FÆU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland

Færøudvalget 2022-23 (2. samling)
FÆU Alm.del Bilag 32
Offentligt

Vurdering af

spionagetruslen

Maj 2023

mod Danmark, Færøerne og Grønland

FÆU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland

EFTERRETNINGSTJENESTERNES VURDERINGER AF

TRUSLERNE MOD DANMARK

VURDERING AF SPIONAGETRUSLEN MOD DANMARK,

FÆRØERNE OG GRØNLAND

beskriver fremmede sta-

ters efterretningsvirksomhed mod Rigsfællesskabet,

dvs. især spionage, påvirkning og forsøg på ulovligt at

anskaffe teknologi og viden. De andre vurderinger er:

•

UDSYN,

hvori Forsvarets Efterretningstjeneste

beskriver de ydre vilkår for Danmarks sikkerhed og

danske interesser.

•

CYBERTRUSLEN MOD DANMARK,

hvori Center for Cy-

bersikkerhed beskriver og fastsætter de nationale trus-

selsniveauer for cyberspionage, cyberkriminalitet, cy-

beraktivisme, destruktive cyberangreb og cyberterror.

•

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK,

hvori Center for Terroranalyse fastsætter det nationa-

le terrortrusselsniveau og beskriver terrortruslen mod

Danmark og danske interesser i udlandet.

VURDERING AF SPIONAGETRUSLEN 2023

FÆU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland

Indhold

Forord

Overordnet om trusselsbilledet

Aktørerne

Hvilke mål går fremmede efterretningstjenester efter i Danmark?

Truslen mod Færøerne og Grønland

Påvirkningsvirksomhed

Ulovlig anskaffelsesvirksomhed

Udenlandske direkte investeringer

Hvordan spionerer fremmede efterretningstjenester?

PET's lovgrundlag vedrørende spionage og påvirkning

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE

FÆU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland

FOTO: MIHAI MOISA · UNSPLASH

FÆU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland

Forord

Formålet med denne publikation er at øge den offentlige

bevidsthed om de trusler fra fremmede stater og deres

efterretningsaktiviteter, som Danmark, Færøerne og

Grønland står over for. Det er nødvendigt at øge denne

bevidsthed, fordi vi i PET kan konstatere, at der er en

række fremmede stater, der løbende udøver efterret-

i udlandet.

men vi kan i nogle tilfælde henvise til konkrete sager, der

er kommet til offentlighedens kendskab, heriblandt sa-

også ser herhjemme. Vi har inddraget vurderinger fra

bersikkerhed (CFCS).

ger fra udlandet, der illustrerer det trusselsbillede, som vi

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og Center for Cy-

ningsaktiviteter mod Danmark og mod vores interesser

PET's kontraspionageindsats dækker også Færøerne og

Grønland, og vurderingen indeholder derfor et separat

afsnit om truslen mod de to nordlige rigsdele.

Offentlig kommunikation om trusselsbilledet er et vigtigt

element i PET's kontraspionageindsats og i det samlede

værn mod fremmede staters efterretningsvirksomhed.

skal bidrage til at sikre, at et lille, åbent, demokratisk

Værnet mod fremmede staters efterretningsaktiviteter

samfund som vores kan spille en aktiv rolle i en verden

I PET følger vi udviklingen i trusselsbilledet tæt, og vi op-

ger det.

daterer vurderingen, når ændringer i trusselsbilledet tilsi-

med stadigt stigende storstatskonkurrence og samtidig

Vurderingen er baseret på oplysninger og efterretninger,

der er blevet behandlet før den 15. april 2023.

God læselyst!

Anders Henriksen

beskytte den nationale handlefrihed og suverænitet. Det

er eksempelvis kun ved at opstille et effektivt værn mod

fremmede staters efterretningsaktiviteter, at vores be-

sikkerheds- og forsvarspolitiske dispositioner, uden at

deres positioner på forhånd er kendt af andre stater.

Værnet skal også bidrage til, at fremmede stater ikke

slutningstagere kan træffe betydningsfulde udenrigs-,

Afdelingschef for Kontraspionage,

Politiets Efterretningstjeneste

stjæler de ideer og den viden, der er udviklet i Danmark,

og som vores samfund skal leve af i fremtiden. Indsatsen

mod fremmede staters efterretningsvirksomhed er end-

landet, ikke mindst flygtninge og dissidenter, kan udøve

deres frihedsrettigheder uden frygt for repressalier fra

deres hjemlande og fremmede efterretningstjenester.

videre med til at sikre, at personer med tilknytning til ud-

Vurderingen er udarbejdet på baggrund af PET's samle-

de oplysninger om fremmede staters efterretningsaktivi-

teter, herunder oplysninger om konkrete operationer. De

fleste oplysninger i disse operationer er klassificerede,

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE

FÆU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland

Overordnet om

trusselsbilledet

Der er en markant, bredspektret og vedvarende trussel

mark. Truslen udgår først og fremmest fra Rusland og

fra fremmede staters efterretningsvirksomhed mod Dan-

Kina. De russiske efterretningstjenester har i mange år

dissidenter, der opholder sig i Danmark. Endelig har Rus-

lands krig i Ukraine medvirket til at sætte fokus på trus-

len fra spionage og sabotage mod europæisk kritisk in-

frastruktur.

udgjort den største trussel mod Danmark, og PET forven-

ter, at det også vil være tilfældet i den umiddelbare frem-

tid. På længere sigt er det imidlertid muligt, at kinesiske

ste trussel mod Danmark. PET kan konstatere, at også

fører efterretningsaktiviteter i Danmark.

efterretningsaktiviteter vil komme til at udgøre den stør-

stater som Iran, Tyrkiet og Saudi-Arabien undertiden ud-

Fremmede staters interesse for at udføre efterretnings-

virksomhed mod Danmark skal ses i tæt sammenhæng

lands krig i Ukraine har skabt en omskiftelig situation,

med forhold og udviklinger på den globale scene.

Rus-

hvor der kan ske hastige ændringer i trusselsbilledet. Kri-

gen har øget Ruslands behov for, at de russiske efterret-

til de russiske beslutningstagere om relevante forhold i

ningstjenester løbende er i stand til at levere oplysninger

stater som Danmark, herunder om danske udenrigs- og

De fleste af de stater, der udøver efterretningsvirksom-

tjenesterne har meget vide beføjelser. Truslen fra de

hed i Danmark, er autoritære stater, hvor efterretnings-

fremmede staters efterretningsvirksomhed omfatter

sikkerhedspolitiske overvejelser, danske militære kapaci-

teter, dansk militær støtte til Ukraine, dansk kritisk infra-

i relevante internationale fora, som Danmark indgår i.

struktur, forhold om danske allierede og forhandlingerne

Indførelsen af omfattende sanktioner mod Rusland be-

tyder også, at landet i stigende grad er blevet afskåret

fra at handle og samarbejde med Vesten, og at Rusland

logi på anden og ofte ulovlig vis.

først og fremmest spionage og forsøg på ulovligt eller på

uønsket vis at anskaffe produkter, viden og teknologi

bl.a. for at udvikle de fremmede staters militære kapaci-

tet. Men der udgår også en trussel fra fremmede efter-

retningstjenesters påvirkningsvirksomhed og fra frem-

eller udøver pression mod egne statsborgere, primært

mede stater, der på forskellig vis registrerer, chikanerer

derfor forsøger at tilegne sig udenlandsk viden og tekno-

For mere om den globale udvikling og dens betydning for Danmark, Færøerne og Grønland, se 'UDSYN 2022' udarbejdet af

Forsvarets Efterretningstjeneste, december 2022, og 'Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035' udarbejdet af den

sikkerhedspolitiske analysegruppe, september 2022.

VURDERING AF SPIONAGETRUSLEN 2023

FÆU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland

Med udvisningen af 15 russiske efterretningsofficer fra

sters kapacitet til at føre menneskelige kilder på dansk

Indenrigspolitiske udviklinger i stater som Iran og Tyrkiet

kan også have en negativ indvirkning på trusselsbilledet

i Danmark. De iranske sikkerhedsmyndigheder har lø-

bende fokus på tilstedeværelsen af modstandere og kri-

ster i flere iranske byer har efter PET's vurdering øget

Danmark i april 2022 er de russiske efterretningstjene-

jord blevet markant svækket. Men Ruslands behov for at

indhente oplysninger i Danmark er efter PET's vurdering

øget, og PET forventer derfor, at Rusland vil forsøge at

anvende andre måder at spionere i Danmark på.

tikere af det iranske styre i Vesten. Uroligheder og prote-

truslen fra denne form for iransk efterretningsvirksom-

hed. PET vurderer også, at den tyrkiske efterretningstje-

neste er involveret i indsamling af oplysninger i Vesten,

anser for at udgøre en trussel.

herunder i Danmark, om personer, som den tyrkiske stat

Kina og det kinesiske kommunistpartis globale ambitio-

ner og vilje til at udfordre Vesten afspejles også i trus-

ner om at blive førende inden for udviklingen af visse

selsbilledet i Danmark. Det gælder særligt Kinas ambitio-

teknologier, hvor også Danmark er langt fremme. Kina

ne strategiske og teknologiske interesser, og PET kan

konstatere, at de kinesiske efterretningstjenester har

Det er PET's vurdering, at der også er en trussel fra rus-

anvender en bred vifte af virkemidler til at understøtte si-

sisk og kinesisk efterretningsvirksomhed mod Færøerne

og Grønland. Truslen retter sig særligt mod danske, fær-

Der kan også være en trussel mod kritisk infrastruktur,

øske og grønlandske myndigheder og beslutningstagere.

virksomheder og forskningsinstitutioner, især hvis disse

har adgang til information om politiske og militære for-

mulige kinesiske investeringer.

hold, om kritisk infrastruktur eller om forhold relateret til

meget vide beføjelser til at indsamle oplysninger i udlan-

det. Den kinesiske efterretningslovgivning giver de kine-

siske efterretningstjenester mulighed for at pålægge ki-

nesiske statsborgere og virksomheder, herunder kinesi-

ske teknologivirksomheder, at samarbejde med tjene-

sterne, uanset hvor i verden de måtte befinde sig. Herud-

over indebærer det kinesiske kommunistpartis fortsatte

bestræbelser på at befæste sin magt, at den kinesiske

stat søger at styrke sin kontrol med og indflydelse på

grænse potentiel kritik af kommunistpartiet og Kinas

og Xinjiang.

kinesere bosiddende i Danmark, ikke mindst for at be-

politik vedrørende eksempelvis Taiwan, Tibet, Hongkong

De fremmede efterretningstjenester, der er aktive i Dan-

pacitet, og som planlægger og gennemfører aktiviteter

mark, er professionelle modstandere, som har en høj ka-

med en lang tidshorisont. De har mange ressourcer til rå-

dighed og udnytter løbende teknologiske fremskridt og

en kombination af fremgangsmåder til at udøve deres

aktiviteter.

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE

FÆU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland

Fremmede efterretningstjenester anvender forskellige

fremgangsmåder for at skaffe sig adgang til oplysninger

og indflydelse. De spionerer ved hjælp af menneskelige

kilder, via cyberspionage og ved aflytning af tele- og da-

re, embedsfolk i centrale ministerier, ansatte i efterret-

fentlige myndigheder, kritisk dansk infrastruktur, virk-

samt mod flygtninge og dissidenter.

i de senere år har rettet deres påvirkningsvirksomhed

og FE vurderer, at det endnu ikke har været tilfældet i

mod konkrete begivenheder såsom valghandlinger. PET

Danmark, og at både folkeafstemningen om afskaffelse

tatrafik. Spionagetruslen retter sig ikke kun mod politike-

ningstjenesterne og Forsvaret, men også mod andre of-

somheder, forskningsinstitutioner, forskere, studerende

af forsvarsforbeholdet den 1. juni 2022 og folketingsval-

get den 1. november 2022 foregik uden systematisk på-

retningstjenester.

virkning fra fremmede stater, herunder fra russiske efter-

Ulovlig anskaffelsesvirksomhed udøves af fremmede

Fremmede efterretningstjenester kan også bruge for-

stater, der ønsker at få adgang til produkter og teknologi

for at bruge det i egen våbenproduktion eller i egne mili-

der mod eksportkontrolregler eller sanktionsregimer. De

transitlande samt forskellige former for forskningssam-

arbejde.

tære programmer. Anskaffelserne er ulovlige, når de stri-

ulovlige aktiviteter udøves ofte via frontvirksomheder og

skellige typer af mellemmænd til at skaffe sig adgang til

mænd kan eksempelvis være personer, der arbejder i

de oplysninger, de interesserer sig for. Sådanne mellem-

lobbyfirmaer, og som bliver hyret af aktører, der er til-

knyttet en fremmed efterretningstjeneste. Disse mellem-

mænd er ikke nødvendigvis vidende om, at de oplysnin-

ger, som de fremskaffer til deres kunder, ender hos en

fremmed efterretningstjeneste.

Udenlandske direkte investeringer er som udgangspunkt

et aktiv for dansk økonomi, men i visse tilfælde kan frem-

mede investeringer være forbundet med sikkerhedsrisici.

med stat i kraft af sin investering opnår kontrol med eller

adgang til kritisk dansk infrastruktur eller teknologi.

Det gælder bl.a., hvis en aktør med tilknytning til en frem-

Fremmede stater og deres efterretningstjenester kan ud-

øve ulovlig påvirkningsvirksomhed for at påvirke beslut-

denens syn på Danmark, vestlige organisationer, allian-

ningstagere, den almene meningsdannelse samt omver-

cer eller den fremmede stat selv. Der er fra andre vestlige

lande eksempler på, at de russiske efterretningstjenester

VURDERING AF SPIONAGETRUSLEN 2023

FÆU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland

FOTO: ADOBE STOCK

FÆU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland

Aktørerne

Truslen fra fremmede staters efterret-

ningsvirksomhed mod Danmark udgår

primært fra Rusland og Kina. Det er

autoritære stater, der giver deres efter-

retningstjenester meget vide beføjelser

og mange ressourcer til at agere hjem-

me men også ude i verden.

FÆU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland

FOTO: ADOBE STOCK

FÆU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland

RUSLAND

– en aggressiv stat i vores nærområde

PET kan konstatere, at de russiske efterretningstjenester

har en vedvarende interesse for især danske udenrigs-

og sikkerhedspolitiske positioner, dansk forsvarspolitik,

Ruslands behov for oplysninger fra vestlige lande, her-

under fra Danmark, afhænger i høj grad af udviklingen i

terretningstjenester kan derfor ændre sig med kort var-

sel. Rusland har efter PET's vurdering aktuelt især inte-

politik om Arktis, kritisk infrastruktur, Forsvarets kapaci-

Ruslands krig mod Ukraine, og truslen fra de russiske ef-

teter og konkrete sager med stor betydning for Rusland.

Ruslands invasion af Ukraine og dets fortsatte isolation

resse for oplysninger om danske overvejelser om sank-

ine. Det samme gælder oplysninger om militært udstyr,

der fragtes fra eller via Danmark til Ukraine. Spionage

mod dansk militær støtte og transporten af udstyr til

fra det internationale samfund har efter PET's vurdering

tioner mod Rusland og om dansk militær støtte til Ukra-

skærpet de russiske efterretningstjenesters behov for at

indhente oplysninger, der kan forbedre det russiske sty-

res beslutningsgrundlag på især det udenrigs-, sikker-

lysninger, der kan indhentes i Danmark.

heds- og forsvarspolitiske område. Det gælder også op-

Ukraine bidrager sandsynligvis til Ruslands overvejelser

forsyningskæder.

om mulige modforanstaltninger, f.eks. sabotage af disse

Spændingerne mellem Rusland og Vesten øger det rus-

siske styres forventninger til, at de russiske efterret-

ningstjenester løbende forbereder sig på en eventuel mi-

litær konflikt med NATO, bl.a. ved at opretholde et opda-

forhold, Forsvarets kapaciteter og planer og den kritiske

infrastruktur i Danmark. I forbindelse med en militær

konflikt skal Danmark støtte NATO's fremførsel af for-

teret efterretningsbillede af Danmarks militære alliance-

De russiske efterretningstjenester forsøger herudover til

stadighed at indhente oplysninger om dansk teknologi

forskningsinstitutioner er førende. Det gælder bl.a. op-

lysninger om teknologisk specialiserede produkter og

komponenter, som Rusland ikke selv er i stand til at

og forskning på områder, hvor danske virksomheder og

fremstille. Det gælder også forskning i grønne teknologi-

udenlandsk teknologi for at opretholde og udvikle lan-

stærkninger, hvilket gør Danmark særligt interessant for

er og vedvarende energi. Rusland har samtidig behov for

dets militære kapacitet, og PET kan konstatere, at russi-

rede produkter og teknologi, som kan indgå i Ruslands

Rusland. Ruslands krig i Ukraine har samtidig bevirket, at

energipolitik i endnu højere grad er blevet sikkerhedspo-

fortsat vil være en prioritet for de russiske efterretnings-

tjenester.

litik, og det må derfor også forventes, at energispørgsmål

ske aktører løbende forsøger at anskaffe danskproduce-

militærprogrammer. Den russiske interesse kredser pri-

mært, men ikke udelukkende, om produkter med både ci-

TRUSLEN FRA RUSSISK EFTERRETNINGSVIRKSOMHED

MOD DANMARK RETTER SIG FØRST OG FREMMEST MOD

DANMARKS UDENRIGS-, SIKKERHEDS-, FORSVARS- OG

ENERGIPOLITIK, POLITIK OM ARKTIS, MOD FORSVARETS

KAPACITETER OG PLANER, MOD KRITISK DANSK

INFRASTRUKTUR SAMT MOD DELE AF DANSK

TEKNOLOGI OG FORSKNING.

VURDERING AF SPIONAGETRUSLEN 2023

FÆU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland

vil og militær anvendelse (dual-use-produkter), som er

sanktioneret og underlagt dansk eksportkontrol. Det

gælder eksempelvis maritim teknologi, sensor- og laser-

visse former for avanceret teknologi, som understøtter

den russiske forsvarsindustri.

udstyr samt visse industrimaskiner, der anvendes af det

de sanktioner mod Rusland betyder, at russiske aktører

også vil forsøge at skaffe andre danske produkter, som

russiske militær. Det er herudover muligt, at de omfatten-

Både Ruslands udenrigsefterretningstjeneste, SVR, den

militære efterretningstjeneste, GRU, og indenrigsefter-

retningstjenesten, FSB, er involveret i russisk efterret-

ningstjenester har tradition for at udnytte de særlige

ikke hidtil har været genstand for eksportkontrol, såsom

ningsvirksomhed uden for Rusland. De russiske efterret-

regler, der gælder for internationalt diplomati, ved at ud-

præsentationer under dække af at være diplomater. De

sende efterretningsofficerer til Ruslands diplomatiske re-

RUSLAND BRUGER VESTLIG TEKNOLOGI

PÅ SLAGMARKEN I UKRAINE

Undersøgelser af russisk militærudstyr i

Ukraine viser, at sanktionsbelagt teknologi

og produkter fra vestlige virksomheder

indgår i bl.a. russiske droner, radio- og sa-

tellitkommunikationsudstyr samt i langt-

rækkende missiler. Navigationsudstyr og

andre komponenter fra virksomheder i en

række vestlige lande er også blevet fundet

i de iranske armerede kamikaze-droner,

som det russiske militær anvender på

slagmarken i Ukraine. De forskellige fund

viser, at både Rusland og Iran igennem en

årrække i en vis udstrækning har været i

stand til at omgå forskellige eksportkon-

trolregimer og udvikle deres militær med

vestlig teknologi gennem ulovlig anskaf-

felsesvirksomhed.

udsendte efterretningsofficer varetager en lang række

funktioner, hvoraf en af de primære er hvervning af men-

neskelige kilder, der kan skaffe efterretningstjenesterne

adgang til de oplysninger, de har brug for. Det diplomati-

strafforfølgelse, såfremt deres ulovlige aktiviteter skulle

blive opdaget.

ske dække sikrer efterretningsofficererne immunitet mod

Som reaktion på Ruslands invasion af Ukraine udviste

flere vestlige lande i foråret 2022 et stort antal russiske

mark 15 russiske efterretningsofficerer, der arbejdede

efterretningsofficerer, og i april 2022 udviste også Dan-

under diplomatisk dække på Ruslands repræsentationer

i Danmark. Rusland udviste som et modsvar en væsent-

gerne af de 15 russiske efterretningsofficerer i Danmark

lig andel af de danske diplomater fra Rusland. Udvisnin-

har efter PET's vurdering betydet, at Ruslands kapacitet

relse er blevet væsentligt reduceret.

til at spionere på dansk grund gennem fysisk tilstedevæ-

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE

FOTO: JENS DRESLING/RITZAU SCANPIX

FÆU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland

GRU- OG SVR-RESIDENTURERNE I DANMARK INDEN UDVISNINGERNE I 2022

SVR er Ruslands civile udenrigsefterretningstjeneste og har til opgave at indhente op-

lysninger af strategisk relevans for Ruslands ledelse. Residenturet i Danmark bestod af

efterretningsofficerer under diplomatisk dække med følgende fokusområder:

• SVR-officerer

med fokus på politik og økonomi (Linje PR), f.eks. dansk udenrigs-

og sikkerhedspolitik.

• SVR-officerer

med fokus på videnskab og teknologi (Linje X), f.eks. virksomheder

og forskningsinstitutioner.

• SVR-officerer

med fokus på danske sikkerhedsmyndigheder, kontraterror

og på at følge russere i Danmark (Linje KR).

• SVR-officerer

med fokus på teknisk-operativ understøttelse (Linje OT).

• Personale

til varetagelse af den krypterede kommunikation med hovedkvarteret i Moskva.

GRU er Ruslands militære efterretningstjeneste og har til opgave at indhente oplysnin-

ger af relevans for Ruslands forsvars- og sikkerhedspolitik og Ruslands væbnede styr-

ker. Residenturet i Danmark bestod af efterretningsofficerer under diplomatisk dække

med følgende fokusområder:

• Uniformerede GRU-officerer

med fokus på det militære system, heriblandt det

danske forsvars kapaciteter og installationer.

• Civile GRU-officerer

med fokus på det politiske og diplomatiske miljø omkring

dansk forsvars- og sikkerhedspolitik.

• Civile GRU-officerer

med fokus på det private erhvervsliv, herunder særligt dansk

teknologi og forskning, der både kan anvendes til civile og militære formål.

• Personale

til varetagelse af den krypterede kommunikation med hovedkvarteret i Moskva.

Det er imidlertid også PET's vurdering, at Rusland over

de kommende år vil forsøge at kompensere for udvisnin-

gerne ved at anvende andre metoder til at spionere ved

brug af menneskelige kilder mod Danmark. Det kunne

være ved at udstationere efterretningsofficerer i Dan-

Ifølge Center for Cybersikkerhed råder Rusland over

betydelige kapaciteter til at udføre cyberspionage,

og russiske cyberaktører udgør en konstant trussel

mod danske myndigheder og virksomheder. Rus-

land bruger sine meget store cyberkapaciteter til sy-

stematisk at understøtte sine nationale interesser.

Cyberspionage kan også blive brugt til at forberede

destruktive cyberangreb.

CFCS: CYBERTRUSLEN MOD DANMARK 2022, 20. FEBRUAR 2023

mark uden for de diplomatiske repræsentationer, eksem-

pelvis som journalister eller forretningsfolk, ved brug af

tilrejsende efterretningsofficerer eller ved, at de russiske

le danske kilder i Rusland eller i tredjelande. PET kan

efterretningstjenester i højere grad rekrutterer eventuel-

endvidere konstatere, at de russiske efterretningstjene-

ster også anvender andre metoder end fysisk tilstede-

VURDERING AF SPIONAGETRUSLEN 2023

FÆU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland

EFTERRETNINGSOFFICERER UNDER FALSK

IDENTITET I NORGE OG NEDERLANDENE

I oktober 2022 anholdt norsk politi en for-

borgerskab på Tromsø Universitet. Perso-

nen havde siden 2021 forsket i Norges

værelse af efterretningsofficerer til at spionere mod Dan-

mark, og at de fortsat vil gøre brug af disse metoder. Det

gælder bl.a. forskellige former for elektronisk indhent-

ning og cyberspionage.

nordlige region og hybride trusler. Perso-

nen opholdt sig imidlertid i Norge under

falsk identitet, og han er mistænkt for at

tjenester.

sker med tilsyneladende brasiliansk stats-

være udsendt af de russiske efterretnings-

Det er ikke kun de russiske efterretningstjenester, der

bedriver efterretningsvirksomhed på vegne af den russi-

ske stat. Den politiske udvikling i Rusland har betydet, at

sikkerhedsapparatet, heriblandt efterretningstjenester-

ne, i stigende grad har fået kontrol over øvrige offentlige

myndigheder og det russiske civilsamfund. PET har bl.a.

kendskab til flere udenlandske sager, hvor private virk-

somheder og NGO'er med mere eller mindre direkte til-

I juni 2022 udtalte den nederlandske ef-

terretningstjeneste, AIVD, at tjenesten

havde forhindret en russisk efterret-

ningsofficer i at blive ansat som praktikant

ved Den Internationale Straffedomstol

nen for den russiske militære efterret-

(ICC) i Haag. Ifølge AIVD arbejdede perso-

ningstjeneste, GRU, men han havde op-

knytning til de russiske efterretningstjenester også er in-

volveret i efterretningsaktiviteter. Det gælder særligt på-

virkningsvirksomhed.

bygget en falsk identitet som brasiliansk

se i Nederlandene fra Brasilien.

studerende. Personen blev nægtet indrej-

Russisk påvirkning er ikke et nyt fænomen, og det ud-

gjorde også et væsentligt element i Sovjetunionens efter-

retningsvirksomhed under Den Kolde Krig. Rusland an-

vender primært påvirkningsvirksomhed for at fremme

sempelvis ved at forsøge at svække sammenholdet i

landets udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser, ek-

NATO og EU. Ruslands påvirkningsaktiviteter har aktuelt

primært til formål at forstærke eventuelle uenigheder i

ger og mellem de vestlige lande. Rusland søger bl.a. at

spørgsmålet om støtten til Ukraine i de vestlige befolknin-

fremme historier om, at sanktionerne har negative konse-

kvenser for de vestlige landes økonomi, og at det er Ve-

sten, der bærer skylden for den forværrede sikkerheds-

politiske situation og for risikoen for militær eskalation.

påvirkning kan også foregå i den fysiske verden, hvor så-

kaldte påvirkningsagenter i kraft af deres positioner kan

forsøge at påvirke udfaldet af politiske beslutningspro-

cesser eller at sprede bestemte budskaber til Ruslands

fordel. Påvirkningsagenter kan eksempelvis være eksper-

ter, beslutningstagere eller journalister med sympati for

og/eller personlige forbindelser til Rusland. Danmark er

et demokratisk samfund, hvor det er fuldt ud lovligt at

der fremkomme synspunkter, der i større eller mindre

Metoderne inden for russisk påvirkningsvirksomhed er

mangeartede. Såvel officielle russiske medieplatforme

som sociale medier bliver brugt til at sprede historier og

sympatisere med Rusland. I den frie samfundsdebat kan

grad ligger i tråd med officielle russiske synspunkter. Det

gælder eksempelvis i forhold til krigen i Ukraine eller sy-

net på NATO. Sådanne synspunkter kan dog anses som

bejde med en russisk efterretningstjeneste.

målrette budskaber, og især på de sociale medier kan det

være svært for brugerne at gennemskue, at det måske er

en russisk aktør, der er den egentlige afsender. Russisk

ulovlig påvirkningsvirksomhed, hvis de udbredes i samar-

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE

FÆU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland

KINA

– Kinas ageren udfordrer Danmarks sikkerhed og demokratiske værdier

Kina ønsker at øge sin politiske, økonomiske og militære

de og førende. Kinas ambitioner udspringer i høj grad af

indflydelse i verden og at blive teknologisk selvforsynen-

et kinesisk ønske om at kunne modstå eventuelt politisk

TRUSLEN FRA KINESISK EFTERRETNINGSVIRKSOMHED

MOD DANMARK KOMMER FRA EN BRED VIFTE AF

AKTØRER OG RETTER SIG FØRST OG FREMMEST MOD

VISSE TYPER AF DANSK TEKNOLOGI OG FORSKNING OG

MOD KINESERE BOSIDDENDE I DANMARK, SÆRLIGT

KINESISKE DISSIDENTER. DEN KINESISKE EFTERRET-

NINGSLOVGIVNING OG POTENTIELLE KRITISKE

AFHÆNGIGHEDER OG SÅRBARHEDER BEVIRKER

ENDVIDERE, AT DER ER EN SIKKERHEDSRISIKO

FORBUNDET MED BRUGEN AF VISSE FORMER FOR

KINESISK TEKNOLOGI.

og økonomisk pres fra Vesten. Det kinesiske kommunist-

partis seneste femårsplan (2021-2025) understreger be-

øget global indflydelse.

tydningen af innovation og teknologi for Kinas ønske om

Som led i bestræbelserne på at blive teknologisk førende

anlægger Kina en meget offensiv tilgang til internatio-

nalt forsknings- og virksomhedssamarbejde, og der er

bejder mellem kinesiske og vestlige virksomheder og

omfattende forsknings- og virksomhedssamarbejde,

Danmark og Kina. Det er dog PET's vurdering, at den

igennem mange år blevet opbygget et stort antal samar-

forskningsinstitutioner. Kina og Danmark har også et

som med de rette foranstaltninger er til gavn for både

kinesiske stat er villig til at gå meget langt for at forfølge

nologiske område, og at der er en risiko for ulovlig eller

de områder, som Kina prioriterer strategisk.

sine strategiske interesser på det videnskabelige og tek-

uønsket kinesisk overførsel af viden og teknologi på især

VURDERING AF SPIONAGETRUSLEN 2023

FOTO: ADOBE STOCK

FÆU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland

Det gælder bl.a. kvanteforskning, kunstig intelligens, ro-

rumteknologi samt grøn teknologi.

botteknologi, bio- og medicoteknologi, maritim teknologi,

PET vurderer, at Kina forsøger at importere teknologi

omfattet af eksportkontrol ved at sløre den militære slut-

brug af produkter og teknologi, der bliver anskaffet fra

pelvis prøve på at skjule den militære finansiering, der

danske virksomheder. De kinesiske aktører kan eksem-

ligger til grund for et forsknings- eller udviklingsprojekt,

eller skjule en hensigt om at eksportere produkterne vi-

dere til andre lande, der er underlagt sanktioner.

Ulovlig eller uønsket kinesisk vidensoverførsel kan efter

mer for kinesisk forskningssamarbejde med danske

PET's vurdering bl.a. ske i forbindelse med forskellige for-

forskningsinstitutioner, herunder ph.d.- og talentpro-

grammer samt statslige kinesiske stipendiater og ved

nester kan være involveret i sådanne aktiviteter.

virksomhedssamarbejder. De kinesiske efterretningstje-

Kina har samtidig en national strategi for 'civil-militær' fu-

sion, der sigter mod at styrke forsknings- og udviklings-

samarbejdet mellem civile universiteter, private virksom-

sis, at der kan være stor usikkerhed om, hvilke interesser

kinesiske samarbejdspartnere reelt forfølger, og at dan-

risikerer at bidrage til at overføre viden eller teknologi,

KINESISK PÅVIRKNINGSAGENT

I DET BRITISKE PARLAMENT

I januar 2022 advarede den britiske efterretnings-

tjeneste MI5 offentligt om, at den kinesiske advokat

Christine Lee igennem en årrække havde forsøgt at

udøve indflydelse på medlemmer af det britiske

parlament. Christine Lee var tidligere juridisk rådgi-

ver for den kinesiske ambassade i London, hvori-

gennem hun, ifølge åbne medier, kan være kommet

i kontakt med højtplacerede medlemmer af det ki-

nesiske kommunistparti.

Ifølge MI5 forsøgte Christine Lee gennem personli-

ge venskaber og donationer til britiske parlaments-

medlemmer at opnå indflydelse, som på langt sigt

kunne bruges til at påvirke Storbritanniens politik i

en retning, der gavnede kinesiske interesser. Christi-

ne Lee havde bl.a. forsøgt at sløre donationerne fra

Kinas kommunistparti, så de så ud til at komme fra

britiske donorer.

heder og det kinesiske militær. Strategien betyder i prak-

ske forskningsinstitutioner og virksomheder uforvarende

som bliver anvendt til kapacitetsopbygning af det kinesi-

ske militær eller til udvikling af eksempelvis teknologi til

masseovervågning af den kinesiske befolkning. Risikoen

for denne form for videns- og teknologioverførsel gælder

er til stede i Kina og lande, som Kina samarbejder med.

i høj grad også for danske forskere og virksomheder, som

Det er PET's vurdering, at Kina løbende forsøger at an-

sisk våbenproduktion eller militære programmer. PET

skaffe danske produkter og teknologier til brug for kine-

kan i øvrigt konstatere, at Kina undertiden fungerer som

mellemdestination i sager om ulovlig anskaffelsesvirk-

Nordkorea. Anskaffelsen kan ske via distributører af

vestlige produkter i Kina.

somhed til sanktionsbelagte lande som Rusland, Iran og

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE

FÆU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland

Kina er karakteriseret ved at anvende en whole of society-

tilgang, der indebærer en bredspektret tilgang til både

lovlig tilvejebringelse af viden og teknologi samt til gen-

DEN KINESISKE EFTERRETNINGSLOVGIVNING

Kinas efterretningslovgivning fra 2017 giver de ki-

nesiske efterretningstjenester mulighed for at på-

lægge virksomheder, organisationer og enkeltper-

soner at udlevere information og data, der har be-

tydning for Kinas nationale sikkerhed. Loven giver

også de kinesiske efterretningstjenester beføjelse

til at udføre samme aktiviteter i udlandet som inden

for Kinas grænser.

Efterretningslovens paragraf 7 lyder således: 'En-

hver organisation og borger skal i henhold til loven

støtte, assistere og samarbejde med statens efter-

retningsarbejde samt beskytte alle hemmelige ef-

terretningsoplysninger, de har fået kendskab til.'

nemførelse af efterretningsvirksomhed. De kinesiske ef-

retningslovgivning meget vide beføjelser til at indsamle

oplysninger fra kinesiske selskaber, organisationer og

terretningstjenester har i henhold til den kinesiske efter-

individer, uanset hvor i verden de befinder sig. Det bety-

der i praksis, at alle niveauer i det kinesiske samfund po-

tentielt kan mobiliseres – også i en efterretningsmæssig

kontekst – for at nå Kinas strategiske mål. Derudover er

det kinesiske kommunistparti repræsenteret og udøver

indflydelse i mange dele af det kinesiske samfund, heri-

blandt i offentlige myndigheder, organisationer, virksom-

heder og forskningsinstitutioner. Den kinesiske stat ope-

rerer ikke med klare skillelinjer mellem den statslige og

den private sektor.

PET vurderer, at der også er en interesse fra de kinesiske

efterretningstjenester for bl.a. Danmarks udenrigs- og

sikkerhedspolitiske positioner, dansk forsvarspolitik og

kritisk infrastruktur. Der er efter PET's vurdering en risiko

VURDERING AF SPIONAGETRUSLEN 2023

FOTO: ADOBE STOCK

FÆU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland

Ifølge Center for Cybersikkerhed råder Kina over be-

tydelige kapaciteter til at udføre cyberspionage og

udgør en konstant trussel mod danske myndigheder

og virksomheder. Kina udfører omfattende cyberspi-

onage verden over, også mod danske myndigheder,

virksomheder og organisationer. Kinas militær og

efterretningstjenester har meget væsentlige kapaci-

teter og evner til at skaffe sig fuld og vedvarende

adgang til organisationers informationer. Der er tale

om en konstant og langsigtet aktivitet, der gavner

Kinas sikkerheds- og udenrigspolitiske samt økono-

miske og kommercielle interesser.

CFCS: CYBERTRUSLEN MOD DANMARK 2022, 20. FEBRUAR 2023

UNITED FRONT

'United Front' er et centralt begreb i den kinesiske

politik over for kinesere i udlandet. Begrebet har rød-

der i leninismen og henviser til det kinesiske kommu-

nistpartis forsøg på at danne fælles front med perso-

ner, grupper og andre elementer, der ikke er en direk-

te del af partiet. En nøgleaktør er United Front Work

Department (UFWD), der er direkte underlagt kom-

munistpartiets centralkomite, og som skal sikre op-

bakning til partiets politik og også stå for kontakten

til kinesere bosiddende i udlandet. UFWD opererer

både inden for og uden for Kina, herunder i Danmark.

for spionage forbundet med brugen af visse former for

teknologi med kinesiske komponenter. Det hænger først

måde, der kan opfattes som kritisk over for Kina. Det ki-

og fremmest sammen med den kinesiske efterretningslov-

givning, og det drejer sig særligt om teknologi, hvor kinesi-

ske leverandører har adgang til store mængder brugerda-

ta. Udbredelsen af kinesisk teknologi i kritisk infrastruktur

komponenter i tilfælde af en betydelig forværring i det bi-

des som et pressionsmiddel af den kinesiske stat.

nesiske kommunistparti anlægger en bred fortolkning af,

hvad der er Kina-kritisk. Som led i deres udøvelse af kon-

trol over kinesiske studerende i Danmark kan de kinesi-

ske myndigheder også lægge pres på de studerendes

familiemedlemmer i Kina.

betyder også, at eventuel dansk afhængighed af kinesiske

laterale forhold mellem Kina og Danmark vil kunne anven-

TIKTOK

Center for Cybersikkerhed fraråder statslige ansatte

at installere TikTok på tjenstlige enheder. I lighed

med andre sociale medieplatforme indsamler TikTok

en lang række informationer, som knyttes til bruge-

rens identitet. Det gælder bl.a. oplysninger om lokali-

tet, kontakter og browserdata. Flere af de datakilder,

som TikTok har mulighed for at indsamle, kan poten-

tielt anvendes til at udføre spionage mod brugere af

appen. TikTok er ejet af virksomheden ByteDance.

Som kinesisk virksomhed er ByteDance underlagt ki-

nesisk efterretningslovgivning, som giver myndighe-

derne i landet beføjelser til at indsamle oplysninger

fra kinesiske selskaber.

PET vurderer på baggrund af den kinesiske efterret-

ningslovgivning, at det er muligt, at TikTok kan på-

lægges at fremme en Kina-venlig diskurs eller nedto-

ne Kina-kritisk indhold for brugerne af platformen.

Det er endvidere PET's vurdering, at kinesiske myndig-

heder i stor udstrækning forsøger at udøve kontrol over

kinesere i Danmark. Kinas langvarige og omfattende po-

at styrke disse gruppers bånd til det kinesiske kommu-

litik over for kinesere bosiddende i udlandet har til formål

nistparti, men politikken skal også bidrage til at identifi-

cere og imødegå offentlig kritik af det kinesiske kommu-

i Danmark, har som led i Kinas politik på området tæt

kontakt til lokale kinesiske civilsamfund, bl.a. via for-

nistparti. Kinas ambassader, herunder Kinas ambassade

eninger, programmer og økonomiske støtteordninger.

Denne tætte kontakt kan bl.a. benyttes til at registrere,

kontrollere og eventuelt udøve pression mod kinesere i

pelvis PET's vurdering, at visse kinesiske studerende i

ges at underskrive loyalitetserklæringer, hvori de bl.a.

Danmark, herunder kinesiske dissidenter. Det er eksem-

Danmark, der er finansieret af den kinesiske stat, pålæg-

skal garantere de kinesiske myndigheder, at de under

deres ophold i Danmark vil afstå fra at opføre sig på en

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE

FÆU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland

ØVRIGE STATER

Der er en række andre stater, der efter PET's vurdering

også udøver efterretningsvirksomhed i Danmark.

Iran

PET kan konstatere, at de iranske efterretningstjenester

udøver efterretningsaktiviteter mod regimemodstandere

blandt iranere bosiddende i Europa, herunder i Danmark.

for at være involveret i voldelig modstand mod styret,

Det gælder primært personer, som det iranske styre anser

samt visse journalister og toneangivende kritikere. Truslen

mod disse personer udgår ikke kun direkte fra de iranske

efterretningstjenester, men også fra andre aktører, der på

tjenesterne. Sådanne aktører er bl.a. involveret i ulovlig

Det er PET's vurdering, at sådanne protester kan øge trus-

len fra iransk efterretningsvirksomhed mod iranske dissi-

denter uden for Iran, herunder i Danmark.

Iranske efterretningstjenester har siden 2015 stået bag

et antal likvideringer og bortførelser af modstandere af

det iranske styre, der opholdt sig i Europa og Tyrkiet. De

le netværk til at udføre aktiviteterne.

den ene eller anden måde har forbindelse til efterretnings-

indsamling af oplysninger om eksiliranere i Europa, herun-

der i Danmark, og de forsøger også aktivt at påvirke irane-

re bosiddende i Europa til at afstå fra at udøve kritik af og

oppositionsvirksomhed mod det iranske styre. Iran har si-

der og protester, hvor demonstranter bl.a. kræver, at lan-

dets konservative, islamiske magthavere træder tilbage.

iranske efterretningstjenester har bl.a. benyttet kriminel-

Iran er underlagt internationale sanktioner på grund af

landets atom- og missilprogram, menneskerettigheds-

overtrædelser og våbenleverancer til Rusland. PET vurde-

rer, at iranske aktører forsøger at omgå sanktionerne ved

der kan anvendes i Irans våbenproduktion eller militære

programmer, herunder via tredjelande.

at prøve at få adgang til danske produkter og teknologier,

den midten af september 2022 været præget af urolighe-

AFVÆRGEDE IRANSKE LIKVIDERINGSPLANER

I maj 2021 blev en norsk-iransk statsborger idømt

syv års fængsel for på vegne af en iransk efterret-

ningstjeneste at have forsøgt at dræbe et medlem

af den iransk-arabiske nationalistiske oprørsgruppe

ASMLA i Danmark.

I november 2022 udtalte den britiske indenrigsef-

ASMLA, Arab Struggle Movement for the Liberation

of Ahwaz, er en iransk-arabisk nationalistisk oprørs-

gruppe, der kæmper for en selvstændig arabisk stat

i Khuzestan-provinsen i Iran. Iran betegner ASMLA

som en terrorgruppe.

terretningstjeneste, MI5, offentligt, at der i løbet af

2022 havde været mindst ti potentielle bortførel-

ses- og likvideringsforsøg rettet mod iranske dissi-

denter og britiske journalister, der dækker urolighe-

derne i Iran fra Storbritannien.

BRITISKE MI5 ADVARER OM TRUSLEN FRA IRAN

MOD DISSIDENTER OG BRITISKE JOURNALISTER

VURDERING AF SPIONAGETRUSLEN 2023

FÆU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland

Saudi-Arabien

Der er nylige eksempler på, at saudiarabiske efterret-

ningstjenester har udført efterretningsaktiviteter i

Danmark. De konkrete aktiviteter blev udøvet for at

understøtte eksiliranske proxy-netværk i Danmark,

Arabien og Iran.

som er aktive i den regionale rivalisering mellem Saudi-

Tyrkiet

PET kan konstatere, at der er personer i Danmark med

tyrkisk baggrund, der indsamler og videregiver oplysnin-

stemkritikere i Danmark, herunder personer med påstået

parti PKK (Partiya Karkerên Kurdistanê). PKK er på EU's

ger til de tyrkiske myndigheder om påståede tyrkiske sy-

tilknytning til Gülen-bevægelsen og Kurdistans Arbejder-

terrorliste, og den tyrkiske regering beskylder Gülen-be-

så konstatere, at de tyrkiske myndigheder med mellem-

rum offentliggør rapporter og lister med navngivne per-

vægelsen for at stå bag kupforsøget i 2016. PET kan og-

soner, som ifølge de tyrkiske myndigheder har forbindel-

ser til Gülen-bevægelsen eller til PKK. På disse lister op-

ske statsborgere, der er bosat i Danmark.

træder undertiden også danske statsborgere samt tyrki-

SPIONAGE PÅ VEGNE AF SAUDI-ARABIEN I

DANMARK

I forlængelse af føromtalte sag mod en norsk-

iransk statsborger blev tre herboende medlemmer

af ASMLA i 2022 dømt for bl.a. igennem en årræk-

ke at have indsamlet oplysninger om enkeltperso-

ner og organisationer i Danmark og i udlandet

samt om iranske militære anliggender og for at ha-

ve videregivet disse oplysninger til en saudiarabisk

efterretningstjeneste.

TYRKISK SPIONAGE I DANMARK

I 2022 blev en herboende tyrkisk kvinde dømt for

at have sat de tyrkiske efterretningstjenester i

stand til at virke inden for den danske stat ved i

2016 at sende en mail til en central tyrkisk myndig-

hed med navne på flere herboende personer, som

hun oplyste var tilknyttet Gülen-bevægelsen.

Der har været lignende sager i andre europæiske

lande, bl.a. i Tyskland og Schweiz.

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE

FOTO: ADOBE STOCK

FÆU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland

FOTO: ADOBE STOCK

FÆU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland

Hvilke mål

går de fremmede efterretningstjenester

efter i Danmark?

Spionagetruslen retter sig mod en

bred vifte af aktører og mål i Danmark.

Det gælder bl.a. politikere, embedsfolk,

ansatte i sikkerhedsmyndighederne

og Forsvaret, danske virksomheder og

forskningsinstitutioner, kritisk dansk

infrastruktur og dissidenter.

FÆU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland

Regeringen, Folketinget og

centraladministrationen

Fremmede efterretningstjenester er særligt interesserede

i at indhente oplysninger fra danske politikere og em-

bedsfolk i den danske centraladministration. Det gælder i

særlig grad de politikere og embedsfolk, der beskæftiger

sig med udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik eller

med områder og sager, der vedrører energi, råstoffer og

vil generelt også have interesse i informationer om for-

kritisk infrastruktur. De fremmede efterretningstjenester

handlingspositioner, samarbejdsrelationer, nøgleperso-

ner og mødeaktiviteter i flere af de internationale organi-

sationer, som Danmark er medlem af. Det drejer sig sær-

ligt om NATO, EU og FN.

Danske sikkerhedsmyndigheder

NYLIGE SAGER OM RUSSISK SPIONAGE MOD

SVERIGES OG TYSKLANDS EFTERRETNINGSTJENESTER

Den 19. januar 2023 blev to brødre med iransk bag-

grund dømt for grov spionage i Sverige. Brødrene blev

dømt for at have spioneret i en ca. ti-årig periode for

den russiske militære efterretningstjeneste, GRU. Den

ældste bror, der blev idømt fængsel på livstid, var tidli-

gere ansat i Sveriges indenrigsefterretningstjeneste,

SÄPO, hvor han bl.a. arbejdede med kontraspionage, og

i Sveriges militære udenrigsefterretningstjeneste,

MUST. Den yngste bror, der stod for kontakten til GRU,

blev idømt fængsel i ni år og ti måneder. De to brødre

blev anholdt og varetægtsfængslet i efteråret 2021.

Den 21. december 2022 blev en ansat ved Tysklands

udenrigsefterretningstjeneste, BND, anholdt og sigtet

for landsforræderi ved at have videregivet klassificere-

de oplysninger til en russisk efterretningstjeneste. Den

22. januar 2023 blev endnu en person anholdt i sagen.

Fremmede efterretningstjenester er også meget interes-

serede i at indhente oplysninger fra danske sikkerheds-

myndigheder, især de danske efterretningstjenester. Det

gælder bl.a. oplysninger om kilder, arbejdsmetoder, ind-

hentningsprioriteter og oplysninger fra internationale

partnere. Fremmede efterretningstjenester vil også kun-

beredskabsplaner og krisestyring fra det åbne politi og

beredskabsmyndighederne.

ne være interesserede i oplysninger om bl.a. kapaciteter,

VURDERING AF SPIONAGETRUSLEN 2023

FÆU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland

FOTO: ADOBE STOCK

Forsvaret

EN PERUVIANSK-RUSSISK SMYKKEDESIGNER MED

FORBINDELSER TIL NATO-OFFICERER

I august 2022 blev det offentligt kendt, at en kvinde-

lig russisk efterretningsofficer igennem en årrække

havde forsøgt at etablere kontakt til højtstående of-

ficerer ved NATO's flådehovedkvarter i Napoli, Itali-

en. Den russiske efterretningsofficer havde opbyg-

get en falsk peruviansk identitet og gik under dæk-

navnet Maria Adela Kuhfeldt Rivera. I virkeligheden

hed hun Olga Kolobova. Hun arbejdede som smyk-

kedesigner og var aktiv i en velgørenhedsforening,

hvorigennem hun fik adgang til NATO-officerer, som

hun i flere tilfælde indledte forhold til. I 2018 flygte-

de hun til Rusland, efter at hun i mere end ti år hav-

de været aktiv i Europa.

Forsvaret er et oplagt mål for især fremmede militære ef-

terretningstjenester. Fremmede stater forbereder sig og-

så i fredstid til både krise og krig inden for alle domæner,

for efterretningsaktiviteter rettet mod Forsvaret og civile

strukturer, som samlet set understøtter totalforsvaret af

Rigsfællesskabet og NATO's kollektive forsvar. Danske

og fremmede militære efterretningstjenester udfører der-

virksomheder, der er leverandører til Forsvaret, NATO og

forsvarsindustrien i NATO-alliancen, kan også være mål

for fremmede efterretningstjenester.

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE

FÆU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland

Kritisk infrastruktur

PET kan konstatere, at fremmede stater bl.a. gennem ef-

lysninger og i visse tilfælde søgt at påvirke beslutninger

terretningsaktiviteter i flere år har forsøgt at indhente op-

om kritisk infrastruktur i Danmark. Kritisk infrastruktur

forstås her som funktioner og systemer, der er afgørende

for at kunne varetage samfundsvigtige opgaver, såsom

energi- og elforsyning, transport, sundhedsydelser, sik-

kerhed og finansielle tjenester. Truslen mod dansk kritisk

infrastruktur kan også være rettet mod eller udgå fra le-

verandører og underleverandører, der kan være i besid-

SPRÆNGNINGERNE I ØSTERSØEN

I slutningen af september 2022 blev der konstateret

lækager på Nord Stream 1 og 2-gasrørledningerne i

Østersøen, der løber fra Rusland til Tyskland. Lækager-

ne fandt sted uden for dansk territorialfarvand, men to

af dem var i Danmarks eksklusive økonomiske zone.

De tekniske undersøgelser af gerningsstederne har be-

kræftet, at skaderne på rørledningerne er omfattende

og er blevet forårsaget af kraftige eksplosioner.

delse af vigtige oplysninger om eksempelvis it-systemer,

teknisk udstyr, samarbejdspartnere og medarbejdere.

Spionage mod kritisk infrastruktur kan bl.a. give adgang

til oplysninger, der kan muliggøre fysiske sabotageaktio-

mindre sandsynligt, at fremmede stater vil udføre fysisk

sabotage mod kritisk infrastruktur, der befinder sig på

dansk territorium, men trusselsbilledet kan ændre sig

ner. Det er efter PET's vurdering på nuværende tidspunkt

med meget kort varsel i tilfælde af en eskalerende kon-

hængig af, ligger uden for dansk territorium. Det drejer

sig bl.a. om undersøiske rørledninger og kabler.

flikt. Dele af den kritiske infrastruktur, som Danmark er af-

VURDERING AF SPIONAGETRUSLEN 2023

FOTO: DAVID ARROWSMITH · UNSPLASH

FÆU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland

NATO-KVANTECENTER I DANMARK

Danmark er blevet udvalgt til at huse NATO's nye

kvanteforskningscenter, som koordineres af Niels

Bohr Instituttet på Københavns Universitet. Cente-

ret skal drive forskning inden for kvantesensorer,

kvantekrypteringsenheder og kvantecomputere

samt forberede virksomheders kvanteteknologiske

løsninger til det kommercielle marked. Kvantetek-

nologi og i særdeleshed kvantecomputere vil for-

venteligt byde på store teknologiske fremskridt i

de kommende år, og teknologiens evne til at be-

handle enorme mængder data og udføre beregnin-

ger hurtigere end hidtil muligt kan bl.a. bruges til at

bryde krypteret kommunikation og udvikle militæ-

re radarsystemer. Der er for tiden et internationalt

kapløb om at bruge kvantecomputerens regnekraft

til at gennembryde modstanderens eksisterende

kryptering og kryptere egen kommunikation og da-

ta. Det er PET's vurdering, at der er en trussel fra

fremmede staters efterretningstjenester mod den

kvanteteknologi, der er under udvikling i Danmark.

Forskningsinstitutioner og

teknologivirksomheder

Danmark er på en række forskningsområder blandt de fø-

rende i verden, og det betyder, at danske forskningsinsti-

tutioner og teknologivirksomheder kan være attraktive

mål for fremmede stater, der via bl.a. spionage og ulovlig

anskaffelsesvirksomhed forsøger at få fat i den nyeste vi-

den og teknologi. Det gælder særligt inden for kvantetek-

nologi, energiteknologi, bioteknologi, rumteknologi, ro-

omfattet af eksportkontrol. Det er PET's vurdering, at

botteknologi, forsvarsindustrielle produkter og produkter

fremmede efterretningstjenester bl.a. forsøger at opbyg-

ge kontakter til visse studerende, forskere og virksomhe-

den ønskede teknologi og viden.

der, der vil kunne udlevere produkter og konkret viden om

NYE ANBEFALINGER TIL DANSKE UNIVERSITETER

OG FORSKNINGSINSTITUTIONER

FOTO: HANS RENIERS · UNSPLASH

I maj 2022 offentliggjorde Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriets Udvalg om retningslinjer for inter-

nationalt forsknings- og innovationssamarbejde

(URIS) en række anbefalinger, som indeholder en ny

og skærpet tilgang til internationalt forskningssam-

arbejde. URIS anbefaler bl.a. universiteterne at identi-

ficere og beskytte deres forskning og undersøge de-

res internationale samarbejdspartnere samt afgræn-

se, hvilke forskningsområder der samarbejdes på.

PET understøtter sammen med andre myndigheder

danske universiteters og forskningsinstitutioners ar-

bejde med at implementere udvalgets retningslinjer.

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE

FÆU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland

Danske interesser i udlandet

Danmarks diplomatiske repræsentationer i udlandet og

tilrejsende delegationer fra Danmark, heriblandt erhvervs-

delegationer, kan være udsatte mål for fremmede staters

tationer kan bl.a. være attraktive mål for lokale efterret-

efterretningsvirksomhed. Danske diplomatiske repræsen-

ningstjenester, fordi de kan blive brugt som en 'indgang' til

at udføre spionage mod andre myndigheder i Danmark.

pression mod familiemedlemmer. Denne type af trussel

kan også være rettet mod lokale medarbejdere i danske

virksomheder i udlandet. Danske diplomater og danskere,

der f.eks. opholder sig i udlandet for at arbejde, forske el-

ler studere, kan endvidere blive udsat for forskellige for-

mer for hvervningsforsøg.

Fremmede efterretningstjenester har tradition for at ope-

rere i de diplomatiske miljøer rundt om i verden, og der er

flere efterretningstjenester, der udstationerer efterret-

ningsofficerer på diplomatiske repræsentationer og i in-

Der er eksempler på, at lokale efterretningstjenester i vis-

se lande udøver forskellige former for chikane mod diplo-

mater og lokalansatte ved udenlandske diplomatiske re-

tage åbenlys fysisk overvågning. Formålet med sådan

præsentationer, f.eks. ved at ransage boliger eller at fore-

chikane er ofte at intimidere det diplomatiske personale

ternationale organisationer, hvor de arbejder under dæk-

ficerer har derfor ofte deres vante gang i de miljøer, som

ke af at være diplomater. De pågældende efterretningsof-

almindelige diplomater færdes i. Danske diplomater i ud-

rer af den grund at blive kontaktet af en udenlandsk

og begrænse den diplomatiske aktivitet. Der er eksempler

tiviteter mod udenlandske diplomater, herunder udført

på, at fremmede efterretningstjenester har øget deres ak-

mere åbenlys chikane, i perioder, hvor der har været en

landet eller ansatte i internationale organisationer risike-

diplomat, som i virkeligheden er efterretningsofficer.

nedkøling af relationerne mellem de involverede stater.

udsat for chikane.

Trods et stort antal udvisninger i Europa af russiske efter-

retningsofficerer under diplomatisk dække i tiden efter

Ruslands invasion af Ukraine i 2022 er der fortsat et rela-

ske diplomatiske miljøer.

PET vurderer, at tilrejsende delegationer også kan blive

tivt højt antal russiske efterretningsofficerer i de europæi-

Danskere, herunder især personer med dobbelt statsbor-

gerskab, der rejser til visse autoritære stater kan blive ud-

mer for chikane fra de lokale sikkerhedsmyndigheder.

terale relationer.

sat for tilbageholdelser og fængsling samt forskellige for-

Truslen er særligt udtalt i perioder med nedkølede bila-

Der er i en række lande en skærpet trussel fra de lokale ef-

terretningstjenester mod dansk diplomatisk tilstedevæ-

for at arbejde, forske eller studere. Det drejer sig først og

fremmest om autoritære stater, hvor de lokale efterret-

relse, og mod andre danskere, der opholder sig i udlandet

ningstjenester har meget vide retlige, politiske og tekniske

muligheder for at gennemføre forskellige indgreb, såsom

fik eller fysiske tilbageholdelser.

ransagning af hotelværelser, aflytning af tele- og datatra-

Det er i nogle lande en udbredt praksis, at de lokale efter-

retningstjenester jævnligt kontakter lokaltansat persona-

le på udenlandske diplomatiske repræsentationer for at

rekruttere dem eller på anden vis bruge dem til at skaffe

adgang til oplysninger fra repræsentationen. Kontakten

til den lokalansatte kan ske direkte eller indirekte, og de

lokalansatte kan enten samarbejde frivilligt med den lo-

former for pression, der undertiden også kan omfatte

kale efterretningstjeneste eller blive udsat for forskellige

VURDERING AF SPIONAGETRUSLEN 2023

FÆU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland

FOTO: ADOBE STOCK

DANMARKS KANDIDATUR TIL FN'S SIKKERHEDSRÅD

Danmark arbejder for at få en ikke-permanent plads i

FN's Sikkerhedsråd i perioden 2025-2026. Et evt.

dansk medlemskab af FN's Sikkerhedsråd vil efter

PET's vurdering skærpe fremmede efterretningstje-

nesters interesse for danske diplomater.

Fremmede efterretningstjenester placerer systema-

tisk efterretningsofficerer i diplomatiske og andre stil-

linger i FN. I februar 2022 blev 12 russiske diplomater

ved Ruslands FN-repræsentation i New York udvist

på grund af spionageaktiviteter. I februar 2023 udvi-

ste Østrig to russiske diplomater på Ruslands FN-re-

præsentation i Wien.

Flygtninge og dissidenter

Der er flere fremmede efterretningstjenester, der spione-

rer mod og udfører forskellige former for kontrol over og

pression mod egne statsborgere, der opholder sig i Dan-

mark. Truslen er bl.a. rettet mod flygtninge og dissidenter.

Formålet med aktiviteterne er typisk at identificere og eli-

minere politisk opposition, og aktiviteterne kan eksem-

pelvis bestå i at føre registre over de potentielle dissiden-

ter og deres politiske tilhørsforhold eller at registrere del-

tagere ved regimekritiske demonstrationer i Danmark.

mod familiemedlemmer i hjemlandet.

Truslen mod dissidenter kan også omfatte repressalier

De fremmede efterretningstjenester anvender bl.a. am-

bassadepersonale, forskellige typer af organisationer el-

tiviteter. Der er også eksempler på, at fremmede stater

delere.

ler kriminelle netværk til at udføre deres efterretningsak-

bruger egne statsborgere, der bor i Danmark, som med-

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE

FÆU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland

Truslen mod

Færøerne og

Grønland

FOTO: MELANIE AROUK · UNSPLASH

FÆU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland

FÆU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland

Kina, Rusland, USA og en række europæiske stater har i

løbet af en årrække haft stigende geostrategiske, sikker-

hedspolitiske og økonomiske ambitioner i Arktis og Nord-

strategisk vigtige områder for skibe, ubåde og fly, der

atlanten. Færøerne og Grønland er geografisk placeret på

opererer i Arktis og Nordatlanten, og Grønland er samti-

dig hjemsted for den amerikanske Pituffik Space Base

USA's missilvarslings- og missilforsvarssystem. Hertil

cer, der befinder sig i den grønlandske undergrund.

(tidligere Thulebasen), der udgør et centralt knudepunkt i

kommer, at særligt Kina har en interesse for de ressour-

Det er PET's vurdering, at der er en trussel fra russisk og

og Nordatlanten. Truslen retter sig særligt mod danske,

kinesisk efterretningsvirksomhed mod rigsdelene i Arktis

færøske og grønlandske myndigheder og beslutningsta-

gere, herunder politikere og embedsmænd i Landsstyret

og Lagtinget på Færøerne og i Naalakkersuisut og Inat-

sisartut i Grønland. Der kan efter PET's vurdering også

være en trussel mod kritisk infrastruktur samt virksom-

heder og forskningsinstitutioner, især hvis disse har ad-

kritisk infrastruktur eller om forhold relateret til mulige

kinesiske investeringer.

De russiske efterretningstjenester har i mange år haft in-

teresse for militære kapaciteter og aktiviteter, som Dan-

lanten. Det samme gælder oplysninger om visse politi-

mark og andre lande, særligt USA, har i Arktis og Nordat-

ske forhold, eksempelvis om Rigsfællesskabets position i

forhandlingerne om afgrænsning af kontinentalsoklen i

Arktis og danske, færøske og grønlandske tilgange til

samarbejdet i Arktisk Råd. Det er PET's vurdering, at

gang til information om politiske og militære forhold, om

Ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste fastholder

Rusland sin militære styrkeposition i Arktis til trods

for store tab i Ukraine. Rusland vil stadig forsøge at

holde sikkerhedspolitiske spændinger ude af Arktis,

men den skærpede konflikt mellem Rusland og Ve-

sten vil sandsynligvis give et mere ustabilt sikker-

hedspolitisk klima. Det vil også påvirke Kongeriget

Danmark, som kan blive udsat for russiske forsøg på

at skabe splid internt og i forholdet til USA.

FE: UDSYN, 21. DECEMBER 2022

Ruslands krig i Ukraine betyder, at Rusland aktuelt også

interesserer sig for oplysninger om Færøernes og Grøn-

lands holdninger til sanktioner mod Rusland.

VURDERING AF SPIONAGETRUSLEN 2023

FÆU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland

Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer,

at Kina har en begrænset tilstedeværelse i

Arktis, og at landet derfor er afhængigt af

et fortsat samarbejde med de arktiske sta-

ter for at fremme mange af sine interesser.

Kina har et langsigtet ønske om at få ad-

gang til energi, råstoffer og søtransportru-

ter, demonstrere sin position som en global

stormagt og forbedre sin evne til at agere

militært i Arktis. Kina søger bl.a. at gøre sig

selv til en attraktiv partner over for landene

i Arktis ved at tilbyde teknisk viden og fi-

nansiering af både kommercielle projekter

og forskningssamarbejde.

FE: UDSYN, 21. DECEMBER 2022

FOTO: VISIT GREENLAND · UNSPLASH

Truslen fra kinesiske efterretningsaktiviteter er efter

PET's vurdering først og fremmest forbundet med Kinas

interesse for at investere og handle med især Grønland.

Den kinesiske whole of society-tilgang gør, at det er van-

skeligt at lave en klar skelnen mellem private og offentli-

kinesiske aktører kan mobiliseres af den kinesiske stat,

ge kinesiske aktører, og det er PET's vurdering, at private

herunder de kinesiske efterretningstjenester, til geostra-

tegiske eller efterretningsmæssige formål. Det betyder

bl.a., at kinesiske investeringer og samhandel kan have

ningsaktiviteter, såsom eventuelle interne uenigheder i

Rigsfællesskabet samt Færøernes og Grønlands hold-

ninger til militære forhold og sanktioner mod Rusland.

Det er meget sandsynligt, at russiske påvirkningsaktører

brev blev delt på internettet i november 2019. Formålet

delse fra Grønlands daværende landsstyremedlem for

udenrigsanliggender til en amerikansk senator, var at

mark, USA og Grønland.

også tidligere har haft fokus på Grønland, da et forfalsket

med det forfalskede brev, der fremstod som en henven-

geostrategiske eller sikkerhedspolitiske formål, der ræk-

ker ud over de interesser, som kinesiske aktører officielt

fremhæver som årsager til samarbejdet.

skabe forvirring og mulig konflikt i forholdet mellem Dan-

Grønland afholdt valg til Inatsisartut i april 2021, og

Den øgede stormagtskonkurrence i Arktis og Nordatlan-

ten betyder, at Færøerne og Grønland kan blive mål for

for også PET's vurdering, at Rusland og Kina kan have

interesse i oplysninger, som vil kunne bruges i påvirk-

russisk eller kinesisk påvirkningsvirksomhed. Det er der-

Færøerne afholdt valg til Lagtinget i december 2022.

Der blev ydermere afholdt folketingsvalg på Færøerne

og i Grønland i efteråret 2022. Det er PET's og FE's vur-

påvirkning fra fremmede stater.

dering, at disse valg foregik uden forsøg på systematisk

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE

FÆU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland

FOTO: CAMILO-JIMENEZ · UNSPLASH

FÆU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland

Påvirknings-

virksomhed

Fremmede stater og deres efterretningstjenester kan ud-

øve ulovlig påvirkningsvirksomhed for at påvirke beslut-

nens syn på Danmark, vestlige organisationer, alliancer

ningstagere, den almene meningsdannelse og omverde-

eller den fremmede stat selv. Påvirkning adskiller sig fra

ke stjæler oplysninger, men i stedet forsøger at 'plante'

politiske beslutningsproces og den offentlige debat.

en fremmed efterretningstjeneste om at udbrede be-

stemte synspunkter eller holdninger i den politiske

beslutningsproces eller den offentlige debat.

spionage ved, at den fremmede efterretningstjeneste ik-

eller forme oplysninger, narrativer eller holdninger i den

Forsvarets Efterretningstjeneste

beskriver i

UDSYN 2022,

hvordan

lande som Rusland og Kina benyt-

ter sig af mange forskellige former

for påvirkning af andre landes be-

folkninger og ledere både via inter-

nettet og i den fysiske verden.

FE: UDSYN, 21. DECEMBER 2022

Ulovlig påvirkningsvirksomhed sker ofte via sociale me-

dier, men en fremmed efterretningstjeneste kan også

det skjulte samarbejder med den fremmede efterret-

anvende personer – såkaldte påvirkningsagenter – der i

ningstjeneste. I Danmark kan en person kun straffes for

påvirkningsvirksomhed, hvis personen samarbejder med

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE

FÆU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland

Ulovlig anskaffelses-

virksomhed

PET kan konstatere, at en række fremmede stater forsø-

ger at anskaffe eller omdirigere produkter fra Danmark i

strid med sanktioner og eksportbegrænsninger, for at

anvende dem i egen våbenproduktion eller i militære

værk med mange aktører på tværs af landegrænser i et

forsøg på at skjule produkternes slutbrugere og derved

af et produkt vil ofte forsøge at skjule sig bag frontvirk-

omgå sanktioner og eksportkontrol. Den reelle modtager

somheder og anvende skiftende salgsagenter og distri-

anvendt til transport af produkter omfattet af eksport-

kontrol.

programmer. Truslen er særligt rettet mod virksomheder

og forskningsinstitutioner, der leverer produkter, viden

eller tjenesteydelser, som de fremmede stater har brug

for til opbygning af deres militære formåen. Fremmede

efterretningstjenester medvirker ofte i den ulovlige an-

butører. Danske logistikvirksomheder kan risikere at blive

skaffelsesvirksomhed, bl.a. ved at bidrage til at identifice-

re relevante danske firmaer og/eller ved, at tjenesterne

via deres kontakter og netværk bidrager med at sende

produkter til landets militær.

Ulovlig anskaffelsesvirksomhed kan også ske ved, at

produkter fra Danmark sendes til mellemdestinationer,

før de havner hos den reelle modtager. PET vurderer, at

hstan samt logistikknudepunkter i Mellemøsten og

lande som Armenien, Aserbajdsjan, Georgien og Kasak-

Asien muligvis bliver anvendt til at omdirigere produkter

til Rusland. Ulovlig anskaffelsesvirksomhed kan end-

videre foregå ved, at forskere i god tro overfører viden

Ulovlig anskaffelsesvirksomhed kan bl.a. ske ved, at dan-

ske virksomheder eksporterer produkter eller leverer tek-

de forkerte lande. Ofte arbejder landene med en meget

vanskelig at opdage. De gør brug af komplicerede net-

nisk bistand, der enten direkte eller via mellemled ender i

langsigtet strategi for ulovlig anskaffelse, som kan være

fra forskningsinstitutioner i Danmark til forskningsmiljø-

er, der bidrager til opbygningen af andre landes våben-

programmer.

VURDERING AF SPIONAGETRUSLEN 2023

FÆU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland

SÅDAN KAN ET DANSK PRODUKT ENDE HOS RUSLANDS MILITÆR

1. Et dansk produkt bliver købt til et

tilsyneladende legitimt formål,

ofte gennem salgsagenter.

Alle trin

koordineres fra

russisk side – i nogle

tilfælde med involve-

ring af de russiske

efterretnings-

tjenester.

2. Et netværk af

mellemmænd slører

produktets endemål

ved brug af f.eks.

frontvirksomheder,

dokumentfalsk og

omdirigeringer.

Rusland

3. Produktet

4. I Rusland modtages produktet af en

virksomhed, der i realiteten samarbejder

med det russiske militær.

indføres til Rusland

via et transitland.

DANSKE MYNDIGHEDERS HÅNDTERING AF EKSPORTKONTROLOMRÅDET

PET arbejder aktivt for at modvirke og bekæmpe ulovlig anskaffelse af produkter, teknologi og viden fra Danmark. PET's

indsats på området er bl.a. reguleret i straffeloven, ved kontrollister og sanktioner fastsat i f.eks. EU-forordninger og ved

særlovgivning.

På eksportkontrolområdet er Rigspolitiet ansvarlig myndighed for udførsler af våben og militært udstyr, mens Erhvervs-

styrelsen er ansvarlig myndighed for udførsler af udstyr, der både kan anvendes civilt og militært (dual-use).

PET indgår sammen med en række andre myndigheder i det nationale arbejde med eksportkontrol og arbejder for at

modvirke, at danske produkter og teknologi utilsigtet havner i fremmede staters militær. PET bidrager med at levere ef-

terretningsoplysninger om bl.a. de virksomheder, myndigheder, personer og produkter, der indgår i handlerne, herunder

om der er mistanke om omdirigering eller urigtige oplysninger om den reelle endelige bruger af produktet.

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE

FÆU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland

TYSKLAND OG ITALIEN BLOKERER FOR KINESISKE

OPKØB AF MIKROCHIP-PRODUCENTER

I november 2022 blokerede de tyske myndigheder

for salget af en fabrik fra den tyske virksomhed El-

mos Semiconductor til det kinesisk-ejede selskab Si-

lex Microsystems. Fabrikken fremstiller mikrochips

til brug i bilindustrien. I deres afslag henviste de ty-

ske myndigheder til, at salget var i strid med Tysk-

lands nationale sikkerhedsinteresser.

I april 2021 blokerede Italiens regering for salget af

aktiemajoriteten i en italiensk virksomhed LPE, som

producerer dele til halvledere (mikrochips). Den afvi-

ste køber var den kinesisk-ejede virksomhed Shenz-

hen Invenland Holdings Co. Ltd. Senere i oktober

2021 afviste den italienske regering, at den kinesiske

virksomhed Zhejiang Jingsheng Mechanicals kunne

FOTO: MATTHEW LANCASTER · UNSPLASH

opkøbe den italienske del af den internationale virk-

somhed Applied Materials. Applied Materials frem-

stiller bl.a. udstyr til fremstilling af mikrochips.

FÆU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland

Udenlandske

direkte

investeringer

Udenlandske investeringer er grundlæggende gode for

erhvervslivet og til gavn for det danske samfund. Visse

udenlandske investeringer og andre økonomiske aftaler

mede stater gennem virksomheder kan indhente følsom-

me data om danske statsborgere såsom teleoplysninger,

sundhedsoplysninger eller lignende, som kan ende hos

fremmede staters efterretningstjenester. Risikoen er

kan dog udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed,

til eller kontrol over eksempelvis virksomheder inden for

forsvarssektoren eller andre sektorer, der arbejder med

kritisk teknologi eller kritisk infrastruktur.

hvis de giver fremmede stater uhensigtsmæssig adgang

særlig stor ved investeringer, der foretages af udenland-

ske personer og virksomheder med relationer til fremme-

de stater og efterretningstjenester, som har interesse i at

få fat i specifik viden.

Nogle udenlandske direkte investeringer kan give frem-

siske lokaliteter, it-systemer eller kritisk infrastruktur,

spionage eller gøre Danmark sårbar over for politisk

mede stater adgang til eller kontrol over oplysninger, fy-

som energi- eller telenettet, der kan bruges til at bedrive

pression og sabotage. Sådanne investeringer og økono-

afhængighedsforhold og udfordringer med manglende

DANSKE MYNDIGHEDERS HÅNDTERING AF

PROBLEMATISKE UDENLANDSKE INVESTERINGER

Danske myndigheder har siden 2021 screenet visse

udenlandske direkte investeringer, der potentielt kan ud-

gøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller den of-

fentlige orden. PET er høringspart i screeningsprocessen.

miske aftaler kan også aktuelt eller på sigt skabe kritiske

kontrol over kritiske funktioner og/eller forsyninger. Her-

udover kan visse investeringer øge risikoen for, at frem-

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE

FÆU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland

Hvordan spionerer fremmede

efterretningstjenester?

I det følgende beskrives nogle af de metoder fremmede

efterretningstjenester anvender i deres spionagevirk-

somhed.

Forløbet frem til at hverve en person som kilde følger som

regel en række trin i det, der kaldes hvervningstrappen.

På første trin etableres den første kontakt til en person af

interesse for efterretningsofficeren. Her handler det for

de relation, hvor der som regel kun stilles 'ufarlige' og

efterretningsofficeren typisk om at etablere en indleden-

konverserende spørgsmål. Her får efterretningsofficeren

bl.a. mulighed for at vurdere, om der er grundlag for at

fortsætte kontakten. De indledende kontakter vil ofte,

cer enten i Danmark eller i udlandet.

Den menneskelige kilde

Efterretningsofficerer arbejder bl.a. under dække af at

være diplomater, journalister eller forskere. De er træne-

de i at opbygge fortrolige kontakter til personer, som kan

ge informationer eller på anden vis være til gavn for

give dem adgang til klassificerede og beskyttelsesværdi-

dem. Efterretningsofficerer søger bl.a. efter informationer

om personer af interesse på åbne medier, hvor der ofte

ligger mange oplysninger frit tilgængeligt. På sociale

men ikke altid, finde sted ved receptioner eller konferen-

medier kan en efterretningsofficer eksempelvis tit finde

tidsinteresser eller andet, som kan bruges til at skabe

den første kontakt til en person.

Hvis efterretningsofficeren vurderer, at den pågældende

vil efterretningsofficeren på det andet trin indlede en

oplysninger om en persons arbejde, familiesituation, fri-

person måske har potentiale til at blive hvervet som kilde,

nærmere vurdering af personen og bl.a. forsøge at blive

klogere på, om den pågældende har adgang til oplysnin-

TRIN I EN HVERVNINGSPROCES FOR EN MENNESKELIG KILDE

Hvervning

Kultivering

Vurdering af kontakten

Etablering af kontakt og relation

VURDERING AF SPIONAGETRUSLEN 2023

FÆU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland

PRIMÆRE MOTIVATIONSFAKTORER

ger af interesse for efterretningsofficeren. Her vil kontak-

terne også begynde at foregå mere skjult, og møder vil

ikke længere blive aftalt over telefonen eller foregå ved

FOR AT LADE SIG HVERVE

Penge

– En klassisk motivationsfaktor er

betaling eller tilsvarende modydelser for

at udøve spionage for en fremmed ef-

terretningstjeneste. Der indgår et ele-

ment af finansiel motivation i de fleste

sager, hvor en person er blevet hvervet

af en fremmed efterretningstjeneste.

Ideologi

– Sympati over for den politik

eller ideologi, som den fremmede stat

repræsenterer, kan også være en faktor,

der motiverer en person til at udøve spi-

onage.

Tvang

– En fremmed efterretningstjene-

ste kan true med at dele eller offentlig-

gøre uønskede eller problematiske de-

taljer om en persons privatliv, eksempel-

vis over for den nære familie eller en ar-

bejdsgiver, for at presse vedkommende

til at udføre spionage.

Ego

– En person, der ikke føler sig værd-

sat og anerkendt på sit arbejde, kan mo-

tiveres til at udføre spionage for en

fremmed efterretningstjeneste. Det kan

eksempelvis være ved, at den fremmede

efterretningstjeneste i modsætning til

arbejdspladsen opfylder personens be-

hov for at blive set som vigtig og talent-

fuld. Personer, der føler sig overset og

ikke-værdsat, kan være i besiddelse af

en hævnfølelse over for deres arbejdsgi-

ver, som den fremmede efterretnings-

tjeneste ligeledes kan udnytte til at re-

kruttere vedkommende.

officielle begivenheder. Efterretningsofficeren vil som re-

gel i stedet foreslå at mødes på mere diskrete steder eller

måske invitere kontakten til konference i efterretningsof-

ficerens hjemland eller i venligtsindede lande tæt på.

Det tredje trin er kultiveringsfasen, hvor efterretningsoffi-

til den pågældende person. Personen vil blive udsat for

en charmeoffensiv og få uskyldige opgaver for at teste

ceren forsøger at indlede en form for venskabelig relation

relationen. Det kan eksempelvis være, at personen bliver

rede. I denne fase – der kan strække sig over flere år – vil

personen også blive vænnet til at modtage gaver og an-

dre ting, der bl.a. skal svække personens dømmekraft.

bedt om at overdrage dokumenter, som ikke er klassifice-

Herefter vil personen blive betragtet som den form for kil-

de, der i efterretningssammenhæng kaldes for 'en fortro-

at han/hun taler med en fremmed efterretningstjeneste.

Hvis efterretningsofficeren vurderer, at en egentlig

lig kontakt'. En 'fortrolig kontakt' er ikke altid selv klar over,

hvervning af personen ikke er nødvendig for at få perso-

nen til at levere brugbare oplysninger, eller at et hverv-

ningsforsøg vil være for risikabelt, vil relationen mellem

på dette stadie.

efterretningsofficeren og personen nogle gange forblive

På trappens sidste trin finder den egentlige hvervning

som kilde sted. Her vil efterretningsofficeren bede den

udvalgte person om at udlevere hemmelig eller anden

fortrolig information. Hvervningsfasen er det sværeste

øjeblik i processen, men hvis efterretningsofficeren har

retningstjeneste.

succes, er personen blevet kilde for et andet lands efter-

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE

FÆU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland

DEN ÅRLIGE VURDERING AF

CYBERTRUSLEN MOD DANMARK

Truslen fra cyberangreb er uddybet i

Center for Cybersikkerheds årlige nati-

onale trusselsvurdering 'Cybertruslen

mod Danmark'. Her bliver truslen fra

cyberangreb, der understøtter en bred

vifte af formål, vurderet, og de forskelli-

ge truslers nuancer bliver beskrevet

mere indgående, heriblandt også trus-

len fra cyberspionage og destruktive

cyberangreb.

Cyberspionage

Fremmede efterretningstjenester benytter i betydeligt

omfang cyberangreb til at forsøge at skaffe sig adgang til

oplysninger fra danske myndigheder, uddannelsesinsti-

tutioner, virksomheder og privatpersoner. Efterretnings-

tjenesterne gør bl.a. brug af avancerede hackergrupper,

der har kapacitet til at udføre yderst gennemgribende

kompromitteringer af it-systemer.

Cyberspionage kan også blive brugt til at forberede de-

de af en eskalerende krise eller krig.

struktive cyberangreb, der vil kunne iværksættes i tilfæl-

Cyberspionage er på mange måder en attraktiv frem-

gangsmåde for fremmede efterretningstjenester, da den-

ne form for spionage er forbundet med lav risiko og ofte

kommer, at cyberspionage kan udøves fra hjemlandet

kan udføres uden at efterlade særligt synlige spor. Hertil

uden fysisk tilstedeværelse eller kontakt til en menneske-

lig kilde i det ramte land. Samtidig kan succesfuld cyber-

spionage give adgang til meget store mængder data.

Cyberangreb kan være vanskelige at opdage og modvir-

derne. I yderste konsekvens kan en fremmed efterret-

ke, og det kan være svært efterfølgende at udbedre ska-

ningstjeneste få kontinuerlig adgang til mailkorrespon-

dance og dokumenter hos eksempelvis en myndighed.

Aflytning af tele- og datatrafik

Fremmede efterretningstjenester udvikler løbende deres

kapacitet til at aflytte tele- og datatrafik. Kapaciteterne

omfatter bl.a. overvågning af elektronisk kommunikation,

kommunikation. Den form for aflytning forudsætter ikke

derer, at særligt visse politikere, centralt placerede em-

som eksempelvis mobilsamtaler, sms'er, e-mails og radio-

nødvendigvis fysisk tilstedeværelse i Danmark. PET vur-

bedsfolk og ansatte i sikkerhedsmyndighederne er priori-

terede mål for fremmede efterretningstjenesters aflyt-

ningsaktiviteter.

VURDERING AF SPIONAGETRUSLEN 2023

FOTO: ALEXANDRE DEBIEVE · UNSPLASH

FÆU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland

Stk. 2

givninger, der er omfattet af §116.

§109

PET's lovgrundlag

vedrørende spionage og påvirkning

Straffelovens bestemmelser om spionage og påvirkning fremgår af straffelovens §§ 107-109:

§ 107

Den, som i fremmed magts eller organisations tjeneste

eller til brug for personer, der virker i sådan tjeneste, ud-

til danske stats- eller samfundsinteresser skal holdes

ler ej, for spionage med fængsel indtil 16 år.

Stk. 2

forsker eller giver meddelelse om forhold, som af hensyn

hemmelige, straffes, hvad enten meddelelsen er rigtig el-

Såfremt det drejer sig om efterretninger vedrørende mili-

tære anliggender, eller virksomheden finder sted under

krig eller besættelse, kan straffen stige indtil fængsel i 12

ter stk. 1 udøves i forbindelse med de valg og stemmeaf-

år. Det samme gælder, hvis påvirkningsvirksomheden ef-

Såfremt det drejer sig om de i § 109 nævnte forhold, eller

handlingen finder sted under krig eller besættelse, kan

straffen stige indtil fængsel på livstid.

§ 108

Den, som røber eller videregiver meddelelse om statens

hemmelige underhandlinger, rådslagninger eller beslut-

ninger i sager, hvorpå statens sikkerhed eller rettigheder i

lige samfundsøkonomiske interesser over for udlandet,

straffes med fængsel indtil 12 år.

Stk. 2

Den, som, uden at forholdet falder ind under § 107, i øv-

rigt foretager noget, hvorved fremmed efterretningstje-

middelbart at virke inden for den danske stats område,

neste sættes i stand til eller hjælpes til umiddelbart eller

herunder samarbejde om at udøve påvirkningsvirksom-

hed med henblik på at påvirke beslutningstagning eller

den almene meningsdannelse, straffes med fængsel

indtil 6 år.

forhold til fremmede stater beror, eller som angår betyde-

Foretages de nævnte handlinger uagtsomt, er straffen

bøde eller fængsel indtil 3 år.

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE

FÆU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · KLAUSDALSBROVEJ 1 · 2860 SØBORG · +45 45 15 90 07 • [email protected] • WWW.PET.DK

FORSIDEFOTO: MARTEN BJORK · UNSPLASH