Færøudvalget 2022-23 (2. samling)
FÆU Alm.del Bilag 27
Offentligt
2690435_0001.png
Tórshavn, den 13. april 2023
Orientering nr. 06/2023
Den færøske hjemmestyrelov fylder 75 år
Den 1. april 2023 var det 75 år siden, at hjemmestyreloven trådte i kraft på Færøerne. Professor i historie,
Hans Andreas Sølvarár, udtalte i den forbindelse, at med hjemmestyreloven, som var et kompromis, fik
Lagtinget lovgivningsmagt og efter 75 år må vi konstatere, at loven har virket.
KVF (Den færøske tv- og radiostation) har udarbejdet en tv-serie i seks afsnit om Færøerne: ”O,
Móðurlandið!” (Ah, Moderlandet). KVF beskriver serien, som en skildring af Færøernes situation i det
danske rige, og om hvor forskellig Færøerne geografisk, kulturelt og sprogligt er fra rigsfællesskabet.
Landsstyrets første 100 dage
Landsstyrekoalitionen havde den 1. april 2023 siddet i 100 dage og lagmand Aksel V. Johannesen har
udtalt, at landsstyret i det store hele har fulgt den plan, som blev aftalt fra starten. Den største udfordring
har været at få vedtaget en finanslov med et rimeligt overskud.
Erhvervsminister Morten Bødskov har besøgt Færøerne
Den 27.- 28. marts 2023 var erhvervsminister Morten Bødskov, samt repræsentanter fra Finanstilsynet,
på officielt besøg hos landsstyremedlem for udenrigs- og erhvervsanliggender Høgni Hoydal, Tjóðveldi.
I en pressemeddelelse fra landsstyreområdet for udenrigs- og erhvervsanliggender fremgår det, at der på
mødet bl.a. blev talt om den igangværende overtagelse af sagsområder på Søfartsstyrelsens område, og
regler for og lister over ”politisk eksponerede personer” i forbindelse med hvidvaskloven drøftet, ligesom
erhvervsministeren bekræftede, at regler i forhold til sanktioner overfor Rusland og Hviderusland på
finansområdet, som ikke er overtaget, vil ske efter forhandlinger med landsstyret.
Landsstyret har ikke tilsyn med færinger i de danske fængsler
Lagtingsmedlem Liljan Weihe, Tjóðveldi, har spurgt landsstyremedlem for justitsanliggender, Bjarni
Kárason Petersen, Framsókn, om forholdene for de færøske indsatte i de danske fængsler, herunder hvad
der bliver gjort for at forbedre deres forhold. Endvidere ønsker Liljan Weihe svar på, hvorfor færøske
indsatte, som er arresteret på Færøerne, ikke bliver løsladt på Færøerne, men i Danmark, ligesom Liljan
Weihe ønsker at få oplyst, hvordan man sikrer sig, at de færøske indsatte får værdige forhold, når
sagsområdet er dansk.
Amtmansbrekkan 6
FO-100 Tórshavn
www.rigsombudsmanden.fo
Telefon: +298 201 200
E-mail: [email protected]
 FÆU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 27: Orientering nr. 06/2023 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
2690435_0002.png
Landsstyremedlem Bjarni Kárason Petersen har i sit svar bl.a. oplyst, at der er tale om et dansk
sagsområde, og at han derfor ikke kan udtale sig om, hvordan omsorgen for de færøske indsatte bliver
administreret. Da landsstyret ikke har nogen indflydelse på, hvordan forholdene er i de danske fængsler,
kan landsstyret heller ikke sikre sig, at forholdene i de danske fængsler er i orden. Bjarni Kárason Petersen
oplyser, at der er iværksat nogle initiativer for at forbedre forholdene for de færøske indsatte. Bl.a. har
den færøske folkekirke ansat en præst, som fem gange om året rejser til Danmark for at have samtaler
med de færøske indsatte.
Anløb af udenlandske militærfartøjer
Landsstyremedlem for udenrigs- og erhvervsanliggender Høgni Hoydal, Tjóveldið, har rådført sig med
Lagtingets Udlandsudvalg ifm. forespørgsler om, hvordan færøske myndigheder skal behandle
ansøgninger fra militærfartøjer om at anløbe færøske havne. I uge 12 anløb fem NATO
minerydningsskibe fra Norge, Tyskland, Belgien og Holland Færøerne. Skibene tilhører en
minerydningsgruppen under NATO kaldet ”Standing
NATO Maritime Mine Countermeasure Group One.”
Partiet ”Sjálvst�½ri” er igen opstillingsberettiget til valg til Lagtinget
Partiet Sjálvst�½ri (Selvstyre) kom første gang i Lagtinget i 1906 og har siden været repræsenteret i
Lagtinget, med undtagelse af valgene i 1943, 1945 og 2022, hvor partiet ikke opnåede stemmer nok til en
plads i Lagtinget. Formanden for Sjálvst�½ri, Sámal Petur í Grund, udtaler, at partiet nu har indsamlet de
nødvendige 800 underskrifter, så partiet igen kan stille op til Lagtingsvalg. Tiden indtil næste valg skal
bruges på at bygge partiet op igen.
Et enigt Lagting stemte for finansloven for 2023
Den 14. februar 2023 fremlagde landsstyremedlem for finansanliggender Ruth Vang, Framsókn,
finanslovsforslag for 2023, med et forventet overskud på 141 mio. kr. Forslaget byggede på
finanslovsforslaget, som det forrige landsstyre fremlagde i efteråret 2022, med nogle omprioriteringer
vedrørende anlægsudgifter og drift. Finansudvalgets betænkning lagde op til ændringer, som samlet
forhøjer indtægterne med 27,5 mio. kr., driftsudgifterne med 12,7 mio. kr. og anlægsudgifterne med 12,1
mio. kr. Ændringsforslaget samt det fremsatte lovforslag blev efterfølgende i forbindelse med 3.
behandlingen den 30. marts 2023 enstemmigt vedtaget. Det er ikke ofte, at hele Lagtinget stemmer for
den kommende finanslov.
Landsstyret har besluttet, hvilke fagområder der får lønløft
Af koalitionsaftalen fremgår det, at de lavest lønnede faggrupper indenfor omsorgsområdet skal sikres et
lønløft. Landsstyret har nu meldt ud, at det bliver pædagoger, pædagogmedhjælpere, social- og
sundhedsassistent og social- og sundhedshjælpere, der tildeles et lønløft. Der er tale om lønmodtagere,
som arbejder indenfor ældre-, daginstitutions- og socialområdet, og hvor det i forvejen er svært at skaffe
nok arbejdskraft. Lønløftet er ikke en del af de lønforhandlinger, som fagforeningerne har med de
offentlige arbejdsgivere. For at kompensere kommunerne for den ekstra lønudgift arbejder landsstyret
med at lave en ændring i forhold til finansiering af skattefradraget til pensionisterne. Lønløftet koster ca.
47 mio. kr. i 2024 og træder i kraft den 1. januar 2024.
Amtmansbrekkan 6
FO-100 Tórshavn
www.rigsombudsmanden.fo
Telefon: +298 201 200
E-mail: [email protected]
 FÆU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 27: Orientering nr. 06/2023 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
2690435_0003.png
Hjælpepakker stemt igennem af et enigt Lagting
Den 22. marts 2023 blev lovforslag om familie- og hjælpetilskud, som landsstyremedlem for
socialanliggender Sirið Stenberg, Tjóðveldi, havde fremlagt for Lagtinget, vedtaget. Lovforslaget
indebærer, at husstande, som er økonomisk pressede og ikke har aktiver af betydning, kan søge om et
tilskud på 12.000 kr., samt en forhøjelse af det såkaldte familietilskud på 750 kr. pr. måned pr. barn fra
juni 2023 og resten af året.
Underskud på finansloven for 2024
Den 31. marts 2023 fremlagde landsstyremedlem for finansanliggender Ruth Vang, Framsókn, forslag til
bevillingsrammer for 2024 for Lagtinget. Den samlede udgiftsramme for finansloven for 2024 er 7.275
mio. kr., hvoraf 6.579 mio. kr. er drift og 696 mio. kr. er anlægsudgifter. Indtægtsrammen er på 7.121
mio. kr., hvilket samlet giver et underskud på 153 mio. kr. Særligt udgifterne indenfor social- og
sundhedsområdet stiger i de kommende år, hvilket skyldes ændringen i befolkningssammensætningen.
Ifølge en fremskrivning, som Landsbanken har fået udarbejdet, er der om 40 år kun to personer i den
erhvervsaktive alder pr. pensionist. Antallet af ældre stiger forholdsvis hurtigere end antallet af personer
i den erhvervsaktive alder. Det vil særlig forøge udgifterne til folkepension og velfærdstjenester og lægge
pres på de offentlige finanser.
Ruth Vang lægger op til at styrke indtægtsgrundlaget og begrænse udgiftsvæksten for at vende
underskuddet til et overskud. Landsstyret har fremlagt forslag om at forhøje fangst- og opdrætsafgifter,
hvilket dog ikke er tilstrækkeligt til at sikre et overskud. Landsstyret har derfor planer om andre tiltag på
tilsammen 214 mio. kr., så der i 2024 kan budgetteres med et overskud på 60 mio. kr. Landsstyret vil
ligeledes gennemføre tilpasninger i den offentlige sektor, som skal forbedre den offentlige økonomi på
sigt, ligesom landsstyret vil udarbejde et økonomisk regelsæt, som skal sikre finanspolitisk holdbarhed og
velfærd.
Brug for mere end en mia. kr. om året til anlægsudgifter
Ifølge et oplæg fra landsstyreområdet for finansanliggender er der brug for mere end en mia. kr. om året
til anlægsprojekter de næste 15 år, hvilket der hverken er penge eller byggeressourcer til, med mindre
landskassens gæld skal stige markant. Ifølge landsstyreområdet er det muligt at lave anlægsprojekter for
550 mio. kr. om året, uden optagelse af nye lån, hvilket nogenlunde svarer til byggeressourcerne. Det
betyder, at der skal prioriteres og arbejdes med en langtidsplanlægning for anlægsarbejder i den offentlige
sektor. Landsstyremedlem for finansanliggender Ruth Vang lægger op til, at landskassen kan have
anlægsudgifter op til 700 mio. kr. om året. Hun har ikke et bud på, hvornår en mulig tunnel til Suðuroy
kan prioriteres. Ifølge landsstyreområdet har kommunerne brug for ni mia. kr. til anlægsarbejder de næste
15 år.
Det nye 5G net sætter europæisk rekord
De nyeste målinger på Føroya Tele’s (Færøernes teleselskab) nye 5G netværk viser, at hastigheden på det
nye netværk, som bliver etableret sammen med Ericsson, er blandt de højest målte i Europa. Hastigheden
vil for den enkelte bruger blive forhøjet ca. fem til ti gange i forhold til den nuværende hastighed. Efter
planen skulle 5G netværket have været klart i starten af 2023, men netværket bliver forsinket og forventes
nu klart til sommeren 2023.
Amtmansbrekkan 6
FO-100 Tórshavn
www.rigsombudsmanden.fo
Telefon: +298 201 200
E-mail: [email protected]