Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del EU-note E 17
Offentligt
NYHEDSBREV │ 2022-2023 │
17. MARTS 2023
Grøn energi:
Reform af EU’s
el-
marked og en europæisk brintbank
Reformen af elmarkedet skal sikre mere vedvarende
energi, lavere priser og færre udsving i priserne. Der
lægges ikke op til grundlæggende forandringer af
elektricitetsmarkedet, og danske aktører er forsigtigt
positive. Brintbanken skal være med til at sætte fut
under et europæisk marked for vedvarende brint.
Reform
af EU’s elektricitetsmarked
Kommissionen præsenterede den 14. marts 2023 sit længe ventede forslag
til reform af EU’s
elmarked. Forslaget skal modvirkede høje og svingende
elpriser som følge af blandt andet krigen i Ukraine og det, Kommissionen
omtaler som
”Ruslands energikrig mod EU”.
Forslaget handler om tre områder, der beskrives i grove træk i
nedenstående:
1. Fremme af vedvarende energi.
2. Bedre beskyttelse af forbrugerne.
3. Styrkelse af industriens konkurrenceevne ved øget brug af ikkefossil
elektricitet.
1. Fremme af vedvarende energi
Andelen af vedvarende energi skal fremmes, dels for at bidrage til EU-
klimamål og den grønne omstilling, dels for at forbrugere og virksomheder
kan nyde godt af lavere, mere stabile priser.