Færøudvalget 2022-23 (2. samling)
FÆU Alm.del Bilag 10
Offentligt
2645867_0001.png
A NA LYS E
DANMARKS
NATIONALBANK
FÆRØ S K ØKO NO MI
9. JANUAR 2023 — NR. 1
Højkonjunktur og
voksende reformbehov
Økonomien kan håndtere den aktuelle krise
Inflationen på Færøerne har som i mange andre
lande taget fart det seneste år. Eksportprisen på
fisk er også steget markant, hvilket har gavnet
fiskeerhvervene og forstærket højkonjunkturen.
Sammen med en lav udlandsgæld og et stærkt
arbejdsmarked giver det den færøske økonomi
gode forudsætninger for at håndtere den aktuelle
krise.
INDHOLD
2
HØJKO NJU N KTUR
OG I NFL ATI ON SPRES
DE FÆ RØS K E
BANK ER E R BE DRE
RUSTE T TI L AT
HÅ NDTERE TA B
DEN D EM OG RA F I SK E
UDVI K LI NG Ø G ER
BEH OVET FOR
REF ORM ER
5
7
Rentestigninger og stor udbredelse
af variabelt forrentede boliglån
Stor udbredelse af variabelt forrentede boliglån,
som ofte har kort tid til næste rentetilpasning,
betyder, at rentestigninger hurtigt slår igennem
til boligejerne på Færøerne. Højere renter på
boliglån i løbet af 2022 kombineret med inflations-
presset må formodes at svække færøske bolig­
ejeres evne til at servicere deres gæld.
Skift i demografien skaber udfordringer
En faldende andel af den færøske befolkning vil
fremover være i den arbejdsdygtige alder, mens
andelen, som kræver pleje, vil stige. Det kommer
til at presse de offentlige finanser. Færøerne har i
den aktuelle højkonjunktur haft offentlige under-
skud, hvilket understreger behovet for reformer.
 FÆU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 10: Nationalbankens analyse af Færøsk økonomi
2645867_0002.png
A N A LY S E
— D A N M A R K S N AT I O N A L B A N K
FÆ RØ S K Ø KO N O M I – 9 . JA N UA R 2 0 2 3
2
Færøernes befolkning
i dag og i fremtiden
61 %
54 %
2022
2060
15-64-årige
13 %
2022
17 %
2060
65-79-årige
Befolkningstal
BNP pr. indbygger
54.081 pr. 31. august 2022
431.000 kr. i 2021
425.000 kroner i Danmark til sammenligning
4%
2022
11 %
2060
Erhvervsfrekvens
84 pct. i 2021
77 pct. i Danmark til sammenligning
80+-årige
Højkonjunktur og inflationspres
Færøerne befinder sig i en højkonjunktur med meget
lav arbejdsløshed og høje eksportpriser på fisk. Da
meget få i forvejen står uden for arbejdsstyrken,
er det svært for virksomhederne at finde folk til at
besætte ledige stillinger.
Arbejdsløsheden har været støt faldende i over ti
år og var i september nede på 151 fuldtidsledige,
svarende til 0,5 pct. af arbejdsstyrken, se figur 1.
Arbejdsstyrken er i samme periode steget markant,
bl.a. som følge af indvandring.
Høj inflation
Forbrugerpriserne på Færøerne er i lighed med
forbrugerpriserne i resten af Europa steget kraftigt.
Siden starten af 2021 har udviklingen i forbruger­
prisindekset taget fart og lå i 3. kvartal 2022 knap 10
pct. højere end et år tidligere. Den udvikling følger
den danske tæt, se figur 2.
Ser man bort fra energipriser, som har været relativt
volatile, ligger inflationen på Færøerne på godt 6
pct., en lille smule over den danske.
En sammenligning af Færøernes prisudvikling med
andre landes kompliceres af, at vægtene i forbrugs-
kurven på Færøerne ikke opdateres løbende. Vægte-
ne er baseret på en forbrugsundersøgelse fra 2007,
så den beregnede inflation antager, at færingernes
forbrugsmønster ikke har ændret sig siden dengang.
 FÆU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 10: Nationalbankens analyse af Færøsk økonomi
2645867_0003.png
A N A LY S E
— D A N M A R K S N AT I O N A L B A N K
FÆ RØ S K Ø KO N O M I – 9 . JA N UA R 2 0 2 3
3
Da folk som regel ændrer forbrug imod varer, som
bliver relativt billigere, betyder faste vægte, at infla-
tionen sandsynligvis overvurderes. Antog man det
samme i Danmark, ville inflationen i 3. kvartal 2022
være godt 1 procentpoint højere.
Færøernes energiforsyning er ikke som Europas
baseret på naturgas fra Rusland, men i stedet på
olie. Oliepriserne har været mindre volatile end
naturgaspriserne, men er også steget en del – ca. 33
pct. mellem 3. kvartal 2021 og 3. kvartal 2022. Ener-
giprisstigninger kan forklare ca. 2,5 procentpoint af
Færøernes inflation. Til sammenligning stod energi-
prisstigninger i samme periode for 3,4 procentpoint
af den danske inflation.
1
Inflation påvirker økonomien asymmetrisk
Færøernes fiskeerhverv har de seneste par år haft
gavn af ualmindeligt høje fiskepriser. Priserne har
for de fleste i erhvervet været høje nok til at opveje
de højere priser, de betaler for fx foder og brænd-
stof. Stigningen i lakseprisen har fx været 48 pct. fra
2021 til 2022, hvor olieprisen i samme periode steg
med 43 pct. Gevinsten fra højere fiskepriser kan ses
i værdien af færøsk eksport, som indtil videre er 39
pct. højere i 2022 end i samme måneder i 2021, se
figur
3.
Da lønninger i fiskeriet typisk knytter sig til fangst-
værdien, har de høje eksportpriser givet fiske­
erhvervene mulighed for at betale højere lønninger
i konkurrencen om arbejdskraften. Lønudgifterne
pr. person i fiskeri og opdræt steg mellem 2012 og
2022 37 pct., mens de i resten af økonomien steg
25 pct. Det svarer til henholdsvis 3,2 pct. og 2,2 pct.
om året.
Som udgangspunkt er det positivt, at en højere pro-
duktivitet i fiskeerhvervene medfører større lønstig-
ninger og dermed tiltrækker arbejdskraft fra andre
erhverv. Det øger produktiviteten for Færøerne som
helhed. Det kan dog også føre til en yderligere kon-
centration af færøsk økonomi omkring fiskeerhverve-
ne og dermed gøre økonomien mere sårbar over for
udsving i dem.
En stærkt lønførende eksportsektor kan også
besværliggøre udviklingen af de øvrige erhverv på
Lav arbejdsløshed
og voksende arbejdsstyrke
Pct. af arbejdsstyrken
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
00
02
04
06
08
10
12
14
16
18
20
Arbejdsstyrke (højre akse)
Figur 1
1.000 personer
30
29
28
27
26
25
Arbejdsløshed
24
23
22
21
20
22
Kilde: Hagstova Føroya.
Inflationen på Færøerne
ligger tæt på den danske
Pct., år-år
12
Danmark
10
8
6
4
Færøerne
2
0
-2
Figur 2
2020
2021
2022
Anm.: Figuren viser årsstigningstakten i forbrugerprisindekset
ekskl. lejeværdi af egen bolig og rentebetalinger på
realkreditlån. Det gør de danske og færøske forbruger-
prisindeks mere sammenlignelige. Fuldt optrukne streger
angiver inflation, stiplede angiver inflation ekskl. energi.
Kilde: Hagstova Føroya.
1
Målt som Harmonised Index of Consumer Prices (HICP).
 FÆU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 10: Nationalbankens analyse af Færøsk økonomi
2645867_0004.png
A N A LY S E
— D A N M A R K S N AT I O N A L B A N K
FÆ RØ S K Ø KO N O M I – 9 . JA N UA R 2 0 2 3
4
Færøerne. Ønsker man fx at udvide ældreplejen i
takt med den demografiske udvikling, kan det blive
svært at tiltrække nok arbejdskraft.
Moderate lønstigninger
Det stramme arbejdsmarked sammenholdt med høj
inflation og øgede eksportpriser ser endnu ikke ud
til at have øget lønpresset på Færøerne synderligt,
se
figur 4. Den gennemsnitlige lønvækst de seneste
ti år har været omtrent 2,2 pct. (målt som lønsum
pr. ansatte). I 2022 har lønudgifterne indtil videre
ligget ca. 3,5 pct. højere end i de samme måneder
i 2021. Det afspejler en stigning i lønudgifter pr.
ansatte på 13,2 pct. i fiskeerhvervene og 1,6 pct. i
resten af økonomien.
Da fiskeerhvervets lønninger på grund af ansættel-
seskontrakternes sammensætning stiger og falder
med indtjeningen i branchen, giver stigningen ikke
anledning til bekymringer om en løn­pris­spiral.
Færøsk fiskeri har gavn af handel
og fiskeriaftaler med Rusland
Færøsk fiskeri har stor gavn af at kunne fiske i
forskellige farvande, så man ikke er afhængig af,
at fiskene netop svømmer ind i færøsk farvand. En
række internationale aftaler har historisk sørget for,
at nabolande kan fiske i hinandens farvande, hvilket
har fungeret som en risikospredning. Senest har
Færøerne i november 2022, ligesom Norge tidligere
samme år, forlænget deres aftale med Rusland. Den
giver færøske fiskere adgang til den russiske del af
Barentshavet, imod at russiske fiskere får adgang til
færøsk farvand.
Ud over fiskeriaftalen har Rusland også i flere år
været den største aftager af færøsk fisk. Det har
ændret sig i 2022, hvor der indtil videre stort set
ikke er blevet solgt fisk til Rusland. Da sanktioner-
ne mod Rusland ikke omfatter fødevarer, skyldes
det i høj grad, at selskaberne selv har undladt at
sælge til Rusland.
På tidspunktet, hvor denne analyse skrives, er det
endnu for tidligt at opgøre handlen med Rusland
for 2022, da sildesæsonen endnu ikke indgår i data.
Hvor de fleste fiskearter sælges i mange lande, er
det svært at finde andre eksportmarkeder end Rus-
land, når det kommer til sild. Det kan derfor være,
at eksporten til Rusland udgør en større andel i
resten af 2022, end den har gjort ved redaktionens
afslutning.
Eksportvæksten hjælpes af stigende
fiskepriser på verdensmarkedet
Indeks, 1. januar 2010 = 100
6-måneders glidende
gns.
300
Laks
250
200
150
100
50
Makrel
Figur 3
Mio. kr.
6-måneders glidende gns.
1.100
900
700
500
300
100
Eksport (højre akse)
10 11 12 13
14 15 16
17
18
19 20 21 22
Anm.: Figuren viser prisudviklingen i færøsk lakse­ og makreleks-
port. I 2021 udgjorde eksport af laks og makrel hhv. 45 og
23 pct. af den samlede færøske eksport. Samlet set udgør
fisk ca. 95 pct. af al færøsk vareeksport.
Kilde: Hagstova Føroya.
Lønvæksten fortsat moderat
Pct.
10
Lønstigning pr. medarbejder
8
6-måneders glidende gennemsnit
6
4
2
0
-2
­4
2020
2021
2022
Figur 4
Anm.: Figuren viser væksten i lønsummen pr. ansatte på Fær-
øerne. Søjlerne viser månedsdata for den årlige vækst.
Stregen viser det 6­måneders glidende gennemsnit. Antal
lønmodtagere tælles ikke dobbelt ved ansættelse i flere
jobs. Seneste datapunkt er fra september 2022.
Kilde: Hagstova Føroya.
 FÆU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 10: Nationalbankens analyse af Færøsk økonomi
2645867_0005.png
A N A LY S E
— D A N M A R K S N AT I O N A L B A N K
FÆ RØ S K Ø KO N O M I – 9 . JA N UA R 2 0 2 3
5
De færøske banker er
bedre rustet til at håndtere tab
Kreditgivningen på Færøerne sker hovedsageligt
gennem de fire færøske pengeinstitutter. De står også
for formidling af realkreditlån, idet der er etableret
samarbejdsaftaler med danske realkreditinstitutter
om finansiering af private ejerboliger på Færøerne.
Udlånet til færøske husholdninger og virksomheder
var i oktober 2022 henholdsvis ca. 6 pct. og 2 pct.
højere end året før.
2
Udlånsvæksten til virksomheder-
ne er aftaget væsentligt siden medio 2021 og kan
være udtryk for en mere afdæmpet låneefterspørg-
sel fra de færøske virksomheder.
Vækst i boligudlånet skal ses
i sammenhæng med stigende boligpriser
Boligudlånet fra færøske banker og danske realkre-
ditinstitutter udgør godt halvdelen af institutternes
samlede udlån på Færøerne. I oktober 2022 var bo­
ligudlånet næsten 7 pct. højere end året før. Boligud-
lånet har været i vækst de seneste år, hvilket skal ses
i sammenhæng med de stigende boligpriser, særligt
i Tórshavn, se figur 5.
Boligpriserne på Færøerne har bl.a. været drevet af
stigende disponible indkomster. En høj befolknings-
tilvækst siden 2013 og et faldende renteniveau frem
mod slutningen af 2021 kan også have understøttet
boligefterspørgslen. Samtidig er udbuddet af boliger
ikke fuldt med under opsvinget.
3
Kendetegnende for det færøske boligmarked er, at
størstedelen af udlånet til boligkøb er med afdrag.
Det er med til at øge de færøske boligejeres robust-
hed over for stød til økonomien.
Færøske boligejere er rentefølsomme
De færøske boligejere har i udbredt grad variabel
rente på deres boliglån, se figur 6, venstre. For ca.
85 pct. af det variabelt forrentede boligudlån er der
mindre end ét år til næste rentetilpasning. Stigende
renter får derfor hurtigt gennemslag til de færøske
boligejeres renteudgifter.
Store boligprisstigninger de seneste år
Gns. huspriser, mio. kr.
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
85
88
91
94
97
00
03
06
09
12
15
Små bygder
Større bygder
Tórshavn
Figur 5
18
21
Anm.: Tal for 2022 dækker kun årets løbende handler for 1.­3.
kvartal og er derfor behæftet med usikkerhed.
Kilde: Hagstova Føroya, BankNordik og egne beregninger.
Renterne på færøske boliglån er i løbet af 2022 be-
gyndt at stige, men fra et lavt niveau, se figur 6, høj-
re. Rentestigningerne kommer oven i et aktuelt højt
inflationspres i den færøske økonomi. Samlet må det
formodes, at de øgede renteudgifter på boliglån og
generelle prisstigninger vil svække færøske boligeje-
res evne til at servicere deres gæld.
Tilskud til renter på boliglån reducerer imidlertid
effekten af rentestigninger på de færøske boligejeres
økonomi. Rentetilskuddet reducerer boligejernes
renteudgifter på boliglån svarende til 35 pct. af ren-
teudgifterne op til et loft på 100.000 kr.
Færøske banker har en lidt lavere andel
nødlidende erhvervslån end danske banker
De færøske pengeinstitutters erhvervskunder ser
overordnet ud til at klare sig godt. Det kommer til
udtryk ved, at de færøske pengeinstitutter har en
lidt lavere andel nødlidende udlån og garantier til er-
hvervskunder end danske pengeinstitutter, såkaldte
2
3
Udlån fra færøske pengeinstitutter og danske realkreditinstitutter.
Se Adrian Michael Bay Schmith og Flora Nagy, Højkonjunkturen har
fået fart igen,
Danmarks Nationalbank Analyse (Færøsk økonomi),
nr.
27, november 2021 (link).
 FÆU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 10: Nationalbankens analyse af Færøsk økonomi
2645867_0006.png
A N A LY S E
— D A N M A R K S N AT I O N A L B A N K
FÆ RØ S K Ø KO N O M I – 9 . JA N UA R 2 0 2 3
6
Færøske boligejere har i udbredt grad variabel rente på deres boliglån og er nu begyndt
at betale mere i rente
Pct.
Realkreditlån
med fast rente
4,0
Figur 6
3,6
Rente på nye boliglån
Realkreditlån
med variabel rente
3,2
Banklån med
variabel rente
2,8
Rente på udestående boliglån
2,4
2,0
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
Anm.: Venstre figur: Udlån med boligformål til færøske husholdninger (ekskl. personligt ejede virksomheder) fra færøske pengeinstitutter og
danske realkreditinstitutter. For det fastforrentede boligudlån er der altovervejende mere end 10 år til næste rentetilpasning. Data for ok-
tober 2022. Højre figur: Færøske pengeinstitutter og danske realkreditinstitutters rente (inkl. bidrag) på udlån med boligformål til færøske
husholdninger (ekskl. personligt ejede virksomheder). En enkelt observation er udeladt pga. fortrolighed. Seneste observation er oktober
2022.
Kilde: Danmarks Nationalbank.
peers, se figur 7. Lave nedskrivninger og flere større
tilbageførsler på erhvervsengagementer siden 2016
tyder desuden på en positiv udvikling i erhvervskun-
dernes kreditkvalitet.
Det færøske erhvervslivs egenkapitalforrentning var
i 2020 og 2021 omkring det historiske gennemsnit
fra 1998­2021. Det følger dog efter flere år med høj
indtjening, og virksomhedernes soliditetsgrad er tæt
på at være historisk høj. Set under et er de færøske
virksomheder således blevet bedre rustet til at bære
tab, hvis forretningsvilkår forværres som følge af fx
stigende inputpriser, eller konjunkturerne i økonomi-
en vender.
De færøske pengeinstitutter
har øget deres polstring mod tab
De færøske pengeinstitutter er også blevet bedre ka-
pitaliseret de seneste år, se figur 8. Det giver dem en
bedre evne til at absorbere fremtidige tab, der ikke
kan dækkes af den løbende indtjening. Fremgangen
i de færøske pengeinstitutters egentlige kernekapi-
talprocent har også haft en positiv effekt på kapital­
overdækningen, hvor der er kommet mere afstand til
de regulatoriske krav end tidligere.
Indtjeningen i de færøske pengeinstitutter har været
præget af udsvingene på de finansielle markeder i
Lidt mindre andel nødlidende udlån
mv. til erhverv i færøske institutter
sammenlignet med danske peers
Figur
7
Færøske pengeinstitutter
Danske peers
Øvrige erhverv (6 pct.)
Fast ejendom (20 pct.)
Transport, hoteller mv. (11 pct.)
Handel (15 pct.)
Bygge og anlæg (13 pct.)
Energiforsyning (5 pct.)
Industri og råstofindv. (13 pct.)
Landbrug, fiskeri mv. (17 pct.)
Erhverv i alt
0
5
10
15
20
25
Andel nødlidende udlån
og garantier, pct.
Anm.: Data for ultimo 1. halvår 2022. Pengeinstitutternes nødli-
dende udlån og garantier til de enkelte brancher i pct. af
udlån og garantier i de enkelte brancher. Procentandelene
i parentes angiver de færøske pengeinstitutters udlån og
garantier til branchen i pct. af deres udlån og garantier til
erhverv i alt. Udlån og garantier til brancher, der udgør
mindre end 5 pct. af de færøske pengeinstitutters udlån og
garantier til erhverv i alt, er udeladt. Danske peers består
af pengeinstitutter i Finanstilsynets gruppe 2 og 3.
Kilde: Finanstilsynet og egne beregninger.
 FÆU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 10: Nationalbankens analyse af Færøsk økonomi
2645867_0007.png
A N A LY S E
— D A N M A R K S N AT I O N A L B A N K
FÆ RØ S K Ø KO N O M I – 9 . JA N UA R 2 0 2 3
7
2022, og egenkapitalforrentningen er reduceret til et
niveau, der ligger noget under den gennemsnitlige
forrentning siden 2017. Omvendt har indtjeningen i
1.­3. kvartal 2022 været understøttet af tilbageførsler
af nedskrivninger.
Det er vigtigt for Færøernes økonomi, at institut-
terne er tilstrækkelig robuste mod stød og tab på
kunder, så de kan fungere som effektive formidlere
af kapital og tjenesteydelser, også i dårlige tider i
økonomien. Det gælder ikke mindst for de to største
færøske banker, BankNordik og Betri Banki, der hver
især med en balancesum på omtrent halvdelen af
Færøernes BNP i 2021 er karakteriseret som syste-
misk vigtige finansielle institutter på Færøerne.
4
De færøske pengeinstitutter er blevet
bedre kapitaliseret de seneste år
Pct. af risikovægtede eksponeringer
30
Egentlig kernekapital (CET1)
25
20
15
Kapitaloverdækning
10
5
0
Figur 8
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
Den demografiske udvikling
øger behovet for reformer
Den færøske økonomi er forholdsvis enstrenget
og meget afhængig af fiskeerhvervene, som er
karakteriseret ved en relativt uforudsigelig indtje-
ning. Netop det grundvilkår gør det særligt vigtigt,
at gode tider også bruges til at forberede sig til
dårligere tider, hvor der fx kan blive behov for at
skulle låne penge i udlandet. Det kan fx gøres ved
at øge udlandsformuen og sikre hensigtsmæssige
økonomiske strukturer. Hvis der bliver behov for at
låne penge i udlandet, er det vigtigt, at Færøernes
økonomi stadig er attraktiv, og at investorer vurde-
rer det sandsynligt, at Færøerne vil være i stand til
at vende udviklingen – også selv om hovederhver-
vet rammes hårdt, og en stor del af arbejdsstyrken
måske forlader landet.
Overordnet set har Færøerne en sund økonomi
med høj erhvervsdeltagelse, lav offentlig gæld og
udlandsformue. I udgangspunktet er den færøske
økonomi altså relativt godt rustet til at klare perio-
der med økonomisk nedgang.
Demografien udfordrer offentlige finanser på sigt
Færøerne står som mange andre lande over for et
væsentligt skift i befolkningssammensætningen
over de næste årtier. Antallet af børn og ældre i
Anm.: Kapitaloverdækningen for de færøske pengeinstitutter
er opgjort som den egentlige kernekapital fratrukket det
samlede kapitalkrav til den egentlige kernekapital (inkl.
kapitalbuffere). Seneste observation er 3. kvartal 2022.
Kilde: Finanstilsynet.
forhold til antallet af personer i den arbejdsdygti-
ge alder har ligget relativt stabilt omkring 60 pct.
siden 1985. Det vil sige, at for hver ti personer i den
arbejdsdygtige alder er der 6 børn og ældre, som
typisk modtager flere offentlige midler, end de be-
taler i skat. Allerede i 2030 forventes tallet at stige
til knap 70 pct., og frem mod 2060 til knap 90 pct.,
se fi
gur 9.
Ud over at andelen uden for den arbejdsdygti-
ge alder stiger, vil pensionistgruppen også blive
ældre. Da sundhedsudgifter er stigende i alder,
lægger det yderligere pres på de offentlige finanser.
DREAM­gruppen har fx beregnet de offentlige udgif-
ter pr. person i Danmark til at være dobbelt så høje
for 80­årige som for 65­årige i 2014.
5
På Færøerne forventes andelen af personer ældre
end 65 år at gå fra 18 pct. i dag til 27 pct. i 2060. For
de 80+­årige er stigningen relativt set større. Grup-
pen forventes at gå fra at udgøre 4,5 pct. af befolk-
ningen til ca. 11 pct., se fi
gur 9.
Det må forventes at
give en drastisk forværring af de offentlige finanser,
når det slår igennem.
4
Se Finanstilsynets pressemeddelelse om årlig udpegning af SIFI­insti-
tutter, 24. juni 2022 (link).
5
Se DREAM, Samfundsøkonomiske konsekvenser af sund aldring,
2021
(link).
 FÆU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 10: Nationalbankens analyse af Færøsk økonomi
2645867_0008.png
A N A LY S E
— D A N M A R K S N AT I O N A L B A N K
FÆ RØ S K Ø KO N O M I – 9 . JA N UA R 2 0 2 3
8
Demografiske prognoser er for de fleste lande nor-
malt relativt præcise på kort og mellemlangt sigt.
Det skyldes, at størstedelen af befolkningstilvæksten
kommer fra antal fødsler fratrukket døde, som kan
forudsiges med rimelig præcision. Situationen er
anderledes på Færøerne, hvor en relativt stor andel
af befolkningstilvæksten skyldes indvandring, se
fi
gur 10.
For det første er det vanskeligt at forudsige
antallet af indvandrere og udvandrere i de kommen-
de år. For det andet er det svært at forudsige deres
alder og køn.
De store udsving i ind­ og udvandring kan påvirke
holdbarheden på forskellige måder. Hvis folk i den
arbejdsdygtige alder flytter udenlands, når de bliver
arbejdsløse, gavner det på kort sigt de offentlige fi-
nanser, da der ikke skal udbetales understøttelse. På
den anden side kan de demografiske udfordringer
forværres, hvis de ikke er så tilbøjelige til at komme
hjem igen, når situationen vender.
Offentligt underskud udhuler
fremtidigt politisk manøvrerum
I 2015 anslog De Økonomiske Råd på Færøerne, at
det ville kræve varige finanspolitiske stramninger på
5 pct. af BNP at bringe færøsk økonomi i balance på
langt sigt.
6
Det ville kunne gøres med øgede skatte-
indtægter, lavere offentlige udgifter eller arbejdsud-
budsreformer.
Siden da har højkonjunkturen taget fart, og Færø-
erne befinder sig nu i en særligt gunstig situation,
både hvad angår konjunktur og verdensmarkedspri-
ser. Da begge påvirker de offentlige finanser positivt,
ville man derfor forvente større overskud i dag end i
2015, selv uden reformer.
Mindre andel af befolkningen
i den erhvervsaktive alder
Pct.
90
80
70
60
50
Befolkning over 80 år (højre akse)
40
30
1985
2000
2010
2020
2030
2040
2050
Figur 9
Pct.
12
10
8
6
4
2
0
2060
Børn og ældre pr. person
i den arbejdsdygtige alder
Anm.: Børn og ældre er defineret som antal personer over 65 og
under 15. Arbejdsdygtig alder er defineret som alle mellem
15­65.
Kilde: Hagstova Føroya.
Ind- og udvandring betyder meget
for den færøske befolkningstilvækst
Pct.
3
2
1
0
-1
-2
-3
­4
­5
Nettoindvandring
Befolkningsvækst
Figur
10
Fødte fratrukket døde
86 88
90 92
94 96 98
00 02
04 06 08
10 12
14 16 18
20 22
Anm.: Figuren dekomponerer befolkningstilvæksten (streg) i
fødselsrate fratrukket dødsfald (lilla) og nettoindvandring
(blå).
Kilde: Hagstova Føroya.
6
Se Redegørelsen F15, De Økonomiske Råd på Færøerne, 2015 (link).
 FÆU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 10: Nationalbankens analyse af Færøsk økonomi
2645867_0009.png
A N A LY S E
— D A N M A R K S N AT I O N A L B A N K
FÆ RØ S K Ø KO N O M I – 9 . JA N UA R 2 0 2 3
9
Ser man bort fra ekstraordinære engangsindtægter,
har der dog været væsentlige offentlige underskud
de seneste år, se fi
gur 11.
7
På trods af de løbende underskud de seneste år har
Færøerne endnu ikke bygget væsentlig gæld op. I
2021 var den samlede ØMU­gæld 33 pct. af BNP. Det
skyldes blandt andet stor nominel BNP­vækst og
frasalg af statslige aktiver. Det betyder, at der fortsat
er god mulighed for at optage gæld for at finansiere
offentligt forbrug i en eventuelt kommende reces-
sion eller at foretage offentlige investeringer i fx in-
frastruktur. Med fremtidige underskud drevet af den
demografiske udvikling må gælden dog forventes
at stige over tid, hvilket vil udhule denne mulighed i
fremtiden.
Noget tyder på, at Færøernes økonomi inden læn-
ge vil mærke konsekvenserne af de demografiske
udfordringer. Det vil være mere hensigtsmæssigt at
tage hånd om udfordringerne i god tid, end når de
er indtruffet.
Offentligt underskud
på trods af historisk medvind
Pct.
4
3
2
1
0
-1
-2
-3
­4
­5
Arbejdsløshed (højre akse)
Offentligt overskud ekskl.
engangsindtægter
Figur 11
Pct.
8
7
6
5
4
3
2
1
0
10 11 12 13
14 15 16
17
18
19 20 21 22
Anm.: Figuren viser summen af statslige og kommunale løbende
overskud. 2022 er en prognose fra De Økonomiske Råd på
Færøerne. Der er fratrukket engangsindtægter i 2022 på
176 mio. kr., svarende til 0,7 pct. af BNP, og i 2021 på 212
mio. kr., svarende til 0,9 pct. af BNP. Indtægterne skyldes
de facto­salg af statens aktiver samt ekstraordinært udbyt-
te fra salget af BankNordiks danske afdeling.
Kilde: Hagstova Forøya og Færøernes Økonomiske Råd.
7
De ekstraordinære indtægter inkluderer: Ekstraordinært udbytte i
2021 og 2022 fra BankNordik pga. frasalg af dansk afdeling, salg af
de offentlige aktier i P/F Tjaldur i 2022, likvidering af fonden, der
administrerede statens aktier i P/F BankNordik, samt likvidering af
Landsbanki Føroya’s grundkapital.
 FÆU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 10: Nationalbankens analyse af Færøsk økonomi
2645867_0010.png
UDGIVELSER
NYT
Nyt giver et hurtigt og tilgængeligt indblik i en Analyse,
et Economic Memo, et Working Paper eller en Rapport
fra Nationalbanken. Nyt udkommer løbende.
ANALYSE
Nationalbankens Analyseserie har fokus på økonomiske
og finansielle forhold. Nogle af analyserne udkommer
med fast frekvens, fx
Udsigter for dansk økonomi
og
Finansiel stabilitet,
der begge udkommer halvårligt.
Andre analyser udkommer løbende.
RAPPORT
Nationalbankens Rapportserie er tilbagevendende
rapporter og beretninger om Nationalbankens virke.
Det er fx
Årsrapport
og
Statens låntagning og gæld.
ECONOMIC MEMO
Economic Memo er en mellemting mellem en Analyse og
et Working Paper og viser ofte forfatternes igangværende
analysearbejde. Serien henvender sig primært til fag­
personer. Economic Memo udkommer løbende.
WORKING PAPER
Working Paper præsenterer forskningsarbejde udført
af ansatte i Nationalbanken og samarbejdspartnere.
Serien henvender sig primært til fagpersoner og folk
med interesse for den akademiske tilgang. Working Paper
udkommer løbende.
Analysen består af en dansk, færøsk og engelsk version.
I tilfælde af tvivl om oversættelsens korrekthed gælder den danske version.
DANMARKS NATIONALBANK
LANGELINIE ALLÉ 47
2100 KØBENHAVN Ø
WWW.NATIONALBANKEN.DK
Lasse Holm
Senior bankanalytiker
[email protected]
FINANSIEL STABILITET
Thomas Rasmusen
Damsgaard Tørsløv
Økonom
[email protected]
ØKONOMI OG PENGEPOLITIK
KONTAKT
Redaktionen er afsluttet
8. december 2022
Ole Mikkelsen
Kommunikations­
og presserådgiver
[email protected]
+45 3363 6027
SEKRETARIAT
OG KOMMUNIKATION