Færøudvalget 2022-23 (2. samling)
FÆU Alm.del Spørgsmål 5
Offentligt
Færøudvalget
Til:
Dato:
Justitsministeren
21. juni 2023
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
FÆU alm. del
Spørgsmål 5
De seneste år er der eksempler på potentielt store straffesager på Færøerne inden for
fiskeriområdet af principiel karakter, som aldrig er kommet for retten og i stedet er endt
med meget små bøder sammenlignet med de oprindelige anklager i sagerne. Årsagen
har vist sig at være, at sagerne er blevet henlagt i årevis, efter at de er blevet meldt
til politiet af den færøske fiskeriinspektion, Vørn, og efter at politiet har foretaget deres
afhøringer. Da sagerne blev taget op igen, er de – uden at komme for retten – endt med
en aftale om, at de, der i henhold til Vørn og politiet har brudt loven, er sluppet med en
meget lille bøde, i forhold til hvad der er anført i anklageskrifterne. Sagen er blandt andet
belyst i den færøske udgave af Frihedsbrevet.fo den 5. juni 2023, »Reiðari legði tr�½st á
fleiri politisar: Slapp við einari umbering« (»Skibsreder lagde pres på politifolk: Slap med
en undskyldning«) og i podcastserien »Uttanfyri lóg og land« (»Uden for lov og land«) af
samme medie, december 2022. Der er tale om sager af principiel karakter, som oprindelig
er rejst af en færøsk instans (den færøske fiskeriinspektion, Vørn), men som den danske
anklagemyndighed har »syltet« så længe, at de slet ikke er kommet for retten. I den
forbindelse ønskes ministerens svar på følgende spørgsmål:
Mener ministeren, at det er i orden, at potentielt store og principielle straffesager mod
virksomheder på Færøerne aldrig kommer for retten, men ender med meget lave bøder
sammenlignet med de oprindelige anklager i sagerne, på grund af at politimesteren på
Færøerne angiveligt ikke prioriterer eller har ressourcer til at efterforske sagerne, men
»sylter« dem flere år?
Vil ministeren oplyse, hvor mange straffesager, der har været mod færøske virksomheder
de seneste 10 år på Færøerne, og som pga. den lange sagsbehandlingstid er endt uden
prøvelse for retten og med en væsentlig mindre bøde, end hvad anklagen lød på. Såfremt
spørgsmålet ikke kan besvares, bedes ministeren svare på, om han vil igangsætte en
undersøgelse heraf?
Hvad vil ministeren gøre for at opretholde retssikkerheden i principielle sager som eksem
pelvis de straffesager, der har været mod færøske virksomheder de seneste 10 år på
Færøerne, og som pga. af den lange sagsbehandlingstid er endt uden prøvelse for retten
og med en væsentlig mindre bøde, end hvad anklagen lød på?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sjúrður Skaale (JF).
På udvalgets vegne
Anna Falkenberg
1/2