Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del Bilag 118
Offentligt
2694742_0001.png
21. april 2023
Orientering om manglende hjemmelsgrundlag for udbetaling af ydelser til virksom-
heder
Finansudvalget orienteres hermed om, at Forsvarsministeriet er blevet opmærksom på, at
Veterancentret, under Forsvarsministeriets Personalestyrelse, ikke har administreret i over-
ensstemmelse med kriterierne i lov om jobordning for veteraner. Den forkerte administration
betyder, at et antal virksomheder har fået udbetalt den særlige jobpræmie på 50.000 kr.,
uden at der har været den fornødne lovhjemmel til udbetalingen.
Efter loven har arbejdsgivere, der ansætter veteraner, ret til en jobpræmie på 50.000 kr.,
hvis ansættelsesforholdet har en varighed på minimum 26 uger. Arbejdsgiveren skal an-
mode Veterancentret om en bekræftelse på, at veteranen er omfattet af ordningen. Loven
foreskriver, at bekræftelsen skal foreligge på tidspunktet for ansættelsesaftalen, for at job-
præmien kan udbetales.
Veterancentret har oplyst, at der i tre tilfælde er udbetalt jobpræmier til virksomheder,
selvom virksomhederne ikke i medfør af loven var berettiget hertil, idet de ikke forud for an-
sættelsen havde fået Veterancentrets bekræftelse på, at veteranen var omfattet af ordnin-
gen. I en række andre tilfælde er det uvist, hvorvidt der er ansøgt for sent, da journaliserin-
gen hos Veterancentret har været mangelfuld. Det bemærkes, at den forvaltningspraksis,
der førte til fejlene, nu er ophørt.
Jeg ser med stor alvor på sagen, og der er iværksat en redegørelse for at få sagen fuldt belyst.
Resultatet forventes klar inden sommerferien.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Side 1 af 1