, der ellers ville have været gennemført på et se-

nere tidspunkt.

Tiltag – annonceret – 29. maj 2020:

En stor stigning i de aftalte anlægslofter for kommunerne i

2021, hvilket tillod kommunerne at øge deres samlede inve-

steringsniveau og potentielt gennemføre anlægsprojekter,

der var planlagt til et senere tidspunkt.

Tiltag – implementeret – 23. november 2020:

Grønt investeringsvindue: Den daværende regering har im-

plementeret en midlertidig forøgelse af afskrivningsgrundla-

get med 16 pct. for investeringer i grønne driftsmidler (ma-

skiner, inventar mv., men ekskl. maskiner, der anvender fos-

sile brændsler).

Tiltaget vedrører investeringer, der foretages i 2020 frem til

2022.

Tiltag – vedtaget – 21. januar 2022:

Den daværende regering har med et flertal i Folketinget af-

talt en række reformtiltag, der har til formål at forbedre den

strukturelle tilstand af arbejdsmarkedet ved at øge den struk-

turelle beskæftigelse mv. Det indebærer bl.a. at fremme di-

Danmarks Nationale Reformprogram 2023 · Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Bilag 1

Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2022, 2021, 2020 og 2019

Bilagstabel 2

Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2021

2021-anbefalinger

Status og tiltag

mittenders incitament til at deltage i arbejdsmarkedet hurti-

gere efter endt uddannelse samt ved at fjerne modregnings-

regler i pension mv.

Grundet den nuværende stærke danske økonomi med lav

arbejdsløshed og høj vækst, har regeringens fokus gradvist

rykket mod langsigtede strukturelle forbedringer af

økonomien.

Prioriter bæredygtige og vækstfremmende investerin-

ger, der især understøtter den grønne og digitale om-

stilling.

Status (grøn omstilling):

Den fortsatte daværende regering i løbet af 2021 sin ambiti-

øse indsats for at nå reduktionsmålet på 70 pct. i 2030 (i for-

hold til 1990). Den daværende regering har derfor haft fokus

på implementeringen af tidligere klimaaftaler (bl.a. den dan-

ske genopretningsplan), som indeholder massive grønne in-

vesteringer fra 2020 og frem.

Tiltag – vedtaget – 18. juni 2021:

Den tidligere regering og et bredt flertal i Folketinget beslut-

tede at afsætte 850 mio. kr. til PtX-projekter i regi af IPCEI.

Tiltag – vedtaget – 4. oktober 2021:

Den tidligere S-regering og et bredt flertal i Folketinget indgik

en politisk aftale om grøn omstilling af dansk landbrug. Afta-

len afsætter 27,5 mia. kr. til grønne tiltag fra 2021-2030 (in-

klusiv CAP-støtte) og baner vejen for at reducere udlednin-

gen fra landbruget med 7,4 mio. t. CO

e inden 2030.

Tiltag – vedtaget – 4. december 2021:

Den tidligere regering og et flertal i Folketinget blev i den

danske finanslov for 2022 enige om at prioritere 1,3 mia. kr. i

2022-2025 til nye grønne tiltag. Dette indebærer investerin-

ger i havvind og CCS, som skal reducere de danske udled-

ninger med 0,5 mio. t. i 2025 og 2030.

Tiltag – annonceret – 8. februar 2022:

Ekspertgruppen for grøn skattereform har offentliggjort sin

første rapport om, hvordan man kan udforme en ensartet

-afgift i Danmark. En ensartet CO

-afgift anses for at

være afgørende, hvis det danske 2030-klimamål skal reali-

seres. Ekspertgruppen udgiver sin endelige rapport i 2023.

Tiltag – annonceret – 15. marts 2022:

Politisk aftale om udvikling og fremme af brint og grønne

brændstoffer (Power-to-X strategi). Aftalen sigter mod at

bygge en elektrolysekapacitet på 4-6 GW inden 2030. Der

afsættes 1,25 mia. kr. til et offentligt udbud af brintproduk-

tion og bedre rammevilkår for producenterne.

Status (digitalisering):

Danmark har længe været et forgangsland i digitalisering.

For at bevare denne position og yderligere forbedre det digi-

tale samfund til gavn for borger og virksomheder på tværs af

Danmarks Nationale Reformprogram 2023 · Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Bilag 1

Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2022, 2021, 2020 og 2019

Bilagstabel 2

Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2021

2021-anbefalinger

Status og tiltag

samfundet fortsætter regeringen med at prioriterer og ar-

bejde målrettet med den digitale omstilling.

Tilta – implementeret – 1. oktober 2021:

Den tidligere regering har opsat et Digitaliseringspartnerskab

bestående af eksperter, virksomhedsledere, fagforeninger,

KL og regionerne, som har givet 46 anbefalinger til regerin-

gen som kan hjælpe Danmark som et digitalt forgangsland

Tiltag – offentliggjort – 6. december 2021:

Den tidligere regering offentliggjorde med finansloven for

2022, at den vil lave en National Digitaliseringsstrategi i

2022. Digitaliseringsstrategien skal lægge retningen for de

næste skridt i digitaliseringen af Danmark med fokus på digi-

tale kompetencer i befolkningen, digitalisering af virksomhe-

der og SMVer, dataetik, datasikkerhed, troværdighed og

transparens, grønne digitale løsninger samt digital inklude-

ring. Strategien vil bygge videre på de 46 anbefalinger frem-

sagt af Digitaliseringspartnerskabet.

Med finansloven prioriterede den tidligere regering også

500. mio. kr. i 2022-2025 til digitale initiativer så som tilgæn-

gelig offentlig data, støtte til den digitale omstilling for store

og mellemstore virksomheder og digitale løsninger til klima.

Tiltag – vedtaget – 15. december 2021:

Den tidligere regering vedtog en ny National Strategi for Cy-

ber- og Informationssikkerhed 2022-2024 som skaber ram-

merne for cyber- og informationssikkerhed i Danmark over

de næste tre år. Det overordnede mål for strategien er at

sikre samfundets modstandsdygtighed overfor cybertrusler.

Prioritér finanspolitiske strukturelle reformer, der vil

hjælpe med at finansiere policy-prioriteringer og bi-

drage til holdbare offentlige finanser på langt sigt,

Status:

Den danske regering følger strukturelle tiltag, der skal

håndtere effekterne af demografiske ændringer på de of-

fentlige finanser. Dette indebærer at folkepensionsalderen

automatisk stiger med et halvt år både i 2021 og i 2022 til

hhv. 66,5 og 67 år. Herefter vil folkepensionsalderen blive

indekseret relativt til den forventede levealder.

Tiltag – implementeret – 1. januar 2021:

En stigning i den nationale folkepensionsalder fra 66 til 66,5

år.

…herunder, hvor det er relevant, ved at styrke dæknin-

gen, kvaliteten og bæredygtigheden af et socialt sik-

ringssystem for alle.

Status (sociale):

I Danmark er det sociale sikringssystem en væsentlig del af

velfærdsmodellen. Det er en prioritet for nuværende og tidli-

gere danske regeringer at sikre gode betingelser for det so-

ciale sikringssystem og sørge for et tilstrækkeligt sikker-

hedsnet for alle borgere, samtidig med at der tages hensyn

Danmarks Nationale Reformprogram 2023 · Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Bilag 1

Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2022, 2021, 2020 og 2019

Bilagstabel 2

Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2021

2021-anbefalinger

Status og tiltag

til økonomiske incitamenter mv. Det danske sundheds- og

socialsikringssystem har især vist stor styrke og pålidelig-

hed under COVID-19-pandemien for at begrænse konse-

kvenserne for den danske befolknings sundheds- og social-

status.

Status (sundhed):

Den vigtigste langsigtede udfordring for det danske sund-

hedssystem er demografiske ændringer, med en stigning af

ældre og flere patienter med kroniske sygdomme kombine-

ret med en reduceret arbejdsstyrke. Finansieringsbyrden fra

demografi alene er 1 mia. kr. (ca. 133 mio. Euro) hvert år til

det regionale sundhedssystem med et lignende pres på

langsigtet behandling.

De nuværende og tidligere regeringer har derfor påbegyndt

et omfattende reformpakken med det overordnede mål at

styrke modstandsdygtigheden og bæredygtigheden af sund-

hedssystemet. Hovedinitiativer i reformpakken (2022) er

målrettet strukturelle ændringer for at udvide den primære

sundhedspleje og tage trykket af hospitalerne, sikre effektiv

brug af sundhedspersonale samt bedre sundhed og forebyg-

gelse, udvidelse af lægedækning, bedre arbejdsforhold, fast-

holdelse og rekruttering af sundhedspersonale.

En kommission er planlagt for 2023 med målet om at kort-

lægge retninger for fremtidige strukturelle reformer for at

sikre ligelig tilgang til sundhedspleje af høj kvalitet i hele lan-

det og for at styrke primærpleje ved at flytte pleje fra sekun-

dærpleje og sygehus.

Initiativer – vedtaget – 2022:

Investeringsprogram for at starte op til 25 lokale hospitaler til

at lever sundhedspleje tætter på patienternes hjem. Samlet

investering på 4 mia. kr. (ca. 533 mio. euro).

Initiativer – offentliggjort – 2021:

Udvidet program for akutbehandling på det regionale- og

kommunale niveau med målet om at undgå unødvendige

hospitalsindlæggelser, øge overlevelsen og opnå en effektiv

tilgang.

Initiativer – implementeret – 1. juli 2022:

Ny organisation med etableringen af 22 befolkningsbase-

rede områder, hvor hospitaler, praktiserende læger og kom-

muner har et fælles ansvar for lokalbefolkningen med sær-

ligt fokus på patienter med tværsektorielle procedurer.

Danmarks Nationale Reformprogram 2023 · Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Bilag 1

Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2022, 2021, 2020 og 2019

2020-anbefalinger vedrørende COVID-19

Bilagstabel 3

Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2020 vedrørende COVID-19

2020-anbefalinger vedrørende COVID-19

Status og tiltag

Tag de nødvendige midler i brug, i overensstemmelse

med den generelle flugtklausul i Stabilitets- og

Vækstpagten, for at effektivt håndtere COVID-19-

pandemien, opretholde økonomien og understøtte

fortsat genopretning. Såfremt økonomiske

omstændigheder tillader det, følg en finansiel politik,

der søger at opnå tilbageholdende finansielle

positioner på mellemlangt sigt samt at sikre et stabilt

niveau af gæld og øge investeringer.

Status:

Danmark har siden begyndelsen af coronakrisen fulgt en

ekspansiv finanspolitik for at understøtte økonomien. Den

danske regering har implementeret både omfattende mid-

lertidige kompensationsordninger samt en række stimuli-

pakker, der skal understøtte økonomisk aktivitet.

Overblik over alle de finansielle tiltag, der er taget for at

håndtere coronakrisen, kan findes i Økonomisk Redegø-

relse, finansloven for 2021, Danmarks Konvergensprogram

2021 etc.

I august 2020 præsenterede den danske regering en opda-

teret målsætning for finanspolitikken frem mod 2025. Den

Tag de nødvendige midler i brug, i overensstemmelse

opdaterede målsætning indebærer en ekspansiv finanspoli-

med den generelle flugtklausul i Stabilitets- og

tik i de kommende år, der skal understøtte økonomisk gen-

Vækstpagten, for at effektivt håndtere COVID-19-

opretning. Dette inkluderer øgede offentlige investeringer. I

pandemien, opretholde økonomien og understøtte

2021 går den strukturelle offentlige saldo til grænsen, som

fortsat genopretning. Såfremt økonomiske

bestemt i den danske budgetlov, med et underskud på 0,5

omstændigheder tillader det, følg en finansiel politik,

pct. af BNP (store enkeltstående udgifter, som primært er

der søger at opnå tilbageholdende finansielle

relateret til COVID-19-håndtering og udbetalinger af inde-

positioner på mellemlangt sigt samt at sikre et stabilt

frosne feriepenge er ikke inkluderet).

niveau af gæld og øge investeringer.

Finanspolitikken i 2022 er strammet op i forhold til 2021 i

overensstemmelse med det økonomiske opsving.

Frem mod 2025 er finanspolitikken tilrettelagt ud fra en til-

passet profil for den strukturelle saldo, hvilket understøtter

genopretningen af økonomien.

Den opdaterede målsætning indeholder et uændret mål om

strukturel balance i 2025, hvilket bidrager til at stabilisere

udviklingen af offentlig gæld samt til at understøtte holdbar-

heden af de offentlige finanser.

Grundet dette er det ikke nødvendigt at stramme finanspoli-

tikken yderligere end planlagt for at opnå målet om struktu-

rel balance i 2025.

I den opdaterede mellemfristede fremskrivning i Opdateret

2025-forløb, august 2021, svarer profilen af den strukturelle

offentlige saldo frem mod 2025 til den planlagte profil i au-

gust 2020.

Med den opdaterede målsætning for finanspolitikken frem

mod 2025, inklusiv fordeling af forventede midler (tilskud) til

Danmarks Nationale Reformprogram 2023 · Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Bilag 1

Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2022, 2021, 2020 og 2019

Bilagstabel 3

Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2020 vedrørende COVID-19

2020-anbefalinger vedrørende COVID-19

Status og tiltag

Danmark under Genopretningsplanen, vurderes den finan-

sielle politik at være substantielt understøttende for økono-

misk aktivitet i de kommende år. Den planlagte finanspolitik

vurderes at være i overensstemmelse med de cykliske be-

tragtninger i økonomien, hvilket, ifølge Opdateret 2025-for-

løb, august 2021, forventes at være omtrent neutral i 2025.

Forbedre modstandsdygtigheden af sundhedssyste-

met, herunder ved at sikre tilstrækkelig kritisk medicin

samt at adressere manglen på sundhedspersonale

Status:

I forbindelse med COVID-19 pandemien og de generelle de-

mografiske ændringer, er det og har det tidligere været en pri-

oritet for den nuværende og tidligere regeringer fortsat at ar-

bejde for at styrke modstandsdygtigheden af sundhedssyste-

met med tilstrækkelig adgang til medicinalprodukter og sund-

hedsservice af høj kvalitet.

Beredskabsledelsen i Lægemiddelstyrelsen er blevet styrket.

Desuden er der blevet taget initiativer til at adressere syge-

plejerskernes forventede udfordringerne samt manglen på

specialiserede læger i nogle dele af landet og i nogle medi-

cinspecialer. Det inkluderer et initiativ til at øge antallet af

praktiserende læger og sygeplejesker i overensstemmelse

med regionerne.

Derudover har den nuværende og tidligere regering lovet

yderligere støtte til at dække omkostningerne i forbindelse

med de demografiske ændringer.

Danmark og også investeret i et stort klinisk kohortestudie der

skal afdække effekter og bivirkninger af de forskellige COVID-

19 vacciner. Målet er at undersøge konsekvenserne og sik-

kerheden af COVID-19 vaccinerne på alle befolkningstyper

inklusiv langsigtede effekter og bivirkninger af den nye mRNA

vaccineteknologi, som ikke er blevet brugt tidligere. Studiet

forventes færdigt i 2023.

I løbet af COVID-19 pandemien er nye digitale løsninger ble-

vet brugt til at skabe forbindelse mellem borgerne og sund-

hedssystemet, som har biddraget til at beskytte sårbare grup-

per af patienter. En strategisk digitaliseringsindsats er blevet

brugt til at skabe et mere modstandsdygtigt og bæredygtigt

sundhedssystem, som er mere sammenhængende og tæt-

tere på borgeren.

Den danske tilgang til at kontrollere COVID-19 har været at

handle rettidigt og gennemgående med handlinger både på

det nationale niveau og lokale niveau afhængig af den speci-

fikke situation og udbrud. I den nuværende fase af pandemien

er målet at undgå seriøs sygdom gennem vaccination, høj im-

munitet, og en særlig forebyggende indsats rettet mod de æl-

dre og de sårbare.

Initiativ – implementeret – marts 2020:

Set i lyset af pandemien har Danmark oprettet et lager af kri-

tiske medicinalprodukter indtil slutningen af 2021. Lageret af

Danmarks Nationale Reformprogram 2023 · Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Bilag 1

Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2022, 2021, 2020 og 2019

Bilagstabel 3

Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2020 vedrørende COVID-19

2020-anbefalinger vedrørende COVID-19

Status og tiltag

kritiske medicinalprodukter dækker en periode af 2 til 9 må-

neder afhængig af alvorligheden.

Initiativ – implementeret – marts 2020:

En indsatsstyrke for hospitalskapacitet er blevet etableret i

Sundhedsstyrelsen for at rådgive omkring planlægningen af

hospitalskapacitet. Det er gjort for at sikre kapacitet til at be-

handle COVID-19 patienter sideløbende med den regelmæs-

sige behandling af patienter.

Initiativ – implementeret – april 2020:

Yderligere tilskud blev givet til regionerne – 3,1 mia. kr. (ca.

413 mio. euro) - og kommunerne – 2.7 mia. kr. (ca. 360 mio.

euro) – for at dække udgifter i forbindelse med COVID-19 så

som tests, beskyttelsesudstyr etc.

Initiativ – implementeret – november 2020:

Yderligere tilskud blev givet til regionerne – 1.7 mia. kr. (ca.

226 mio. euro) - og kommunerne – 1 mia. kr. (ca. 133 mio.

euro) – for at dække udgifter i forbindelse med COVID-19 så

som tests, beskyttelsesudstyr etc.

Initiativ – implementeret – november 2021:

Yderligere tilskud blev givet til regionerne – 4.0 mia. kr. (ca.

533 mio. euro) - og kommunerne – 1.3 mia. kr. (ca. 173 mio.

euro) – for at dække udgifter i forbindelse med COVID-19 så

som tests, beskyttelsesudstyr etc.

Danmarks Nationale Reformprogram 2023 · Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Bilag 1

Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2022, 2021, 2020 og 2019

2020- og 2019-anbefalinger vedrørende investeringer

Bilagstabel 4

Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2019 og 2020 vedrørende investeringer

2020- og 2019-anbefalinger vedrørende

investeringer

Status og tiltag

Fremryk ældre offentlige investeringsprojekter

Status:

Siden coronakrisen ramte, har Danmark ført en målrettet og

ekspansiv finanspolitik for at understøtte og stimulere dansk

økonomi. Det indebar også en indsats for at fremrykke of-

fentlige investeringer for at stimulere økonomien – særligt i

kommuner og regioner.

I 2020 var det muligt at fremrykke investeringsprojekter, som

skulle være udført i kommuner og regioner i de kommende

år. Det har betydet, at de samlede offentlige investeringer

har været 2 mia. kr. større end skønnet i prognosen i 2019.

Tiltag – implementeret – 7. april 2020:

Den daværende regeringen fritog regioner og kommuner fra

deres anlægsloft i 2020, og har på den måde givet dem mu-

lighed for at fremrykke offentlige investeringsprojekter, som

ellers skulle være udført i kommuner og regioner i de efter-

følgende år.

Tiltag – implementeret – 29. maj 2020:

Kommuner og regioner har fået øget deres anlægslofter i

2021, hvilket giver dem mulighed for at øge deres samlede

offentlige investeringer og fremrykke investeringer, som el-

lers ville være udført i de efterfølgende år.

Tiltag – implementeret - 31. august 2020:

Den daværende regering præsenterede en opdateret mel-

lemfristet fremskrivning for dansk økonomi frem mod 2025.

Fremskrivningen lægger op til at føre en ekspansiv finanspo-

litik for at understøtte den danske genopretning. Det har bl.a.

inkluderet et betydeligt løft af de offentlige investeringer på i

alt 15 mia. kr. i perioden 2021-2025 med henblik på at un-

derstøtte den økonomiske aktivitet.

Tiltag – implementeret – 28. juni 2021:

Infrastrukturplanen for 2035. Den daværende regering af-

satte i perioden 2022 til 2035 106 mia. kr. til nye investe-

ringsprojekter for at forbedre den danske infrastruktur og

dermed lette trængslen og forbinde Danmark yderligere.

…og promovér private investeringer for at fremme den

økonomiske genopretning.

Status:

Den tidligere regering har implementeret fire politikker med

potentiale til at fremme private investeringer: 1) investe-

ringsvindue med fremskyndet afskrivning 2) øget loft for

øjeblikkelig afskrivning 3) øget fradrag for investeringer i

F&U og 4) afsat ca. 100 mio. kr. fra 2022-2024 til at støtte

grønne tiltag og forbedret energieffektiviteten.

Tiltag – implementeret – 13. april 2021:

Grønt investeringsvindue: Den tidligere regering har imple-

menteret et øget afskrivningsgrundlag for investeringer i

2020-anbefalinger:

Fremryk ældre offentlige investeringsprojekter og

promovér private investeringer for at fremme den

økonomiske genopretning.

Fokusér på investeringer i den grønne og digitale

omstilling, med særligt fokus på ren og effektiv

produktion samt brug af energi, bæredygtig transport

og forskning og udvikling. Støt en integreret

innovationsstrategi med et bredere

investeringsgrundlag

Danmarks Nationale Reformprogram 2023 · Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Bilag 1

Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2022, 2021, 2020 og 2019

Bilagstabel 4

Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2019 og 2020 vedrørende investeringer

2020- og 2019-anbefalinger vedrørende

investeringer

Status og tiltag

grønne anlægsaktiver (maskiner, inventar, software mv.

ekskl. fossile maskiner) med yderligere 16 pct. af investe-

ringsomkostningerne. Det drejer sig om investeringer fore-

taget i 2020 (fra tidspunktet for forslaget) frem til 2022.

Fradraget vil betyde, at selskabernes kapitalomkostninger

til investeringer i anlægsaktiver midlertidigt bliver lavere, og

forventes derfor at medføre en stigning i investeringerne i

2020, 2021 og 2022. Herudover forventes det, at virksom-

hederne fremrykker og frontload-investeringer, der ellers er

planlagt til 2023 og senere.

En fremrykning af investeringer kan forventes at øge be-

skæftigelsen (efterspørgselseffekten) i et vist omfang i de

kommende år, især i en situation, hvor Danmark er ramt af

en markant nedtur. Endvidere vil en midlertidig forhøjelse af

afskrivningsgrundlaget forbedre selskabernes likviditet på

kort og mellemlang sigt.

Dermed efterlever initiativet anbefalingerne til Danmark i

CSR om at frontloade investeringer i en grøn og digital om-

stilling, og samtidig sikre en retfærdig omstilling for de hår-

dest ramte virksomheder ved implementering af en grøn

skattereform.

Tiltag – implementeret– 13. april 2021:

En permanent forhøjelse af tærsklen for øjeblikkelig afskriv-

ning: Efter gældende regler kan virksomheders investerin-

ger i anlægsaktiver (maskiner, udstyr, software mv) med en

anskaffelsessum under 14.100 kr. (2020-priser) straks af-

skrives. Det foreslås, at denne nedre grænse hæves til

30.000 kr. (2020-priser).

En forhøjelse af tærsklen vil især styrke incitamentet til at

investere i IKT, og kan være med til at styrke likviditeten

blandt virksomheder, der tjener overskud. Forhøjes tærsk-

len til 30.000 kr. skønnes det med en vis usikkerhed at øge

omfanget af investeringer, der umiddelbart kan afskrives,

med ca. 3 mia. kr.

Dermed efterlever initiativet anbefalingerne til Danmark i

CSR om at frontloade investeringer i en grøn og digital om-

stilling, og samtidig sikre en retfærdig omstilling for de hår-

dest ramte virksomheder ved implementering af en grøn

skattereform.

Tiltag – implementeret– 13. april 2021:

Øgede skatteincitamenter til F&U: Den tidligere regering har

øget selskabsskattefradraget for F&U til 130 pct. i hele

2020-2022.

Initiativet efterlever anbefalingerne til Danmark i CSR om at

frontloade investeringer i en grøn og digital omstilling, og

samtidig sikre en retfærdig omstilling for de hårdest ramte

virksomheder ved implementering af en grøn skattereform.

Tiltag – vedtaget – 12. december 2020:

Øget opbakning til grønne initiativer og forbedret energief-

fektivitet: Den tidligere regering har afsat yderligere 100

mio. kr. årligt i 2022 og 2023, 105 mio. kr. i 2024 og 10 mio.

kr. i 2025 til at støtte investeringer i den grønne omstilling

Danmarks Nationale Reformprogram 2023 · Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Bilag 1

Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2022, 2021, 2020 og 2019

Bilagstabel 4

Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2019 og 2020 vedrørende investeringer

2020- og 2019-anbefalinger vedrørende

investeringer

Status og tiltag

og øget energieffektivitet i produktionen af fossile brænds-

ler.

Tiltag – vedtaget – 14. december 2022:

Øgede skattemæssige incitamenter til F&U: Regeringen har

meddelt, at den vil prioritere 1 mia. kr. i skattefradrag for

bl.a. virksomhedernes F&U-udgifter.

Fokusér på investeringer i den grønne og digitale om-

stilling, med særligt fokus på ren og effektiv produktion

samt brug af energi.

Status (grøn omstilling):

Den tidligere regering har investeret massivt i den grønne

omstilling i løbet af 2020.

Tiltag – implementeret – 19. maj 2020

Politisk aftale om grøn renovering af almene boliger. Aftalen

øremærker 30,2 mia. kr. fra Landsbyggefonden til renove-

ring i den almene boligsektor i perioden 2020-2026.

Tiltag – vedtaget – 22. juni 2020

Klimaaftale for energi og industri:

Aftalen afsætter 22,5 mia. kr. til den grønne omstilling frem

mod 2030.

Dele af aftalen er allerede implementeret, herunder investe-

ringer i elektrificering af industrien og grøn varme. Andre

store projekter, såsom investeringer i CC(U)S, PtX og off-

shore vind (energiøer), er ved at blive implementeret. Derud-

over indebærer aftalen øgede investeringer i den grønne

omstilling af transportsektoren.

Tiltag – vedtaget – 6. december 2020

Aftale om stimuli og grøn genopretning: Med det aftalte bud-

get for 2021 (finanslovsaftale 2021) prioriteres der 3. mia. kr.

til grøn genopretning (2021-2025). Dette omfatter investerin-

ger i CCS, grønne boligrenoveringer, grøn varme og øgede

midler til den grønne transportordning. Initiativerne træder i

kraft fra 2021.

Tiltag – vedtaget – 8. december 2020

Aftale om grøn skattereform – fase 1:

Som led i reformen er der afsat 5,8 mia. kr. til ordninger og

skattefradrag til øgede investeringer i grønne og digitale pro-

duktionsmuligheder samt sikring af, at virksomheder har inci-

tament og mulighed for at forberede sig på øget og ensartet

-beskatning.

Tiltag – vedtaget – 4. november 2020

Aftale om fordeling af forskningsreserve 2021. Aftalen øre-

mærker 2,7 mia. kr. til grøn forskning, inklusiv 0,7 mia. kr. til

missionsdrevet grøn forskning i blandt andet PtX og CCS.

Foranstaltningen træder i kraft fra 2021.

Danmarks Nationale Reformprogram 2023 · Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Bilag 1

Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2022, 2021, 2020 og 2019

Bilagstabel 4

Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2019 og 2020 vedrørende investeringer

2020- og 2019-anbefalinger vedrørende

investeringer

Status og tiltag

Status (digitalisering):

Digitalisering er en vigtig prioritet for den nuværende og tidli-

gere regeringer og Danmark er generelt et forgangsland i in-

ternationale sammenligninger inden for digitalisering. For ek-

sempel er Danmark rangeret imellem de fem bedste OECD-

lande med hensyn til digitalisering i den offentlige sektor.

Rapporter fra den Europæiske Kommission viser desuden at

Danmark er blandt de bedste EU-lande inden for digitalise-

ring. Danmark rangerer på tredjepladsen i The Digital Eco-

nomic and Society Index (DESI), et indeks fra den Europæi-

ske Kommission, som rangerer EU-medlemslandenes digi-

tale evne.

Regeringen ønsker at fortsætte indsatsen i forhold til digita-

lisering.

Blandt andet er den tidligere regering begyndt på en ny nati-

onal digitaliseringsstrategi og er påbegyndt en ny national

strategi for cyber- og informationssikkerhed, som har til mål

at øge den digitale sikkerhed i det danske samfund og styrke

forsvaret mod cybertrusler.

Tiltag – offentliggjort – 17. september 2020:

Ny national strategi for cyber- og informationssikkerhed.

Tiltag – offentliggjort – 6. oktober 2020:

Ny national digitaliseringsstrategi.

Tiltag – vedtaget – 6. december 2020:

Digitaliseringsfond:

Ved finanslovsaftalen for 2021 blev det aftalt at prioriterer

125 mio. kr. årligt i perioden 2022-2025 til en digitaliserings-

fond. Fordelingen af midlerne bliver udarbejdet senere.

Tiltag – vedtaget – 16. marts 2021:

Digitaliseringspartnerskab med industrien:

Den tidligere regering har samlet repræsentanter fra indu-

strien, erhvervslivet, og førende eksperter til at blive en del

af et digitaliseringspartnerskab. Partnerskabet har som mål

at levere anbefalinger på en række emner relateret til digita-

lisering. Anbefalingerne vil lægge grund til en ny regerings-

strategi om digitalisering.

…bæredygtig transport

Tiltag – vedtaget – 28. juni 2021:

Der er med Aftale om Infrastrukturplan 2035 af 28. juni 2021

og Rådets godkendelse af den danske genopretningsplan af

13. juli 2021 afsat flere midler til grønne transportordninger,

offentlig transport, ladeinfrastruktur og øget vejkapacitet, li-

gesom investeringerne er fremrykket

…og forskning og udvikling.

Status:

Investeringer i forskning er en prioritet for Danmark. Det of-

fentlige forsknings- og udviklingsbudget har udgjort ca. 1 pct.

af BNP siden 2009. Det offentlige forsknings- og udviklings-

budget udgjorde ca. 25,3 milliarder kroner i 2021, svarende

Danmarks Nationale Reformprogram 2023 · Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Bilag 1

Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2022, 2021, 2020 og 2019

Bilagstabel 4

Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2019 og 2020 vedrørende investeringer

2020- og 2019-anbefalinger vedrørende

investeringer

Status og tiltag

til mere end 1 pct. af BNP, hvilket gør Danmark til et af de

europæiske lande, der bruger mest på forskning og innova-

tion målt i procent af BNP.

I 2022 udgjorde Danmarks øremærkede offentlige udgifter til

grøn forskning og innovation 2,4 mia. kr.

Tiltag – vedtaget - 22. december 2021:

I 2022 udgjorde det danske offentlige budget til forskning og

innovation 1,00 procent af BNP.

Tiltag – vedtaget - 28. september 2020:

Den daværende regering præsenterede i september 2020

en ny grøn forskningsstrategi, der sætter en klar retning for

grøn forskning og innovation i Danmark

Støt en integreret innovationsstrategi med et bredere

investeringsgrundlag

Status:

Danmark er et af de lande i Europa, der investerer mest i

forskning og innovation målt i procent af BNP. Den offent-

lige investering i forskning og udvikling udgør omkring 1 pct.

af BNP, mens den private sektor investerer for omkring 2

pct. af BNP. Den tidligere danske regering har i 2020 iværk-

sat flere initiativer med potentiale til at understøtte en inte-

greret innovationsstrategi og udvide investeringsgrundlaget.

Tiltag – vedtaget – 8. december 2020:

Den daværende regering øgede forsknings- og udviklings-

fradraget i 2020, 2021 og 2022 for at styrke forskning og in-

novation i den private sektor, hvilket sænker omkostnin-

gerne til F&U og dermed vil kunne udvide investerings-

grundlaget.

Tiltag – annonceret – 28. september 2020:

I september 2020 fremlagde den tidligere regering en ny

grøn forskningsstrategi. Den grønne forskningsstrategi sæt-

ter en klar retning for den grønne forskning og innovation i

Danmark og dækker hele innovationsværdikæden. Et af de

nye tiltag i strategien er det grønne forsknings- og innovati-

onspartnerskab. De grønne partnerskaber styrker samar-

bejdet mellem private og offentlige institutioner, ved at

hjælpe dem med at dele viden og bedste praksis, for at fo-

kusere og accelerere innovationer rettet mod specifikke ud-

fordringer i den grønne omstilling. Partnerskaberne dækker

hele værdikæden, fra grundvidenskab til store demonstrati-

onsprojekter.

Folketinget og den daværende regering er blevet enige om

at afsætte 700 mio. kr. i 2021 til de nye grønne forsknings-

og innovationspartnerskaber. Finansieringen af programmet

er en del af en ekstraordinær prioritering af forskning i grøn

innovation og løsninger.

Tiltag – annonceret – 14. september 2020:

Aftale om oprettelse af Danmarks grønne fremtidsfond

(DGF). Aftalen omfattede en investeringskapacitet på 25

Danmarks Nationale Reformprogram 2023 · Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Bilag 1

Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2022, 2021, 2020 og 2019

Bilagstabel 4

Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2019 og 2020 vedrørende investeringer

2020- og 2019-anbefalinger vedrørende

investeringer

Status og tiltag

mia. kr. til at investere i grønne løsninger i Danmark. Inve-

steringerne fra DGF kommer med et krav om private medin-

vesteringer. Det forventes, at DGF kan være med til at bane

vejen for private investeringer svarende til 85 mia. kr.

Tiltag – annonceret – 15. juni 2020:

Aftale om at lave en 3 mia. kr. offentlig genstartsfond admi-

nistreret gennem Vækstfonden. Fonden yder soliditet til

sunde SMV'er, hvilket er med til at fremme et fortsat inno-

vativt erhvervsmiljø.

Tiltag – annonceret – 14. december 2022:

Øgede skattemæssige incitamenter til F&U. Regeringen har

meddelt, at den vil prioritere 1 mia. kr. i skattefradrag til bl.a.

virksomhedernes F&U-udgifter.

Fokusér på investeringsrelateret økonomisk politik på

uddannelse og kvalifikationer

Status:

Den nuværende og forhenværende danske regeringer har

løbende investeret i nye politikker rettet mod uddannelse og

færdigheder og har øget midlerne til disse områder betyde-

ligt.

Dagtilbud:

I 2021 vedtog Danmark en lov om minimumsnor-

meringer for pædagoger pr. barn i daginstitutioner. Med

denne lov vil Danmark fra 2024 og frem investere yderligere

1,8 mia. kr. årligt i ekstra pædagogisk personale.

Grundskole:

Midlerne til grundskolen blev øget med 275

mio. kr. i 2020, 400 mio. kr. i 2021, 550 mio. kr. i 2022 og

807 mio. kr. årligt i 2023 og frem. Midlerne bruges til at an-

sætte flere lærere.

2019-anbefalinger:

Fokusér på investeringsrelateret økonomisk politik på

uddannelse og kvalifikationer samt forskning og

innovation for at udvide innovationsgrundlaget til at

omfatte flere virksomheder og til bæredygtig transport

til at håndtere trængsel.

Desuden er der med finanslovsaftalen for 2022 prioriteret

109 mio. kr. i 2023 og 200 mio. kr. årligt fra 2024 og frem til

bedre muligheder for at starte i grundskolen et år senere.

Derudover er der med finanslovsaftalen for 2022 prioriteret

65 mio. kr. i 2022 og 125 mio. kr. fra 2023 og fremefter til

styrkelse af læreruddannelsen.

Endelig er midlerne til efterskoleophold øget med mere end

400 mio. kr. i 2022-2025 for at støtte udsatte børn og unges

udvikling og trivsel hele dagen igennem.

Ungdoms- og videregående uddannelser:

Fra 2020 og frem-

efter er det eksisterende omprioriteringsbidrag blevet annul-

leret.

Med finanslovaftalen for 2021 er erhvervsuddannelsessyste-

met (EUD) blevet styrket med 160 mio. kr. årligt fra 2021-

2024. Desuden er der afsat yderligere midler til erhvervsud-

dannelsessystemet via følgende initiativer:

- 144 mio. kr. årligt fra 2020-2024 til "videnscentre".

- 168 mio. kr. årligt fra 2020-2023 til at øge kvaliteten af er-

hvervsuddannelsessystemet.

- 100 mio. kr. årligt fra 2021-2022 til grøn efteruddannelse

Danmarks Nationale Reformprogram 2023 · Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Bilag 1

Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2022, 2021, 2020 og 2019

Bilagstabel 4

Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2019 og 2020 vedrørende investeringer

2020- og 2019-anbefalinger vedrørende

investeringer

Status og tiltag

og opkvalificering – og yderligere 100 mio. kr. årligt fra 2025-

2026.

Derudover er der prioriteret mere end 200 mio. kr. om året til

styrkelse af de gymnasiale uddannelser i 2021-2024. Desu-

den er det midlertidigt øgede budget på ca. 300 mio. kr. år-

ligt til universitetsuddannelser inden for humaniora og sam-

fundsvidenskab blevet forlænget til 2023, og loftet over "dob-

beltuddannelser" er blevet fjernet fra 2020 og frem, hvilket

betyder yderligere 170 mio. kr. årligt i merudgifter til videre-

gående uddannelser fra 2023 og frem.

Desuden indgik den daværende regering og de danske løn-

modtager- og arbejdsgiverorganisationer en række treparts-

aftaler i 2020 om erhvervsuddannelser. Med disse aftaler er

der i alt investeret 6,1 mia. kr. i erhvervsuddannelser i 2020,

og yderligere 500 mio. kr. årligt er øremærket til nye initiati-

ver fra 2021 og fremefter.

Forskning:

I 2022 blev der af den forhenværende regering

afsat ca. 18,8 mia. kr. til forskning og udvikling, hvoraf 2,4

mia. kr. var målrettet forskningsområder inden for grøn om-

stilling og klimaforandringer.

Tiltag – implementeret – 1. januar 2020

Annullering af omprioriteringsbidraget.

Tiltag – vedtaget – 28. december 2021

Lov om minimumsnormeringer for pædagoger pr. barn i dag-

institutioner.

Tiltag – vedtaget – 1. januar 2020

Højere bevilling til folkeskolen.

Tiltag – vedtaget – 28. maj 2020 og 21. november 2021

Trepartsaftaler om erhvervsuddannelser.

Tiltag – annonceret – 6. december 2021

Med finanslovsaftalen for 2022 er der afsat 95 mio. kr. i

2023, 146 mio. kr. in 2024, 199 mio. kr. i 2025 og 154 mio.

kr. årligt fra 2026 og frem med henblik på at sænke klasse-

loftet fra 28 til 26 elever i 0.-2. klasse i folkeskolen.

…samt forskning og innovation for at udvide

innovationsgrundlaget til at omfatte flere virksomheder

Status:

Den daværende regering har i 2020 iværksat flere initiativer

med formålet om at understøtte en integreret innovations-

strategi, der skal udvide investeringsgrundlaget. Den davæ-

rende regering har øget forsknings- og udviklingsskattefra-

draget i 2020, 2021 og 2022 for at styrke forskning og inno-

vation i den private sektor, hvilket kan udvide investerings-

grundlaget. Med Den Danske Genopretningsplan fremlagde

regeringen desuden planer om at diversificere forskningen

Danmarks Nationale Reformprogram 2023 · Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Bilag 1

Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2022, 2021, 2020 og 2019

Bilagstabel 4

Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2019 og 2020 vedrørende investeringer

2020- og 2019-anbefalinger vedrørende

investeringer

Status og tiltag

ved at understøtte den grønne og digitale omstilling, lang-

sigtet vækst og øge incitamenterne til forskning og udvikling

i virksomhederne.

…og til bæredygtig transport til at håndtere trængsel.

Tiltag – vedtaget – 28. juni 2021:

Der er med Aftale om Infrastrukturplan 2035 af 28. juni

2021 og Rådets godkendelse af den danske genopretnings-

plan af 13. juli 2021 afsat flere midler til grønne transport-

ordninger, offentlig transport, ladeinfrastruktur og øget vej-

kapacitet, ligesom investeringerne er fremrykket.

Danmarks Nationale Reformprogram 2023 · Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Bilag 1

Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2022, 2021, 2020 og 2019

2020- og 2019-anbefalinger om bekæmpelse af hvidvask

Bilagstabel 5

Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2019 og 2020 om bekæmpelse af

hvidvask

2020- og 2019-anbefalinger om bekæmpelse af

hvidvask

Status og tiltag

Forbedre effektiviteten af overvågningen mod

hvidvaskning af penge og effektivt håndhæve

rammerne for bekæmpelse af hvidvask.

Status:

Bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terror har høj pri-

oritet for den danske regering. Danmark har gjort betydelige

fremskidt i indsatsen mod hvidvask og finansiering af terror i

de seneste år. Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget flere

tiltag til at styrke AML og CTF-rammen og intensivere

AML/CTF tilsynet, som beskrevet nedenfor. Den danske re-

gering vil fortsætte indsatsen mod hvidvask og finansiering af

terror og træffe de nødvendige foranstaltninger til yderligere

at forbedre effektiviteten af hvidvasktilsynet og effektivt hånd-

hæve rammerne for bekæmpelse af hvidvask.

Tiltag – vedtaget – juli 2022:

National strategi for forebyggelse og bekæmpelse af hvid-

vask og terrorfinansiering blev vedtaget for at forstærke ind-

satsen imod hvidvask og terrorfinansiering

Tiltag – vedtaget – juli 2021:

Forslaget om at sænke den lovlige grænse på kontantover-

førsler fra 50.000 kr. til 20.000 kr. blev implementeret i hvid-

vaskloven.

2020-anbefalinger:

Forbedre effektiviteten af overvågningen mod

hvidvaskning af penge og effektivt håndhæve

rammerne for bekæmpelse af hvidvask.

Tiltag – vedtaget – juni 2021:

I juni 2021 blev der offentliggjort et katalog om mulighederne

for udvikling af et effektivt fælles system til overvågning af

pengestrømme på tværs af bankerne i kampen mod hvidvask,

terrorfinansiering og momssvig. En indledende undersøgelse,

der blev afsluttet i 2020, har vist, at myndighederne ved at

sammenligne bankernes transaktionsdata med moms-, virk-

somheds- og indberetningsdata bedre kan identificere mis-

tænkelig adfærd, træffe mere proaktive foranstaltninger mod

kriminelle og frasortere ikke-relevante sager.

Projektgruppen fremlagde sin rapport i juli 2021. Rapporten

bestod af tre hovedanbefalinger:

En ny model for risikoklassificering (vedtaget i november

2020, jf. nedenfor, og offentliggjort i oktober 2022)

En ny model for digital registrering

En vejledning om de formelle rammer, som organisatio-

ner skal agere inden for, når de interagerer med finan-

sielle institutioner

Tiltag – vedtaget - juni 2021:

I juni 2021 introducerede den daværende regering en ek-

spertgruppe med henblik på at analysere mulighederne for

at styrke lovgivningen gældende for almennyttige fonde i en

styrket indsats i bekæmpelse af hvidvask og finansiering af

terrorisme.

Tiltag – vedtaget – april 2020:

Et bredt flertal i Folketinget blev enige om at styrke AMLF

med 1.000 årsværk og otte nye skattekontorer på tværs af

Danmarks Nationale Reformprogram 2023 · Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Bilag 1

Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2022, 2021, 2020 og 2019

Bilagstabel 5

Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2019 og 2020 om bekæmpelse af

hvidvask

2020- og 2019-anbefalinger om bekæmpelse af

hvidvask

Status og tiltag

landet i fire etaper fra 2020-2030 med en øjeblikkelig stig-

ning på 250 årsværk og to nye skattekontorer.

De initiale 250 årsværk vil hjælpe med

‐

Indsatsen i AML og retshåndhævelse

‐

Bekæmpelse af skatteunddragelse og skattesvig

‐

Yderligere styring af moms

I marts 2021 nåede parterne til enighed om anden etape.

Denne inkluderede yderligere 250 årsværk og to nye skatte-

kontorer. De yderligere 250 årsværk skal hjælpe med:

‐

Governanceindsats med hensyn til SMV'er

‐

Fokus på store virksomheder og organiseret kriminalitet

‐

Governance af nye forretningsmodeller

Tiltag – vedtaget – 10. januar 2020:

I marts 2019 blev der indgået en bred politisk aftale om yder-

ligere initiativer til styrkelse af indsatsen mod finansiel krimi-

nalitet. Aftalen indeholder 16 omfattende initiativer, som

skærper reguleringen om forebyggende foranstaltninger mod

hvidvask og terrorfinansiering samt initiativer til styrkelse af

hvidvasktilsynet. Alle tiltag går ud over kravene i fjerde og

femte AMLD.

Initiativerne inkluderer:

1) Markant styrkelse af kontrol- og indgrebsbeføjelser

2) Betydelig skærpelse af sanktionsmulighederne

3) Øgede ressourcer og klarere organisatorisk fokus

Den første kategori omfatter bl.a. at Finanstilsynet får en bred

adgang til at udstede administrative bødeforelæg for overtræ-

delser af hvidvaskloven.

Dette tiltag vil sikre en mere effektiv håndhævelse af loven.

Derudover får tilsynet mulighed for at indsætte en særlig sag-

kyndig person til at følge en virksomhed i en periode med hen-

blik på at sikre opfølgning på påbud og generel sikring af over-

holdelse af lovgivningen. I februar 2021 har Finanstilsynet

indsat uafhængige eksperter i Danske Bank til overvågningen

af bankens udførelse af sin plan for at bekæmpe finansiel kri-

minalitet.

Den anden kategori indebærer væsentlig højere sanktioner

for bl.a. grove overtrædelser af hvidvaskloven og indberetning

af forkerte oplysninger til Finanstilsynet, hvor strafferammen

forhøjes til fængsel indtil 2 år, og 3 år for ledelsesmedlemmer

i SIFI-institutter. Det inkluderer også at forældelsesfristen for

seriøse overtrædelser af hvidvaskloven og loven om finansiel

virksomhed er blevet udvidet til 10 år.

Som en del af den tredje kategori er der tilført Finanstilsynet

væsentligt øgede ressourcer fra 2019 og frem. Det har bl.a.

medført at Kontoret for Hvidvask og Terrorfinansiering har

kunnet øge medarbejderantallet med 60 pct. Dette har gjort

det gjort muligt at betragteligt øge antallet af inspektioner fra

35 i 2019 til 45 i 2020. I 2010 var antallet af inspektioner 0-5

per år.

Danmarks Nationale Reformprogram 2023 · Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Bilag 1

Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2022, 2021, 2020 og 2019

Bilagstabel 5

Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2019 og 2020 om bekæmpelse af

hvidvask

2020- og 2019-anbefalinger om bekæmpelse af

hvidvask

Status og tiltag

Lovrammen, der implementerede disse initiativer, trådte i

kraft i januar 2020.

Tiltag – implementeret – januar 2023:

I november 2019 opsatte den daværende regering Operativt

Myndighedsforum som led i den nationale strategi for be-

kæmpelse af hvidvask og finansiering af terror. Forummet er

oprettet i et forsøg på at styrke det operative samarbejde og

koordinering mellem danske politimyndigheder, skattemyn-

digheder og andre myndigheder, der er involveret i bekæm-

pelse af hvidvask og terrorfinansiering. Medlemmerne mø-

des månedligt for at dele multi- og bilateral information, em-

ner, tendenser og koordinering af specifikke sager

Tiltag – vedtaget – 10. januar 2020:

Finanstilsynet har opbygget en ny risikovurderingsmodel til

at understøtte den risikobaserede tilgang, og i 2020 blev lov-

grundlaget for Finanstilsynet til at indhente data, der er nød-

vendig for den individuelle risikovurdering af forpligtede en-

heder, gennemført. Modellen styrker den risikobaserede til-

gang ved at tillade Finanstilsynets afdeling for bekæmpelse

af hvidvask/bekæmpelse af terrorfinansiering at målrette

sine aktiviteter mod højrisikoområder. Resultattavlemodellen

estimerer den iboende risiko på en række datapunkter base-

ret på data indsendt af de forpligtede enheder. Derudover fo-

retager den en vurdering af den resterende risiko ved at

bruge forskellige indikatorer som proxyer for kontroleffektivi-

tet. Risikovurderingen er baseret på kvartals-/årsrapporter

fra alle 1.900 forpligtede finansielle enheder. De vil rappor-

tere om 26 parametre. Den nye databaserede risikovurde-

ring starter med det første datasæt i maj 2021 og modellen

vil blive brugt i Finanstilsynets tilsynsplan fra 2021.

Tiltag – annonceret – 1. juli 2021:

I 2020 fremsatte den daværende danske regering et udkast til

et lovforslag, der indeholder et forslag om, at udbydere af

børstjenester vedrørende virtuelle valutaer, overførsel af vir-

tuelle aktiver og udbydere af administrationsydelser i forbin-

delse med virtuel formueaktivitet omfattes af anti-hvidvasklo-

ven i overensstemmelse med Financial Action Task Force-

definitionen af udbydere af virtuelle aktiver. Udkastet til lov-

forslaget indeholder desuden et forslag om at sænke den lov-

mæssige grænse for størrelsen af kontante transaktioner fra

50.000 kr. til 20.000 kr.

Tiltag – vedtaget – 2020:

Den Danske Finansielle Efterretningsenhed har siden 2018

fået tildelt yderligere ressourcer. Antallet af medarbejdere

er steget fra 28 i 2019 til 35 årsværk ved udgangen af 2020.

Siden 2017 er antallet af medarbejdere mere end fordoblet.

Antallet af anmeldelser af mistænkelige transaktioner, ind-

beretninger om mistænkelige aktiviteter og terrorfinansie-

ringsrapporter videregivet fra Finanstilsynet til politiet og

Statsadvokaten for alvorlig økonomisk og international kri-

minalitet er steget markant fra 5.234 i 2019 til 8.499 i 2020.

Til sammenligning var antallet af anmeldelser til politiet og

statsanklageren for alvorlig økonomisk og international kri-

minalitet 1.588 i 2017.

Danmarks Nationale Reformprogram 2023 · Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Bilag 1

Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2022, 2021, 2020 og 2019

Bilagstabel 5

Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2019 og 2020 om bekæmpelse af

hvidvask

2020- og 2019-anbefalinger om bekæmpelse af

hvidvask

Status og tiltag

Sikre effektivt tilsyn og håndhævelse af rammerne for

bekæmpelse af hvidvaskning af penge.

Status:

Se venligst status rapporteret i relation til 2020-CSR3.

2019-anbefalinger:

Sikre effektivt tilsyn og håndhævelse af rammerne for

bekæmpelse af hvidvaskning af penge.

Tiltag – vedtaget – januar 2020

I marts 2019 vedtog et bredt flertal i Folketinget ny lovgiv-

ning som inkluderer 16 nye omfattende initiativer, som skal

styrke AML og CTF rammerne og intensivere AML/CTF til-

synet. Alle tiltag går ud over kravene i fjerde og femte

AMLD. For yderlig beskrivelse, se venligst ovenstående

svar til 2020-anbefalingen.

Danmarks Nationale Reformprogram 2023 · Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Bilag 2. Status på milepæle og

mål i genopretningsplanen

Bilagstabel 6

Status på milpæle og mål i genopretningsplanen

CSR Subpart

Measure name

Milestone name

Due date

Q4/2021

Progress

status

Completed

2020.CSR1.subpart2 Measures to en- Report of the assessment of stocks of critical

sure stocks of

drugs by the Danish Medicines Agency to be

critical drugs

made available aiming to avoid situations with

a shortage of important drugs in Denmark.

2020.CSR1.subpart2 Digital solutions Evaluation of patient involvement and wide-

in the healthcare spread use of telemedicine to be made availa-

sector

ble by the Danish Ministry of Health in close

collaboration with Danish Regions.

2020.CSR1.subpart2 Digital solutions Develop and make available facilities for tele-

in the healthcare medicine consultation (KontaktLæge) for multi-

sector

ple platforms.

2020.CSR1.subpart2 Digital solutions Implementation of a digital questionnaire in the

in the healthcare app "MinLæge" ("My Doctor")

sector

2020.CSR1.subpart2 Clinical study on Report on a study conducted by Trial Nation

effect of COVID- and Aarhus University Hospital on the effects

2020.CSR2.subpart3

19 vaccines

and side effects of COVID-19 vaccines to be

made available to the Danish Ministry of

Health.

2020.CSR1.subpart2 Emergency man- Implement an optional IT-system to report on

agement & moni- the side effects of the COVID-19 vaccines into

toring of critical 1 250 general practitioners’ local digital plat-

medical products forms.

2020.CSR2.subpart3 Organic Farming At least 40 projects under The Foundation for

Organic Farming completed

Organic transi-

tion of Public

Kitchens

2020.CSR2.subpart5 Organic innova-

tion Centre

Q4/2021

Completed

Q4/2021

Q1/2022

Q3/2023

Completed

Not completed

Delayed

Q3/2021

Completed

Q4/2025

Not completed

Completed

Not completed

Increase the share of organic products used in Q4/2025

public kitchens to at least 35%

At least 6 projects supporting organic innova-

tion have been complete

Q4/2025

Q4/2021

Q4/2025

2020.CSR2.subpart5 Plant-based

At least 10 projects that aims to support the

Organic projects development of more organic, plant-based

food is completed

2020.CSR2.subpart5 Climate technol- Call for applications for the subsidy schemes

ogies in agricul- for climate technologies in agriculture (brown

ture

biorefineries) is completed

2020.CSR2.subpart5 Climate technol- Setup of 1 full-scale biorefinery

ogies in agricul-

ture

Det bemærkes, at dataudtræk til bilagstabel 6 fra FENIX er foretaget på baggrund af seneste opdatering med frist ultimo

november 2022.

Danmarks Nationale Reformprogram 2023

ꞏ

Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Bilag 2

Status på milepæle og mål i genopretningsplanen

Bilagstabel 6

Status på milpæle og mål i genopretningsplanen

CSR Subpart

Measure name

Milestone name

Due date

Q4/2021

Q4/2024

Progress

status

Completed

Not completed

Carbon rich soils Call for applications for the subsidy scheme for

rewetting and taking out carbon rich soils out

of production is completed

Carbon rich soils Projects that represent taking 2350 hectares of

carbon rich soil out of production have had un-

dertakings providing a halfway mark on the re-

moval.

Carbon rich soils Projects that represent taking 4 700 hectares

of carbon rich soil out of production have been

awarded.

Rehabilitation of Minimum 4 project application to rehabilitate

industrial sites

an industrial site or contaminated land have

and contami-

been approved.

nated land

Rehabilitation of Report on midway status for work realised on

industrial sites

approved projects and corrective action taken

and contami-

where needed

nated land

Rehabilitation of The remediation of at least 4 different contami-

industrial sites

nated sites is initiated.

and contami-

nated land

2020.CSR2.subpart3 Replacing oil

Political agreement has been adopted on the

burners and gas allocation of the funds for the schemes for re-

2020.CSR2.subpart2

furnaces

placing oil burners and gas furnaces with elec-

2022.CSR4.subpart4

tric heat pumps and district heating.

2022.CSR4.subpart1

2022.CSR4.subpart2

Q2/2026

Q1/2022

Not completed

Completed

Q4/2023

Not completed

Q2/2026

Not completed

Q2/2021

Completed

2020.CSR2.subpart3 Replacing oil

Selection of recipients of funds for replacing oil Q1/2025

burners and gas burners and gas furnaces.

2020.CSR2.subpart2

furnaces

2022.CSR4.subpart4

2022.CSR4.subpart1

2022.CSR4.subpart2

2020.CSR2.subpart3 Replacing oil

At least 10 100 individual oil burners or gas

Q2/2026

burners and gas furnaces have been replaced with district heat-

2020.CSR2.subpart2

furnaces

ing or heat pumps

2022.CSR4.subpart4

2022.CSR4.subpart1

2022.CSR4.subpart2

2020.CSR2.subpart3 Energy efficiency Entry into force of the legal framework for a

Q3/2021

in industry

subsidy scheme for energy efficiency in indus-

2020.CSR2.subpart2

try.

2022.CSR4.subpart4

2022.CSR4.subpart1

2020.CSR2.subpart3 Energy efficiency The annual application rounds for the subsidy

in industry

scheme to achieve energy savings in the in-

2020.CSR2.subpart2

dustry are completed.

2022.CSR4.subpart4

2022.CSR4.subpart1

Q4/2022

Not completed

Completed

On track

Danmarks Nationale Reformprogram 2023

ꞏ

Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Bilag 2

Status på milepæle og mål i genopretningsplanen

Bilagstabel 6

Status på milpæle og mål i genopretningsplanen

CSR Subpart

Measure name

Milestone name

Due date

Progress

status

Not completed

2020.CSR2.subpart3 Energy efficiency At least 16 PJ (Peta Joule) of energy saved in Q4/2024

in industry

the industry thanks to the energy efficiency

2020.CSR2.subpart2

scheme.

2022.CSR4.subpart4

2022.CSR4.subpart1

2020.CSR2.subpart3 Energy renova-

tions in public

2020.CSR2.subpart1

buildings

2022.CSR4.subpart4

2022.CSR4.subpart1

2020.CSR2.subpart3 Energy renova-

tions in public

2020.CSR2.subpart1

buildings

2022.CSR4.subpart4

2022.CSR4.subpart1

2019.CSR1.subpart2 CCS-storage

potential

2020.CSR2.subpart5

2020.CSR2.subpart3

2022.CSR4.subpart1

2019.CSR1.subpart2 CCS-storage

potential

2020.CSR2.subpart5

2020.CSR2.subpart3

2022.CSR4.subpart1

2020.CSR2.subpart3 Energy efficiency Selection of beneficiaries of funds for energy

in households

renovation in private households.

2020.CSR2.subpart2

2022.CSR4.subpart4

2022.CSR4.subpart1

2020.CSR2.subpart3 Energy efficiency At least 6125 energy renovation projects in pri- Q2/2026

in households

vate households have been completed

2020.CSR2.subpart2

2022.CSR4.subpart4

2022.CSR4.subpart1

2020.CSR2.subpart3 Investment

window

2020.CSR2.subpart2

2022.CSR4.subpart2

2022.CSR4.subpart1

2020.CSR2.subpart3 Investment

window

2020.CSR2.subpart2

2022.CSR4.subpart2

2022.CSR4.subpart1

2020.CSR2.subpart3 Investment

window

2020.CSR2.subpart2

2022.CSR4.subpart2

1 000 companies have used the tax deduction Q2/2024

provided by the investment window

The bill on the green tax reform including the

investment window is adopted by the Danish

parliament and the initiative enters into force.

Q2/2021

A political agreement on an investment window Q4/2020

has been adopted by the Danish Parliament

and the relevant legislative procedures in the

Parliament have been launched.

Q1/2025

Completion of feasibility study for CCS-stor-

age. The government takes a decision for fol-

low-up.

Q4/2023

Award of contracts for selected applicants for

the CCS feasibility study

Q4/2021

Improvement of energy rating for 40% of sup- Q4/2025

ported municipal and regional buildings with D-

G rating

The government issues statutory order estab-

lishing a subsidy scheme for energy renova-

tions in public buildings.

Q4/2021

Completed

Not completed

Completed

Not completed

Completed

Not completed

Danmarks Nationale Reformprogram 2023

ꞏ

Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Bilag 2

Status på milepæle og mål i genopretningsplanen

Bilagstabel 6

Status på milpæle og mål i genopretningsplanen

CSR Subpart

2022.CSR4.subpart1

2020.CSR2.subpart3 Accelerated

depreciation

2020.CSR2.subpart2

2022.CSR4.subpart2

2022.CSR4.subpart1

2020.CSR2.subpart3 Accelerated

depreciation

2020.CSR2.subpart2

2022.CSR4.subpart2

2022.CSR4.subpart1

2020.CSR2.subpart3 Accelerated

depreciation

2020.CSR2.subpart2

2022.CSR4.subpart2

2022.CSR4.subpart1

2020.CSR2.subpart3 Expert group to

prepare pro-

2022.CSR4.subpart2

posals for a

2022.CSR4.subpart1 CO2e-tax

2020.CSR2.subpart3 Emission taxes

2022.CSR4.subpart1 on industries

2020.CSR2.subpart3 Emission taxes

on industries

2022.CSR4.subpart1

In line with the conclusions of the report by the

expert group for a uniform CO2e tax regula-

tion, the government shall convene the parties

behind the green tax reform to agree on next

steps.

A political agreement on an increase in the

emissions tax on industry has been adopted by

the Danish parliament.

The bill on the green tax reform including the

increased emissions tax on industry is adopted

by the Danish parliament and the initiative en-

ters into force for all industries except agricul-

ture and mineral proc.

Tax increase on emissions from industry enter

into force for all industries including agriculture

and mineral proc.

Entry into force of legal act to re-prioritise the

registration tax of vehicles and low electricity

tax on charging electric vehicles

Q1/2023

Completed

Milestone 2: The bill on the green tax reform

Q2/2021

including the accelerated depreciation is

adopted by the Danish parliament and the initi-

ative enters into force

1 000 companies have used the tax deduction Q2/2024

provided by the accelerated depreciation.

Completed

A political agreement on an accelerated depre- Q4/2020

ciation has been adopted by the Danish Parlia-

ment and the relevant legislative procedures in

the Parliament have been launched.

Completed

Measure name

Milestone name

Due date

Progress

status

Not completed

Q4/2021

Q1/2023

Completed

On track

2020.CSR2.subpart3 Emission taxes

on industries

2022.CSR4.subpart1

Q1/2025

Not completed

Completed

2019.CSR1.subpart3 Re-prioritisation

Q1/2021

of the registra-

2020.CSR2.subpart4

tion tax of vehi-

2020.CSR2.subpart3 cles and low

electricity tax on

2022.CSR4.subpart1

charging electric

vehicles

2019.CSR1.subpart3 Temporary in-

36 000 old diesel cars are scrapped due to the Q1/2022

crease in the

raised scrapping premium

2020.CSR2.subpart4

scrapping pre-

2020.CSR2.subpart3 mium for old die-

sel cars

2022.CSR4.subpart1

2019.CSR1.subpart3 Re-prioritisation At least 225 000 zero- and low emission cars

of the registra-

in the Danish car stock.

2020.CSR2.subpart4

tion tax of vehi-

2020.CSR2.subpart3 cles and low

electricity tax on

2022.CSR4.subpart1

charging electric

vehicles

Q4/2025

Not completed

2019.CSR1.subpart3 Development

Political agreement between has been adopted Q4/2021

test of road-pric- by the government and a majority of the parlia-

2020.CSR2.subpart4

ing

ment on the conduction of the test scheme

Completed

Danmarks Nationale Reformprogram 2023

ꞏ

Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Bilag 2

Status på milepæle og mål i genopretningsplanen

Bilagstabel 6

Status på milpæle og mål i genopretningsplanen

CSR Subpart

2022.CSR4.subpart1

2019.CSR1.subpart3 Development

Publication of the results from the test scheme Q1/2024

test of road-pric- on road pricing.

2020.CSR2.subpart4

ing

2022.CSR4.subpart1

2019.CSR1.subpart3 Analysis of the

regulation on

2020.CSR2.subpart4

weight and di-

2022.CSR4.subpart1 mensions to opti-

mise heavy haul-

age

2019.CSR1.subpart3 Car sharing and

carpooling

2020.CSR2.subpart4

(awareness)

2022.CSR4.subpart1

2019.CSR1.subpart3 Analysis of test

scheme with

2020.CSR2.subpart4

double trailers

Publication of a report on the analysis of the

Q4/2021

national regulation on weight and dimensions.

Not completed

Measure name

Milestone name

Due date

Progress

status

Completed

Information campaigns regarding transporta-

tion congestion and car sharing has been ex-

posed at least 30 000 000 times.

Q4/2022

Delayed

Publication of an analysis on double trailers

Q4/2021

analysing road safety, vehicle engineering,

road engineering and environmental condi-

tions.

2020.CSR2.subpart3 Subsidy scheme A political agreement has been adopted

Q2/2021

to green ferries among a majority of parties in the Danish Par-

2022.CSR4.subpart1

liament on green transition of ferries.

2019.CSR1.subpart3 Subsidy scheme At least 15 ferries has been exchanged or ret- Q4/2025

to green ferries rofitted to green ferries.

2020.CSR2.subpart4

2020.CSR2.subpart3

2022.CSR4.subpart1

2019.CSR1.subpart3 Investments in

bike paths in

2020.CSR2.subpart4

state roads and

2020.CSR2.subpart3 bicycle subsidy

scheme for mu-

2022.CSR4.subpart1

nicipalities

Investments in

2019.CSR1.subpart3 bike paths in

state roads and

2020.CSR2.subpart4

bicycle subsidy

2020.CSR2.subpart3 scheme for mu-

2022.CSR4.subpart1 nicipalities

2019.CSR1.subpart3 Scheme to infra-

structure for

2020.CSR2.subpart4

electric bicycles

2020.CSR2.subpart3

2022.CSR4.subpart1

2019.CSR1.subpart2 Digital strategy

2020.CSR2.subpart6

2020.CSR2.subpart5

2019.CSR1.subpart2 Digital strategy

2020.CSR2.subpart6

2020.CSR2.subpart5

2019.CSR1.subpart2 Digital strategy

Independent report on the achievements of the Q4/2025

digital strategy

Implementation of the digital strategy into rele- Q4/2023

vant regulatory and legislative acts.

Adoption of a new “Digital Strategy” in the Fi-

nance Act 2022 and of the implementation

plan.

Q1/2022

The construction of at least 45km of new bike

paths has been initiated.

Q4/2024

Completed

Not completed

40 % of supported projects have been com-

pleted

Q4/2025

Not completed

At least 75 bike charging stations have been

built

Q4/2024

Not completed

Completed

Not completed

Danmarks Nationale Reformprogram 2023

ꞏ

Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Bilag 2

Status på milepæle og mål i genopretningsplanen

Bilagstabel 6

Status på milpæle og mål i genopretningsplanen

CSR Subpart

2020.CSR2.subpart6

2020.CSR2.subpart5

2019.CSR1.subpart2 Strategy for the

digital public

2020.CSR2.subpart6

sector and

2020.CSR2.subpart5 services of the

future (Sub-

reform A)

2020.CSR2.subpart2 Strategy for the

digital

2020.CSR2.subpart1

professions and

jobs of the future

(Sub-reform B)

2019.CSR1.subpart2 Framework for

innovation,

2020.CSR2.subpart6

public

2020.CSR2.subpart5 -private

partnerships and

use of new

technology (Sub-

reform C)

2019.CSR1.subpart2 Framework for

data data-driven

2020.CSR2.subpart6

society (Sub-

2020.CSR2.subpart5 reform D)

At least 7 public authorities have received

funding for AI projects

Q4/2025

Not completed

Measure name

Milestone name

Due date

Progress

status

At least 550 SMEs have received funding for

digital projects

Q4/2025

Not completed

At least 30% of public innovations is done in

public-private partnerships

Q4/2025

Not completed

At least 4 public institutions have developed or Q4/2025

received support to develop solutions to store

and reuse personal information

Q4/2022

Not completed

2019.CSR1.subpart2 Framework for

Adoption of a new National Cybersecurity

Denmark fit for a strategy

2020.CSR2.subpart6

digital future

2020.CSR2.subpart5 (Sub-reform E)

2020.CSR2.subpart2 Broadband pool

2019.CSR1.subpart2 SME's digital

transition and

2020.CSR2.subpart6

trade

2020.CSR2.subpart5

2019.CSR1.subpart2 Research in

green solutions

2020.CSR2.subpart5

2020.CSR2.subpart3

2022.CSR4.subpart1

2022.CSR4.subpart2

2022.CSR3.subpart1

2019.CSR1.subpart2 Research in

green solutions

2020.CSR2.subpart5

2020.CSR2.subpart3

2022.CSR4.subpart1

2022.CSR4.subpart2

2022.CSR3.subpart1

Selection of partnerships for 'carbon capture

and storage or use of CO2'.

Completed

At least 3500 households and/or businesses

Q1/2022

covered with very high speed internet (at least

100 Mbps connection).

At least 500 SME's have received funding for Q4/2023

digital projects

Not completed

Selection of mission roadmaps for 'carbon cap- Q3/2021

ture and storage or use of CO2'.

Completed

Q1/2022

Completed

Danmarks Nationale Reformprogram 2023

ꞏ

Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Bilag 2

Status på milepæle og mål i genopretningsplanen

Bilagstabel 6

Status på milpæle og mål i genopretningsplanen

CSR Subpart

Measure name

Milestone name

At least one research and innovation partner-

ship(s) has received funding on 'carbon cap-

ture and storage or use of CO2'

Due date

Q4/2022

Progress

status

Completed

2019.CSR1.subpart2 Research in

green solutions

2020.CSR2.subpart5

2020.CSR2.subpart3

2022.CSR4.subpart1

2022.CSR4.subpart2

2022.CSR3.subpart1

2019.CSR1.subpart2 Research in

green solutions

2020.CSR2.subpart5

2020.CSR2.subpart3

2022.CSR4.subpart1

2022.CSR4.subpart2

2022.CSR3.subpart1

2019.CSR1.subpart2 Research in

green solutions

2020.CSR2.subpart5

2020.CSR2.subpart3

2022.CSR4.subpart1

2022.CSR4.subpart2

2022.CSR3.subpart1

2019.CSR1.subpart2 Research in

green solutions

2020.CSR2.subpart5

2020.CSR2.subpart3

2022.CSR4.subpart1

2022.CSR4.subpart2

2022.CSR3.subpart1

2019.CSR1.subpart2 Research in

green solutions

2020.CSR2.subpart5

2020.CSR2.subpart3

2022.CSR4.subpart1

2022.CSR4.subpart2

2022.CSR3.subpart1

2019.CSR1.subpart2 Research in

green solutions

2020.CSR2.subpart5

2020.CSR2.subpart3

2022.CSR4.subpart1

2022.CSR4.subpart2

2022.CSR3.subpart1

2019.CSR1.subpart2 Research in

green solutions

2020.CSR2.subpart5

2020.CSR2.subpart3

Selection of mission roadmaps for ‘green fuels Q3/2021

for transport and industry’.

Completed

Selection of partnerships for ‘green fuels for

transport and industry'.

Q1/2022

Completed

At least one research and innovation partner- Q4/2022

ship(s) has received funding on ‘green fuels for

transport and industry'.

Completed

Selection of mission roadmaps for ‘climate-

and environment friendly agriculture and food

production’.

Q3/2021

Completed

Selection of partnerships for ‘climate- and envi- Q1/2022

ronment friendly agriculture and food produc-

tion’.

Completed

At least one research and innovation partner-

ship(s) has received funding on ‘climate- and

environment friendly agriculture and food pro-

duction’.

Q4/2022

Completed

Danmarks Nationale Reformprogram 2023

ꞏ

Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Bilag 2

Status på milepæle og mål i genopretningsplanen

Bilagstabel 6

Status på milpæle og mål i genopretningsplanen

CSR Subpart

2022.CSR4.subpart1

2022.CSR4.subpart2

2022.CSR3.subpart1

2019.CSR1.subpart2 Research in

green solutions

2020.CSR2.subpart5

2020.CSR2.subpart3

2022.CSR4.subpart1

2022.CSR4.subpart2

2022.CSR3.subpart1

2019.CSR1.subpart2 Research in

green solutions

2020.CSR2.subpart5

2020.CSR2.subpart3

2022.CSR4.subpart1

2022.CSR4.subpart2

2022.CSR3.subpart1

2019.CSR1.subpart2 Research in

green solutions

2020.CSR2.subpart5

2020.CSR2.subpart3

2022.CSR4.subpart1

2022.CSR4.subpart2

2022.CSR3.subpart1

2019.CSR1.subpart2 Incentives to

boost R&D in

2020.CSR2.subpart5

companies

2020.CSR2.subpart6

2019.CSR1.subpart2 Incentives to

boost R&D in

2020.CSR2.subpart5

companies

2020.CSR2.subpart6

The bill on deductions for research and devel- Q2/2021

opment work enters into force

Completed

At least one research and innovation partner- Q4/2022

ship(s) has received funding on 'circular econ-

omy focusing on reuse and reduction of plastic

and textile waste'.

Completed

Selection of partnerships for 'circular economy Q1/2022

focusing on reuse and reduction of plastic and

textile waste'.

Completed

Selection of mission roadmaps for 'circular

economy focusing on reuse and reduction of

plastic and textile waste'.

Q3/2021

Completed

Measure name

Milestone name

Due date

Progress

status

500 firms have used the tax deduction pro-

vided by the deductions for research and de-

velopment work

Q3/2023

On track

Danmarks Nationale Reformprogram 2023

ꞏ

Maj 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Maj 2023

Finansministeriet

Christiansborg Slotsplads 1

1218 København K

Tlf. : +45 3392 3333

E-mail: [email protected]

ISBN 978-87-94224-45-1

2022/23:06

Publikationen kan hentes på

www.fm.dk

www.regeringen.dk

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Danmarks Nationale Reformprogram 2023

Finansministeriet

Christiansborg Slotsplads 1

1218 København K

Tlf.: +45 3392 3333

E-mail: [email protected]