Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del Bilag 110
Offentligt
2689782_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023-1086
Den 13. april 2023
Til Finansudvalget
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan orientere Finansudvalget om, at it-
projektet CAP2020 IT fundament er afsluttet og overgået til drift, og at den samlede
økonomiske ramme på 105,6 mio. kr. (2023-pl) er overholdt. Derudover kan ministeriet
orientere om, at de planlagte gevinster i projektet forventes realiseret.
Landbrugsstyrelsen er som EU-akkrediteret udbetalingsorgan ansvarlig for dansk
implementering og administration af EU’s landbrugspolitik. Som forberedelse til EU’s
landbrugsreform for perioden 2023-2027 igangsatte styrelsen med
Akt 17 af 31. oktober 2019
it-projektet CAP2020 IT fundament. Projektets økonomiske ramme udgjorde på daværende
tidspunkt 72,8 mio. kr. (2023-pl) inkl. risikopulje og ekskl. renter.
It-projektet CAP2020 IT fundament blev iværksat med henblik på at sikre et effektivt it-
fundament i Landbrugsstyrelsen ved at udbygge og modernisere de eksisterende it-systemer
til at understøtte EU’s landbrugsreform
for perioden 2023-2027. Konkret er der bl.a. foretaget
videreudvikling af de primære it-systemer (CAP-TAS og IMK), der anvendes til styrelsens
tilskudsadministration. Det betyder i praksis, at styrelsens primære it-rammesystemer er
blevet tidssvarende og klar til at understøtte de nye ordninger under EU's landbrugsreform for
perioden 2023-27.
Som følge af bl.a. en forlænget tidshorisont for landbrugsforhandlingerne i EU og nationalt
blev projektet 10 måneder forsinket. Det blev Finansudvalget orienteret om i marts 2021.
Efterfølgende tiltrådte Finansudvalget i april 2022, at styrelsen kunne fortsætte projektet
inden for en forhøjet økonomisk ramme, der samlet udgjorde 105,6 mio. kr. (2023-pl), inkl. en
risikopulje på 19,0 mio. kr. (2023-pl) og ekskl. renter,
jf. Akt 106 af 7. april 2022.
It-projektet CAP2020 IT fundament har siden tiltrædelsen af det gældende aktstykke haft den
forventede fremdrift og er nu afsluttet inden for den samlede økonomiske ramme, der blev
tiltrådt med
Akt 106 af 7. april 2022.
Projektet er afsluttet den 1. februar 2023, hvilket er en
måned senere end forudsat i
Akt 106 af 7. april 2022.
Det bemærkes hertil, at alle væsentlige
leverancer er afsluttet ved udgangen af 2022 som planlagt, men at der i januar 2023 har været
gennemført mindre rettelser, hvorfor den endelige afslutning af projektet er ved udgangen af
januar 2023. På den baggrund er det vurderingen, at der er tale om en mindre og ikke væsentlig
ændring af projektet.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri •
Holbergsgade 6
• 1057
København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 110: Orientering om afslutning af it-projektet CAP2020 Fundament, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
De totale projektudgifter er ved afslutningen af projektet opgjort til 85,7 mio. kr. (2023-pl),
ekskl. renter. Det svarer til et mindreforbrug på 19,9 mio. kr. i forhold til projektets samlede
ramme. Dette kan helt overvejende henføres til, at projektets risikopulje ikke er anvendt.
Der er identificeret en række gevinster som følge af projektet, der forventes realiseret i den
netop påbegyndte periode for EU’s landbrugsreform
for 2023-27. Først og fremmest forventer
Landbrugsstyrelsen at få en it-platform, der kan understøtte de nye krav i reformen. Det drejer
sig bl.a. om etablering af en platform for ansøgning, sagsbehandling, kontrol og udbetaling af
støtteordninger. Hertil kommer, at antallet af systemer til understøttelse af sagsbehandlingen
nedbringes til færrest mulige, hvilket reducerer kompleksiteten i styrelsens it-platform.
Endeligt forventer Landbrugsstyrelsen at opnå en bedre stabilitet i it-systemerne.
Projektet skal ses i sammenhæng med Landbrugsstyrelsens andet store it-projekt CAP2020 IT
regelimplementering,
jf. Akt 329 af 25. august 2022.
Hvor fokus i CAP 2020 IT fundament var
at sikre et teknisk løft og en modernisering af Landbrugsstyrelsens it-systemlandskab, er
formålet med CAP 2020 IT regelimplementering at implementere den konkrete it-
understøttelse af EU’s landbrugsreform for 2023-2027.
Projektet forventes afsluttet i 2026.
Landbrugsstyrelsen har løbende rapporteret til Statens It-råd og vil et år efter nedlukning af
projektet CAP2020 IT fundament rapportere til It-rådet og orientere FIU om projektets drift
og gevinstrealisering (forår 2024).
Jacob Jensen
/
Peter Henneberg
2