EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 597: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-23

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 597
Offentligt

Europaudvalget

Referat af 27. europaudvalgsmøde

Mødedato:

fredag den 2. juni 2023

Tidspunkt:

kl. 08.20

Sted:

vær. 2-133

Dagsorden

1. Modtagelse af deputation fra Dansk Standard vedr. miljøstandarder

KOM (2022) 0144

Den 1. juni 2023

2. Fortsat drøftelse af reformgruppens anbefaling 11 om at nedbringe arbejdsbyrden

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 519 (udkast til beretning)

Mødet genoptages 5 minutter efter afstemningerne i salen, dog tidligst kl. 11.00 med følgende

dagsorden:

UDG

3. Rådsmøde nr. 3955 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2023

Forelæggelsen er flyttet til pkt. 5

4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om produktansvar

Forelæggelse ved justitsministeren

−

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet for retlige og indre anliggender den 8.-9.

juni 2023, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på

vedtagelse

KOM (2022) 0495

–

Bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 518 (kommenteret dagsorden)

5. Rådsmøde nr. 3955 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2023

Dagsordenspunkt 1-13 forelægges ved justitsministeren

Dagsordenspunkt 14 forelægges af justitsministeren på vegne af fg. Forsvarsminister

Dagsordenspunkt 15-20 forelægges ved udlændinge- og integrationsministeren

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 518 (kommenteret dagsorden)

Side 936

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 597: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-23

27. europaudvalgsmøde 2/6 2023

6. Siden sidst:

a) Orientering om forslag til forordning om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for

markedsføring af byggevarer

Orientering ved social- og boligministeren

KOM (2022) 0144

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 518 (kommenteret dagsorden)

KOM (2022) 0144

–

Bilag 1 (henvendelse af 7/2-23 fra Miljømærkning Danmark)

KOM (2022) 0144

–

Bilag 2 (grund- og nærhedsnotat)

EU’s elmarkedsreform:

Forelæggelses ved klima-, energi- og forsyningsministeren

KOM (2023) 0148

–

Bilag 3 (samlenotat)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 518 (kommenteret dagsorden)

EU-note (20222)

–

E 17 (EU-note af 17/3-23)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 427 (udvalgsmødereferat side 625, senest

behandlet i EUU 24/3-23)

Forslag til revision af EU’s elmarkedsdesign

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2023) 0148

b) Forslag til revision af REMIT- og ACER-forordningerne

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2023) 0147

8. Godkendelse af rejserapport for udvalgsrejsen til Indien

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 526 (udkast til rejserapport)

9. Eventuelt

Der vedlægges foreløbig oversigt over det under punkt 5 nævnte møde.

Praktiske oplysninger:

Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets ordinære møder for åbne døre. Tilmelding for tilhørere skal ske

senest kl. 12.00 dagen inden mødet

ved Europaudvalgets sekretariat ([email protected]; tlf. +45 33 37 36 10).

Der vil være pladsbegrænsning.

Anvendte forkortelser:

FF =Forventet forhandlingsoplæg

FO =Forhandlingsoplæg

FL =Forventet lukket behandling

=Lukket behandling

Side 937

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 597: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-23

27. europaudvalgsmøde 2/6 2023

Rådsmøde nr. 3955 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2023

1. Imødegåelse af sikkerhedsudfordringer: vurdering fra The Intelligence Advisory Board

−

Præsentation og statusdrøftelse

Rådsmøde 3955

–

Bilag 3 (samlenotat side 3)

2. Bekæmpelse af voldelig højreekstremisme og terrorisme

−

Meningsudveksling

Rådsmøde 3955

–

Bilag 3 (samlenotat side 6)

3. Adgang til data for

effektiv retshåndhævelse ”going dark”

−

Statusdrøftelse

Rådsmøde 3955

–

Bilag 3 (samlenotat side 10)

4. Direktiv om strategiske retssager mod offentlig deltagelse (anti-SLAPP-direktivet)

−

Generel indstilling

KOM (2022) 0177

Rådsmøde 3955

–

Bilag 3 (samlenotat side 13)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 111 (udvalgsmødereferat side 150, senest forelagt i

EUU 2/12-22)

5. Forslag til ændring af direktiv om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og

beskyttelse af ofrene herfor

−

Generel indstilling

KOM (2022) 0732

Rådsmøde 3955

–

Bilag 3 (samlenotat side 20)

6. Direktiv om bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet

−

Generel indstilling

KOM (2022) 0105

Rådsmøde 3955

–

Bilag 3 (samlenotat side 30)

7. Direktiv om sanktioner mv. fsva. overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger

−

Generel indstilling

KOM (2022) 0684

Rådsmøde 3955

–

Bilag 3 (samlenotat side 45)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 343 (udvalgsmødereferat side 476, senest forelagt i

EUU 3/3-23)

Side 938

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 597: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-23

27. europaudvalgsmøde 2/6 2023

8. Direktiv om inddrivelse og konfiskation af aktiver

−

Generel indstilling

KOM (2022) 0245

Rådsmøde 3955

–

Bilag 3 (samlenotat side 60)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 343 (udvalgsmødereferat side 478, senest forelagt i

EUU 3/3-23)

9. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO)

−

Statusdrøftelse

Rådsmøde 3955

–

Bilag 3 (samlenotat side 72)

Rådsmøde 3899

–

Bilag 3 (skriftlig forelæggelse af 7/10-22)

10. Ruslands aggression mod Ukraine: efterforskning og retsforfølgelse af overtrædelser af

EU’s restriktive foranstaltninger

−

Meningsudveksling

Rådsmøde 3955

–

Bilag 4 (supplerende samlenotat)

11. Retlige aspekter af kampen mod organiseret kriminalitet: effektive efterforskninger og

fundamentale rettigheder

−

Meningsudveksling

Rådsmøde 3955

–

Bilag 3 (samlenotat side 76)

12. Rådskonklusioner om sikkerheden for LGBTI-personer i Europa

−

Godkendelse

Rådsmøde 3955

–

Bilag 3 (samlenotat side 79)

13.

EU’s tiltrædelse til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

−

Statusdrøftelse

SEK (2010) 0305

Rådsmøde 3955

–

Bilag 3 (samlenotat side 82)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 111 (udvalgsmødereferat side 154, senest

behandlet i EUU 2/12-22)

EUU alm. del (20191)

–

Bilag 88 (udvalgsmødereferat side 24 FO,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 4/10-19)

14. Rådskonklusioner om styrkelse af hele samfundets modstandsdygtighed i en

civilbeskyttelseskontekst, inklusiv kemisk, biologisk, radiologisk og nukleart (CBRN)

beredskab

−

Vedtagelse

Rådsmøde 3955

–

Bilag 1 (samlenotat)

Side 939

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 597: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-23

27. europaudvalgsmøde 2/6 2023

15. Schengenområdets generelle tilstand

−

Udveksling af synspunkter

KOM (2023) 0274

Rådsmøde 3955

–

Bilag 2 (samlenotat side 3)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 343 (udvalgsmødereferat side 511, senest

behandlet i EUU 3/3-23)

16. Visumpolitik: monitorering af visumfritagelse

−

Udveksling af synspunkter

KOM (2023) 0297

Rådsmøde 3955

–

Bilag 2 (samlenotat side 6)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 343 (udvalgsmødereferat side 511, senest

behandlet i EUU 3/3-23)

17. Forordning om asyl- og migrationsforvaltning

−

Generel indstilling

KOM (2020) 0610

Rådsmøde 3955

–

Bilag 2 (samlenotat side 10)

EU-note (20201)

–

E 5 (EU-note af 12/11-20 om forslag til asyl- og

migrationspagt)

KOM (2020) 0610

–

Bilag 3 (beslutningsreferat fra EUU-møde 17/5-23)

18. Asylprocedureforordningen

−

Generel indstilling

KOM (2016) 0467

Rådsmøde 3955

–

Bilag 2 (samlenotat side 22)

EU-note (20201)

–

E 5 (EU-note af 12/11-20 om forslag til asyl- og

migrationspagt)

19. Ruslands aggression mod Ukraine

−

Status

Rådsmøde 3955

–

Bilag 2 (samlenotat side 28)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 343 (udvalgsmødereferat, senest behandlet i EUU

3/3-23)

20. Den eksterne dimension af migration inklusiv situationen i Tunesien

−

Status

Rådsmøde 3955

–

Bilag 2 (samlenotat side 33)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 343 (udvalgsmødereferat side 513, senest

behandlet i EUU 3/3-23)

21. Eventuelt

Side 940

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 597: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-23

27. europaudvalgsmøde 2/6 2023

22. Siden sidst

Dagsordenspunkterne 1-13 hører under Justitsministeriets ressort. Dagsordenspunkt 14 hører

under Forsvarsministeriets ressort. Dagsordenspunkt 15-20 hører under Udlændinge- og Inte-

grationsministeriets ressort.

Side 941

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 597: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-23

Europaudvalget

Referat af 27

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 2. juni 2023

kl. 08.20

vær. 2-133

Niels Flemming Hansen (KF), formand, Kim Valentin (V), Karin Liltorp

(M), Lean Milo (M), Jens Henrik Thulesen Dahl (DD), Alexander Ryle

(LA), Alex Ahrendtsen (DF), Marianne Bigum (SF), Søren Sønder-

gaard (EL) og Christian Friis Bach (RV).

Justitsminister Peter Hummelgaard, udlændinge- og integrationsmini-

ster Kaare Dybvad Bek, social- og boligminister Pernille Rosen-

krantz-Theil, klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard, de-

putation fra Dansk Standard repræsenteret ved Martin Fabiansen og

Rina Ronja Kari.

Desuden deltog:

Punkt 1. Modtagelse af deputation fra Dansk Standard vedr. miljøstandarder

KOM (2022) 0144

Dansk Standard

Direktør Martin Fabiansen, Miljømærkning Danmark

Europapolitisk chefkonsulent Rina Ronja Kari, Miljømærkning Danmark

Formanden:

Velkommen til deputationen fra Miljømærkning Danmark under Dansk Standard ved-

rørende miljøstandarder. Deputationen vil orientere os om deres syn på forslag til forordning om

harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer, som social- og boligministeren orien-

terer udvalget om senere i dag og forelægger forhandlingsoplæg om i næste uge.

Martin Fabiansen:

Tak for muligheden for at få foretræde.

EU's byggevareforordning har mange gode elementer, men djævelen ligger i detaljen. Når man får

læst forslaget rigtig grundigt igennem og talt med Kommissionens folk, står det klart for os, at miljø-

mærker på byggematerialer bliver forbudt i fremtiden, hvis forslaget bliver gennemført som fore-

slået. Det synes vi er super ærgerligt. Vi har drøftet det med mange, herunder folk i Kommissionen

og Europa-Parlamentet, og alle er meget overraskede over, at det er konsekvensen.

Miljømærkning Danmark er en selvstændig del af Dansk Standard. Vi har ansvaret i Danmark for

de officielle miljømærker, det nordiske Svanemærket og det europæiske EU-Blomsten. Vi vareta-

ger opgaven på vegne af Folketinget, fordi Folketinget har besluttet, at Danmark skulle være med i

Svanemærket.

Side 942

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 597: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-23

27. europaudvalgsmøde 2/6 2023

Vi tager udgangspunkt i hele livscyklussen for byggevaren. Når vi opstiller krav, som de enkelte

byggevarer skal opfylde for at få et af mærkerne, tager vi udgangspunkt i fire ting. Vi vil gerne redu-

cere klimabelastningen, fremme cirkulær økonomi, bevare biodiversiteten og reducere brug af ska-

delige kemikalier. Vi lægger altså noget oven på lovgivningen

–

lovgivningen for byggevarer er

gældende, og så lægger vi yderligere noget til.

Vi er super glade og stolte over, at udbuddet af miljømærkede produkter stiger, så vi i dag har over

6.000 byggevarer på det nordiske marked, der er mærkede med enten Svanemærket eller EU-

Blomsten. Det er f.eks. bygningsplader, gulve, døre, maling, spartel, lim og fuge. Det er altså

mange af de produkter, der bliver brugt, når man opfører og renoverer bygninger.

I en ny undersøgelse er forbrugerne blevet stillet rigtig mange spørgsmål om byggematerialer og

evnen til at navigere, når man gerne vil anvende byggevarer, der er mere miljøvenlige. 76 pct. af

forbrugerne finder, at det er svært at vide, hvilke der er bedre end andre, og 68 pct. tror, at produ-

centerne selv overdriver miljøperformance på de forskellige produkter. Undersøgelsen konkluderer

også, at to ud af tre forbrugere finder, at Svanemærket gør det nemmere at vælge mellem de bæ-

redygtige byggevarer. Derfor synes vi, at der er et særligt hensyn til forbrugerne, med hensyn til

hvordan man kan træffe det miljøvenlige valg også på byggevareområdet i fremtiden.

Vi har været i dialog med Kommissionen for at få dem til at hjælpe os med at forstå deres formule-

ringer i forslaget om miljømærker. I forslaget står der:

»Andre mærkninger end CE-mærkningen, herunder private mærker, må kun anbringes på en

vare, hvis de ikke dækker eller henviser til harmoniserede tekniske specifikationer eller til pro-

duktkrav, væsentlige egenskaber eller vurderingsmetoder, der indgår i det harmoniserede om-

råde.«

Kommissionens egen tolkning af forslaget er: No such ecolabel markings should be authorised for

products covered by harmonised technical specifications under the new CPR. Vi har fået bekræf-

tet, at deres egen forståelse af formuleringen er, at miljømærker på byggevarer bliver forbudt i

fremtiden. CE-mærket, der viser, at man er i overensstemmelse med de tekniske specifikationer,

skal være det eneste mærke. Vi finder, at det vil være super ærgerligt, at der ikke er mulighed for,

at man i fremtiden kan vise, at man går længere end lovgivningen.

Vi er blevet opmærksomme på, at EU-processen kører rigtig hurtigt. Vi synes, at Europa-Parla-

mentet har lagt sig fast på et rigtig fint mandat, hvor de går ind i trilogforhandlingerne med ud-

gangspunkt i, at miljømærker ikke skal være forbudt i fremtiden, uden at de stiller yderligere betin-

gelser op for det. Derudover forstår vi, at der er forhandlinger i Rådet, og at der ikke er et dansk

mandat endnu. Det vil sige, at Danmark ikke deltager særlig aktivt i forhandlingerne, og for os vir-

ker det for afventende. Det synes vi er super ærgerligt, for der er virkelig brug for, at også Danmark

er klar i mælet på området.

I samlenotatet forholder regeringen sig en smule til miljømærker og siger på en lidt underspillet

måde, at der også skal være miljømærker i fremtiden, men samtidig opstiller man en masse tekni-

ske betingelser. I praksis vil det nærmest være umuligt at få miljømærker til at fungere i fremtiden,

idet man stadig væk siger, at der skal være en sammenhæng med de tekniske specifikationer,

Side 943

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 597: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-23

27. europaudvalgsmøde 2/6 2023

som er lovgivningen. Men det smukke her er netop, at vi går ud over lovgivningen, så det er noget

helt andet, vi kan lægge til.

Vi mener ikke, at regeringens linje vil løse udfordringen. Der er efter vores mening brug for, at vi

lægger os mere på samme linje som Europa-Parlamentets forhandlingsmandat.

Søren Søndergaard:

Tak for fremlæggelsen. Har I været i kontakt med regeringen? Hvad er rege-

ringens argument over for jer?

Karin Liltorp:

Tak for fremlæggelsen. Vi har hørt om problemstillingen før. EU's overordnede in-

tention er selvfølgelig, at byggematerialer samlet set skal være mere miljøvenlige, men jeg vil give

jer helt ret i, at det gør det sværere for forbrugerne. I har vel tidligere foreslået en alternativ formule-

ring af forslaget. Jeg kan godt se, at det er en stor forringelse for forbrugerne, men hvis jeg har for-

stået det rigtigt, argumenterer EU for, at man nu kan få alle informationer om varen i det store data-

ark. De har dog ikke klarlagt, om forbrugerne har tænkt sig at gøre brug af det.

Martin Fabiansen:

Vi har skrevet til den pågældende minister og foreslået, at vi kunne mødes,

men det er der ikke blevet fundet anledning til. Vi har desuden haft møde med embedsmændene,

men det lader heller ikke til, at der er kommet noget synderligt ud af det.

Kommissionens hensigt er helt klart at løfte bunden, så vi får bedre byggematerialer. Vi er derimod

et redskab for dem, der ligger i toppen, så man frivilligt kan gå videre end lovgivningen. På alle de

områder, hvor vi er, går det fint hånd i hånd med det lovgivningsmæssige, som alle skal opfylde, og

så har man mulighed for at leve op til yderligere krav, så man kan bruge mærkerne i markedsfø-

ring.

Rina Ronja Kari:

Vi har været i dialog med regeringen, og vi har fået at vide, at de hører os, men

vi har ikke kunnet få nogen informationer om, hvad Danmark mener. Det vi ved om, hvad Danmark

har ment i Rådet, har vi fået fra andre, der har udtrykt forundring over, at Danmark ikke har været

aktive i forhandlingerne. Det betyder, at Tyskland, Sverige og Finland har måttet kæmpe vores

kamp. Derudover er det fuldstændig rigtigt, at al data kommer til at ligge i et kæmpe dataark bag

produkterne, og det skal forbrugerne orientere sig i, hvis ikke der er miljømærker

–

det kommer de

nok ikke til.

Karin Liltorp:

Kunne et af argumenterne være, at det er markedsforvridende? Hvis alle har CE-

mærkningen, er man stillet lige, og så er der nogle, der ikke har råd til at få Svanemærket. Er det et

af argumenterne for at sige nej til mærkerne?

Rina Ronja Kari:

Det handler om det indre marked. Kommissionen mener, at det er forvræn-

gende, at vi har mærker, som ikke nødvendigvis er ens i hele EU. Det er ret sjovt, for vi holdt møde

med Frans Timmermans’ kabinet

den 1. juni 2023, og de var meget overraskede over at høre, at

de havde foreslået at forbyde vores mærker, for de synes faktisk, at vi er stjerneeksemplet på mil-

jømærker.

Formanden:

Tusind tak for det, og tak fordi I kom. Social- og boligministeren forelægger sagen for

udvalget senere i dag, og jeg er ret overbevist om, at vi nok skal få spurgt ind til det.

Side 944

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 597: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-23

27. europaudvalgsmøde 2/6 2023

Punkt 2. Fortsat drøftelse af reformgruppens anbefaling 11 om at nedbringe

arbejdsbyrden

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 519 (udkast til beretning)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 945

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 597: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-23

UDG

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3955 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2023

Forelæggelsen blev flyttet til punkt 5.

Side 950

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 597: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-23

27. europaudvalgsmøde 2/6 2023

Punkt 4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om produktansvar

−

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet for retlige og indre anliggender den 8.-9. juni

2023, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedta-

gelse

KOM (2022) 0495

–

Bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 518 (kommenteret dagsorden)

Justitsministeren:

Som jeg orienterede udvalget om den 3. marts 2023, fremlagde Kommissionen

den 28. september 2022 et forslag til et nyt direktiv om produktansvar. Forslaget har siden oktober

2022 være behandlet på teknisk arbejdsgruppeniveau. Jeg forelægger sagen til forhandlingsoplæg

i dag, da vi forventer, at forhandlingerne i EU vil udvikle sig hurtigt over de næste uger.

Generelt om forslaget

Helt overordnet regulerer produktansvarsdirektivet det ansvar, som en erhvervsdrivende kan ifalde,

når et defekt produkt forårsager en skade.

Kommissionens forslag skal ses i lyset af, at det gældende direktiv er næsten 40 år gammelt. Så

selvom det generelt er et både effektivt og relevant instrument, kommer vi ikke udenom, at der er

sket en del i samfundet, siden reglerne blev vedtaget i 1985. Med andre ord har samfundsudviklin-

gen gjort, at der er behov for at modernisere reglerne.

Det kommer også til udtryk i de to hovedformål, som Kommissionens forslag har:

•

Det ene hovedformål er at tilpasse reglerne om produktansvar til den digitale verden, vi le-

ver i. Det betyder bl.a., at de nye regler skal tage højde for fremkomsten af nye produkter

som f.eks. software, markedsaktører som f.eks. onlinemarkedspladser og øget genbrug af

allerede omsatte produkter.

Det andet hovedformål er at lette skadelidtes bevisbyrde i komplekse sager. Det kan f.eks.

være sager, hvor skaden er forvoldt af lægemidler, intelligente produkter eller produkter

baseret på kunstig intelligens. I disse sager kan det som følge af produktets kompleksitet

være utrolig vanskeligt for forbrugeren dels at få adgang til relevant information om pro-

duktet, dels at gennemskue, hvordan produktet fungerer. Det kan derfor være uforholds-

mæssigt udfordrende for forbrugeren at løfte bevisbyrden for, at et produkt er defekt, og at

dét er årsagen til en skade.

•

Revisionen af produktansvarsdirektivet skal samlet set sikre, at direktivet fortsat lever op til sit for-

mål om at sikre et velfungerende indre marked, fri bevægelighed for varer, lige konkurrence mel-

lem markedsaktører og et højt niveau af beskyttelse af forbrugernes sundhed og ejendom.

Centrale elementer i forslaget

Jeg vil nu kort fremhæve nogle centrale elementer i forslaget:

•

Med direktivforslaget lægges der for det første op til at opdatere de centrale definitioner i

direktivet. Det gælder bl.a. definitionen af, hvad der er et produkt. Definitionen foreslås

bl.a. udvidet til også at omfatte software.

Side 951

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 597: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-23

27. europaudvalgsmøde 2/6 2023

•

For det andet lægges der op til at udvide kredsen af erhvervsdrivende, der bærer det ob-

jektive ansvar for skader forvoldt af defekte produkter. Det indebærer, at der f.eks. kan gø-

res et ansvar gældende over for erhvervsdrivende, der væsentligt ændrer et allerede om-

sat produkt, eller over for f.eks. en importør, når producenten er etableret uden for EU.

For det tredje lægges der op til at tilføje en række formodningsregler, som bl.a. har betyd-

ning for, hvornår et produkt må anses for at være defekt. Formålet er at gøre det lettere for

skadelidte at løfte bevisbyrden for en produktskade omfattet af direktivet.

•

Det svenske formandskab har senest den 5. april 2023 offentliggjort et kompromisforslag, som

overordnet set er på linje med Kommissionens forslag. Kompromisforslaget indeholder dog en

række forskellige justeringer, der er redegjort for i det samlenotat, som er oversendt til udvalget.

Det drejer sig bl.a. om en forlængelse af den såkaldte absolutte forældelsesfrist, som i visse til-

fælde ændres fra 15 til 20 år.

Forhandlingsoplæg

Regeringen er positiv over for intentionerne om at revidere produktansvarsdirektivet, så det fortsat

lever op til sit formål om at sikre et velfungerende indre marked, fri bevægelighed for varer, lige

konkurrence mellem markedsaktører og et højt niveau af beskyttelse af forbrugernes sundhed og

ejendom. Regeringen kan derfor støtte formandskabets kompromisforslag.

Regeringen

•

lægger vægt på, at der sikres et højt niveau af forbrugerbeskyttelse, men at der samtidig

tages hensyn til, at myndigheder og virksomheder ikke pålægges unødige administrative

byrder.

lægger vægt på, at der er en ansvarlig erhvervsdrivende i EU, herunder at udbydere af on-

linemarkedspladser i et vist omfang vil kunne pålægges et ansvar.

lægger vægt på, at der sikres det bedst mulige samspil med andre relevante regelsæt,

herunder i forbindelse med de igangværende forhandlinger om Kommissionens direktivfor-

slag om tilpasning af reglerne om civilretligt ansvar uden for kontraktforhold til kunstig intel-

ligens.

lægger stor vægt på, at direktivforslaget ikke er til hinder for opretholdelse af de danske

regler om mellemhandleransvar og -hæftelse.

•

Afslutning

Det er endnu for tidligt at sige, præcis hvad medlemslandene kan nå til enighed om, og derfor også

præcis hvordan direktivet kommer til at se ud. Men der har overordnet været støtte til det forslag,

Kommissionen fremlagde, herunder intentionen om at modernisere reglerne om produktansvar, og

til det kompromisforslag, som formandskabet efterfølgende har fremlagt. Også fra regeringens side

støtter vi generelt direktivforslaget, så reglerne tilpasses den digitale udvikling og den cirkulære

økonomi.

Niels Flemming Hansen:

Man vil fjerne den nuværende selvrisiko ved tingsskade på 500 euro.

Det er et stort beløb i en privatøkonomi, men kunne man sænke selvrisikoen, så man kan finde en

balance, hvor man tager hensyn til forbrugerne, men ikke overbelaster virksomhederne?

Side 952

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 597: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-23

27. europaudvalgsmøde 2/6 2023

Marianne Bigum:

Det er positivt, at man støtter det svenske formandskabs kompromisforslag og

lægger op til en stærkere regulering af forbrugerbeskyttelsen. Men forhandlingsoplægget er meget

bredt, og vi kunne godt tænke os, at det var mere præcist.

I samlenotatet står der, at forslaget lægger op til, at der: »ved skade forstås materielle tab som

følge af død og personskade, herunder lægeligt anerkendt skade for den mentale sundhed«. Der

er efter vores overbevisning god grund til at adressere det i direktivet. Kan ministeren bekræfte, at

man er enig i, at det skal stå klart i det nye direktiv om produktansvar?

Regeringen skriver også i samlenotatet, at man i forhandlingerne vil have fokus på rammerne for

onlinemarkedspladsernes ansvar. Det vil vi gerne have uddybet. Vil man følge den ambitiøse linje,

man lagde i forhandlingerne om DSA (Digital Services Act)? Det er afgørende for os, at man ikke

afviger fra den ambitiøse tilgang.

Forbrugerrådet Tænk mener ikke, at det er tilstrækkeligt at forlænge forældelsesfristen for udvik-

lingsskader til 15 år, da de kan vise sig langt senere. Krav som følge af udviklingsskader bør kunne

fremsættes, uanset hvornår et produkt er blevet bragt på markedet. Vil regeringen kommentere på

det?

Justitsministeren:

Til Niels Flemming Hansen: Der er ikke lagt op til, at der skal være nogen selv-

risiko overhovedet. Det støtter regeringen, da det skal være så nemt som overhovedet muligt.

Til Marianne Bigum: Jeg kan bekræfte, at regeringen er enig i, at det skal stå klart i direktivet, at der

ved skade forstås materielle tab som følge af død og personskade, herunder lægeligt anerkendt

skade for den mentale sundhed.

Angående bemærkningerne fra Forbrugerrådet Tænk: I forslaget er der lagt op til 20 år og ikke

mindre, hvilket regeringen støtter.

Der bliver også spurgt til udvidelsen af onlineplatformes ansvar, som tilfældet var ved forhandlin-

gerne af DSA. Regeringen har i forskellige sammenhænge arbejdet for at pålægge udbydere af

onlineplatforme et mere vidtgående ansvar end det, der gælder i dag. Det gælder bl.a. i forbindelse

med forhandlingerne af retsakten om digitale tjenester og produktsikkerhedsforordningen. I begge

tilfælde arbejder regeringen for, at udbydere af onlineplatforme pålægges et ansvar og forpligtelser

på linje med importører. Det var der desværre ikke tilstrækkelig opbakning til fra de andre med-

lemsstater. Hverken Kommissionen eller formandskabet har lagt op til at ændre på den linje, som

er lagt med de andre retsakter. Det ændrer ikke ved, at vi fortsat vil have fokus på rammerne for

onlinemarkedspladsernes ansvar.

Niels Flemming Hansen:

Ville en lille selvrisiko være en mulighed, så dansk erhvervsliv ikke bela-

stes alt for hårdt?

Alexander Ryle:

Det fremgår af samlenotatet, at regeringen fortsat vil være opmærksom på afba-

lancering af fordele ved forslaget, så myndigheder og virksomheder ikke pålægges unødige byrder.

Men man kan vel argumentere for, at et fravær af en minimumsgrænse vil udgøre en unødig

byrde, og at regeringen derfor burde lægge vægt på, at der indføres en minimumsgrænse.

Europa-Parlamentet fremhæver behovet for ansvarsregler, der er tilpasset den digitale verden,

men Dansk Industri (DI) indvender i sit høringssvar, at det gældende produktansvarsdirektiv som

Side 953

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 597: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-23

27. europaudvalgsmøde 2/6 2023

følge af dets teknologineutrale bestemmelser lever op til sit formål om at opstille afbalancerede an-

svarsregler for skader forvoldt af defekte produkter, og at der derfor ikke er behov for hverken et

nyt eller et revideret direktiv. Mener ministeren, at der er et reelt behov, eller er ministeren enig i hø-

ringssvaret fra Dansk Industri?

Søren Søndergaard:

For Enhedslisten er det et problem, at der er tale om totalharmonisering. Vi

støtter selvfølgelig fuldstændig idéen om at udvide anvendelsesområdet i direktivet til også at om-

fatte software. Vi er også positive over formodningsreglen. Men vi synes, at det er et kæmpe pro-

blem, at lande ikke har mulighed for at stille højere krav. Vi oplever igen og igen, at der sker en ud-

vikling, hvor det pludselig er vigtigt, at der bliver stillet højere krav, men hvor det tager år og dag, før

det kan ske, og hvor det ville være rimeligt, at lande havde mulighed for at gå foran. Lagde ministe-

ren afgørende vægt på, at der bliver tale om minimumsharmonisering og ikke totalharmonisering?

Justitsministeren:

Til Niels Flemming Hansen og Alexander Ryle: Jeg synes, det er et rimeligt po-

litisk synspunkt, at der burde være en selvrisiko. Det er der dog ikke blevet opnået enighed om, og

det er jo altid en balance mellem hensynet til erhvervslivet og forbrugerne. Regeringen kan godt

støtte, at der ikke er lagt op til nogen selvrisiko ud fra en samlet afvejning. Derudover er det vigtigt

for os, at forhandlingerne ikke trækker i retning af andre former for byrder på erhvervslivet.

Alexander Ryle spørger også ind til Dansk Industris høringssvar. Regeringen mener, at der er be-

hov for at opdatere direktivet, så det følger med de mange nye typer af produkter, handelsmulighe-

der, markedspladser osv., ud fra det overordnede hensyn at sikre forbrugerne.

Til Søren Søndergaard: Der er tale om totalharmonisering, og det kan regeringen støtte. Handel er

på alle tænkelige måder grænseoverskridende. Regeringens overordnede hensyn i disse forhand-

linger er selvfølgelig at stille forbrugerne bedre.

Søren Søndergaard:

Problemet er, at det ikke stiller forbrugerne bedre, hvis man opdager, at der

er et alvorligt problem, som man først kan lukke, når alle EU-lande bliver enige om det. Det har vi jo

set mange eksempler på.

Er det rigtigt forstået, at kravene til varer fra tredjelande kunne blive ligestillet med kravene til onli-

nemarkedspladser og importører vedrørende skadesansvaret, men at man vælger ikke at gøre

det? Det er vores opfattelse, at en sådan ligestilling vil bidrage til at skabe mere fair konkurrence

mellem onlinemarkedsplatformene og de små butikker.

Justitsministeren:

Søren Søndergaard har ret i, at man godt ville kunne sidestille det. På den an-

den side har han også ret i, at det ikke er der, forhandlingerne har båret hen, men det er vigtigt for

regeringen, at der fortsat er fokus på rammerne for onlinemarkedspladsernes ansvar.

Formanden:

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet

kun Enhedslisten har ytret sig imod det.

Side 954

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 597: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-23

27. europaudvalgsmøde 2/6 2023

Punkt 5. Rådsmøde nr. 3955 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2023

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 518 (kommenteret dagsorden)

Justitsministeren:

Jeg forelægger punkt 1-14 til orientering, punkt 14 på vegne af den fungerende

forsvarsminister. Efterfølgende vil udlændinge- og integrationsministeren forelægge punkt 15-20 til

orientering.

Ligesom på det seneste rådsmøde i marts bærer dagsordenen for det kommende rådsmøde præg

af, at arbejdsprogrammet for det svenske EU-formandskab på RIA-området (retlige og indre anlig-

gender) har et overordnet fokus på retlige og sikkerhedsmæssige konsekvenser af krigen i Ukraine

og kampen mod organiseret kriminalitet. Hovedparten af dagsordenen relaterer sig således på for-

skellig vis til Ruslands aggression mod Ukraine eller bekæmpelsen af organiseret kriminalitet.

Dagsordenen bærer også præg af, at det svenske EU-formandskab lakker mod enden. Det er

svenskernes sidste rådsmøde, inden formandskabet pr. 1. juli 2023 går videre til Spanien. Man vil

af gode grunde gerne nå i mål med så meget som muligt.

Det betyder også, at der er tale om en forholdsvis omfattende rådsmødedagsorden

–

ikke mindst

for så vidt angår EU-retsakter. Faktisk er der hele fem direktivforslag, som alle er på dagsordenen

med henblik på vedtagelse af en generel indstilling, og det er forventningen, at der vil være opbak-

ning fra medlemsstaterne til vedtagelsen. En anden fællesnævner er, at alle forslagene er omfattet

af det danske retsforbehold. Danmark deltager derfor ikke i vedtagelsen af generel indstilling og vil i

øvrigt ikke blive bundet heraf.

Udvalget har forud for mødet fået tilsendt et samlenotat og et supplerende samlenotat om sagerne

på dagsordenen. Den sene fremsendelse af det supplerende samlenotat skyldes en ændring i sid-

ste øjeblik af et af dagsordenspunkterne.

1. Imødegåelse af sikkerhedsudfordringer: vurdering fra The Intelligence Advisory

Board

−

Præsentation og statusdrøftelse

Rådsmøde 3955

–

Bilag 3 (samlenotat side 3)

Justitsministeren:

Fokus forventes at være på en 6-måneders statusopdatering om de nuvæ-

rende sikkerhedsudfordringer for Unionen, herunder konsekvenserne og krigen i Ukraines betyd-

ning for terrortruslen mod Europa. Det er forventningen, at der vil blive givet en præsentation på

basis af en vurdering foretaget af det såkaldte Intelligence Advisory Board (IAB). IAB repræsente-

rer sikkerheds- og indenrigsefterretningstjenesterne fra EU-medlemsstaterne samt Norge, Schweiz

og Storbritannien. IAB er ikke en del af det formelle EU-samarbejde, men har en rådgivende funk-

tion i EU-regi.

IAB anvendes til at kommunikere tjenesternes perspektiver, erfaringer og rådgivning m.v. på en

række bredere sikkerheds- og efterretningsrelaterede emner, herunder også terrorbekæmpelse,

som dog primært henhører under forummet Counter Terrorism Group (CTG).

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 955

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 597: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-23

27. europaudvalgsmøde 2/6 2023

2. Bekæmpelse af voldelig højreekstremisme og terrorisme

−

Meningsudveksling

Rådsmøde 3955

–

Bilag 3 (samlenotat side 6)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

3. Adgang til data for effektiv retshåndhævelse

”going dark”

−

Statusdrøftelse

Rådsmøde 3955

–

Bilag 3 (samlenotat side 10)

Justitsministeren:

Der er tale om et tilbagevendende emne.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

4. Direktiv om strategiske retssager mod offentlig deltagelse (anti-SLAPP-direktivet)

−

Generel indstilling

KOM (2022) 0177

Rådsmøde 3955

–

Bilag 3 (samlenotat side 13)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 111 (udvalgsmødereferat side 150, senest forelagt i

EUU 2/12-22)

Justitsministeren:

Direktivforslaget har til formål at hindre et nyt og stigende problem i visse EU-

medlemsstater, hvor retssager bliver indledt mod f.eks. journalister eller rettighedsforkæmpere med

det formål at lukke munden på dem.

Det er

–

efter min opfattelse

–

heldigvis ikke et stort fænomen i Danmark.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 956

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 597: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-23

27. europaudvalgsmøde 2/6 2023

5. Forslag til ændring af direktiv om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel

og beskyttelse af ofrene herfor

−

Generel indstilling

KOM (2022) 0732

Rådsmøde 3955

–

Bilag 3 (samlenotat side 20)

Justitsministeren:

Forslaget har til formål at styrke indsatsen mod menneskehandel ved bl.a. at

udvide den nuværende liste over udnyttelsesformer, indføre flere sanktionsordninger for juridiske

personer og kriminalisere bevidst brug af tjenester, der leveres ved udnyttelse af personer, som er

ofre for menneskehandel.

Forslaget udspringer af en evaluering af det eksisterende direktiv om menneskehandel, hvor det

bl.a. blev konstateret, at især den teknologiske udvikling har haft betydning for beskyttelsesni-

veauet. Ændringen lægger derfor op til en tilpasning til den generelle samfundsudvikling.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

6. Direktiv om bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet

−

Generel indstilling

KOM (2022) 0105

Rådsmøde 3955

–

Bilag 3 (samlenotat side 30)

Justitsministeren:

Direktivforslaget har overordnet tre formål:

•

At gøre eksisterende EU-retsakter på området mere effektive.

At skabe større ensartethed i EU og udfylde huller i beskyttelsen.

At tilpasse EU-retten mod internationale standarder såsom Istanbulkonventionen.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 957

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 597: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-23

27. europaudvalgsmøde 2/6 2023

7. Direktiv om sanktioner mv. fsva. overtrædelse af Unionens restriktive

foranstaltninger

−

Generel indstilling

KOM (2022) 0684

Rådsmøde 3955

–

Bilag 3 (samlenotat side 45)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 343 (udvalgsmødereferat side 476, senest forelagt i

EUU 3/3-23)

Justitsministeren:

Direktivet er foranlediget af den russiske aggressionskrig mod Ukraine.

Det er forslaget om et direktiv om definition af strafbare handlinger og sanktioner for så vidt angår

overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger. Det er også det, som mere populært kaldes

EU-sanktioner.

Direktivforslaget har til formål at fastsætte minimumsregler, der definerer overtrædelse af EU-sank-

tioner som en strafbar handling og fastsætter et fælles minimumssanktionsniveau.

Overtrædelse af visse EU-sanktioner er allerede i dag strafbart efter dansk ret. Vi vil løbende vur-

dere, om direktivforslaget giver anledning til at tilpasse dansk lovgivning, så vi er på linje med de

andre EU-medlemsstater på denne vigtige dagsorden.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

8. Direktiv om inddrivelse og konfiskation af aktiver

−

Generel indstilling

KOM (2022) 0245

Rådsmøde 3955

–

Bilag 3 (samlenotat side 60)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 343 (udvalgsmødereferat side 478, senest forelagt i

EUU 3/3-23)

Justitsministeren:

Forslaget har til formål at styrke muligheden for at spore, identificere, beslag-

lægge, konfiskere og forvalte aktiver, der stammer fra kriminelle handlinger, med særligt fokus på

organiseret kriminalitet.

Direktivet vil også bl.a. finde anvendelse på kriminelle handlinger omfattet af direktiv om overtræ-

delse af EU-sanktioner, der ligeledes er på dagsordenen.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 958

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 597: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-23

27. europaudvalgsmøde 2/6 2023

9. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO)

−

Statusdrøftelse

Rådsmøde 3955

–

Bilag 3 (samlenotat side 72)

Rådsmøde 3899

–

Bilag 3 (skriftlig forelæggelse af 7/10-22)

Justitsministeren:

Der er tale om et tilbagevendende emne.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

10. Ruslands aggression mod Ukraine: efterforskning og retsforfølgelse af

overtrædelser af EU’s restriktive foranstaltninger

−

Meningsudveksling

Rådsmøde 3955

–

Bilag 4 (supplerende samlenotat)

Justitsministeren:

Punktet udspringer af krigen i Ukraine og vedrører efterforskning og retsforfølg-

ning af overtrædelser af EU’s restriktive foranstaltninger,

altså overtrædelse af EU-sanktioner. Der

er lagt op til en meningsudveksling, som forventes at omhandle medlemsstaternes praktiske erfa-

ringer med at efterforske og retsforfølge overtrædelse af EU-sanktioner.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

11. Retlige aspekter af kampen mod organiseret kriminalitet: effektive efterforskninger

og fundamentale rettigheder

−

Meningsudveksling

Rådsmøde 3955

–

Bilag 3 (samlenotat side 76)

Justitsministeren:

Som et udslag af det svenske formandskabs fokus på organiseret kriminalitet

rummer dagsordenen en meningsudveksling om retlige aspekter af kampen mod organiseret krimi-

nalitet med fokus på effektive efterforskninger og fundamentale rettigheder.

Jeg forventer, at der vil være en anledning til at give udtryk for, at man fra dansk side bakker op om

EU’s fokus på kampen mod organiseret kriminalitet.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 959

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 597: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-23

27. europaudvalgsmøde 2/6 2023

12. Rådskonklusioner om sikkerheden for LGBTI-personer i Europa

−

Godkendelse

Rådsmøde 3955

–

Bilag 3 (samlenotat side 79)

Justitsministeren:

Rådskonklusionerne indeholder en række opfordringer til EU-medlemsstaterne

og Kommissionen om at styrke LGBTI-personers sikkerhed på en række områder. Eksempelvis

opfordres medlemsstaterne til at forebygge alle former for vold, chikane og diskrimination og sikre,

at myndighederne er tilstrækkeligt udstyrede til at beskytte og fremme grundlæggende rettigheder

for LGBTI-personer. Kommissionen opfordres til bl.a. at opretholde og intensivere bestræbelserne

på at sikre beskyttelsen af LGBTI-personer mod vold, chikane og diskrimination, herunder hadtale

og hadforbrydelser.

Jeg skal i øvrigt bemærke, at der er sket en udvikling siden samlenotatets oversendelse for så vidt

angår forventningerne til opbakningen fra øvrige medlemsstater. Ikke alle medlemsstater var lige

begejstrede for det seneste udkast, og vedtagelsen af rådskonklusioner kræver enstemmighed.

Formandskabet har derfor revideret rådskonklusionerne,

således at Q’et –

der står for »Queer«

–

er udgået i LGBTIQ-personer.

Forhandlingerne er fortsat i gang, men det er forventningen, at der vil blive opnået opbakning

blandt medlemslandene til udkastet til rådskonklusioner. Fra dansk side deler vi det svenske for-

mandskabs syn på behovet for at sikre LGBTI-personers sikkerhed. Derfor bakker vi også op om

rådskonklusionerne.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 960

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 597: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-23

27. europaudvalgsmøde 2/6 2023

13.

EU’s tiltrædelse til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

−

Statusdrøftelse

SEK (2010) 0305

Rådsmøde 3955

–

Bilag 3 (samlenotat side 82)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 111 (udvalgsmødereferat side 154, senest

behandlet i EUU 2/12-22)

EUU alm. del (20191)

–

Bilag 88 (udvalgsmødereferat side 24 FO,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 4/10-19)

Justitsministeren:

Der er lagt op til en statusdrøftelse af EU’s tiltrædelse af den Europæiske Men-

neskerettighedskonvention (EMRK). Sagen er løbende blevet forelagt for udvalget

–

senest til ori-

entering forud for rådsmødet den 8.-9. december 2022.

Forhandlingerne om EU’s tiltrædelse af EMRK er delt op i

fire overordnede dele, og dagsordens-

punktet forventes at vedrøre en generel status på forhandlingerne i Europarådet, herunder navnlig

forhandlingernes del 4

om EU’s handlinger på området for fælles udenrigs-

og sikkerhedspolitik

(FUSP), som falder uden for EU-Domstolens jurisdiktion.

Det lykkedes i marts 2023 Kommissionen og Europarådets medlemsstater at blive enige om et fo-

reløbigt udkast til tiltrædelsesinstrumenter, da de sidste udeståender i relation til navnlig forhandlin-

gernes del 1-3 blev håndteret. Samtidig er det aftalt, at forhandlingernes del 4 om FUSP skal hånd-

teres internt i EU, og der pågår fortsat drøftelser om konkrete løsningsmodeller.

Der udestår en proces med vedtagelse af de interne EU-regler til gennemførelse af tiltrædelses-

traktaten, vedtagelse af rådsafgørelsen, der bemyndiger EU til at tiltræde traktaten og efterfølgende

ratifikation i samtlige Europarådets medlemsstater.

Denne proces må forventes at tage en årrække. Jeg tør derfor godt love udvalgets medlemmer, at

det ikke er sidste gang, at I hører om sagen.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 961

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 597: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-23

27. europaudvalgsmøde 2/6 2023

14. Rådskonklusioner om styrkelse af hele samfundets modstandsdygtighed i en

civilbeskyttelseskontekst, inklusiv kemisk, biologisk, radiologisk og nukleart

(CBRN) beredskab

−

Vedtagelse

Rådsmøde 3955

–

Bilag 1 (samlenotat)

Justitsministeren:

På vegne af den fungerende forsvarsminister vil jeg forelægge rådskonklusio-

ner om samfundets modstandsdygtighed i en civilbeskyttelseskontekst til udvalgets orientering.

I konklusionerne understreges

vigtigheden af EU’s katastrofemodstandsdygtighedsmål, som med-

lemsstaterne og Kommissionen opfordres til at arbejde videre med. Herudover fremhæves EU’s

civilbeskyttelsesmekanisme, som med støtten til Ukraine har ydet sin hidtil største og mest kom-

plekse civilbeskyttelsesindsats. Derudover opfordres Kommissionen til at arbejde videre med tiltag,

der kan styrke beredskabet på det kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare område. Råds-

konklusionerne er ikke bindende.

Regeringen kan støtte forslaget. I øvrigt forventer jeg, at der vil være bred opbakning fra de øvrige

medlemsstater.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

15. Schengenområdets generelle tilstand

−

Udveksling af synspunkter

KOM (2023) 0274

Rådsmøde 3955

–

Bilag 2 (samlenotat side 3)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 343 (udvalgsmødereferat side 511, senest

behandlet i EUU 3/3-23)

Udlændinge- og integrationsministeren:

På det første punkt på dagsordenen om Schengenom-

rådets generelle tilstand er der lagt op til, at det svenske formandskab og Kommissionen giver en

status. Det ventes at ske med udgangspunkt i den såkaldte Schengenstatusrapport, som Kommis-

sionen udsendte den 16. maj 2023.

Fokus forventes især at være på spørgsmålet om midlertidig genindførelse af den interne grænse-

kontrol, herunder revision af Schengengrænsekodeks, den fulde anvendelse af Schengenreglerne

i Bulgarien og Rumænien og styrkelsen af de ydre grænser.

Fra dansk side er det vigtigt, at drøftelserne om midlertidig grænsekontrol ikke håndteres i regi af

Schengenrådet og Schengencyklus, men i de allerede indledte drøftelser mellem Kommissionen

og de relevante medlemsstater. Det er ligeledes vigtigt for Danmark, at der fortsat er et fokus på de

ydre grænser, herunder tiltag mod sekundære bevægelser inden for Schengen.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 962

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 597: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-23

27. europaudvalgsmøde 2/6 2023

16. Visumpolitik: monitorering af visumfritagelse

−

Udveksling af synspunkter

KOM (2023) 0297

Rådsmøde 3955

–

Bilag 2 (samlenotat side 6)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 343 (udvalgsmødereferat side 511, senest

behandlet i EUU 3/3-23)

Udlændinge- og integrationsministeren:

Fokus for drøftelsen forventes at være monitorering af

visumfritagelse og revision af den nuværende visumsuspensionsmekanisme.

Drøftelsen forventes at tage udgangspunkt i en rapport fra Kommissionen, som fokuserer på udfor-

dringer på visumområdet. Det drejer sig bl.a. om trusler mod sikkerheden i Schengen eller risiko for

irregulær migration som følge af, at

visumfrie tredjelande ikke har tilpasset sig EU’s visumpolitik.

Ved rådsmødet i marts 2023 var der opbakning blandt medlemsstaterne til at se på en revision af

visumreglerne med hensyn til monitorering af tredjelandes visumfrihed.

Kommissionen forventer at kunne vedtage en revision af visumsuspensionsmekanismen til sep-

tember.

EU skal kunne reagere hurtigt og effektivt, når visumfritagelse misbruges og fører til irregulær mi-

gration ind i EU. Regeringen vil derfor fortsat støtte op om at styrke monitoreringen af visumfrita-

gelse, bl.a.

ved at udvide mulighederne for at suspendere EU’s visumfritagelsesaftaler med tredje-

lande.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 963

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 597: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-23

27. europaudvalgsmøde 2/6 2023

17. Forordning om asyl- og migrationsforvaltning

−

Generel indstilling

KOM (2020) 0610

Rådsmøde 3955

–

Bilag 2 (samlenotat side 10)

EU-note (20201)

–

E 5 (EU-note af 12/11-20 om forslag til asyl- og

migrationspagt)

KOM (2020) 0610

–

Bilag 3 (beslutningsreferat fra EUU-møde 17/5-23)

Udlændinge- og integrationsministeren:

Jeg forelagde forordningen for Europaudvalget den 17.

maj 2023 med henblik på forhandlingsoplæg om Dublinbestemmelserne.

Forslaget er nu på dagsordenen for rådsmødet med henblik på enighed om Rådets mandat.

Forslaget, der blev fremsat i september 2020 som en del af asyl- og migrationspagten, består af to

dele. For det første ophæver og erstatter forslaget Dublinforordningen og skal sikre en effektiv an-

svarsfordeling mellem medlemsstaterne i henhold til Dublinmekanismen. For det andet indeholder

forslaget bestemmelser om en ny solidaritetsmekanisme, der skal anvendes, hvis en medlemsstat

kommer under pres.

Med hensyn til solidaritetsmekanismen fremgår det af Kommissionens forslag og i øvrigt af det

kompromis, som formandskabet senest har fremlagt, at Danmark ikke bliver bundet af reglerne om

solidaritet, og vi vil derfor ikke skulle yde solidaritet i form af f.eks. omfordeling, hvis forslaget bliver

vedtaget. Danmark har en parallelaftale til Dublinreglerne, og vi kan derfor inden 30 dage efter ved-

tagelsen beslutte, om vi ønsker at være bundet af ændringerne af Dublinreglerne.

Regeringen er umiddelbart positivt indstillet over for forslaget og ser gerne, at der hurtigst muligt

opnås enighed i Rådet, da det er vigtigt, at vi har et velfungerende Dublinsystem.

Forordningen om asyl- og migrationsforvaltning og asylprocedureforordningen behandles lige nu

sideløbende og skal formentlig til afstemning sammen for at sikre, at man opnår den rette balance

mellem ansvar og solidaritet i begge forslag.

For at modvirke irregulær migration mod EU samt sekundær bevægelighed på Unionens område,

har man i forslagene bl.a. indført regler om grænseprocedure og længere ansvarsperioder for med-

lemslandene efter Dublinreglerne. Da dette udgør en stor byrde for især frontlinjestaterne, har man

prøvet at modsvare dette med reglerne om solidaritet og øgede ansvarskriterier efter Dublinreg-

lerne.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 964

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 597: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-23

27. europaudvalgsmøde 2/6 2023

18. Asylprocedureforordningen

−

Generel indstilling

KOM (2016) 0467

Rådsmøde 3955

–

Bilag 2 (samlenotat side 22)

EU-note (20201)

–

E 5 (EU-note af 12/11-20 om forslag til asyl- og

migrationspagt)

Udlændinge- og integrationsministeren:

Jeg vil blive ved emnet om asylprocedureforordningen,

der også er på dagsorden for rådsmødet med henblik på enighed om Rådets mandat. Dette forslag

er Danmark ikke omfattet af på grund af vores retsforbehold.

Den 20. december 2022 opnåedes enighed i Rådet om en delvis generel indstilling om asylproce-

dureforordningen. Der er endnu ikke opnået enighed om forslagets bestemmelser om grænsepro-

ceduren og sikre tredjelande.

Der har siden starten af 2023 været fortsatte forhandlinger om grænseproceduren og sikre tredje-

lande, og det forventes umiddelbart, at der på rådsmødet vil opnås enighed om Rådets mandat til

disse bestemmelser, således at der er enighed om hele forslaget, hvorefter forhandlingerne med

Europa-Parlamentet kan påbegynde.

Selv om Danmark ikke bliver bundet af asylprocedureforordningen, er denne af stor politisk inte-

resse for Danmark, idet det er vigtigt for Danmark, at der indføres en grænseprocedure i EU, hvor

nationaliteter med en lav anerkendelsesprocent, får deres asylsag behandlet ved grænsen og hur-

tigt bliver udsendt derfra. Samtidig er det vigtigt, at der i EU bliver bedre mulighed for at indgå afta-

ler med sikre tredjelande om overførelser af asylansøgere.

Det har været meget svært at finde et kompromis som alle medlemsstaterne kunne blive enige om,

hvor asylsystemet i EU styrkes, effektiviseres, og hvor den sekundære bevægelighed bekæmpes,

samtidig med at der bliver udvist den rette solidaritet for de medlemslande, der er under hårdest

pres. Det er også derfor, forhandlingerne har varet så lang tid.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 965

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 597: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-23

27. europaudvalgsmøde 2/6 2023

19. Ruslands aggression mod Ukraine

−

Status

Rådsmøde 3955

–

Bilag 2 (samlenotat side 28)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 343 (udvalgsmødereferat, senest behandlet i EUU

3/3-23)

Udlændinge- og integrationsministeren:

Det er forventningen, at der på rådsmødet vil blive givet

en status på integrationen af ukrainerne i medlemsstaterne. Det er endvidere forventningen, at der

på rådsmødet vil være særligt fokus på, hvad der skal ske efter udløbet af gennemførelsesafgørel-

sen, der aktiverede direktivet om midlertidig beskyttelse.

Den midlertidige beskyttelse meddelt efter direktivet er gyldig indtil marts 2024, dog med mulighed

for yderligere forlængelse i op til et år. Der forventes i denne forbindelse en drøftelse af, hvorvidt

medlemslandene mener, at den midlertidige beskyttelse for fordrevne ukrainere bør forlænges

yderligere. Der forventes endvidere en drøftelse af en koordineret EU-indsats om frivillig tilbage-

venden til Ukraine, når omstændighederne tillader det.

Det er vigtigt, at EU-landene ser fremad med hensyn til, hvad der skal ske med de personer, der er

meddelt midlertidig beskyttelse i EU, hvis krigen varer ved i mange år.

Regeringen støtter en koordineret EU-indsats om en eventuel overgang til andre nationale op-

holdsgrundlag for personer fordrevet fra Ukraine samt en koordineret EU-indsats om frivillig tilbage-

venden til Ukraine, når omstændighederne tillader det.

Under samme punkt forventes en status på sikkerhedsimplikationerne af Ruslands aggression

mod Ukraine for så vidt angår EU’s indre sikkerhed.

EU’s justits-

og indenrigsministre besluttede i oktober 2022 at iværksætte en kontinuerlig og struk-

tureret dialog med Ukraine om EU’s og Ukraines indre sikkerhed. Dialogen er baseret på de rele-

vante ukrainske myndigheders konkrete operationelle behov for at adressere centrale udfordringer

for både EU’s og Ukraines indre sikkerhed.

Dialogen med Ukraine om den indre sikkerhed knytter sig til følgende områder: grænsesikkerhed,

våbensmugling, voldelige ekstremistiske udenlandske frivillige og andre sikkerhedsrisici.

Punktet forventes at indeholde en opdatering fra Kommissionen,

EU’s antiterrorkoordinator, EU’s

Udenrigstjeneste og øvrige EU-agenturer vedrørende implikationerne af Ruslands aggression mod

Ukraine for Unionens indre sikkerhed.

Der forventes at være særligt fokus på EU-kommissær for indenrigsanliggender Ylva Johanssons

seneste besøg i Kyiv den 11. maj 2023, hvor fokus var på smugling af våben, beviser for krigsfor-

brydelser, migrationsudfordringer og antikorruption.

Endvidere vil EU’s støtte til Moldova være i fokus, herunder forsøget på at etablere partnerskaber

Moldova

– og ministrene vil desuden blive orienteret om fremskridtene i gennemførelsen af EU’s

støttehub for intern sikkerhed og grænseforvaltning i Moldova inden for emnerne grænsekontrol,

illegal migration og smugling.

Side 966

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 597: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-23

27. europaudvalgsmøde 2/6 2023

Endelig forventes ministrene at få mulighed for at overveje og drøfte muligheder for yderligere ud-

nyttelse af synergier mellem EU’s interne og eksterne instrumenter på henholdsvis området for ret-

lige og indre anliggender (RIA) og området for den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (CSDP),

herunder den civile dimension.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 967

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 597: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-23

27. europaudvalgsmøde 2/6 2023

20. Den eksterne dimension af migration inklusiv situationen i Tunesien

−

Status

Rådsmøde 3955

–

Bilag 2 (samlenotat side 33)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 343 (udvalgsmødereferat side 513, senest

behandlet i EUU 3/3-23)

Udlændinge- og integrationsministeren:

I 2022 oplevede EU det højeste antal asylansøgninger

siden flygtninge- og migrationskrisen i 2015-2016. Antallet af asylansøgninger ligger fortsat på et

højt niveau i 2023 og er indtil nu også steget sammenlignet med samme periode i 2022.

I lyset af den bekymrende situation og på baggrund af det ekstraordinære møde i Det Europæiske

Råd i februar 2023, har Kommissionen igangsat en række tiltag, som der forventes en opdatering

om ved rådsmødet den 8.-9. juni 2023.

Tiltagene indebærer bl.a. indsatser

for at styrke kontrollen med EU’s ydre grænser, partnerskaber

med tredjelande om bekæmpelse af menneskesmugling og eftersøgnings- og redningsaktioner

samt styrket samarbejde om tilbagesendelse af personer uden lovligt ophold i EU. Både Rådet og

Kommissionen ser på den bekymrende migrationssituation med den største alvorlighed.

Der er øget fokus på at danne nye og styrke eksisterende partnerskaber med vigtige oprindelses-

og transitlande langs de centrale migrationsruter. Det ser regeringen selvfølgelig meget positivt på.

Der skal samtidig ikke herske nogen tvivl om, at regeringen arbejder for opbakning til et nyt euro-

pæisk asylsystem, som skal sikre, at Danmark og Europa kan have kontrol med, hvor mange der

kommer hertil. Det er en europæisk udfordring, og derfor mener vi også, at der er behov for en fæl-

les europæisk løsning.

Marianne Bigum:

Dansk Flygtningehjælp har skrevet en lang række gode kommentarer i deres

høringssvar. De siger bl.a.:

»det eksisterende fælleseuropæiske asylsystem er fuldt ud i stand til at håndtere og modtage

asylansøgere på ordentlig vis. Udfordringerne er derimod, at ikke alle EU-medlemsstater hånd-

hæver de rettigheder, som asylansøgere og flygtninge har, samt den manglende villighed til en

mere ligelig fordeling af ansvaret for dem som søger beskyttelse.«

Jeg kunne godt tænke mig at høre ministerens kommentar til det.

Udlændinge- og integrationsministeren:

Jeg mener, at man tager fejl, hvis man siger, at det nu-

værende system er velfungerende. Det er en kendt sag, at en række væsentlige lande i migrations-

diskussionen har besluttet ikke at tage Dublintilbagesendelser. Det gælder f.eks. Grækenland, Ita-

lien og i perioder også Polen, og fordelingen bliver dermed ikke rimelig. Det betyder jo, at de, der

kommer ind gennem Italien og kommer videre til Tyskland efter at have haft sikkert ophold i Italien,

ikke kan tilbagesendes gennem Dublinforordningen.

Hele idéen i vores flygtningesystem hviler på et princip om, at man bliver registreret i første

sikre land. Når det fungerer, kan man begynde at diskutere fordelingen på tværs af de europæiske

lande. Men det går ikke, at man ikke lever op til sine forpligtelser.

Side 968

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 597: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-23

27. europaudvalgsmøde 2/6 2023

Konflikten ligger måske også mellem nogle lande i Middelhavsområdet og nogle længere nordpå i

Europa. Hvis man skulle etablere en retfærdig fordeling af flygtninge nu, skulle trafikken gå den an-

den vej, for Tyskland er det land, der tager flest i øjeblikket. Så skulle man sende folk fra Tyskland,

Holland og Belgien sydpå i Europa. Men det er ikke det, folk forestiller sig ved en fordelingsmeka-

nisme

–

så forestiller de sig den modsatte trafik. Derfor mener jeg ikke, at man kan sige, at syste-

met er velfungerende i dag. Der er huller i systemet, som gør, at det oprindelige Dublinsystem ikke

er fuldt funktionelt i talende stund.

Marianne Bigum:

Der står ikke i høringssvaret fra Dansk Flygtningehjælp, at systemet er velfun-

gerende. Der står, at systemet i sig selv burde være i stand til at håndtere det, hvis alle levede op til

deres forpligtelser og håndhæver de rettigheder, man skal.

Udlændinge- og integrationsministeren:

I princippet kan det nok være rigtigt. Men det er vigtigt

at sige, at meget af det, der har været diskuteret i asyl- og migrationspagten, også har været, hvor-

dan vi hurtigere udveksler oplysninger mellem landene, hvordan vi hurtigere får afklaring på de for-

skellige enkelte individer, der ankommer, og deres retstilstand. Man kan selvfølgelig godt sige, at

man i princippet kan få det til at fungere i dag, men hvis man kan forbedre det system, er det godt.

Vi har hele tiden bakket op om, at man også vedtager enkeltdele af asyl- og migrationspagten, før

man vedtager det hele. F.eks. it-systemer på tværs for hurtigere at kunne finde ud af, hvem man

står med. Jeg mener, at det ville være et entydigt positivt tiltag. Jeg ved stadig ikke, om jeg er helt

enig i, at systemet ville være i stand til det, men uanset om det nuværende system principielt kan

håndtere det hele, kan det sagtens blive bedre, end det er nu, og mere velfungerende med hensyn

til hurtigere afklaring.

21. Eventuelt

Ministrene havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 969

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 597: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-23

27. europaudvalgsmøde 2/6 2023

22. Siden sidst

Overførsel af personoplysninger fra EU til USA

Justitsministeren:

Jeg vil kort berøre overførsel af personoplysninger fra EU til USA ved at orien-

tere udvalget om Kommissionens kommende tilstrækkelighedsafgørelse for USA. Tilstrække-

lighedsafgørelsen skal imødekomme de problemer, der opstod efter EU-Domstolens afgørelse i

Schrems II-dommen fra 2020.

Kommissionens udkast til tilstrækkelighedsafgørelse skal forelægges for det såkaldte Artikel 93-

udvalg, der består af repræsentanter for medlemsstaternes regeringer, inden Kommissionen ende-

ligt kan vedtage afgørelsen. Justitsministeriet sidder med i Artikel 93-udvalget.

Europaudvalget vil blive orienteret, når der foreligger et mere endeligt udkast til tiltrækkelighedsaf-

gørelse, hvilket forventes i løbet af sommeren 2023.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 970

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 597: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-23

27. europaudvalgsmøde 2/6 2023

Punkt 6. Siden sidst:

a) Orientering om forslag til forordning om fastlæggelse af harmoniserede

betingelser for markedsføring af byggevarer,

KOM (2022) 0144

–

Bilag 2 (grund- og nærhedsnotat)

KOM (2022) 0144

–

Bilag 1 (henvendelse af 7/2-23 fra Miljømærkning Danmark)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 518 (kommenteret dagsorden)

Social- og boligministeren:

Forordningen om harmoniserede betingelser for markedsføring af

byggevarer

–

også kaldet byggevareforordningen

–

er under revision. Kommissionen har fremsat

forslaget den 30. marts 2022, og der er fremsendt grund- og nærhedsnotat til udvalget den 15. juni

2022.

Byggevareforordningen udgør det fælles europæiske grundlag for markedsføring af byggevarer på

det indre marked. Det vil sige de regler, der regulerer CE-mærkning af byggevarer.

Behovet for revisionen udspringer bl.a. af, at der har været stilstand i det nuværende standardise-

ringssystem. Derudover har der været et ønske om, at reguleringen af byggevarer i højere grad un-

derstøtter en grøn og digital transition. Regeringen støtter derfor generelt, at en revision af forord-

ningen gennemføres.

Jeg forventer at vende tilbage til udvalget den 9. juni 2023 med henblik på at forelægge et forhand-

lingsoplæg for udvalget.

Søren Søndergaard:

Er det rigtigt forstået, at regeringen ikke har forelagt forhandlingsoplæg om

sagen tidligere? Vi har forstået, at forhandlingerne har foregået i rigtig lang tid, og det lyder også til,

at det nu bliver afsluttet. Hvad har regeringen forhandlet på baggrund af?

Kan ministeren garantere, at det ikke får konsekvenser for Svanemærket?

Jens Henrik Thulesen Dahl:

Bliver det en udfordring for vores miljømærker som f.eks. Svane-

mærket? Det håber jeg bestemt ikke, at det gør.

Niels Flemming Hansen:

Jeg kan forstå, at forslaget generelt giver problemer med de mærk-

ningsordninger, man gerne vil have. En undersøgelse viser, at 76 pct. af befolkningen gerne vil

købe byggemateriel, som er grøn osv., men de kan ikke rigtig finde ud af mærkningen. Og 68 pct.

tror, at producenterne overdriver deres miljøperformance, hvorfor der kunne være behov for en

mærkningsordning, som ligger oven på det niveau, som EU har lagt på denne sag. Kunne ministe-

ren kommentere generelt på mærkningsordningerne?

Social- og boligministeren:

Som jeg har forstået det, har der indtil nu været tekniske forhandlin-

ger og ikke politiske forhandlinger. De kommer efterfølgende, og der forventes en drøftelse i udval-

get den 9. juni 2023.

Jeg har forstået det sådan, at spørgsmålet omkring Svanemærket er løst. Der har ganske rigtigt

været udfordringer, men det er også muligt at bruge Svanemærket under den nye forordning.

Side 971

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 597: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-23

27. europaudvalgsmøde 2/6 2023

Marianne Bigum:

Hørte jeg ministeren sige, at man sagtens kan bruge Svanemærket med det,

der lægges op til nu? For det står helt i kontrast til det, vi er blevet oplyst om fra andre, så jeg sy-

nes, at det er væsentligt.

Jens Henrik Thulesen Dahl:

Det er en væsentlig ny oplysning, og hvis sagen skal forelægges til

forhandlingsoplæg den 9. juni 2023, vil det være rigtig godt at have det på skrift inden da.

NOT

Social- og boligministeren:

Det er rigtigt, at der har været den udfordring, men forslaget er blevet

ændret, så det godt kan lade sig gøre, og det kan vi selvfølgelig godt sende over på skrift. Jeg for-

står godt bekymringen, for den har været reel, men det skulle være løst nu.

Niels Flemming Hansen:

Har ministeriet har været i dialog med branchen omkring disse mærk-

ningsordninger?

Social- og boligministeren:

Det kan vi sende over samtidig, så I kan få en redegørelse for, på

hvilken måde vi har været involverede i det.

Side 972

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 597: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-23

27. europaudvalgsmøde 2/6 2023

Punkt 7.

EU’s elmarkedsreform:

KOM (2023) 0148

–

Bilag 3 (samlenotat)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 518 (kommenteret dagsorden)

EU-note (20222)

–

E 17 (EU-note af 17/3-23)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 427 (udvalgsmødereferat side 625, senest

behandlet i EUU 24/3-23)

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Jeg forelægger to forslag til tidligt forhandlingsoplæg.

Det drejer sig om Kommissionens elmarkedsreform, der dels

består af et forslag til revision af EU’s

elmarkedsdesign, dels et forslag til revision af to andre forordninger i form af REMIT-forordningen

(forordning om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne) og ACER-forordningen

(der regulerer Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheders arbejde).

Elmarkedsreformen blev fremsat medio marts 2023. Det svenske EU-formandskab går efter at

opnå en politisk aftale i energirådet den 19. juni 2023, og derfor forelægges forslagene allerede i

dag.

Forslag til revision af EU’s elmarkedsdesign

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2023) 0148

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Det europæiske elmarked er generelt velfungerende.

Det er med til at sikre EU’s forsyningssikkerhed og bestod på dette punkt sin prøve sidste år. El-

markedet er desuden vigtigt for at understøtte den grønne omstilling og sikre fortsatte investeringer

i VE-udbygningen (vedvarende energi) i Europa.

Fra dansk side har man arbejdet aktivt på at sikre, at reformen blev målrettet og ikke grundlæg-

gende kom til at ændre på den måde, som elmarkedet er indrettet. Det er lykkedes.

Regeringen er generelt positiv over for flere af forslagets elementer. Det gælder med hensyn til at

øge forbrugerbeskyttelsen, styrke stabiliteten af forwardmarkederne, sikre mere fleksibilitet og VE-

integration. Men der er visse elementer i forslaget, vi gerne ser udformet på en anden måde. Ek-

sempelvis skal alle nye VE-anlæg og repoweringprojekter, der modtager støtte fra staten, være ud-

formede som en tosidet differencekontrakt (CfD, Contracts for Difference).

CfD’er er kontrakter, der

sikrer, at staten betaler elproducenten i tilfælde af lave elpriser, og elproducenter betaler staten i

tilfælde af høje priser.

Vi er ikke imod, at de fremmes på europæisk niveau, men det skal være frivilligt for EU-landene,

om de vil anvende dem. Vi opnår bedst den grønne omstilling og lave priser for forbrugerne ved at

undlade at gøre CfD’er obligatoriske. Obligatoriske krav vil kunne begrænse handlerummet.

Regeringens forhandlingsoplæg

•

Regeringen lægger derfor stor vægt på, at EU-landene får valgfrihed. Sekundært, at lan-

dene sikres mest mulig fleksibilitet i designet af den valgte støttemekanisme for projekter

med statsstøtte.

Side 973

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 597: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-23

27. europaudvalgsmøde 2/6 2023

Projekter under forberedelse, eller som er sendt i udbud, bør kunne undtages. Det er centralt, at

forslaget ikke forsinker den grønne omstilling ved at opsætte barrierer og skabe forsinkelser i udrul-

ningen af grøn energi.

Forslaget betyder også, at de statslige indtægter, der kommer ind ved brug af CfD’er i tilfælde af

høje priser, skal øremærkes til elforbrugerne. Dette bryder med et mangeårigt nationalt fordelings-

princip.

•

Regeringen lægger derfor stor vægt på, at der ikke stilles krav om, at de statslige indtæg-

ter skal øremærkes til elforbrugerne. Sekundært, at øremærkningen minimeres, eller at

der sikres mest mulig valgfrihed i anvendelsen af statslige indtægter fra CfD’er.

Det bør være op til os at beslutte, om statslige indtægter skal kompensere forbrugerne, bidrage til

udbygning af energiinfrastruktur eller lignende. Det er også vigtigt at sikre, at indtægterne kan

dække de udgifter, som staten har til producenten i de tilfælde, hvor elprisen er lavere end aftalepri-

sen. Ellers er der risiko for, at VE-projekter kan blive en underskudsforretning for staten.

Regeringen er desuden glad for, at der indføres tiltag, som kan øge forbrugerbeskyttelsen. Det er

vigtigt at sikre forudsigelighed for forbrugerne. Det er dog samtidig vigtigt at bevare markedets

egne prissignaler, da de giver producenter og forbrugere incitament til at regulere deres adfærd.

•

Regeringen lægger derfor vægt på at sikre forbrugerbeskyttelsen ved, at forbrugerne får

valgfrihed til at tegne fastpris- eller spotkontrakter. Historisk set har variable kontrakter væ-

ret mest fordelagtige. Der kan være forskellige hensyn, som gør forudsigeligheden ved

fastpris ønskelig for nogle forbrugere. Det bør derfor være op til dem at indrette sig, som

de ønsker.

Regeringen lægger også vægt på,

at barrierer for indgåelsen af PPA’er (Power Purchase

Agreements) fjernes, så VE-udbygningen på EU-niveau fremmes. Samtidig er det vigtigt,

at brug af PPA’er fastholdes som et frivilligt

krav.

Regeringen lægger desuden vægt på at styrke det finansielle marked for at sikre stabilitet.

•

Med forslaget indføres en mulighed for at aktivere en priskrisemekanisme. Regeringen finder gene-

relt, at den prismekanisme, som elmarkedet grundlæggende bygger på, bør være den, der anven-

des i tilfælde af prisudsving. Sidste års ekstraordinære priser blev forsøgt håndteret af en række

hasteforslag. Bl.a. indførte man et indtægtsloft, der efterfølgende har været ressourcekrævende at

implementere og reelt har vist sig kun at have en effekt, hvis der er høje elpriser.

•

Regeringen lægger derfor vægt på, at en eventuel aktivering af en ny krisebestemmelse

sker ud fra databaserede oplysninger, der er fastsat på forhånd, at krisebestemmelsen kun

er midlertidig, og at Kommissionen får beføjelsen til aktivering.

Forslaget indfører en Transmission Access Guarantee (TAG). Den ligestiller afsætningsmulighe-

derne for elproducenterne i såkaldte hybride offshoreprojekter med andre elproducenter. Reelt be-

tyder det, at flaskehalsindtægter for offshoreprojekter vil tilfalde opstilleren i det omfang, de har ge-

nereret strøm, som ikke er blevet afsat.

Side 974

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 597: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-23

27. europaudvalgsmøde 2/6 2023

VE-parker på land har bedre vilkår end hybride offshoreprojekter, da der er flere aftagere, de kan

sælge strømmen til.

•

Regeringen lægger derfor vægt på, at TAG-modellen fastholdes. Det er dog samtidig vig-

tigt, at man får indhegnet de finansielle risici, som TSO’erne

(transmissionssystemoperatø-

rerne) har herved, dog uden at der gås på kompromis med ligestillingen mellem traditionel

havvind og havvind i hybridprojekter.

Søren Søndergaard:

Enhedslisten har det noget stramt med elmarkedsdesignet i EU. Efter vores

mening har det virkelig kostet forbrugerne dyrt, og det har man jo også indset. Det var vist i 2022,

at kommissionsformand Ursula von der Leyen insisterede på, at man blev nødt til at gøre noget.

Men vi synes ikke, at det er en særlig grundig gennemgang, og vi kan stadig væk ikke forstå rege-

ringens position med hensyn til at fastholde opkoblingen til gas.

I samlenotatet står der, at forslaget vil få »betydelige konsekvenser for statens handlerum for støt-

temodeller til udbygning af VE«. Kan man kvantificere betydelige konsekvenser

–

det er jo ikke

småting?

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Med den viden, vi har i dag, vil det ikke påvirke de

igangværende udbudsprocesser. Det andet går på, at det vil have konsekvenser, hvis CfD’er er

den eneste mulighed for at støtte VE. Det vil indsnævre muligheden for at anvende andre støtte-

mekanismer, f.eks. pristillæg.

Om det får nogen praktisk betydning? Det afgørende bliver, hvad reglerne bliver for at anvende

en CfD, altså hvor stor fleksibilitet der bliver for at lægge henholdsvis top og bund. Desuden skal

man gøre sig klart, at vi er på vej ud af en tidsalder, hvor vi har støttet vedvarende energi på land.

Vi har senest med den aftale, vi indgik den 30. maj 2023, udbudt de 9 GW uden støtte til parkerne,

og det kan man fortsat gøre. Så det er kun i de tilfælde, hvor man som nationalstat skulle beslutte

sig for at ville give støtte, at der kan blive en indsnævring.

Statsligt ejerskab er ikke omfattet, for det er ikke en støtte. Når staten er medejer, bliver det som en

investor på linje med de kommercielle investorer med et forretningsmæssigt perspektiv. Derfor ser

vi ikke en begrænsning her.

Man kan i princippet godt kvantificere de betydelige konsekvenser for statens handlerum for støtte-

modeller til udbygning af VE i en scenarietænkning. Men man vil få et resultat svarende til forud-

sætningerne, så jeg har ikke bedt om den type beregninger. Vores forventning til forhandlingerne

lige nu er, at der kommer et krav om CfD’er, fordi det er et meget stærkt ønske fra en række euro-

pæiske lande. Vi kan ikke blokere, og derfor går forhandlingerne ud på at sikre så meget fleksibilitet

omkring det som overhovedet muligt.

Jens Henrik Thulesen Dahl:

Dette illustrerer ganske godt en af udfordringerne ved Europaudval-

get. Jeg har lyttet til et meget langt forhandlingsoplæg, hvor jeg bliver usikker på, hvad det egentlig

er, vi skal give mandat til. Det er ikke skarpt beskrevet, hvad der lægges vægt på i det materiale, vi

har fået ud på forhånd. Der bruges »bør« en del gange, og det gør der også i ministerens oplæg.

Jeg må indrømme, at jeg er ikke skarp nok til at nå at fange, hvor man siger »bør«, og hvad man

Side 975

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 597: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-23

27. europaudvalgsmøde 2/6 2023

lægger vægt på. Derfor kunne jeg have et stort generelt ønske om, at vi fremover kunne få for-

handlingsoplægget på forhånd, for jeg er simpelt hen ikke i stand til at bakke op om det med det

grundlag, jeg har lige nu

–

det er simpelt hen for uklart for mig.

Formanden:

Det er opfattet som generelt for alle ministerier, ikke sandt? Jo.

Christian Friis Bach:

Radikale Venstre kan støtte forhandlingsoplægget. Men vi er også bekym-

rede. Vi synes, at det går for langt med hensyn til at intervenere i prisdannelse og fordeling af pro-

venu.

Hvad er chancen for, at alliancen, der er indgået mod obligatoriske CfD’ere, får succes? Vil det lyk-

kes? Og hvis det ikke kan lykkes lige nu, kunne det så give mening simpelt hen at få udskudt det til

det næste formandskab og købe os lidt tid?

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Som stængerne står lige nu, har jeg svært ved at se et

blokerende mindretal for indførelse af obligatoriske CfD’er, for der er for mange lande, der støtter

det. Det kan nok ikke ses helt uafhængigt af, at der er nogle lande, der har behov for et instrument

her, som ikke tænker på vedvarende energi, men som tænker på andre energiformer.

Det ser lidt lysere ud med hensyn til spørgsmålet om, hvad man kunne anvende et provenu til, i

fald der er et provenu

–

men man ved det jo aldrig, før forhandlingerne er afsluttede. Der er lidt flere

lande, der har en principiel bekymring om, at man på EU-niveau fastlægger det spørgsmål, der i

virkeligheden er et nationalt fordelingspolitisk spørgsmål. Det er regeringens holdning, at vi skal

have maksimal fleksibilitet. Det bør være muligt for landet selv at beslutte, om en indtægt f.eks. skal

gå til at styrke energiinfrastrukturen, hvilket på sigt kan give fordele for energikunderne. Der er altså

mange andre måder, hvor vi kan hjælpe strukturelt på energikundernes fremtid, end ved at sende

pengene direkte tilbage.

Der er også en bekymring ved at gøre det, for på den måde slører vi markedets prissignal. Det

er træls at have høje priser, men vi skal huske, at de bl.a. er der for at fortælle os alle sammen, at

vi skal skrue ned for forbruget i mangelsituationer.

Med hensyn til at skubbe det ind i det næste formandskab er der sket noget i Spanien. Det gør, at

jeg fornemmer, at der generelt på europæisk plan er en bekymring for at skubbe ting for langt. Det

er ikke sikkert, at der er nogen til at tage imod det på den måde, som vi gerne vil. Vi nærmer os

også et valg til Europa-Parlamentet, og jeg fornemmer, at der hos en del medlemslande er et øn-

ske om at bringe sagen frem til en konklusion nu.

Jeg læser gerne den korte udgave af forhandlingsoplægget op, men jeg opfattede Jens Henrik

Thulesen Dahls kommentar som mere principiel.

Marianne Bigum:

I Socialistisk Folkeparti kunne vi også godt tænke os at se forhandlingsoplæg-

get på skrift, men umiddelbart kan vi støtte det.

Vi synes alligevel, at Kommissionens forslag ser lidt speget ud. Der er kritik af, at det ikke er gen-

nemanalyseret

–

ikke regeringens holdning, den mangler vi stadig at se. Det bør det være, for vi

deler regeringens opfattelse af, at man hurtigt kan gøre noget galt.

Vi er egentlig positive over for CfD’er, men vi synes, at det er lidt mærkeligt at gøre det til et EU-

krav, for det kunne sagtens overlades til det enkelte land. Vi synes ikke, at det dur, at overskuddet

Side 976

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 597: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-23

27. europaudvalgsmøde 2/6 2023

skal udbetales til forbrugerne, mens underskud og støtte skal betales af staten. Det vil fordyre EU-

udbygningen, og så er der problemer med CfD’er i forhold

til power-to-x-anlæg, der ejes af vind-

mølleejeren.

Forslaget omkring energideling er uklart formuleret. Umiddelbart ser det ud til, at to private virksom-

heder eller to privatpersoner kan dele strøm og spare afgifter og måske tariffer. Det virker tåbeligt

og kan føre til uhensigtsmæssige investeringer i private elkabler.

Derudover er der både plusser og minusser ved, at alle forbrugerne skal kunne anmode om fast-

priskontrakter. Der står, at de »kan« indeholde et fleksibelt element, men det burde være, at de

»skal« indeholde et sådant, så man får incitamenter til f.eks. at køre vaskemaskinen om natten.

Det er ikke en meget stor ting, men man kunne godt have det med.

Endelig mener Socialistisk Folkeparti helt grundlæggende, at der også burde indføres en EU-me-

kanisme, så vi ved fremtidige kriser sikrer, at overnormale profitter i elsektoren beskattes hårdt, og

at det også gælder elhandlere, når man indtænker et elmarkedsdesign i EU.

NOT

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Vi kan sende et notat om afgifter og tariffer. Jeg mener,

at forslaget er bygget op, så det ikke vedrører afgifts- og tarifbetaling, men alene den markedsba-

serede del.

Det er nærmest regeringens holdning, Marianne Bigum gengiver, om faste og variable kontrakter.

Det er en misforståelse at tro, at en fastpriskontrakt er lig med at få den laveste pris, for en fastpris-

kontrakt har selvfølgelig altid en højere pris som betaling for en risikopræmie. Men det er ikke alle

lande i Europa, der har et lige så velfungerende detailmarked som os, hvor forbrugerne kan tegne

fastpriskontrakter og kontrakter med variabel pris, og hvor den variable pris ovenikøbet kan fast-

sættes på forskellige måder i forskellige tidsperioder osv. Det er ikke alle lande, hvor forbrugerne

har de brede valgmuligheder, vi har. Derfor er det regeringens holdning, at vi skal fastholde valg-

mulighederne for forbrugerne, så den enkelte forbruger kan gøre op med sig selv, om man er villig

til at betale en risikopræmie for at have en fastpriskontrakt, eller om man vil have en variabelt fast-

sat pris.

Det svarer til de overvejelser, vi hver især gør os om optagelse af realkreditlån. Der er det jo

også et temperamentsspørgsmål, hvad man vælger. Det vil være forkert med europæisk regulering

af, at man kun måtte få fastpriskontrakter, for det vil alt andet lige føre til en øget omkostning for for-

brugerne.

Der peges også på nogle uhensigtsmæssigheder med hensyn til forbrugernes incitament til at have

en adfærd, der afspejler prissvingningerne i elmarkedet. Det vil være kontraproduktivt, hvis forbru-

gerne ikke har det incitament. Det er jo en del af den fleksibilitet, vi skal have fremmet i de kom-

mende år, at flere forbrugere bliver bevidste om mulighederne for at spare penge ved at flytte for-

bruget hen, hvor der er kapacitet i nettet og elpriserne er lave, hvor lille besparelsen end er.

Formanden:

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet

kun Danmarksdemokraterne og Enhedslisten har ytret sig imod det.

Side 977

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 597: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-23

27. europaudvalgsmøde 2/6 2023

b) Forslag til revision af REMIT- og ACER-forordningerne

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2023) 0147

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Dette forslag bør ikke falde under radaren i forhold til

det andet forslag, på trods af at det ikke har været drøftet lige så meget. Især REMIT viser på nu-

værende tidspunkt sit værd i en dansk kontekst i de verserende sager om markedsmanipulation.

Regeringen støtter generelt forslaget, da det vil være med til at sikre integritet og gennemsigtighed

på det europæiske engrosmarked for energi.

De ændringer, der foreslås, har til formål at sikre bedre datakvalitet og overvågning. Ligeledes til-

lægges ACER skærpede beføjelser med henblik på at sikre en bedre bekæmpelse af markedsma-

nipulation og insiderhandel på tværs af grænserne.

Regeringen finder, at det er vigtigt, at bekæmpelsen af manipulation og insiderhandel på tværs af

grænserne styrkes.

Regeringens forhandlingsoplæg

•

Regeringen lægger derfor vægt på at styrke ACERs rolle i grænseoverskridende problem-

stillinger.

Der kan også i lyset af de meget volatile energipriser i 2022 og de store indtjeninger og tab herved

være behov for at se nærmere på reguleringen af risikotagningen. Også for andre aktører i værdi-

kæden som engrosmarkedets aktører og ikke blot for detailmarkedets aktører, der har den direkte

kundekontakt.

•

På grund af engrosmarkedets grænseoverskridende karakter er det mest hensigtsmæs-

sigt at regulere området på EU-plan. Regeringen arbejder derfor for at fremme håndtering

af systemisk risiko i energimarkedet på EU-niveau, og at der bl.a. bliver set nærmere på,

hvordan aflønning og vederlag kan håndteres. Vi har allerede rejst dette emne flere gange

i forhandlingerne.

Der lægges også op til, at medlemsstaterne skal kunne udstede administrative bøder.

Dette er ikke foreneligt med det danske retssystem, og regeringen lægger derfor afgø-

rende vægt på, at Danmark ikke forpligtes til at indføre administrative bøder.

•

Kommissionen og formandskabet har i en revideret version af forslaget ændret teksten om admini-

strative bøder. Jeg forventer derfor ikke, at vi kommer i en situation, hvor Danmark skal stemme

imod.

•

Endelig lægger regeringen vægt på, at de statslige og erhvervsøkonomiske konsekvenser

af begge forslag minimeres.

Søren Søndergaard:

Enhedslisten støtter forhandlingsoplægget. Vi mener, det er godt, at der bli-

ver mere gennemsigtighed, og det er også fint, at regeringen i forhandlingsoplægget lægger vægt

på spørgsmålet om de administrative bøder, som formentlig er løst.

Side 978

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 597: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-23

27. europaudvalgsmøde 2/6 2023

Formanden:

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet

kun Danmarksdemokraterne har ytret sig imod det.

Mødet sluttede kl. 12:37

Side 979