Færøudvalget 2022-23 (2. samling)
FÆU Alm.del Bilag 8
Offentligt
Folketinget
Færøudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
5. januar 2023
Nordatlantkontoret
Frederik Fog Samuelsen
2022-491-0138
2676382
Orientering om praksis i Færøerne Arrest for udflugter med arrestan-
ter
Direktoratet for Kriminalforsorgen har orienteret justitsministeriet om, at
direktoratet er blevet bekendt med, at der siden 2011 har eksisteret en prak-
sis ved Færøerne Arrest, hvorefter der afvikles udflugter for arrestanter og
afsonere, som direktoratet vurderer, der ikke i alle tilfælde er hjemmel til.
Direktoratet har oplyst, at praksissen med de udflugter, som direktoratet vur-
derer, at der ikke er hjemmel til, er sat i bero.
Om udflugterne har Direktoratet for Kriminalforsorgen oplyst, at de indsatte
altid har været ledsaget af en fængselsbetjent, og at det oftest har været ud-
flugter i form af gåture eller mountainbiketure i naturen. Der har dog også i
mere sjældne tilfælde været tale om museumsbesøg el.lign. Direktoratet for
Kriminalforsorgen har endvidere oplyst, at der ifølge Færøerne Arrest aldrig
har været undvigelser i forbindelse med udflugterne.
Udgang for arrestanter
Det følger af § 803, stk. 2, i retsplejelov for Færøerne, at kriminalforsorgs-
området med politiets samtykke kan give en varetægtsarrestant udgangstil-
ladelse med ledsager for et kortere tidsrum, når særlige omstændigheder ta-
ler derfor. Bestemmelsen svarer til den danske retsplejelovs § 771, stk. 5.
Det fremgår af bemærkningerne til den danske lov, at bestemmelsen hjem-
ler, at varetægtsarrestanter kan få tilladelse til kortvarige udgange, når der
foreligger særlige omstændigheder, og at der efter forudgående uhjemlet
praksis var blevet givet udgangstilladelse i tilfælde ved nærpårørendes bryl-
lup, sygdom eller begravelse.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
www.justitsministeriet.dk
Side 1/4