FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 101: Årsregnskabet 2022 for hovedkontiene på finanslovens § 38. Skatter og afgifter, fra skatteministeren

Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del Bilag 101
Offentligt

Årsregnskab 2022

for § 38

Skatteministeriet

Årsregnskab

Marts 2023

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 101: Årsregnskabet 2022 for hovedkontiene på finanslovens § 38. Skatter og afgifter, fra skatteministeren

Årsregnskab 2022

for § 38

Side 1

Indholdsfortegnelse

2.1

2.2

2.2.1

2.2.2

2.2.3

2.2.4

2.2.5

2.2.6

2.3

3.1

3.1.1

3.1.2

3.1.3

3.1.4

3.1.5

3.2

3.3

3.4

4.1

4.1.1

4.1.2

4.1.3

4.1.4

4.1.5

4.1.6

4.1.7

4.1.8

4.1.9

4.1.10

4.1.11

4.1.12

4.1.13

4.1.14

4.1.15

4.1.16

4.1.17

Påtegning af det samlede regnskab.................................................................................................................3

Ledelsesberetning .......................................................................................................................................................6

Præsentation af finanslovens § 38. Skatter og afgifter .......................................................7

Ledelsesberetning ................................................................................................................................7

Værdiansættelse af fordringer under inddrivelse.................................................................8

Dokumentation for regnskabsdata i regnskabsbærende systemer ........................ 10

Manglende eller ukorrekt opkrævning og/eller beregning af renter ........................ 11

Adgangsstyringskontroller ............................................................................................................. 13

Økonomiske hoved- og nøgletal ................................................................................................. 15

Administrerede ordninger .............................................................................................................. 16

Forventninger til det kommende år ........................................................................................... 17

Regnskab ........................................................................................................................................................................18

Anvendt regnskabspraksis på § 38 ........................................................................................... 19

Indregningen af udgifter og indtægter ..................................................................................... 19

Måling (opgørelse) af indtægter .................................................................................................. 19

Dispensationer og fortolkninger ................................................................................................. 20

Resultatopgørelse .............................................................................................................................. 22

Balance..................................................................................................................................................... 22

Resultatopgørelse mv. ..................................................................................................................... 24

Balancen .................................................................................................................................................. 25

Bevillingsregnskabet......................................................................................................................... 26

Bilag.....................................................................................................................................................................................33

Noter til resultatopgørelse og balance ..................................................................................... 34

Note 1. Væsentlige forhold til forståelse af regnskabet .................................................. 34

Note 2. Øvrige forhold til forståelsen af regnskabet .......................................................... 38

Note 3. Skatter og afgifter mv. ...................................................................................................... 41

Note 4. Kursværdiregulering af skatter og afgifter mv. .................................................... 42

Note 5. Overførte skatter til kommuner m.fl. ......................................................................... 43

Note 6. Finansielle indtægter ........................................................................................................ 43

Note 7. Finansielle udgifter ............................................................................................................ 44

Note 8. Tilbagebetalingsordning vedr. ejendomsskatter ............................................... 44

Note 9. Børne- og ungeydelsen ................................................................................................... 44

Note 10. Kursværdiregulering af statslige udlån ifm. COVID-19 ................................. 45

Note 11. EU’s genopretningsfacilitet

......................................................................................... 45

Note 12. Statslige udlån ifm. COVID-19 ................................................................................... 45

Note 13. Statslige udlån ifm. COVID-19 under inddrivelse ............................................ 45

Note 14. Skatter og afgifter under opkrævning ................................................................... 46

Note 15. Skatter og afgifter under inddrivelse ..................................................................... 46

Note 16. Igangværende arbejder for fremmed regning .................................................. 46

Note 17 Anden kortfristet gæld ................................................................................................... 47

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 101: Årsregnskabet 2022 for hovedkontiene på finanslovens § 38. Skatter og afgifter, fra skatteministeren

Årsregnskab 2022

for § 38

Side 2

4.2

4.3

Bilag 1. Overblik over afvigelser fra hovedreglen om periodisering ......................... 48

Bilag 2. Overblik over systemer og forkortelser ................................................................... 49

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 101: Årsregnskabet 2022 for hovedkontiene på finanslovens § 38. Skatter og afgifter, fra skatteministeren

Årsregnskab 2022

for § 38

Side 3

Påtegning af det samlede

regnskab

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 101: Årsregnskabet 2022 for hovedkontiene på finanslovens § 38. Skatter og afgifter, fra skatteministeren

Årsregnskab 2022

for § 38

Side 4

Årsregnskabet omfatter hovedkontiene på finanslovens § 38. Skatter og afgifter, som Skatte-

ministeriets departement er ansvarlig for, herunder de regnskabsmæssige forklaringer, som

skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for 2022.

Det tilkendegives hermed:

at årsregnskabet er rigtigt, bortset fra usikkerheden forbundet med nedenstående for-

hold.

Der er usikkerhed knyttet til indregningen af inddrivelsesfordringerne som følge af, at

der ved kursværdiopgørelsen er lagt til grund, at en væsentlig andel af den samlede for-

dringsmasse ikke begynder at forælde fra november 2024, som det vil ske med den

gældende lovgivning. Der er efter dialog med Økonomistyrelsen og Rigsrevisionen an-

vendt et kontinuitetsprincip for indregningen for at undgå store udsving i sammenlig-

ningstallene. For at belyse usikkerheden har Skatteforvaltningen estimeret det potenti-

elle værditab i et worst case scenarie, hvor lov om udskydelse af forældelse ikke for-

længes efter 2024. I dette scenarie vil værdien af restancemassen falde med op til ca.

10 mia. kr. i kursværdi og ca. 73 mia. kr. i nominel værdi. Scenariet vurderes dog usand-

synligt, og Skatteministeriet forventer i andet halvår 2023 at fremsætte datalovpakke III

med forslag om forlængelse af den generelle forældelsesfrist for den samlede restan-

cemasse til 2030 (se afsnit 2.2.1).

Værdiansættelsen af de låste fordringer foretages ud fra en løbende nedregulering af

kursværdien, så den i højere grad afspejler det vurderede niveau for inddrivelsespoten-

tialet. Nedjusteringen sker ud fra Skatteforvaltningens aktuelle kendskab til opryd-

ningsløsninger og de aktuelle forretningsplaner for oprydning i de låste fordringer. Op-

gørelsen er behæftet med usikkerhed, og ændrede forudsætninger for oprydningen i

de låste fordringer, fx it-understøttelse, ressourcer og juridiske rammer vil således blive

afspejlet i de låste fordringers kursværdi (se afsnit 2.2.1).

Kontrolmiljøet omkring adgangsstyring i Skatteministeriets it-systemer er ikke fuldt til-

strækkeligt. Dette medfører alt andet lige en forhøjet risiko for svig og usikkerhed om

fuldstændighed og nøjagtighed af regnskabsdata. Der pågår et omfattende arbejde

med at styrke kontrolmiljøet, og der er endvidere etableret kompenserende kontroller.

Der er ikke konstateret forhold, som indikerer besvigelser eller manglende fuldstændig-

hed og nøjagtighed af regnskabsdata (se afsnit 2.2.4).

Samlet set er der i 2022 sket en betydelig reduktion af de samlede usikkerheder i regn-

skabet. Kursværdimodellen tager nu højde for låste inddrivelsesfordringer og er udtryk

for, hvad der forventes at kunne inddrives. Usikkerheden relateret til oprydning i rente-

fejl og renteberegningsfejl er mere end halveret fra 1,1 mia. kr. i 2021 til 0,4 mia. kr. i

2022, og arbejdet vil fortsætte i 2023. Der er derudover indhentet revisorerklæringer for

alle regnskabsbærende eksterne systemer uden forbehold, ligesom kvaliteten af risiko-

vurderingerne og dokumentationen for de komplementære kontroller i revisorerklærin-

gerne er løftet væsentligt. Det bemærkes, at der i 2023 vil være fokus på at håndtere de

sidste udestående forhold relateret til komplementære kontroller og de interne syste-

mer, herunder bl.a. styrke kvaliteten af dokumentation og kontroldesign.

Ledelsen er ikke bekendt med, at årsregnskabet indeholder andre væsentlige usikker-

heder, fejlinformationer eller udeladelser. Baggrunden for ovenstående usikkerheder,

og de initiativer der er iværksat til at rette op herpå, er nærmere beskrevet i ledelsesbe-

retningen.

at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse

med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sæd-

vanlig praksis.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 101: Årsregnskabet 2022 for hovedkontiene på finanslovens § 38. Skatter og afgifter, fra skatteministeren

Årsregnskab 2022

for § 38

Side 5

København, 28. marts 2023

København, den 15. marts 2023

Departementschef

Skatteministeriet

Direktør for Skattestyrelsen

Ansvarlig for regnskabsførende institu-

tion 0025 Skatteforvaltningen § 38

Anmærkning: Domstolsstyrelsen er ansvarlig for regnskabsaflæggelsen for den regnskabs-

førende institution 0848 Domstolsstyrelsen for Skatteministeriet, og Fødevarestyrelsen er

ansvarlig for regnskabsaflæggelsen for den regnskabsførende institution 0845 Fødevaresty-

relsen for Skatteministeriet. Forretningsgangene, der skal sikre en økonomisk hensigtsmæs-

sig forvaltning af inddrivelsen, er omfattet af Gældsstyrelsen årsrapport for 2022.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 101: Årsregnskabet 2022 for hovedkontiene på finanslovens § 38. Skatter og afgifter, fra skatteministeren

Årsregnskab 2022

for § 38

Side 6

Ledelsesberetning

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 101: Årsregnskabet 2022 for hovedkontiene på finanslovens § 38. Skatter og afgifter, fra skatteministeren

Årsregnskab 2022

for § 38

Side 7

2.1 Præsentation af finanslovens § 38. Skatter og af-

gifter

Dette regnskab aflægges for finanslovens

§ 38. Skatter og afgifter,

der omfatter størstedelen

af statens indtægter. Regnskabet for § 38 udgør således en hjørnesten i det samlede dan-

ske statsbudget og er resultatet af den særdeles vigtige samfundsopgave, der løses på

tværs af primært Skatteforvaltningen.

I 2022 er der indtægtsført mere end 1.200 mia. kr., hvoraf de væsentligste indtægter kom-

mer fra personskatter, moms, selskabsskat og forbrugsafgifter. Finanslovsparagraffen inde-

holder også overførsler som afregning til kommunerne af indkomstskat og udbetaling af

børne- og ungeydelse samt statslige udlån til små og mellemstore virksomheder som følge

af COVID-19. Der er i 2022 indtægtsført midler for ca. 2,7

mia. kr. vedrørende EU’s genopret-

ningsfacilitet.

Regnskabet for finanslovens § 38 føres i tre regnskabsførende institutioner. Skattestyrelsen

har det overordnede ansvar for den regnskabsførende institution

0025 Skatteforvaltningen

§ 38,

hvor størstedelen af indtægterne på finanslovens § 38 regnskabsføres. Domstolssty-

relsen regnskabsfører en mindre del af indtægterne i den regnskabsførende institution

0848

Domstolsstyrelsen for Skatteministeriet § 38.

Fødevarestyrelsen har ansvaret for at aflægge

regnskab for den regnskabsførende institution

0845 Fødevarestyrelsen for Skatteministe-

riet,

som ligeledes udgør en mindre del af indtægterne.

I lighed med årsregnskabet for de foregående år er de regnskabsmæssige forklaringer til ho-

vedkontiene under § 38 medtaget som en del af rapporteringen i årsregnskabet,

jf. afsnit

3.4. Bevillingsregnskabet.

Skatteministeriet har valgt at udarbejde et særskilt årsregnskab for § 38, der vedlægges som

et bilag til det finansielle årsregnskab for Skatteministeriets departement. Udformningen af

årsregnskabet er afstemt med Økonomistyrelsen.

2.2 Ledelsesberetning

I Skatteministeriet er der gennem en årrække arbejdet målrettet på at styrke regnskabsaf-

læggelsen for statens skatter og afgifter og reducere de komplekse fejl og usikkerheder,

som i løbet af årene er konstateret. Siden 2017 er der kontinuerligt sket betydelige frem-

skridt i løsningen af de regnskabsmæssige udfordringer, herunder en væsentlig reduktion i

usikkerheder ved regnskabet.

For fem år siden var der usikkerhed om balancekonti i SKATs økonomisystemer, der den-

gang omfattede saldi på i alt 152 mia. kr. Samtidig var der ikke foretaget de nødvendige sy-

stemafstemninger for systemer, som registrerede indtægter for i alt 47 mia. kr. Endvidere

var der væsentlige periodiseringsfejl af indtægter i årsregnskabet for 2017.

For regnskabet for 2022 kan det blandt andet fremhæves, at usikkerheden omkring afstem-

ninger på balancen er nedbragt til 0,2 mia. kr., svarende til omkring én promille ud af en sam-

let balance på ca. 166,2 mia. kr., alle systemafstemninger er i drift, og der er etableret en fast

og driftssikker praksis for periodisering.

I 2022 har der været yderligere fremgang i at sikre regnskabets rigtighed. Det kan blandt an-

det nævnes, at kursværdimodellen er blevet yderligere styrket, ligesom det er lykkedes at

estimere værdien af de låste fordringer mere præcist, hvilket har medført en mere retvi-

sende værdiansættelse af inddrivelsesfordringerne. Ved udgangen af 2022 er den samlede

estimerede regnskabsmæssige usikkerhed af manglende eller ukorrekt beregning eller

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 101: Årsregnskabet 2022 for hovedkontiene på finanslovens § 38. Skatter og afgifter, fra skatteministeren

Årsregnskab 2022

for § 38

Side 8

opkrævning af renter mere end halveret til ca. 0,4 mia. kr. mod ca. 1,1 mia. kr. i 2021 som

følge af blandt andet en målrettet oprydningsindsats. Samtidig er det lykkedes at styrke do-

kumentationen for regnskabsdata i regnskabsbærende systemer, hvilket kan tilskrives en

målrettet og prioriteret indsats gennem hele 2022, der blandt andet indbefatter arbejdet

med de komplementære kontroller, der vurderes at være løftet væsentligt i kvalitet siden

2021. Som følge heraf hviler den samlede aflæggelse af regnskabet på et mere sikkert

grundlag, idet der er en højere grad af sikkerhed for, at data, der tilgår et fødesystem, er fuld-

stændigt og nøjagtigt, når det ender i statsregnskabet.

Det er vurderingen, at de resterende usikkerheder i regnskabet i al væsentlighed er afledt af

udfordringer i forvaltningen eller er relateret til it-understøttelsen. I det følgende beskrives

fire væsentlige forhold, der kan henføres hertil, og som er væsentlige til forståelse af regn-

skabet for § 38 for 2022. Det omfatter værdiansættelse af inddrivelsesfordringerne, doku-

mentation for regnskabsdata i regnskabsbærende it-systemer, ukorrekt rentetilskrivning

samt adgangsstyringskontroller. Fælles for de fire områder er, at usikkerheden er nedbragt

væsentligt fra 2021 til 2022. Skatteministeriet har stort fokus på de nævnte resterende usik-

kerheder. For en nærmere gennemgang kan der henvises til pkt. 2.3

Forventninger til det

kommende år.

2.2.1 Værdiansættelse af fordringer under inddrivelse

Værdiansættelsen af skatter og afgifter under inddrivelse er i regnskabet foretaget ved

hjælp af en kursværdimodel for at give et retvisende billede af den reelle værdi af borgere

og virksomheders gæld fra skatter og afgifter mv. Kursværdimodellen følger branchestan-

darderne for værdiansættelse i den finansielle sektor, idet modellens parametre er tilpasset

de særlige forhold, der gælder for inddrivelse af gæld til det offentlige. Pr. 31. december

2022 har inddrivelsesfordringer for skatter og afgifter mv. en kursværdi på 18,4 mia. kr.,

mens den nominelle værdi er 93,9 mia. kr.

Rigsrevisionen har i en årrække kritiseret Skatteministeriets kursværdimodel for ikke at af-

spejle de faktiske forhold omkring gældsinddrivelsen i den ekstraordinære periode, hvor

gældsinddrivelsen har været under genopretning med implementering af ny it-understøt-

telse, oprydning i låste fordringer m.v. Senest i 2021 tog Rigsrevisionen forbehold for rigtig-

heden af regnskabet for § 38.

Skatter og afgifter

først og fremmest med henvisning til, at der

ved værdiansættelsen af de låste fordringer ikke blev taget højde for, at fordringerne var låst

for inddrivelse, og at det som følge heraf var uklart, i hvilket omfang og hvornår det ville være

muligt at inddrive på fordringerne. Dette medførte, at kursværdien af de låste fordringer i

regnskabet for 2021 var overvurderet, da de var bogført til samme værdi, som hvis fordrin-

gerne ikke var låste.

Skatteministeriet har med konsulentbistand, og i samarbejde med Økonomistyrelsen, gen-

nemført en række justeringer til kursværdimodellens grundforudsætninger. Rigsrevisionen

har deltaget i dette arbejde som observatør. I 2022 er der i kursværdimodellen bl.a. indarbej-

det provenueffekter af inddrivelse ved modregning, frivillige indbetalinger og udlæg,

jf. tabel

Værdiansættelsen blev i regnskabet for 2021 korrigeret for disse effekter ved en koncern-

postering.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 101: Årsregnskabet 2022 for hovedkontiene på finanslovens § 38. Skatter og afgifter, fra skatteministeren

Årsregnskab 2022

for § 38

Side 9

Tabel A. Justeringer til kursværdimodellen fra 2018 til 2022

Justeringer

Provenu fra lønindeholdelse

Indregning af inflation i skyldners betalingsevne

Pensionisters betalingsevne

Provenu fra modregning

Provenu fra frivillige indbetalinger

Provenu fra udlæg

Nedjusteret provenu fra låste fordringer

Anm: * Effekterne indgik i regnskabet ved en koncernpostering for 2021.

2018

√

2019

√

2020

√

2021

√

(√)*

2022

√

Anvendt forsigtighedsprincip ved værdiansættelsen af låste fordringer

Kursværdimodellen tager fra 2022 højde for, at der kan forventes et lavere provenu fra even-

tuel fremtidig inddrivelse af de låste fordringer, som det fremgår af tabel A. Ved værdiansæt-

telsen af de låste fordringer foretages således en løbende nedregulering af kursværdien, så

den i højere grad afspejler det vurderede niveau for inddrivelsespotentialet. Nedjusteringen

sker ud fra Skatteforvaltningens aktuelle kendskab til oprydningsløsninger og de aktuelle

forretningsplaner for oprydning i de låste fordringer. Der vil dermed være en kobling mellem

forvaltningen af oprydningsopgaven og værdiansættelsen af de låste fordringer i regnska-

bet. Ændrede forudsætninger for oprydningen i de låste fordringer, fx it-understøttelse, res-

sourcer og juridiske rammer, vil således blive afspejlet i de låste fordringers kursværdi. De

låste fordringer på § 38 er indregnet i regnskabet med 1,4 mia. kr. i kursværdi (nominel værdi

28,2 mia. kr.) og er et udtryk for, hvad Skatteministeriet på nuværende tidspunkt forventer at

modtage i fremtidige indbetalinger. Til sammenligning ville kursværdien af de låste fordrin-

ger uden korrektion for aktuelle oprydningsløsninger og forretningsplaner, herunder perso-

nalemæssige resurser, være 3,5 mia. kr. ultimo

2022

Anvendt kontinuitetsprincip ved værdiansættelsen af den samlede fordringsmasse

I kursværdiopgørelsen anvendes der efter dialog med Økonomistyrelsen og Rigsrevisionen,

for at undgå store udsving i sammenligningsårene, et kontinuitetsprincip. Princippet forud-

sætter, at oprydningen i den låste fordringsmasse fortsætter frem til 2030, hvorefter opryd-

ningen vil være afsluttet. Det er ved kursværdiopgørelsen således ikke lagt til grund, at en

væsentlig andel af den samlede fordringsmasse, inklusive de låste fordringer, begynder at

forælde fra november 2024, som det vil ske med den gældende lovgivning.

For at belyse usikkerheden forbundet med det anvendte kontinuitetsprincip, har Skattefor-

valtningen, i lighed med 2021, estimeret det potentielle værditab i et worst case scenarie,

hvor lov om udskydelse af forældelse ikke forlænges efter 2024. I dette scenarie vil værdien

af restancemassen falde med op til ca. 10 mia. kr. i kursværdi og ca. 73 mia. kr. i nominel

værdi. Dette skyldes dataproblemer samt det forhold, at den nuværende it-understøttelse i

DMI vanskeliggør normale forældelsesafbrydende skridt på fordringsmassen. Det vurderes

dog højst usandsynligt, at worst case scenariet vil indtræffe. Den nye forældelseslovgivning

forventes således behandlet i Folketinget i efteråret 2023, hvor Skatteministeriet forventer

at fremsætte

Datalovpakke III

med forslag om forlængelse af den generelle forældelsesfrist

for den samlede restancemasse.

I kursværdiopgørelsen antages det endvidere, at der aktuelt kan lønindeholdes på fordrings-

massen i det midlertidige inddrivelsessystem DMI. Dette vil i praksis først være muligt fra

medio 2024, når funktionaliteten er fuldt indfaset. Løsningen vil være baseret på en kopi af

et eksisterende modul, og Statens It-råd har senest i januar 2023 vurderet, at projektet har

Det bemærkes endvidere, at den opgjorte kursværdi af de låste fordringer pr. 31. december 2021 på ca. 3,4 mia. kr. (nominel

værdi ca. 34,0 mia. kr.) ikke er direkte sammenlignelig, da implementeringen af provenueffekterne af inddrivelse ved modreg-

ning, frivillige indbetalinger og udlæg har medført en opjustering af kursværdien af de låste fordringer ultimo 2022.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 101: Årsregnskabet 2022 for hovedkontiene på finanslovens § 38. Skatter og afgifter, fra skatteministeren

Årsregnskab 2022

for § 38

Side 10

en normal risiko. Det er en forudsætning for løsningen, at Folketinget vedtager lovgivning,

som giver den nødvendige hjemmel. Dette forventes også i andet halvår 2023. Analyser af

kursværdiopgørelsen har vist, at antagelsen om, at lønindeholdelse først indfases for DMI fra

medio 2024, kun har marginal betydning for kursværdien over en 20-årig inddrivelsesperi-

ode.

Der er med den seneste modeludvikling sat et foreløbigt punktum for en omfattende opda-

tering af kursværdimodellen. Det er Skatteministeriets vurdering, at kursværdimodellen nu

afspejler, hvad Skatteministeriet kan forvente at inddrive, og dermed understøtter en retvi-

sende opgørelse i regnskabet. Skatteministeriet vil i 2023 arbejde på at styrke datagrundla-

get og dokumentationen for modellen.

2.2.2 Dokumentation for regnskabsdata i regnskabsbærende systemer

Skatteforvaltningen har de seneste år arbejdet målrettet på at styrke dokumentationen for

regnskabsdata i de regnskabsbærende it-systemer. Den prioriterede indsats på området

har i 2022 haft særligt fokus på de eksternt driftede systemer, herunder komplementære

kontroller, med henblik på at opnå højere grad af sikkerhed for fuldstændighed og nøjagtig-

hed i de data, der i sidste ende vil indgå i statsregnskabet. Samtidig er Skatteforvaltningen i

arbejdet med de internt driftede systemer ikke blevet bekendt med indikationer på væsent-

lige regnskabsmæssige fejl i § 38-regnskabet for 2022.

Eksterne systemer

Skatteforvaltningen har fra og med regnskabsåret 2019 indhentet revisorerklæringer til do-

kumentation af applikationskontroller med henblik på at sikre fuldstændighed og nøjagtig-

hed af regnskabsdata genereret i systemer, som er drevet af eksterne leverandører. I revi-

sorerklæringerne giver en ekstern revisor oplysning om effektiviteten af kontroller hos it-le-

verandører, som skal sikre, at regnskabsdata fuldstændigt og nøjagtigt passerer gennem sy-

stemerne op mod § 38-regnskabet. Hvis revisor vurderer, at der eksisterer væsentlige kon-

trolmangler for et område hos it-leverandørerne, oplyser revisor dette som et forbehold i er-

klæringerne. Kontrolmangler oplyses af ekstern revisor som observationer, idet der kan gi-

ves observationer på mangler, uden at der udløses et forbehold. Derudover oplyses i erklæ-

ringerne om komplementære kontroller, der forudsættes udført i Skatteforvaltningen, hvor

revisor vurderer, at it-kontrollerne ikke er tilstrækkelige til at sikre fuldstændighed og nøjag-

tighed i regnskabsdata.

Skatteforvaltningen har for regnskabsåret 2022 indhentet revisorerklæringer for applikati-

onskontroller for i alt 25 it-systemer, som anvendes til at generere data til regnskabet for §

38. Systemerne er udvalgt på baggrund af en væsentlighedsbetragtning i forhold til regnska-

bet for § 38. Alle revisorerklæringer er leveret uden forbehold.

Der udestår i alt håndtering af 66 observationer, som revisor har vurderet til at være enten

væsentlige mangler eller betydelige svagheder. Heraf stammer 62 observationer fra 2019 og

2020 og 2021. I 2022 er der lukket 29 observationer fra tidligere år, mens der er tilgået fire

nye observationer. En væsentlig indsats i dette arbejde har været at sikre målrettet håndte-

ring af observationer, som revisor har vurderet som værende væsentlige, dvs. såkaldte prio-

ritet 1-observationer. Ved indgangen til 2022 var der 13 prioritet-1 observationer, der blandt

andet vedrørte ændringsstyring, mens der nu kun udestår én prioritet 1-observation. Der er

således sket en væsentlig fremdrift og forbedring på dette område i 2022. I 2023 vil Skatte-

forvaltningen fortsætte håndteringen af de udestående observationer efter væsentlighed og

risiko.

I erklæringerne for 2022 forudsætter revisor udførsel af 182 komplementære kontroller, hvis

udførsel skal dokumenteres for regnskabsåret 2022. Skatteforvaltningen har gennem hele

2022 arbejdet målrettet og fokuseret på at løfte kvaliteten af de komplementære kontroller.

Indsatsen har med udgangspunkt i konkrete risikovurderinger for de enkelte systemer og

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 101: Årsregnskabet 2022 for hovedkontiene på finanslovens § 38. Skatter og afgifter, fra skatteministeren

Årsregnskab 2022

for § 38

Side 11

processer været rettet mod at sikre, at de implementerede kontrolaktiviteter internt i Skatte-

forvaltningen er fuldt ud dækkende for den identificerede risiko, og at aktiviteterne er veldo-

kumenterede.

Skatteforvaltningen har endvidere, blandt andet med støtte af ekstern ekspertbistand, gen-

nemført et gennemgående kvalitetsløft af Skatteforvaltningens komplementære kontroller.

Kvalitetsløftet er sket med udgangspunkt i at sikre, at kontrollerne er designet, så de dækker

den relevante risiko, og at kontrollerne er effektive. Endvidere har det været et fokuspunkt at

få tydeligt beskrevet, hvilke relevante opmærksomhedspunkter der eksisterer i forhold til

den identificerede risiko, fx hvis kontrollen først er implementeret medio regnskabsåret.

Derudover er det blevet afdækket, at en del af de komplementære kontroller relaterer sig til

risici vedrørende manglende regelefterlevelse blandt borgere og virksomheder, hvormed de

ikke vurderes relevante for, hvorvidt de reviderede it-systemer indlæser og overfører

regn-

skabsdata

fuldstændigt og nøjagtigt til statsregnskabet. Dermed vurderes kontrollerne at

være relevante for Skatteforvaltningens arbejde med at sikre regelefterlevelse, men ikke for

regnskabets rigtighed.

Det er samlet set vurderingen, at de komplementære kontroller er løftet væsentligt i kvalitet

siden 2021 som følge af denne målrettede indsats. Der vil i 2023 blive arbejdet videre med

at løfte kvaliteten yderligere, herunder særligt med at sikre at kontrollerne er effektive for

hele regnskabsåret. Der gennemføres blandt andet en stikprøve i første kvartal 2023 med

henblik på at sikre dette.

Interne systemer

Udover de 25 eksternt driftede regnskabsbærende systemer driftes 10 regnskabsbærende

systemer af Skatteforvaltningen selv. Ved disse internt driftede systemer eksisterer der ikke

et tredjepartsforhold, hvorved Skatteforvaltningen selv har ansvaret for at sikre, at regn-

skabsdata flyder fuldstændigt og nøjagtigt igennem de pågældende systemer op mod § 38-

regnskabet. For at opnå sikkerhed herfor har Skatteforvaltningen fra og med regnskabsåret

2020 udarbejdet såkaldte kortlægningsnotater. Kortlægningsnotaterne for de enkelte syste-

mer indeholder en beskrivelse af processer, risici og kontroller herfor, som sikrer datas fuld-

stændighed og nøjagtighed. Efterfølgende aflægges en såkaldt ledelsesbekræftelse, hvori

det blandt andet oplyses, om processerne har fungeret effektivt i hele regnskabsperioden,

og om der har været uregelmæssigheder, som kunne have væsentlig indvirkning på årsregn-

skabet for §38.

Skatteforvaltningen har for regnskabsåret 2022 kortlagt og ledelsesbekræftet de 10 syste-

mer, som anvendes til at generere data til regnskabet for § 38. I forbindelse med oven-

nævnte aktiviteter er Skatteforvaltningen ikke blevet bekendt med indikationer på væsent-

lige regnskabsmæssige fejl i § 38-regnskabet for 2022.

Skatteforvaltningen vil for at styrke kontrolmiljøet på dette område i 2023 lægge yderligere

vægt på at ajourføre og identificere relevante risici, så det sikres, at kortlægningsnotaterne

afspejler det samlede risikobillede for de interne systemer. Endvidere vil der være et skær-

pet fokus på at udbedre kontrolmangler samt sikre fyldestgørende kontrolaktiviteter og til-

strækkelig dokumentation for udførsel af disse på tværs af forvaltningen. Dette med henblik

på at styrke de tilrettelagte kontroller, så det sikres, at de er designet og implementeret i re-

lation til den identificerede risiko.

2.2.3 Manglende eller ukorrekt opkrævning og/eller beregning af renter

Skatteforvaltningen har i de senere år arbejdet målrettet på at sikre, at der sker korrekt be-

regning og opkrævning af renter. Arbejdet omfatter blandt andet oprydning af en række hi-

storiske rentefejl og håndtering af manglende renteberegning på visse områder. Udviklingen

har været særdeles positiv, idet den estimerede regnskabsmæssige usikkerhed forbundet

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 101: Årsregnskabet 2022 for hovedkontiene på finanslovens § 38. Skatter og afgifter, fra skatteministeren

Årsregnskab 2022

for § 38

Side 12

med rentetilskrivning er mere end halveret fra 1.110 mio. kr. i 2021 til 365,6 mio. kr. ved ud-

gangen af 2022,

jf. tabel B.

Tabel B. Estimeret regnskabsmæssig effekt af manglende eller ukorrekt opkrævning og/eller beregning af

renter. (mio. kr.)

Rentekategori

Henstandssager

Administration af efterangivelser

Rentefejl i SAP38

- SAP38 (DMR)

- SAP38 (Inddrivelsesfordringer)

Rentefejl på Skattekontoen

- Rentefejl 1

- Rentefejl 2

I alt

Anm.: Estimat pr. 31.12.2021 som det fremgår af

Revisionen af statsregnskabet for 2021

Estimat pr. 31.12.2022

72,0

23,0

254,9

214,0

40,9

15,7

10,0

5,7

365,6

Estimat pr. 31.12.2021

280,0

35,7

324,9

289,9

35,0

454,2

10,0

444,2

1.094,8

Den samlede estimerede regnskabsmæssige effekt på ovenstående renteforhold er op-

stået over en længere årrække og udgør under to pct. af den regnskabsmæssige indtægts-

og udgiftsførsel af renter foretaget i 2022 alene. Hvor der er anvendt skøn, indgår den størst

mulige fejl i opgørelsen.

I 2021 blev 12 ud af 24 rentekategorier på opkrævningsområdet gennemgået, mens de re-

sterende 12 rentekategorier blev gennemgået i 2022. Derved er de væsentligste rentekate-

gorier i Skatteforvaltningens opkrævningssystemer efterprøvet, og det kan konkluderes, at

renteberegning og -opkrævning i opkrævningssystemerne overordnet set sker korrekt.

På inddrivelsesområdet blev der i 2022 igangsat en intern undersøgelse af rentehåndterin-

gen i inddrivelsessystemerne. Størsteparten af de relevante fordringstyper er gennemgået

ved udgangen af 2022. På baggrund af undersøgelsen kan det konkluderes, at der ikke er

regnskabsmæssig usikkerhed forbundet med renteberegningen i inddrivelsessystemerne.

Der pågår fortsat oprydning efter en række rentefejl i Skatteforvaltningen generelt,

jf. tabel B

samt nedenfor.

Henstandssager

I én af de 12 rentekategorier, der blev gennemgået i 2021, blev der identificeret fejl i manu-

elle renteberegninger for henstandssager fra 2013-2018, hvor der var sket indtastningsfejl.

Oprydning i disse sager pågår, og ved udgangen af 2022 vurderes den regnskabsmæssige

usikkerhed forbundet hermed til 72 mio. kr. Det bemærkes, at beløbet først endeligt kan op-

gøres, når alle sagerne er genberegnet, hvilket forventeligt vil være i juni 2023.

Efterangivelser

Skatteforvaltningen har i visse situationer administreret efterangivelser efter en forkert an-

vendelse af reglerne i opkrævningsloven, hvilket har medført, at der er opkrævet for meget i

renter. En lovændring i juni 2022 medførte, at den anvendte renteberegningspraksis på virk-

somhedsområdet blev bragt i overensstemmelse med gældende krav og regler. I juni 2022

oplyste Skatteforvaltningen ligeledes virksomheder om deres mulighed for at få tilbagebe-

talt eventuelt for meget betalte renter.

På baggrund af de modtagne anmodninger fra virksomheder om genoptagelse af rentebe-

regningen, samt Skatteforvaltningens genoptagelse af sager af egen drift, vurderes den

regnskabsmæssige effekt med stor usikkerhed at udgøre mellem 18 og 23 mio. kr. Sagsbe-

handlingen af genoptagelsessagerne vil som udgangspunkt løbe frem mod medio 2025,

hvorefter de sidste potentielt berørte krav vil forælde.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 101: Årsregnskabet 2022 for hovedkontiene på finanslovens § 38. Skatter og afgifter, fra skatteministeren

Årsregnskab 2022

for § 38

Side 13

Renter i SAP38

Der udestår tilskrivning af opkrævningsrenter på motorområdet. Det skønnes med usikker-

hed, at der ikke er beregnet renter for ca. 170-214 mio. kr.

SAP38 understøtter dertil ikke beregning af inddrivelsesrenter. Derfor udestår tilskrivning af

inddrivelsesrenter med en estimeret regnskabsmæssig effekt på ca. 13 mio. kr. årligt. Den

samlede regnskabsmæssige usikkerhed vurderes at være 40,9 mio. kr.

Det er Skatteforvaltningens forventning, at alle fordringstyper, der i dag opkræves i SAP38,

er onboardet til DMO/ Skattekontoen i 2026, hvor renteberegningen skal være automatise-

ret. Det bemærkes i den forbindelse, at de fordringer, der er oprettet inden tidspunktet for

onboarding til DMO/Skattekontoen, vil forblive i SAP38, hvor de også vil blive endeligt be-

handlet. Disse fordringer vil således ikke blive konverteret til den nye opkrævningsløsning.

Rentefejl på Skattekontoen

Der har i 2022 pågået oprydning efter to rentefejl samt manglende afskrivning af ikke-rets-

kraftige rentekrav på Skattekontoen.

Rentefejl 1

estimeres at udgøre en regnskabsmæssig

usikkerhed på ca. 10 mio. kr. inkl. rentegodtgørelse.

Rentefejl 2

udgør pr. 31. december 2022 en regnskabsmæssig usikkerhed på 5,7 mio. kr.

Den regnskabsmæssige usikkerhed er således reduceret med 438,5 mio. kr. mio. kr. siden

2021. Sagsbehandlingen forventes endeligt afsluttet i løbet af første kvartal 2023. Den reste-

rende del af den estimerede regnskabsmæssige usikkerhed på 5,7 mio. kr. for

Rentefejl 2

vedrører samlet set 397 virksomheder, der aktuelt er inaktiveret for al renteberegning af

KMD grundet tekniske udfordringer.

Det skønnes, at der på Skattekontoen udestår afskrivninger af ikke-retskraftige rentekrav for

op til 58,7 mio. kr. Det bemærkes, at beløbene først endeligt kan opgøres, når alle rentefejls-

ramte sager er genberegnet, idet en afskrivning afventer renteoprydning, således at afskriv-

ningen beløbsmæssigt lander korrekt. Renter, der er forældet i kraft af et forældet rente-

grundlag, afventer behandling og afskrivning af dette.

Konsolidering af renteområdet

Skatteforvaltningen arbejder løbende på, at oplysninger og beregninger, herunder af renter

mv., er korrekte. Skatteforvaltningen vil løbende tage de nødvendige skridt til at sikre de nød-

vendige tilpasninger af processer og systemunderstøttelse.

2.2.4 Adgangsstyringskontroller

En delmængde af de komplementære kontroller,

jf. afsnit 2.2.2,

vedrører adgangsstyring for

væsentlige regnskabsbærende systemer. Kontrollerne skal blandt andet sikre, at Skattefor-

valtningens medarbejdere alene har arbejdsbetingede systemadgange, samt at der er im-

plementeret betryggende funktionsadskillelse med henblik på at mindske risikoen for, at

der kan ske tilsigtede eller utilsigtede fejl, der påvirker regnskabet.

Skatteforvaltningen har i 2022 arbejdet fokuseret med kontrolmiljøet omkring adgangssty-

ring i koncernens it-systemer med henblik på at minimere risikoen for svig og risikoen for

uautoriseret adgang til it-systemerne. I 2022 er der gennemført flere tiltag for at styrke kon-

trolmiljøet, herunder blandt andet færdiggørelsen af adgangshåndbøger for 34 ud af i alt 35

regnskabsbærende systemer. Færdiggørelse af den resterende adgangshåndbog forventes

at ske i første halvår 2023.

Derudover er det systemmæssige grundlag for udførelse af kontroller af adgange styrket,

ligesom funktionsadskillelse i højere grad er blevet systemunderstøttet i 2022.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 101: Årsregnskabet 2022 for hovedkontiene på finanslovens § 38. Skatter og afgifter, fra skatteministeren

Årsregnskab 2022

for § 38

Side 14

Kontrolmiljøet omkring adgangsstyring i Skatteministeriets it-systemer er ikke fuldt tilstræk-

keligt. Dette medfører alt andet lige en forhøjet risiko for svig og usikkerhed om fuldstændig-

hed og nøjagtighed af regnskabsdata. Skatteforvaltningen bemærker, at der ikke er konsta-

teret forhold, som indikerer besvigelser eller manglende fuldstændighed og nøjagtighed af

regnskabsdata i regnskabsåret 2022, idet der dog fortsat er behov for en flerårig indsats, før

kontrolmiljøet vedrørende adgangsstyring i Skatteforvaltningen samlet set er tilstrækkeligt.

I 2023 vil der være fokus på at analysere og håndtere kombinationer af adgange på tværs af

de regnskabsbærende systemer. Endeligt vil der væres fokus på at optimere brugen af det

adgangsgivende system

Omada

via blandt andet systemintegrationer, migrering af de ude-

stående systemer og forbedring af kontrolmulighederne heri.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 101: Årsregnskabet 2022 for hovedkontiene på finanslovens § 38. Skatter og afgifter, fra skatteministeren

Årsregnskab 2022

for § 38

Side 15

2.2.5 Økonomiske hoved- og nøgletal

De økonomiske hoved- og nøgletal for § 38 for 2021-2022 fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Økonomiske hoved- og nøgletal

Mia. kr.

Resultatopgørelse

Skatter og afgifter mv.

Kursværdiregulering af skatter og afgifter mv.

Overførte skatter til regioner og kommuner m.fl.

Skatter og afgifter i alt

Finansielle indtægter

Finansielle udgifter

Finansielle poster i alt

Tilbagebetalingsordning vedr. ejendomsskatter

Børne- og ungeydelsen

Kursværdiregulering af Børne- og ungeydelsen

Registreret tab fra udlån ifm. COVID-19

Kursværdiregulering af statslige udlån ifm. COVID-19

EU’s

genopretningsfacilitet

Årets resultat

Balance

Statslige udlån ifm. COVID-19

Tilgang

Sendt til inddrivelse

Afgang

Statslige udlån ifm. COVID-19 under inddrivelse

Nominel værdi

Hensættelse til forventet tab

Skatter og afgifter under opkrævning

Skatter og afgifter under inddrivelse

Nominel værdi

Hensættelse til forventet tab

Andre tilgodehavender under opkrævning

Andre tilgodehavender under inddrivelse

Nominel værdi

Hensættelse til forventet tab

Igangværende arbejder for fremmed regning

Likvide beholdninger

Aktiver i alt

Egenkapital, ultimo

Kortfristet gæld og periodeafgrænsningsposter

Passiver i alt

7,6

36,5

-2,2

-26,7

0,3

2,2

-1,8

136,9

18,4

93,9

-75,5

0,1

0,0

0,2

-0,1

2,7

0,1

166,2

122,6

43,6

166,2

34,4

36,2

-0,6

-1,3

0,1

0,6

-0,5

145,7

19,5

89,7

-70,2

0,1

0,0

0,2

-0,1

1,2

0,1

201,0

123,3

77,7

201,0

1.213,4

-4,1

-290,0

919,3

10,9

-8,7

2,2

-0,1

-14,9

0,0

-0,0

-1,4

2,7

907,7

1.154,3

1,2

-275,8

879,7

8,0

-2,5

5,5

-14,9

-0,0

-0,4

1,2

871,1

2022

2021

Årets resultat for 2022 udgør 907,7 mia. kr. Dette er en stigning på 36,5 mia. kr. i forhold til

2021, hvor årets resultat var 871,1 mia. kr. Årets resultat udgøres primært af indtægter fra

skatter og afgifter mv.,

som i 2022 er 1.213,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 59,1 mia. kr. i

forhold til 2021. Kursværdiregulering af tilgodehavende skatter og afgifter udgør samlet set

en udgift på 4,1 mia. kr. sammenlignet med en indtægt på 1,2 mia. kr. i 2021.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 101: Årsregnskabet 2022 for hovedkontiene på finanslovens § 38. Skatter og afgifter, fra skatteministeren

Årsregnskab 2022

for § 38

Side 16

Der har i 2022 været et fald i aktiver og passiver på 34,8 mia. kr. i forhold til sidste år.

Faldet i aktiver skyldes især et fald i statslige udlån i forbindelse med COVID-19 på 26,5 mia.

kr. i forhold til 2021. Årsagen til dette er primært, at flere COVID-19-lån er blevet tilbagebe-

talt. Igangværende arbejder for fremmed regning er steget med 1,5 mia. kr., som kan henfø-

res til indtægter fra

EU’s genopretningsplan

i 2022 er 1,5 mia. kr. højere end i 2021.

Faldet i passiver kan henføres til, at kortfristet gæld er faldet med 36,8 mia. kr. siden 2021.

Det kan henføres til, at udbetalingsloftet på Skattekontoen er blevet sænket i løbet af 2022.

Ved udgangen af 2021 var udbetalingsloftet 100 mia. kr. mens det ved udgangen af 2022 er

200.000 kr. Dermed er der markant mindre kortfristet gæld på Skattekontoen.

2.2.6 Administrerede ordninger

De administrerede ordninger fremgår af tabel 2. Regnskabet for indtægter og udgifter er

specificeret for ordninger under henholdsvis Skatteforvaltningen, Domstolsstyrelsen og Fø-

devarestyrelsen.

Tabel 2. Administrerede ordninger for § 38. Skatter og afgifter

(mio. kr.)

Administrerede ordninger, samlet

Udgifter

Indtægter

Skatteforvaltningen

Udgifter

Indtægter

Domstolsstyrelsen

Fødevarestyrelsen

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Bevilling

(FL + TB)

-23.656,0

820.771,7

-23.656,0

820.760,5

11,2

Regnskab

-25.210,5

932.902,7

-25.210,5

925.701,0

-0,0

7.188,8

12,9

Overført

overskud

ultimo

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 101: Årsregnskabet 2022 for hovedkontiene på finanslovens § 38. Skatter og afgifter, fra skatteministeren

Årsregnskab 2022

for § 38

Side 17

2.3 Forventninger til det kommende år

I 2023 vil Skatteministeriet fortsat have fokus på at reducere de tilbageværende usikkerhe-

der i regnskabet for § 38, som primært vedrører it- og forvaltningsmæssige udfordringer.

Herunder vil fokus være på at forebygge og sikre, at der ikke opstår nye regnskabstekniske

fejl og differencer af betydning for regnskabet.

Fortsat skærpet tilsyn med regnskabet for skatter og afgifter

Skatteministeriets skærpede tilsyn med regnskabet for § 38 fortsætter, indtil der vurderes at

være en tilstrækkelig sikkerhed for, at regnskabet kan aflægges uden væsentlige fejl, mang-

ler og usikkerheder.

Der vil således fortsat være et stærkt fokus på at understøtte den positive udvikling i arbej-

det med at styrke regnskabsområdet yderligere samt en fortsat fremdrift i en række tiltag,

som håndterer den resterende usikkerhed, blandt andet som følge af it- og forvaltnings-

mæssige udfordringer. Det gælder blandt andet:

•

Skatteministeriet forventer, at den nye forældelseslovgivning behandles i Folketinget i

andet halvår 2023. Vedtagelsen heraf vil bidrage væsentligt til at reducere den generelle

regnskabsmæssige usikkerhed omkring værdiansættelsen af den samlede restance-

masse. Endvidere vil Skatteministeriet i 2023 arbejde på at styrke datagrundlaget og do-

kumentationen for kursværdimodellen.

•

Arbejdet med at sikre dokumentation for fuldstændighed og nøjagtighed af regnskabs-

data i specifikke it-systemer skal fortsat udvikles og styrkes. Kvaliteten af de komple-

mentære kontroller vil blive løftet yderligere, idet fokus blandt andet vil være at sikre, at

kontrollerne er effektive for hele året. Derudover vil der blive lagt yderligere vægt på at

identificere relevante risici og sikre fyldestgørende kontrolaktiviteter til afdækning heraf i

internt driftede systemer. Endelig vil der være et fortsat fokus på at sikre et bedre kontrol-

miljø omkring adgangsstyring.

•

Arbejdet med at håndtere de resterende renteusikkerheder vil fortsætte i 2023, ligesom

der løbende vil blive taget de nødvendige skridt til at sikre de nødvendige tilpasninger af

processer og systemunderstøttelse.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 101: Årsregnskabet 2022 for hovedkontiene på finanslovens § 38. Skatter og afgifter, fra skatteministeren

Årsregnskab 2022

for § 38

Side 18

Regnskab

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 101: Årsregnskabet 2022 for hovedkontiene på finanslovens § 38. Skatter og afgifter, fra skatteministeren

Årsregnskab 2022

for § 38

Side 19

3.1 Anvendt regnskabspraksis på § 38

I det følgende beskrives den anvendte regnskabspraksis på § 38.

Skatter og afgifter.

An-

vendt regnskabspraksis omhandler blandt andet områder, hvor der er dispensationer fra

gældende regler og områder, hvor gældende regler fortolkes på en bestemt måde. Afsnittet

indeholder ligeledes en beskrivelse af principper for periodiseringer og lignende.

Skatteministeriets departement har det regnskabsmæssige ansvar for finanslovens § 38.

Skatter og afgifter.

Skatteministeriet har efter aftale med Økonomistyrelsen valgt, at der af-

lægges et finansielt regnskab med tilhørende påtegning, ledelsesberetning og noter gæl-

dende for året, som teknisk set betragtes som et bilag til Skatteministeriets finansielle drifts-

regnskab for departementet. Det betyder, at formatet for årsregnskabet for § 38 på nogle

områder afviger fra Økonomistyrelsens

Vejledning om årsrapport for statslige institutioner

af oktober 2022.

Årsregnskabet for 2022 er udarbejdet i henhold til regnskabsbekendtgørelsen, gældende

retningslinjer i Finansministeriets Økonomisk Administrativ Vejledning (ØAV) samt øvrige

retningslinjer fra Økonomistyrelsen. For enkelte områder er den anvendte regnskabspraksis

dog fastlagt efter særskilt aftale med Økonomistyrelsen, da regnskabspraksis for konkrete

forretningsgange på § 38 ikke er beskrevet i eller kan udledes direkte af ØAV eller øvrige

gældende retningslinjer.

Årsregnskabet er aflagt efter det udgiftsbaserede regnskabsprincip, hvor indtægtskriteriet

er retserhvervelsestidspunktet. Det finansielle regnskab er udarbejdet på baggrund af data

fra Statens Koncernsystem (SKS), medmindre andet er specifikt angivet. Der kan fore-

komme afrundingsdifferencer.

3.1.1 Indregningen af udgifter og indtægter

Principperne for indregning af udgifter og indtægter i årsregnskabet tager udgangspunkt i

regnskabsbekendtgørelsen, §§ 25 og 26. Det betyder, at udgifter og indtægter registreres,

når retserhvervelsen er opnået, og så snart beløbet kan opgøres pålideligt og senest på be-

talingstidspunktet.

Indtægter indregnes på det tidligst mulige tidspunkt af nedenstående, når beløbet kan op-

gøres pålideligt, og der er retserhvervelse til indtægten:

•

Dato for modtagelse af angivelse fra virksomhed eller borger

•

Dato for modtagelse af efterangivelse fra virksomhed eller borger

•

Dato for opgørelse fra Skatteforvaltningen, herunder blandt andet årsopgørelse eller fo-

reløbig fastsættelse

•

Dato for afgørelse

•

Dato for forfald

•

Dato for levering/betaling

3.1.2 Måling (opgørelse) af indtægter

Indtægter indregnes til den nominelle værdi af indtægten uden hensyntagen til forfaldsdato,

eller om beløbet på forhånd vurderes som usikkert.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 101: Årsregnskabet 2022 for hovedkontiene på finanslovens § 38. Skatter og afgifter, fra skatteministeren

Årsregnskab 2022

for § 38

Side 20

Den nominelle værdi svarer til enten:

•

Angivelsesbeløbet

Det foreløbige fastsættelsesbeløb

Opgørelsesbeløbet

Afgørelsesbeløbet

Forfaldsbeløbet

Leveringsprisen

Hvis en fordring senere overgår til inddrivelsesmyndigheden, opgøres den i regnskabet til

kursværdi med angivelse af såvel nominelt beløb som hensættelse til forventet tab.

3.1.3 Dispensationer og fortolkninger

I det følgende omtales relevante dispensationer og regelfortolkninger, som er fulgt i henhold

til gældende aftaler med Økonomistyrelsen.

Regnskabsposter

Resultatopgørelsen er baseret på en oversigt over de enkelte regnskabskonti. Overskrifter i

henhold til regnskabsposter under Statens Kontoplan,

jf. ØAV,

er i lighed med sidste år til-

passet i årsregnskabet for at skabe bedre sammenhæng mellem regnskabspostens navn

og indhold.

Periodisering

Ved årsafslutningen periodiseres der efter en hovedregel, hvor indtægter, der i Skattefor-

valtningen er bogført i SAP38, medtages for regnskabsåret til og med 31. december 2022.

Undtagelser hertil er:

•

Alle skatte- og afgiftsarter med en angivelsesfrist, vedrørende regnskabsåret eller tidli-

gere år, til og med den 1. februar eller først kommende bankdag i det efterfølgende år.

Pensionsafkastskat følger dog hovedreglen.

•

A-skatter vedrørende forudbetalte lønninger, der er modtaget i regnskabsåret, men som

vedrører året efter regnskabsåret, indregnes i det efterfølgende regnskabsår.

•

Vægtafgift bogføres på forfaldstidspunktet. Vægtafgift forudbetales for 3-12 måneder.

Der foretages ikke periodisering af den del af vægtafgiften, der vedrører året efter regn-

skabsåret.

•

Skattearter, der har en angivelsesfrist senest 1. februar 2022, periodiseres efter regelsæt-

tet for periodisering, uanset om der er tale om almindelige angivelser eller efterangivel-

ser.

•

Automatisk renteberegning fra december, der bogføres i januar, periodiseres. Renter på

henstandssager og manuelt beregnede renter på udbytteskattesager periodiseres.

•

Restskatter opgjort i 2022 med forfald i 2023 periodiseres til 2022.

•

Foreløbige fastsættelser for skattearter, der periodiseres, medtages i periodiseringen i

det udtræk, som skattearten vedrører.

I forhold til 2021 er stempelmærkeordningen udvidet pr. 1. oktober 2022 med stempelmær-

ker på røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker. Stempelmærker periodiseres

ikke.

I forbindelse med indførelse af COVID-19 lån med løbetid på op til 24 måneder er renter på

betalingsaftaler indtægtsført på aftaletidspunktet. Derfor periodeafgrænses renter på alle

betalingsaftaler.

Skatte- og afgiftsarter der afviger fra hovedreglen, fremgår af bilag 1, tabel 21.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 101: Årsregnskabet 2022 for hovedkontiene på finanslovens § 38. Skatter og afgifter, fra skatteministeren

Årsregnskab 2022

for § 38

Side 21

Indregning af udbytterefusionsanmodninger

Anmodninger om udbytterefusion indregnes i henhold til modtagelsestidspunktet, da belø-

bet på dette tidspunkt kan opgøres pålideligt. Dette har været praksis, siden automatiske

udbetalinger af refusion af udbytteskat blev sat i bero af Skatteforvaltningen medio 2015.

Beløbet påvirkes af renter, der løbende tilskrives som følge af sagsbehandlingstiden. Opgø-

relsen er foretaget i den udstrækning, grundlaget for beregninger og lignende har været sy-

stemunderstøttet. I lighed med regnskabet for 2021 indgår renteberegning i opgørelsen,

som forventes udbetalt. Der henvises til note 2 for uddybning.

Indregning af tilgodehavender

Skatteforvaltningen har dispensation til at optage tilgodehavender, der vedrører skatter mv.

tilknyttet ordninger under finanslovens § 9, hvor bogføringen er sket i Skatteforvaltningens

økonomisystem SAP38.

Indregning af tilgodehavender til kursværdi

Under balancen måles inddrivelsesfordringer til kursværdi, når fordringen overgår til inddri-

velse. Første indregning af inddrivelsesfordringerne i regnskabet foretages til nominel

værdi, hvorefter målingen af inddrivelsesfordringen sker til kursværdi, som reguleres kvar-

talsvis. Kursværdimodellen tager udgangspunkt i den enkelte inddrivelsesfordring, dæk-

ningsrækkefølge og skyldners forhold. Reguleringer sker ved koncernposteringer på et over-

ordnet niveau, så den enkelte debitors saldo ikke bliver påvirket.

Skatteforvaltningen har i enkelte tilfælde ikke mulighed for at registrere kursværdien af

gældsinddrivelsesfordringer på de korrekte underkonti på finansloven, da en fordringstype

kan vedrøre flere underkonti på finansloven. Usikkerheden knytter sig altovervejende til fem

fordringstyper fra systemet DMO. Skatteforvaltningen har i 2022 bogført kursværdien for

disse fem fordringstyper ud fra en fordeling på underkonti baseret på beholdningstal pr. 31.

december 2021.

Tilgodehavende opkrævningsfordringer for børne- og ungeydelsen

Opkrævningsfordringer fra børne- og ungeydelsen, der administreres af Udbetaling Dan-

mark, er optaget som debitorer i regnskabet for § 38.

Afstemning af nominel værdi af inddrivelsesdebitorer

Værdiansættelse af inddrivelsesfordringer er i 2022 sket til kursværdi. Skattestyrelsen har

dispensation til, at indregningen er foretaget uden, at der er sket afstemning af grundlaget

for opgørelsen af inddrivelsesdebitorer i Skatteforvaltningens egne systemer.

Selvstændig likviditet

Domstolsstyrelsen har dispensation fra ordningen vedr. selvstændig likviditet, idet der for

virksomheden,

Danmarks Domstole,

sker en sammenblanding af likvide midler fra hoved-

konti, som er omfattet af ordningen om selvstændig likviditet, og fra hovedkonti, som ikke er

omfattet af ordningen ved retterne. Domstolsstyrelsen fordeler og bogfører herefter mid-

lerne på de berørte hovedkonti. Derudover afregnes likviditeten månedsvis til Skattemini-

steriet og statskassen via Økonomistyrelsen efter skriftlig aftale. Dispensationen har været

gældende siden 2007.

Indregningen af renter og gebyrer

Domstolsstyrelsen har ikke mulighed for at opgøre, hvilke inddrivelsesfordringer vedrø-

rende bo- og gaveafgifter der får tillagt renter og gebyrer. Inddrivelsesfordringerne er over-

draget til Skatteforvaltningen. Derfor fordeles disse forholdsmæssigt mellem domstolenes

egne sagsomkostninger og afgifter til § 38 på baggrund af en opgørelse fra Økonomistyrel-

sen.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 101: Årsregnskabet 2022 for hovedkontiene på finanslovens § 38. Skatter og afgifter, fra skatteministeren

Årsregnskab 2022

for § 38

Side 22

Indtægtsføring af boafgifter

Domstolsstyrelsen har dispensation fra at følge tilsvarsprincippet ved indtægtsføring af bo-

afgifter og i stedet benytte kasseprincippet i opkrævningsperioden. Det betyder i praksis, at

boafgifterne først indtægtsføres, når de betales, og ikke når de opkræves.

3.1.4 Resultatopgørelse

Alle indtægter og udgifter i de enkelte regnskabsposter i resultatopgørelsen indregnes med

de beløb, der vedrører regnskabsåret i overensstemmelse med det udgiftsbaserede regn-

skabsprincip.

Skatter og afgifter mv.

Skatter og afgifter mv. omfatter blandt andet indkomstskat af personer og selskaber samt

pensionsafkastskat osv. Dertil omfatter skatter og afgifter blandt andet forbrugsafgifter som

eksempelvis moms og punktafgifter, skat, bøder, konfiskationer og andre skatter og afgifter.

Kursværdiregulering af skatter og afgifter mv.

Kursværdiregulering af skatter og afgifter mv. består af regulering af værdien af inddrivelses-

fordringer vedrørende skatter og afgifter mv.

Overførte skatter til regioner og kommuner m.fl.

Overførte skatter består af afregning af kommunale og kirkelige andele af personskatter og

selskabsskatter.

Finansielle poster

Finansielle indtægter omfatter renteindtægter vedrørende restancer og forhøjelse af skatte-

ansættelser. Finansielle udgifter omfatter rentegodtgørelse til personer og selskaber mv.

Tilbagebetaling af ejendomsskatter

Posten består af udgifter i forbindelse med tilbagebetalingen til boligejerne, der har betalt

skat af en for høj vurdering.

Børne- og ungeydelsen

Posten består af afregning af børne- og ungeydelsen til Udbetaling Danmark, der admini-

strerer ordningen.

Kursværdiregulering af børne- og ungeydelsen

Kursværdiregulering af børne- og ungeydelsen består af regulering af værdien af inddrivel-

sesfordringer vedrørende børne- og ungeydelsen.

Registreret tab fra statslige udlån ifm. COVID-19

Posten består af afskrivninger af statslige udlån ifm. COVID-19 under inddrivelse.

Kursværdiregulering af statslige udlån ifm. COVID-19

Posten indeholder regulering af kursværdien af statslige udlån ifm. COVID-19 under inddri-

velse.

EU’s genopretningsfacilitet

Posten består af indtægter fra EU's genopretningsplan.

3.1.5 Balance

Tilgodehavender omfatter værdien af krav tilvejebragt ved opkrævning af skatter og afgifter

og består i regnskabet af følgende poster:

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 101: Årsregnskabet 2022 for hovedkontiene på finanslovens § 38. Skatter og afgifter, fra skatteministeren

Årsregnskab 2022

for § 38

Side 23

Statslige udlån ifm. COVID-19

Posten statslige udlån ifm. COVID-19 måles til nominel værdi og nedskrives løbende, når lå-

nene tilbagebetales.

Statslige udlån ifm. COVID-19 under inddrivelse

Posten statslige udlån ifm. COVID-19 under inddrivelse omfatter værdien af COVID-19 lån til

inddrivelse. Posten måles til kursværdi, nominel værdi og hensættelse til forventet tab. Der

foretages faktisk afskrivning af tilgodehavender, når retskraften af fordringen ophører. Af-

skrivningen sker løbende.

Tilgodehavende skatter og afgifter under opkrævning

Posten tilgodehavende skatter og afgifter under opkrævning måles til nominel værdi. Der

foretages faktisk afskrivning af tilgodehavender, når retskraften af fordringen ophører. Af-

skrivningen sker løbende.

Tilgodehavende skatter og afgifter under inddrivelse

Posten tilgodehavende skatter og afgifter under inddrivelse måles til kursværdi, nominel

værdi og hensættelse til forventet tab. Der foretages faktisk afskrivning af tilgodehavender,

når retskraften af fordringen ophører. Afskrivningen sker løbende.

Andre tilgodehavender under opkrævning

Posten andre tilgodehavender under opkrævning omfatter genopkrævning af børne- og un-

geydelse mv. og måles til nominel værdi. Der foretages faktisk afskrivning af tilgodehaven-

der, når retskraften af fordringen ophører. Afskrivningen sker løbende.

Andre tilgodehavender under inddrivelse

Posten andre tilgodehavender under inddrivelse omfatter værdien af børne- og ungeydelse

til inddrivelse. Posten måles til kursværdi, nominel værdi og hensættelse til forventet tab.

Der foretages faktisk afskrivning af tilgodehavender, når retskraften af fordringen ophører.

Afskrivningen sker løbende.

Igangværende arbejder for fremmed regning

Posten igangværende arbejder for fremmed regning omfatter tilgodehavende vedrørende

EU's genopretningsplan.

Bankindestående

Hovedreglen er, at transaktionskonti bliver udlignet dagligt, og finansieringskonti (FF1) ud-

salderes sidste bankdag hver måned.

Indestående i bank pr. 31. december er primært en depotkonto vedrørende udbytteskat,

som ikke kan udbetales til rette modtager, da der afventes oplysninger om modtagers pen-

geinstitut og kontonummer.

Eventuelle beløb på FF1 konti pr. 31. december er indbetalinger på årets sidste bankdag,

der er registreret, efter sidste udsaldering er foretaget.

Kontant beholdning

Toldstyrelsen og Motorstyrelsen har ekspeditionssteder rundt om i landet, hvor der er kon-

tantbeholdninger. Derudover er der en kontantbeholdning i Administrations- og Servicesty-

relsen, som modtager al fysisk post til Skatteforvaltningen, herunder post fra borgere og

virksomheder der kan indeholde kontanter og udenlandske checks.

Egenkapital

Egenkapitalen består af forskellen mellem aktiverne og forpligtelserne og sikrer dermed, at

aktiver er lig passiver for balancen som helhed.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 101: Årsregnskabet 2022 for hovedkontiene på finanslovens § 38. Skatter og afgifter, fra skatteministeren

Årsregnskab 2022

for § 38

Side 24

Periodeafgrænsningsposter, forpligtelser

Periodeafgrænsningsposter, forpligtelser indeholder forudbetalte A-skatter mv. samt renter

på betalingsordninger og omfatter udelukkende forudbetalinger, hvor der ikke er opnået

retserhvervelse til fordringen på statustidspunktet. Periodeafgrænsningsposter måles til no-

minel værdi.

Anden kortfristet gæld

Gæld måles til nominel værdi. I et udgiftsbaseret regnskab opgøres og indregnes der ikke

hensættelser til forpligtelser. I stedet indregnes forpligtelser under kortfristet gæld, når føl-

gende kriterier er opfyldt:

•

Der foreligger en retlig eller faktisk forpligtelse på balancedagen.

•

Forpligtelsen skal være et resultat af en afgørelse eller et resultat af, at Skatteforvaltnin-

gen over for tredjemand har tilkendegivet, at forpligtelsen indfries, eller tredjemand efter

angivelse har en berettiget forventning om indfrielse.

•

Beløbet skal kunne opgøres pålideligt.

3.2 Resultatopgørelse mv.

Resultatopgørelsen fremgår af tabel 3. De enkelte poster er specificeret på hovedkonti i de

pågældende noter i kapitel 4.

Tabel 3. Resultatopgørelse for perioden 1. januar 2022 til 31. december 2022

Note

(mio. kr.)

Skatter og afgifter mv.

Kursværdiregulering af skatter og afgifter mv.

Overførte skatter til regioner og kommuner m.fl.

Skatter og afgifter i alt

Finansielle indtægter

Finansielle udgifter

Finansielle poster i alt

Tilbagebetalingsordning vedr. ejendomsskatter

Børne- og ungeydelsen

Kursværdiregulering af Børne- og ungeydelsen

Registreret tab fra statslige udlån ifm. COVID-19

Kursværdiregulering af statslige udlån ifm. COVID-19

EU’s genopretningsfacilitet

Årets resultat

2022

1.213.384,8

-4.124,1

-289.951,1

919.309,6

10.913,6

-8.748,7

2.164,9

-132,1

-14.891,0

0,0

-43,5

-1.395,2

2.679,5

907.692,2

2021

1.154.325,1

1.179,9

-275.775,8

879.729,3

8.037,8

-2.495,0

5.542,8

-14.868,1

-10,1

-4,8

-431,6

1.190,1

871.147,7

For uddybende forklaringer på resultatet henvises til de regnskabsmæssige forklaringer i

kapitel 3.4.

Bevillingsregnskabet.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 101: Årsregnskabet 2022 for hovedkontiene på finanslovens § 38. Skatter og afgifter, fra skatteministeren

Årsregnskab 2022

for § 38

Side 25

3.3 Balancen

Balancens aktiver fremgår af tabel 4a. Enkelte poster er uddybet i de pågældende noter i ka-

pitel 4.

Tabel 4a. Balance pr. 31. december 2022, aktiver

Note

Aktiver (mio. kr.)

Statslige udlån ifm. COVID-19

Tilgang, akkumuleret

Sendt til inddrivelse

Afgang, akkumuleret

Statslige udlån ifm. COVID-19 under inddrivelse

Nominel værdi

Hensættelse til forventet tab

Skatter og afgifter under opkrævning

Skatter og afgifter under inddrivelse

Nominel værdi

Hensættelse til forventet tab

Andre tilgodehavender under opkrævning

Andre tilgodehavender under inddrivelse

Nominel værdi

Hensættelse til forventet tab

Igangværende arbejder for fremmed regning

Tilgodehavender i alt

Bankindestående

Kontant beholdning

Likvide beholdninger i alt

Aktiver i alt

1 -2

Væsentlige forhold mv.

2022

7.642,9

2021

34.410,0

36.477,2

-2.152,2

-26.682,1

318,6

36.237,2

-552,9

-1.274,3

72,6

2.152,2

-1.833,6

136.897,5

18.426,8

552,9

-480,3

145.654,0

19.451,4

93.923,5

-75.496,7

72,5

33,3

89.670,2

-70.218,9

71,3

24,6

173,0

-139,6

2.679,5

166.071,2

119,4

0,5

120,0

166.191,1

164,3

-139,7

1.190,1

200.874,1

90,4

0,5

90,9

200.965,0

Balancens passiver fremgår af tabel 4b. Enkelte poster er uddybet i de pågældende noter i

kapitel 4.

Tabel 4b. Balance pr. 31. december 2022, passiver

Note

Passiver (mio. kr.)

Egenkapital, primo

Årets resultat

Årets kontante overførsler

Årets bevægelse, netto

Egenkapital, ultimo

Periodeafgrænsningsposter, forpligtelser

Anden kortfristet gæld

Kortfristet gæld i alt

Passiver i alt

1 -2

Væsentlige forhold mv.

2022

123.295,5

2021

162.690,7

871.147,7

-910.542,9

-39.395,2

123.295,5

77.669,5

200.965,0

907.692,2

-908.350,8

-658,7

122.636,9

2.668,1

40.886,1

43.554,3

166.191,1

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 101: Årsregnskabet 2022 for hovedkontiene på finanslovens § 38. Skatter og afgifter, fra skatteministeren

Årsregnskab 2022

for § 38

Side 26

3.4 Bevillingsregnskabet

Bevillingsregnskabet for § 38. Skatter og afgifter pr. 31. december 2022 fremgår af tabel 5.

Tabel 5. Bevillingsregnskab

Hoved-

konto

38.11.01.

Navn

Personskatter

Bevillings-

type

Anden

bevilling

Anden

bevilling

Anden

bevilling

Anden

bevilling

Anden

bevilling

Anden

bevilling

Lov-

bunden

bevilling

Anden

bevilling

Anden

bevilling

Anden

bevilling

Anden

bevilling

Anden

bevilling

Anden

bevilling

Anden

bevilling

Anden

bevilling

Anden

bevilling

Anden

bevilling

Anden

bevilling

Anden

bevilling

Anden

bevilling

(mio. kr.)

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Bevilling

348.412,3

5.688,0

-14.936,0

0,0

65.051,0

677,0

35.800,0

-1.400,0

8.700,0

153,7

250.100,0

14.525,0

9.350,0

6.945,0

10.590,0

16.608,0

1.450,0

556,0

7.376,2

2.535,0

3.780,0

Regnskab

404.620,4

7.601,9

-14.891,0

9,5

83.006,1

3.611,9

63.469,5

-132,1

7.829,6

185,9

262.390,3

13.839,0

9.939,0

7.314,4

10.331,3

11.531,2

1.413,3

565,4

7.350,1

2.586,8

3.824,6

Afvigelse

56.208,1

1.913,9

45,0

9,5

17.955,1

2.934,9

27.669,5

1.267,9

-870,4

32,2

12.290,3

-686,0

589,0

369,4

-258,7

-5.076,8

-36,7

9,4

-26,1

51,8

44,6

38.11.11.

Afgift af dødsboer og

gaver

Børne- og ungeydelse

38.12.01.

38.13.01.

Indkomstskat af

selskaber

Kulbrinteskat

Pensionsafkastskat

38.13.11.

38.14.01.

38.15.01.

Tilbagebetalingsord-

ning vedr. ejendoms-

skatter

Tinglysningsafgift mv.

38.16.01.

38.19.71.

Bøder, konfiskationer

mv.

Merværdiafgift

Afgifter på el, gas og

kul

Afgifter på olieproduk-

ter

Benzinafgifter

38.21.01.

38.22.01.

38.22.03.

38.22.05.

38.23.01.

Vægtafgift

38.23.03.

Registreringsafgift

38.23.05.

38.23.07.

Ansvarsforsikring

Afgift af vejbenyttelse

38.24.01.

Miljøafgifter

38.27.01.

38.28.01.

Afgifter på spil

Afgift på øl, vin og

spiritus

Forsættes på næste side…

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 101: Årsregnskabet 2022 for hovedkontiene på finanslovens § 38. Skatter og afgifter, fra skatteministeren

Årsregnskab 2022

for § 38

Side 27

Hoved-

konto

38.28.03.

Navn

Tobaksafgift

Bevillings-

type

Anden

bevilling

Anden

bevilling

Anden

bevilling

Anden

bevilling

Anden

bevilling

Anden

bevilling

Anden

bevilling

Anden

bevilling

Anden

bevilling

Anden

bevilling

(mio. kr.)

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Bevilling

6.725,0

2.880,0

355,0

110,0

135,0

10.400,0

590,0

-5.895,0

8.600,0

-1.425,0

31.395,0

2.679,5

Regnskab

6.845,1

2.825,8

448,4

117,1

-2.425,7

10.670,4

609,7

-8.796,2

9.712,3

-1.631,2

26.761,2

2.679,5

Afvigelse

120,1

-54,2

93,4

7,1

-2.560,7

270,4

19,7

-2.901,2

1.112,3

-206,2

-4.633,8

0,0

38.28.05.

Afgift, chokolade,

konsumis,

mineralvand mv.

Lov om forskellige

forbrugsafgifter

Øvrige afgifter

38.28.11.

38.28.21.

38.28.71.

Nedskrivninger og

diverse ophævede

skatter og afgifter.

Lønsumsafgift

38.41.02.

38.42.01.

38.61.01.

Afgift på

arbejdsskader

Renteindtægter mv.

38.71.01.

Udlån ifm. lov om

rentefrie lån mv. ifm.

COVID-19

Tilskud fra EU ifm.

EU's genopretnings-

fond

38.91.01.

Anm.: Under bevilling indgår den samlede bevilling, herunder bevillingen på finansloven samt evt. tillægsbevilling.

Væsentlighedskriteriet for afgivelse af regnskabsmæssige forklaringer er samtlige afvigelser

over 250 mio. kr. på hovedkontoniveau mellem bevillings- og regnskabstallene. Endvidere

medgår beløbsmæssige afvigelser mellem 50 og 250 mio. kr. på hovedkontoniveau, hvor af-

vigelsen er højere end 10 pct. Ved afvigelser under 50 mio. kr. foretages en konkret vurde-

ring af den enkelte hovedkonto særligt under hensyntagen til den procentvise afvigelse.

De regnskabsmæssige forklaringer for hovedkontiene fremgår i det følgende. Afvigelserne

mellem bevilling og regnskab vil generelt afspejle forskelle mellem forudsat og realiseret

konjunktur, ændret adfærd blandt skatteyderne samt tekniske forhold vedrørende regnska-

bet mv.

Afvigelserne mellem de skøn, der ligger til grund for bevillingerne, og de endelige regn-

skabstal afspejler blandt andet, at skøn for de budgetterede indtægter i finansåret 2022 er

udarbejdet i november 2021, imens de endelige regnskabstal foreligger i marts 2023 og så-

ledes generelt vil påvirkes af den makroøkonomiske udvikling samt andre forhold i den mel-

lemliggende periode.

Det er ikke muligt at lave tilbundsgående årsagsforklaringer for afvigelserne mellem skøn

(bevillinger) og regnskabstal. Det skyldes blandt andet, at skønnene er udarbejdet med ud-

gangspunkt i makroskøn, dvs. tager udgangspunkt i historiske indtægter, gældende regler

og eventuelle regelændringer, samt de på det tidspunkt gældende forventninger til udviklin-

gen i samfundsøkonomien i den periode indtægtsskønnene omfatter. Omvendt er de reali-

serede indtægter, der fremgår af regnskabet, et resultat af såvel den faktisk stedfundne

makroøkonomiske udvikling som en lang række mikroøkonomiske forhold knyttet til de en-

kelte skatteyderes angivelser og indbetalinger, som i sagens natur ikke indgår i den konjunk-

turvurdering, der tages udgangspunkt i ved budgetteringen.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 101: Årsregnskabet 2022 for hovedkontiene på finanslovens § 38. Skatter og afgifter, fra skatteministeren

Årsregnskab 2022

for § 38

Side 28

38.11.01. Personskatter

Kontoen indeholder en merindtægt på 56.208,1 mio. kr. svarende til 16,1 pct. af bevillingen.

Afvigelsen kan hovedsageligt henføres til en merindtægt på underkonto 38.11.01.10. Ind-

komstskat mv. af personer på 54.625,7 mio. kr. og en merindtægt på underkonto 38.11.01.11

Afskrivninger, personskatter på 1.694,2 mio. kr.

Merindtægten på underkonto 38.11.01.10. Indkomstskat mv. af personer på 54.625,7 mio. kr.

er primært sammensat af merindtægter fra A-skat og arbejdsmarkedsbidrag på 27.707,5

mio. kr. samt merindtægter fra udbytteskat og frivillige indbetalinger på i alt 24.832,8 mio. kr.

Merindtægten fra A-skat og AM-bidrag vurderes blandt andet at kunne henføres til højere

niveau for bruttoløn end forudsat ved budgettering i december 2021. Konkret er skønnet for

bruttolønnen i 2022 opjusteret med ca. 45.735 mio. kr. Dette underbygges af høje beskæfti-

gelsestal ultimo 2022.

Merindtægten fra udbytteskat skyldes bl.a. en markant højere angivelse af ordinære indtæg-

ter for små virksomheder i 2022 end forudsat ved budgetteringen i december 2021. Dertil

kommer, at en enkelt stor virksomhed har angivet 5.222 mio. kr. mere i 2022 sammenholdt

med 2021.

Merindtægten fra frivillige indbetalinger formodes bl.a. at være påvirket af, at flere større

banker i første del af 2022 fortsat har beregnet negative renter på bankindeståender, hvilket

har medført en tilskyndelse til at angive større frivillige indbetalinger i starten af året. Dette

underbygges af, at de høje frivillige indbetalinger har været aftagende mod slutningen af

året, hvor renter på bankindeståender generelt har været positive.

Underkonto 38.11.01.11. Afskrivninger, personskatter indeholder en mindreudgift på 1.694,2

mio. kr. svarende til 47,1 pct. af bevillingen. Underkontoen er i året påvirket væsentligt af den

løbende kursværdiregulering af inddrivelsesfordringer. Således er der foretaget en større

positiv regulering af kurværdimodellen i fjerde kvartal på 1.608 mio. kr., som bl.a. kan henfø-

res til ændringer af metoden, som kursværdierne beregnes på. Ændringerne indebærer bl.a.,

at der nu tages højde for, at der kan modregnes i skyldneres overskydende skat. Dette gæl-

der både for skyldnere med og uden betalingsevne. Metodeændringerne omfatter også ind-

regning af udlæg fra skyldnere, der har udlægspotentiale.

38.11.11. Afgift af dødsboer og gaver

Kontoen indeholder en merindtægt på 1.913,9, mio. kr. svarende til 33,6 pct. af bevillingen.

Merindtægten vedrører primært bodelen af afgiften.

38.13.01. Indkomstskat af selskaber

Kontoen indeholder en merindtægt på 17.955,1 mio. kr. svarende til ca. 27,6 pct. af bevillin-

gen. Denne merindtægt kan primært henføres til en merindtægt på underkonto 38.13.01.10.

Indkomstskat af selskaber mv., hvor selskabernes indbetalinger af selskabsskat i 2022 har

været 17.590,9 mio. kr. højere end budgetteret. Afvigelsen skyldes primært, at virksomhe-

dernes indbetaling af acontoskat for 2022 har været væsentligt højere end forventet, hvilket

vurderes at kunne henføres til større indtjening i virksomhederne. Konto 38.13.01.11 Ned-

skrivninger, selskabsskat indeholder herudover en merindtægt på 363,9 mio. kr.

38.13.11. Kulbrinteskat

Kontoen indeholder en merindtægt på 2.934,9 mio. kr. svarende til mere end en femdobling

af bevillingen. Afvigelsen skyldes primært udviklingen på energimarkedet i 2022, hvor olie-

og gaspriser har været markant højere end forventet.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 101: Årsregnskabet 2022 for hovedkontiene på finanslovens § 38. Skatter og afgifter, fra skatteministeren

Årsregnskab 2022

for § 38

Side 29

38.14.01. Pensionsafkastskat

Kontoen indeholder en merindtægt på 27.669,5 mio. kr. svarende til 77,3 pct. af bevillingen.

Penge- og pensionsinstitutter skal efter et indkomstårs udløb angive og indbetale pensions-

afkastskat. Merindtægten på 7.669,5 mio. kr. fra pensionsafkastskatten i

finansåret

2022

skyldes derfor en merindtægt fra pensionsafkastskatten i

indkomståret

2021.

Skattegrundlaget opgøres efter lagerprincippet og vil derfor svinge i takt med udviklingen på

de finansielle markeder helt frem til indkomstårets udgang. Der er således stor usikkerhed

om udviklingen i skattegrundlaget i de enkelte år, og store afvigelser fra det budgetterede

grundlag kan erfaringsmæssigt forekomme. Desuden knytter der sig usikkerhed til pensi-

onssektorens formuesammensætning, som ligeledes erfaringsmæssigt kan afvige en del fra

det forudsatte.

Skønnet for pensionsafkastskatten foretages typisk med udgangspunkt i den seneste

kendte ultimoværdi for

–

og sammensætning af

–

den samlede aktivportefølje for forsik-

rings- og pensionssektoren. Det vil som udgangspunkt sige, at skønnet på finansloven for

2022, der er udarbejdet primo december 2021, er baseret på formueværdi og -sammensæt-

ning ultimo 2020.

På baggrund af regnskaberne for 2020 laves en opgørelse af pensionsformuen, hvorfra det

skønnes, hvorledes formuen fordeler sig mellem de forskellige aktiver

–

og i særlig grad,

hvordan formuen fordeles mellem aktier med relativt høje afkast og obligationer med rela-

tivt lave afkast. Der vil derfor være stor usikkerhed forbundet med skønnet, da sektorens for-

muesammensætning kan have ændret sig fra primo 2021 til ultimo 2021, og da afkast kan

variere fra udarbejdelsen af skønnet primo december 2021 frem mod beskatningstidspunk-

tet ved afslutningen af

indkomståret 2021.

Nationalbanken modtager hver måned formueindberetninger fra forsikrings- og pensions-

sektoren. Ultimo november 2021 skønnede Nationalbanken på baggrund af deres seneste

opgørelse over pensionssektorens formue, at pensionsafkastskatten vil udgøre i størrelses-

orden 39,6 mia. kr. i

indkomståret 2021.

Afvigelsen på pensionsafkastskatten i 2022 på ca. 27.669,1 mio. kr. kan således overvejende

henføres til ændringer i afkastforudsætningerne sammenlignet med forventningen til disse

ved budgetteringen primo december 2021.

38.15.01. Tilbagebetalingsordning vedr. ejendomsskatter

Kontoen indeholder mindreudgifter på 1.267,9 mio. kr. svarende til 90,6 pct. af bevillingen.

Mindreudgifterne kan henføres til, at budgetteringen af tilbagebetalingsordningen blev fore-

taget på et foreløbigt teknisk grundlag, hvor der på det tidspunkt ikke var en detaljeret ud-

sendelsesplan for, hvornår de forskellige ejerboligsegmenter ville modtage deres vurderin-

ger og efterfølgende tilbagebetaling.

38.16.01. Tinglysningsafgift mv.

Kontoen indeholder en mindreindtægt på 870,4 mio. kr. svarende til 10,0 pct. af bevillingen.

Mindreindtægten kan primært henføres til, at de samlede bogførte indtægter på hovedkonto

38.16.01.10 samlet set er lavere end forventet.

Det kan afspejle faldende aktivitet indenfor bolighandler og lånoptagelse, samt at udviklingen

i boligpriser har været mindre end forudsat ved udarbejdelsen af skønnet. På nedskrivnings-

konto 38.16.01.11. er der bogført en merudgift på 3,9 mio. kr.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 101: Årsregnskabet 2022 for hovedkontiene på finanslovens § 38. Skatter og afgifter, fra skatteministeren

Årsregnskab 2022

for § 38

Side 30

38.21.01. Merværdiafgift

Kontoen indeholder en merindtægt på 12.290,3 mio. kr. svarende til 4,9 pct. af bevillingen.

Merindtægten kan primært henføres til, at de samlede bogførte indtægter på hovedkonto

38.21.01.10. samlet set er højere end forventet, som vurderes at afspejle bl.a. højere nominelt

privat forbrug i 2022 end skønnet. På nedskrivningskonto 38.21.01.11 er der bogført en min-

dreudgift på 193,3 mio. kr. svarende til 5,5 pct. af bevillingen på -3.500 mio. kr.

38.22.01. Afgift på el, gas og kul

Kontoen indeholder mindreindtægter på 686,0 mio. kr. svarende til 4,7 pct. af bevillingen. Min-

dreindtægten kan primært henføres til en merindtægt på underkonto

38.22.01.10 Afgift af

stenkul, brunkul og koks mv.

på 93,7 mio. kr. samt en mindreindtægt på underkonto

38.22.01.20 Afgift på elektricitet

på 488,1 mio. kr. Afvigelserne vurderes primært at kunne til-

skrives energikrisen samt de to sænkninger af elafgiften pr. 1. juli 2022 og 1. oktober 2022.

38.22.03. Afgifter på olieprodukter

Kontoen indeholder merindtægter på 589,0 mio. kr. svarende til 6,3 pct. af bevillingen. Mer-

indtægterne vurderes at kunne henføres til højere afgiftspligtigt salg end skønnet ved bud-

getteringen.

38.22.05. Benzinafgifter

Kontoen indeholder merindtægter på 369,4 mio. kr. svarende til 5,3 pct. af bevillingen. Mer-

indtægterne vurderes primært at kunne henføres til højere afgiftspligtigt salg end skønnet

ved budgetteringen.

38.23.01. Vægtafgift

Kontoen indeholder mindreindtægter på 258,7 mio. kr. svarende til 2,4 pct. af bevillingen. Min-

dreindtægten kan primært henføres til en lavere end skønnet køretøjsbestand i 2022.

38.23.03. Registreringsafgift

Kontoen indeholder mindreindtægter på 5.076,8 mio. kr. svarende til 30,6 pct. af bevillingen.

Mindreindtægten vurderes primært at kunne henføres til et lavere end forventet salg af køre-

tøjer i 2022 som følge af forsyningsproblemer på det globale bilmarked samt en højere end

skønnet andel leasingkøretøjer.

38.27.01. Afgifter på spil

Kontoen indeholder en merindtægt på 51,8 mio. kr. svarende til 2,0 pct. af bevillingen, som

afspejler mer- og mindreindtægter på en række underkonti.

Merindtægterne kan henføres til 131,7 mio. kr. på underkonto

38.27.01.20 Afgift af gevinster

ved lotterispil mv.

og skyldes især gevinst fra Eurojackpot. Samtidig er der mindreindtægter

på 96,1 mio. kr. på underkonto

38.27.01.50 Afgift af spilleautomater,

hvilket skyldes et mindre

forbrug end forventet.

38.28.01. Afgifter på øl, vin og spiritus

Kontoen indeholder en merindtægt på 44,6 mio. kr. svarende til 1,2 pct. af bevillingen, som

afspejler mer- og mindreindtægter på en række underkonti.

Merindtægten kan henføres til 144,7 mio. kr. på underkonto

38.28.01.10 Afgift af spiritus

skyldes et større afgiftspligtigt salg end forventet. Samtidig er der mindreindtægter på 71,6

mio. kr. på underkonto

38.28.01.20 Afgift af vin,

hvilket skyldes et mindre dansk salg end for-

ventet.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 101: Årsregnskabet 2022 for hovedkontiene på finanslovens § 38. Skatter og afgifter, fra skatteministeren

Årsregnskab 2022

for § 38

Side 31

38.28.03. Tobaksafgift

Kontoen indeholder en merindtægt på 120,1 mio. kr. svarende til 1,8 pct. af bevillingen.

Det afspejler på den ene side en merindtægt på 623,6 mio. kr. på underkonto

38.28.03.10

Tobaksafgift

og skyldes et større køb af stempelmærker end forventet. På den anden side

har der været en merudgift på 503,5 mio. kr. på underkonto

38.28.03.11 Tobak, nedskrivning

af afgift.

Det skyldes bl.a. kursværdireguleringen for fjerde kvartal 2022, som resulterede i en

stigning i hensættelsen til forventet tab på inddrivelsesdebitorer på ca. 452 mio. kr.

38.28.11. Lov om forskellige forbrugsafgifter

Kontoen indeholder en merindtægt på 93,4 mio. kr. svarende til 26,3 pct af bevillingen.

Der er pr. 1. oktober 2022 trådt ny lovgivning i kraft vedrørende afgift af røgfri tobak, nikotin-

produkter og nikotinholdige væsker. Disse afgiftsarter er omfattet af stempelmærkeordnin-

gen. Merindtægten vurderes at afspejle et større køb af stempelmærker end forventet.

38.28.71. Nedskrivninger og diverse ophævede skatter og afgifter

Kontoen indeholder mindreindtægter på 2.560,7 mio. kr.

Mindreindtægten kan primært henføres til, at der i forbindelse med kursværdireguleringen

for fjerde kvartal 2021 blev foretaget en postering vedrørende den estimerede effekt af fri-

villige indbetalinger på

modregninger, udlæg samt frivillige indbetalinger.

Som følge af posteringen steg kursværdien på den samlede restancemasse, hvorfor det for-

ventede tab og dermed behov for hensættelse hertil, faldt tilsvarende. Faldet i hensættelsen

til forventede tab var i fjerde kvartal 2021 2.478 mio. kr. Denne effekt var på daværende tids-

punkt ikke mulig at fordele på de relevante hovedkonti, hvorfor posteringen blev placeret på

§ 38.28.71. Denne postering er i 2022 tilbageført, og effekten rammer nu de korrekte hoved-

konti.

38.41.02. Lønsumsafgift

Kontoen indeholder en

merindtægt på 270,4 mio. kr. svarende til 2,6 pct. af bevillingen.

Merindtægten kan primært henføres til, at de samlede bogførte indtægter på hovedkonto

38.41.02.10 er højere end forventet. På nedskrivningskonto

38.41.02.11. Nedskrivninger, løn-

sumsafgift

er der bogført en mindreudgift på 6,5 mio. kr. svarende til 32,5 pct. af bevillingen

på 20 mio. kr.

38.61.01. Renteindtægter mv.

Kontoen indeholder mindreindtægter på 1.788,9 mio. kr. svarende til 66,1 pct. af bevillingen.

Det bemærkes, at renteindtægter og -udgifter kan variere betydeligt fra år til år, herunder som

følge af afgørelser af større enkeltsager. Ved budgettering på de respektive underkonti fore-

tages et skøn på baggrund af de samlede tal for foregående år. Det følger heraf, at der poten-

tielt kan være betydelige afvigelser fra de skønnede indtægter og udgifter.

I de seneste år har introduktionen og den løbende udvikling af kursværdimodellen til brug for

kursværdiregulering af inddrivelsesfordringer medført, at der har været store bevægelser på

hovedkontoen, som i mange tilfælde har karakter af enkeltstående korrektioner.

Afvigelsen kan primært henføres til merudgifter på underkonto

38.61.01.30. Rentegodtgø-

relse til selskaber,

hvor udgifterne har oversteget bevillingen med 4.000,7 mio. kr. eller 222,3

pct.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 101: Årsregnskabet 2022 for hovedkontiene på finanslovens § 38. Skatter og afgifter, fra skatteministeren

Årsregnskab 2022

for § 38

Side 32

38.71.01. Udlån ifm. rentefrie lån ifm. COVID-19

Kontoen indeholder en mindreindtægt på 4.840,0 mio. kr. svarende til 16,1 pct. af bevillingen.

Den samlede mindreindtægt kan primært henføres til en mindreindtægt på indtægtskontoen.

På indtægtskontoen har der været mindreindtægter for

4.633,8

mio. kr., som kan henføres til,

at en betydelig del af låntagerne ifm. fristen for tilbagebetalingstidspunktet valgte at indgå en

afdragsordning på enten 12 eller 24 måneder, hvormed en andel af tilbagebetalingen falder

efter 2022.

På udgiftskontoen har der været merudgifter for

206,2

mio. kr.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 101: Årsregnskabet 2022 for hovedkontiene på finanslovens § 38. Skatter og afgifter, fra skatteministeren

Årsregnskab 2022

for § 38

Side 33

Bilag

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 101: Årsregnskabet 2022 for hovedkontiene på finanslovens § 38. Skatter og afgifter, fra skatteministeren

Årsregnskab 2022

for § 38

Side 34

I det følgende fremgår note 1 med væsentlige forhold til forståelse af regnskabet, note 2

vedrørende øvrige forhold samt noterne 3-10 til resultatopgørelsen og efterfølgende no-

terne 11-16 til balancen. Indtægter mv. registreret i Domstolsstyrelsen og Fødevarestyrel-

sen fremgår særskilt af noterne til resultatopgørelsen og balancen.

4.1 Noter til resultatopgørelse og balance

4.1.1 Note 1. Væsentlige forhold til forståelse af regnskabet

De øvrige væsentlige forhold til forståelse af regnskabsmæssige usikkerheder og fejl mv.

ved indregning og måling er nærmere beskrevet nedenfor.

4.1.1.1 Overblik over finansielle risici for resultatopgørelsen

Der pågår et arbejde med at skabe overblik over finansielle risici og kontroller relateret til

skatte- og afgiftsarterne, der indgår i regnskabets resultatopgørelse. Arbejdet er omfattende

og ressourcekrævende, og derfor vil arbejdet forløbe over flere år frem mod udgangen af

2026. Indtil arbejdet er tilendebragt, vil der være en risiko for, at ikke alle risikofyldte områ-

der bliver kontrolleret tilstrækkeligt, hvilket alt andet lige forøger risikoen for fejl i regnskabet.

4.1.1.2 Regnskabsmæssige afstemninger

Skatteforvaltningen har siden 2017 arbejdet på at sikre, at der foreligger regnskabsmæssige

afstemninger af balancekonti under § 38 som bidrag til dokumentation for, at regnskabspo-

ster for aktiver og passiver i regnskabet er rigtige.

For regnskabskonti med usikkerheder er der hovedsageligt tale om fem historiske afstem-

ninger relateret til debitorer og afregninger mellem inddrivelsessystemet DMI og Skattefor-

valtningens opkrævningssystemer for kontering og opkrævning af B-skat, restskat og andre

skatter (KOBRA) og Skattekontoen (DMO).

I 2022 var der enkelte udeståender i forbindelse med de regnskabsmæssige afstemninger

af balancekonti under § 38. Den maksimale regnskabsmæssige usikkerhed for de regn-

skabsmæssige afstemninger var 242,4 mio. kr. pr. 31. december 2021. Heraf var 235,9 mio.

kr. historiske afvigelser, som kunne henføres til tidligere regnskabsår. Pr. 31. december 2022

er den maksimale regnskabsmæssige usikkerhed for de regnskabsmæssige afstemninger

opgjort til 213,5 mio. kr. Heraf er 195,9 mio. kr. historiske afvigelser.

jf. tabel C.

Tabel C. Væsentlige usikkerheder ved regnskabsmæssige afstemninger (mio. kr.)

Usikker-

hed brutto

30,3

119,4

49,3

1,3

13,2

213,5**

Heraf historisk

brutto-

usikkerhed

13,3

119,3

49,3

0,8

13,2

195,9

Nye

afvigelser

17,0*

0,1*

0,0*

0,5*

0,0*

17,6

Regnskabspost

DMO-debitorer under inddrivelse

KOBRA debitorer under inddrivelse

Mellemregning KOBRA/DMI-af-

regninger

SAP38 debitorer under inddri-

velse

Præference- og Antidumpingtold

I alt

Konti

Anm.:* For DMO-debitorer under inddrivelse udgør renter for nye afvigelser 14,8 mio. kr.

**Hertil skal der lægges 3,0 mio. kr. til fra KOBRA-debitorer, historisk afstemningsarbejde af afvigelser fra 2016 afsluttet i 2020.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 101: Årsregnskabet 2022 for hovedkontiene på finanslovens § 38. Skatter og afgifter, fra skatteministeren

Årsregnskab 2022

for § 38

Side 35

Øvrige risikokonti med regnskabsmæssige risici

Dertil er der ultimo 2022 konstateret en afvigelse i afstemningen af PSRM til SAP38. Afvigel-

sen kan ikke for nuværende opløses på posteringsniveau i PSRM, hvorfor afvigelsen indgår

som regnskabsmæssig usikkerhed med en bruttousikkerhed på 0,6 mio. kr.

Der er konstateret en afvigelse mellem Skattekontoen (DMO) og det, der er registreret som

debitorer i statsregnskabet. Årsagen til afvigelsen menes at kunne isoleres til genberegning

af saldorenter. Det er på tidspunktet for aflæggelsen af årsregnskabet lykkedes at afgrænse

nettousikkerheden i forhold til det, der registreres i regnskabet til mindre end 0,2 mio. kr.,

mens det er afdækket, at den regnskabsmæssige bruttousikkerhed ikke overstiger 0,5 mio.

kr.

4.1.1.3 Konti med udestående forretningsmæssig opfølgning

Udestående forretningsmæssig opfølgning er en fællesbetegnelse for de tilfælde, hvor der

på tværs af Skatteforvaltningen er sagsbunker, som indeholder sager, der kunne have påvir-

ket regnskabet, hvis de havde været håndteret rettidigt. Et eksempel herpå er udestående

afskrivning af forældede tilgodehavender.

Debitorer under opkrævning

Skatteforvaltningen har opgjort den regnskabsmæssige usikkerhed vedrørende udestå-

ende forretningsmæssig opfølgning for debitorer under opkrævning til 246,9 mio. kr. brutto

og 155,8 mio. kr. netto pr. 31. december 2022.

Der arbejdes kontinuerligt på at forbedre metoden for afdækning af fuldstændigheden af

sager med udestående forretningsmæssig opfølgning. Det er vurderingen, at opgørelsen pr.

31. december 2022 er baseret på et stærkere grundlag set i forhold til tidligere år. Årsagen

hertil er, at der blandt andet er foretaget 1.107 stikprøver mod 799 i 2021. Ved udgangen af

2022 vurderes der at være et forbedret overblik og dokumentation for den samlede debitor-

masse.

Debitorer under inddrivelse

For debitorer under inddrivelse er der ligeledes konstateret udestående forretningsmæssig

opfølgning. Den regnskabsmæssige usikkerhed knytter sig til 5.967,7 mio. kr. nominelt og

255,4 mio. kr. i kursværdi.

Områder hvor der ikke er tilknyttet debitorer

Endelig er der udestående forretningsmæssige opfølgning for en række øvrige områder ek-

sempelvis regnskabskonti i Skatteforvaltningen, som ikke kan knyttes til borgere og virk-

somheder. Her er bruttousikkerheden estimeret til alt 17 mio. kr. pr. 31. december 2022.

4.1.1.4 Systemafstemninger

Der gennemføres afstemning af data af betydning for regnskabet, som bevæger sig mellem

to eller flere af Skatteforvaltningens regnskabsbærende it-systemer. Systemafstemnin-

gerne omfatter ikke overførsler af data fra datafangstsystemerne.

Der er ultimo 2022 i alt 56 systemafstemninger i løbende drift, hvor der som udgangspunkt

gennemføres månedlige eller kvartalsvise afstemninger på transaktionsniveau.

I de løbende systemafstemninger er der identificeret få fejl i overførsler. De fejl, der er identi-

ficeret i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2022 udgør i alt 99,7 mio. kr.,

jf. tabel D

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 101: Årsregnskabet 2022 for hovedkontiene på finanslovens § 38. Skatter og afgifter, fra skatteministeren

Årsregnskab 2022

for § 38

Side 36

Tabel D. Identificerede fejl ved systemafstemninger

Systemafstemning

Acontoskatter

(SAPPS-DMO)

One Stop Moms 2

(OSM2-DMO)

Personskatter til inddrivelse

(KOBRA–DMI/PSRM)

Motorfordringer til inddrivelse

(SAP38-DMI FH3012)

I alt

Beløb

(mio. kr.)

1,9

5,6

92,1

0,1

99,7

Bemærkning

Fejl relateret til forskellig systemmæssig hånd-

tering i de to systemer

Fejl relateret til forskellig systemmæssig hånd-

tering i de to systemer.

Fejl og udeståender relateret til forskellig sy-

stemmæssig håndtering i systemerne.

Fejl og udeståender relateret til forskellig sy-

stemmæssig håndtering i de to systemer

Anm.: Tabel D viser fejl, der overstiger 0,1 mio. kr. identificeret i forbindelse med regnskabsaflæggelsen.

I forhold til systemafstemningen KOBRA–DMI/PSRM er der ud af de 92,1 mio. kr. håndteret

39,9 mio. kr. i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2022, mens de resterende 52,2

mio. kr. ikke forventes at have regnskabsmæssig effekt. Der er således ikke en regnskabs-

mæssig usikkerhed forbundet med systemafstemningen af KOBRA’s debitorer under ind-

drivelse ud over den omtalte i

tabel C.

De identificerede fejl i systemafstemningen for One

Stop Moms 2 (OSM2) forventes håndteret i forbindelse med den løbende sagsbehandling i

2023 samt ved systemtilretninger i 2023.

Ud over de i systemafstemningerne identificerede fejl, ovenfor oplistet i

tabel D,

er der pr.

31. december 2022 yderligere identificeret poster vedrørende OSM2, med potentiel regn-

skabsmæssig påvirkning på i alt 69,2 mio. kr. Af disse er det kontrolleret, at i alt 34,4 mio. kr.

er håndteret med efterposteringer i forbindelse med regnskabsaflæggelsen, hvorefter brut-

tousikkerheden er opgjort til 34,8 mio. kr. pr. 31. december 2022.

Systemafstemningen DMO-DMI er for 2022 i lighed med tidligere år fortsat udfordret af

manglende nødvendig systemudvikling i DMO. Det medfører, at dataudtrækket til brug for

systemafstemningen pr. 31. december 2022 fortsat ikke er fyldestgørende, hvorfor der i for-

bindelse med udarbejdelse af afstemningen dækkende hele 2022 i lighed med 2021 er ud-

ført et omfattende arbejde med stikprøver. I forhold til de afvigelser, som ikke er opløst eller

årsagsforklaret i systemafstemningen for 2022, vil de regnskabsmæssige afstemninger for

posten DMO-debitorer under inddrivelse,

jf. tabel C i afsnit 4.1.1.3 Regnskabsmæssige af-

stemninger,

fungere som kompenserende handling. Den opgjorte regnskabsmæssige usik-

kerhed i den regnskabsmæssige afstemning pr. 31. december 2022 vurderes at kunne læg-

ges til grund for den samlede regnskabsmæssige risiko for området for hele året uanset de

anførte udeståender i systemafstemningen.

4.1.1.5 Periodisering af skatter og afgifter

I 2022 er der i henhold til principperne for periodisering foretaget periodisering af indtægter

og udgifter mellem 2022 og 2023 på ca. 34,6 mia. kr.

Af tabel E fremgår en periodiseringsoversigt fordelt på finanslovskonti. Hovedreglen er, at

angivelser indtil 31. december medtages som indtægter. Undtagelsen fra hovedreglen er

angivelser vedrørende 2022, som har angivelsesfrist senest 1. februar 2023.

I forhold til 2021 er der følgende ændringer:

•

Stempelmærkeordningen er udvidet pr. 1. oktober 2022. Således er der indført stempel-

mærker på røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker. Stempelmærker peri-

odiseres ikke.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 101: Årsregnskabet 2022 for hovedkontiene på finanslovens § 38. Skatter og afgifter, fra skatteministeren

Årsregnskab 2022

for § 38

Side 37

•

I forbindelse med indførelse af COVID-19-lån med løbetid på op til 24 måneder er renter

på betalingsaftaler blevet indtægtsført på aftaletidspunktet. Derfor periodeafgrænses

renter på alle betalingsaftaler.

Tabel E. Oversigt over periodiseringer af skatter og afgifter

Mio. kr.

38.11.01. Personskatter

38.11.11. Gaveafgift

38.13.01. Indkomstskat af selskaber

38.13.11. Kulbrinteskat

38.16.01. Tinglysningsafgift mv.

38.19.71. Bøder, konfiskationer mv.

38.21.01. Merværdiafgift (moms)

38.22.01. Afgifter på el, gas og kul

38.22.03. Afgifter på olieprodukter

38.22.05. Benzinafgifter

38.23.03. Registreringsafgift

38.23.05. Ansvarsforsikring

38.24.01. Miljøafgifter

38.27.01. Afgifter på spil

38.28.01. Afgift på øl, vin og spiritus

38.28.03. Tobaksafgift

38.28.05. Afgifter på chokolade, konsumis og mineralvand mv.

38.28.11. Lov om forskellige forbrugsafgifter

38.28.21. Øvrige afgifter

38.41.02. Lønsumsafgift

38.61.01. Renter

Total

2022

3.159,9

227,7

8.608,0

0,0

643,0

1,5

14.849,1

1.490,9

912,1

596,2

942,1

80,7

910,3

188,4

382,2

4,4

203,3

26,4

4,7

1.333,5

36,3

34.600,5

2021

5.244,2

493,2

7.401,9

63,5

706,4

1,8

15.598,4

1.838,0

950,8

612,5

1.602,8

84,8

922,3

173,8

396,8

4,1

223,9

27,3

3,3

1.208,4

209,0

37.767,5

Der er i 2022 periodiseret for meget negativ moms. Dette bevirker, at der er indtægtsført

149,2 mio. kr. for meget. Det samme gjorde sig gældende i 2021, hvorfor den faktiske påvirk-

ning på regnskabet for 2022 er 69,3 mio. kr.

Periodisering af personskatter udgør 3.159,2 mio. kr. i 2022 mod 5.244,2 mio. kr. i 2021. For-

klaringen er, at forudbetalt løn udgjorde -2.420,9 mio. kr. i 2022 regnskabet, men ikke blev

periodiseret i 2021 regnskabet, da forudbetalt løn ikke var indtægtsført i regnskabet pr. 31.

december 2021. I 2022 er der periodiseret 4.857,0 mio. kr. i restskatter og -104,9 mio. kr. i

overskydende skatter.

Periodisering af registreringsafgift er 942,1 mio. kr. i 2022 mod 1.602, 8 mio. kr. i 2021. For-

klaringen er lavere angivelser i 2022 end i 2021 fra en lang række debitorer, da der er nyregi-

streret 17 pct. færre køretøjer. Desuden bliver der solgt flere nul- og lavemissions biler end

for et år siden. På disse biler er der lavere registreringsafgift.

Periodiseringen af selskabsskat er 8.608,0 mio. kr. i 2022 mod 7.401,9 mio. kr. i 2021. Forkla-

ringen på differencen er, at frivillige indbetalinger vedrørende selskabsskat rate tre er højere

i 2022 end i 2021.

Periodiseringen af merværdiafgift er 14.849,1 mio. kr. i 2022 mod 15.598,4 mio. kr. i 2021.

Faldet i periodiseringen af merværdiafgift kan forklares med større periodisering af købs-

moms fra energiselskaber end i 2021.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 101: Årsregnskabet 2022 for hovedkontiene på finanslovens § 38. Skatter og afgifter, fra skatteministeren

Årsregnskab 2022

for § 38

Side 38

Periodiseringen af afgifter på el, gas og kul udgjorde 1.490,9 mio. kr. i 2022 mod 1.838,0 mio.

kr. i 2021. Der er periodiseret mindre i 2022, fordi elafgiften pr. kWh. er reduceret fra 0,9 pr.

kWh. til 0,72 pr. kWh.

4.1.1.6 Refusion af udbytteskat

Der henstår ikke-udbetalte udbytteskatterefusionsanmodninger med tilhørende renter for

9.294 mio. kr. pr. 31. december 2022 heraf 538 mio. kr. i renter. Det tilsvarende beløb pr. 31.

december 2021 var 9.906 mio. kr. heraf 428 mio. kr. i renter.

4.1.2 Note 2. Øvrige forhold til forståelsen af regnskabet

Nedenfor fremgår øvrige forhold til forståelsen af regnskabsmæssige usikkerheder, fejl mv.

4.1.2.1 Verserende sager

Fremtidige afgørelser, kendelser eller domme fra verserende skatte- og afgiftssager kan få

effekt på regnskabet for § 38, da afgørelserne kan betyde en yderligere indtægt eller en eks-

tra udgift.

Der er udarbejdet en opgørelse over sager, som vurderes at have en mulig skattemæssig ef-

fekt på minimum 100 mio. kr. Sagerne udgøres både af enkeltsager og gruppesøgsmål.

Pr. 31. december 2022 er der 99 større verserende sager, fordelt på 58 med krav mod Skat-

teforvaltningen, som vil kunne medføre en ekstra udgift, og 41 sager med krav fra Skattefor-

valtningen, som vil kunne medføre en indtægt.

Civilretslige krav anlagt af Skatteforvaltningen i udbyttesagen indgår ikke i opgørelsen.

4.1.2.2 Oplysninger om sager, hvor afklaring af tvivl kan være regnskabspåvirkende

Sager i Skatteforvaltningen, dvs. sager eller sagskomplekser, hvori der er tvivl om procedu-

rer eller regelanvendelse, der kan få betydning for regnskabet for § 38 medtages under hen-

syn til væsentlighed i regnskabet, hvor den mulige skattemæssige effekt er på minimum 100

mio. kr.

Der er pr. 31. december 2022 ikke identificeret sager med tvivl, der vurderes at kunne få

regnskabspåvirkende effekt.

4.1.2.3 ATP-sager

Skatteforvaltningen skal som følge af en EU-dom ændre praksis for vurderingen af forvaltnin-

gen af investeringsforeninger i momsmæssig forstand. Det har den afledte konsekvens, at

virksomheder kan anmode om tilbagebetaling, hvis de tidligere har betalt moms af ydelser,

som ikke længere er momspligtige.

Der var pr. 31. december 2022 modtaget 625 anmodninger om tilbagebetaling fra henholds-

vis afgiftspligtige leverandører og aftagere (pensionsinstitutter og senere omsætningsled).

De 625 anmodninger om tilbagebetaling af moms blev nærmere gennemgået, hvilket afsted-

kom, at kravene blev opdelt i 947 sager, heraf 895 leverandørsager og 52 aftagersager. Opde-

lingen sker, da nogle anmodninger indeholder krav fra flere juridiske enheder eller flere typer

krav, hvorfor én anmodning bliver til flere sager.

I 326 afsluttede sager er der afvist krav for knap 853 mio. kr., og der har ikke fundet udbetalin-

ger sted. Ca. to tredjedele heraf er behandlet efter gældende styresignaler, mens en tredjedel

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 101: Årsregnskabet 2022 for hovedkontiene på finanslovens § 38. Skatter og afgifter, fra skatteministeren

Årsregnskab 2022

for § 38

Side 39

er afvist og afsluttet uden sagsbehandling, fx fordi anmodningen er trukket tilbage af virksom-

heden, eller virksomheden er ophørt.

Sagsbehandlingen af de resterende 621 sager afventer offentliggørelse af opdaterede sty-

resignaler fra Skattestyrelsen, forventeligt i første kvartal 2023. Det er ikke muligt at vurdere

den regnskabsmæssige effekt heraf, da de opdaterede styresignaler vil have betydning for

sagsbehandlingen. Behandlingen af de 621 sager forventes fortsat afsluttet ved udgangen

af 2024. Dog kan den endelige udformning af styresignalerne medføre, at den nævnte af-

slutningsdato må udskydes.

4.1.2.4 EU-sager vedr. refusion af udbytteskat

EU-sagerne udgøres af udbytteskattesager vedrørende kollektive investeringsforeninger

med hjemsted i udlandet. Der har verseret en tvist vedrørende spørgsmålet om disse for-

eningers ret til fritagelse for kildeskat på udbytte.

Der blev den 24. juni 2021 afsagt endelig dom i EU-sagerne i Højesteret. Skatteforvaltningen

fik medhold i, at der ikke er krav på tilbagebetaling af hele den indeholdte udbytteskat. For-

eningerne kan således alene tilbagesøge refusion til en endelig udbyttebeskatning på 15

pct. Skatteforvaltningen har med udgangspunkt i dommen fra Højesteret og et udstedt sty-

resignal påbegyndt udsendelse af afgørelser på de indkomne anmodninger i EU-sagerne.

Pr. 31. december 2022 er der ca. 2.450 ikke-behandlede EU-sager, hvor foreningerne har an-

modet om refusion på 15 pct. af den indeholdte udbytteskat, svarende til ca. 4,6 mia. kr. Der

modtages stadig enkelte nye ansøgninger.

4.1.2.5 Forlig vedrørende de civilretlige tiltag i udbyttesagen

Skatteforvaltningen har i forbindelse med de civilretlige tiltag i relation til udbyttesagen ind-

gået en række forlig i flere lande på samlet ca. 1,9 mia. kr. inkl. renter. Heraf har Skatteforvalt-

ningen foreløbigt modtaget ca. 1,1 mia. kr. Størstedelen af restbetalingen er forfalden senest

ultimo maj 2023.

4.1.2.6 Genoptagelse af sager vedr. refusion af udbytteskat

Skatteforvaltningen forventer i 2023 at påbegynde genoptagelsen af en række afgjorte sa-

ger vedrørende refusion af udbytteskat. Det følger af en Skatterådsafgørelse om dobbeltbe-

skatningsaftaler, hvor pensionskasser via investeringsenheder foretager investeringer

blandt andet i danske aktier. Der er tale om afgørelser truffet efter udbetalingsstoppet i

2015 og frem til den 3. december 2020.

Hvis investeringsenheden er et selvstændigt skattesubjekt, har den hidtidige fortolkning af

reglerne indebåret, at investeringsenheden skulle opfylde dobbeltbeskatningsaftalens be-

stemmelse om pensionsforpligtigelse for at være skattefritaget for beskatning af udbytte

(fuld refusion). Skatterådsafgørelsen betyder, at det skal undersøges, om de bagvedlig-

gende investorer opfylder betingelserne i dobbeltbeskatningsaftalen, det vil sige, om de

bagvedliggende investorer er pensionskasser.

Den videre sagsbehandling afventer endelig behandling, idet der pågår drøftelser vedrø-

rende dobbeltbeskatningsaftaler med yderligere ét land.

Antallet af udbyttekrav, som skal genoptages, skønnes med væsentlig usikkerhed at udgøre

2.500. Det skønnes med væsentlig usikkerhed, at der vil skulle ske refusion af ca. 250 mio. kr.

som følge af genoptagelsessagerne. Hertil kommer renter, der skønnes at udgøre 80-100

mio. kr.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 101: Årsregnskabet 2022 for hovedkontiene på finanslovens § 38. Skatter og afgifter, fra skatteministeren

Årsregnskab 2022

for § 38

Side 40

4.1.2.7 Indbetalinger på låste inddrivelsesfordringer

Ved udgangen af 2022 var der ca. 25.000 låste indbetalinger, som ikke kan placeres på

gældsposter, fordi der er mistanke om datafejl på de pågældende låste fordringer. Der ude-

står oprydning i fordringernes afvigelsestype, inden indbetalingerne kan placeres.

De ca. 25.000 indbetalinger har en samlet indbetalingssum på ca. 88 mio. kr. Dette skal ses i

forhold til ca. 208.000 låste indbetalinger med en samlet indbetalingssum på ca. 419 mio. kr.

i 2021, som var ophobet gennem en årrække.

I 2022 er antallet af låste indbetalinger således faldet betydeligt. Årsagen er, at Skattefor-

valtningen fra og med januar 2022 er begyndt at returnere låste indbetalinger til borgere og

virksomheder, jf. gældsinddrivelsesloven af juni 2021.

Returneringen af indbetalinger sker, såfremt det ikke har været muligt at anvende en indbe-

taling til dækning af gældsposter inden for fristen på seks måneder. Herefter skal beløbet

som udgangspunkt returneres til borgeren eller virksomheden.

4.1.2.8 Omberegning af registreringsafgift

Den 1. juni 2021 trådte nye regler for registreringsafgift i kraft. Reglerne har virkning fra den

18. december 2020, og derfor har Skatteforvaltningen siden 1. juni 2021 arbejdet på at ombe-

regne registreringsafgiften på køretøjer, der er afgiftsberigtiget i perioden fra og med 18. de-

cember 2020 til og med 31. maj 2021.

Pr. 31. december 2022 er der udbetalt ca. 217 mio. kr. i registreringsafgift Det estimeres, at

der yderligere skal udbetales registreringsafgift på ca. 68 mio. kr. fordelt på ca. 28.000 køretø-

jer, samt ca. 10 mio. kr. i rentegodtgørelse. Udbetalingerne forventes gennemført i løbet af

2023.

4.1.2.9 Vægtafgift for registreringspligtige ikke-benzindrevne traktorer

Vægtafgift for registreringspligtige, ikke-benzindrevne traktorer er i perioden 2001 til 2021

ikke beregnet korrekt. Fejlen vil kun have regnskabsmæssige konsekvenser fra den 28. juni

2012 og frem, da der i forhold til genoptagelse er en absolut forældelsesfrist på ti år. Fejlen

har medvirket til, at der årligt ikke er beregnet korrekt vægtafgift på ca. 7.100 traktorer. Sags-

behandlingen er påbegyndt i 2022 og fortsætter i 2023. Den regnskabsmæssige effekt af

ukorrekt beregnet vægtafgift på ikke-benzindrevne traktorer estimeres at udgøre 129 mio.

kr. pr. 31. december 2022, som forventes bogført i løbet af 2023.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 101: Årsregnskabet 2022 for hovedkontiene på finanslovens § 38. Skatter og afgifter, fra skatteministeren

Årsregnskab 2022

for § 38

Side 41

4.1.3 Note 3. Skatter og afgifter mv.

Tabel 6 specificerer skatter og afgifter fra resultatopgørelsen.

Tabel 6. Skatter og afgifter

Mio. kr.

§ 38.11.01. Personskatter

§ 38.11.11. Afgift af dødsboer og gaver

- heraf Skatteforvaltningen § 38

- heraf Domstolsstyrelsen

§ 38.13.01. Indkomstskat af selskaber

§ 38.13.11. Kulbrinteskat

§ 38.14.01. Pensionsafkastskat

§ 38.16.01. Tinglysningsafgift mv.

- heraf Skatteforvaltningen § 38

- heraf Domstolsstyrelsen

§ 38.19.71. Bøder, konfiskationer mv.

- heraf Skatteforvaltningen § 38

- heraf Fødevarestyrelsen

§ 38.21.01. Merværdiafgift

§ 38.22.01. Afgifter på el, gas og kul

§ 38.22.03. Afgifter på olieprodukter

§ 38.22.05. Benzinafgifter

§ 38.23.01. Vægtafgift

§ 38.23.03. Registreringsafgift

§ 38.23.05. Ansvarsforsikring

§ 38.23.07. Afgift af vejbenyttelse

§ 38.24.01. Miljøafgifter

§ 38.27.01. Afgifter på spil

§ 38.28.01. Afgift på øl, vin og spiritus

§ 38.28.03. Tobaksafgift

§ 38.28.05. Afgift, chokolade, konsumis, mineralvand mv.

§ 38.28.11. Lov om forskellige forbrugsafgifter

§ 38.28.21. Øvrige afgifter

§ 38.28.71. Afskrivning og div.

§ 38.41.02. Lønsumsafgift

§ 38.42.01. Afgift på arbejdsskader

§ 38.61.01. Renteindtægter

- heraf Domstolsstyrelsen

Skatter og afgifter i alt

- heraf Skatteforvaltningen § 38

- heraf Domstolsstyrelsen

- heraf Fødevarestyrelsen

2022

683.122,1

7.443,3

672,0

6.771,3

93.765,9

3.611,9

63.469,5

7.832,5

7.410,6

421,8

296,8

283,8

13,0

263.121,7

13.810,4

9.940,1

7.317,3

10.338,0

11.527,6

1.413,3

563,9

7.335,0

2.584,5

3.884,4

7.297,6

2.819,1

448,4

117,1

43,9

10.669,8

609,7

1,2

1.213.384,8

1.206.177,4

7.194,4

13,0

2021

642.393,4

6.473,7

1.192,6

5.281,2

100.411,8

-16,1

48.536,1

8.562,2

7.975,0

587,2

409,4

393,3

16,1

248.302,3

16.165,9

10.131,1

7.366,2

10.386,8

16.167,6

1.419,9

567,9

7.531,4

2.311,4

4.020,9

9.201,3

2.924,4

344,6

104,8

91,6

9.955,6

562,9

-2,0

1.154.325,1

1.148.442,8

5.866,3

16,1

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 101: Årsregnskabet 2022 for hovedkontiene på finanslovens § 38. Skatter og afgifter, fra skatteministeren

Årsregnskab 2022

for § 38

Side 42

4.1.4 Note 4. Kursværdiregulering af skatter og afgifter mv.

Tabel 7 specificerer kursværdireguleringen af skatter og afgifter mv. fra resultatopgørelsen.

Tabel 7. Kursværdiregulering af skatter og afgifter mv.

Mio. kr.

§ 38.11.01. Personskatter

§ 38.11.11. Afgift af dødsboer og gaver

- heraf Skatteforvaltningen § 38

- heraf Domstolsstyrelsen

§ 38.13.01. Indkomstskat af selskaber

§ 38.13.11. Kulbrinteskat

§ 38.16.01. Tinglysningsafgift mv.

§ 38.19.71. Bøder, konfiskationer mv.

- heraf Skatteforvaltningen § 38

- heraf Fødevarestyrelsen

§ 38.21.01. Merværdiafgift

§ 38.22.01. Afgifter på el, gas og kul

§ 38.22.03. Afgifter på olieprodukter

§ 38.22.05. Benzinafgifter

§ 38.23.01. Vægtafgift

§ 38.23.03. Registreringsafgift

§ 38.23.05. Ansvarsforsikring

§ 38.23.07. Afgift af vejbenyttelse

§ 38.24.01. Miljøafgifter

§ 38.27.01. Afgifter på spil

§ 38.28.01. Afgift på øl, vin og spiritus

§ 38.28.03. Tobaksafgift

§ 38.28.05. Afgift, chokolade, konsumis, mineralvand mv.

§ 38.28.11. Lov om forskellige forbrugsafgifter

§ 38.28.71. Afskrivning og div.

§ 38.41.02. Lønsumsafgift

§ 38.42.01. Afgift på arbejdsskader

§ 38.61.01. Renteindtægter mv.

Skatter og afgifter i alt

- heraf Skatteforvaltningen § 38

- heraf Domstolsstyrelsen

- heraf Fødevarestyrelsen

2022

857,6

158,6

166,4

-7,8

-168,0

-0,0

-2,9

-110,9

-110,7

-0,2

-731,4

28,7

-1,1

-2,9

-6,6

3,6

-0,0

1,4

15,1

2,4

-59,8

-452,5

6,7

0,1

-2.469,7

0,6

0,0

-1.193,0

-4.124,1

-4.116,2

-7,8

-0,2

2021

30,8

-174,9

-177,7

2,8

515,9

-4,2

-3,5

14,1

13,9

0,2

-1.162,1

0,2

-252,7

-0,1

74,9

-17,5

1,7

-43,2

0,8

2,5

-33,0

17,0

1,0

2.492,5

-2,3

0,0

-278,0

1.179,9

1.176,9

2,8

0,2

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 101: Årsregnskabet 2022 for hovedkontiene på finanslovens § 38. Skatter og afgifter, fra skatteministeren

Årsregnskab 2022

for § 38

Side 43

4.1.5 Note 5. Overførte skatter til kommuner m.fl.

Tabel 8 specificerer overførte skatter til kommuner og regioner m.fl. fra resultatopgørelsen.

Tabel 8. Overførte skatter og afgifter til kommuner m.fl.

Mio. kr.

§ 38.11.01. Personskatter

§ 38.13.01. Indkomstskat af selskaber

Overførte skatter til kommuner m.fl. i alt

- heraf Skatteforvaltningen § 38

- heraf Domstolsstyrelsen

- heraf Fødevarestyrelsen

2022

-279.359,3

-10.591,8

-289.951,1

2021

-268.112,1

-7.663,7

-275.775,8

4.1.6 Note 6. Finansielle indtægter

Tabel 9 specificerer de finansielle indtægter fra resultatopgørelsen.

Tabel 9. Finansielle indtægter

Mio. kr.

§ 38.12.01. Børne- og ungeydelsen

- heraf Skatteforvaltningen § 38

- heraf Domstolsstyrelsen

- heraf Fødevarestyrelsen

§ 38.19.71. Bøder, konfiskationer mv.

- heraf Skatteforvaltningen § 38

- heraf Domstolsstyrelsen

- heraf Fødevarestyrelsen

§ 38.61.01. Renteindtægter mv.

- heraf Skatteforvaltningen § 38

- heraf Domstolsstyrelsen

- heraf Fødevarestyrelsen

Finansielle indtægter i alt

- heraf Skatteforvaltningen § 38

- heraf Domstolsstyrelsen

- heraf Fødevarestyrelsen

2022

9,5

0,0

10.904,0

10.901,9

2,2

10.913,6

10.911,4

2,2

0,0

2021

9,8

0,0

8.028,0

8.024,4

3,6

8.037,8

8.034,2

3,6

0,0

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 101: Årsregnskabet 2022 for hovedkontiene på finanslovens § 38. Skatter og afgifter, fra skatteministeren

Årsregnskab 2022

for § 38

Side 44

4.1.7 Note 7. Finansielle udgifter

Tabel 10 specificerer de finansielle udgifter fra resultatopgørelsen.

Tabel 10. Finansielle udgifter

Mio. kr.

§ 38.19.71 Bøder, konfiskationer mv.

- heraf Skatteforvaltningen § 38

- heraf Domstolsstyrelsen

- heraf Fødevarestyrelsen

§ 38.61.01. Renteindtægter mv.

- heraf Skatteforvaltningen § 38

- heraf Domstolsstyrelsen

- heraf Fødevarestyrelsen

Finansielle udgifter i alt

- heraf Skatteforvaltningen § 38

- heraf Domstolsstyrelsen

- heraf Fødevarestyrelsen

2022

-8.748,7

-0,0

-8.748,7

-0,0

2021

0,0

-2.495,0

-2.495,1

0,1

-2.495,0

-2.495,1

0,1

0,0

4.1.8 Note 8. Tilbagebetalingsordning vedr. ejendomsskatter

Tabel 11 specificerer tilbagebetalingsordning vedr. ejendomsskatter.

Tabel 11. Tilbagebetalingsordning vedr. ejendomsskatter

Mio. kr.

§ 38.15.01 Tilbagebetalingsordning vedr. ejendomsskatter

- heraf Skatteforvaltningen § 38

2022

-132,1

2021

4.1.9 Note 9. Børne- og ungeydelsen

Tabel 12 specificerer børne- og ungeydelsen fra resultatopgørelsen.

Tabel 12. Børne- og ungeydelsen

Mio. kr.

Børne- og ungeydelsen

- heraf Skatteforvaltningen § 38

Kursværdiregulering af Børne- og ungeydelsen

- heraf Skatteforvaltningen § 38

Børne- og ungeydelsen i alt

- heraf Skatteforvaltningen § 38

- heraf Domstolsstyrelsen

- heraf Fødevarestyrelsen

2022

-14.891,0

0,0

-14.891,0

2021

-14.868,1

-10,1

-14.878,2

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 101: Årsregnskabet 2022 for hovedkontiene på finanslovens § 38. Skatter og afgifter, fra skatteministeren

Årsregnskab 2022

for § 38

Side 45

4.1.10 Note 10. Kursværdiregulering af statslige udlån ifm. COVID-19

Tabel 13 specificerer kursværdiregulering af statslige udlån i forbindelse med COVID-19 fra

resultatopgørelsen.

Tabel 13. Kursværdiregulering af statslige udlån ifm. COVID-19

Mio. kr.

Kursværdiregulering af statslige udlån ifm. COVID-19

- heraf Skatteforvaltningen § 38

2022

-1.395,2

2021

-431,6

4.1.11 Note 11.

EU’s genopretningsfacilitet

Tabel 14

specificerer EU’s genopretningsfacilitet fra resultatopgørelsen

Tabel 14.

EU’s genopretningsfacilitet

Mio. kr.

EU’s genopretningsfacilitet

- heraf Skatteforvaltningen § 38

2022

2.679,5

2021

1.190,1

4.1.12 Note 12. Statslige udlån ifm. COVID-19

Tabel 15 specificerer statslige udlån i forbindelse med COVID-19 fra balancen.

Tabel 15. Statslige udlån ifm. COVID-19

Mio. kr.

Tilgang

- heraf Skatteforvaltningen § 38

Sendt til inddrivelse

- heraf Skatteforvaltningen § 38

Afgang

- heraf Skatteforvaltningen § 38

Udlån ifm. COVID-19

- heraf Skatteforvaltningen § 38

2022

36.477,2

-2.152,2

-26.682,1

7.642,9

2021

36.237,2

-552,9

-1.274,3

34.410,0

4.1.13 Note 13. Statslige udlån ifm. COVID-19 under inddrivelse

Tabel 16 specificerer statslige udlån i forbindelse med COVID-19 under inddrivelse fra ba-

lancen.

Tabel 16. Statslige udlån ifm. COVID-19 under inddrivelse

Mio. kr.

Nominel værdi af udlån under inddrivelse

- heraf Skatteforvaltningen § 38

Hensættelse til forventet tab

- heraf Skatteforvaltningen § 38

Udlån under inddrivelse

- heraf Skatteforvaltningen § 38

2022

2.152,2

-1.833,6

318,6

2021

552,9

-480,3

72,6

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 101: Årsregnskabet 2022 for hovedkontiene på finanslovens § 38. Skatter og afgifter, fra skatteministeren

Årsregnskab 2022

for § 38

Side 46

4.1.14 Note 14. Skatter og afgifter under opkrævning

Tabel 17 specificerer skatter og afgifter under opkrævning fra balancen.

Tabel 17. Skatter og afgifter under opkrævning

Mio. kr.

Skatter og afgifter under opkrævning, primo

Tilgang af skatter og afgifter under opkrævning

- heraf Skatteforvaltningen § 38

- heraf Domstolsstyrelsen

- heraf Fødevarestyrelsen

Skatter og afgifter under opkrævning, ultimo

- heraf Skatteforvaltningen § 38

- heraf Domstolsstyrelsen

- heraf Fødevarestyrelsen

2022

145.654,0

-8.756,5

-8.846,5

89,1

0,8

136.897,5

136.259,9

629,1

8,5

2021

194.102,2

-48.448,2

-48.568,3

112,4

7,6

145.654,0

145.106,4

540,0

7,6

4.1.15 Note 15. Skatter og afgifter under inddrivelse

Tabel 18 specificerer skatter og afgifter under inddrivelse fra balancen.

Tabel 18. Skatter og afgifter under inddrivelse

Mio. kr.

Nominel værdi af skatter og afgifter under inddrivelse

- heraf Skatteforvaltningen § 38

- heraf Domstolsstyrelsen

- heraf Fødevarestyrelsen

Hensættelse til forventet tab

- heraf Skatteforvaltningen § 38

- heraf Domstolsstyrelsen

- heraf Fødevarestyrelsen

Skatter og afgifter under inddrivelse

- heraf Skatteforvaltningen § 38

- heraf Domstolsstyrelsen

- heraf Fødevarestyrelsen

2022

93.923,5

93.868,7

46,1

8,7

-75.496,7

-75.451,8

-38,0

-6,9

18.426,8

18.416,9

8,1

1,8

2021

89.670,2

89.613,9

46,6

9,7

-70.218,9

-70.181,9

-30,2

-6,7

19.451,4

19.432,0

16,4

3,0

4.1.16 Note 16. Igangværende arbejder for fremmed regning

Tabel 19 specificerer igangværende arbejder for fremmed regning fra balancen

Tabel 19. Igangværende arbejder for fremmed regning

Mio. kr.

Igangværende arbejder for fremmed regning

- heraf Skatteforvaltningen § 38

2022

2.679,5

2021

1.190,1

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 101: Årsregnskabet 2022 for hovedkontiene på finanslovens § 38. Skatter og afgifter, fra skatteministeren

Årsregnskab 2022

for § 38

Side 47

4.1.17 Note 17 Anden kortfristet gæld

Tabel 20 specificerer anden kortfristet gæld fra balancen.

Tabel 20. Anden kortfristet gæld

Mio. kr.

Anden kortfristet gæld

Modtagne udlæg/indeh.

Deponenter

Kreditorsamlekonto, ekstern gæld

Uanbringelig ml. regningsbeløb

Anden kortfristet gæld i alt

- heraf Skatteforvaltningen § 38

- heraf Domstolsstyrelsen

- heraf Fødevarestyrelsen

2022

40.530,0

356,2

-0,0

40.886,1

40.886,2

-0,0

2021

77.274,5

0,0

398,1

-3,1

0,0

77.669,5

77.672,6

-3,1

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 101: Årsregnskabet 2022 for hovedkontiene på finanslovens § 38. Skatter og afgifter, fra skatteministeren

Årsregnskab 2022

for § 38

Side 48

4.2 Bilag 1. Overblik over afvigelser fra hovedreglen

om periodisering

Af tabel 21 fremgår en oversigt, der viser periodiseringer på underkontoniveau, som afviger

fra hovedreglen om periodisering pr. 31. december.

Tabel 21. Periodiseringsoversigt på underkontoniveau

Underkonto og beskrivelse

Undtagelses-

bestemmelse

Periodiseret

2022

38.11.01.10 Personskat

38.11.11.10 Gaveafgift

38.13.01.10 Selskabsskat

38.16.01.10 Tinglysningsafgift mv.

38.19.71.22 Bøder Forsvarsministeriet

38.19.71.25 Bøder Miljø- og Fødevareministeriet

38.19.71.26 Bøder Udenrigsministeriet

38.21.01.10 Moms*

38.22.01.10. Afgift af stenkul, brunkul og koks mv.

38.22.01.20. Elafgift

38.22.01.40. Naturgasafgift

38.22.03.10. Afgift af visse olieprodukter

38.22.05.10. Benzinafgift

38.23.03.10. Registreringsafgift motorkøretøjer

38.23.05.10. Ansvarsforsikringsafgift

38.24.01.10. CO2-afgift af visse energiprodukter

(Miljøafgifter)

38.24.01.12. Afgift af kvælstofoxider (NOx)

38.24.01.15. Afgift af svovl

38.24.01.30. Emballageafgift

38.24.01.40. Afgift vedrørende CFC

38.24.01.43. Afgift af klorerede opløsningsmidler mv.

38.24.01.45. Afgift af bekæmpelsesmidler

38.24.01.50. Afgift af affald

38.24.01.60. Afgift af råstoffer

38.24.01.65. Afgift af spildevand

38.24.01.70. Afgift af ledningsført vand

38.24.01.75. Batteriafgift (NiCd)

38.24.01.77. Afgift af PVC og af ftalater

38.24.01.80. Afgift af kvælstof i gødning

38.24.01.85. Afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat

38.27.01.10. Afgift af spil ved væddeløb

38.27.01.20. Gevinstafgift

38.27.01.40. Kasinoafgift

Forudbetalte lønninger

Frist d. 17. januar (SRB)

Ingen frist

Frist d. 1. februar

Frist d. 17. januar

Ingen frist

Frist d. 25. januar

Frist d. 17. januar

Frist d. 15. januar

2021

Forsættes på næste side…

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 101: Årsregnskabet 2022 for hovedkontiene på finanslovens § 38. Skatter og afgifter, fra skatteministeren

Årsregnskab 2022

for § 38

Side 49

Underkonto og beskrivelse

Undtagelses-

bestemmelse

Periodiseret

2022

2021

38.27.01.50. Spilleautomater

38.27.01.60. Afgift af væddemål

38.27.01.70. Afgift af online kasinospil

38.27.01.80. Det Danske Klasselotteri A/S

38.28.01.10. Spiritusafgift

38.28.01.20. Vinafgift

38.28.01.30. Ølafgift

38.28.01.40. Tillægsafgift til alkoholsodavand

38.28.03.10. Tobaksafgift

38.28.05.10. Chokoladeafgift

38.28.05.20. Konsumisafgift

38.28.05.40. Mineralvandsafgift

38.28.11.10. Forskellige forbrugsafgifter

38.28.21.20. Lystfartøjsforsikringsafgift

38.41.02.10. Lønsumsafgift

38.61.01.10 Renter

Anm.*OneStopShop moms har frist d. 31. januar.

Frist d. 15. januar

Fem dage efter sidste

trækning

Frist d. 17. januar

Frist d. 15. januar

Frist d. 17. januar

Ingen frist

4.3 Bilag 2. Overblik over systemer og forkortelser

I tabel 22 fremgår en oversigt over de systemer, som der omtalt i årsregnskabet, deres for-

kortelser og deres funktion.

Tabel 22. Overblik over systemer og forkortelser

Forkortelse

DMI

DMO

DMR

KOBRA

Fulde navn

Debitor Motor Inddrivelse

Skattekontoen (Debitor

Motor Opkrævning)

Digitalt motorregister

Kontering og Opkrævning af

B-skat, Restskat og Andre

skatter

Omada

One Stop Moms 2

Funktion

Paralleldrift-system til understøttelse af inddrivelse af

offentlig gæld.

Opkrævningssystem til opkrævning af virksomhedskrav.

Håndtering af oplysninger om motorkøretøjer.

Et system til kontering og opkrævning af personlige

skatter og arbejdsmarkedsbidrag.

Adgangsgivende system i Skatteforvaltningen

System til afregning af moms på teleydelser, radio- og

tv-spredningstjenester og elektroniske ydelser i for-

brugslandet i EU.

PSRM-systemet varetager inddrivelse af gæld til for-

dringshavere, som er tilsluttet herunder også for Skatte-

forvaltningen.

Økonomisystem for skatter og afgifter mv.

Et statsligt økonomisystem til regnskabsgodkendelser

og økonomiopfølgning mv.

Omada

OSM2

PSRM

Public Sector Revenue

Management System

SAP38

Statens Koncernsystem

SAP38

SKS

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 101: Årsregnskabet 2022 for hovedkontiene på finanslovens § 38. Skatter og afgifter, fra skatteministeren

Årsregnskab 2022

for § 38

Side 50

skm.dk