FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 122: Orientering om gevinstrealisering i projektet om fælles statsligt budgetsystem, fra finansministeren

Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del Bilag 122
Offentligt

Gevinstrealiseringsrapport

Fællestatsligt budgetsystem

25/01/2022

Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen

Produkt: Gevinstrealiseringsrapport, version 2.3

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 122: Orientering om gevinstrealisering i projektet om fælles statsligt budgetsystem, fra finansministeren

Indhold

STAMDATA

............................................................................................ 2

OPSUMMERING AF GEVINSTER

................................................................ 2

OVERORDNET EVALUERING AF GEVINSTREALISERING

................................. 3

REALISERING AF GEVINSTER

................................................................... 4

AFLEDTE GEVINSTER..............................................................................

GODKENDELSER

.................................................................................... 8

REVISIONSHISTORIK

............................................................................... 9

BILAG

................................................................................................... 9

Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen

Produkt: Gevinstrealiseringsrapport, version 2.3

[1]

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 122: Orientering om gevinstrealisering i projektet om fælles statsligt budgetsystem, fra finansministeren

Stamdata

Projektnavn

Journalnummer

Projektleder

Projektets primære formål

Projektejer / styregruppeformand

Thomas Jensen

Kvalitetsløft

Analysefasen

Fællestatsligt budgetsystem

Opsummering af gevinster

Gevinst

Gevinstejer

Simon Schulian

2.1 Effektiviseringsgevinster

Værdi i mio. kr.

Beskrivelse

Der forventes en produktivitetsgevinst i for-

bindelse med at systemet tilbyder automa-

tisering af workflows og validering i en

række af kerneprocesserne.

Det forventes, at udgifterne til det nuvæ-

rende system kan spares ligesom at institu-

tionerne kan forvente et mindre tidsforbrug

på systemejerrollen.

Simon Schulian

…

* Hvis kun dele af gevinsten er realiseret, angives realiseret værdi i parentes efter det totale forventede beløb.

2.2 Ikke-økonomiske gevinster

Gevinst

Gevinstnavn

Bedre budgetter

Enhed

1-5 skala

Gevinst

Forbedret under-

støttelsen af in-

stitutionernes

budgettering af

løn, drift, anlæg,

indtægter mv.,

der dækker den

samlede økonomi

og giver et hel-

hedsbillede af

budget og for-

brug.

Bedre overblik og

gennemsigtighed

i koblingen i op-

gavernes øko-

nomi og strategi,

samt mulig priori-

tering og råde-

rum

Øget brug af

klare budgetfor-

udsætning

Gevinstejer

Styregruppeformand

og seniorbrugerne

fsva. egne institutioner

Bedre overblik

1-5 skala

Styregruppeformand

og seniorbrugerne

fsva. egne institutioner

Klarere budgetforudsætninger

1-5 skala

Styregruppeformand

og seniorbrugerne

fsva. egne institutioner

…

* Hvis kun dele af gevinsten er realiseret, angives realiseret værdi i parentes efter det totale forventede beløb.

Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen

Produkt: Gevinstrealiseringsrapport, version 2.3

[2]

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 122: Orientering om gevinstrealisering i projektet om fælles statsligt budgetsystem, fra finansministeren

Overordnet evaluering af gevinstrealisering

Da projektet om etablering af et fælles statsligt budgetsystem blev igangsat var den overord-

nede målsætning, at der skulle skabes en systemløsning, som ville give de statslige institutio-

ner en systemunderstøttelse med funktionalitet fokuseret direkte på budgetlægning og bud-

getopfølgning til erstatning for de mange forskellige egenudviklede regnearksløsninger som

prægede budgetarbejdet.

Projektet har været karakteriseret som et kvalitetsprojekt fokuseret på at få højnet kvaliteten i

budgetarbejdet og generelt at bruge introduktionen af en ny systemløsning til at få skabt et

større fokus på opgaverne omkring budgetstyring. Det afspejler sig også direkte i de kvalita-

tive ikke-økonomiske gevinster om bedre budgetter, bedre budgetoverblik og mere klare bud-

getforudsætninger.

Når man ser på disse gevinster, har projektet indfriet de oprindelige forventninger. Som det

fremgår af afrapporteringen nedenfor i tabel 4.2.1 til 4.2.3 bekræfter svarene fra de adspurgte

institutioner, at kriterierne for at de opstillede gevinster kan anses for opnået, er opfyldt.

Økonomistyrelsen har, gennem implementeringen af budgetsystemet (SBS), fået et godt ind-

blik i hvordan budgetarbejdet i de fleste institutioner er kommet mere i fokus efter overgan-

gen til SBS. Det er vurderingen, at kvaliteten i budgetterne er forbedret med en direkte kob-

ling mellem budgettal og forudsætninger og med den systematik i processer omkring både

budgetlægning og opfølgning, som SBS giver.

Det er endvidere vurderingen, at der med SBS er opnået et godt grundlag for bedre overblik

over forventet forbrug i både den enkelte institution og i departementerne i forhold til at skabe

et godt datagrundlag for evt. tværgående prioriteringer.

Projektet kan dermed siges at have indfriet de forventede kvalitative gevinster, men arbejdet

med at opfylde målsætningerne med SBS er ikke færdigt. Der er fortsat et potentiale som skal

indfries. Dette blandt andet gennem en øget udbredelse og en mere konsekvent anvendelse af

systemet i de enkelte institutioner. Økonomistyrelsen vil i det kommende år fokusere på at op-

timere systemets brugervenlighed, herunder svartider og afvikle målrettede aktiviteter, der

sikrer, at flere institutioner tager alle funktioner i løsningen i anvendelse, så hele budgetarbej-

det sker i SBS. Dette inklusiv lønbudgettering og budgettering af anlæg.

Til brug for afrapporteringen af de kvalitative succeskriterer blev der i 2016 foretaget en base-

line-måling. Denne er i nedenstående angivet som den opdaterede før-måling, hvor spørgsmå-

lene i denne er gentaget i slutmålingen. En mere detaljeret sammenligning af baselinemålin-

gen og slutmålingen fremgår af bilag 1.

Særligt om projektets økonomiske gevinster

Projektet indeholdt oprindeligt to økonomiske gevinster, der hviler på nogle studier, som blev

foretaget tilbage i 2014 med ekstern bistand som ”feltundersøgelse” af tidsforbrug på udvalgte

budgetprocesser. Givet de ændringer der er sket i perioden siden da, i forhold til: organise-

ring, gældende styringsparadigmaer, regelsæt mv., er det vurderet, at en gentagelse af dette

studie ikke vil give et sammenligneligt resultat, der er egnet til at vise, om gevinsterne er op-

nået.

Afrapporteringen af de økonomiske gevinster må derfor alene være baseret på en vurdering af

den samlede tilbagemelding, der er modtaget i slutmålingen jfr. nedenfor. Overordnet må det

siges, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at konkludere, at projektet fuldt ud har opnået

de økonomiske gevinster. Dog er der via de svar, der er modtaget i slutmålingen belæg for at

konkludere, at det oprindeligt opsatte effektiviseringspotentiale delvist er nået. Slutmålingen

bekræfter således, at institutionerne til en hvis grad oplever, at de i SBS har effektive og sy-

stemunderstøttede budgetprocesser jf. tabel 4.2.1, hvilket støtter, at produktivitetsgevinsten

på 30 mio. kr. på tværs af alle institutioner må antages at være opnået.

Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen

Produkt: Gevinstrealiseringsrapport, version 2.3

[3]

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 122: Orientering om gevinstrealisering i projektet om fælles statsligt budgetsystem, fra finansministeren

Realisering af gevinster

4.1 Effektiviseringsgevinster

I forbindelse med estimeringen af produktivitet- og effektiviseringsgevinster blev der tilbage i

2014 foretaget feltundersøgelser, for at fastlægge effekten fra højere grad af automatisering,

samt hvad tidsforbruget og udgifterne til systemejerrollen var i de relativt få institutioner, der

den gang havde egne budgetsystemer. Det har ikke været muligt, at gentagne disse feltun-

dersøgelser på en måde, der ville garantere et brugbart resultat, og det er derfor ikke muligt

direkte at godtgøre, hvorvidt de forventede effekter heraf er opnået.

Dette var allerede forventet i forbindelse med projektets opstart. Det fremgår således af pro-

jektinitieringsdokumentet(PID) at det

”…for effektiviseringsgevinsterne er udgangspunktet, at

de ikke kan måles direkte, idet den sparede tid (produktivitetsgevinsten) forventes anvendt til

et kvalitetsløft i den samme proces, som produktivitetsgevinsten opstår i. ”Afstanden” mellem

sparet tid og merforbrug på kvalitet er således ikke stor nok til, at fx tidsregisteringen vil op-

fange denne. Opfølgningen vil derfor fokusere på at undersøge de ikke-økonomiske gevinster,

da eksistensen af disse indirekte vil være bevis for, at produktivitetsgevinsterne også er op-

nået, givet at området ikke er tilført yderligere ressourcer.”

Ligeledes gør populationen i spørgeskemaet og svarene det ikke muligt på dækkendevis, at

redegøre for, om der stadig er institutioner, der har udgifter til egne budgetsystemer, og der-

med afdække om effektiviseringsgevinsten på 18 mio. der relaterer sig til bortfald af sådanne

udgifter er nået. Tabel 4.1.1 og-2 er derfor kun delvist udfyldt.

Institutionerne har i både den opdaterede før-måling og i slutmålingen angivet deres omkost-

ninger til ekstern bistand i forbindelse med drift af henholdsvis deres tidligere budgetløsning

og SBS, samt til understøttelse af deres budgetproces. Her kan man se, at omkostningerne er

faldet fra 155 kr. per årsværk i institutionerne til 55 kr. per årsværk, svarende til en bespa-

relse på 100 kr. per årsværk, hvilket giver en samlet reduceret udgift på lidt over 5 mio. kr.

når det beregnes i forhold til det samlede ÅV-tal for de institutioner, der benytter SBS.

Endvidere bemærkes, at Økonomistyrelsen, gennem sin løbende kontakt med institutionerne

og den viden, der er opnået gennem implementeringen af SBS, er bekendt med, at de få

statsinstitutioner, som havde egentlige budgetsystemer, før overgang til SBS, fortsat benytter

disse, men nu til opgaver som ikke understøttes af SBS. Det er særligt relevant på områder,

hvor der er et forretningsmæssigt behov for at styre faglige opgaver i kombination med bud-

getstyring. Udgifterne til disse systemer er således ikke faldet bort, men medgår dog ikke læn-

gere til de opgaver, der i dag understøttes direkte af SBS.

I forbindelse med den opdaterede før-måling og slutmålingen, er institutionerne blevet spurgt

om deres forventninger til tidsforbruget i budgetprocessen for forskellige medarbejdertyper.

Sammenholder vi disse to målinger med hinanden, ses en stigning i forventet tidsforbrug på 6

timer per årsværk. Dette indikerer umiddelbart, at der med SBS ikke er sket en produktivitets-

forbedring i forhold til budgetopgaven. Her skal der dog tages højde for, at tidsforbruget i slut-

målingen afspejler en periode, hvor systemet stadig må betegnes som nyt og at en del institu-

tioner relativt sent i forløbet er begyndt at anvende løsningen konsekvent. Der er derfor ikke

oparbejdet fuld fortrolighed og rutiner i brugen af systemet, hvilket kan influere på tidsforbru-

get. Økonomistyrelsen vil være opmærksom på dette i forbindelse med den opfølgende må-

ling, der skal gennemføres i slutningen af 2022.

Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen

Produkt: Gevinstrealiseringsrapport, version 2.3

[4]

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 122: Orientering om gevinstrealisering i projektet om fælles statsligt budgetsystem, fra finansministeren

4.1.1

Gevinst: Produktivitetsgevinster

Forventet 0-scenarie:

Forventet 1-scenarie:

Forventet gevinst:

164 mio. kr.

134 mio. kr.

30 mio. kr.

Stamdata Produktivitetsgevinster

Gevinstejer:

Simon Schulian

Startdato høst:

1.11.2017

Slutdato høst:

31.12.2020

Konklusion:

Se ovenstående forklaring

Afvigelser:

Yderligere høst

Væsentligste in-

teressenter for

yderligere høst:

Målinger

[gevinstID]

Før-måling

Opdateret før-

måling

Midtvejsmå-

ling

Slutmåling

Målemetode

Dato for

måling

Ansvarlig

Måleresultat

1-scenarie

Afvigelse

Interviews og spør-

geskemaer

Efterår

2014

Deloitte og Sta-

tens Administra-

tion

164 mio. kr.

134 mio.

kr.

30 mio.

kr.

4.1.2

Gevinst: Effektiviseringsgevinster

Forventet 0-scenarie:

Forventet 1-scenarie:

Forventet gevinst:

18 mio. kr.

0 mio. kr.

18 mio. kr.

Stamdata Effektiviseringsgevinster

Gevinstejer:

Simon Schulian

Startdato høst:

1.9.2019

Slutdato høst:

31.12.2020

Konklusion:

Se ovenstående forklaring

Afvigelser:

Yderligere høst

Væsentligste in-

teressenter for

yderligere høst:

Målinger

[gevinstID]

Før-måling

Opdateret før-måling

Midtvejsmåling

Slutmåling

Målemetode

Spørgeskema undersøgel-

ser

Dato

for

må

2014

Ansvarlig

Projektet

Måleresultat

18 mio. kr.

1-scenarie

0 mio. kr.

Afvigelse

18 mio.

kr.

Se ovenstående forklaring

4.2 Ikke-økonomiske gevinster

Som det fremgår af tabel 4.2.1 til 4.2.3 nedenfor har projektet haft 3 ikke-økonomiske gevin-

ster som alle kan siges at være parametre for kvaliteten i arbejdet med budgetter.

Den første gevinst ”bedre budgetter” er i PID beskrevet som

”Forbedret understøttelse af insti-

tutionernes budgettering af løn, drift, anlæg, indtægter mv., der dækker den samlede økonomi

og giver et helhedsbillede af budget og forbrug.”

I afrapporteringen af, om denne gevinst er opnået, ses der på opfyldelsesgraden af succeskri-

terium 1 vedr. bedre budgetter. Gevinsten kan ses som opnået og vi ser, at 34% af institutio-

nerne svarer, at de ”i høj grad” eller ”i meget høj grad” oplever deres budgetproces som effek-

tiv og systemunderstøttet. For yderligere uddybelse af gevinsten henvises til tabel 4.2.1.

Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen

Produkt: Gevinstrealiseringsrapport, version 2.3

[5]

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 122: Orientering om gevinstrealisering i projektet om fælles statsligt budgetsystem, fra finansministeren

Gevinsten ”Bedre overblik” er fra PID beskrevet som

”Bedre overblik og gennemsigtighed i

koblingen i opgavernes økonomi og strategi, samt mulig prioritering og råderum”

I afrapporteringen af om ovenstående gevinst er opnået sammenholdes med opfyldelsesgra-

den for succeskriterium 3:

”Budgetsystemet skal understøtte budgetlægning og opfølgning på

de relevante dimensioner og niveauer, afhængigt af de lokale styringsbehov. Dette sikres

blandt andet ved systemunderstøttelse af budgetlægningen og opfølgningen på aktiviteter”

succeskriterium 5:

”Koncernerne oplever en øget gennemsigtighed og mulighed for at omprio-

ritere mellem institutionerne. Som en del af dette forventes, at sammenhængende budgette-

ring af ressourcer og økonomi på kerneopgaver og aktiviteter bidrager til et klart og gennem-

sigtigt styringsgrundlag. Dette synliggør faglige og økonomiske prioriteringer og understøtter

dermed et højere fokus på de aktivitetsmæssige konsekvenser af en tværgående ompriorite-

ring”.

Gevinsten kan ses som opnået. Det fremgår af svarene i slutmålingen, at 66% af institutioner

svarer, at de løbende foretager omprioriteringer ud fra faglige eller strategiske overvejelser.

For yderligere uddybelse af gevinsten henvises til tabel 4.2.2.

Den sidste gevinst ”Klarere budgetforudsætninger” er fra PID beskrevet som

”Øget brug af

klare budgetforudsætninger”

I afrapporteringen af om gevinsten er opnået ses der opfyldelsesgraden af succeskriterium 4:

”Budgetforudsætningerne

udgør en vigtig faktor i gennemsigtig og klar budgetlægning og ef-

terfølgende opfølgning. Derfor skal budgetsystemet muliggøre anvendelse af budgetforudsæt-

ninger, samt støtte opsummeringen af disse budgetforudsætninger til et overordnet niveau fx

ved indrapportering til et departement. Derudover skal man kunne arbejde dynamisk med for-

udsætninger fx i form af scenarieberegninger”.

Gevinsten kan ses som opnået, således svarer 96% af institutionerne i slutmålingen, at der

indgår klare budgetforudsætninger i deres budget. 61% af institutionerne oplever en klar sam-

menhæng mellem disse budgetforudsætninger og deres afvigelsesforklaringer. For yderligere

uddybelse af gevinsten henvises til tabel 4.2.3.

I bilag 1 fremgår der en mere dybdegående sammenligning af den opdaterede før-måling og

slutmålingen.

Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen

Produkt: Gevinstrealiseringsrapport, version 2.3

[6]

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 122: Orientering om gevinstrealisering i projektet om fælles statsligt budgetsystem, fra finansministeren

4.2.1

Gevinst: Bedre budgetter

Stamdata Bedre budgetter

Gevinstnavn:

Bedre budgetter

Forventet 0-scenarie:

Gevinstejer:

Simon Schulian

Forventet 1-scenarie:

Startdato høst:

1.11.2017

Forventet gevinst:

Slutdato høst:

31.12.2020

Enhed:

1-5 skala

Prioritering af ge-

Primær

Sekundær

vinst:

Konklusion:

Til gevinsten knytter sig spørgsmål 17, 18, 19 og 20. Den forventede gevinst er opnået, og vi kan se, at institu-

tionerne til en hvis grad oplever, at de i SBS har effektive og systemunderstøttede budget processer, således

svarer 44% af institutionerne de ”i nogen grad” oplever deres budgetproces som effektiv og systemunderstøt-

tet, mens 34% ”i høj grad” eller ”i meget høj grad” oplever den som effektiv og systemunderstøttet

Afvigelser:

Gevinsten er opnået og der er derfor ingen afvigelse. Der henvises i øvrigt til bilag 1 for sammenligning mel-

lem den opdaterede før-måling og slutmålingen.

Yderligere høst

Væsentligste in-

teressenter for

yderligere høst:

Det er særligt oplevelsen af troværdighed i data, hvor der er væsentlige muligheder for forbedring sammen-

holdt med før-målingen.

Data fra SBS udstilles ikke kun i SBS, de andre systemer hvor data fra SBS udstilles, særligt Statens BI er derfor

også målgruppe for en højere grad af tillid til SBS-data.

Målinger

[gevinstID]

Før-måling

Opdateret før-

måling

Midtvejsmå-

ling

Slutmåling

Målemetode

Dato for

måling

Ansvarlig

Måleresultat

1-scenarie

Afvigelse

Ingen – kan først

måles efter

1 – 5 skala

5/1/2017

Ingen

1/11/2021

ØS

3,6

Ingen

1-5 skala

ØS

3,1

0,1

4.2.2

Gevinst: Bedre overblik

Stamdata Bedre overblik

Gevinstnavn:

Bedre overblik

Forventet 0-scenarie:

Gevinstejer:

Simon Schulian

Forventet 1-scenarie:

Startdato høst:

1.11.2017

Forventet gevinst:

Slutdato høst:

31.12.2020

Enhed:

1-5 skala

Prioritering af ge-

Primær

Sekundær

vinst:

Konklusion:

Til gevinsten knytter sig spørgsmål 5, 6 og 7. Den forventede gevinst er opnået, og vi kan se, at SBS i høj grad

giver institutioner/koncernen den nødvendige gennemsigtighed til at kunne foretage tværgående prioriterin-

ger. Fra slutmålingen kan vi se, at 66% af institutionerne svarer, at der løbende foretages omprioriteringer ud

fra faglige og/eller strategiske overvejelser.

Afvigelser:

Gevinsten er opnået og der er derfor ingen afvigelse. Der henvises i øvrigt til bilag 1 for sammenligning mel-

lem den opdaterede før-måling og slutmålingen

Yderligere høst

Væsentligste in-

teressenter for

yderligere høst:

Målinger

[gevinstID]

Før-måling

Opdateret før-

måling

Midtvejsmå-

ling

Målemetode

Dato for

måling

Ansvarlig

Måleresultat

1-scenarie

Afvigelse

Ingen – kan først

måles efter

1 – 5 skala

5/1/2017

Ingen

Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen

Produkt: Gevinstrealiseringsrapport, version 2.3

[7]

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 122: Orientering om gevinstrealisering i projektet om fælles statsligt budgetsystem, fra finansministeren

Slutmåling

1-5 skala

1/11/2021

3,8

0,8

4.2.3

Gevinst: Klarere budgetforudsætninger

Stamdata Klarere budgetforudsætninger

Gevinstnavn:

Klarer budgetforudsætninger

Forventet 0-scenarie:

Gevinstejer:

Simon Schulian

Forventet 1-scenarie:

Startdato høst:

1.11.2017

Forventet gevinst:

Slutdato høst:

31.12.2020

Enhed:

1-5 skala

Prioritering af ge-

Primær

Sekundær

vinst:

Konklusion:

For opfyldelse af ovenstående gevinst kigger vi på svarene for spørgsmål 8 og 9. Den forventet gevinst er op-

nået og vi kan se, at institutionerne gør brug af klare budgetforudsætninger i deres budget og der opleves en

sammenhæng mellem disse og deres afvigelsesforklaringer. Således svarer 61% af institutionerne, at der ”i

høj grad” eller ”i meget høj grad” opleves en sammenhæng mellem budgetforudsætninger og afvigelsesfor-

klaringer.

Afvigelser:

Yderligere høst

Væsentligste in-

teressenter for

yderligere høst:

Gevinsten er opnået og der er derfor ingen afvigelse. Der henvises i øvrigt til bilag 1 for sammenligning mel-

lem den opdaterede før-måling og slutmålingen

Målinger

[gevinstID]

Før-måling

Opdateret før-

måling

Midtvejsmå-

ling

Slutmåling

Målemetode

Dato for

måling

Ansvarlig

Måleresultat

1-scenarie

Afvigelse

Ingen – kan først

måles efter

1 – 5 skala

5/1/2017

Ingen

1/11/2021

3,2

Ingen

1-5 skala

3,3

0,3

Afledte gevinster

Der ses ikke umiddelbart at være afledte gevinster. Dog viser besvarelsen af spørgeskemaet

udsendt i forbindelse med slutmålingen, at en stor del af institutionerne oplever at budget-

terne på forskellige niveauer afspejler de strategiske målsætninger. Således svarer 51% af in-

stitutionerne at ”Budgettet består af en rammeudmelding, der er baseret på et aktivitets-

grundlag, og som afstemmes med en aktivitetsbaseret bottom-up budgettering.” Ligeledes op-

leves der en stigning fra 2016 til 2021 i andelen af aktivitetsbaserede afvigelsesforklaringer på

13 procent point, fra 41% til 54% målt på beløbsstørrelse, og en stigning på 4 procent point

fra 39% til 43% målt på antal forklaringer. Begge forhold indikerer, at der med overgangen til

SBS er kommet et øget fokus på budgetstyringen og en bedre sammenhæng mellem instituti-

onernes opgavemæssige mål og de punkter, der styres efter i budgetmæssig sammenhæng.

Godkendelser

Navn

Simon Schulian

Titel

Vicedirektør

Dato

29/11

Version

Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen

Produkt: Gevinstrealiseringsrapport, version 2.3

[8]

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 122: Orientering om gevinstrealisering i projektet om fælles statsligt budgetsystem, fra finansministeren

Revisionshistorik

Revisions-

d t

Version

Ændringer

Ændringer markeret?

Forfatter

Fremgår af F2 – se sag 2021-4794

Bilag

Bilag 1 Afrapportering: Succeskriterier for det fællestatslige budgetsystem

Bilag 2 Måleapparat slutmåling

Bilag 3 Datagrundlag 2021 – PID for ”statens budgetsystem”

Bilag 4 Afrapportering: baseline-måling af forventede effekter af det fællesstatslige budgetsy-

stem

Bilag 5 Måleapparat baselinemåling

Bilag 6 Datagrundlag 2016 – PID for ”statens budgetsystem”

Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen

Produkt: Gevinstrealiseringsrapport, version 2.3

[9]