Færøudvalget 2022-23 (2. samling)
FÆU Alm.del Bilag 23
Offentligt
2680812_0001.png
Tórshavn, den 23. marts 2023
Orientering nr. 05/2023
Et enigt Lagting har vedtaget at overtage epidemiområdet
Som omtalt i Orientering nr. 02/2023 blev lagtingslovforslag om overtagelse af epidemiområdet
førstebehandlet i Lagtinget den 19. januar 2023. Forslaget, der blev enstemmingt vedtaget ved
tredjebehandling i Lagtinget den 20. marts 2023, medfører, at området, der i dag varetages af
landslægeembedet under Styrelsen for Patientsikkerhed, overtages af de færøske
myndigheder pr. 1.
januar 2024.
Landsstyret ønsker at overtage farvandsafmærkning og fyrvæsen
Landsstyret har sendt et lovforslag, som vedr. overtagelse af sagsområdet farvandsafmærkning og
fyrvæsen, i høring. Sagområdet, der bl.a. tæller over 20 fyr, varetages i dag af Søfartsstyrelsen og
ønskes overtaget den 1. juni 2024. Overtagelsen omfatter også de bygninger, som er tilknyttet
fyrtårnene. De årlige udgifter for den færøske landskasse ifm. overtagelsen er vurderet til 5 mio. kr.
Meningsmåling: koalitionen mister ét mandat, men har fortsat flertal
Parti
Fólkaflokkurin
Sambandsflokkurin
Javnaðarflokkurin
Sjálvst�½ri
Tjóðveldi
Miðflokkurin
Framsókn
I alt
Lagtingsvalg
dec. 2022
18,9 (6)
20,0 (7)
26,6 (9)
2,7 (0)
17,7 (6)
6,6 (2)
7,5 (3)
100,0 (33)
Spyr.fo
8. marts 2023
19,8 (7)
20,3 (7)
25,7 (9)
2,2 (0)
18,2 (6)
6,3 (2)
7,5 (2)
100,0 (33)
En meningsmåling som spyr.fo den 8.
marts 2023 foretog for Bladid.fo blandt
500 personer, viser en tilbagegang til
Framsókn på ét mandat og en tilsvarende
fremgang
ét
mandat
til
Fólkaflokkurin.
Var der valg i dag, ville koalitionen
fortsat have flertal på 17 mandater mod
16 mandater til oppotionspartierne.
Til
spørgsmålet
om
hvilket
landsstyremedlem i koalitionen der
klarer sig bedst, opnår landstyremedlem
for finansanliggender Ruth Vang,
Framsókn, den bedste scorer.
Amtmansbrekkan 6
FO-100 Tórshavn
www.rigsombudsmanden.fo
Telefon: +298 201 200
E-mail: [email protected]
FÆU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 23: Orientering nr. 5/2023 fra Rigsombudsmanden på Færøerne.
2680812_0002.png
Flere end 2.200 underskrifter vedr. opdatering af abortlovgivningen
Lagmand Aksel V. Johannesen fik på kvindernes internationale kampdag den 8. marts 2023
overdraget flere end 2.200 underskrifter fra folk, som ønsker en opdatering af abortloven fra 1956.
Lagmanden og de to andre formænd for koalitionspartierne er enige om, at loven trænger til at blive
opdateret. Der er fortsat stor uenighed om abortspørgsmålet på Færøerne.
Forslag til placering af det nye fængsel på Færøerne
1
Lagmand Aksel V. Johannesen har bedt kommunerne om at komme med forslag til placering af det
nye fængsel inden den 1. juli 2023. Fængslet, der efter planen skal stå færdigt i 2029, skal bl.a. erstatte
arresten i Mjørkadali, som huser varetægtsfængslede samt dømte, som afsoner fængselsstraffe på op
til 18 måneder. Med det nye fængsel skal længerevarende fængselsstraffe fremover kunne afsones på
Færøerne.
Justitsminister Peter Hummelgaard har endvidere i et svar af 9. marts 2023 til Folketingets
Færøudvalg oplyst, at Kriminalforsorgen på Færøerne har skønnet, at der i perioden 2015-2020 er
blevet overført omkring 30 afsonere til fortsat afsoning i Danmark, svarende til ca. fem overførsler
pr. år. Endvidere er det skønnet, at der i samme periode er indkaldt yderligere ti dømte på Færøerne
på fri fod til afsoning i Danmark. Justitsministeren oplyser videre, at de hyppigste årsager til, at dømte
på Færøerne anbringes i eller overføres til Danmark er, at der er idømt fængselsstraf på mere end 18
måneder, at der er tale om seksualforbrydelse, hvor der efter reglerne skal ske en indledningsvis
anbringelse i Herstedvester Fængsel, at pågældendes adfærd ikke kan rummes inden for de
sikkerhedsmæssige forhold i Færøernes Arrest pga. f.eks. vold mod ansatte eller medindsatte, eller at
de pladsmæssige forhold i Færøernes Arrest nødvendiggør en sådan overførsel.
135 ukrainske flygtninge på Færøerne
135 ukrainske flygtninge er på nuværende tidspunkt kommet til Færøerne. Der har tidligere været
udfordringer med at finde bolig til flygtningene, men en kampagne i januar måned har afhjulpet
manglen.
Ingen foreløbige planer om at lukke repræsentationskontoret i Moskva
Landsstyremedlem for udenrigs- og erhvervsanliggender Høgni Hoydal oplyser overfor Lagtingets
Finansudvalg, at der ikke på nuværende tidspunkt er planer om at lukke den færøske repræsentation
i Moskva. Der bliver holdt øje med udviklingen i Rusland og samhandelen vurderes løbende.
Elisabeth F. Rasmussen, 36 år og jurist, er udpeget til ny repræsentationschef til Færøernes
repræsentation ved EU. Elisabeth F. Rasmussen har arbejdet for landsstyreområdet for udenrigs- og
erhvervsanliggender siden 2015.
Halla Nolsøe Poulsen, der de seneste tre år har været repræsentationschef i Reykjavik, er med
virkning fra september 2023 blevet udpeget som ny direktør for NORA
2
. Halla Nolsøe Poulsen skulle,
som omtalt i Orientering nr. 03/2023, fremover også have dækket Grønland. Høgni Hoydal oplyste
den 10. februar 2023 i forbindelse med et besøg i Grønland, at Færøerne snarest ønsker at åbne et
repræsentationskontor i Nuuk.
Se endvidere Indberetning nr. 12/2022, herunder den vedlagte underskrevne hensigtserklæring om opførelse af et nyt
fængsel på Færøerne.
2
NORA (Nordisk Atlantsamarbejde) er et regeringssamarbejde under Nordisk Ministerråd.
1
Amtmansbrekkan 6
FO-100 Tórshavn
www.rigsombudsmanden.fo
Telefon: +298 201 200
E-mail: [email protected]
FÆU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 23: Orientering nr. 5/2023 fra Rigsombudsmanden på Færøerne.
2680812_0003.png
”Færøsk fiskeriaftale er ikke det samme som at handle med Rusland”
I et debatindlæg i Altinget den 16. marts 2023 fremhæver MF Anna Falkenberg (Sambandspartiet) bl.a.,
at hendes oplevelse af debatten om den færøske fiskeriaftale har været, at den er baseret på et ikke
velinformeret grundlag og nærmest udelukkende har bestået af misforståelser, udtalelser der er taget ud
af en kontekst, og hvor fiskeri og handel sidestilles. Handlen med Rusland og fiskeriaftaler med Rusland
er vidt forskelligt og bør ikke kædes sammen. Anna Falkenberg påpeger, at bæredygtigheden af
fiskebestanden var en væsentlig faktor, da aftalen med Rusland blev forlænget. Fiskeriaftalen fastsætter,
hvor meget bundfisk Færøerne må fiske i russisk farvand, og hvor meget pelagisk fisk Rusland må fiske
i færøske farvande. Fisken kender ingen landegrænser, og derfor vil konsekvensen af ingen kontrol med
russisk fiskeri være, at bestanden i færøsk farvand kan mindskes over kort tid, da man ingen kontrol vil
have med, hvad Rusland fisker i internationalt og eget farvand. Den indgåede aftale forebygger derfor
overfiskeri og sørger for bevarelse af fiskebestande, fortsætter Anna Falkenberg.
MF Sjúrður Skaale har, dels i forbindelse med udenrigsminister Lars Løkkes Rasmussens redegørelse i
Folketinget om samarbejdet i Arktis, samt efterfølgende den 20. marts 2023 i et debatindlæg i Altinget,
påpeget, at EU må åbne dørene for Færøerne, hvis fiskeriaftalen med Rusland skal sløjfes. Færøerne har
i årtier forsøgt at få en bedre handelsaftale med EU, uden det er lykkedes. På den måde har man skubbet
Færøerne fra sig, fastslår Sjúrður Skaale, som endvidere påpeger, at det er Danmark og ikke Færøerne,
der har den største samhandel med Rusland. Siden Ruslands angreb på Ukraine er Danmarks samhandel
med Rusland gået fra ca. én procent til ca. 0,5 pct. af den samlede handel, svarende til en halvering.
Færøernes eksport til Rusland er i samme periode gået fra 25 pct. til otte pct., svarende til en reduktion
på 2/3.
Pengeinstitutterne er positive overfor restriktioner
Pengeinstitutternes brancheforening er positive overfor et lovforslag, som skal sikre, at Færøerne sætter
EU-restriktioner i værk overfor Rusland og Hviderusland indenfor sagsområder, som ikke er overtaget.
Erhvervsminister Morten Bødskov har fremsat lovforslaget i Folketinget, og det er planen, at lovforslaget
skal behandles samtidigt i Lagtinget.
Amtmansbrekkan 6
FO-100 Tórshavn
www.rigsombudsmanden.fo
Telefon: +298 201 200
E-mail: [email protected]