Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 94
Offentligt
2641950_0001.png
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2
–
1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:
[email protected]
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
JTEU j.nr. 2015 - 30240
21. december 2022
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i
retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat
procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af
generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske
regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.
Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens
hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
C-128/22
Titel og kort sagsresumé
NORDIC INFO
Sagen vedrører:
1. Skal artikel 2, 4, 5, 27 og 29 i unionsborgskabsdirektiv 2004/38, der
gennemfører artikel 20 og 21 TEUF, fortolkes således, at de ikke er til hinder
for en ordning i en medlemsstat (in casu i henhold til artikel 18 og 22 i
Ministerieel Besluit van 30 juni 2020 houdende dringende maatregelen om de
verspreiding van het coronavirus COVID-19 (ministeriel bekendtgørelse af
30. juni 2020 om hasteforanstaltninger til begrænsning af spredning af
COVID-19), som ændret ved henholdsvis artikel 3 og 5 i ministeriel
bekendtgørelse af 10. juli 2020), der som en generel ordning:
–
pålægger belgiske statsborgere og deres familiemedlemmer samt
unionsborgere, der opholder sig på belgisk område og deres
familiemedlemmer, et principielt udrejseforbud med hensyn til ikke
nødvendige rejser fra Belgien til lande inden for EU og Schengenzonen, som
i henhold til en farvekode udarbejdet på grundlag af epidemiologiske data er
farvet røde,
–
pålægger ikke belgiske EU-borgere og deres familiemedlemmer (uanset om
de har opholdstilladelse på belgisk område) indrejsebegrænsninger (såsom
karantæne og tests) med hensyn til ikke nødvendige rejser fra lande inden for
EU og Schengenzonen, som i henhold til en farvekode udarbejdet på grundlag
af epidemiologiske data er farvet røde?
2. Skal artikel 1, 3 og 22 i Schengen-grænsekodeksen fortolkes således, at de
ikke er til hinder for en ordning i en medlemsstat (in casu i henhold til
artikel 18 og 22 i ministeriel bekendtgørelse af 30. juni 2020 om
hasteforanstaltninger til begrænsning af spredning af COVID-19, som
ændret ved henholdsvis artikel 3 og 5 i ministeriel bekendtgørelse af 10. juli
2020), som indeholder et udrejseforbud med hensyn til ikke nødvendige
rejser fra Belgien til lande inden for EU og Schengenzonen og et
indrejseforbud fra disse lande til Belgien, som ikke alene kan kontrolleres og
sanktioneres men også håndhæves ex officio af ministeren, borgmesteren og
politimesteren?
Deltager i PD
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Udlændinge- og
Integrationsministeri
et
Sundhedsministeriet
Proces-
skridt
MF
Dato
10.01.23
1
 EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 94: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/12-22
2641950_0002.png
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Forkortelser i sagstypekolonnen:
O-sag = Sagen følges til orientering
F-sag = Sagen følges med henblik på eventuel afgivelse af mundtligt indlæg
Sagsnr.
C-702/20
og C-17/21
Titel og kort sagsresumé
DOBELES HES m.fl.
1) Skal den offentlige operatørs forpligtelse til at købe elektricitet til
en højere pris end markedsprisen af producenter, der anvender
vedvarende energikilder til produktion af elektricitet, under
anvendelse af den forpligtelse, der påhviler den endelige forbruger
til at betale et beløb svarende til det opnåede forbrug, anses for
statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler som
omhandlet i artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde?
2) Skal begrebet »liberalisering af elmarkedet« fortolkes således, at
liberaliseringen allerede har fundet sted, når visse elementer af
frihandel er involveret, f.eks. kontrakter indgået af en offentlig
operatør med leverandører fra andre medlemsstater? Kan
liberaliseringen af elmarkedet anses for at være begyndt, når
lovgivningen tildeler en del af elforbrugerne (f.eks. elforbrugere, der
er tilsluttet transmissionsnettet eller ikke-indenlandske elforbrugere,
der er tilsluttet distributionsnettet) ret til at skifte eldistributører?
Hvilken indvirkning har udviklingen i reguleringen af elmarkedet i
Letland på vurderingen af støtten til el-producenter i lyset af artikel
107, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
(med henblik på besvarelsen af det første spørgsmål), navnlig
situationen før 2007? M.fl.
Pharma Mar mod Kommissionen
Påstande:
—
Den Europæiske Unions Rets dom af 28. oktober 2020 i sag T-
594/18, Pharma Mar mod Kommissionen, ophæves.
—
Europa-Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2018) 4831
final af 17. juli 2018, hvorved Kommissionen i medfør af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 gav afslag på
markedsføringstilladelse for det humanmedicinske lægemiddel
»Aplidin
—
plitidepsine«, opretholdes, og Kommissionen frifindes.
—
Subsidiært hjemvises sagen til Retten.
—
Ansøgeren tilpligtes at betale sagsomkostninger ved Retten og
ved Domstolen.
Interessent
Miljøministeriet
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Energistyrelsen
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
Sags-
type
O-sag
Proces
-skridt
Dom
Dato
12.01.23
C-6/21 P
og
C-16/21 P
Lægemiddelstyrelsen
O-sag
GA
12.01.23
2
 EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 94: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/12-22
2641950_0003.png
C-132/21
C-154/21
C-323/21
Nemzeti Adatvédelmi és Információszabadság Hatóság
Sagen vedrører:
1. Skal artikel 77, stk. 1, og artikel 79, stk. 1, i [forordning 2016/679]
fortolkes således, at den administrative klageadgang, der er fastlagt i
artikel 77, udgør et instrument til udøvelse af offentlige rettigheder,
mens den søgsmålsret, der er fastlagt i artikel 79, udgør et instrument
til udøvelse af private rettigheder? Såfremt dette spørgsmål besvares
bekræftende, følger det da deraf, at tilsynsmyndigheden, som
påhviler at påkende administrative klager, har den overordnede
kompetence til at fastslå, at der foreligger en overtrædelse?
2. Såfremt den registrerede
–
som er af den opfattelse, at
behandlingen af personoplysninger, som vedrører den pågældende,
overtræder forordning 2016/679
–
på samme tid udøver retten til at
indgive en klage i henhold til denne forordnings artikel 77, stk. 1, og
søgsmålsretten i henhold til samme forordnings artikel 79, stk. 1, kan
det da fastslås, at en fortolkning, der er i overensstemmelse med
artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder, indebærer:
a) at tilsynsmyndigheden og retten uafhængigt af hinanden er
forpligtede til at undersøge, om der foreligger en overtrædelse, og at
de derfor kan nå til uoverensstemmende resultater, eller
b) at tilsynsmyndighedens afgørelse har forrang, for så vidt som den
vedrører vurderingen af, om der er begået en overtrædelse, i
betragtning af de kompetencer, der er omhandlet i artikel 51, stk. 1,
i forordning 2016/679, og de beføjelser, der er tillagt ved samme
forordnings artikel 58, stk. 2, litra b) og d)?
3. Skal tilsynsmyndighedens uafhængighed, som er sikret ved artikel
51, stk. 1, og artikel 52, stk. 1, i forordning 2016/679, fortolkes
således, at den pågældende myndighed ved behandlingen og
afgørelsen af den klageprocedure, der er fastlagt i artikel 77, er
uafhængig af, hvad den kompetente ret fastslår ved endelig dom i
henhold til artikel 79, således at den pågældende myndighed kan
vedtage en uoverensstemmende afgørelse med hensyn til den samme
hævdede overtrædelse?
Österreichische Post
Sagen vedrører:
Skal artikel 15, stk. 1, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om
fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv
95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse, EUT 2016, L
119 […], s. 1 […]) fortolkes således, at retten til adgang er begrænset
til oplysninger om kategorier af modtagere, såfremt konkrete
modtagere ved planlagte videregivelser endnu ikke ligger fast, men
at denne ret nødvendigvis også omfatter modtagere af disse
videregivelser, når der allerede er blevet videregivet oplysninger?
Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid
Sagen vedrører:
1. a) Skal begrebet »anmodende medlemsstat« i artikel 29, stk. 2, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af
26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse
af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en
ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en
tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (EUT
2013, L 180), fortolkes således, at der herved forstås den
medlemsstat (i casu den tredje medlemsstat, det vil sige
Nederlandene), der som den sidste indgav en anmodning om
tilbagetagelse eller overtagelse til en anden medlemsstat?
b) Såfremt dette spørgsmål besvares benægtende, har den
omstændighed, at der tidligere er indgået en aftale om overførsel
mellem to medlemsstater (in casu Tyskland og Italien), også
virkninger for de denne tredje medlemsstat (in casu Nederlandene)
påhvilende juridiske forpligtelser over for udlændingen i henhold til
Dublinforordningen eller over for de i den tidligere aftale om
overførsel deltagende medlemsstater, og i bekræftende fald hvilke?
2. Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, skal artikel 27, stk. 1,
i forordning (EU) nr. 604/2013, sammenholdt med 19. betragtning
til denne forordning, fortolkes således, at den er til hinder for, at en
ansøger om international beskyttelse i forbindelse med et retsmiddel
mod en afgørelse om overførsel med føje kan gøre gældende, at der
ikke kan ske overførsel, fordi fristen for en overførsel i henhold til
en tidligere indgået aftale om overførsel mellem to medlemsstater (in
casu Tyskland og Italien) er udløbet?
Justitsministeriet
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
O-sag
Dom
12.01.23
Justitsministeriet
Miljøministeriet
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Energistyrelsen
O-sag
Dom
12.01.23
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
O-sag
Dom
12.01.23
3
 EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 94: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/12-22
2641950_0004.png
C-324/21
og
C-325/21
C-356/21
Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid m.fl.
Spørgsmål:
Skal artikel 29 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer
til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for
behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er
indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af
medlemsstaterne (EUT 2013, L 180), fortolkes således, at en
løbende frist for overførsel som omhandlet i artikel 29, stk. 1 og 2,
begynder at løbe på ny på det tidspunkt, hvor udlændingen, efter at
have forhindret en medlemsstats overførsel ved at forsvinde,
indgiver en ny ansøgning om international beskyttelse i en anden (in
casu en tredje) medlemsstat?
2. Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, skal artikel 27, stk. 1, i
forordning (EU) nr. 604/2013, sammenholdt med 19. betragtning
til denne forordning, fortolkes således, at den er til hinder for, at en
ansøger om international beskyttelse i forbindelse med et retsmiddel
mod en afgørelse om overførsel med føje kan gøre gældende, at der
ikke kan ske overførsel, fordi fristen for en overførsel i henhold til
en tidligere indgået aftale om overførsel mellem to medlemsstater (in
casu Frankrig og Østrig) er udløbet, med den følgevirkning at den
frist, inden for hvilken Nederlandene kan overføre, er udløbet?
TP
Emne:
Polen og diskrimination af LGBTI
Spørgsmål:
»Skal artikel 3, stk. 1, litra a), og c), i Rådets direktiv 2000/78/EF af
27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om
ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (EUT 2000,
L 303, s. 16) fortolkes således, at bestemmelsen muliggør en
udelukkelse fra anvendelsesområdet for Rådets direktiv
2000/78/EF, og følgelig ligeledes udelukker de sanktioner, der er
indført i national ret i henhold til artikel 17 i Rådets direktiv
2000/78/EF, af friheden til at vælge en medkontrahent så længe
dette valg ikke sker på grundlag af køn, race, etnisk oprindelse eller
nationalitet, i tilfælde, hvor den uberettigede forskelsbehandling
består i et afslag på at indgå en civilretlig aftale, i henhold til hvilken
arbejdet ville skulle udføres af en selvstændig fysisk person, når
årsagen til dette afslag er den potentielle medkontrahents seksuelle
orientering[?«].
D.V.
Sagen vedrører:
1. Skal artikel 4, stk. 2, i direktiv 93/13 fortolkes således, at udtrykket
»aftalens hovedgenstand« omfatter et vilkår
–
der ikke har været
genstand for individuel forhandling, og som er en del af en kontrakt
vedrørende juridiske tjenesteydelser, der er indgået mellem en
erhvervsdrivende (en advokat) og en forbruger
–
vedrørende
vederlag og måden, hvorpå dette skal beregnes?
2. Skal henvisningen i artikel 4, stk. 2, i direktiv 93/13, hvorefter
kontraktvilkår skal affattes klart og forståeligt, fortolkes således, at
det er tilstrækkeligt, at der i kontraktens betalingsvilkår (hvorefter
der skal ske betaling for de faktisk udførte ydelser på grundlag af
timesats) henvises til størrelsen af den timesats, der skal betales til
advokaten? M.fl.
Austrian Airlines
1. Skal førstehjælp efter en ulykke som omhandlet i artikel 17, stk. 1,
i konventionen om indførelse af visse ensartede regler for
international luftbefordring, undertegnet af Det Europæiske
Fællesskab den 9. december 1999 og godkendt på Fællesskabets
vegne ved Rådets afgørelse 2001/539/EF af 5. april 2001, der ydes
om bord på flyet, og som for passageren fører til endnu en
tilskadekomst, der kan afgrænses fra de egentlige følger af ulykken,
sammen med den udløsende begivenhed anses for ét samlet
ulykkestilfælde?
2. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Er artikel 29 i
den nævnte konvention til hinder for et krav om erstatning for den
skade, der er forvoldt ved den ydede førstehjælp, når dette ganske
vist gøres gældende inden for forældelsesfristen i national ret, men
uden for det tidsrum, hvori der er søgsmålsadgang i henhold til
konventionens artikel 35?
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
O-sag
Dom
12.01.23
Beskæftigelsesministeriet
Miljøministeriet
F-sag
Dom
12.01.23
C-395/21
Justitsministeriet
O-sag
Dom
12.01.23
C-510/21
Transportministeriet
O-sag
GA
12.01.23
4
 EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 94: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/12-22
2641950_0005.png
C-598/21
C-638/22
PPU
Všeobecná úverová banka
Spørgsmål:
1. Skal artikel 47, sammenholdt med artikel 7 og artikel 38 i Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter
»chartret«), Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om
urimelige vilkår i forbrugeraftaler (herefter »direktiv 93/13/ EØF
om urimelige kontraktvilkår«), Europa- Parlamentets og Rådets
direktiv 2005/29/EF om virksomheders urimelige handelspraksis
over for forbrugere på det indre marked og om ændring af Rådets
direktiv 84/450/EØF, direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og
2002/65/EF og Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 2006/2004 (herefter »direktiv 2005/29/EF om urimelige
handelspraksis«), såvel som princippet om EU-rettens effektive
virkning, fortolkes således, at disse bestemmelser er til hinder for
bestemmelser som § 53, stk. 9, og § 565 i Obciansky zakonnik (den
borgerlige lovbog), hvorefter der i tilfælde af førtidig ophævelse ikke
skal tages hensyn til denne foranstaltnings proportionalitet, og især
alvoren af forbrugerens undladelse af at opfylde sine forpligtelser i
forhold til lånebeløbet og datoen for tilbagebetaling heraf? M.fl.
Rzecznik Praw Dziecka e.a. (Suspension de la décision de
retour)
Uofficiel dansk version af det præjudicielle spørgsmål:
Er artikel 11, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27.
november 2003 om retternes kompetence og om anerkendelse og
fuldbyrdelseaf retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende
forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2201/2003
forældreansvar, om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 og
artikel 22, 24, artikel 27, stk. 6, og artikel 28, stk. 1 og 2, i Rådets
forordning (EU) nr. 2019/1111 af 25. juni 2019. om kompetence,
anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i
sager om forældreansvar og i sager om international
barnebortførelse (omarbejdning), sammenholdt med artikel 47 i Den
Europæiske Unions charterom grundlæggende rettigheder, er til
hinder for anvendelsen af en bestemmelse i national ret, hvorefter
der i sager om fjernelse af en person, der er underlagt
forældremyndighed eller forældremyndighed, der gennemføres på
grundlag af konventionen om de civilretlige virkninger af
internationale barnebortførelser, udfærdiget i Haag den 25. oktober
1980, er tale om en bestemmelse, der er til hinder for anvendelsen
af en bestemmelse i national ret, efter anmodning fra den offentlige
anklager,
børneombudsmanden
eller
ombudsmanden
rettigheder,der meddeles appelretten i Warszawa inden for en frist
på højst to uger fra den dato, hvor afgørelsen om at fjerne en person,
der er underlagt forældremyndighedeller forbliver under værgemål,
bliver endelig, suspenderes fuldbyrdelsen af den nævnte afgørelse
ved lov.
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
O-sag
GA
12.01.23
Social- og
Ældreministeriet
O-sag
GA
12.01.23
5