Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del EU-note E 2
Offentligt
2637731_0001.png
EU-note
Europaudvalgets konsoliderede beretninger
Folketingets behandling af EU-sager
Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure
16. november 2022
Indhold
1. Indledning ...................................................................................................3
2. Europaudvalgets rolle (forhandlingsoplæg m.v.) ...................................4
2.1. Behandling af EU-sager i Europaudvalget (procedurer m.v.) ...................4
2.2. Tidlig forelæggelse og reviderede forhandlingsoplæg ..............................5
2.3. Liste over verserende forhandlingsoplæg efter folketingsvalg ..................6
2.4. Behandling af sager vedrørende EU’s fælles udenrigs-
og
sikkerhedspolitik ...............................................................................................6
2.5. Behandling af sager omfattet af de danske forbehold ..............................6
2.6 Kommissionsretsakter ................................................................................6
2.7. Europaudvalgets behandling af uformelle rådsmøder ..............................7
2.8. Orientering om møder i Det Europæiske Råd ...........................................8
2.9. Orientering om det europæiske semester.................................................8
2.10. Procedure vedrørende regeringskonferencer .........................................8
2.11. Uformelle informationsmøder i Udenrigsministeriet ................................9
3. Fagudvalgenes rolle ..................................................................................9
4. Kontrol af nærhedsprincippet.................................................................10
5. Orientering om udviklingen i sager ved EU-Domstolen og
retlige skridt mod Danmark .........................................................................10
5.1 Mundtlig orientering om væsentlige sager med dansk deltagelse ...........10
5.2 Skriftlig orientering om traktatkrænkelsessager og sager ved EU-
Domstolen ......................................................................................................10
6. Behandling af Kommissionens høringsdokumenter ...........................12
6.1. Udvalgenes behandling ...........................................................................12
6.2. Regeringen oversender høringssvar til Europaudvalget .........................12
7. Åbenhed og gennemsigtighed i behandlingen af EU-sager ................12
7.1. Adgang til Europaudvalgets dokumenter ................................................12
7.2. Åbenhed omkring Europaudvalgets møder ............................................13
7.3. Fortrolighedsregler ved lukkede møder ..................................................13
8. Europaudvalgets samarbejde med de danske MEP’ere
......................13
Det Internationale
Sekretariat
Lotte Rickers Olesen
Udvalgssekretær
Side 1 | 31
EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer
2637731_0002.png
9. Beslutningsgrundlag
notater fra regeringen ......................................14
9.1. Europaudvalgets dagsordener ................................................................16
10. Adgang til dokumenter fra Rådets dokumentdatabase .....................17
11. Behandling af WTO-sager .....................................................................18
12. Bilagsfortegnelse ...................................................................................19
Bilag 1 Folketingets forretningsorden
bestemmelser vedrørende
fagudvalgenes inddragelse i EU-sager ..........................................................20
Bilag 3 ............................................................................................................25
Minimumskrav til regeringens notater i forbindelse med EU-initiativer ..........25
Bilag 4 Oversigt over notater, der udarbejdes og fremsendes af
regeringen til Folketinget ................................................................................27
Noter ..............................................................................................................28
Side 2 | 31
EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer
2637731_0003.png
1. Indledning
Formålet med denne oversigt er at give et samlet overblik over de gældende
procedurer for Folketingets behandling af EU-sager.
Folketingets behandling af EU-sager er grundlæggende baseret på Lov om
Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber (tiltrædelsesloven)
fra 1972 (med senere ændringer) og på de
beretninger,
som aftales med re-
geringen, og løbende er afgivet af Europaudvalget siden 1973. Hertil kom-
mer, at
Folketingets forretningsorden
angiver retningslinjer for Europaud-
valgets og fagudvalgenes behandling af EU-sager.
Af tiltrædelseslovens § 6, stk. 2 (ændret ved ratifikationen af Nicetraktaten i
2001), fremgår:
”Regeringen
underretter Folketingets Europaudvalg om forslag til rådsvedta-
gelser, der bliver umiddelbart anvendelige i Danmark, eller til hvis opfyldelse
Folketingets
medvirken er nødvendig”.
Denne underretningspligt er blevet præciseret og væsentligt udvidet gennem
vedtagelsen af beretninger fra Folketingets Europaudvalg. Disse beretninger
indeholder bl.a. de centrale bestemmelser om regeringens forhandlingsop-
læg og informationspligt over for Folketingets udvalg. Alle beretninger er af-
talt med regeringen.
I alt har Europaudvalget afgivet ca. 30 beretninger, der vedrører udvalgets
procedurer for behandlingen af EU-sager. Da tidligere afgivne beretninger
ikke afskaffes, kan det være svært at få et samlet overblik over gældende
procedurer. Denne såkaldte
”konsoliderede
beretning” råder bod herpå, dels
ved at sammenskrive de gældende regler og procedurer, dels ved at fastslå
etableret praksis på centrale områder.
1
Konsolideret beretning
Det formelle grundlag
- Tiltrædelsesloven
Side 3 | 31
EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer
2637731_0004.png
2. Europaudvalgets rolle (forhandlingsoplæg m.v.)
Europaudvalgets sagsområde omfatter sager, der behandles i
Den Europæi-
ske Union
og
Verdenshandelsorganisationen (WTO),
og koordineringen af
Folketingets behandling af disse sager, jf. Folketingets forretningsorden.
Behandlingen af WTO-sager beskrives i afsnit 11 i dette notat.
2.1. Behandling af EU-sager i Europaudvalget (procedurer m.v.)
Europaudvalget
behandler fortrinsvis sagerne på rådsmøderne
i EU. Det
foregår som udgangspunkt på Europaudvalgets ugentlige møde, hvor de re-
levante ministre fremlægger dagsordenens punkter på den kommende uges
rådsmøder. Til støtte for forberedelsen af møderne fremsender regeringen 8
dage inden europaudvalgsmødet et
samlenotat
til Europaudvalget og til
det/de relevante fagudvalg.
2
Samlenotaterne bør have en sådan karakter, at medlemmerne af Europaud-
valget som led i deres mødeforberedelse alene har behov for at læse samle-
notatet. Det forudsætter, at samlenotatet er en ajourført udgave af grund- og
nærhedsnotatet
i de tilfælde, hvor der foreligger et grund- og nærhedsno-
tat.
3
Se i øvrigt afsnit 9 og bilag 3 for en nærmere beskrivelse af de indholds-
mæssige krav til notater, herunder grund- og nærhedsnotater og samlenota-
ter.
Regeringen forelægger sager i Europaudvalget
mundtligt
enten til oriente-
ring eller med henblik på forhandlingsoplæg. Regeringen
orienterer
om sa-
ger af
væsentlig betydning,
mens den forelægger
forhandlingsoplæg,
når
der er tale om vedtagelser af
større rækkevidde.
4
Regeringen skønner,
hvilke EU-sager der falder ind under de to nævnte kategorier.
5
Regeringen vurderer i forelæggelse af sager til forhandlingsoplæg, om den vil
lægge
’vægt’, lægge ’stor
vægt’ eller lægge
’afgørende vægt’ på elementer i
en sag.
6
Sidstnævnte formulering betyder, at regeringen agter at stemme
imod forslaget, såfremt de givne betingelser ikke er opfyldt.
Generelt skal regeringens orientering af Europaudvalget ske på en sådan
måde og et sådant tidspunkt, at hensynet til såvel
Folketingets indflydelse
som
regeringens forhandlingsfrihed
respekteres.
7
Forhandlingsoplæg forelægges Europaudvalget, inden den danske holdning
fastlægges (senest forud for at Coreper giver formandskabet mandat til at
indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet).
8
Hvis der under forhandlingerne i Rådet viser sig grundlæggende ændringer i
et forslag eller mulighed for en løsning, som afviger væsentligt fra det oprin-
delige forhandlingsoplæg, kan det være nødvendigt, at regeringen forelæg-
ger et nyt eller revideret forhandlingsoplæg.
9
Nyt forhandlingsop-
læg
Forhandlingsoplæg
forelægges
mundtligt
Brug af ’vægte’ i for-
handlingsoplæg
Det dobbelte hensyn
Side 4 | 31
EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer
2637731_0005.png
Der finder ikke egentlige afstemninger sted i Europaudvalget om forhand-
lingsoplæggene. Såfremt udvalgsformanden på baggrund af drøftelserne i
udvalget konkluderer, at der
ikke kan konstateres et flertal imod regerin-
gens forhandlingsoplæg,
forhandler regeringen på dette grundlag i Rådet.
10
Ved
’optællingen
af stemmer’ lægger udvalgsformanden til grund, at udval-
gets medlemmer repræsenterer det antal mandater, det pågældende med-
lems parti råder over i Folketinget. Et godkendt forhandlingsoplæg bliver ofte
omtalt som det af Europaudvalget afgivne
forhandlingsmandat.
Bilag 2 indeholder en nærmere beskrivelse af regler om tilkendegivelser og
afstemninger i Europaudvalget.
Regeringens forhandlingsoplæg nedfældes i udvalgets egen referat.
11
Uden-
rigsministeren har meddelt, at udvalgets referat ikke statsretligt kan binde re-
geringen.
Europaudvalgets møder er som udgangspunkt
åbne,
men i tilfælde, hvor
hensynet til vigtige forhandlingsinteresser tilsiger det, vil udvalgets møder el-
ler enkelte dagsordenspunkter på et udvalgsmøde dog være lukkede. Euro-
paudvalget og regeringen beslutter i fællesskab, hvilke sager der skal be-
handles bag lukkede døre.
12
Se i øvrigt afsnit 7 om åbenhed og gennemsig-
tighed i behandlingen af EU-sager.
2.2. Tidlig forelæggelse og reviderede forhandlingsoplæg
Regeringen skal underrette Europaudvalget om væsentlige EU-sager på et
sådant tidspunkt, at såvel hensynet til Folketingets indflydelse som til regerin-
gens forhandlingsfrihed respekteres.
13
I sager af større rækkevidde skal re-
geringen
løbende og så tidligt som muligt mundtligt
orientere Europaud-
valget om behandlingen af disse.
14
Dette kan bl.a. ske under det faste dags-
ordenspunkt ”Siden sidst” på Europaudvalgets møder i forbindelse med rege-
ringens ordinære forelæggelser for Europaudvalget. Regeringen vil som klar
hovedregel mundtligt orientere Europaudvalget om forslag af større række-
vidde
mindst én gang,
før de forelægges til forhandlingsoplæg.
15
Forslag af større rækkevidde forelægges Europaudvalget med henblik på for-
handlingsoplæg,
inden den danske holdning fastlægges.
Det betyder, at
regeringen skal forelægge sit forhandlingsoplæg, inden Coreper giver for-
mandskabet mandat til at indgå en aftale med Europa-Parlamentet. Regerin-
gen bør samtidig undgå at forelægge et forhandlingsoplæg på et tidspunkt,
hvor en sag er sat på en rådsmødedagsorden mhp. godkendelse som a-
pkt.
16
I de tilfælde, hvor regeringen forelægger sager med henblik på forhandlings-
oplæg, før sagen har været til 1. behandling i Europa-Parlamentet, anmodes
Udvalgsformanden
konkluderer, hvorvidt
der er flertal imod re-
geringens forhand-
lingsoplæg
Referater fra udval-
gets møder
Europaudvalgets
møder er åbne
Mindst én mundtlig
orientering før for-
handlingsoplæg
Timing af
forhandlingsoplæg
Orientering om Eu-
ropa-Parlamentets
synspunkter
Side 5 | 31
EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer
2637731_0006.png
regeringen om at være særlig opmærksom på at
orientere Europaudvalget
om Europa-Parlamentets foreløbige synspunkter,
i det omfang dette er
muligt. Orienteringen bør ske i samlenotaterne, og ministeren bør desuden
kunne redegøre herfor under udvalgsmøderne.
I de tilfælde, hvor der ikke kan opnås enighed mellem Rådet og Europa-Par-
lamentet under 1. behandlingen, er det særlig vigtigt, at det fremgår af samle-
notatet, i hvor høj grad der er sket grundlæggende ændringer i forslaget.
2.3. Liste over verserende forhandlingsoplæg efter folketingsvalg
Regeringen udarbejder i forbindelse med valg til Folketinget en liste over ik-
kefærdigforhandlede EU-sager, som regeringen tidligere har forelagt Euro-
paudvalget til forhandlingsoplæg.
Listen oversendes hurtigt efter nyvalg,
og så vidt muligt før
Europaudvalget mødes første gang.
17
2.4. Behandling af sager vedrørende
EU’s fælles udenrigs-
og
sikkerhedspolitik
De ovenstående procedurer gælder for alle sager, der henhører under det
overstatslige EU-samarbejde. For så vidt angår sager, der hører ind under
EU’s fælles udenrigs-
og sikkerhedspolitik, har regeringen
alene pligt til at
orientere
Europaudvalget.
18
2.5. Behandling af sager omfattet af de danske forbehold
Der har udviklet sig en praksis, hvor regeringen ikke forelægger EU-sager,
som er omfattet af de danske forbehold, til forhandlingsoplæg. Det skyldes, at
Danmark som udgangspunkt ikke deltager i vedtagelsen af disse eller er bun-
det af dem.
Dog forelægges Schengenretsakter og andre retsakter af større rækkevidde,
som Danmark gennem en
folkeretlig forpligtelse
(f.eks. de såkaldte
”paral-
lelaftaler”) har mulighed for at tilslutte sig efter deres vedtagelse. Forhand-
lingsoplægget handler her først og fremmest om Danmarks tilslutning til rets-
akten, men regeringens linje i forhandlingerne kan også indgå, når regerin-
gen har mulighed for at tage ordet i Rådet i en sådan sag.
19
2.6 Kommissionsretsakter
20
Der stilles en række særlige krav til regeringens forelæggelse af kommissi-
onsretsakter i Folketingets Europaudvalg og fagudvalg. Regeringen forelæg-
ger kommissionsretsakter (delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter)
efter samme retningslinjer, som gælder for forslag, der kommer til afstemning
Ingen forhandlings-
oplæg på forslag
omfattet af de dan-
ske forbehold
undtagen, når Dan-
mark forpligter sig
folkeretligt
Side 6 | 31
EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer
2637731_0007.png
i Rådet. Det vil sige, at
væsentlige sager
forelægges Europaudvalget til ori-
entering, mens
sager af større rækkevidde
forelægges
mundtligt
med hen-
blik på forhandlingsoplæg.
21
På grund af de korte tidsfrister, der ofte forekommer i forbindelse med be-
handlingen af gennemførelsesretsakter i komiteerne, har praksis udviklet sig
således, at
regeringens forelæggelse af sager til orientering sker skrift-
ligt
i form af et notat. Notatet bør fremsendes til Europaudvalget og det rele-
vante fagudvalg
så tidligt som muligt og senest 8 dage inden afgørelsen
træffes,
22
således at såvel Europaudvalget som fagudvalget har
mulighed
for at reagere,
f.eks. ved at indkalde ministeren i samråd, før der træffes af-
gørelse i komiteen.
23
Regeringen kan orientere Europaudvalget og relevante fagudvalg gennem
standardmandater,
dvs. at regeringen i et notat lægger en ramme for, hvor-
dan regeringen vil stemme inden for en gruppe af relaterede sager.
24
Rege-
ringen skal, hvis den ønsker at benytte sig af standardmandater på nye om-
råder, orientere Europaudvalget og det relevante fagudvalg i god tid inden
standardmandatet oversendes og give en faglig begrundelse herfor.
25
En gang om året skal regeringen afrapportere, hvordan regeringen har stemt
om disse relaterede sager i komiteerne.
Regeringens orientering om delegerede retsakter foregår i praksis også
skriftligt for Europaudvalget og det relevante fagudvalg. Regeringen skal ori-
entere Europaudvalget,
senest når regeringen begynder at binde sig til
holdninger ift. andre medlemslande,
og altid senest 4 uger efter, at Kom-
missionen har fremsat den delegerede retsakt. Europaudvalget og fagudval-
get har
mulighed for at reagere op til 8 dage fra fremsendelsen
af den
skriftlige orientering. Herefter vil regeringen lægge den meddelte stillingtagen
til grund.
26
Ordningen med standardmandater gælder ikke delegerede retsak-
ter.
27
Sager af større rækkevidde, hvor regeringen skal forelægge forhandlingsop-
læg, skal sættes på dagsordenen for et europaudvalgsmøde. Kan dette ikke
ske på et ordinært møde, må der indkaldes til et ekstraordinært møde.
28
Europaudvalget stiller en
række krav
til udformningen af regeringens notater
om sager, der afgøres i gennemførelsesprocedurer, jf. afsnit 9 samt bilag 3.
Bl.a. skal regeringens vurdering af konsekvenserne for beskyttelsesniveauet i
Danmark og regeringens stillingtagen fremgå af forsiden.
29
2.7. Europaudvalgets behandling af uformelle rådsmøder
30
I forbindelse med afholdelse af et uformelt rådsmøde er det aftalt, at regerin-
gen orienterer Europaudvalget om væsentlige sager, der forventes drøftet.
Folketinget har 8
dage til at reagere
på delegerede
retsakter
Korte tidsfrister ved
gennemførelsesrets-
akter (tidl. komitésa-
ger)
Relaterede sager
kan forelægges som
standardmandater
Krav til forsider på
notater om gennem-
førelsesprocedure-
sager
Orientering om væ-
sentlige sager på
uformelle rådsmøder
Side 7 | 31
EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer
2637731_0008.png
Regeringens orientering skal sikre, at Europaudvalget bliver grundigt oriente-
ret om væsentlige politiske drøftelser på de uformelle rådsmøder.
2.8. Orientering om møder i Det Europæiske Råd
31
Folketingets behandling af stats- og regeringschefernes møder i
Det Euro-
pæiske Råd (DER)
finder sted efter en
etableret praksis,
der involverer så-
vel Det Udenrigspolitiske Nævn som Europaudvalget. Forud for møderne i
Det Europæiske Råd
rådfører
regeringen sig med Det Udenrigspolitiske
Nævn. Europaudvalget
underrettes
om topmøderne, herunder om regerin-
gens holdning.
Hvis regeringen vurderer, at den har brug for et forhandlingsoplæg, er der
praksis for, at
ressortministeren forelægger et forhandlingsoplæg på et
møde i Europaudvalget forud for underretningen
om mødet i Det Euro-
pæiske Råd. Forelæggelsen af forhandlingsoplægget kan typisk ske i forbin-
delse med rådsmødet (almindelige anliggender og udenrigsanliggender),
hvor det kommende topmøde bliver forberedt.
Efter topmødet i Det Europæiske Råd orienterer regeringen såvel Det Uden-
rigspolitiske Nævn som Europaudvalget mundtligt om mødets forløb og resul-
tater.
32
I praksis er sprogbrugen, at regeringen forelægger DER-møder før
møderne afholdes og afrapporterer fra DER-møder efterfølgende.
Udenrigsministeriet fremsender kopi til Europaudvalget af de DER-dokumen-
ter, som regeringen vurderer som politisk vigtige. Disse dokumenter omdeles
som bilag til udvalget. Der oprettes desuden link til samtlige DER-dokumen-
ter, som sekretariatet har modtaget, på Europaudvalgets elektroniske dagsor-
den for mødet.
33
2.9. Orientering om det europæiske semester
Regeringen skal gennem
tre årlige samråd
orientere Europaudvalget og Fi-
nansudvalget om Kommissionens årlige vækstundersøgelse, om hvordan re-
geringen vil afspejle
DER’s økonomiske og politiske retningslinjer
i det natio-
nale reformprogram og konvergensprogram, som sendes til Kommissionen i
marts-april, og om Kommissionens landespecifikke anbefalinger, før disse
drøftes i Rådet.
34
2.10. Procedure vedrørende regeringskonferencer
35
Hvad angår møder i Det Europæiske Råd, der afholdes i forbindelse med en
regeringskonference, giver statsministeren forud for møderne en grundig ori-
entering om, hvilke væsentlige spørgsmål der kan forventes drøftet. Når drøf-
telserne kan forventes at føre til vedtagelser af større rækkevidde, forelægger
regeringen mundtligt et forhandlingsoplæg for Europaudvalget på sædvanlig
Europaudvalget
orienteres
før
og
ef-
ter
topmøder
Forhandlingsoplæg
ifm. DER-møder
Side 8 | 31
EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer
2637731_0009.png
vis. Samme procedure følges i forbindelse med uformelle ministermøder,
hvor væsentlige spørgsmål om forberedelse af regeringskonferencer kommer
til drøftelse.
Alle initiativer, der fremlægges skriftligt af andre lande i forbindelse med dis-
kussion om regeringskonferencer, viderebringes straks til Europaudvalget.
Danske initiativer af større rækkevidde, der fremlægges skriftligt af regerin-
gen i forbindelse med diskussion om regeringskonferencer, forelægges i Eu-
ropaudvalget med henblik på forhandlingsoplæg.
2.11. Uformelle informationsmøder i Udenrigsministeriet
36
Med henblik på en løbende ajourføring af udvalgets viden om EU og WTO
bør der på udenrigsministerens initiativ afholdes mindst to uformelle informa-
tionsmøder årligt. Her kan også uafhængige eksperter deltage.
3. Fagudvalgenes rolle
37
Folketingets fagudvalg har mulighed for at foretage en
tidlig behandling
af
væsentlige nye kommissionsforslag inden for deres respektive områder (se
bilag 1 om forretningsordenens bestemmelse om fagudvalgene). Fagudval-
gene afgør selv, hvordan de vil behandle EU-sagerne inden for deres fagom-
råder. Det kan eksempelvis ske ved at indkalde den relevante minister i
sam-
råd
forud for rådsmøder, ved at stille
udvalgsspørgsmål
til regeringen eller
ved at etablere kontakt til de danske medlemmer af Europa-Parlamentet.
Endvidere har fagudvalgene mulighed for at afgive en
udtalelse
om de en-
kelte forslag som bidrag til Europaudvalget i forbindelse med dets senere stil-
lingtagen til regeringens forhandlingsoplæg. Fagudvalgene kan ligeledes
fremsende en udtalelse til Europaudvalget vedrørende Kommissionens hø-
ringsdokumenter.
Fagudvalgene
skal
afgive en udtalelse om en EU-sag, når Europaudvalget
anmoder om det (se bilag 1, FFO §8, stk. 11). Udtalelser fra fagudvalg til Eu-
ropaudvalget danner grundlag for, at Europaudvalget i fællesskab med
det/de relevante fagudvalg kan afgive et samlet høringssvar til Kommissionen
på vegne af Folketinget.
Til støtte generelt for såvel Europaudvalgets som fagudvalgenes behandling
af Kommissionens lovforslag og andre væsentlige initiativer udarbejder rege-
ringen et
grund- og nærhedsnotat
om hvert enkelt initiativ, som skal være
de relevante fagudvalg og Europaudvalget i hænde senest 4 uger efter, at
forslaget er fremsat i dansk sprogversion.
38
Tidlig og obligatorisk
inddragelse af
fagudvalgene
Side 9 | 31
EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer
2637731_0010.png
Se afsnit 9 samt bilag 3 for de nærmere
kravspecifikationer
til grund- og
nærhedsnotaterne.
39
4. Kontrol af nærhedsprincippet
40
Fagudvalgene skal inden for 5 uger
41
foretage en tidlig vurdering af, hvorvidt
5-10
væsentlige nye lovgivningsforslag om året holder sig inden for ram-
merne af
nærhedsprincippet.
Disse forslag udpeger Europaudvalget på
baggrund af Kommissionens årlige arbejdsprogram.
42
Udvalgenes vurdering
sker på baggrund af et
grund- og nærhedsnotat
fra regeringen, som skal
være Europaudvalget og det/de relevante udvalg i hænde senest
3 uger
ef-
ter, at forslaget foreligger i dansk sprogversion.
43
Hvis et fagudvalg anser et forslag for at stride imod nærhedsprincippet, frem-
sender det en indstilling til Europaudvalget. Herefter behandler Europaudval-
get forslagets overensstemmelse med nærhedsprincippet på grundlag af
fag-
udvalgets udtalelse.
Hvis der er uoverensstemmelser mellem fagudvalgets
og Europaudvalgets indstilling, indkaldes til et fælles møde. Den
endelige
indstilling
fremsendes af Europaudvalget
til EU’s institutioner.
Fagudvalgene
foretager første
kontrol af nærheds-
princippet
5. Orientering om udviklingen i sager ved EU-Domstolen og
retlige skridt mod Danmark
44
Regeringens orientering af Europaudvalget om Kommissionens eventuelle
retlige skridt mod Danmark i form af
åbningsskrivelser
og eventuelt efterføl-
gende
begrundede udtalelser
og
stævninger
samt udviklingen i de sager
ved EU-Domstolen, som Danmark deltager i, eller som på anden måde påvir-
ker danske interesser, er beskrevet i det følgende.
5.1 Mundtlig orientering om væsentlige sager med dansk deltagelse
Regeringen skal løbende orientere Europaudvalget mundtligt om væsentlige
sager ved EU-Domstolen, som regeringen har besluttet at deltage i. Oriente-
ring gives af hver enkelt minister om de sager, som ligger inden for ministe-
rens ressort. Regeringen skønner, hvilke sager der er væsentlige, men orien-
teringen skal navnlig omfatte større, principielle sager og sager, der kan få
væsentlige lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser for Dan-
mark. Regeringen skønner ligeledes, hvornår Europaudvalget skal orienteres
dog skal orienteringen gives, inden der afsiges dom i sagen.
45
5.2 Skriftlig orientering om traktatkrænkelsessager og sager ved EU-
Domstolen
Mundtlig orientering
Side 10 | 31
EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer
2637731_0011.png
En
åbningsskrivelse
er Kommissionens første administrative behandling af
en sag, som den mener kan give anledning til en retssag ved EU-Domstolen.
Europaudvalget modtager løbende information om alle Kommissionens åb-
ningsskrivelser mod Danmark ved, at regeringen sender en kort meddelelse
om åbningsskrivelsen. Meddelelserne om modtagelse af åbningsskrivelser er
offentligt tilgængelige og oversendes fra regeringen parallelt til Europaudval-
get og relevante fagudvalg. Derudover modtager Europaudvalget løbende til
fortrolig orientering
også selve åbningsskrivelserne fra Kommissionen og
regeringens svar på åbningsskrivelserne.
46
I de tilfælde, hvor proceduren med åbningsskrivelser ikke anvendes, informe-
rer regeringen Europaudvalget om de retstvister, der opstår som følge af
Danmarks EU-medlemskab, og som efter regeringens skøn anses for vigtige
og relevante. Det kan eksempelvis være sager om ulovlig statsstøtte og mis-
brug af nationale beskyttelsesforanstaltninger.
47
Kommissionens åbningsskrivelse kan blive fulgt op af en
begrundet udta-
lelse
fra Kommissionen, hvis denne ikke er tilfreds med svaret fra den dan-
ske regering. Regeringen orienterer løbende Europaudvalget om samtlige
begrundede udtalelser fra Kommissionen, idet der her er tale om et egentligt
skridt på vejen til en eventuel retssag. Europaudvalget modtager desuden lø-
bende til
fortrolig orientering
både Kommissionens begrundede udtalelser
og regeringens svar herpå.
48
Kommissionens
stævninger mod Danmark
ved EU-Domstolen og regerin-
gens svar på dem oversendes i notatform til orientering til Europaudvalget,
der også bliver orienteret om Kommissionens beslutninger om henlæggelse
af traktatkrænkelsessager mod Danmark.
Regeringen fremsender en gang om måneden en opdateret liste over verse-
rende traktatkrænkelsessager mod Danmark. Listen oplyser bl.a. om even-
tuel ny korrespondance i de enkelte sager.
Orienteringen af Europaudvalget om det nærmere indhold af de retlige skridt
kan efter regeringens ønske ske fortroligt. Alle åbningsskrivelser og begrun-
dede udtalelser samt regeringens svar på disse oversendes til Europaudval-
get til fortrolig orientering og skal behandles
fortroligt.
49
Det forhold, at der er rejst
eller forberedes
en sag mod Danmark på et be-
stemt område er ikke omfattet af fortrolighedskravet. De korte meddelelser
om modtagne åbningsskrivelser, begrundede udtalelser og evt. regeringens
svar herpå vil derfor være offentligt tilgængelige.
Regeringen skal altid orientere Europaudvalget, når den beslutter at afgive
indlæg i en retssag ved EU-Domstolen
det vil sige, før der afgives indlæg.
Dette gælder både præjudicielle sager og direkte søgsmål.
Åbningsskrivelser
Begrundede
udtalelser
Stævninger
Krav om fortrolighed
Orientering om
dansk deltagelse
Sager af dansk inte-
resse
Side 11 | 31
EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer
2637731_0012.png
Regeringen sender desuden en gang om ugen en opdateret liste til Euro-
paudvalget over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende 3 uger. Listen
omfatter sager, som Danmark deltager i, og sager, som den danske regering
følger i øvrigt.
50
6. Behandling af Kommissionens høringsdokumenter
6.1. Udvalgenes behandling
51
Til støtte for Europaudvalgets behandling af Kommissionens høringsdoku-
menter fremsender regeringen grundnotater om væsentlige høringsdokumen-
ter (meddelelser m.v.), hvor Kommissionen anmoder om høringssvar.
52
Nye høringsdokumenter kan sættes på dagsordenen for et møde i Europaud-
valget. Her tager udvalget stilling til, om dokumentet skal behandles i Euro-
paudvalget, eller om det skal sendes videre til det/de relevante fagudvalg
med anmodning om, at det/de behandler sagen. Når fagudvalgets besvarelse
foreligger, indgår det i Europaudvalgets videre overvejelser om, hvorvidt der
skal afgives et høringssvar, og om der inden da skal ske en yderligere be-
handling, f.eks. i form af en høring, et samråd med fagministeren, en fore-
spørgselsdebat eller andet.
6.2. Regeringen oversender høringssvar til Europaudvalget
Det er aftalt, at regeringen, når den afgiver høringssvar til Europa-Kommissi-
onen som led i det lovforberedende arbejde, fremsender disse til Europaud-
valget.
53
Høringsdokumenter
på udvalgenes dags-
orden
7. Åbenhed og gennemsigtighed i behandlingen af EU-
sager
54
7.1. Adgang til Europaudvalgets dokumenter
Langt hovedparten af de dokumenter, regeringen oversender til Europaudval-
get, er
offentligt tilgængelige
og bliver i forbindelse med registreringen i Eu-
ropaudvalgets sekretariat lagt ud på EU-Oplysningens og Folketingets hjem-
mesider. Enkelte dokumenter indeholder fortrolige oplysninger og er derfor
stemplet
”Fortroligt”.
Disse dokumenter bliver ikke offentliggjort. Denne type
dokumenter kan eksempelvis omfatte dokumenter til DER-møder eller åb-
ningsskrivelser fra Kommissionen, begrundede udtalelser og stævninger, jf.
afsnit 5: ”Orientering om retlige skridt mod Danmark”.
Offentligt tilgænge-
lige dokumenter
Side 12 | 31
EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer
2637731_0013.png
7.2. Åbne europaudvalgsmøder
Europaudvalgets møder er som udgangspunkt
åbne.
I tilfælde, hvor hensy-
net til vigtige forhandlingsinteresser tilsiger det, kan udvalgets møder eller en-
kelte dagsordenspunkter dog være lukkede. Udvalget og regeringen beslutter
i fællesskab, hvilke sager der skal behandles bag lukkede døre.
55
7.3. Fortrolighedsregler ved lukkede møder
Såfremt Europaudvalgets møde holdes for lukkede døre, gælder
Folketin-
gets almindelige regler om tavshedspligt
om forhandlinger i et udvalg, jf.
Folketingets Forretningsorden § 8, stk. 7.
Den almindelige tavshedspligt omfatter synspunkter, argumenter og vurderin-
ger, som et medlem eller en minister fremsætter under udvalgsmødet. Faktu-
elle oplysninger fra udvalgsmødet må derimod gerne videregives. Der er end-
videre praksis for, at et medlem gerne må referere egne synspunkter fra et
lukket udvalgsmøde, ligesom et medlem gerne må drøfte indholdet af et luk-
ket møde med sin partigruppe. Tavshedspligten omfatter heller ikke oplysnin-
ger om, hvilke medlemmer der har deltaget i udvalgets behandling af en be-
stemt sag, ligesom udfaldet af en afstemning med angivelse af, hvilke med-
lemmer der har stemt for henholdsvis imod, heller ikke anses for fortrolig.
I visse situationer kan bl.a. hensynet til regeringens forhandlingsposition til-
sige en
skærpet tavshedspligt.
Et brud på denne skærpede tavshedspligt
kan i givet fald være en overtrædelse af straffelovens bestemmelser. Når en
minister på et lukket møde i Europaudvalget understreger fortroligheden af
de oplysninger, som vedkommende giver, er det en indikation af, at fortrolig-
heden går videre end den af Folketingets forretningsorden omfattede fortro-
lighed.
56
8. Europaudvalgets
samarbejde med de danske MEP’ere
57
Der afholdes jævnligt møder mellem Europaudvalget og de danske medlem-
mer af Europa-Parlamentet. Møderne finder sted ca. hver anden måned og
afholdes umiddelbart forud for et europaudvalgsmøde.
De danske medlemmer af Europa-Parlamentet har mulighed for at henvende
sig til Europaudvalget med forslag om, at udvalget stiller et skriftligt udvalgs-
spørgsmål til en minister. Europaudvalget kan efterfølgende lade sig inspirere
af forslaget i forbindelse med en eventuel formulering af et konkret udvalgs-
spørgsmål
58
.
Faste rammer for
møder med danske
MEP’er
Side 13 | 31
EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer
2637731_0014.png
9. Beslutningsgrundlag
notater fra regeringen
59
Til støtte for henholdsvis Europaudvalget og fagudvalgenes behandling af
EU-sager fremsender regeringen følgende typer notater:
Grund- og nærhedsnotater
Regeringen udarbejder grund- og nærhedsnotater for
60
o
o
o
o
alle nye direktivforslag,
alle nye væsentlige høringsdokumenter (meddelelser m.v.)
øvrige forslag til retsakter (f.eks. forordninger), som efter re-
geringens skøn er væsentlige,
og gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter, som
efter regeringens skøn er væsentlige.
Regeringen oversender grund- og nærhedsnotaterne til Folketinget, senest
når regeringen begynder at binde sig til holdninger i Rådets arbejdsgrupper,
dog altid
senest 4 uger efter forslagets fremsendelse
til Rådet i dansk
sprogversion, og
3 uger efter
forslagets fremsendelse til Rådet på de
5-10
forslag om året,
som Folketinget vil foretage nærhedskontrol af. August må-
ned og juleferien (20. december
10. januar) medregnes ikke ved fastsættel-
sen af fristen. Til støtte for Folketingets kontrol af nærhedsprincippet skal no-
taterne derfor indeholde regeringens selvstændige foreløbige vurdering af,
om forslaget holder sig inden for rammerne af nærhedsprincippet. Resumeer
af høringssvar fra interesseorganisationer og andre høringspartnere oversen-
des, så snart de foreligger.
61
Grund- og nærhedsnotaterne skal bl.a. indeholde
o
o
o
o
et resumé af forslagets indhold,
en beskrivelse af forslagets væsentligste elementer, herun-
der hjemmelsgrundlag,
en beskrivelse af gældende dansk ret og forslagets konse-
kvenser herfor,
forslagets statsfinansielle, samfundsøkonomiske og miljø-
mæssige konsekvenser samt konsekvenser for det danske
beskyttelsesniveau,
et afsnit om regeringens foreløbige generelle holdning til nye
kommissionsforslag,
et afsnit om generelle forventninger til andre landes holdnin-
ger, i det omfang dette er muligt og holdningerne kendte, og
o
o
Side 14 | 31
EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer
2637731_0015.png
o
et afsnit, der giver en selvstændig og udtømmende vurdering
af, hvorvidt forslaget er i overensstemmelse med nærheds-
princippet.
Samlenotater
Samlenotater omhandlende samtlige sager på rådsmødedagsorde-
nen fremsendes
senest 8 dage før behandlingen i Europaudval-
get.
62
Samlenotaterne skal indeholde den samme type information
som grundnotaterne, blot skal oplysningerne være opdaterede. Et
samlenotat udgør således en samling af ajourførte grund- og nær-
hedsnotater
hvis regeringen tidligere har udarbejdet grund- og nær-
hedsnotat om de enkelte sager. For så vidt angår samlenotater, hvor
der ikke er udarbejdet et grund- og nærhedsnotat, dvs. sager, der
ikke har karakter af lovgivning, eller som ikke har været skønnet at
være væsentlige, skal samlenotatet i princippet indeholde de samme
informationer som et grund- og nærhedsnotat, dog kun i det omfang
det har relevans.
63
Afsnittene om regeringens holdning og andre landes holdninger må
være generelt formulerede.
Ændringer i forhold til grund- og nærhedsnotatet skal markeres tyde-
ligt, f.eks. med fed skrift eller streg i venstre margen.
64
For de sagers vedkommende, der afgøres med kvalificeret flertal, bør
det af samlenotatet fremgå, om den pågældende sag ventes sat til
afstemning, om Danmark ser ud til at komme i mindretal, eller om
Danmark kan indgå i et blokerende mindretal.
65
Supplerende notater
Regeringen fremsender supplerende notater, hvis forslagene ændres
væsentligt under behandlingen, f.eks. hvis Kommissionen vedtager
væsentlige ændringer til forslagene.
66
Kommissionsretsakter
Ved oversendelse af notater om gennemførelsesretsakter og delege-
rede retsakter er regeringen forpligtet til på forsiden at angive sin vur-
dering af forslagets konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Dan-
mark samt regeringens stillingtagen til forslaget.
67
Notater om sager ved Domstolen og retlige skridt mod Danmark
Som beskrevet i afsnit 5 skal regeringen sende en række notater til
Europaudvalget om udviklingen i sager ved EU-Domstolen samt for-
stadier til sager ved EU-Domstolen. Det drejer sig bl.a. om notater
Side 15 | 31
EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer
2637731_0016.png
om åbningsskrivelser og begrundede udtalelser fra Kommissionen til
Danmark og om løbende opdaterede oversigter over verserende sa-
ger ved EU-Domstolen mod Danmark, og sager, hvor Danmark vil af-
give indlæg. Notaterne supplerer den mundtlige orientering om sa-
gerne, som regeringen giver på Europaudvalgets møder.
Orientering om implementering af direktiver m.v.
68
Regeringen orienterer Europaudvalget og parallelt hermed det rele-
vante fagudvalg om, hvordan vedtagne direktiver m.v., som har væ-
ret forelagt Europaudvalget med forhandlingsoplæg, er blevet imple-
menteret i Danmark. Dette sker i form af et kortfattet notat, som udar-
bejdes snarest muligt, efter at en bekendtgørelse el. lign. er blevet
udstedt. I notatet redegøres for, hvilket direktiv der er baggrund for
bekendtgørelsen. Der henvises desuden til direktivets nummer i EU-
Tidende og til det KOM-nummer (forslagets løbenr.), der blev an-
vendt ved Europaudvalgets behandling af pågældende direktiv.
Ambassadøranalyser
Regeringen oversender løbende ambassadøranalyser fra de danske
repræsentationer i udlandet. Disse omdeles til Europaudvalget som
fortrolige bilag. Ambassadøranalyserne omfattes af de til enhver tid
gældende krav om fortrolighed i Folketinget.
69
Mundtlig orientering om status på forhandlinger i Rådet
Regeringen orienterer mundtligt under punktet ”Siden sidst” på Euro-
paudvalgets dagsordener om status over væsentlige forhandlinger i
Rådet, når regeringen skønner, at der er behov for det eller efter kon-
kret anmodning fra Europaudvalget. Udvalget kan opfordre mini-
strene til at lade sig ledsage af Coreper-ambassadører eller danske
ambassadører i EU-landene til disse orienteringer.
70
Mundtlig orientering
om status på væ-
sentlige forhandlin-
ger under punktet
’Siden sidst’
Minimumskrav til no-
taterne kan ses i bi-
lag 3.
Se bilag 3
for en samlet oversigt med minimumskrav til regeringens notater.
9.1. Europaudvalgets dagsordener
71
Forud for et møde i Europaudvalget omdeles dagsordenen normalt i
tre ud-
gaver.
Omdelingen af dagsordenen op til et ordinært udvalgsmøde følger et
fast mønster. Standardproceduren, der skitseres i det følgende, kan i visse
tilfælde fraviges. Der kan eksempelvis opstå behov for omdeling af yderligere
versioner af dagsordenen.
Dagsordenens første udgave omdeles som hovedregel torsdag ugen inden
afholdelsen af det pågældende møde i Europaudvalget. Dagsordenen inde-
holder en foreløbig oversigt over de møder i Rådet, som skal forelægges på
Side 16 | 31
EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer
2637731_0017.png
mødet i Europaudvalget og angiver, hvilke punkter regeringen forventer at fo-
relægge med henblik på forhandlingsoplæg. Det sker med markeringen
FO
(forhandlingsoplæg).
Desuden angives det, hvis et punkt forventes behand-
let bag lukkede døre. Det markeres med
L (lukket behandling).
Dagsorde-
nens anden udgave omdeles tirsdag inden mødet i Europaudvalget om freda-
gen. I denne udgave er tilføjet oplysninger om, hvilke ministre der forventes
at forelægge de enkelte dagsordenspunkter, og hvilke ministre der er ressort-
ansvarlige for de enkelte punkter.
72
Endvidere vil Europaudvalgets sekretariat
have påført relevante bilagshenvisninger.
Tredje udgave af dagsordenen omdeles torsdag dagen inden mødet i Euro-
paudvalget med seneste ændringer.
Europaudvalgets dagsordener omdeles elektronisk. Fra den elektroniske
dagsorden er der oprettet links til statusbladene på eu.dk, hvor man kan tilgå
kommissionsforslag samt relevante europaudvalgsbilag.
Ovennævnte procedure gælder ikke i forbindelse med forelæggelse og afrap-
portering af møder i Det Europæiske Råd, hvor der typisk vil være færre ver-
sioner af dagsordenen.
10. Adgang til dokumenter fra Rådets dokumentdatabase
Europaudvalgets medlemmer kan få udleveret dokumenter direkte fra Rådets
dokumentdatabase Delegates Portal. Databasen indeholder bl.a. Rådets in-
terne dokumenter med betegnelsen LIMITE (interne). Udleveringen af doku-
menter foregår via Europaudvalgets sekretariat.
73
Medlemmerne af Europaudvalget kan derudover anmode regeringen om at få
udleveret specifikke klassificerede rådsdokumenter, som ikke findes i Rådets
dokumentdatabase.
Medlemmerne er
i deres omgang med dokumenter udleveret fra Rådets
databaser
omfattet af tavshedspligt efter Folketingets almindelige regler om
forhandlinger i udvalg som fastlagt i Folketingets forretningsorden, § 8, stk. 7,
og de til enhver tid gældende krav om fortrolighed. Det betyder, at der ikke
må refereres direkte fra dokumenterne på åbne måder, og at dokumenterne
ikke må videregives til uvedkommende.
Europaudvalgets Sekretariat underretter regeringen (EU-koordinationen i
Udenrigsministeriet) om, hvilke interne dokumenter fra dokumentdatabasen
der udleveres til medlemmerne.
Krav om fortrolighed
ifm. dokumenter fra
Rådets database
Adgang til dokumen-
ter fra Rådets in-
terne database
Side 17 | 31
EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer
2637731_0018.png
11. Behandling af WTO-sager
74
Det er aftalt, at regeringen
hvert halve år
orienterer Europaudvalget om
væ-
sentlige sager,
der forventes behandlet i WTO-regi, herunder også arbejdet i
WTO’s komiteer.
Regeringens forelæggelse af WTO-sager i Europaudvalget sker efter de
samme kriterier, der gælder for EU-sager. Det vil sige, at regeringen oriente-
rer Europaudvalget om sager af væsentlig betydning, mens den forelægger
sager med henblik på forhandlingsoplæg, når der er tale om vedtagelser af
større rækkevidde.
Der kan også fore-
lægges forhand-
lingsoplæg i WTO-
sager
Side 18 | 31
EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer
2637731_0019.png
12. Bilagsfortegnelse
Bilag 1
Folketingets forretningsorden
bestemmelser vedrørende fagudvalgenes
inddragelse i EU-sager
Bilag 2
Afstemningsregler i Europaudvalget
Bilag 3
Minimumskrav til regeringens notater i forbindelse med EU-initiativer
Bilag 4
Oversigt over notater, der udarbejdes og fremsendes af regeringen til Folke-
tinget
Side 19 | 31
EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer
2637731_0020.png
Bilag 1
Folketingets forretningsorden
bestemmelser vedrørende
fagudvalgenes inddragelse i EU-sager
Med henblik på at sikre en tidligere inddragelse af Folketingets fagudvalg i
substansbehandlingen af EU-sager har det siden 1. januar 2005 været ind-
skrevet direkte i forretningsordenen (§ 7, stk. 2), at EU-sager indgår som en
naturlig del af fagudvalgenes ansvarsområde
75
:
Forretningsordenens § 7, stk. 2
Udvalget for Forretningsordenen træffer beslutning om udvalgenes sagsom-
råder, herunder EU-sager.
[…]
Udvalget for Forretningsordenens bemærknin-
ger til forretningsordenens
§ 7, stk. 2
Langt hovedparten af fagudvalgene behandler i dag EU-sager. Fagudval-
gene modtager de samme dokumenter og notater som Europaudvalget. Flere
fagudvalg er også aktivt involveret i gennemførelsen af Folketingets høringer
om Kommissionens grønbøger og hvidbøger.
De fleste fagudvalg har desuden tradition for at indkalde de relevante mini-
stre i samråd ugen inden, der skal være møde i det pågældende ministerråd.
I nogle tilfælde udarbejder fagudvalget endvidere skriftlig indstilling til Euro-
paudvalget. På dette sene tidspunkt er det imidlertid vanskeligt at øve større
indflydelse på den endelige udformning af et kommissionsforslag.
Endvidere vedtages et stigende antal forslag allerede efter Europa-Parla-
mentets 1. behandling, hvilket også øger presset for en tidligere involvering af
Europaudvalget og fagudvalgene.
En tidligere substansbehandling i fagudvalgene vil bidrage til at sikre Folke-
tinget størst mulig indflydelse på EU-sager.
For at øge opmærksomheden om EU-spørgsmål foreslås derfor, at det di-
rekte af forretningsordenen fremgår, at fagudvalgene som en naturlig del af
deres ressort også skal behandle EU-sager, og at denne behandling skal finde
sted tidligt
for at få størst mulig indflydelse
på beslutningsprocessen.
Side 20 | 31
EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer
2637731_0021.png
Forretningsordenens § 8, stk. 11
Europaudvalget kan anmode et af de øvrige udvalg om at afgive en udtalelse
vedrørende et EU-forslag. Det anmodede udvalg afgiver herefter sin udtalelse
inden for den frist, der er fastsat i anmodningen. Det anmodede udvalg kan
udpege et medlem til at fremlægge udvalgets udtalelse for Europaudvalget.
Udvalget for Forretningsordenens bemærknin-
ger til forretningsordenens
§ 8, stk. 11
Europaudvalget kan anmode et andet udvalg (et fagudvalg) om en udtalelse
vedrørende et EU-forslag og sætte en frist for fagudvalgets afgivelse af denne
udtalelse. Ved EU-forslag forstås i denne forbindelse ikke alene forslag til kon-
krete retsakter, men tillige forslag af mere overordnet politisk karakter, herun-
der grøn- og hvidbøger. De anmodede udvalg kan udpege et af sine medlem-
mer til at fremlægge en udtalelse for Europaudvalget, men er ikke forpligtet
hertil.
Det har siden den 1. januar 2019 været muligt for fagordførere med særlig
interesse for en EU-sag at deltage i Europaudvalgets møder uden at der fore-
tages en indskiftning, så længe ordføreren ikke deltager i afgivelse af mandater
m.v.
Forretningsordenens § 8, stk. 14
76
Et medlem, som har en særlig interesse i en sag under behandling i Euro-
paudvalget, og som udses hertil af sin folketingsgruppe, har ret til et deltage i
Europaudvalgets forhandling om den pågældende sag. Stemmeret og ret til at
fremsætte udtalelser i betænkninger m.v. udøver medlemmet dog kun, hvis
medlemmet tillige er medlem af Europaudvalget. Der kan kun deltage ét med-
lem for hver folketingsgruppe ad gangen i Europaudvalgets forhandlinger efter
denne bestemmelse.
Udvalget for Forretningsordenens bemærknin-
ger til forretningsordenens
§ 8, stk.14
Udvalget for Forretningsordenen anser det for afgørende, at det principielt
fastholdes, at den såkaldte mandatgivning til regeringen om forhandling på
Danmarks vegne i EU’s institutioner –
hvorved i almindelighed forstås det for-
hold, at Europaudvalgets formand konstaterer, at der ikke er flertal i udvalget
imod regeringens forhandlingsoplæg
sker i Europaudvalget og alene med
deltagelse af Europaudvalgets medlemmer. Udvalget for Forretningsordenen
Side 21 | 31
EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer
2637731_0022.png
finder derfor at burde præcisere, at der med den foreslåede adgang for fag-
ordførere til at deltage i Europaudvalgets møder alene sigtes til en adgang til
at være til stede og deltage i drøftelsen. Når det konstateres, om der er flertal
imod regeringens forhandlingsoplæg, medregnes alene Europaudvalgets
medlemmer. Er der i en folketingsgruppe ønske om, at en fagordfører skal
indgå i denne konstatering, må der således foretages en indskiftning af den
pågældende i stedet for et medlem af Europaudvalget, hvorved den pågæl-
dende naturligvis vil få de fulde beføjelser, der tilkommer et medlem af Euro-
paudvalget, så længe indskiftningen varer.
Folketingets forretningsorden - bestemmelse vedrørende behandling af
EU-sager i Folketingssalen
Forretningsordenens § 19, stk. 7, pkt. 2 og 3
For forhandlinger på grundlag af et ønske fra Europaudvalget fastsættes
taletider m.v. dog af Folketingets formand efter indstilling fra udvalget. Forman-
den kan herunder bestemme, at forhandlingen skal finde sted på grundlag af
en mundtlig redegørelse fra ministeren.
Udvalget for Forretningsordenens bemærknin-
ger til forretningsordenens
§ 19, stk.7
Udvalget for Forretningsordenen
[…] indstiller,
at der indføres en ordning
særlig for Europaudvalgets vedkommende, som giver mulighed for at få en
sag, der behandles i dette udvalg, til forhandling i Folketingssalen. Udvalget
for Forretningsordenen finder, at fokus for en sådan debat bør være på mulig-
heden for at få oplysninger fra regeringen, både i form af en indledende rede-
gørelse og i form af en mulighed for at stille opfølgende spørgsmål til ministe-
ren eller ministrene, og at der ikke bør kunne træffes beslutning i forbindelse
med behandlingen. […]
Udvalget finder, at der bør gives en forholdsvis vid adgang til at tilpasse afvik-
lingsformen til de enkelte ønsker og behov i hver enkelt situation. For bedst
muligt at tilgodese dette hensyn indstiller Udvalget for Forretningsordenen, at
det overlades til Folketingets formand at fastsætte formen, herunder taletider,
for sådanne forhandlinger fra gang til gang. Det forudsættes imidlertid samti-
dig, at Europaudvalget selv i forbindelse med sine overvejelser om at an-
mode om en behandling i salen overvejer formen
og herunder selv inddra-
ger ministeren eller ministrene
og samtidig med anmodningen giver indstil-
ling til Folketingets formand herom.
Side 22 | 31
EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer
2637731_0023.png
Bilag 2
Afstemningsregler i Europaudvalget
I nogle tilfælde følger Europaudvalget samme afstemningsregler som Folke-
tingets andre stående udvalg:
1) Når udvalget behandler lovforslag og beslutningsforslag, følger det samme
regler som andre stående udvalg med hensyn til indstillinger og mindretals-
udtalelser i betænkningen m.v. jf. Folketingets forretningsorden (FFO).
2) Når udvalget træffer andre beslutninger, som ikke specielt har med EU-
lovgivningsprocessen at gøre (f.eks. valg af formand og næstformand og af-
stemning om mødetidspunkt), jf. FFO’s
almindelige regler.
I sådanne tilfælde
er de tilstedeværende ordinære medlemmer altså afgørende for udfaldet.
I de tilfælde, hvor udvalget varetager den særlige opgave, det er tillagt i § 6,
stk. 2, i Tiltrædelsesloven, altså hvor udvalget behandler EU-sager og skal
tage stilling til regeringens forhandlingsoplæg, foretages der ikke en egentlig
afstemning, men formanden drager en konklusion på baggrund af tilkendegi-
velser fra partierne (oftest ordførerne). Ved denne konklusion tæller forman-
den de mandater, de pågældende partier har i Folketingssalen.
Det er regeringen, der fører forhandlingerne i Rådet, men Folketinget har ind-
flydelse på regeringens forhandlingsoplæg via Europaudvalget. Proceduren
gør, at regeringen med rimelig sikkerhed kan regne med, at den ikke kommer
ud for et mistillidsvotum i Folketingssalen på grund af sin holdning i Rådet,
hvis den holder sig inden for det forelagte forhandlingsoplæg.
Formanden konkluderer derfor i Europaudvalget,
at ”der ikke er konsta-
teret et flertal imod
regeringens forhandlingsoplæg”, medmindre ordfø-
rere, som repræsenterer et flertal i Folketingssalen, går imod forhand-
lingsoplægget.
Man kan udtrykke det lidt enklere: Forhandlingsoplægget falder, hvis ordfø-
rere, som repræsenterer et flertal i Folketingssalen, går imod det.
Den særlige afstemningsform i Europaudvalget er ikke beskrevet i FFO, men
er fastlagt gennem en fast praksis, som er fulgt af skiftende udvalgsformænd
gennem mange år uden indvendinger.
Denne praksis bygger på en forudsætning om, at ordføreren repræsenterer
partiet, altså at alle dets medlemmer i Folketingssalen vil stemme i overens-
stemmelse med den af ordføreren tilkendegivne holdning.
Side 23 | 31
EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer
2637731_0024.png
Den måde, formanden når frem til konklusion på, går efter fast praksis ud på,
at han/hun optæller mandaterne for de partier, som klart har tilkendegivet, at
de går imod. Hvis deres mandattal i Folketingssalen er 90 eller mere, konklu-
derer formanden, at der er et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg.
Hvis tallet er 89 eller mindre, konkluderes, at der ikke er konstateret et flertal
imod forhandlingsoplægget.
Det vil sige, at det pågældende parti ikke regnes med i dette ”negative flertal”
i følgende tilfælde:
1) Hvis partiets ordfører ganske vist har kritiske bemærkninger, men ikke di-
rekte tilkendegiver, at partiet er imod forhandlingsoplægget.
2) Hvis partiets ordfører deltager i mødet, men undlader at tage ordet.
3) Hvis partiets medlem(mer) af udvalget ikke deltager i mødet.
4) Hvis partiet ikke er repræsenteret i udvalget og ikke på forhånd over for
formanden har tilkendegivet, at det er imod det konkrete forhandlingsoplæg.
Denne regel gælder efter praksis også løsgængere, som ikke er med i udval-
get.
(Der har gennem de senere år udviklet sig en praksis i udvalget, hvor særlig
Folketingets mindre partier forud for udvalgsmødet skriftligt har tilkendegivet
deres holdning til de mundtligt forelagte forhandlingsoplæg. Denne praksis er
ikke aftalt med regeringen, og er derfor alene udtryk for politisk tilkendegi-
velse i de tilfælde, hvor det ikke har betydning for, om der er flertal imod re-
geringens forhandlingsoplæg.)
Side 24 | 31
EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer
2637731_0025.png
Bilag 3
Minimumskrav til regeringens notater i forbindelse med EU-initiativer
77
Emne
Dokumenttype
Krav
Det skal tydeligt anføres, hvilken dokumenttype der er tale om, f.eks.
grund- og nærhedsnotat, supplerende grund- og nærhedsnotat og ak-
tuelt notat.
Korrekt titel skal angives + evt. kælenavn, f.eks. ”madsminkedirekti-
vet”.
Det skal fremgå, om notatet ligeledes er fremsendt til et eller flere fag-
udvalg.
KOM-nr. samt procedure-nr. skal oplyses. Det skal endvidere angives,
hvis der er tale om et revideret forslag med henvisning til tidligere
KOM-nr.
Relevante datoer skal fremgå tydeligt, herunder datoen for Kommissi-
onens vedtagelse/fremlæggelse af forslaget.
Relevante traktatbestemmelser og angivelse af, hvilken beslutnings-
procedure der gælder for forslaget, f.eks. den fælles beslutningsproce-
dure. I forbindelse med komitésager skal der henvises til bemyndigel-
sesdirektivet eller forordningen.
Der skal skrives kort, præcist og letforståeligt (f.eks. gennemføre i ste-
det for implementere, gøre lovlig i stedet for legalisere, sætte i gang i
stedet for initiere).
Referencer til tidligere fremsendte notater med angivelse af dato samt
datoerne for tidligere forelæggelse for Europaudvalget med præcise-
ring af tidspunkt for forelæggelse af forhandlingsoplæg.
Notatet skal altid indeholde et kortfattet resumé af indholdet og de for-
ventede konsekvenser.
Forslagets indhold
dog kun de vigtige elementer i forslaget. Hvis der
er tale om et ændret forslag, så skal ændringerne angives tydeligt.
Kort beskrivelse af gældende retstilstand i Danmark, hvilke ændringer
forslaget vil medføre, og om de forventede ændringer skal gennemfø-
res ved lov eller er ministerens bemyndigelse.
Regeringen giver en selvstændig og udtømmende vurdering af, hvor-
vidt forslaget er i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet.
Initiativets titel
Parallelomdelt til fagudvalg
Identifikation
Datoer
Hjemmelsgrundlag
Sprogbrug
Tidligere forelæggelse for
EUU
Resumé
Indhold
Gældende dansk ret og for-
slagets konsekvenser her-
for
Subsidiaritetsprincippet og
proportionalitetsprincippet
Side 25 | 31
EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer
2637731_0026.png
Forslagets konsekvenser
Fordelt på følgende punkter:
Statsfinansielle
Samfundsøkonomiske
Miljømæssige
Beskyttelsesniveau
Lovgivningsmæssige konsekvenser skal fremgå af notatets afsnit om
”gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor”.
Høring
Angivelse af, hvem der er hørt. Kort gengivelse af det vigtigste i hø-
ringssvarene, gerne med skematisk opsummering, herunder også ud-
talelser fremkommet på møder i § 2- (landbrug) og § 5- (fiskeri) udval-
gene. Hvis ikke høringssvarene er indkommet inden udløbet af grund-
notatets 4-ugers frist, angives den af regeringen fastsatte høringsfrist
og hvilke høringsparter, dokumentet er fremsendt til.
Notatet skal angive regeringens foreløbige generelle holdning til EU-
forslaget.
Det skal i sager, som afgøres med kvalificeret flertal, anføres i samle-
notatet, om den pågældende sag ventes sat til afstemning, om Dan-
mark ser ud til at komme i mindretal, eller om Danmark kan indgå i et
blokerende mindretal. Generelle forventninger til andre landes hold-
ninger angives både i grundnotatet og samlenotatet, i det omfang
dette er muligt og holdningerne kendte.
Der skal henvises til relevante europapolitiske beslutninger vedtaget i
Folketinget, f.eks. vedtagelser.
Dansk holdning
Evt. forhandlingssituation
Danske europapolitiske be-
slutninger
Side 26 | 31
EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer
2637731_0027.png
Bilag 4
Oversigt over notater, der udarbejdes og fremsendes af regeringen til
Folketinget
Type af notat
I hvilke situationer
Fremsendes for alle direktivfor-
slag og andre væsentlige for-
slag til retsakter og kommissi-
onsbeslutninger samt for alle
grøn- og hvidbøger og andre
væsentlige høringsdokumen-
ter.
Omhandler samtlige sager på
rådsmødedagsordenerne.
Ved fremsendelse til Kommissi-
onen som led i det lovforbere-
dende arbejde fremsendes
også til Europaudvalget.
Når direktiver er blevet gen-
nemført i dansk lovgivning.
Udarbejdes, hvis forslagene
ændres væsentligt under be-
handlingen.
Finder sted i henhold til særlig
procedure, jf. afsnit 5.
Forud for et europaudvalgs-
møde omdeles dagsordenen
normalt i 3 versioner, jf. afsnit
9.1.
Tidsfrist for fremsendelse
Grund- og nær-
hedsnotat
4 uger efter, at forslaget er fremsendt til Rå-
det i dansk sprogversion. 3 uger efter for de
5-10 forslag om året, som Folketinget har
udvalgt til nærhedskontrol.
Samlenotat
8 dage inden møde i Europaudvalget.
Regeringens hø-
ringssvar
Orientering om
gennemførelse af
direktiver m.v.
Supplerende nota-
ter
Orientering om ret-
lige skridt mod
Danmark
Dagsordener for
møder i Europaud-
valget
Ingen frist angivet.
Snarest muligt.
Ingen frist angivet.
Ingen frist angivet.
Se afsnit 9.1.
Side 27 | 31
EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer
2637731_0028.png
Noter
Betegnelsen
Folketingets Europaudvalg
blev besluttet i 1994. I perioden fra
1973 indtil 1994 fungerede udvalget under betegnelsen
Markedsudvalget.
I
noterne i det følgende er betegnelsen
Europaudvalget
anvendt konsekvent af
praktiske hensyn.
1
Af Europaudvalgets beretning af 10. december 2004 fremgår, at EU-Sekretariatet
vil udarbejde en sådan oversigt.
Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999.
Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.
Europaudvalgets beretning af 29. marts 1973.
Europaudvalgets beretning af 14. juni 1974.
Brev fra udenrigsministeren til Europaudvalgets formand af 30. september 2019.
Europaudvalgets beretning af 29. marts 1973 og 14. juni 1974.
Europaudvalgets beretning af 23. juni 2006.
Europaudvalgets beretning af 29. marts 1973, 10. juni december 2004 og 23. juni
2006.
Europaudvalgets beretning af 29. marts 1973.
Europaudvalgets beretning af 24. juni 1983.
Europaudvalgets beretning af 23. juni 2006.
Europaudvalgets beretning af 14. juni 1974.
Europaudvalgets beretning af 23. juni 2006.
Europaudvalgets beretning af 12. april 2019.
Brevveksling mellem udenrigsministeren og udvalgets formand af henholdsvis. 27.
juni 2006 og 9. august 2006.
Europaudvalgets beretning af 12. april 2019.
Europaudvalgets beretning af 20. maj 1994 og Europaudvalgets beretning af 10.
maj 2001.
Denne forståelse er nedfældet i EU-note 45, samling 2015-2016 og bekræftet af
Udenrigsministeriet den 13. april 2016.
Europaudvalgets beretninger af 19. februar 1999, 10. maj 2001,10. december
2004 og brevveksling mellem udenrigsministeren og Europaudvalgets formand af
henholdsvis 10. februar 2011 og 18. februar 2011.
Brevveksling mellem Europaudvalgets formand og udenrigsministeren af hen-
holdsvis 11. februar 2000 og 8. marts 2000.
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
Side 28 | 31
EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer
2637731_0029.png
22
Brevveksling mellem Europaudvalgets formand og udenrigsministeren af hen-
holdsvis 11. februar 2000 og 8. marts 2000 samt brevveksling mellem udenrigsmi-
nisteren og Europaudvalgets formand af henholdsvis 10. februar 2011 og 18. fe-
bruar 2011.
Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999 og 10. maj 2001.
Europaudvalgets beretning af 5. juli 2013, bilag 2
Brevveksling mellem miljø- og fødevareministeren/udenrigsministeren og
EUU/MOF d. 12. november 2018 og 20. november 2018.
Brevveksling mellem udenrigsministeren og Europaudvalgets formand af hen-
holdsvis 10. februar 2011 og 18. februar 2011
Europaudvalgets beretning af 5. juli 2013 (bilag 2).
Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999.
Europaudvalgets beretning af 10. december 2004 samt brevveksling mellem
udenrigsministeren og Europaudvalgets formand af henholdsvis 10. februar 2011
og 18. februar 2011.
Europaudvalgets beretning af 27. september 1996 og Europaudvalgets beretning
af 10. december 2004.
Europaudvalgets beretning af 28. maj 1976.
Europaudvalgets beretning af 28. maj 1976.
Den beskrevne procedure for omdeling af DER-dokumenter er ikke beretnings-
tekst, men baseret på en fælles forståelse mellem Udenrigsministeriet og Euro-
paudvalget.
Europaudvalgets beretning af 21. juni 2013
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
Der henvises til Europaudvalgets beretning af 31. august 1990. I øvrigt kan det be-
mærkes, at Europaudvalget den 10. september 1996 afgav en beretning om proce-
duren vedrørende den konkrete regeringskonference i 1996. Denne beretning inde-
holdt visse detaljerede bestemmelser, f.eks. at: ”Alle initiativer, der fremlægges skrift-
ligt til regeringskonferencen, fremsendes straks til Europaudvalget, helst på dansk
eller engelsk, men hvis en sådan udgave ikke foreligger på det tidspunkt, da på origi-
nalsproget. Når den danske udgave af sådanne initiativer foreligger, fremsendes
denne.”.
Europaudvalgets beretning af 24. juni 1983.
Vedr. dette afsnit henvises generelt til Europaudvalgets beretninger af 19. februar
1999 og af 10. maj 2001.
Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.
Europaudvalgets beretninger af 10. september 1996 (bilag 3) og af 10. december
2004 (bilag 1).
Europaudvalgets beretning af 10. december 2004 og af 9. april 2010.
36
37
38
39
40
41
I beretningen af 9. april 2010 om en procedure for Folketingets kontrol af nærheds-
princippet er der afsat 8 uger til Folketingets behandling. Fristen er baseret på de re-
levante bestemmelser i Lissabontraktaten, herunder protokollen om anvendelse af
nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.
Side 29 | 31
EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer
2637731_0030.png
42
43
44
Europaudvalgets beretning af 9. april 2010.
Europaudvalgets beretning af 10. december 2004 og af 9. april 2010
Europaudvalgets beretning af 16. juli 1993 og Europaudvalgets beretning af 30.
april 2009.
Europaudvalgets beretning af 30. april 2009.
Europaudvalgets beretning af 30. april 2009.
Europaudvalgets beretning af 16. juli 1993.
Europaudvalgets beretning af 30. april 2009.
Europaudvalgets beretning af 16. juli 1993 og Europaudvalgets beretning af 30.
april 2009.
Europaudvalgets beretning af 30. april 2009.
Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999 og Europaudvalgets beretning af
10. december 2004.
Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999 og Europaudvalgets beretning af
10. december 2004.
Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.
Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.
Europaudvalgets beretning af 23. juni 2006.
Europaudvalgets beretning af 29. marts 1973.
Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999 og af 10. december 2004.
Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999 og Betænkning afgivet af Udvalget
for Forretningsordenen den 7. maj 1999 over ændring af Folketingets forretnings-
orden.
Europaudvalgets beretninger af hhv. 10. december 2004, 19. februar 1999, 27.
september 1996 og 9. april 2010.
Europaudvalgets beretning af 27. september 1996 og Europaudvalgets beretning
af 19. februar 1999 og 9. april 2010.
Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.
Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999 og Europaudvalgets beretning af
10. december 2004.
Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.
Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.
Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.
Europaudvalgets beretning af 27. september 1996.
Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.
Europaudvalgets beretning af 27. september 1996.
Europaudvalgets beretning af 5. juli 2013.
45
46
47
48
49
50
51
52
53
54
55
56
57
58
59
60
61
62
63
64
65
66
67
68
69
Side 30 | 31
EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer
2637731_0031.png
70
71
Europaudvalgets beretning af 5. juli 2013.
De omtalte administrative procedurer i dette afsnit er dels baseret på Europaud-
valgets beretning af 10. december 2004 (bilag 3), dels på en etableret praksis op-
nået i fælles forståelse mellem Europaudvalget og Udenrigsministeriet.
Europaudvalgets beretning af 10. december 2004 (bilag 3).
Europaudvalgets beretning af 5. juli 2013.
Europaudvalgets beretning af 14. marts 1997.
Folketingsbeslutning B 81, Folketingsåret 2004-2005, 1. samling.
Folketingsbeslutning B 53, Folketingsåret 2018-2019, 1. samling
Europaudvalgets beretninger af hhv. 27. september 1996 (bilag 3) og 10. decem-
ber 2004.
72
73
74
75
76
77
Side 31 | 31