Færøudvalget 2022-23 (2. samling)
FÆU Alm.del Bilag 4
Offentligt
2642729_0001.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Tórshavn, den 24. november 2022
Indberetning nr. 22/2022
Uro i Fólkaflokkurin har medført, at flere politikere har forladt partiet
I forbindelse med udskrivelse af valg til Lagtinget, opstod der intern uro i Fólkaflokkurin, som blandt
andet medførte, at partiets formand Christian Andreasen trak sig. (Se Indberetning nr. 21/2022).
Efterfølgende valgte landsstyremand for socialanliggender, Sólvit E. Nolsø, som en direkte
konsekvens af partiets kurs, at trække sig som landsstyremand og skifte parti til Framsókn. Annika
Olsen, tidligere landsstyremedlem, lagtingsmedlem og borgmester i Tórshavn Kommune, valgte
ligeledes at skifte parti til Tjóðveldi, ligesom flere andre partimedlemmer har oplyst, at de enten ikke
genopstiller eller stiller op for andre partier. Fælles for dem alle er, at de repræsenterer den liberale
fløj af Fólkaflokkurin, som har ønsket at modernisere partiet.
Fólkaflokkurin har valgt ny partiformand
25-årig Beinir Johannesen fra Klaksvik er blevet valgt som ny partiformand for Fólkaflokkurin.
Beinir Johannesen blev valgt ind i Lagtinget første gang i 2019, hvor han fik 998 personlige stemmer.
Til Folketingsvalget 2022 opnåede han 605 personlige stemmer.
Fólkaflokkurin halveret i ny meningsmåling
Uroen i Fólkaflokkurin ses tydeligt i den seneste meningsmåling fra den 14. november 2022, hvor
partiet står til at blive halveret. Således opnåede partiet 24,5 pct. til valget i 2019, mod 12,6 pct. i
meningsmålingen, svarende til en nedgang fra 8 til 4 mandater.
Meningsmålingen viser endvidere en stigning på ét mandat til hver af de to små partier, Framsókn og
Miðflokkurin, som begge opnår 3 mandater. Javnaðarflokkurin opnår 28,3 pct. af stemmerne,
svarende til en fremgang fra 7 til 10 mandater. Tjóðveldi står ligeledes til en fremgang på ét mandat,
svarende til i alt 7 mandater. Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin opnå således tilsammen 17 mandater ud
af Lagtingets 33 mandater. Sambandsflokkurin står til en tilbagegang på ét mandat, fra 7 til 6
mandater og Sjálvst�½ri mister sit ene mandat iflg. meningsmålingen. I alt får den nuværende koalition
39 pct. af stemmerne, mens oppositionspartierne tilsammen opnår 61 pct.
Lagtingsvalget
Aug. 2019
Fólkaflokkurin
24,5 (8)
Sambandsflokkurin
20,3 (7)
Javnaðarflokkurin
22,2 (7)
Sjálvst�½ri
3,4 (1)
Tjóðveldi
18,1 (6)
Miðflokkurin
5,4 (2)
Framsókn
4,6 (2)
Framtakið
0,9 (-)
Føroyaflokkurin
0,5 (-)
I alt
100,0 (33)
Parti
Spyr.fo
Spyr.fo
Aug. 2022
8. nov. 2022
16,1 (5)
16,4 (6)
18,0 (6)
20,7 (7)
30,0 (10)
27,3 (9)
2,1 (0)
1,6 (0)
19,5 (7)
19,0 (6)
6,5 (2)
8,0 (3)
7,9 (3)
7,0 (2)
100,1 (33)
100,0 (33)
Spyr.fo
14. nov. 2022
12,6 (4)
18,0 (6)
28,3 (10)
2,1 (0)
21,5 (7)
8,2 (3)
9,3 (3)
100,0 (33)
I forhold til spørgsmålet om, hvem der skal være kommende lagmand, svarer 39,1 pct., at de ønsker
den tidligere lagmand fra Javnaðarflokkurin, Aksel V. Johannesen, som kommende lagmand. 23 pct.
ønsker den nuværende lagmand Bárður á Steig Nielsen som lagmand. Høgni Hoydal fra Tjóðveldi
opnår 11 pct. af stemmerne.
Amtmansbrekkan 6
FO-100 Tórshavn
Telefon: +298 20 12 00
Telefax: +298 20 12 20
E-post: [email protected]
www.rigsombudsmanden.fo
CVR–nr. 11-86-16-28
V-tal 3 4 4 3 3 8
 FÆU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Indberetning nr. 22 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 2
Meningsmålingen er foretaget blandt 774 personer. 12,2 pct. har svaret, at de ikke ved, hvem de vil
stemme på til et kommende lagtingsvalg. Usikkerheden i meningsmålingen er opgjort til 2,5 pct.
I disse dage fremlægger de syv partier, som stiller op til lagtingsvalget, deres partiprogrammer,
ligesom flere partier har offentliggjort navnene på de opstillede kandidater.
Færøerne ønsker at forlænge den nuværende fiskeriaftale med Rusland i et år
Lagmand Bárður á Steig Nielsen oplyste den 23. november 2022, efter at have afholdt møde med alle
gruppeformændene, at 5 ud af 7 partier er enige om, at embedsfolk fra det færøske landsstyre en af
de kommende dage indleder forhandlinger med Rusland om en etårig forlængelse af den nuværende
fiskeriaftale, som udløber pr. 31.12.2022.
Sjálvst�½ri ønsker som det eneste parti ikke at indlede forhandlinger med Rusland. Formand for partiet
Miðflokkurin, Jenis av Rana, oplyser, at partiet vil vente til efter lagtingsvalget den 8. december 2022
med at beslutte, om Færøerne bør indgå en ny fiskeriaftale med Rusland.
De tre oppositionspartier Javnaðarflokkurin, Framsókn og Tjóðveldi har tidligere meldt ud, at
Færøerne ikke bør indgå i forhandlinger med Rusland på grund af krigen i Ukraine. Aksel V.
Johannesen, formand for Javnaðarflokkurin, udtaler efter mødet med lagmanden til KVF, at
baggrunden for, at partiet har skiftet holdning, er, at det siddende landsstyre ikke har forberedt sig på
at kunne hjælpe de berørte færinger, såfremt fiskeriaftalen med Rusland udløber pr. 31.12.2022.
Aksel V. Johannesen oplyser videre, at man efter valget vil gå i gang med at forberede, hvordan man
kan hjælpe de berørte, således at man fremover ikke skal indgå fiskeriaftale med Rusland, såfremt
landet fortsat er i krig med Ukraine. Høgni Hoydal, formand for Tjóðveldi, udtaler efter mødet med
lagmanden til KVF, at det vil være uskyldige mennesker, der bliver ramt, såfremt fiskeriaftalen ikke
forlænges.
Landsstyremanden for fiskeri, Árni Skaale, udtaler til DR1:
”Det er uden tvivl det eneste rigtige at
gøre i den her situation for Færøerne, og jeg er glad for, at alle partier i Lagtinget på nær et er med
om bord og ser fornuften og det rationelle i, at det her er det eneste rigtige at gøre”.
Árni Skaale
henviser til, at Færøerne i de seneste godt fire årtier har haft en aftale med Rusland – uanset om det
var krigs- eller fredstid. Fødevareforsyninger er desuden undtaget EU's sanktioner mod Rusland.
Stor stigning i antal flygtninge fra Ukraine
I løbet af november måned har Færøerne oplevet en stor stigning i antallet af flygtninge fra Ukraine,
og man forventer, at der alene i november måned vil ankomme 33 nye flygtninge. På nuværende
tidspunkt har 73 flygtninge fået midlertidig opholdstilladelse på Færøerne.
Corona har påvirket befolkningsvæksten, som har været mindre det sidste år
Den 1. oktober 2022 boede der 54.100 personer på Færøerne. Det er 660 flere end i oktober 2021,
svarende til en stigning på 1,2 pct. I samme periode året før var væksten 1,4 pct. Der er særlig to
faktorer, der har bidraget til en lavere befolkningsvækst. Det ene er fraflytning; en del unge udsatte
at rejse udenlands i forbindelse med videreuddannelse under corona pandemien. De har nu valgt at
fraflyttet Færøerne. Samme tendens ses i dødstallet, hvor færre døde under corona, mens der i den
seneste periode har været et særligt højt dødstal. Páll Weihe professor i folkesundhed forklarer, at
under corona passede alle meget på særlig udsatte borgere og havde få kontaktflader og dermed
florerede de almindelige infektionssygdomme, som mange ældre dør af, heller ikke. Da corona-
restriktionerne blev ophævet, steg dødstallene. Nu er de på vej ned igen, men forventes først at
normaliseres i starten af 2023.
Det er i tidligere indberetning beskrevet, at den udenlandske arbejdskraft vokser (se Indberetning nr.
11/2022). Tal fra Hagstovan (Færøernes Statistik) viser, at hvis man tager højde for den udenlandske
arbejdskraft, var folketallet nærmere 52.800 borgere. At udenlandsk arbejdskraft betyder mere for
befolkningsvæksten er samme tendens som i andre lande.
 FÆU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Indberetning nr. 22 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
2642729_0003.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 3
Finanstilsynet vurderer større risiko for hvidvaskning og finansiering af terrorisme
Finanstilsynet bad efter tilsynsbesøget i maj Norðoya Sparikassi om at revidere risikovurdering og
arbejdsgange i forbindelse med hvidvask (se Indberetning 21/2022). Tilsvarende er Betri Banki nu
også blevet bedt om, at politikker, procedurer og intern kontrol bliver revideret og tilpasset en højere
risikovurdering. Finanstilsynet vurderer, at risikoen for, at Betri Banki bruges til hvidvask og
finansiering af terrorisme, er høj. Betri Banki tager Finanstilsynets krav til efterretning og laver de
nødvendige ændringer.
Aktieselskabet ”Suðuroyartunnilin” er nu etableret
Igennem flere år er der blevet talt om at anlægge en tunnel til Suðuroy (se Indberetning14/2022). Nu
er der etableret et offentligt aktieselskab P/f Suðuroyartunnilin, som skal stå for projektet. Selskabet
blev etablereret dagen før, valget blev udskrevet. Teitur Samuelsen, som er direktør for P/F Eystur-
og Sandoyartunlar, der anlagde tunnelen til Eysturoy og er ved at anlægge tunnelen til Sandoy, er nu
også direktør i ”Suðuroyartunnilin”. Bestyrelsesformand er Bergur Poulsen, som også er
bestyrelsesformand i P/f Eystur- og Sandoyartunlar. Aktiekapitalen er 4 mio. kr.
Midlertidig finanslov for 2023 vedtaget
Den 15. november 2022 blev en midlertidig finanslov for 2023 enstemmigt vedtaget. Den
midlertidige finanslov giver landsstyret hjemmel til at opkræve skatter og afholde nødvendige
udgifter. Baggrunden er, at der er udskrevet lagtingsvalg, og at Lagtinget ikke havde færdigbehandlet
finanslovsforslaget, som blev fremlagt i efteråret.
Lønforhandlinger er stillet i bero efter udskrivelsen af lagtingsvalget
Det færøske finansministerium var i gang med lønforhandlinger med flere fagforeninger, da valget
blev udskrevet. Praksis er, at forhandlinger stilles i bero og genoptages, når et nyt landsstyre er valgt.
De fleste af fagforeningerne har aftaler, der udløb den 1. oktober 2022.
Med venlig hilsen
Lene Moyell Johansen