Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del Bilag 101
Offentligt
31. marts 2023
J.nr. 2022 - 14036
Til Folketinget
–
Finansudvalget
Til udvalgets orientering fremsendes hermed årsregnskabet for § 38. Skatter og afgifter fra
Skatteministeriet.
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at give udvalget en status på Skatteministeriets arbejde
med at styrke regnskabsaflæggelsen og håndtere de usikkerheder og fejl, som i de seneste
år har givet anledning for Rigsrevisionen til at tage forbehold for regnskabets rigtighed.
Årsregnskabet for § 38. for 2022 viser en betydelig fremgang i regnskabsforvaltningen for
statens skatter og afgifter. Rigsrevisionen fremhævede i
Beretning om revision af statsregnskabet
for 2021
bl.a. udestående fejl for i alt ca. 4,5 mia. kr., hvoraf fejl for ca. 4,1 mia. kr. er blevet
håndteret i 2022. Endvidere er der i 2022 sket en fortsat styrkelse af kontrolmiljøet omkring
regnskabsaflæggelsen, hvilket har bidraget til at reducere de regnskabsmæssige usikkerheder
yderligere.
I årsregnskabet kan I læse uddybende om resultaterne af regnskabsaktiviteterne i 2022. Jeg
vil her fremhæve de tre områder, som har haft størst betydning for de fremskridt, som er
opnået i 2022. Det drejer sig om værdiansættelsen af skatter og afgifter under inddrivelse,
håndtering af fejl og usikkerheder på renteområdet samt styrkelse af kontrolmiljøet om-
kring regnskabsaflæggelsen.
Retvisende værdiansættelse af låste restancer
Der har i en årrække været betydelig regnskabsmæssig usikkerhed om værdiansættelsen af
skatter og afgifter under inddrivelse. Skatteministeriet har i 2021 og 2022 gennemført en
omfattende opdatering af den kursværdimodel, som anvendes til at værdiansætte restan-
cerne til det offentlige. Modelopdateringen er gennemført i samarbejde med Økonomisty-
relsen, og Rigsrevisionen har deltaget i arbejdet som observatør. Kursværdimodellen giver
i dag et væsentligt mere retvisende billede af restancernes værdi set i forhold til det pro-
venu, som fremadrettet kan forventes under de givne juridiske rammer, ressourcer og it-
understøttelse.
Det skal herunder bemærkes, at der i 2022 er indarbejdet en korrektion i kursværdimodel-
len, således at modellen også tager højde for det forventede lavere provenu fra fordringer,
som er låst for inddrivelse. Modelopdateringen har medført, at fejl for ca. 3,4 mia. kr. er
blevet håndteret i regnskabet for 2022 sammenlignet med 2021. Der udestår en generel