Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 702
Offentligt
2746202_0001.png
Europaudvalget
Referat af
26.
europaudvalgsmøde
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
tirsdag den 29. marts 2022
kl. 15.30
vær. 2-133
Eva Kjer Hansen (V), formand, Henrik Møller (S), næstformand, Jens
Joel (S), Theis Kylling Hommeltoft (S), Søren Søndergaard (EL), Jan
E. Jørgensen (V), Kim Valentin (V), Ulla Tørnæs (V) og Katarina
Ammitzbøll (KF).
Statsminister Mette Frederiksen.
Desuden deltog:
Punkt 1. Afrapportering af møde i Det Europæiske Råd den 24.-25. marts 2022
Det Europæiske Råd 24-25/3-22
bilag 6 (konklusioner fra mødet i DER)
Ruslands invasion af Ukraine
Statsministeren:
Både USA’s præsident,
Joe Biden, og Ukraines præsident, Volodymyr Ze-
lenskyj, deltog i mødet. Det vigtigste at fremhæve er, at vi skal holde fast i det vestlige sammenhold
mellem EU og NATO. Der kan blive behov for flere sanktioner og for at lukke huller, når man ved-
tager de sanktionspakker, som allerede er på plads. Der er enighed i hele EU-kredsen om at hjæl-
pe Ukraine humanitært og med den store flygtningestrøm, der nu er blevet skabt, samt at etablere
en solidaritetsfond med henblik på at bidrage til at genopbygge Ukraine.
Kim Valentin:
Hvor tæt er EU og Ukraine i virkeligheden på hinanden? Var der en samtale om
Ukraines muligheder for at blive medlem af EU?
Søren Søndergaard:
Jeg tror, at Zelenskyjs tale overraskede mange af os på grund af den meget
direkte beskyldning af visse EU-lande for ikke blot at undlade at hjælpe, men nærmest at under-
støtte Rusland. Jeg vil gerne høre statsministerens kommentar til dette på baggrund af mødet i Det
Europæiske Råd. Hvilke lande bidrager ikke til at understøtte den ukrainske befolknings legitime
kamp?
Katarina Ammitzbøll:
Det er stærkt at se EU stå sammen, og i den forbindelse er det godt, at vi
sidder med ved bordet og ikke står udenfor. Kan statsministeren uddybe initiativerne på det huma-
nitære område og på flygtningeområdet? På den ene side skal landene jo selv løfte opgaven, men
på den anden side holder nogle medlemsstater virkelig for, herunder Polen, Ungarn og Slovakiet,
som ikke har lige så mange midler som andre. Man har taget initiativ til en mere sammenhængen-
de støtte for at opdæmme og hjælpe flygtningestrømmen. Er der i den forbindelse noget nyt om
asyl- og migrationspagten, og hvordan skal den aktiveres her?
Side 917
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 702: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/3-22
26. europaudvalgsmøde 29/3 2022
Fandt der en drøftelse sted om krigens betydning uden for Europa? Jeg tænker især på Mellem-
østen og Maghreb og de stigende fødevare- og energipriser.
Statsministeren:
Spørgsmålet om Ukraines EU-medlemskab var genstand for en lang diskussion
på mødet på Versailles for godt 14 dage siden. Der er ikke opbakning til et medlemskab, da landet
ikke lever op til bestemmelserne. Men der er bred enighed om at have Ukraine så tæt på EU som
overhovedet muligt. Vi betragter Ukraine som et europæisk land, og det er vigtigt at intensivere
vores samarbejde og hjælp både i den nuværende situation og efterfølgende. Jeg vil i øvrigt be-
mærke, at Moldova, Georgien og Vestbalkan også har interesse i at blive tæt knyttet til Den Euro-
pæiske Union.
Jeg kommer ikke til at udpege enkelte lande i forlængelse af Zelenskyjs tale, men jeg noterede
mig, at Zelenskyj værdsætter samarbejdet med Danmark og vores tilsagn om at gøre mere, hvis
situationen kræver det.
Lige nu er det uden sammenligning Polen, der tager imod flest flygtninge, hvor 2-3 millioner har
krydset grænsen. Ungarn og enkelte andre lande også har taget imod en del. I Danmark har vi
også taget imod mange, men slet ikke i samme målestok. I Det Europæiske Råd bliver der ikke
drøftet kvoter eller omfordeling. Der bliver heller ikke talt om asyl- og migrationspagten af den sim-
ple årsag, at det ikke er efterspurgt af de lande, som ligger i Ukraines umiddelbare nærhed.
Polen ser det som en kæmpestor opgave, men mener at kunne håndtere den med de andre EU-
landes hjælp. Det er nødvendigt, at vi hjælper til, for én ting er at give umiddelbar hjælp til millioner
af mennesker på flugt. Noget andet er, hvis det trækker ud, som meget jo tyder på. I så fald vil der
være behov for at bygge skoler og hospitaler, og det er jo af en helt anden kaliber. Danmark har
givet et klart tilsagn om at ville hjælpe dertil, men det kræver lignende tilsagn fra hele EU. Det ar-
bejder Kommissionen videre med. På trods af, at Polen er genstand for mange andre diskussioner,
er der i dette tilfælde grund til at kippe med flaget.
Ulla Tørnæs:
Kan statsministeren sige lidt mere om, hvad drøftelserne om solidaritetsfonden gik
ud på? Efter min mening er det jo et eksempel på EU-samarbejdet, når det er bedst. I medierne
florerer begreberne Marshallplaner og Marshallhjælp, som er gode tiltag, men man bliver nødt til at
tage afsæt i de ressourcer, der er i Ukraine, og bidrage til genopbygningen nedefra, frem for bare
at flytte ind og tro, at man fikser det. Hvad er størrelsesordenen for fonden?
Har der været diskussioner om krigsforbrydelse og folkedrab, og hvad er man i den forbindelse
nået frem til? Den ukrainske regering råber på en større international indgriben med henvisning til
brud på de internationale spilleregler. Mener regeringen, at situation er så alvorlig, at man kan tale
om, at Responsibility to Protect-princippet (R2P) gælder?
Kim Valentin:
En af årsagerne til, at man gik sammen i Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab,
var at sikre fred i Europa. Det varede i mange år, men nu er der krig, og det kan være relevant at
overveje, om det kunne have været forhindret, hvis Ukraine var blevet optaget i EU på trods af alle
de bestemmelser, de ikke opfylder. Det er ikke et udtryk for, at jeg mener, at vi skulle have gjort
det, men blot en refleksion over, at der er flere årsager til EU-samarbejdet end bare retsstatsprin-
cippet, handel, at overholde traktatens bestemmelser osv. Engang var der et stort fokus på at ska-
be fred. Har man haft en diskussion om det i Det Europæiske Råd?
Side 918
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 702: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/3-22
26. europaudvalgsmøde 29/3 2022
Statsministeren:
Det var det primære diskussionsemne på mødet for stats- og regeringscheferne
på Versailles den 10.-11. marts 2022. I Danmark har vi været enige om en streng meritbaseret til-
gang, da det kræver meget at være med i
EU’s indre marked, antikorruption, retsstatsopbygning,
og økonomi generelt. Det har betydelige konsekvenser også for det store fællesskab, når lande
optages i EU. Desuden er der lande, som har søgt optagelse før Ukraine, og som så har gennem-
ført relativt store reformer. Jeg er derfor enig med Kim Valentin i, at det handler om at få Ukraine så
tæt på som muligt, men ikke med et medlemskab, som situation er nu. Det gælder også for Moldo-
va og landene på Vestbalkan. Der er nogle klare kriterier for et medlemskab, og dem skal man leve
op til.
Solidaritetsfonden er endnu på et tidligt stadie, vel snarere et tilsagn, så vi er ikke nærmere med,
hvad den skal indeholde. For 6 uger siden var Ukraine et velfungerende land, og nu er det bombet
mange steder til uigenkendelighed. Det bliver dyrt at genopbygge hospitaler, veje, daginstitutio-
ner, boligblokke osv., og det vil Ukraine aldrig nogensinde kunne bære selv. Så er det godt, at den
omkringliggende verden, herunder i høj grad Europa, tager det ansvar på sig.
Det kan ses, at der bliver begået krigsforbrydelser i Ukraine. Man går efter civile mål, og det må
man ifølge mig ikke. Men det er ikke et EU-anliggende, og derfor har Danmark sammen med andre
lande henvist sagen til Den Internationale Straffedomstol (ICC).
Kim Valentin:
Der findes aktører i Rusland, som opponerer mod Putins strategi, men som kan
blive idømt meget hårde straffe for at udtrykke kritik eller deltage i demonstrationer. Det kan føre til,
at nogle af disse mennesker er nødt til at flygte. Samtidig giver en del russiske soldater udtryk for
utilfredshed og deserterer. Kunne EU være interesseret i at tilbyde ophold til de deserterede solda-
ter?
Eva Kjer Hansen:
Hvordan positionerer Serbien sig i konflikten, og hvordan skal man takle det
fremover?
Statsministeren:
Vi har ikke diskuteret asyl til russere på topmødet. Jeg vil henvise til udlændinge-
og integrationsministeren. Russere vil blive betragtet som tredjelandsborgere og kan søge asyl,
hvis de har behov for beskyttelse.
Serbien er vel det europæiske land, som er kommet med de mest bastante udtalelser af forkert
karakter i denne konflikt. Med disse udtalelser bevæger Serbien sig beklageligvis længere væk fra
EU.
Søren Søndergaard:
Blev det diskuteret, om Serbiens udtalelser vil få konsekvenser for dets sta-
tus som EU-kandidatland?
Eva Kjer Hansen:
Hvordan vil man takle situationen, hvis Serbien på et tidspunkt lever op til Kø-
benhavnskriterierne?
Kim Valentin:
Jeg spurgte ikke, om man havde diskuteret asyl til russere på topmødet, men hvad
statsministerens holdning var til det.
Statsministeren:
Jeg er her for at afrapportere fra mødet i Det Europæiske Råd. Andre spørgsmål
til regeringens politik skal stilles til den ansvarlige minister. Vi har ikke haft diskussioner om tredje-
landsborgeres adgang til asyl i Europa.
Side 919
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 702: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/3-22
26. europaudvalgsmøde 29/3 2022
De eksterne relationer blev drøftet på mødet, men ikke med fokus på Serbien. Spørgsmålet er re-
levant, men der var andre dagsordenspunkter, der fyldte mere. EU skal have Serbiens positione-
ring med i baghovedet i sin videre dialog med landet.
Det strategiske kompas
Statsministeren:
Der var også en diskussion om det strategiske kompas for forsvar og sikkerhed
på det europæiske kontinent. Der har været tale om, at der skulle være uenigheder mellem NATO
og EU, men det er altså ikke tilfældet. I virkeligheden står Vesten mere samlet end før, og det skal
vi holde fast i. Der er enighed om behovet for et styrket NATO og et styrket europæisk samarbejde
på området. Der kan være situationer i nærområderne, hvor europæere er nødt til at øge indsat-
sen. Der er også enighed om, at vi ikke skal have en EU-hær. Vi skal i stedet have en europæisk
reaktionsstyrke, som vil kunne bruges f.eks. på Balkan, hvis der skulle ske en stigning i spændin-
ger, og konflikten begynder at gå ud over civilbefolkningen. Jeg vil ikke bifalde noget, som kan un-
derminere NATO. Det er der ingen på europæisk plan, der har ønske om.
Energipriser
Statsministeren:
Energipriser er en bekymring for alle. Der er enighed om et behov for at hjælpe
befolkningerne og gribe ind i markedet, som ikke fungerer. Men vi skal gøre det uden at spænde
ben for markedet og den grønne omstilling, og det svært at finde ud af, hvad det rigtige er at gøre
på europæisk plan. Forsyningssikkerheden, økonomien og den grønne omstilling er alle vigtige. På
topmødet blev der drøftet fælles indkøb på eksempelvis naturgasområdet. Det arbejdes der videre
med nu. Kommissionen forsøger samtidig at afklare mulighederne for yderligere EU-tiltag i tæt dia-
log med markedsaktørerne, og vi forventer et oplæg i maj. Jeg tror, alle er enige om, at vi skal ud af
russisk gas og russiske fossile brændsler i det hele taget.
Kim Valentin:
Tyder det på, at energiunionen ikke længere er en kampplads, men en del af løs-
ningen for en europæisk sikkerhedspolitik?
Statsministeren:
Diskussionen om energi er ikke længere abstrakt. Borgerne i Europa får stadig
sværere ved at betale regninger. Energipriser og inflation hænger uløseligt sammen, og kombinati-
onen udgør en kæmpemæssig udfordring. Derfor er vi i Det Europæiske Råd mest optagede af de
stigende priser. Det er et nationalt anliggende at afhjælpe problemerne, men vi diskuterer, hvad vi
på sigt kan gøre i fællesskab for at afbøde konsekvenserne, bl.a. fællesindkøb, opfyldning af lagre
osv.
Bosnien-Hercegovina
Statsministeren:
Jeg vil her fremhæve konklusionsteksten om Bosnien-Hercegovina, især beho-
vet for reformer på f.eks. valgområdet. I Det Europæiske Råd er vi enige om, at vi skal holde Bal-
kan tæt på EU. Det er et af vores nærområder, og når der er interne spændinger, er et tæt samar-
bejde afgørende.
Side 920
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 702: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/3-22
26. europaudvalgsmøde 29/3 2022
Kim Valentin:
Kom man ind på Daytonaftalen i diskussionerne?
Statsministeren:
Man kan ikke rigtig tale om Balkan uden at komme ind på den oprindelige aftale,
som har udgjort rammen i snart 30 år. Konstruktionen bliver mere skrøbelig, bl.a. på grund af Rus-
land, men der er enighed om, at vi skal fastholde konstruktionen, om end med nødvendige refor-
mer.
Mødet sluttede kl. 16.00.
Side 921