FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 101: Årsregnskabet 2022 for hovedkontiene på finanslovens § 38. Skatter og afgifter, fra skatteministeren

Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del Bilag 101
Offentligt

31. marts 2023

J.nr. 2022 - 14036

Til Folketinget

–

Finansudvalget

Til udvalgets orientering fremsendes hermed årsregnskabet for § 38. Skatter og afgifter fra

Skatteministeriet.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at give udvalget en status på Skatteministeriets arbejde

med at styrke regnskabsaflæggelsen og håndtere de usikkerheder og fejl, som i de seneste

år har givet anledning for Rigsrevisionen til at tage forbehold for regnskabets rigtighed.

Årsregnskabet for § 38. for 2022 viser en betydelig fremgang i regnskabsforvaltningen for

statens skatter og afgifter. Rigsrevisionen fremhævede i

Beretning om revision af statsregnskabet

for 2021

bl.a. udestående fejl for i alt ca. 4,5 mia. kr., hvoraf fejl for ca. 4,1 mia. kr. er blevet

håndteret i 2022. Endvidere er der i 2022 sket en fortsat styrkelse af kontrolmiljøet omkring

regnskabsaflæggelsen, hvilket har bidraget til at reducere de regnskabsmæssige usikkerheder

yderligere.

I årsregnskabet kan I læse uddybende om resultaterne af regnskabsaktiviteterne i 2022. Jeg

vil her fremhæve de tre områder, som har haft størst betydning for de fremskridt, som er

opnået i 2022. Det drejer sig om værdiansættelsen af skatter og afgifter under inddrivelse,

håndtering af fejl og usikkerheder på renteområdet samt styrkelse af kontrolmiljøet om-

kring regnskabsaflæggelsen.

Retvisende værdiansættelse af låste restancer

Der har i en årrække været betydelig regnskabsmæssig usikkerhed om værdiansættelsen af

skatter og afgifter under inddrivelse. Skatteministeriet har i 2021 og 2022 gennemført en

omfattende opdatering af den kursværdimodel, som anvendes til at værdiansætte restan-

cerne til det offentlige. Modelopdateringen er gennemført i samarbejde med Økonomisty-

relsen, og Rigsrevisionen har deltaget i arbejdet som observatør. Kursværdimodellen giver

i dag et væsentligt mere retvisende billede af restancernes værdi set i forhold til det pro-

venu, som fremadrettet kan forventes under de givne juridiske rammer, ressourcer og it-

understøttelse.

Det skal herunder bemærkes, at der i 2022 er indarbejdet en korrektion i kursværdimodel-

len, således at modellen også tager højde for det forventede lavere provenu fra fordringer,

som er låst for inddrivelse. Modelopdateringen har medført, at fejl for ca. 3,4 mia. kr. er

blevet håndteret i regnskabet for 2022 sammenlignet med 2021. Der udestår en generel

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 101: Årsregnskabet 2022 for hovedkontiene på finanslovens § 38. Skatter og afgifter, fra skatteministeren

usikkerhed om værdiansættelsen af de samlede offentlige restancer, som ligeledes blev

omtalt i regnskabet for 2021, og som har at gøre med fordrings-massens begyndende for-

ældelse fra november 2024. Skatteministeriet forventer, at der i efteråret 2023 fremsættes

et lovforslag -

Datalovpakke III -,

hvor blandt andet et forslag om at udskyde fristen for

fordringsmassens forældelse forventes at indgå. Hvis lovforslaget gennemføres, vil den

generelle regnskabsmæssige usikkerhed om værdien af restancerne kunne afklares.

Håndtering af rentefejl i regnskabet

Skatteforvaltningen har i 2022 afsluttet sin gennemgang af de 24 væsentligste rentekatego-

rier, som blev påbegyndt i 2021 med henblik på at sikre, at beregning og opkrævning af

renter sker korrekt, og at gældende rentebestemmelser i skatte- og afgiftslovgivningen ef-

terleves. Der er ved afslutning af gennemgangen ikke konstateret nye væsentlige rentefor-

hold, og den tidligere usikkerhed på området er nu reduceret væsentligt. En fokuseret op-

rydningsindsats i 2022 har derudover mere end halveret de historiske rentefejl, som i

regnskabet for 2021 blev opgjort til i alt ca. 1,1 mia. kr. og nu udgør mindre end 0,4 mia.

kr.

Styrket kontrolmiljø omkring regnskabsaflæggelsen

Skatteministeriet er i gang med en flerårig indsats, som har til formål at styrke kontrolmil-

jøet omkring regnskabsaflæggelsen. Styrkelsen af kontrolmiljøet er central ift. at begrænse

fejl, minimere risikoen for svig og betrygge os alle i, at regnskabet er korrekt. Skattefor-

valtningen fører en omfattende kontrol med den behandling af regnskabsdata, der foregår

i og omkring de it-systemer, som behandler statens indtægter fra skatter og afgifter. Der

er i 2022 udført et stort arbejde i Skatteforvaltningen med henblik på at løfte kvaliteten af

disse kontroller. Arbejdet fortsætter i 2023. Jeg kan tilføje, at der for 2022 ikke er konsta-

teret forhold, som indikerer svig, eller at regnskabsdata ikke er behandlet korrekt.

I 2023 vil Skatteministeriet foruden arbejdet med at løfte kvaliteten af kontrolmiljøet have

fokus på at håndtere de sidste udestående forhold omkring regnskabet, som Rigsrevisio-

nen har påpeget.

Årsregnskabet for § 38. Skatter og afgifter for 2022, hvor ovenstående forhold blandt an-

det er uddybet, er vedlagt denne orientering.

Rigsrevisionens vurdering af årsregnskabet forventes til august 2023 ifm. offentliggørel-

sen af

Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2022.

En tilsvarende orientering er sendt til Skatteudvalget.

Jeppe Bruus

/ Martin Høirup Wiboltt

Side 2 af 2