Færøudvalget 2022-23 (2. samling)
FÆU Alm.del Bilag 9
Offentligt
2645859_0001.png
Tórshavn, den 12. januar 2023
Orientering nr. 01/2023
Koalitionsaftale underskrevet
Som omtalt i Indberetning nr. 25/2022 blev koalitionsaftalen, indgået mellem
Javnaðarflokkurin,
Tjóðveldi og Framsókn, underskrevet den 22. december 2022. En oversættelse af koalitionsaftalen er
vedhæftet denne Orientering.
Lagmand Aksel V. Johannesen har holdt sin første nytårstale
Lagmandens nytårstale havde i år fokus på sammenhold. Lagmanden rakte i sin tale ud til oppositionen
med et ønske om brede politiske aftaler, ligesom lagmanden fremhævede den ændrede økonomiske si-
tuation, som vil kunne mærkes de kommende år. Lagmanden fordømte krigen i Ukraine og fremhæ-
vede de ukrainske flygtninges situation på Færøerne. Lagmanden afsluttede nytårstalen med ordene:
”Vi har kun øjeblikket. Vi har kun hinanden. Så lad os i det kommende år arbejde sammen. Og er vi uenige, ja så lad
os være uenige i god ro og orden – med respekt for hinanden.”
En oversættelse af lagmandens nytårstale er ved-
hæftet denne orientering.
Lagtingets udvalg er nu sammensat
Det nyvalgte Lagting har i perioden efter nytår sammensat Lagtingets syv forskellige udvalg, og Lagtin-
get mødes igen fredag den 13. januar 2023, hvor de første lovforslag forventes fremsat. En oversigt
over de enkelte lagtingsmedlemmer, efter valg af landsstyremedlemmer, kan ses på
Lagtingets hjemme-
side. Det nyvalgte landsstyre afholdt
tirsdag den 10. januar 2023 deres første landsstyremøde.
Sagen om efternavn efter en medmor er nu løst
Sagen om medmødre, omtalt i Indberetning nr. 21/2022, som medførte, at det daværende landsstyre-
medlem Jenis av Rana, blev fritaget fra sin landsstyrepost, og som i sidste ende førte til udskrivelse af
nyvalg, er nu løst. Således har landsstyremedlem for justitsanliggender, Bjarni Kárason Petersen,
Framsókn, som sin første opgave sørget for at underskrive den bekendtgørelse, som gør det muligt for
et barn at få medmoderens efternavn.
Amtmansbrekkan 6
FO-100 Tórshavn
www.rigsombudsmanden.fo
Telefon: +298 201 200
E-mail: [email protected]
FÆU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 9: Orientering nr. 1/2023, oversættelse af koalitionsaftalen fra december 2022 og lagmandens nytårstale, fra Rigsombudsmanden på Færøerne.
2645859_0002.png
De økonomiske nøgletal er fortsat positive
Det vurderer Váðaráðið, det færøske risikoråd. Rådet ser ikke tegn på, at bankerne kommer til at lide
tab, men risikoen er større nu end i de foregående år, hvilket bl.a. skyldes, at rente- og prisforhøjelser
medfører større udgifter for husstande og virksomheder. Risikorådet vurderer, at bankerne er så robu-
ste, at de vil kunne klare en krisesituation, som eksempelvis - at lakseopdrætserhvervet gik konkurs - og
få erhvervet genoprejst.
Færøsk økonomi har det godt, men der er udfordringer på vej
Det er Nationalbankens vurdering i bankens analyse af den færøske økonomi for 2022. Selv om inflati-
onen er steget meget det sidste år, har den færøske økonomi gode forudsætninger for at klare den aktu-
elle krise. Det skyldes bl.a., at eksportværdien er steget meget i samme periode, hvilket har styrket fiske-
riet og dermed økonomien. Færøerne har overordnet set en sund økonomi med høj erhvervsdeltagelse,
lav offentlig gæld og udlandsformue. Det er dog udbredt med variabelt forrentede boliglån, og det bety-
der, at rentestigninger hurtigt slår igennem for boligejerne. Med høj inflation kan det svække færingers
evne til at betale af på gæld. Demografien vil på sigt udfordrer de offentlige finanser, da andelen af be-
folkningen i den erhvervsaktive alder falder, og andelen, som kræver pleje, stiger. Det kommer til at
presse den færøske økonomi og kræve reformer.
Nationalbankens fulde analyse om den færøske økonomi kan læses
her. Endvidere kan Nationalban-
kens podcast om den færøske økonomi høres her.
Landsretten ændrer Færøernes Rets dom i EIK-bank sagen
Både bestyrelsesformanden og næstformanden i EIK-bank sagen er af landsretten den 10. januar 2022
blevet frifundet, og dermed ændrer landsretten Færøernes Rets dom fra 2019, hvor de to bestyrelses-
medlemmer sammen med den administrerende direktør Peter Marner Aage Jacobsen blev dømt til at
betale150 millioner kroner i erstatning. Landsretten finder fortsat den tidligere direktør skyldig i nogle
af anklagepunkterne og har dømt ham til betaling af en erstatning på 85,7 millioner kroner.
Kraftigt vejrskifte resulterede i flere laviner og evakueringer
Færingerne oplevede sidste år en rigtig hvid jul, og både før og efter jul faldt der megen nedbør i form
af sne. Sidst i uge 50/2022 var der mange kraftige snebyger, hvilket – i forbindelse med et vejrskifte,
hvor kraftigt snevejr blev til kraftigt regnvejr – medførte laviner af sne, jord og grus, som ramte flere
huse og veje i Klaksvík, Mange familier måtte evakueres og enkelte huse blev så beskadiget, at famili-
erne er blevet genhuset.
Bygningen af Føroya Arena startede inden jul
Bygningen af den nye storhal Føroya Arena gik i gang den 22. december 2022. Folketinget bevilgede i
2021 30 mio. kr. til hallen. Hallen forventes at stå færdig i januar 2025, og der bliver omkring 2.700
siddepladser til håndboldkampe, 3.600 siddepladser eller 4.600 ståpladser til koncerter.
Amtmansbrekkan 6
FO-100 Tórshavn
www.rigsombudsmanden.fo
Telefon: +298 201 200
E-mail: [email protected]