Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del EU-note E 9
Offentligt
NYHEDSBREV
│ 2022-2023 │
16. DECEMBER 2022
Svensk EU-formandskab i
”en
tid
med historiske udfordringer for
medlemsstaterne og EU”
Endnu et EU-formandskab i skyggen af krigen i Ukraine
Sverige har formandskabet for EU’s ministerråd fra 1. januar 2023 og til ud-
gangen af juni samme år. Det er landets tredje EU-formandskab.
Krigen i Ukraine dominerer
formandskabsprogrammet.
Udgangspunktet er,
at ”Ruslands illegale, uacceptable og uprovokerede” invasion af Ukraine er
en trussel imod europæisk sikkerhed og har voldsomme konsekvenser for
migration, fødevaresikkerhed og energiforsyningen.
Stigende inflation, renter og energiprisen fremhæves også som aktuelle ud-
fordringer.
Der er ifølge det kommende svenske EU-formandskab behov for vedva-
rende, utvetydig opbakning til Ukraine og et fortsat stærkt samarbejde med
EU’s partnere, ikke mindst USA.
Det er desuden afgørende, at EU sætter yderligere skub i den grønne om-
stilling samtidig med, at skal
fundamentet for EU’s økonomiske model og
mulighederne for langsigtet økonomisk vækst skal styrkes.
Formandskabet har fire overordnede prioriteter:
1. Sikkerhed
2. Modstandsdygtighed
3. Velstand
4. Demokratiske værdier og retsstatsprincippet