EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 720: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/9-23

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 720
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:

[email protected]

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

8. september 2023

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af

generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.

Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

Titel og kort sagsresumé

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Transportministeriet

Erhvervsministeriet

Kammeradvokaten

Proces-

skridt

Dom

Dato

13.09.23

T-525/20

ITD og Danske Fragtmænd mod Kommissionen

Emne:

Spørgsmål om annullation af Kommissionens afgørelse om

statsstøtte ydet til PostNord

Påstande:

—

Europa-Kommissionens afgørelse C(2020) 3006 final af 12.

maj 2020 i statsstøttesag SA.52489 (2018/FC)

—

Danmark, og

i statsstøttesag SA.52658 (2018/FC)

—

Sverige (Påstået

statsstøtte til PostNord Logistics) annulleres.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgernes

omkostninger

T-486/18

Danske Slagtermestre mod Kommissionen (hjemvist til

RENV

realitetsbehandling)

Emne:

Statsstøtte eller ej ved ændring af de danske betalingsregler for

spildevandsforsyningsselskaber.

Påstande:

—

Europa-Kommissionens afgørelse af 19. april 2018 i

statsstøttesag SA.37433(2017/FC) notificeret under dokument

nr. C(2018) 2259 annulleres,

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Ascenza Agro og Afrasa mod Kommissionen

Emne:

Forbud mod skadelige pesticider i Danmark

Påstande:

—

Sagen antages til realitetsbehandling og sagsøgerne gives

medhold.

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Klima-, Energi- og

Forsyningsministerie

Erhvervsministeriet

Miljøministeriet

26.09.23

T-77/20

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljøministeriet

Fødevareministeriet

Dom

27.09.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 720: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/9-23

—

Den anfægtede retsakt annulleres.

—Europa-Kommissionen

tilpligtes

betale

sagsomkostningerne.

C-321/21

Ryanair mod Kommissionen

Emne:

Den danske stats kompensation for skade som følge af

COVID-19 udbruddet til SAS (statsstøtte)

Påstande:

—

Europa-Kommissionens afgørelse (EU) af 15. april 2020

om statsstøtte SA.56795 annulleres.

—

Europa-Kommissionen

tilpligtes

betale

sagsomkostningerne.

C-470/21

La Quadrature du Net e.a.

Spørgsmål:

1. Er civilstandsoplysninger i form af oplysninger om en IP-

adresse blandt de trafik- eller lokaliseringsdata, der principielt

skal gøres til genstand for en forudgående kontrol ved en

domstol eller en uafhængig administrativ enhed, der træffer

bindende afgørelser?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende ønskes

det oplyst, om direktiv [2002/58] af 12. juli 2002 om

behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets

fred i den elektroniske kommunikationssektor, sammenholdt

med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder, i betragtning af den lave følsomhed af data, der

vedrører den civile identitet på brugerne, herunder deres

kontaktoplysninger, skal fortolkes således, at det er til hinder

for en national lovgivning, hvorefter en administrativ

myndighed skal indsamle disse data om de pågældende

brugeres IP-adresse uden en forudgående kontrol foretaget af

en domstol eller en uafhængig administrativ enhed, der træffer

bindende afgørelser?

3. Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende ønskes

det oplyst, om direktiv [2002/58]

–

i betragtning af den lave

følsomhed af data, der vedrører den civile identitet [på

brugerne], af den omstændighed, at disse data alene kan

indsamles med henblik på at forhindre tilsidesættelser af

forpligtelser, der i national ret er præcist, indskrænkende og

udtømmende defineret, og af den omstændighed, at en

systematisk kontrol af adgangen til data om hver enkelt bruger

foretaget af en domstol eller en uafhængig administrativ enhed,

der træffer bindende afgørelser, vil skade opfyldelsen af den

samfundsopgave, der er overdraget den uafhængige

administrative myndighed, der er beføjet til at foretage denne

indsamling

–

er til hinder for, at denne kontrol foretages i

overensstemmelse med hensigtsmæssige retningslinjer, såsom

en automatisk kontrol, i givet fald under tilsyn af en intern

enhed i det pågældende organ, hvis embedsmænd, der

foretager indsamlingen, er uafhængige og upartiske?

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Finansministeriet

Erhvervsministeriet

Kammeradvokaten

Dom

28.09.23

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

28.09.23

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Forkortelser i sagstypekolonnen:

O-sag = Sagen følges til orientering

F-sag = Sagen følges med henblik på eventuel afgivelse af mundtligt indlæg

Sagsnr.

Titel og kort sagsresumé

Interessent

Sags-

type

Proces

-skridt

Dato

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 720: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/9-23

C-71/21

Sofiyska gradska prokuratura

Spørgsmål:

1) Giver bestemmelserne i artikel 1, stk. 2 og 3, i

aftalen mellem Den Europæiske Union og

Republikken Island og Kongeriget Norge om

procedurerne for overgivelse mellem Den Europæiske

Unions medlemsstater og Island og Norge mulighed

for at udstede en ny arrestordre med henblik på

retsforfølgning mod en person, som en medlemsstat i

Den Europæiske Union har afvist at overgive på

grundlag af aftalens artikel 1, stk. 3, sammenholdt med

artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union og

artikel 8 i den europæiske konvention til beskyttelse af

menneskerettigheder og grundlæggende

frihedsrettigheder?

2) Giver bestemmelserne i artikel 1, stk. 3, i aftalen

mellem Den Europæiske Union og Republikken

Island og Kongeriget Norge om procedurerne for

overgivelse mellem Den Europæiske Unions

medlemsstater og Island og Norge samt artikel 21, stk.

1, og artikel 67, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde og artikel 6 og artikel 45, stk.

1, i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder mulighed for, at en

medlemsstat, som har modtaget en arrestordre, træffer

fornyet afgørelse i en sag, hvor en anden medlemsstat

har afvist at overgive den samme person med henblik

på retsforfølgning i den samme sag, efter at den

eftersøgte har gjort brug af sin ret til fri bevægelse og

er flyttet fra den stat, hvor anmodningen om

udlevering blev afvist, til den stat, som har modtaget

den nye arrestordre?

C-508/21

Dansk Erhverv mod Kommissionen, pant i

P og C-

grænsebutikker

509/ 21 P Påstande:

1. Den appellerede doms konklusion ophæves.

2. Der afsiges dom i sag T-47/19, Danske Erhverv mod

Kommissionen, idet afsnit i den anfægtede afgørelse 1

annulleres.

3. Sagsøgeren i første instans tilpligtes at betale

omkostningerne i appelsagen.

4. Hver part og hver intervenient tilpligtes at bære deres

egne omkostninger i sagen i første instans

C-27/22

Volkswagen Group Italia et Volkswagen

Aktiengesellschaft

Spørgsmål:

1) Kan sanktioner for ukorrekt handelspraksis som

omhandlet i den nationale lovgivning til gennemførelse

af direktiv 2005/29/EF kvalificeres som administrative

sanktioner af strafferetlig karakter?

2) Skal artikel 50 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder fortolkes således, at den er

til hinder for en national lovgivning, hvorefter en

administrativ bøde af strafferetlig karakter, som en

juridisk person er blevet pålagt for ulovlig adfærd i form

af ukorrekt handelspraksis, kan stadfæstes under en

retssag og blive endelig, såfremt samme person i

mellemtiden i en anden medlemsstat er blevet

domfældt ved en straffedom, som er blevet endelig, før

retsafgørelsen i søgsmålet til anfægtelse af den første

Justitsministeriet

O-sag

Dom

14.09.23

Udenrigsministeriet

Miljøministeriet

O-sag

Dom

14.09.23

Justitsministeriet

Rigsadvokaten

O-sag

Dom

14.09.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 720: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/9-23

administrative bøde af strafferetlig karakter har fået

retskraft?

3) Kan bestemmelserne i direktiv 2005/29, navnlig

artikel 3, stk. 4, og artikel 13, stk. 2, litra e), begrunde

en fravigelse af forbuddet mod dobbelt strafforfølgning

(ne bis in idem), der er fastsat i artikel 50 i Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder (efterfølgende inkorporeret i traktaten om

Den Europæiske Union ved artikel 6 TEU) og

Schengen-konventionens artikel 54?

C-83/22

Tuk Tuk Travel

Spørgsmål:

Skal artikel 169, stk. 1, TEUF og artikel 169, stk. 2, litra

a), TEUF og artikel 114, stk. 3, TEUF fortolkes således,

at de er til hinder for artikel 5 i direktiv 2015/2302om

pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, da

denne artikel blandt de bindende oplysninger, der skal

gives til den rejsende forud for aftaleindgåelsen, ikke

omfatter den i direktivets artikel 12 anerkendte ret til at

opsige aftalen om en pakkerejse inden dens begyndelse

med fuld refusion af alle betalinger i tilfælde af

uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder, der i

væsentlig grad påvirker leveringen af pakkerejsen?

Er artikel 114 TEUF og 169 TEUF samt artikel 15 i

direktiv 2015/2302 til hinder for anvendelsen af

forhandlingsgrundsætningen og kongruensprincippet,

som er fastsat i artikel 216 og artikel 218, stk. 1, i Ley

de Enjuiciamiento Civil (lov om den civile retspleje,

herefter »civilprocesloven«), når disse processuelle

principper kan hindre den fulde beskyttelse af den

sagsøgende forbruger?

C-113/22

TGSS

Spørgsmål:

1. Skal det i Criterio de Gestión 1/2020

(forvaltningskriterium nr. 1/2020) af 31. januar 2020,

som er udstedt af Subdirección General de Ordenación

yAsistencia Jurídica (undergeneraldirektoratet for

juridisk planlægning og assistance) under INSS (det

nationale institut for social sikring, Spanien)

[...],omhandlede driftsorgans praksis, hvorefter der

altid gives afslag på det omtvistede tillæg til mænd, og

disse således bliver tvunget til at gøre deres rettighed

gældende ved domstolene, således som det er tilfældet

for sagsøgeren i den foreliggende sag, i henhold til

Rådets direktiv 79/7/EØF af 19. december 1978 om

gradvis gennemførelse af princippet om ligebehandling

af mænd og kvinder med hensyn til social sikring anses

for en anden slags administrativ tilsidesættelse heraf

end den ved lov fastsatte tilsidesættelse, der blev

fastslået i Den Europæiske Unions Domstols dom af

12. december 2019, WA (sag C-450/2018), således at

denne administrative tilsidesættelse isoleret set udgør

en forskelsbehandling på grundlag af køn, henset til at

princippet om ligebehandling i henhold til direktivets

artikel 4 indebærer, at der ikke finder nogen

forskelsbehandling sted på grundlag af køn, hverken

direkte eller indirekte, og at medlemsstaterne i henhold

til dets artikel 5 træffer de nødvendige foranstaltninger

til ophævelse af administrativt eller ved lov fastsatte

bestemmelser, som er i modstrid med princippet om

ligebehandling?

Erhvervsministeriet

Transportministeriet

Klima-, Energi-, og

Forsyningsministerie

O-sag

Dom

14.09.23

Miljøministeriet

O-sag

Dom

14.09.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 720: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/9-23

2. Alt afhængig af besvarelsen af det foregående

spørgsmål, og under hensyntagen til direktiv 79/7

(navnlig artikel 6 heri samt ækvivalensprincippet og

effektivitetsprincippet i forbindelse med de retlige

konsekvenser af en tilsidesættelse af EU-retten), skal

det tidspunkt, hvor den retslige anerkendelse af

tillægget får retsvirkninger, da være tidspunktet for

ansøgningen (med 3 måneders tilbagevirkende kraft),

det tidspunkt, hvor WA-dommen blev afsagt eller

offentliggjort, eller tidspunktet for den begivenhed, der

udløste tildelingen af de ydelser ved varig

uarbejdsdygtighed, som det omtvistede tillæg vedrører?

3. Alt afhængig af besvarelsen af de foregående

spørgsmål, og under hensyntagen til det gældende

direktiv

(navnlig

artikel

heri

samt

ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet i

forbindelse med de retlige konsekvenser af en

tilsidesættelse af EU-retten), er der da grundlag for en

erstatning, som afhjælper skaden, og som har

afskrækkende virkning, når det tages i betragtning, at

den lidte skade ikke bliver afhjulpet fuldt ud ved

fastlæggelsen af det tidspunkt, hvor den retslige

anerkendelse af tillægget får retsvirkninger, og skal

sagsomkostningerne og advokatsalærerne i forbindelse

med sagens behandling ved Juzgado de lo Social

(domstol i arbejds- og socialretlige sager) og ved denne

afdeling for arbejdsret under alle omstændigheder

medregnes som en del af skadeserstatningen?

C-115/22

NADA e.a.

Spørgsmål:

I. Er oplysningen om, at en bestemt person har

overtrådt visse antidopingregler og som følge af denne

overtrædelse er udelukket fra at deltage i (nationale og

internationale) konkurrencer, en »helbredsoplysning«

som omhandlet i artikel 9 i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om

beskyttelseaf fysiske personer i forbindelse med

behandling af personoplysninger og om fri udveksling

af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv

95/46/EF (herefter »den generelle forordning om

databeskyttelse«)?

II. Er den generelle forordning om databeskyttelse

–

navnlig henset til artikel 6, stk. 3, andet afsnit, heri– til

hinder for en national lovgivning, ifølge hvilken

navnene på de personer, der er berørt af USK’s

afgørelse, varigheden af udelukkelsen og grundene

hertil offentliggøres, uden at det er muligt at udlede

helbredsoplysninger om den registrerede? Spiller det i

den forbindelse en rolle, at der i henhold til den

nationale ordning kun kan ses bort fra offentliggørelse

af disse oplysninger over for offentligheden, såfremt

den registrerede er en motionsidrætsudøver, en

mindreårig person eller en person, der ved meddelelse

af oplysninger eller andre informationer i væsentligt

omfang har bidraget til at afsløre potentielle

overtrædelser af antidopingregler?

III. Kræver den generelle forordning om

databeskyttelse

–

navnlig henset til principperne i

artikel 5, stk. 1, litra a) og litra c), heri

–

før

offentliggørelsen under alle omstændigheder, at der

foretages en interesseafvejning for så vidt angår på den

Miljøministeriet

O-sag

14.09.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 720: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/9-23

ene side den registreredes personlige interesser, der

berøres af en offentliggørelse, og på den anden side

offentlighedens interesse i at få oplysninger om en

idrætsudøvers overtrædelse af antidopingregler?

IV. Er oplysningen om, at en bestemt person har

overtrådt visse antidopingregler og som følge af denne

overtrædelse er udelukket fra at deltage i (nationale og

internationale) konkurrencer, en behandling af

personoplysninger vedrørende straffedomme og

lovovertrædelser som omhandlet i artikel 10 i den

generelle forordning om databeskyttelse?

V. Såfremt det fjerde spørgsmål besvares bekræftende:

Er USK, der er oprettet i henhold til § 8 i ADBG 2021,

en offentlig myndighed som omhandlet i artikel 10 i

den generelle forordning om databeskyttelse?

C-234/22

Roheline Kogukond e.a.

Spørgsmål:

1.1. Skal oplysninger såsom oplysningerne om

placeringen af den statistiske skovbestands permanente

observationsarealer kvalificeres som miljøoplysninger

som omhandlet i miljøoplysningsdirektivets artikel 2,

nr. 1), litra a) eller b)?

1.2. Såfremt der i henhold til besvarelsen af det første

spørgsmål er tale om miljøoplysninger:

1.2.1. Skal miljøoplysningsdirektivets artikel 4, stk. 1,

litra d), da fortolkes således, at materiale under

udarbejdelse eller ufærdige dokumenter og data også

omfatter oplysninger om placeringen af den statistiske

skovbestands permanente observationsarealer?

1.2.2. Skal miljøoplysningsdirektivets artikel 4, stk. 2,

litra a), fortolkes således, at den i denne bestemmelse

fastsatte betingelse

–

at lovgivningen stiller krav om en

fortrolig behandling

–

er opfyldt, hvis kravet om

fortrolighed ikke er fastsat for en konkret type

oplysninger, men fremgår af en fortolkning af en

bestemmelse i en retsakt af generel karakter såsom lov

om offentlige oplysninger eller lov om statslige

statistikker?

1.2.3. Skal der konstateres en faktisk ugunstig

indvirkning på statens internationale forbindelser, idet

denne indvirkning muliggøres af udleveringen af de

anmodede

oplysninger,

for

miljøoplysningsdirektivets artikel 4, stk. 2, litra b),

finder anvendelse, eller er det tilstrækkeligt, at der

konstateres en risiko for dette?

1.2.4. Berettiger den i miljøoplysningsdirektivets artikel

4, stk. 2, litra h), anførte grund »beskyttelsen af det

miljø, oplysningerne vedrører« en begrænsning af

adgangen til miljøoplysninger for at sikre den statslige

statistiks pålidelighed?

1.3. Såfremt oplysninger såsom oplysningerne om

placeringen af den statistiske skovbestands permanente

observationsarealer i hovedsagen i henhold til

besvarelsen af det første spørgsmål ikke er

miljøoplysninger, skal en anmodning om sådanne

oplysninger da anses for en anmodning om adgang til

oplysninger

som

omhandlet

miljøoplysningsdirektivets artikel 2, nr. 1), litra b), idet

denne anmodning skal behandles i henhold til artikel 8,

stk. 2?

Ministeriet

for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Miljøministeriet

O-sag

14.09.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 720: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/9-23

1.4. Såfremt det tredje spørgsmål besvares bekræftende,

skal oplysninger såsom oplysningerne om placeringen

af den statistiske skovbestands permanente

observationsarealer i hovedsagen da anses for

oplysninger om de fremgangsmåder for analyser,

prøveudtagninger og forbehandling af prøver, der er

anvendt ved tilvejebringelse af oplysningerne som

omhandlet i miljøoplysningsdirektivets artikel 8, stk. 2?

1.5.1. Såfremt det fjerde spørgsmål besvares

bekræftende, kan den adgang til sådanne oplysninger,

der omhandles i miljøoplysningsdirektivets artikel 8,

stk. 2, da begrænses af nogen tungtvejende grund, som

følger af national lovgivning?

1.5.2. Kan en afvisning af at udlevere oplysningerne på

grundlag af miljøoplysningsdirektivets artikel 8, stk. 2,

mildnes, f.eks. af foranstaltninger, hvorved forsknings-

og udviklingsinstitutioner eller rigsrevisionen gives

adgang til de anmodede oplysninger med henblik på en

kontrol?

1.6. Kan en afvisning af at udlevere oplysninger såsom

oplysningerne om placeringen af den statistiske

skovbestands permanente observationsarealer i

hovedsagen begrundes med formålet om at sikre

miljøoplysningernes kvalitet som omhandlet i

miljøoplysningsdirektivets artikel 8, stk. 1?

1.7. Udgør 21. betragtning til miljøoplysningsdirektivet

et retsgrundlag for at udlevere oplysninger om

placeringen af den statistiske skovbestands permanente

observationsarealer?

C-246/22

Staatsanwaltschaft Köln et Bundesamt für

Güterverkehr

Spørgsmål:

Udgør transporten af tomme containere til [læsning]

henholdsvis til [losning] en

uadskillelig del af transporten af læssede containere,

således at transporten af

tomme containere er omfattet af den privilegerede

status, som transporten af

læssede containere har, fordi de sidstnævnte er

undtaget fra bestemmelserne om

cabotagekørsel i forbindelse med kombineret transport

C-436/22

ASCEL

Spørgsmål:

Idet formålet med enhver foranstaltning, der er

vedtaget af en medlemsstat i henhold til direktivet, i

overensstemmelse med dens artikel 2, stk. 2, bør være

at bidrage til at opretholde eller genoprette en gunstig

bevaringsstatus for dyrearter af fællesskabsbetydning,

såsom ulven (lupus canis)

[1] Er bestemmelserne i artikel 2, stk. 2, artikel 4, 11,

12, 14, 16 og 17 i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21.

maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og

planter til hinder for, at en regional lov (Ley 4/1996, de

12 de julio, de Caza de Castilla y León (lov nr. 4/1996

af 12.7.1996 om jagt i Castilla og León) og senere Ley

4/2021, de 1 de julio, de Caza y de Gestión Sostenible

de los Recursos Cinegéticos de Castilla y León (lov nr.

4/2021 af 1.7.2021 om jagt og bæredygtig forvaltning

af jagtressourcerne i Castilla og León)) erklærer ulven

for en vildtart, der må jages, og det følgelig er tilladt

regionalt at udnytte ulve i jagtområder i sæsonerne

Transportministeriet

O-sag

Dom

14.09.23

Miljøministeriet

O-sag

14.09.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 720: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/9-23

2019/2020, 2020/2021 og 2021/2022, når dens

bevaringsstatus er ugunstig/utilstrækkelig ifølge den

rapport for den seksårige periode 2013-2018, som

Spanien forelagde Europa-Kommissionen i 2019, og

hvorfor staten (medlemsstaten, jf. habitatdirektivets

artikel 4) inkluderede alle de spanske ulvebestande på

listen over vilde arter under en særlig

beskyttelsesordning og det spanske katalog over truede

arter og også gav streng beskyttelse til bestandene nord

for Duero?

[2] Er det foreneligt med dette formål, at der ydes ulven

forskellig beskyttelse, alt efter om den befinder sig nord

eller syd for Duero-floden, når

–

idet der tages hensyn

til, at i) denne sondring videnskabeligt set aktuelt er

uhensigtsmæssig, ii) at vurderingen af ulvens

bevaringstilstand i de tre regioner, hvor den befinder

sig i Spanien, Alperne, Atlanterhavet og Middelhavet, i

perioden 2013-2018 er ugunstig, iii) at ulven er en art,

der er undergivet streng beskyttelse i stort set alle

medlemsstater og navnlig, på grund af det delte

område, i Portugal, og iv) EU-Domstolens praksis om

det naturlige udbredelsesområde og det territoriale

anvendelsesområde der skal tages i betragtning ved

vurderingen af ulvens bevaringsstatus,

–

det i højere

grad er i overensstemmelse med nævnte direktiv, ikke

mindst bestemmelserne i artikel 2, stk. 3, at ulven

indgår, uden at sondre mellem området nord for Duero

og området syd for Duero, i bilag II og IV, således at

dens indfangning eller drab kun ville være mulig, når

der ikke er nogen anden brugbar løsning i henhold til

og i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i

artikel 16?

I tilfælde af, at sondringen [efter om ulven befinder sig

nord eller syd for Duero] anses for at være berettiget,

[3] Omfatter begrebet »udnyttelse« i direktivets artikel

14 udnyttelse af denne art til jagt, dvs. jagten på den, i

betragtning af artens særlige betydning (den er

prioriteret i de øvrige territoriale områder), idet det

hidtil har været tilladt at jage den, og da dens status i

perioden 2013-2018 er blevet vurderet som ugunstig?

[4] Er det foreneligt med direktivets artikel 14, at ulven

nord for Duero ved lov erklæres for en vildtart, der må

jages (artikel 7 i og bilag I til lov nr. 4/1996 af 12.7.1996

om jagt i Castilla og León og artikel 6 i og bilag I til lov

4/2021 af 1.7.2021 om jagt og bæredygtig forvaltning

af jagtressourcerne i Castilla og León), og at der

godkendes en plan om regional udnyttelse af ulve i

jagtområderne nord for Duero-floden for sæsonerne

2019/2020, 2020/2021 og 2021/2022, uden at der

foreligger data, der vil gøre det muligt at vurdere, om

den overvågning, der er fastsat i direktivets artikel 11,

er gennemført, uden optælling af populationen siden

2012-2013

uden

tilstrækkelig,

objektiv,

videnskabelig og aktuel information om ulvens tilstand

i de administrative sagsakter, der har tjent som grundlag

for udarbejdelsen af den regionale udnyttelsesplan, når

vurderingen af ulvens bevaringsstatus i perioden 2013-

2018 i de tre regioner, hvor den befinder sig i Spanien,

Alperne, Atlanterhavet og Middelhavet, er ugunstig?

[5] Følger det af bestemmelserne i habitatdirektivets

artikel 4, 11 og 17, at derapporter, der skal tages i

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 720: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/9-23

betragtning ved fastlæggelsen af ulvens bevaringsstatus

(aktuelle og reelle bestandsniveau, aktuelle geografisk

udbredelse, reproduktionsindeks osv.) er dem, der

udarbejdes af medlemsstaten hvert sjette år eller om

nødvendigt inden for en kortere periode gennem et

videnskabeligt udvalg som det, der blev oprettet ved

Real Decreto 139/2011 (kongeligt dekret nr.

139/2011), idet der tages hensyn til, at ulvenes bestande

findes inden for forskellige selvstyrende regioners

områder, og at det er nødvendigt at foretage en

evaluering af foranstaltningerne for en lokal bestand »i

større målestok«, jf. Domstolens dom af 10. oktober

2019 i sag C-674/17?

C-568/21

Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid

Spørgsmål:

Skal Dublinforordningens artikel 2, litra l), fortolkes

således, at et diplomatisk kort, der er udstedt af en

medlemsstat i henhold til Wienerkonventionen om

diplomatiske forbindelser, er en opholdstilladelse i

denne bestemmelses forstand?

C-47/22

Apotheke B.

Spørgsmål:

1. a) Skal artikel 80, stk. 1, litra b), i direktiv 2001/83

fortolkes således, at det krav, der fremgår af denne

bestemmelse, også er opfyldt, hvis

–

som det er tilfældet

i hovedsagen

–

indehaveren af en forhandlingstilladelse

aftager lægemidler fra andre personer, som i henhold til

de nationale retsforskrifter også har tilladelse eller

bemyndigelse til at udlevere lægemidler til forbrugerne,

men ikke selv er indehaver af en sådan tilladelse, eller

som i henhold til dette direktivs artikel 77, stk. 3, er

fritaget fra pligten til at opnå en sådan tilladelse, og de

pågældende lægemidler kun aftages i ringe omfang?

b) Såfremt det første spørgsmål, litra a), besvares

benægtende, er det da relevant for opfyldelsen af det i

artikel 80, stk. 1, litra b), i direktiv 2001/83 omhandlede

krav, om de lægemidler, der er aftaget som i

hovedsagen og som beskrevet i det første spørgsmål,

litra a), kun udleveres til personer, som i henhold til

dette direktivs artikel 77, stk. 2, har tilladelse eller

bemyndigelse til at udlevere lægemidler til forbrugerne,

eller også til personer, som selv er indehavere af en

forhandlingstilladelse?

2. a) Skal artikel 79, litra b), samt artikel 80, litra g),

sammenholdt med kapitel 2.2 i vejledningen fortolkes

således, at personalekravene også er opfyldt, hvis den

ansvarlige person, som det er tilfældet i hovedsagen, er

(fysisk) fraværende fra virksomheden i en periode på

fire timer, men kan kontaktes telefonisk i denne

periode?

b) Skal direktiv 2001/83, navnlig direktivets artikel 79

og artikel 80, litra g), sammenholdt med kapitel 2.3, stk.

1, i vejledningen, fortolkes således, at personalekravene

i henhold til disse bestemmelser henholdsvis

vejledningen er opfyldt, hvis

–

som det er tilfældet i

hovedsagen

–

de medarbejdere, der er til stede i

virksomheden under den ansvarlige persons fravær

som beskrevet i det andet spørgsmål, litra a), navnlig

under en inspektion foretaget af medlemsstatens

kompetente myndighed, ikke er i stand til selv at kunne

Udlændinge-

Integrationsministeri

O-sag

Dom

21.09.23

Lægemiddelstyrelsen

O-sag

Dom

21.09.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 720: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/9-23

give oplysninger om de relevante skriftlige procedurer

for deres respektive ansvarsområder?

c) Skal direktiv 2001/83, og navnlig direktivets artikel

79 og artikel 80, litra g), sammenholdt med kapitel 2.3 i

vejledningen, fortolkes således, at der ved vurderingen

af, om der er et tilstrækkeligt antal kompetente

medarbejdere til rådighed på alle niveauer i en

grossistvirksomhed, også

–

som det er tilfældet i

hovedsagen

–

skal tages hensyn til aktiviteter, der er

udlagt til tredjepersoner (eller aktiviteter, som udføres

af tredjepersoner på kontrakt), og er det nævnte

direktiv til hinder for, at der indhentes en sagkyndig

rapport til brug for denne vurdering, eller påbyder det

sågar, at der indhentes en sådan rapport?

3. Skal direktiv 2001/83, navnlig direktivets artikel 77,

stk. 6, og artikel 79, fortolkes således, at tilladelsen til at

udøve virksomhed som lægemiddelgrossist også skal

trækkes tilbage, hvis det konstateres, at et krav i

henhold til dette direktivs artikel 80 ikke er opfyldt, som

f.eks. i hovedsagen i forbindelse med aftagelse af

lægemidler i strid med det nævnte direktivs artikel 80,

stk. 1, litra b), men dette krav atter overholdes, i hvert

fald på det tidspunkt, hvor medlemsstatens kompetente

myndighed henholdsvis den involverede domstol

træffer sin afgørelse? Såfremt dette besvares

benægtende: Hvilke andre EU-retlige krav er der til

vurdering, navnlig, hvornår skal tilladelse (kun)

suspenderes i stedet for at trækkes tilbage?

C-116/22

Kommissionen mod Tyskland

Spørgsmål:

1. Det fastslås, at Forbundsrepublikken Tyskland

har tilsidesat artikel 4, stk. 4, i direktiv 92/43 1 , idet

den ikke har udpeget 88 ud af 4606 lokaliteter, for

hvilke seksårsfristen i denne bestemmelse er udløbet,

som særlige bevaringsområder;

har tilsidesat artikel 4, stk. 4, i direktiv 92/43, idet den

for 88 af de omhandlede 4606 lokaliteter ikke har

fastsat nogen bevaringsmålsætninger og i øvrigt ved

fastlæggelsen af bevaringsmålsætninger generelt og

strukturelt følger en praksis, der ikke opfylder de retlige

krav i denne bestemmelse

har tilsidesat artikel 6, stk. 1, i direktiv 92/43, idet den

for 737 af de omhandlede 4606 lokaliteter ikke har

fastlagt nogen bevaringsforanstaltninger og i øvrigt ved

fastlæggelsen af bevaringsforanstaltninger generelt og

strukturelt følger en praksis, der ikke opfylder de retlige

krav i denne bestemmelse;

2. Forbundsrepublikken Tyskland tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

C-139/22 mBank

Spørgsmål:

1. Skal artikel 3, stk. 1, artikel 7, stk. 1 og 2, samt artikel

8 i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om

urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler samt

effektivitetsprincippet fortolkes således, at det for at

anerkende et kontraktvilkår, som ikke er individuelt

forhandlet, som et urimeligt kontraktvilkår, er

tilstrækkeligt at fastslå, at indholdet af det pågældende

kontraktvilkår svarer til indholdet af en

standardkontraktbestemmelse, der er indført i registret

over urimelige klausuler?

Miljøministeriet

O-sag

Dom

21.09.23

Justitsministeriet

O-sag

Dom

21.09.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 720: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/9-23

2. Skal artikel 3, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af

5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i

forbrugeraftaler fortolkes således, at bestemmelsen er

til hinder for en retslig fortolkning af nationale

bestemmelser, hvorefter et urimeligt kontraktvilkår

mister sin urimelige karakter, hvis forbrugeren kan

beslutte at opfylde sine kontraktlige forpligtelser på

grundlag af et andet kontraktvilkår, som er rimeligt?

3. Skal artikel 3, stk. 1, og artikel 4, stk. 1, i Rådets

direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige

kontraktvilkår i forbrugeraftaler fortolkes således, at

den erhvervsdrivende har en forpligtelse til at oplyse

enhver forbruger om aftalens væsentlige karaktertræk

og de risici, der er forbundet med aftalen, selv om den

specifikke forbruger har den relevante viden inden for

det pågældende område?

Skal artikel 3, stk. 1, artikel 6 [...][…] og artikel 7, stk.

1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om

urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler fortolkes

således, at det i tilfælde, hvor flere forbrugere indgår

den samme aftale med en erhvervsdrivende, er muligt

at antage, at de samme kontrakt vilkår erurimelige over

for den ene forbruger og rimelige over for den anden,

og i givetfald kan en konsekvens heraf være, at aftalen

viser sig at være ugyldig for den ene forbruger, og at

aftalen for den anden forbruger vil være gyldig, og at

denne forbrugere dermed pålægges alle forpligtelser,

der følger heraf?

C-143/22

ADDE e.a.

Spørgsmål:

Kan en udlænding, som indrejser direkte fra en stat, der

er part i den konvention, der blev undertegnet i

Schengen den 19. juni 1990, hvis der på de betingelser,

der er fastsat i kapitel II i afsnit III i forordning (EU)

2016/399, midlertidigt genindføres grænsekontrol ved

de indre grænser, nægtes indrejse i forbindelse med den

kontrol, der foretages ved den pågældende grænse, i

medfør af denne forordnings artikel 14, uden at direktiv

2008/115/EF finder anvendelse?

C-151/22

Staatssecretaris van Veiligheid en Justitie

Spørgsmål:

1. Skal artikel 10, stk. 1, litra e), i direktiv 2011/95

fortolkes således, at forfølgelsesgrunden »politisk

anskuelse« også kan påberåbes af ansøgere, som blot

hævder at repræsentere og/eller ytre en politisk

mening, uden de under opholdet i oprindelseslandet og

siden under opholdet i modtagelseslandet har været i

søgelyset hos en aktør, der kan stå bag forfølgelse?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende,

og følgelig allerede en politisk mening er tilstrækkeligt

for en kvalificering som politisk anskuelse, hvilken

værdi skal styrken af denne politiske mening,

grundholdning eller anskuelse og udlændingens

interesse i de deraf følgende handlinger da tillægges i

forbindelse med behandlingen og vurderingen af en

asylansøgning, dvs. i forbindelse med prøvelsen af,

hvor realistisk den pågældende ansøgers påståede frygt

for forfølgelse er?

3. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende,

gælder i så fald standarden om, at denne politiske

anskuelse skal være dybt rodfæstet, og hvis dette

Justitsministeriet

O-sag

Dom

21.09.23

Udlændinge-

Integrationsministeri

O-sag

Dom

21.09.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 720: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/9-23

besvares benægtende, hvilken standard skal da

anvendes og hvordan?

4. Såfremt der gælder den standard, at denne politiske

anskuelse skal være dybt rodfæstet, kan det da forventes

af en ansøger, som ikke dokumenterer, at den

pågældende repræsenterer en dybt rodfæstet politisk

anskuelse, at vedkommende efter at være hjemvendt til

sit oprindelsesland afstår fra at ytre sin politiske mening

for ikke at komme i søgelyset hos en aktør, der kan stå

bag forfølgelse?

C-164/22 Juan

Spørgsmål uofficiel dansk oversættelse:

Udsættelse af afgørelsen i appelsagen i afventning af

afgørelsen af den præjudicielle afgørelse.

2º Den Europæiske Unions Domstol forelægges

følgende præjudicielle spørgsmål1 Ja, i den foreliggende

sag foreligger der en situation med "bis in idem" i

CFREU's artikel 50 og gennemførelseskonventionens

artikel 54, fordi der er tale om de samme faktiske

omstændigheder, afhængigt af den rækkevidde, som

den europæiske retspraksis tillægger dette begreb, eller

tværtimod tilkommer det den forelæggende ret i

overensstemmelse med de principper, der er fastsat i

denne afgørelse, da der er tale om en samlet vedvarende

overtrædelse, herunder behovet for at omarbejde

sanktioner og fastsætte en sanktionsgrænse i

overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

2º For at forstå, at der ikke er nogen situation med "bis

in idem", fordi der ikke er nogen fuldstændig identitet

af fakta i overensstemmelse med de kriterier, der er

opstillet i denne beslutning: A) Ja, henset til

omstændighederne i den foreliggende sag, er de

begrænsninger i retsvirkningerne af domme afsagt af

andre EU-stater, der udtrykkeligt er fastsat i artikel 14,

stk. 2, i organisk lov nr. 7/2014 af 12. november 2014

om udveksling af strafferegisteroplysninger og

behandling af strafferetlige afgørelser i Den

Europæiske Union, som gennemfører EU-

lovgivningen, forenelige med Rådets rammeafgørelse

2008/675/RIA, af 24. juli 2008 om behandling af

domme

mellem

Den

Europæiske

Unions

medlemsstater i forbindelse med nye straffesager samt

med artikel 45 og 49, stk. 3, i EUFCCC og princippet

om gensidig anerkendelse af retsafgørelser inden for

EU. B) Ja, manglen på en procedure i spansk ret, der

tillader anerkendelse af europæiske udenlandske

domme, omarbejdning og tilpasning eller begrænsning

af sanktioner på en sådan måde, at det sikres, at de er

forholdsmæssige, når der foreligger en situation med en

udenlandsk dom, skal forkyndes i Spanien, idet der

henvises til handlinger, der er i et kontinuitets- eller

strafferetligt forhold til andre retter i Spanien, og for

hvilke der også er afsagt dom, er det i strid med artikel

45 og 49, stk. 3, i CFREU, sammenholdt med artikel 4,

stk. 4, i rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002

og artikel 8, stk. 1, og artikel 2 i Rådets rammeafgørelse

2008/909/RIA af 27. november 2008 om anvendelse

af princippet om gensidig anerkendelse på domme i

straffesager.

Justitsministeriet

O-sag

Dom

21.09.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 720: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/9-23

C-299/22

Tez Tour

Spørgsmål:

1. Skal myndighederne i afrejsestaten og/eller

ankomststaten have udsendt en officiel advarsel mod at

undlade unødvendig rejseaktivitet og/eller have

klassificeret bestemmelseslandet (og muligvis også

afrejselandet) som et risikoområde for, at det kan

antages, at der er indtruffet uundgåelige og

ekstraordinære omstændigheder på rejsedestinationen

eller i umiddelbar nærhed heraf i den i artikel 12, stk. 2,

første punktum, i direktiv (EU) 2015/2302

omhandlede forstand?

2. Skal der ved vurderingen af, om der foreligger

uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder på

rejsedestinationen eller i umiddelbar nærhed heraf på

tidspunktet for opsigelse af en aftale om en pakkerejse,

og om de væsentligt berører leveringen af pakkerejsen,

i) udelukkende tages hensyn til objektive

omstændigheder, dvs. en væsentlig indvirkning på

leveringen af pakkerejsen, der udelukkende skyldes

objektiv umulighed, og skal der derved forstås, at dette

udelukkende omfatter tilfælde, hvor aftalens opfyldelse

bliver både fysisk og retlig umulig, eller omfatter dette

ikke desto mindre også tilfælde, hvor aftalens

opfyldelse ikke er umulig, men (i denne sag på grund af

den velbegrundede frygt for at blive smittet med covid-

19) bliver kompliceret og/eller uøkonomisk (for så vidt

angår de rejsendes sikkerhed, risiko for deres sundhed

og/eller liv, muligheden for at opfylde formålene med

ferierejsen), eller ii) skal subjektive faktorer, såsom at

voksne rejser sammen med børn under 14 år eller

tilhører en højrisikogruppe på grund af den rejsendes

alder eller sundhedstilstand osv., tillægges betydning?

Har den rejsende ret til at opsige aftalen om en

pakkerejse, hvis rejse til og fra bestemmelsesstedet som

følge af pandemien og dermed forbundne

omstændigheder efter den gennemsnitlige rejsendes

opfattelse bliver usikker, giver anledning til ulejlighed

for den rejsende eller fremkalder en velbegrundet frygt

hos den pågældende for en sundhedsmæssig risiko eller

risiko for at blive smittet med en farlig virus?

3. Har det forhold, at de omstændigheder, som den

rejsende gør gældende, allerede var indtruffet, eller i det

mindste allerede var forudsat/sandsynlige, da rejsen

blev bestilt retten, på nogen måde betydning for retten

til at opsige aftalen uden at betale et opsigelsesgebyr

(f.eks. ved at denne ret nægtes, at der anvendes

strengere kriterier for vurderingen af den negative

indvirkning på leveringen af pakkerejsen osv.)? Skal der

ved anvendelsen af kriteriet om rimelig forudsigelighed

i forbindelse med pandemien tages hensyn til, at selv

om WHO allerede havde udsendt oplysninger om

virussens spredning på det tidspunk, hvor

aftalen om pakkerejsen blev indgået, var det ikke desto

mindre vanskeligt at forudsige pandemiens forløb og

følger, at der ikke fandtes klare foranstaltninger til at

håndtere og kontrollere smitten eller tilstrækkelige data

om selve smitten, og at det var åbenbart, at der var sket

en stigning i smitteudviklingen fra tidspunktet for

rejsens bestilling og indtil opsigelsen heraf?

Justitsministeriet,

Transportministeriet

O-sag

21.09.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 720: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/9-23

4. Omfatter begrebet »rejsedestinationen eller i

umiddelbar nærhed heraf« ved vurderingen af, om der

foreligger

uundgåelige

ekstraordinære

omstændigheder på rejsedestinationen eller i

umiddelbar nærhed heraf på tidspunktet for opsigelse

af en aftale om en pakkerejse, og om de væsentligt

berører leveringen af pakkerejsen, udelukkende

ankomststaten eller

–

under hensyntagen til de

uundgåelige og ekstraordinære omstændigheders art,

dvs. en smitsom virusinfektion

–

også afrejsestaten og

steder, der er forbundet med ud- og hjemrejsen

(transitsteder, visse transportmidler osv.)?

C-301/22

An Bord Pleanála et Ireland and the Attorney

General

Spørgsmål:

Det første spørgsmål

a) Skal medlemsstater karakterisere og efterfølgende

klassificere samtlige vandområder uanset størrelse, og

gælder der nærmere bestemt noget krav om at

karakterisere og klassificere samtlige søer med et

topologisk overfladeareal på mindre end 0,5 km2?

b) I hvilket omfang ændrer dette forhold sig om

overhovedet for så vidt angår vandområder i et

beskyttet område?

Det andet spørgsmål

Såfremt spørgsmål 1a besvares bekræftende, kan den

kompetente myndighed da meddele tilladelse til et

projekt, der kan berøre vandområdet forud for, at det

karakteriseres og klassificeres?

Det tredje spørgsmål

Såfremt spørgsmål 1a besvares benægtende, hvad er

den kompetente myndighed da forpligtet til i

forbindelse med dens behandling af en ansøgning om

tilladelse, der potentielt berører et vandområde, der

ikke er karakteriseret og/eller klassificeret?

C-414/22

DocLX Travel Events

Påstande:

1. Skal artikel 12, stk. 2, i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv (EU) 2015/2302 af 25. november 2015

om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer

fortolkes således, at den rejsende

–

uanset hvornår

vedkommende meddeler opsigelsen

–

i hvert fald har

ret til gebyrfri opsigelse, hvis de uundgåelige og

ekstraordinære omstændigheder, som berører

pakkerejsen væsentligt, faktisk var indtruffet på (det

planlagte) tidspunkt for rejsens begyndelse?

2. Skal artikel 12, stk. 2, i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv (EU) 2015/2302 af 25. november 2015

om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer

fortolkes således, at den rejsende allerede har ret til

gebyrfri opsigelse, hvis det på tidspunktet for

meddelelsen af opsigelsen måtte forudses, at der ville

indtræffe

uundgåelige

ekstraordinære

omstændigheder?

C-582/22

Staatssecretaris van Financïen

Spørgsmål:

1. Skal artikel 56, stk. 1, 6 og 9, i direktiv 2012/34/EU

fortolkes således, at en afgiftsordning også kan være en

gyldig klagegrund, hvis gyldighedsperioden for den

Miljøministeriet

O-sag

21.09.23

Justitsministeriet

Konkurrence-

Forbrugerstyrelsen

O-sag

21.09.23

Skatteministeriet

O-sag

21.09.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 720: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/9-23

afgift, der efterprøves, allerede er udløbet (klage over

en såkaldt tidligere afgift)?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende,

skal artikel 56, stk. 1, 6 og 9, i direktiv 2012/34/EU da

fortolkes således, at tilsynsorganet ved en ex

postkontrol af tidligere afgifter kan erklære disse

ugyldige med ex tunc-virkning?

3. Såfremt det første og det andet spørgsmål besvares

bekræftende, tillader fortolkningen af artikel 56, stk. 1,

6 og 9, i direktiv 2012/34/EU da en national

lovgivning, som udelukker muligheden for en ex post-

kontrol af tidligere afgifter med ex tunc-virkning?

4. Såfremt det første og det andet spørgsmål besvares

bekræftende, skal artikel 56, stk. 9, i direktiv

2012/34/EU da fortolkes således, at den kompetente

tilsynsmyndigheds afhjælpende foranstaltninger som

fastsat heri hvad angår de retlige følger principielt også

giver mulighed for at påbyde tilbagebetaling af afgifter,

som infrastrukturforvalteren har opkrævet ulovligt, selv

tilbagebetalingskravene

mellem

jernbanevirksomheden og infrastrukturforvalteren kan

gøres gældende ved et civilt søgsmål?

5. Såfremt det første eller det andet spørgsmål besvares

benægtende, følger der da i alle tilfælde en ret til at

indgive klage over tidligere afgifter af artikel 47, stk. 1,

i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder og artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i traktaten

om Den Europæiske Union (TEU), hvis en

tilbagebetaling af ulovligt opkrævede tidligere afgifter

uden en klageafgørelse fra tilsynsorganet ifølge

Domstolens praksis i sagen CTL Logistics (dom af

9.11.2017, C-489/15, EU:C:2017:834) er udelukket i

henhold til de nationale civilretlige bestemmelser?

T-12/15

Banco Santander og Santusa mod Kommissionen

Påstande:

Sagen

antages

til

realitetsbehandling,

annullationspåstandene fremsat i dette søgsmål

tiltrædes. Afgørelsens artikel 1 annulleres, for så vidt

som den fastslår, at de spanske myndigheders nye

administrative fortolkning af artikel 12 TRLIS skal

anses for en statsstøtte, der er uforenelig med det indre

marked. Afgørelsens artikel 4, stk. 1, annulleres, for så

vidt som Kongeriget Spanien pålægges at bringe det,

der som beskrevet i artikel 1 anses for en støtteordning,

til ophør. Afgørelsens artikel 4, stk. 2, 3, 4 og 5,

annulleres, for så vidt som Kongeriget Spanien

pålægges at tilbagesøge de beløb, som Kommissionen

har anset for statsstøtte. Subsidiært begrænses

omfanget af den tilbagesøgning, som Kongeriget

Spanien er pålagt ved afgørelsens artikel 4, stk. 2, på

samme måde som i den første og anden afgørelse.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

C-671/21

Gargždu geležinkelis

Sagen vedrører:

Skal artikel 47, stk. 4, første og andet punktum, i

direktiv 2012/34/EU fortolkes

således, at

bestemmelsen utvetydigt forbyder indførelsen af

nationaleretsforskrifter, der bestemmer, at i tilfælde af

overbelastet infrastruktur kan intensiteten for så vidt

angår anvendelsen af jernbaneinfrastrukturen på

Energistyrelsen

O-sag

Dom

27.09.23

Transportministeriet

O-sag

Dom

28.09.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 720: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/9-23

tidspunktet for kapacitetstildelingen tages i

betragtning? Har det nogen betydning for denne

bedømmelse,

hvorvidt

jernbaneinfrastrukturens

udnyttelsesgrad er knyttet til den tidligere faktiske

udnyttelse af denne infrastruktur eller den planlagte

udnyttelse i den periode, hvor den relevante køreplan

er gældende? Har bestemmelserne i artikel 45 og 46 i

direktiv 2012/34/EU, der tillægger den offentlige

infrastrukturforvalter eller den enhed, der træffer

afgørelse om kapaciteten, et bredt skøn i forbindelse

med samordningen af den ansøgte kapacitet, og

gennemførelsen af disse bestemmelser i national ret

nogen betydning for denne bedømmelse? Har den

omstændighed, at det i et bestemt tilfælde er blevet

fastslået, at infrastruktur er overbelastet, som følge af,

at to eller flere jernbanevirksomheder ansøger om

kapacitet for så vidt angår transporten af det samme

gods, nogen betydning for denne bedømmelse?

Betyder bestemmelsen i artikel 45, stk. 2, i direktiv

2012/34/EU,

der

bestemmer,

»[i]nfrastrukturforvalteren

kan

give

bestemte

transportydelser

fortrinsstilling

ved

planlægningsprocessen og samordningen, jf. dog artikel

47 og 49«, at infrastrukturforvalteren ligeledes kan

anvende en national prioritetsregel i tilfælde, hvor det

ikke er blevet fastslået, at infrastrukturen er

overbelastet? I hvilket omfang (på grundlag af hvilke

kriterier) skal infrastrukturforvalteren, inden det

fastslås, at en infrastruktur er overbelastet, foretage

samordning af ansøgningerne om kanaler samt høring

af ansøgere på grundlag af artikel 47[, stk. 1], første

punktum, i direktiv 2012/34/EU? Bør denne høring af

ansøgere omfatte bedømmelsen af, om to eller flere

ansøgere har indgivet konkurrerende ansøgninger om

transport af samme fragt (gods)?

C-133/22

LACD

Spørgsmål:

1. Kan der være tale om et andet krav, som ikke

relaterer sig til ydelsens kontraktmæssighed, som

omhandlet i artikel 2, nr. 14), i direktiv 2011/83/EU

oget andet krav, som ikke relaterer sig til ydelsens

kontraktmæssighed, i henhold tilartikel 2, nr. 12), i

direktiv (EU) 2019/771, såfremt garantigiverens

forpligtelse erknyttet til et forhold, der kan tilskrives

forbrugerens person, navnlig dennessubjektive

holdning til varen (her: spørgsmålet om forbrugeren er

tilfreds medvaren, hvilket vedkommende afgør efter

eget forgodtbefindende), uden at dissepersonlige

forhold skal hænge sammen med varens tilstand eller

egenskaber?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:

Skal manglende opfyldelse af krav, der kan tilskrives

forbrugerens person (her: forbrugerens tilfredshed med

den erhvervede vare), kunne fastslås ud fra

objektivefaktorer?

C-308/22

PAN Europe

Spørgsmål:

1. Kan den pågældende medlemsstat, der i henhold til

artikel 36, stk. 2, i forordning nr. 1107/2009 træffer

afgørelse

godkendelse

plantebeskyttelsesmiddel, afvige fra vurderingen

Justitsministeriet

O-sag

Dom

28.09.23

Miljøministeriet

O-sag

28.09.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 720: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/9-23

foretaget af zonens rapporterende medlemsstat, der har

behandlet ansøgningen i henhold til artikel 36, stk. 1, i

forordning nr. 1107/2009, og hvis ja, i hvilket omfang?

2. Hvis det første spørgsmål skal besvares således, at

det kan den pågældende medlemsstat ikke, i al fald kun

i begrænset omfang, på hvilken måde kan retten til

adgang til et effektivt retsmiddel efter chartrets artikel

47 da udformes? Kan rigtigheden af zonens

rapporterede medlemsstats vurdering da fuldt ud

efterprøves af de nationale retter i den pågældende

medlemsstat?

3. Såfremt den pågældende medlemsstat eller en ret i

denne medlemsstat kommer til den konklusion, at

zonens rapporterende medlemsstats rapport hviler på

et utilstrækkeligt grundlag, i hvilket omfang er den

pågældende medlemsstat da forpligtet til at inddrage

zonens rapporterende medlemsstat ved udfærdigelsen

af en tilstrækkeligt begrundet vurdering?

4. Kan zonens rapporterende medlemsstat nøjes med

en vurdering udelukkende på grundlag af de vedtagne

vejledninger, selv om den deri omhandlede tekniske og

videnskabelige viden ikke længere er fuldt ud aktuel?

5. Såfremt det forrige spørgsmål skal bevares

benægtende, er det da tilstrækkeligt, at zonens

rapporterende medlemsstat dernæst støtter sig på

videnskabelig og teknisk viden, der indeholdes i de

udarbejdede men endnu ikke vedtagne vejledninger,

eller skal zonens rapporterende medlemsstat tage

hensyn til al tilgængelig teknisk og videnskabelig viden,

også uden for vejledningerne?

C-309/22

PAN Europe

Spørgsmål:

1. Følger det af artikel 2 i forordning 2018/605, at den

kompetente myndighed også skal anvende de nye

kriterier til konstatering af hormonforstyrrende

egenskaber på vurderings- og beslutningsprocesser

vedrørende godkendelsesansøgninger, der stadig var

under behandling den 10. november 2018, også under

hensyntagen til artikel 29, stk. 1, litra e), sammenholdt

med artikel 4, stk. 3, i forordning nr. 1107/2009?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende,

skal den for vurderings og beslutningsprocessen

vedrørende godkendelsesansøgninger kompetente

myndighed udsætte sin behandling i afventning af

Kommissionens konstateringer om følgerne af

forordning 2018/605 for alle igangværende procedurer

efter forordning nr. 1107/2009, henset til ottende

betragtning til forordning 2018/605?

3. Såfremt det andet spørgsmål besvares benægtende,

kan den kompetente myndighed nøjes med en

vurdering udelukkende ud fra de oplysninger, der var

kendt på ansøgningstidspunktet, selv om den herved

anvendte videnskabelige og tekniske viden på det

tidspunkt, da den anfægtede afgørelse blev truffet, ikke

længere er aktuel?

C-309/22

PAN Europe

Spørgsmål:

1. Følger det af artikel 4, stk. 1, andet afsnit, i

forordning nr. 1107/2009 i forbindelse med punkt

3.6.5 i bilag II til denne forordning, at et aktivstofs

muligt hormonforstyrrende egenskaber ikke længere

Miljøministeriet

O-sag

28.09.23

Miljøministeriet

O-sag

28.09.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 720: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/9-23

skal vurderes ved vurderingen på nationalt niveau af en

ansøgning

godkendelse

plantebeskyttelsesmiddel?

2. Hvis det første spørgsmål besvares bekræftende,

betyder dette da, at den videnskabelige og tekniske

viden vedrørende hormonforstyrrende egenskaber,

som eksempelvis ligger til grund for forordning nr.

283/2013 og 2018/605, ikke tages i betragtning ved

vurderingen af, om et plantebeskyttelsesmiddel skal

godkendes? Hvorledes forholder dette sig til kravet i

artikel 29, stk. 1, litra e), i forordning 1107/2009,

hvorefter denne vurdering skal ske på grundlag af den

foreliggende videnskabelige og tekniske viden?

3. Hvis det første spørgsmål besvares bekræftende,

hvorledes kan en ikkeregeringsorganisation (NGO)

som sagsøgeren få adgang til et effektivt retsmiddel

som omhandlet i artikel 47 i Den Europæiske Unions

charter om grundlæggende rettigheder for at anfægte en

godkendelse af et aktivstof ved en domstol?

4. Hvis det første spørgsmål besvares benægtende,

betyder dette da, at det ved vurderingen af en

ansøgning om godkendelse er den videnskabelige og

tekniske viden om disse hormonforstyrrende

egenskaber, der foreligger på dette tidspunkt, som er

afgørende?

C-536/22

VR Bank Ravensburg-Weingarten

Spørgsmål:

1) Skal begrebet »en rimelig og objektiv kompensation

[...] for mulige omkostninger, som er direkte forbundet

med den førtidige indfrielse« i artikel 25, stk. 3, i

direktiv 2014/17/EU fortolkes

således, at

kompensationen også omfatter kreditgivers mistede

fortjeneste, navnlig de fremtidige rentebetalinger, som

kreditgiver mister som følge af den førtidige indfrielse?

2) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:

Indeholder EU-retten og specielt artikel 25, stk. 3, i

direktiv 2014/17/EU bestemmelser om beregningen af

kreditgivers indtægter ved geninvestering af en førtidigt

indfriet forbrugerkreditaftale i forbindelse med fast

ejendom til beboelse, som der skal tages hensyn til i

forbindelse med den mistede fortjeneste, og i givet fald

hvilke?

Navnlig:

a) Skal den nationale bestemmelse om beregningen tage

hensyn til, på hvilken måde kreditgiver faktisk anvender

det førtidigt indfriede beløb?

b) Må en national bestemmelse give kreditgiver

mulighed for at beregne kompensationen for den

førtidige indfrielse ved hjælp af en fiktiv geninvestering

i sikre kapitalmarkedspapirer med tilsvarende løbetid

(den såkaldte aktiv-passiv-metode)?

3) Omfatter anvendelsesområdet for artikel 25 i

direktiv 2014/17/EU også det tilfælde, hvor

forbrugeren først opsiger en forbrugerkreditaftale i

forbindelse med fast ejendom til beboelse på grundlag

af en opsigelsesret, der er fastsat af den nationale

lovgiver, før han indfrier kreditten hos kreditgiver før

tid?

Justitsministeriet

O-sag

28.09.23