EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 14: Udvælgelse af Folketingets prioriterede EU-sager for 2023

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del EU-note E 14
Offentligt

Europaudvalget

Udvælgelse af Folketingets prioriterede EU-sager for 2023

Europaudvalget udvælger en række EU-lovgivningsforslag, som udgør Folke-

tingets prioriterede EU-sager. Lovgivningssagerne udvælges

formelt

med

henblik at vurdere, hvorvidt EU’s nærhedsprincippet er overholdt, men i

reali-

teten

handler det primært om, hvilke lovgivningsforslag, der vurderes at være

de politisk mest interessante sager i Kommissionens arbejdsprogram. Kom-

missionens samlede arbejdsprogram for 2023 kan findes her:

https://www.eu.dk/samling/20221/kommissionsfor-

slag/kom(2022)0548/index.htm

Den 10. februar 2023 drøftede Europaudvalget prioriteringen af lovgivnings-

forslag og besluttede at imødekomme indstillingerne fra Folketingets fagud-

valg. På den baggrund er følgende 15 sager udvalgt som Folketingets priori-

terede sager for 2023:

*Screening

for og registrering af asbest i bygninger (BEU)

2. Kritisk vigtige råstoffer (ERU)

3. Rammen for åben finans (ERU)

*Revision

af EU’s regler for betalingstjenester (ERU)

5. Evaluering af den økonomiske styring (FIU)

*Anden

pakke af egne indtægter (FIU)

7. Revision af EU's regler for det indre marked for elektricitet (KEF)

8. EU-brintbank (KEF)

*Planter

produceret ved hjælp af visse nye genomteknikker (MOF)

10.

*Beskyttelse,

bæredygtig forvaltning og genopretning af jordbunden i EU

(MOF)

11.

*Dyrevelfærd

(MOF)

12.

*Rammen

for erhvervsbeskatning (”BEFIT”) (SAU)

13.

*Et

europæisk handicapkort (SOU)

14.

*Lufthavnsslots

(TRU)

15.

*Kombineret

transport (TRU)

Af Europaudvalgets beretninger fremgår det, at der udvælges 5-10 til et sær-

ligt nærhedstjek. I disse sager er regeringen pålagt at oversende grund- og

27. februar 2023

Det Internationale

Sekretariat

Mathias Grønbek

Lydholm

EU-chefkonsulent

Tlf.: 5907

Side 1 | 6

EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 14: Udvælgelse af Folketingets prioriterede EU-sager for 2023

nærhedsnotat en uge tidligere end ellers med henblik på at facilitere fagud-

valgenes nærhedstjek af forslagene. Da grænsen på maksimalt 10 sager til

nærhedstjek er aftalt med regeringen, er der udvalgt 10 sager

–

markeret

med

–

som formelt udtages til nærhedstjek.

***

Hvorvidt en sag udvælges som prioriteret eller ej påvirker

ikke

fagudvalgets

mulighed for at behandle sagen efter normale parlamentariske procedurer.

Såfremt en sag vælges som prioriteret betyder det konkret, at regeringen på-

lægges at oversende grund- og nærhedsnotatet hurtigere end ellers (4 uger

efter den danske sprogversion), og at fagudvalget vil skulle foretage en be-

handling, hvor det vurderes, om forslaget giver anledning til indvendinger ift.

nærhedsprincippet eller politiske bemærkninger, der kan sendes til Kommis-

sionen.

Håndteringen af prioriterede sager var også genstand for drøftelse i EU-re-

formgruppen og

opfølgningen

herpå. Når en ny beretning er forhandlet på

plads med regeringen, vil fagudvalgene få en større rolle i behandlingen af

prioriterede sager end i dag, idet ministeren vil skulle deltage i en tidlig, ret-

ningsgivende drøftelse i fagudvalget.

Listen over de prioriterede sager kan videre danne grundlag for overvejelser

om, hvorvidt der er sager, som Folketinget bør underlægge en særligt dybde-

gående politisk behandling med henblik på at fremme Folketingets tidlige in-

teressevaretagelse. Der kan eksempelvis gennemføres studieture til Bru-

xelles/Strasbourg, arrangeres høringer med relevante interessenter og den

ansvarlige kommissær kan inviteres på besøg i EUU og fagudvalg.

Side 2 | 6

EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 14: Udvælgelse af Folketingets prioriterede EU-sager for 2023

Bilag I: Indholdet af de 15 prioriterede forslag

Screening, registrering og monitorering af asbest (2. kvartal)

Forslaget er en opfølgning på Europa-Parlamentets beslutning af 20. oktober

2021 om beskyttelse af arbejdstagere mod asbest. Forslaget skal sætte ind

på tre områder: Screening for asbest i bygninger, registrering af asbest og

monitorering af de sundhedsmæssige effekter af tiltagene. Det kommende

forslag supplerer forslaget om revision af asbestdirektivet fra september

2022, der lægger op til at sænke grænseværdien for erhvervsmæssig ekspo-

nering for asbest.

Europæisk retsakt om kritisk vigtige råstoffer (1. kvartal)

Med retsakten ønsker Kommissionen at mindske den europæiske afhængig-

hed af tredjelande, herunder særligt Kina, der i dag kontrollerer ca. 90 pct. af

de sjældne jordarter. Fokus vil være på alle trin i forsyningskæden fra udvin-

ding over raffinering til genindvinding. Forslaget vil have hjemmel i det indre

marked (TEUF art. 114).

Rammen for åben finans (2. kvartal)

Formål er at muliggøre datadeling og tredjepartsadgang for en lang række fi-

nansielle sektorer og produkter i overensstemmelse med databeskyttelses-

og forbrugerbeskyttelsesreglerne. Det er baseret på princippet om, at kunder

inden for finansielle tjenesteydelser ejer og kontrollerer de data, de deler, og

de data, der genereres på deres vegne.

Forslaget omhandler adgang til og genanvendelse af kundedata med sam-

tykke på tværs af en række finansielle tjenesteydelser. Forslaget skal øge

tredjepartsleverandørers mulighed for at skabe skræddersyede tjenesteydel-

ser, hvilket kan føre til bedre løsninger for forbrugerne.

Revision af EU's regler om betalingstjenester (2. kvartal)

Formålet med revisionen af betalingstjenestedirektivet er at støtte innovation

og samtidig sikre lettere og sikrere brug af onlinebetalingstjenester og be-

skytte brugerne bedre mod svig og misbrug.

Det seneste direktiv om betalingstjenester i det indre marked (2366/2015)

blev vedtaget i 2015 (PSD2). Betalingstjenester omfatter bl.a. fysisk penge-

overførsel, mobile betalinger eller betalinger via internettet.

Evaluering af den økonomiske styring (1. kvartal)

Kommissionen fremsatte den 9. november 2022 en meddelelse, som skal

danne rammen om medlemslandenes drøftelser af en mulig reform af EU’s

finanspolitiske og økonomiske regler, der bl.a. omfatter krav til den offentlige

saldo og gæld.

Side 3 | 6

EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 14: Udvælgelse af Folketingets prioriterede EU-sager for 2023

Forud er gået en lang høringsperiode. Der har været kritik af de nuværende

regler, der vurderes som værende komplicerede, indeholde urealistisk krav til

gældsafvikling, manglende ejerskab, manglende incitamenter for investerin-

ger og reformer samt svag håndhævelse.

Meddelelsen danner udgangspunkt for medlemslandenes drøftelser, hvoref-

ter Kommissionen vil kommer med et egentlig lovforslag, hvis der kan opnås

en vis konsensus blandt medlemslandene.

Anden pakke med nye egne indtægter (3. kvartal)

Anden pakke af egne indtægter vil være baseret på forslaget om erhvervsbe-

skatning (BEFIT). Forslaget er en udløber af aftale om den flerårige finan-

sielle ramme (MFF) for 2021-2027 og genopretningsfonden samt den interin-

stitutionelle aftale fra december 2020, der bl.a. indeholder en køreplan for in-

troduktion af nye egne indtægter.

Formålet er som med den første pakke at sikre finansiering til afviklingen af

det fælles EU-lån på 750 mia. euro til genopretningsfonden samt sikre større

sammenhæng mellem EU’s politikker og indtægter.

Reform af EU's elmarked (1. kvartal)

Forslaget følger i kølvandet på diskussionerne af energipriserne i efter-

året/vinteren 2022 og er en bunden opgave tildelt af Det Europæiske Råd i

oktober 2022. Forslaget skal for det første mindske afhængigheden af fossil

energi i prissætningen af el og sikre mere vedvarende energi, for det andet

øge forsyningssikkerheden og udbuddet, for det tredje styrke forbrugerbe-

skyttelsen og for det fjerde skabe større gennemsigtighed i markedet.

En europæisk brintbank (2. kvartal)

Forslaget skal ifølge Kommissionen bidrage til en hurtig opskalering af den

europæiske økonomi baseret på grøn brint. En investering på 3 mia. euro

(ca. 22,3 mia. kr.) skal være med til at kickstarte et marked for brint i EU.

Planter produceret ved hjælp af visse nye genomteknikker (2. kvartal)

Formålet med forslaget er at ændre den eksisterende EU-lovgivning for plan-

ter produceret ved hjælp af såkaldt målrettet mutagenese og cisgenese og de

fødevarer og foderstoffer, de anvendes til. Kommissionen forventes bl.a. at

ville lægge op til en vis deregulering af reglerne for dyrkning af

såkaldt ”natur-

identiske GMO-afgrøder”, således at man kan fjerne eller reducere kravene

om risikovurdering, sporbarhed og mærkning.

Initiativ om beskyttelse, bæredygtig forvaltning og genopretning af jordbun-

den i EU (2. kvartal)

I EU’s jordbundsstrategi for 2030 bebudes ny EU-lovgivning,

der skal be-

skytte jordbunden i medlemslandene. Formålet med forslaget er at forbedre

jordbundens tilstand i medlemslandene ved at forbedre definitionerne af,

Side 4 | 6

EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 14: Udvælgelse af Folketingets prioriterede EU-sager for 2023

hvad sund jordbund er, identificere måder at overvåge jordbundens tilstand

på og fastsætte regler, der skal fremme bæredygtig udnyttelse og genopret-

ning af jordbunden. Forslagets hjemmel vil være TEUF art. 192 (miljøpolitik).

Dyrevelfærd (3. kvartal)

Forslaget

om revision af EU’s

dyrevelfærdslovgivning skal bl.a. være med til

at udfase og endelig forbyde anvendelsen af bursystemer til landbrugsdyr så-

som æglæggende høner, kaniner, forældredyr til slagtekyllinger, ænder og

gæs. Forslaget bygger

bl.a. på EU’s såkaldte fra jord til bord strategi fra

maj

2020 og på

borgerinitiativet ”End of Cages” fra 2021.

Kommissionen oplyser,

at forslaget udover landbrugsdyr også vil omfatte fisk og pelsdyr til opdræt,

katte og hunde. Forslaget kommer ikke til at omfatte laboratoriedyr og vilde

dyr. Kommissionen vil desuden overveje mulighederne for dyrevelfærds-

mærkning.

Erhvervslivet i Europa: ramme for indkomstbeskatning (BEFIT) (3. kvartal)

Forslaget skal gøre det lettere for selskaber at operere over EU’s

grænser og

mindske omkostningerne. Det skal ske ved en form for fælles skattegrundlag

for de omfattede selskaber og fordeling af overskuddet mellem medlemslan-

dene på baggrund af en aftalt formel.

Forslaget skal skabe et fælles regelsæt for koncerner, der opererer på det in-

dre marked i mere end et EU-land, og mindske bureaukratiet og reducere

overholdelsesomkostningerne i det indre marked.

Forslaget skal samtidig bekæmpe skatteundgåelse og sikre en enklere og

mere retfærdig måde at fordele beskatningsrettigheder mellem EU-lande på.

Forslaget er inspireret af OECD-beskatningsaftalen (skattebase og omforde-

ling).

Et europæisk handicapkort (4. kvartal)

Forslaget går ud på at lave et legitimationskort, der dokumenterer handicap-

status og gælder i alle EU-lande. Forslaget skal gøre det lettere for personer

med handicap at få støtte og gøre brug af rettigheder, når de rejser eller flyt-

ter til et andet EU-land. Kortet udstedes af de nationale myndigheder efter lo-

kale regler i stil med EU-kørekortet.

Revision af forordningen om lufthavnsslots (3. kvartal)

Under covid-19-krisen har der gentagne gange været lavet midlertidige æn-

dringer af reglerne for anvendelsen og fastholdelse af lufthavnsslots (retten til

at lande i en lufthavn på et bestemt tidspunkt). Med henblik på at undgå

tomme flyvninger har man eksempelvis midlertidigt sænket den påkrævede

anvendelsesgrad. Dette har dog bevirket, at konkurrencen på området har

været svækket. Kommissionen lægger nu op til en revision af de eksiste-

rende regler. Forslaget vil have hjemmel i TEUF art. 100 (transportpolitik).

Side 5 | 6

EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 14: Udvælgelse af Folketingets prioriterede EU-sager for 2023

Revision af direktivet om kombineret godstransport (2. kvartal)

I 2017 fremsatte Kommissionen et forslag til revision af de gældende regler

for kombineret transport (transport der både involverer lastbiltransport og en

anden transportform, som jernbane eller fragtskib). Forhandlingerne mellem

Rådet og Europa-Parlamentet gik i 2019 i stå pga. spørgsmålet om

cabota-

gekørsel

og Kommissionen trak herefter forslaget tilbage. Som led i arbejdet

med at sikre en mere klimavenlig fragtsektor vil et nyt forslag blive fremsat i

2023. Forslaget vil have hjemmel i TEUF art. 91 og 100 (transportpolitik).

Side 6 | 6