Færøudvalget 2022-23 (2. samling)
FÆU Alm.del Bilag 6
Offentligt
Rigsombudsmanden på Færøerne
Tórshavn, den 9. december 2022
Indberetning nr. 24/2022
Resultatet af valget til Lagtinget den 8. december 2022
Efter afslutning af stemmeoptællingen forelå følgende resultat kl. 23.45 færøsk tid:
Parti
A. Fólkaflokkurin
B. Sambandsflokkurin
C. Javnaðarflokkurin
D. Sjálvst�½ri
E. Tjóðveldi
F. Framsókn
H. Miðflokkurin
I alt
Stemmer i pct.
I alt
Ændring
18,9
-6,0
20,0
-0,7
26,6
+4,1
2,7
-0,7
17,7
-0,7
7,5
+2,8
6,6
+1,1
100,0
Mandater
I alt
Ændring
6
-2
7
0
9
+2
0
-1
6
0
3
+1
2
0
33
0
Valgdeltagelsen var 88,0 pct. i forhold til 89,7 pct. ved valget i 2019. Den højeste valgdeltagelse var
i 2004, hvor valgdeltagelsen var 92,1 pct. 39.020 personer har haft mulighed for at stemme, eller
1.193 flere end ved det seneste lagtingsvalg. Der er i alt 57 valgsteder på Færøerne. Det største
valgsted er Tórshavn, hvor 13.482 personer har stemmeret. Det mindste valgsted er Hattarvík, hvor
ti personer har stemmeret.
Valgets vinder blev oppositionspartiet Javnaðarflokkurin (Socialdemokratiet) med en fremgang på
4,1 pct.enheder, svarende til to mandater. Javnaðarflokkurin er nu det største parti med 26,6 pct. af
stemmerne, svarende til ni mandater. Også det mindre oppositionsparti Framsókn (Fremdrift) fik en
godt valg. Partiet opnåede tre mandater, svarende til en fremgang på 2,8 pct.enheder, og opnåede et
mandat mere end ved valget i 2019.
De to store koalitionspartier gik begge tilbage. Fólkaflokkurin (Folkeflokken) fik en tilbagegang på
6,0 pct.enheder og mistede to af sine nuværende otte mandater. Sambandsflokkurin
(Sambandspartiet) fik en tilbagegang på 0,7 pct.enheder, men beholder de nuværende syv mandater.
Det sidste koalitionsparti Miðflokkurin (Centerpartiet) opnåede en fremgang på 1,1 pct.enheder og
beholder sine to mandater. Den nuværende koalition opnåede samlet 15 mandater, mod 18 mandater
til oppositionen.
Oppositionspartiet Tjóðveldi (Republikanerne) fik en tilbagegang på 0,7 pct.enheder, men beholder
sine seks mandater. Sjálvst�½ri (Selvstyre) opnåede ikke genvalg til Lagtinget.
Formand for Javnaðarflokkurin, Aksel V. Johannesen, opnåede flest personlige stemmer med i alt
1.961 stemmer. Næstflest personlige stemmer opnåede den nyligt udnævnte formand for
Fólkaflokkurin, Beinir Johannesen, som på trods af partiets tilbagegang, opnåede i alt 1.688 stemmer.
Formand for Sambandsflokkurin og nuværende lagmand, Bárður á Steig Nielsen, opnåede 1.355
personlige stemmer.
Det lykkedes både Annika Olsen og Sólvit Nolsøe, som begge skiftede fra Fólkaflokkurin til hhv.
Tjóðveldi og Framsókn, at blive valgt til Lagtinget. Landsstyremand for finansanliggender Uni
Rasmussen blev ikke genvalgt til Lagtinget.
Amtmansbrekkan 6
FO-100 Tórshavn
Telefon: +298 20 12 00
Telefax: +298 20 12 20
www.rigsombudsmanden.fo
CVR–nr. 11-86-16-28
V-tal 3 4 4 3 3 8