EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 544: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-23

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 544
Offentligt

Europaudvalget

Referat af 24. europaudvalgsmøde

Mødedato:

fredag den 12. maj 2023

Tidspunkt:

kl. 08.30

Sted:

vær. 2-133

Dagsorden

1. Modtagelse af deputationer fra:

Den 11. maj 2023

a) Danske Medier vedr. forslag til forordning om mediefrihed

KOM (2022) 0457

–

Bilag 11 (henvendelse af 9/5-23 fra Danske Medier vedr.

forordningsforslaget om mediefrihed)

b) Tetra Pak vedr. Kommissionens forslag om

revision af EU’s emballageregler

KOM (2022) 0677

–

Bilag 7 (henvendelse af 9/5-23 fra Tetra Pak med kort

beskrivelse af Tetra Pak)

KOM (2022) 0677

–

Bilag 6 (henvendelse af 28/3-23 fra Tetra Pak)

2. Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 15.-16. maj 2023

Kulturministeren forelægger dagsordenspunkterne 1-4

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 460 (kommenteret dagsorden)

3. Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. maj 2023

Forelæggelse ved økonomiministeren

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 460 (kommenteret dagsorden)

Side 747

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 544: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-23

24. europaudvalgsmøde 12/5 2023

4. Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 15.-16. maj 2023

Børne- og undervisningsministeren forelægger dagsordenspunkterne 5-11

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 460 (kommenteret dagsorden)

5. Forslag til forordning om fastlæggelse af en ramme for krav til miljøvenligt design for

bæredygtige produkter

Forelæggelse ved klima-, energi- og forsyningsministeren

−

Tidlig forelæggelse

KOM (2022) 0142

–

Bilag 5 (samlenotat)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 460 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 81 (udvalgsmødereferat side 79, senest behandlet i

EUU 25/11-22)

6. Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi

–

telekommunikationsdelen) den 2.

juni 2023

Forelæggelse ved klima-, energi- og forsyningsministeren

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 460 (kommenteret dagsorden)

7. Siden sidst

a) Forslag til forordning om kritiske råstoffer

Orientering ved klima-, energi- og forsyningsministeren

KOM (2023) 0160

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 460 (kommenteret dagsorden)

8. Fortsat drøftelse af standardmandat for pesticidrester

9. Eventuelt

Punkt 7 hører under Erhvervsministeriets ressort.

Der vedlægges foreløbige oversigter over de under punkt 2, 3, 4 og 6 nævnte møder.

Praktiske oplysninger:

Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets ordinære møder for åbne døre. Tilmelding for tilhørere skal ske

senest kl. 12.00 dagen inden mødet

ved Europaudvalgets sekretariat ([email protected]; tlf. +45 33 37 36 10).

Der vil være pladsbegrænsning.

Anvendte forkortelser:

FF =Forventet forhandlingsoplæg

FO =Forhandlingsoplæg

FL =Forventet lukket behandling

=Lukket behandling

Side 748

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 544: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-23

24. europaudvalgsmøde 12/5 2023

Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 15.-16. maj 2023

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en fælles ramme

for medietjenester i det indre marked (europæisk retsakt om mediefrihed) og om ændring

af direktiv 2010/13/EU

−

Fremskridtsrapport

−

Politisk drøftelse

KOM (2022) 0457

Rådsmøde 3947

–

Bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2022) 0457

–

Bilag 11 (henvendelse af 9/5-23 fra Danske Medier vedr.

forordningsforslaget om mediefrihed)

EU-note (20222)

–

E 5 (EU-note af 22/11-22 om forslaget)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 427 (udvalgsmødereferat side 615, senest forelagt

24/322)

2. Rådskonklusioner om udsatte og fordrevne kunstnere

−

Vedtagelse

Rådsmøde 3947

–

Bilag 1 (samlenotat side 28)

3. Revision af 2019-resolutionen fra repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer,

forsamlet i Rådet, om EU-medlemsstaternes

repræsentation i WADA’s

bestyrelse og

koordinationen af medlemsstaternes holdninger forud for møderne i WADA

−

Vedtagelse

Rådsmøde 3947

–

Bilag 1 (samlenotat side 31)

4. Sikring af respekt for menneskerettigheder ved organisering af større sportsbegivenheder

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3947

–

Bilag 1 (samlenotat side 34)

Ungdom

5. Rådskonklusioner om den sociale dimension i et bæredygtigt Europa for unge

−

Vedtagelse

Rådsmøde 3947

–

Bilag 2 (samlenotat side 2)

Rådsresolution om resultaterne af den 9. cyklus af EU’s Ungedialog

−

Vedtagelse

Rådsmøde 3947

–

Bilag 2 (samlenotat side 5)

Side 749

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 544: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-23

24. europaudvalgsmøde 12/5 2023

Rådsresolution om revision af arbejdsplanen for EU’s Unge-strategi

2022-2024

−

Vedtagelse

Rådsmøde 3947

–

Bilag 2 (samlenotat side 8)

Sikring af inklusionen af unge mennesker i EU’s samfund: Fokus på

inklusion af unge

ukrainere

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3947

–

Bilag 2 (samlenotat side 10)

Uddannelse

9. Rådsresolution om det europæiske uddannelsesområde: Blik frem mod 2025 og videre

−

Vedtagelse

Rådsmøde 3947

–

Bilag 2 (samlenotat side 12)

10. Rådskonklusioner om videre skridt til at virkeliggøre automatisk gensidig anerkendelse

inden for uddannelse

−

Vedtagelse

Rådsmøde 3947

–

Bilag 2 (samlenotat side 16)

11. Læsning og dens betydning for læring, lighed og aktiv deltagelse i samfundet

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3947

–

Bilag 2 (samlenotat side 20)

12. Eventuelt

13. Siden sidst

Dagsordenspunkterne 1-4 hører under Kulturministeriets ressort.

Dagsordenspunkterne 5-11 hører under Børne- og Undervisningsministeriets ressort.

Side 750

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 544: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-23

24. europaudvalgsmøde 12/5 2023

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. maj 2023

1. Revision af forordning om europæisk markedsinfrastruktur (EMIR)

−

Tidlig forelæggelse. Sagen er ikke på dagsorden for rådsmødet (økonomi og finans) den

16. maj 2023

KOM (2022) 0698, KOM (2022) 0697

Rådsmøde 3948

–

Bilag 1 (samlenotat side 2)

2. Implementering af genopretningsfaciliteten

−

Revideret forhandlingsoplæg

KOM (2020) 0408, KOM (2022) 0231

Rådsmøde 3948

–

Bilag 1 (samlenotat side 15)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 343 (udvalgsmødereferat side 463, senest

behandlet i EUU 3/3-23)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 36 (udvalgsmødereferat side 14 FO,

forhandlingsoplæg vedr. REPowerEU forelagt 22/11-22)

EUU alm. del (20211)

–

Bilag 718 (udvalgsmødereferat side 1272, samråd 16/6-

21 om Danmarks konvergensprogram)

EUU alm. del (20201)

–

Bilag 401 (udvalgsmødereferat side 1098 FO,

forhandlingsoplæg vedr. genopretningsfaciliteten forelagt 16/6-22)

3. Indberetningspligt for oplysninger vedr. kryptoaktiver og e-penge (DAC8)

−

Godkendelse

KOM (2022) 0707

Rådsmøde 3948

–

Bilag 1 (samlenotat side 29)

4. Revision af rammer for krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter og nationale

indskydergarantiordninger (CMDI)

−

Drøftelse

KOM (2023) 0225, KOM (2023) 0229, KOM (2023) 0228, KOM (2023) 0227, KOM (2023)

0226

Rådsmøde 3948

–

Bilag 1 (samlenotat side 43)

5. Økonomiske konsekvenser af Ruslands krig i Ukraine

−

Drøftelse

Rådsmøde 3948

–

Bilag 1 (samlenotat side 57)

6. Internationale møder: Opfølgning på G20- og IMF-møder, 12.-14. april 2023

−

Drøftelse

Rådsmøde 3948

–

Bilag 1 (samlenotat side 64)

Side 751

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 544: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-23

24. europaudvalgsmøde 12/5 2023

7. Kommissionens forslag til makrofinansiel assistance til Nordmakedonien 2023-2024

−

Tidlig forelæggelse. Sagen er ikke på dagsorden for rådsmødet (økonomi og finans) den

16. maj 2023

KOM (2023) 0074

Rådsmøde 3948

–

Bilag 1 (samlenotat side 69)

8. Kommissionens forslag til makrofinansiel assistance til Moldova 2023-2024

−

Tidlig forelæggelse. Sagen er ikke på dagsorden for rådsmødet (økonomi og finans) den

16. maj 2023

KOM (2023) 0053

Rådsmøde 3948

–

Bilag 1 (samlenotat side 75)

9. Eventuelt

10. Siden sidst

a) Forslag til en reform af EU's finanspolitiske regler

KOM (2023) 0241, KOM (2023) 0240, KOM (2023) 0242

Dagsordenspunkt 1 og 4 hører under Erhvervsministeriet og Økonomiministeriets ressort.

Dagsordenspunkt 3 hører under Skatteministeriet og Økonomiministeriets ressort.

Dagsordenspunkt 5 hører under Udenrigsministeriet, Skatteministeriet og Økonomiministeriets

ressort.

Dagsordenspunkt 2, 6, 7, 8 og 10 hører under Økonomiministeriets ressort.

Side 752

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 544: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-23

24. europaudvalgsmøde 12/5 2023

Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi

–

telekommunikationsdelen) den 2.

juni 2023

1. Forslag til forordning om foranstaltninger til reduktion af omkostningerne ved etablering af

gigabitnet til elektronisk kommunikation

−

Fremskridtsrapport

KOM (2023) 0094

Rådsmøde 1-2/6-23

–

Bilag 1 (samlenotat)

2. Eventuelt

3. Siden sidst

Punkt 1 hører under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets ressort.

Side 753

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 544: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-23

Europaudvalget

Referat af 24

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 12. maj 2023

kl. 08.30

vær. 2-133

Niels Flemming Hansen (KF), formand, Henrik Møller (S), Mogens

Jensen (S), Kim Valentin (V), Karin Liltorp (M), Lean Milo (M), Ale-

xander Ryle (LA), Katrine Daugaard (LA), Alex Ahrendtsen (DF),

Charlotte Broman Mølbæk (SF), Søren Søndergaard (EL) og Chri-

stian Friis Bach (RV).

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt, økonomiminister Stephanie

Lose, børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye, klima-,

energi- og forsyningsminister Lars Aagaard, deputation fra Danske

Medier repræsenteret ved Mads Brandstrup og Anne Hedeager Bent-

sen og deputation fra Tetra Pak repræsenteret ved Alex Henriksen

og Lisbeth Wirgowitsch.

Desuden deltog:

Punkt 1. Modtagelse af deputationer fra:

a) Danske Medier vedr. forslag til forordning om mediefrihed

KOM (2022) 0457

–

Bilag 11 (henvendelse af 9/5-23 fra Danske Medier vedr.

forordningsforslaget om mediefrihed)

Danske Medier

Adm. direktør Mads Brandstrup

Rådgiver Anne Hedeager Bentsen

Formanden:

Velkommen til deputationen fra Danske Medier, som vil give deres syn på forslaget til

forordning om mediefrihed. En sag, der har udvalgets interesse.

Mads Brandstrup:

Tak for lejligheden til at tale i dag.

Den frie presse er vital demokratisk infrastruktur, og European Media Freedom Act er det mest

vidtgående stykke lovgivning, der nogensinde er fremlagt for reguleringen af den frie presse. Det

gælder både i Danmark og i EU. Derfor var vi også glade for, at Europaudvalget råbte Kommissio-

nen op i sin udtalelse om suverænitetsspørgsmålet i december 2022. Vi mener, at bekymringen er

velbegrundet, da der efter vores opfattelse ikke findes et indre marked for medier, som Kommissio-

nen ellers anfører som grund for fremsættelsen af forslaget. Den diskussion anser vi dog for at

Side 754

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 544: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-23

24. europaudvalgsmøde 12/5 2023

være et overstået kapitel, og nu handler det om at lande et fornuftigt sted, hvor implikationerne af

lovgivningen ikke kommer til at skade frie medier.

Der skal ikke herske den mindste tvivl om, at vi som publicister er dybt bekymrede over vilkårene

for mediefrihed i visse østeuropæiske lande. Derfor støtter vi grundlæggende intentionerne bag

The European Media Freedom Act og alle de elementer, der kan medvirke til at styrke pressefri-

hed. Men vi stiller os samtidig særdeles skeptiske over for de tiltag, som vil regulere og ensrette

velfungerende nationale mediesystemer. Det gælder først og fremmest forslagets artikel 5 om et

overstatsligt råd for medietjenester.

Det er vores håb, at lovgivningen generelt set i højere grad bliver principbaseret frem for

detaljeret for at kunne rumme de forskellige mediekulturer. Det gælder bl.a. dansk praksis om en

klar adskillelse mellem chefredaktion og ejere af et mediehus, som f.eks. adskiller sig fra den tyske

tradition. Det er i vores øjne et eksempel på, at man vil regulere og koordinere velfungerende sy-

stemer uden en reel grund.

Vi mener, at medierådet skal være klart adskilt fra Kommissionen, og at det skal gøres klart, at Rå-

det skal begrænses til alene at have en rådgivende rolle i grænseoverskridende tilfælde og ikke i

nationale anliggender. Der er adskillige eksempler på, at muligheden for at fusionere medievirk-

somheder har reddet og frem for alt styrket mediepluralismen i Danmark. Derfor er det os magtpå-

liggende, at fusioner fortsat håndteres inden for de gældende konkurrenceretlige rammer og ikke er

underlagt en vurdering af medierådet.

Vi ser dog virkelig positive aspekter i lovforslaget, når det gælder techgiganterne. Vi har et stort øn-

ske om at styrke de gode regler i Digital Services Act (DSA) yderligere. Det er en landvinding for

mediebranchen og i reguleringen af techgiganterne. Det kan gøres ved at sikre klare rammer for

modifikation, nedtag og klageadgang, hvis f.eks. nyhedsartikler fjernes uretmæssigt på de store

platforme.

Vi støtter samtidig varmt tiltagene i artikel 4 om at værne journalisters og mediers arbejde mod

statslig indblanding, ikke mindst når det gælder kildebeskyttelse. Vi mener, at fravær eller et abso-

lut minimum af statslig regulering af medier er et adelsmærke for demokratiske retssamfund. Kun

derved er medierne i stand til at opfylde rollen som samfundets vagthund. Det ligger til grund for

vores principielle bekymring for forslaget.

Der er sket gode forbedringer i forhandlingerne i både Ministerrådet og Europa-Parlamentet, hvilket

vi er glade for. Det gælder f.eks. med hensyn til armslængden mellem medierådet og Kommissio-

nen. Der er dog et godt stykke vej endnu, bl.a. for at sikre medieindhold på onlineplatforme, at me-

diefusioner ikke begrænses, og at der sikres gennemsigtighed i anvendelsen af statslig reklame.

Vi håber, at ministeren og Folketinget i dag får mandat til i forhandlingerne at stille sig i spidsen for

en stærk alliance med fokus på fornuftige principbaserede kompromiser, uden at forslaget hastes

igennem forhandlingerne. Endelig vil jeg afslutningsvis takke både kulturministeren og Kulturmini-

steriet for samarbejdet i denne for vores branche meget vigtige sag.

Kim Valentin:

Tak for at komme i dag. Jeg synes også selv, at lige præcis denne forordning er

meget interessant og afgørende for, hvordan vi får medier ind på nethinden over de næste mange

år i EU.

Side 755

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 544: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-23

24. europaudvalgsmøde 12/5 2023

Jeg var ved at få kaffen galt i halsen, da jeg først læste om medierådet. Men jeg har også forstået,

at man nu arbejder med helt andre modeller, så man gør noget de steder, hvor der er et problem,

og noget helt andet, hvor der ikke er et problem. Man kunne forestille sig Østeuropa over for Skan-

dinavien eller de nordeuropæiske lande, så der er to forskellige modeller. Hvordan passer det ind i

jeres billede af det? Gå gerne kritisk til værks

–

jeg vil godt høre helt præcis, hvad I mener om det.

Jeg synes jo, at det er superfedt, at der er et samspil mellem medielovgivningen og DSA’en. Vi skal

selvfølgelig prøve at fjerne alt ulovligt indhold, men jeg er nervøs for, at vi fjerner ikkeulovligt ind-

hold. Gør vi for meget, og risikerer vi at begrænse ytringsfriheden med dette?

Søren Søndergaard:

Tak for jeres input, som ligger meget på linje med det, som Enhedslisten me-

ner. I brevet, I har sendt forud for mødet i dag, kommer I til sidst med anbefalinger, hvor I foreslår,

at Folketinget lægger afgørende vægt på, at det altomfattende råd for medietjenesters kompetence

begrænses og sikres uafhængighed af Kommissionen. Er afgørende vægt et tilfældigt valgt ord,

eller mener I, at det er afgørende?

Mads Brandstrup:

Tak for de meget relevante spørgsmål.

Til Kim Valentin: Tanken om for en form for alvorsgraduering af, hvornår The European Media

Freedom Act træder ind, er opstået i Europa-Parlamentet og i den liberale gruppe, og vi synes, det

er en rigtig god idé. Man kan bruge de årlige rapporter om retstilstanden i de europæiske lande til

at se på, hvilke lande man skal være obs på, når det gælder mediefrihed, og i hvilke lande der ikke

er nævneværdige problemer. Vi synes, at det ville være en pragmatisk måde at håndtere det på,

men vi ved ikke, om det praktisk kan lade sig gøre. Vi har spurgt Kommissionen, som er meget

skeptisk og ønsker forslaget bevaret så intakt som overhovedet muligt. Men vi synes, at grundtan-

ken er fornuftig, så Danske Medier ville støtte, at man gik den vej.

Med hensyn til fjernelse af lovligt indhold vil artikel 16 i The European Media Freedom Act kunne

rette op på problemstillingen, som er opstået med DSA’en. Konkrete

eksempler kan være, at Illu-

streret Videnskab udgiver en artikel om nazisme, som automatisk bliver nedtaget af Facebook,

fordi det er at hylde ekstremisme og nazisme. Der har desuden været det meget kendte norske ek-

sempel med fotoet »The Terror of War« taget af Nick Ut, som viser 9-årige

Phan Thị Kim Phúc lø-

bende nøgen efter et napalmangreb. Det blev taget ned med henvisning til nøgenhed og børnepor-

nografi, og der er en masse eksempler.

I forbindelse med DSA’en kæmpede vi for, at presseudgivere er

nødt til at være undtaget

fra den automatiske regel, for ellers er det de vilkår og betingelser, som er dikteret i Silicon Valley

og Beijing, som afgør, hvornår noget skal tages ned. Her mener vi, at presseudgivere bør have en

særlig status, så vi i det mindste får et varsel, inden noget bliver taget ned. Vi håber, at vi kan opnå

det med artikel 16 i The European Media Freedom Act.

Til Søren Søndergaard: Jeg har hjulpet ministre med vægtninger i forhandlingsoplæg, så det er

ikke tilfældige ord. Vi mener, at etablering af et overstatsligt råd til regulering af den frie presse er

så vidtgående et forslag, at Danmark bør afvise det, hvis det ikke lykkes at få reduceret Rådets ind-

flydelse. Men det er vores klare opfattelse, at man er godt på vej med det. Det er gået op for Kom-

missionen

–

til deres store overraskelse

–

at der er helt enorm stor modstand, især blandt de skan-

dinaviske medlemslande, som de troede ville være de største støtter af forslaget. Vi koordinerer

Side 756

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 544: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-23

24. europaudvalgsmøde 12/5 2023

tæt, og Tyskland er også meget imod. Vi synes, at det går i den rigtige retning, men etableringen af

et overstatsligt råd er helt klart den enkeltstående største problemstilling i forslaget.

Christian Friis Bach:

Tak for gode input og en linje, som Radikale også i høj grad deler. Er der ge-

nerel enighed om den linje i de europæiske lande, I repræsenterer?

Mads Brandstrup:

Linjen deles i det store og hele af den europæiske mediebranche, i hvert fald

på udgiversiden. På journalistsiden er man meget glad for artikel 4, og det er vi også. Der gælder

det især hensynet til kollegerne i de østeuropæiske lande. Fra journalistsiden kan man leve med

meget af det, som bekymrer os.

Men som presseudgivere er enigheden i de europæiske lande meget stor, og vi koordine-

rer vores budskaber på tværs af de skandinaviske lande. Den reelle uenighed står mellem den

kontinentale europæiske tradition, hvor udgiveren

–

som vi i Danmark ville kalde administrerende

direktør

–

er en meget vigtig person, der sætter den overordnede retning for et mediehus. I Dan-

mark og det øvrige Skandinavien har vi derimod en hermetisk membran mellem udgiver og chefre-

daktør, fordi det efter den danske medieansvarslov er den ansvarshavende chefredaktør, der også

er retligt ansvarlig, hvis der er noget at kritisere på mediernes indhold. Bortset fra det er vi som

presseudgivere enige.

Formanden:

Tak for det, og tusind tak fordi I kom. Det var en stor fornøjelse, og vi får glæde af

ekstra oplysninger.

Side 757

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 544: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-23

24. europaudvalgsmøde 12/5 2023

Tetra Pak vedr. Kommissionens forslag om revision af EU’s emballageregler

KOM (2022) 0677

–

Bilag 6 (henvendelse af 28/3-23 fra Tetra Pak)

KOM (2022) 0677

–

Bilag 7 (henvendelse af 9/5-23 fra Tetra Pak med kort

beskrivelse af Tetra Pak)

Tetra Pak Nordeuropa

Adm. direktør Alex Henriksen

Rådgiver Lisbeth Wirgowitsch

Formanden:

Hjertelig velkommen til deputationen fra Tetra Pak, som vil give deres syn på forsla-

get om revision af EU's emballageregler.

Alex Henriksen:

Tak for fremmødet og tak og for, at vi fik lov at komme. Jeg er direktør for Tetra

Pak Nordeuropa, som dækker de britiske øer, Skandinavien og de tre baltiske lande.

Tetra Pak beskæftiger ca. 25.000 ansatte på tværs af stort set alle lande i verden og 506 personer i

Danmark fordelt ud på tre forskellige produktionssites i Jylland. Vi leverer årligt ca. 190 milliarder

forskellige kartoner til hele verden, og vi sælger ca. 800 millioner kartoner til f.eks. mælk og kakao-

mælk i Danmark om året.

Vi har været på jeres morgenmadsbord, frokostbord osv. igennem årtier. Vi blev startet i 1950 af

Dr. Ruben Rausing fra Sverige. Han havde mottoet »The package will save more than it cost«, og

meningen var, at pakken skulle have en helt speciel egenskab. Vi er her i dag, fordi vi er lidt be-

kymrede over, hvad vi ser i forordningen. Vi mener, at der skal ændres lidt i forordningen.

Tetra Pak har i dag en fuldt genanvendelig emballage. Til emballagen til en liter øko letmælk fra

Arla bruger vi f.eks. ca. 8 gange mindre CO

end den ækvivalente i plastik. For en liter Matilde ka-

kaomælk er der 5 gange mindre CO

-udslip ved produktionen, og hvis vi kan få kartonerne indsam-

let, kan vi genanvende dem. Forestil jer, at vi smider dem i en stor køkkenblender med vand og en

lille smule kemikalier, og så bryder vi kartonen ned i dens tre delkomponenter. I tilfældet med karto-

nen til Matilde kakaomælk vil det sige ca. 70 pct. karton lidt afhængigt af størrelse, 21 pct. plast og

4 pct. aluminium. Kartonen til øko letmælk har 75 pct. karton og 25 pct. plastik. Det unikke er, at

plastikken kommer fra plantebaserede materialer, så det er fuldt fornybart, og vi behøver ikke at

trække olie op fra undergrunden for at få fremstillet den plastik, vi bruger.

Vores innovation går selvfølgelig mod at minimere brugen af plastik og specielt aluminium. Frem

mod 2030 har vi en klar forventning om, at vi har taget aluminium ud af kartonerne, men bevaret

den samme egenskab med hensyn til holdbarhed. En Matilde kakaomælk kan stå på hylden i su-

permarkedet i op til et år uden at være på køl, hvis ikke aluminiumsfolien bliver trukket af. Det er

ikke kun kartonens skyld, men har også at gøre med processen inden, hvor mælken på mejerierne

køres igennem UHT (ultrahøj temperatur). I den proces slår vi de dårlige bakterier ihjel, men sikrer,

at vi beholder næringsindholdet. Vores producenter

–

i dette tilfælde Arla

–

kan derefter lægge kar-

tonen på lager et par måneder og så sende den på tværs af verden, hvor den kan stå på en hylde.

Med den lange holdbarhed sikrer vores kartoner, at vi undgår madspild. Ca. 30 pct. af den

Side 758

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 544: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-23

24. europaudvalgsmøde 12/5 2023

mængde mad, der årligt produceres, går til spilde i en eller anden form, og det er vi med til at redu-

cere og undgå, samtidig med at vi undgår den forurening, der kommer med at producere mad, som

bagefter bliver smidt væk.

Der er et stort krav i forordningen om genbrug, og i denne sammenhæng vil det sige, at vi tager vo-

res karton med tilbage fra jeres morgenmadsbord og fylder den op igen med et produkt i supermar-

kedet. Men i relation til vores proces, og hvad vi gør for, at pakningerne kan holde lang tid, er det

ikke helt fordelagtigt for os og for forbrugerne. Når man først har åbnet en karton, har man brudt,

hvad vi vil kalde den aseptiske del, og så er der ikke længere den samme fødevaresikkerhed. Som

forbruger har man ikke styr på, hvordan det er produceret, og hvordan det er fyldt osv., hvis karto-

nen er genbrugt. Dernæst er kartonen i sig selv slet ikke produceret til at blive genbrugt

–

den er

produceret til at blive genanvendt ved at blive nedbrudt i dens tre komponenter.

Mælk er taget ud af forordningen, fordi det er en følsom fødevare, men juice er ikke undtaget, selv

om juice faktisk er lige så følsomt som mælk i dag. Vi vil rigtig gerne se, at juice og andre følsomme

fødevarer, som bruger vores forpakninger, bliver fritaget fra en genbrugsordning, så vi i stedet sik-

rer, at vi får dem genanvendt.

Niels Flemming Hansen:

Man kan tydeligt mærke, at jeres produktudvikling ikke har stået stille.

Hvad vil I gøre fremadrettet for at møde alle de bæredygtighedskrav og gøre jeres produkter mere

levedygtige?

Jeg undrer mig over, at man bruger så meget karton. Hvad er fordelen ved det produkt?

Alex Ahrendtsen:

Det er en fornøjelse at lytte til en, der brænder for sin virksomhed. Genanven-

delsen i Danmark er jo i sikre hænder, men det er den vel ikke i et land som Nigeria?

Karin Liltorp:

Tak for gennemgangen. Kræver det en ny sorteringsmekanisme, hvor vi sorterer det

separat? Er det det, I lægger op til?

Kim Valentin:

Hvad er forskellen på biobaseret plast og genanvendt plast? Hvilke regler var det, vi

skulle passe på med?

Alex Henriksen:

Til Niels Flemming Hansen: Tetra Pak bruger ca. 100 mio. euro om året på bære-

dygtighedstiltag. Det ene område er at få aluminium ud af kartonerne, og det andet område er selv-

følgelig at få maskiner, som sikrer, at vi bruger mindst mulig CO

, vand og energi generelt set. Vi

har sat et krav om, at vi inden 2030 skal have reduceret vores ressourceforbrug med 50 pct. i for-

hold til 2019-ressourceforbrug. Samtidig har vi sagt, at vi i 2030 skal være CO

-neutrale i vores

egen operation, og i 2050 skal vi være CO

-neutrale i hele vores værdikæde.

Karin Liltorp spørger til indsamlingen. Vi er meget interesserede i at arbejde sammen med lande

som Danmark for at sikre indsamlingen af fødevare- og drikkekartoner. I Danmark har vi fortorvs-

indsamling, som fungerer perfekt, men det går alt for langsomt med indsamlingen af kartoner. Vi

indsamler kun 4 pct. i Danmark i dag, og på EU-niveau indsamler man 51 pct., så Danmark er des-

værre langt bagefter. Vi kan se i vores data og vores undersøgelser, at medmindre man kommer

op på indsamlingsmål på 90 pct. også for kartoner og ikke kun plastik, så når vi kun 63 pct. ind-

samling på tværs af Europa. Det betyder, at vores kartoner ikke kan gå på hylderne på samme

måde som plastik, så det driver en konkurrenceforvridning, og det driver fossilt plastik på hylderne.

Side 759

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 544: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-23

24. europaudvalgsmøde 12/5 2023

Til Kim Valentin: Forordningen foreskriver, at man skal bruge vist nok 5 pct. genanvendt plast i kar-

toner og andre emballager. Hvilket giver rigtig god mening, hvis der var nok genanvendt plast i ver-

den

–

det er der ikke. Der er slet ikke nok til, at vi kan bruge genanvendt plast i vores kartoner. Det

næste problem med genanvendt plast er, at fødevarekravene er sat på et niveau, hvor vi slet ikke

kan bruge genanvendt plast, fordi renhedsgraden er langt under de krav, som stilles. Og vi går ikke

på kompromis med fødevaresikkerheden i vores firma.

Niels Flemming Hansen:

Hvorfor er karton det evigt lyksaliggørende materiale? Kigger I på andre

løsninger? Kunne I være ude i en pantløsning med hensyn til indsamlingsmål, eller hvad er jeres

tanker?

Alex Henriksen:

Vi har arbejdet på en pantløsning, men der er simpelt hen ikke kapacitet nok i

den pantløsning, der findes i dag. Vi kan i stedet hjælpe kommunerne med at sikre, at vi får forbru-

gerne til at forstå, at de skal sortere kartonerne i plastbeholderne, og så sikrer vi sorteringsanlæg

bagefter, hvor vi sorterer det ud. Desuden investerer vi i, hvordan vi nedbryder kartonen, for det er

supernemt.

Fordelene ved karton er CO

-besparelsen, genanvendeligheden, og at det er en fornybar res-

source frem for at bruge noget fra undergrunden, som vi desværre ikke har nok af, og som efterla-

der et grimt aftryk. Derudover er det en superoptimeret løsning, som fylder utroligt lidt under trans-

port, fordi kartonerne kommer i ruller, der først bliver formstøbt i maskinerne bagefter. Derefter kan

der på f.eks. en lille Matilde kakaomælk blive sat et papirsugerør på i en plastikstribe. Plastikstriben

vil i øvrigt også forsvinde i løbet af de næste par år, for vi har allerede en løsning, hvor vi bruger en

papirbeholder i stedet.

Formanden:

Mange tak for jeres besøg. Det har været lærerigt for os alle at se, hvor indpakningen

til morgenmadsproduktet kommer fra.

Side 760

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 544: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-23

24. europaudvalgsmøde 12/5 2023

Punkt 2. Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 15.-16. maj 2023

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 460 (kommenteret dagsorden)

Kulturministeren:

Punkt 1 om en europæisk mediefrihedslov forelægges til forhandlingsoplæg.

De øvrige punkter forelægges til orientering.

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en fælles

ramme for medietjenester i det indre marked (europæisk retsakt om mediefrihed) og

om ændring af direktiv 2010/13/EU

−

Fremskridtsrapport

−

Politisk drøftelse

KOM (2022) 0457

Rådsmøde 3947

–

Bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2022) 0457

–

Bilag 11 (henvendelse af 9/5-23 fra Danske Medier vedr.

forordningsforslaget om mediefrihed)

EU-note (20222)

–

E 5 (EU-note af 22/11-22 om forslaget)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 427 (udvalgsmødereferat side 615, senest forelagt

24/322)

Kulturministeren:

I sidste uge besøgte jeg kommissær

Věra Jourová

og flere af de toneangivende

europaparlamentarikere, som arbejder med Media Freedom Act (MFA), for at viderebringe de hold-

ninger og nogle af de input, som Europaudvalget formulerede, da vi for en måneds tid siden havde

en tidlig drøftelse af forordningsforslaget. Alt i alt var det et forsvar for og et ønske om at styrke den

danske public service-model, stå værn om den danske mediefrihed og de danske institutioner og

fremme lovgivningens formål med hensyn til udfordringerne på området i den østlige del af Unio-

nen.

Mit indtryk er, at det hele bevæger sig i den rigtige retning. Jeg oplever stor lydhørhed over for de

bekymringer, som vi har rejst over for Kommissionen, det svenske formandskab og både de dan-

ske, øvrige nordiske og tyske europaparlamentarikere, der har været inddraget i debatten.

Baggrunden for forslaget er især, at der i visse EU-lande eksisterer problemer med, at mediernes

uafhængighed ikke altid respekteres, og at journalister ikke kan føle sig sikre, når de passer deres

arbejde. Det er et alvorligt problem, da frie og uafhængige medier er afgørende for demokratiet.

Forslaget indeholder en række bestemmelser om bl.a. mediers redaktionelle frihed, oprettelse af

Det Europæiske Råd for Medietjenester (Medierådet), og at store onlineplatforme skal begrunde

nedtagning af redaktionelt indhold og etablere klageadgang for de medier, som det måtte berøre.

Som jeg også var omkring på mødet i marts 2023, har Kommissionen med forslaget bevæget sig

ind på et område, som tidligere har været et nationalt anliggende. Flere af os synes måske stadig

væk, at det skulle være et nationalt anliggende. Men som jeg også pointerede for udvalget, så må

vi forholde os til, at forslaget ikke går væk. Regeringen går derfor konstruktivt ind i forhandlingerne

ud fra et ønske om at påvirke MFA’en så meget i vores retning, at den de facto ikke kommer til at

have indflydelse på den måde, vi finansierer, driver og passer vores medielandskab herhjemme.

Side 761

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 544: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-23

24. europaudvalgsmøde 12/5 2023

Udtalelse fra Rådets Juridiske Tjeneste

Siden sidste møde har vi modtaget en udtalelse fra Rådets Juridiske Tjeneste om hjemmelsgrund-

laget for forslaget. Udtalelsen er blevet oversendt til udvalgets fortrolige orientering. Tjenesten kon-

kluderer overordnet, at forslagets hjemmelsgrundlag godt kan bruges. Nærmere bestemt artikel

114 (TEUF) om harmonisering af lovgivning i det indre marked. Derudover indeholder udtalelsen

en række anbefalinger til, hvordan argumentationen i forordningsforslaget kan styrkes, så hjemlen

står tydeligere frem.

Det er vigtigt at understrege, at formandskabet endnu ikke har fremsendt tekstforslag til, hvordan

anbefalingerne kan adresseres i forordningsforslaget. Vi har derfor ikke noget konkret at forholde

os til lige nu. Fra regeringens side noterer vi os vurderingen fra Tjenesten og vil følge arbejdet med

anbefalingerne tæt.

Forhandlingssituationen

Forslaget skal behandles på rådsmødet i næste uge. På rådsmødet vil formandskabet fremlægge

en status for forhandlingerne

–

også kaldet en fremskridtsrapport

–

og der vil være en politisk drøf-

telse.

Da jeg var her sidst, var der lagt op til en generel indstilling på rådsmødet, hvor medlemsstaterne

skulle blive enige om en kompromistekst. Det er ikke længere situationen. Det har ikke været mu-

ligt at nå langt nok i forhandlingerne om en kompromistekst blandt medlemsstaterne. Med andre

ord skal Danmark ikke stemme ja eller nej til noget i næste uge.

Det svenske formandskab har dog fortsat en ambition om at nå en generel indstilling, inden det

spanske formandskab starter i juli. Regeringen har derfor vurderet, at det vil være fornuftigt at frem-

lægge regeringens forhandlingsmandat for udvalget nu.

Der er ingen tvivl om, at forhandlingerne er komplicerede og kan komme til at tage lang tid. Både

blandt medlemsstaterne men også med Europa-Parlamentet, når den tid kommer. Generelt vurde-

rer vi dog stadig, at forordningsforslaget vil blive vedtaget. Forhandlingsoplægget skal også ses i

det lys. Forhandlingerne bevæger sig stadig i en god retning set med danske briller, og de udkast til

kompromisteksten, vi har set fra formandskabet, tilgodeser flere af de danske mærkesager og

synspunkter.

Regeringens tilgang

Som nævnt går regeringen konstruktivt ind i forhandlingerne for at få mest mulig indflydelse. Over-

ordnet støtter regeringen hovedlinjerne i forordningsforslaget, herunder det overordnede formål

med forslaget om at sikre mediefrihed, redaktionel uafhængighed og beskyttelse af journalister. Det

er derfor også vigtigt for regeringen, at forslaget virker efter hensigten, så det kan være med til at

løse de udfordringer, som ses i nogle medlemsstater på disse områder. Forslaget bør effektivt bi-

drage til forsvaret af retsstatsprincipper i EU, som vi fra dansk side har været meget engagerede i.

Men det er ikke det samme som, at forslaget er uden problemer. Det må ikke være sådan, at vi i

vores iver for at løse problemerne i nogle medlemsstater skaber nye problemer i andre medlems-

stater, herunder i Danmark, hvor de områder, forslaget adresserer, er velfungerende og velregule-

rede. Derfor arbejder regeringen generelt for, at forslaget ikke svækker mediemarkeder, som i dag

er velfungerende, som for eksempel det danske og det svenske.

Side 762

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 544: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-23

24. europaudvalgsmøde 12/5 2023

Det leder mig frem til forhandlingsoplægget, som er følgende:

•

Regeringen støtter det overordnede formål med forslaget om at sikre mediefrihed, redakti-

onel uafhængighed og beskyttelse af journalister og arbejder i forlængelse heraf samtidig

for, at forslaget virker efter hensigten og er med til at adressere de udfordringer med me-

diefrihed, mediepluralisme, redaktionel uafhængighed og beskyttelse af journalister, som

ses i nogle EU-medlemsstater, i tråd med regeringens generelle tilgang til forsvaret af rets-

statsprincippet i EU.

Regeringen lægger stor vægt på, at det i forslagets bestemmelser om public service bliver

tydeliggjort, at medlemsstaterne har kompetencen til at regulere og finansiere public ser-

vice-medier.

Regeringen lægger stor vægt på, at der inden for forslagets rammer sikres fleksibilitet i de

nationale procedurer for, hvordan bestyrelser og den øverste ledelse af public service-me-

dier udpeges.

Regeringen lægger stor vægt på, at forslaget ikke griber ind i mediernes selvregulering,

herunder systemet med Pressenævnet.

Regeringen lægger stor vægt på, at Medierådets udtalelser forbliver af vejledende karak-

ter.

Regeringen lægger stor vægt på, at forslaget hverken påfører stat eller virksomheder, ikke

mindst små virksomheder, urimeligt store byrder.

Regeringen lægger vægt på, at Medierådets udtalelser om markedskoncentration og mar-

kedsfusioner skal vurderes ud fra eksterne indikatorer i forhold til virkningen på medieplu-

ralisme og mediefrihed, samt at Medierådet bliver så organisatorisk og funktionelt uaf-

hængigt af Kommissionen som overhovedet muligt.

Regeringen lægger vægt på, at store onlineplatformes mulighed for at fjerne eller censu-

rere indhold fra medier under redaktionelt ansvar begrænses mest muligt.

•

Vi lægger stor vægt på en lang række områder. Når vi ikke lægger »afgørende vægt«, skyldes det

simpelt hen det forhold, at det er vores klare vurdering, at forslaget vil blive gennemført. At melde

sig ud af forhandlingerne og dermed reducere den danske indflydelse er efter vores opfattelse ikke

fornuftigt. De mange »store vægte« skal ses i netop det lys, som jeg har forsøgt at skinne på de

danske forhold, der gør sig gældende, og vores meget velfungerende mediesystem, som ikke bør

ødelægges eller reguleres af unødvendig europæisk lovgivning. Derfor er det også afgørende, at

Det Europæiske Råd for Medietjenester ikke bliver udstyret med muskler, der kan gribe ind i vores

velfungerende mediemarked, men derimod udtaler sig med vejledende karakter.

Formanden:

Vi er fanget mellem to lejre, for udvalget har bedt ministeren komme over i god tid,

men samtidig er det en udfordring at skulle forholde sig til noget, der ikke er endeligt.

Kim Valentin:

Jeg er en smule ærgerlig over, at det svenske formandskab ikke når at færdiggøre

lovgivningen, for jeg tror, vi ville have kunnet komme betydeligt længere under et svensk formand-

Side 763

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 544: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-23

24. europaudvalgsmøde 12/5 2023

skab end under et spansk. Vi være ekstra varsomme med, hvad der sker under det spanske for-

mandskab, for i sager som disse har formandskabet stor indflydelse på, hvordan man arbejder

med ændringsforslag, og hvad man ønsker at fremme og ikke fremme. Jeg vil derfor bede ministe-

ren være særlig opmærksom i den sag.

Venstre støtter selvfølgelig regeringens forhandlingsoplæg. Jeg synes sådan set, at indholdet er

ganske fornuftigt, men der er rigtig nok en sandsynlighed for, at der kommer helt nye ting på ba-

nen, og at man pludselig ser helt nyt på det. I det tilfælde kunne det være i ministerens interesse at

finde en meget bred tilslutning i Folketinget, når nu sagen er så vigtig. Derfor vil jeg opfordre til, at

ministeren kommer tilbage, når der er sket noget, som er vigtigt nok til det.

Hvad nærhedsprincippet angår er min personlige holdning, at hjemmelsgrundlaget burde findes et

andet sted i traktaten. Så ville nærhedsprincippet nemlig være brudt. Det bekymrer mig meget.

Jeg er sådan set glad for, at der ikke er lagt afgørende vægt på noget. Til gengæld må man så på-

pege, at det forhold, at der står »stor vægt« så mange steder, kan betyde, at man er nødt til at

stemme imod, hvis en stor del af punkterne ikke bliver imødekommet. Ellers giver det et eller andet

sted ikke mening at være i dialog med Folketinget. Det skal man også være opmærksom på. Igen

er det min egen holdning.

Vi har tidligere i dag tidligere haft besøg af Mads Brandstrup, den administrerende direktør for Dan-

ske Medier, og jeg synes, det er vigtigt at påpege, at der skal være særstilling for udgivere, så vi

ikke ender i en situation, hvor lovligt indhold kan blive fjernet. Hvad er ministerens holdning til det?

Hvad er ministerens holdning til Medierådet? Er det en god model, at østlandene, som vi jo skal

hjælpe med dette forslag, har én type medieråd, mens de skandinaviske har en anden type?

Kunne andre modeller være gode i den sammenhæng? Jeg synes, det var et spændende forslag,

men det er jo langt fra sikkert, at man kan komme igennem med det, når nu Kommissionen ikke

var særlig positive over for det.

Formanden:

Jeg er fuldstændig enig i, at ministeren må komme tilbage, hvis der sker afgørende

ting i sagen.

Kulturministeren:

Jeg deler stort set Kim Valentins opfattelse af situationen og udfordringerne.

Det havde været lykkeligt, hvis vi kunne nå hele vejen i mål under det svenske formandskab. Jeg

drøftede situationen med den svenske minister i går og gjorde opmærksom på, at vi fra dansk side

ønsker, at det kommer så langt under det svenske formandskab, som det overhovedet kan lade sig

gøre. Det er en del af Kim Valentins bekymring: Hvad kan der ske, når formandskabet overgår til

Spanien. Svenskernes public service-model minder i højere grad om vores egen, og dermed har

de større forståelse for vores bekymringer.

Jeg kommer naturligvis gerne tilbage, hvis der sker noget fuldstændig afgørende nyt. Ellers håber

jeg, at jeg løbende må orientere udvalget skriftligt om fremskridt på dette område, som er vigtigt,

fordi det påvirker den måde, vores medier fungerer på, og hvordan den fjerde statsmagt rent insti-

tutionelt ser ud her i landet.

Med hensyn til Danske Mediers bekymring har jeg i forhandlingsoplægget forsøgt at skrive, at vi

lægger vægt på, at store onlineplatformes mulighed for at fjerne eller censurere indhold fra medier

Side 764

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 544: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-23

24. europaudvalgsmøde 12/5 2023

under redaktionelt ansvar begrænses mest muligt. Jeg er nemlig enig i, at reglerne skal medføre,

at der ikke uden begrundelse kan fjernes lovligt indhold fra en teknisk platform, da det jo enten er

med til at styrke ejernes politiske vinkel eller begrænse ytringsfriheden.

Kim Valentin og jeg er sådan set enige hvad angår nærhedsprincippet. Det skønne ved at blive mi-

nister er, at man får lov at arbejde med ting, der virkelig interesserer en. Samtidig er en af udfor-

dringerne, at man arver en masse sager, og hvis jeg havde skullet tage et europæisk initiativ,

havde det ikke set sådan ud. Men da vi lever i den verden, der er blevet os givet, vil jeg derfor

prøve at beskytte den danske mediemodel efter bedste evne.

Vi kan ikke oprette ét medieråd for de slemme østeuropæere og ét for de små skandinaver. Det

ville være meget upassende. Men jeg har nævnt over for

Věra Jourová

og den tyske rapporteur, at

man kunne overveje at koble det sådan, at Medierådet udtaler sig på baggrund af Kommissionens

årlige retsstatsrapporter, som jo netop påpeger, at der i nogle lande hersker en meget anstrengt

retsfølelse, sikkerhedsfølelse, ytringsfrihed og mediefrihed, mens der i andre lande hersker særde-

les gode af slagsen. På den måde ville man sørge for, at det nye medieråd, som regeringen mener

skal have en vis grad af uafhængighed, får de nødvendige muskler til at sætte ind på de områder i

Unionen, hvor der er problemer, mens man bruger færre ressourcer på de områder, hvor der er

færre problemer.

Søren Søndergaard:

Nu er det heldigvis sådan, at folketingsmedlemmer kun er bundet af deres

egen overbevisning, så jeg synes det er godt, at Kim Valentin udtaler sin.

Somme tider forestiller jeg mig, at der findes et kursus for nye ministre med titlen: Læg aldrig afgø-

rende vægt på noget i EU, fordi så sætter du dig uden for indflydelse. Alligevel kommer ministre jo

en gang imellem og lægger afgørende vægt på et punkt. Så spørger udvalget, om ikke det betyder,

at vi sætter os uden for indflydelse, men nej, nej, nej

–

det betyder jo bare, at det er et punkt, vi

lægger særlig vægt på osv.

Det er det, der er så underligt. Hvordan når man frem til den konklusion, at vi sætter os

uden for indflydelse, hvis vi lægger afgørende vægt på åbenlyse absurditeter? Vi lægger jo ikke af-

gørende vægt på, at vi ikke vil være med til noget som helst, vi lægger afgørende vægt på, at vi

ikke vil være med til at forringe mediefriheden i Europa.

I henvendelsen fra Danske Medier opfordres regeringen til at lægge afgørende vægt på,

»at det altomfattende råd for medietjenesters kompetencer begrænses og sikres uafhængighed af

EU-Kommissionen, da frie og uafhængige private medier på ingen måde bør underlægges kontrol

udført af et EU-organ.« Er ministeren ikke enig i, at man kan lægge afgørende vægt på det? Hvad

betyder det, hvis man

ikke

kan lægge afgørende vægt på det? At man er åben for forhandling om,

hvorvidt et EU-organ kan begrænse private mediers rettigheder? Efter min mening er det absurd.

Der burde være en betingelse for ethvert folketingsmedlem, som giver regeringen mandat

i denne sag, at der bliver lagt afgørende vægt på det, som Danske Medier skriver. Ellers er der ikke

noget tilbage. Det er jo ikke den krumme agurk, vi sidder og diskuterer, det er mediefriheden og

mediepluralismen

–

fuldstændig afgørende principper i vores samfund. At forsvare dem kan man

da ikke lade være med at lægge afgørende vægt på.

Jeg er fuldstændig enig med Kim Valentin i, at det ingen mening giver at anvende artikel 114 som

hjemmelsgrundlag i denne sag. Skal vi bare lægge os fladt ned, fordi der er mange andre inklusive

Side 765

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 544: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-23

24. europaudvalgsmøde 12/5 2023

Kommissionen, der mener, det er fint? Kommission har jo næsten altid ret, bare se på SAS-sagen.

Mig bekendt kan man lægge sag an ved Domstolen

–

det har vi gjort i en anden sag. Må-

ske skulle vi få hjemmelsgrundlaget prøvet over for Charteret om grundlæggende rettigheder. Det

er jo interessant at få afklaret, om EU overhovedet har rettigheder. Det synes jeg ikke, Kommissio-

nen eller et formandskab skal afgøre, det bør være op til Domstolen, hvis vi altså mener, at dette er

et samarbejde, hvor retsstatsprincippet gælder, og hvor Domstolen er højeste myndighed. Vil rege-

ringen meddele, at man vil gå til Domstolen for at få hjemmelsgrundlaget prøvet?

Regeringen skriver i grund- og nærhedsnotatet: »Konsekvenserne af en vedtagelse af forslaget for

dansk ret er endnu ikke endeligt kortlagt«. Kan vi virkelig give mandat til en forhandling, når konse-

kvenserne for dansk ret ikke er endeligt kortlagt? Jeg synes, det er besynderligt.

Regeringen skriver desuden: »Det foreslås, at medietjenesteudbydere skal kunne udøve deres

økonomiske aktiviteter på det indre marked uden yderligere restriktioner end de, der er tilladt i unio-

nens lovgivning.« Dette er vel det eneste, der med nogen mening kan gå under artikel 114. Men

betyder det, at man kan forestille sig, at autoritære lande i EU kan begynde at opkøbe medier i vo-

res land og f.eks. gennemføre russisk propaganda og propaganda for russiske synspunkter? Og er

argumentet for ikke at kunne gribe ind over for det, at det er i overensstemmelse med de økonomi-

ske grundregler i EU? Er det det, der menes? Jeg vil foreslå, at vi får det opklaret, før vi går videre.

Kulturministeren:

Der findes ikke et sådant ministerkursus, som Søren Søndergaard nævner, ej

heller en mentorordning. Min egen erfaring på området er begrænset, så jeg trækker på erfaringen

i ministeriet, der siger, at det som regel betyder, at man melder sig ud af indflydelse, hvis man læg-

ger afgørende vægt på noget, og at den mest elegante og effektive vej gennem de oprørte medie-

vande og det europæiske forsøg på at underminere den danske mediemodel derfor er at lægge

stor vægt på de fem punkter.

Men perspektivet er interessant, og jeg deler langt hen ad vejen tanken: I visse tilfælde må

man selvfølgelig kunne lægge afgørende vægt på et så vigtigt punkt uden at melde sig ud. Selv om

det måske gælder på papiret, er mit indtryk, at man derved rent kommunikativt stiller sig over i et

hjørne og i den institutionelle dynamik bliver betragtet som en, der skal høres til sidst i forhandlin-

gerne. I og med der stadig er dialog med det svenske formandskab, og at der er lydhørhed over for

vores argumenter, har det været min opfattelse, at vi står bedst med den forhandlingstaktik, jeg har

forsøgt at beskrive her.

Til spørgsmålet om, hvordan retsgrundlaget vil påvirke den danske lovgivning: Man kan jo ikke altid

vide, hvordan noget, der endnu ikke færdigforhandlet, kan komme til at påvirke dansk lovgivning.

Der er derfor jeg kommer og forelægger forhandlingsoplæg og lover at orientere løbende om sa-

gen. Jeg vil i øvrigt også komme tilbage til Europaudvalget, hvis anatomien af mandatet ændrer sig

gevaldigt.

NOT

Om referencen til det indre marked i princippet betyder, at Viktor Orbáns venner så kan opkøbe

f.eks. Jyllands-Posten og gøre mediet til et talerør for russisk propaganda, må jeg være svar skyl-

dig på. Men det bekymrer også mig. Jeg er ikke sikker på, at avisens medarbejdere ville finde sig i

det, men perspektivet er skræmmende. Vi dykker ned i det og vender skriftligt tilbage.

Side 766

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 544: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-23

24. europaudvalgsmøde 12/5 2023

Alex Ahrendtsen:

I Europaudvalget oplever vi tit, at EU finder på mærkværdige ting, som har stor

indflydelse på vores måde at gøre tingene i Danmark, og som oftest ødelægger gode ordninger, vi

har. Det må man sige, at denne forordning i høj grad gør. Det er en principiel sag, og når sager er

principielle, skal man sætte foden ned. Det er principielt af hensyn til mediefriheden i Danmark og i

Europa. Det er principielt af hensyn til nærhedsprincippet, som er brudt. Det er principielt, fordi Me-

dierådet jo bliver en slags overfrakke. Og det er især principielt, fordi jeg godt kunne frygte, at de

mennesker, der bliver sat ind i et sådant medieråd, bliver Ylva Johansen-lignende typer

–

den

svenske kommissær, som jo på mange måder er en katastrofe for Europa. Typer, som ikke er til

gavn for Danmark og ikke til gavn for friheden.

Det er derfor, det er så skuffende, at regeringen ikke har valgt afgørende vægt. Det er prin-

cipielle ting, vi behandler. Det er sjældent Europaudvalget får besøg af Danske Medier, og det er

sjældent, at Danske Medier taler så klart, som de gjorde til foretrædet. Deres klare råd er »afgø-

rende vægt«, og derfor bliver regeringen simpelt hen nødt til at forklare mig, hvorfor man ikke vil

lægge afgørende vægt noget så principielt. Hvis man ikke gør det, siger man jo ikke stop. »Stor

vægt« betyder bare: Vi er lidt uenige i nogle ting, men vil grundlæggende gerne være med. »Afgø-

rende vægt« betyder nej, og jeg vil opfordre regeringen til at sige nej, det vil sige »lægge afgørende

vægt«. Ellers kan Dansk Folkeparti ikke støtte dette forhandlingsoplæg.

Charlotte Broman Mølbæk:

Overordnet set er Socialistisk Folkeparti tilfredse med regeringens

kritiske tilgang til sagen. Jeg vil passe på med at kloge mig for meget over de diplomatiske balan-

cer, men vi deler nogle af de bekymringer, der er rejst i udvalget og af Danske Medier. Man vil ind-

føre lovgivning med gode intentioner, men som vil komme til at få alvorlige konsekvenser for vores

frie presse og public service-model. Det er vi dødhamrende bekymrede for. Vil ministeren lægge

stor vægt på, at medlemsstaterne kan definere public service lokalt og nationalt, altså selvregulere

de nationale kulturelle anliggender? Det er meget alvorligt for vores stærke public service-tradition.

Vi har kæmpestore udfordringer med de internationale streamingtjenester, techgiganter osv., så vi

har et stort behov for at stå stærkt nationalt og styrke kvalitetsindholdet, som lægger vægt på den

nationale historiefortælling.

Jeg håber virkelig, at regeringen vil gøre alt for at arbejde imod, at frie og uafhængige medier ople-

ver en ekstern indblanding og skal underlægges kontrol af Europa-Kommissionen. Vi har meget

svært ved at se, at det skulle blive en gangbar model, og derfor er det vigtigt, at ministeren hurtigst

muligt vender tilbage til os, hvis det begynder at vende den vej. Støtten til forhandlingsoplæg af-

hænger for vores vedkommende også af det. Vi er meget bekymrede for den betydning, som en

detailstyring fra EU vil komme til at have for vores tradition for arbejdet med nyheder, faktaviden og

journalistik. Vi skal være meget tydelige på de anliggender, og det håber jeg, ministeren vil be-

trygge mig med.

Har ministeren overvejet at danne alliance med de andre nordiske lande, som Danske Medier fore-

slår? Sådan ville vi kunne stå stærkere.

Kulturministeren:

Vi har allerede indgået en sådan alliance med vores nordiske naboer, det er

derfor, sagen rykker sig her under det svenske formandskab. Jeg deler til fulde Charlotte Broman

Mølbæks bekymring og ønsker bestemt ikke at stå alene med ansvaret for sagen. Mandatet skal

Side 767

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 544: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-23

24. europaudvalgsmøde 12/5 2023

være bredt og stærkt, og hvis det imod forventningen viser sig ikke at være tilstrækkeligt, kommer

jeg selvfølgelig tilbage til udvalget.

Jeg tror, det er en god idé at dykke lidt længere ned i, hvad regeringen lægger stor vægt på. Char-

lotte Broman Mølbæk er inde på, at forslaget ikke må gribe ind i vores selvregulering og public ser-

vice-model. Det lægger vi stor vægt på. Vi lægger lige så stor vægt på, at EU ikke kan blande sig i,

hvordan vi hyrer, fyrer og finansierer inden for den gældende ramme for danske medier.

Dansk Folkeparti kan kun støtte forhandlingsoplægget, hvis regeringen lægger afgørende vægt.

Det er jeg ked af, men lad mig prøve at forklare, hvorfor jeg alligevel tror, vi måske kan mødes.

Danske Medier har taget udgangspunkt i det oprindelige forordningsforslag, som siden har flyttet

sig en del, og det er det, jeg orienterer om i dag. Hele vejen igennem har jeg haft god dialog med

Danske Medier, og det er min klare overbevisning, at de, når de får den nye information, vil veksle

deres krav om afgørende vægt til stor vægt, fordi de vil opleve, at deres bekymringer er blevet tilgo-

deset. Alex Ahrendtsen kan selvfølgelig ikke kun tage mit ord for det, men jeg håber alligevel, at

det vil gøre et lille indtryk, for jeg har arbejdet for at imødekomme de input, bekymringer og hensyn,

Europaudvalget har nævnt.

Alex Ahrendtsen spørger, hvem der kommer til at sidde i Medierådet, og jeg kan godt forstå hans

bekymring. Vi har ikke brug for flere europæiske katastrofer. Forslaget har flyttet sig på den måde,

at det vil blive repræsentanter fra vores eget Radio- og tv-nævn og ikke en flok europæiske bu-

reaukrater. Jeg kan ikke sige, hvem der kommer fra de andre 26 EU-lande, men der er lagt op til,

at det skal være fra et uafhængigt organ.

Hvis jeg havde en reel frygt for, at EU ville ødelægge vores public service-model, vore selvregule-

ring og vores mediefrihed, ville regeringen have sagt nej så højt, at det gav genlyd i hele Bruxelles.

Men vi har i stedet konstruktivt gjort opmærksom på, at det er nødt til at flytte sig, hvis vi skal være

med i det. Et langt stykke ad vejen er det også lykkedes. I virkeligheden er det en anden ende af

vejen, men på det samme spor, som Søren Søndergaard er inde på om, hvor grænsen går mellem

afgørende vægt og det at kunne veksle samarbejdsindflydelse. Min vurdering er, at det bevæger

sig i en retning, hvor mandatet med stor vægt vil være det bedste for Danmark. Og det er min klare

opfattelse, at Danske Medier også vil være af den overbevisning, når de ser, hvor kompromisfor-

slaget ligger.

Christian Friis Bach:

Vi bakker op om regeringens forhandlingsoplæg, men håber, at ministeren

vil lægge endog meget stor

–

grænsende til afgørende

–

vægt på de danske positioner. Og vi

istemmer Charlotte Broman Mølbæks position om, at sagen skal tilbage i udvalget, hvis der sker

afgørende ændringer.

Alexander Ryle:

Jeg er meget enig i de fremførte kritikpunkter. Liberal Alliance kan ikke støtte re-

geringens forhandlingsoplæg, og det skyldes i bund og grund, at vi mener, at området bør falde in-

den for medlemsstaternes kompetenceområde. Regeringen burde lægge afgørende vægt på, at

medlemslande har kompetence til at regulere og finansiere public service-medier, og at forordnin-

gens bestemmelser fortsat kan rumme eksisterende danske løsninger. Disse punkter har regerin-

gen kun valgt at lægge stor vægt på, og det er i vores optik forkert.

Side 768

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 544: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-23

24. europaudvalgsmøde 12/5 2023

Kim Valentin:

Jeg vil gerne takke ministeren for en så åbenhjertig drøftelse. Det er det, vi har brug

for på så vigtigt et område. Igennem mit arbejdsliv har jeg været i mange forhandlinger, og de bed-

ste er netop dem, hvor man starter med at fortælle, hvor ens ligtorne er

–

hvad må der ikke trædes

på. Det oplever jeg i denne forhandling. Desuden har jeg stor erfaring med at alliere mig med andre

på dette felt, og det er også det, man søger i denne forhandling.

En væsentlig del af den danske position kunne derfor sagtens være, at vi sammen med

andre lande med samme holdning som os lægger afgørende vægt på nogle dele, som Kommissio-

nen ikke må komme igennem med i dette forslag, altså de to punkter, jeg nævnte, omkring Medie-

rådet og særstillingen for udgivere. Jeg skal ikke fortælle ministeren, hvordan forhandlingen kan

foregå, men jeg mener, at der er basis for, at man kan gøre noget a la det, jeg lige har beskrevet.

Jeg ser frem til den videre dialog med ministeren.

Kulturministeren:

Jeg er en-til-en enig. Gode forhandlinger handler ikke om at gøre alle misfornø-

jede og gøre kompromiset glansløst, men derimod om at sørge for, at imødekomme folk så vidt

muligt. Ministeriet har bygget en alliance blandt de nordeuropæiske lande, og det har medført, at

kommissæren har været nødt til at ændre forslaget betydeligt for at sikre vores mediemodeller. Så

har det svenske formandskab skubbet yderligere på, og Europa-Parlamentet trækker også Kom-

missionen i den rigtige retning. Jeg har haft individuelle møder med både Frankrig og Tyskland i

forbindelse med det kommende rådsmøde, og de deler nogle af vores bekymringer om Medierå-

det.

Det ærgrer mig, at Alexander Ryle ikke kan støtte forhandlingsoplægget. Var jeg kommet herind og

havde sagt, at intet af det, vi har iværksat, var lykkedes, ville regeringen jo selv have haft problemer

med at forelægge et forhandlingsoplæg, der ikke beskyttede den danske public service-model.

Men jeg beder om et mandat til at forhandle ud fra en lang række anstrengelser, der har flyttet det

oprindelige forslag fra det, som udvalget gav et gult kort, til noget, som nu er på niveau med den

beskyttelse af frihed og den mediemodel, vi har. Mig bekendt er det ikke hver gang, det lykkes.

Men nogle kanter skal stadig slibes, og jeg siger ikke, at alt er godt. Jeg arbejder videre med det,

og jeg har forståelse for de indenrigspolitiske positioner. Mit ønske er sådan set bare, at jeg med

en vis portion politisk opbakning kan gå ind i forhandlingerne og styrke den danske position uden at

spille mig selv af banen. Jo bredere støtten er, desto mere effektivt bliver det.

Søren Søndergaard:

Jeg har ikke noget behov for at finde kunstige modsætninger, for jeg tror

ikke, de er der. Vi har forskellige holdninger til sagen, og derfor kan Enhedslisten ikke støtte for-

handlingsoplægget.

Jeg mangler stadig svar på, hvorfor man ikke går til EU-Domstolen. Jeg synes ikke, ministeren er

overbevisende. Vi har afprøvet hjemmelsgrundlaget i andre sager. Det er jo også en måde at

sende et signal på, og det foregår, uden at man udelukker sig fra forhandlinger. Hvis andre lande

f.eks. i Skandinavien har samme overvejelser, kunne man jo prøve at gå sammen med dem til

Domstolen.

Alexander Ryle:

Regeringen lægger stor vægt en del steder i forhandlingsoplægget. Kunne man

derfor forestille sig, at regeringen ender med at stemme imod, hvis flere af elementerne ikke imø-

dekommes? Eller er det næsten skrevet i sten, at regeringen går med på forslaget, som det er lagt

frem?

Side 769

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 544: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-23

24. europaudvalgsmøde 12/5 2023

Kulturministeren:

Når regeringen lægger stor vægt på disse fem områder, er det afgørende, at vi

bliver imødekommet. Hvis det ikke lykkes, er der en overvejende sandsynlighed for, at Danmark

ikke kan støtte det. Som processen er nu, går det imidlertid den rigtige vej, og min vurdering er, at

der er stor sandsynlighed for, at vi kan støtte forslaget med de indrømmelser, vi håber på at kunne

hjemtage.

NOT

Mit svar på spørgsmålet omkring EU-Domstolen var ganske rigtig lidt vagt. Jeg ved simpelt hen

ikke nok om mine muligheder i den forbindelse. Vi kigger på det og håber, at det er i orden, at vi

vender tilbage skriftligt. Indtil videre har stien, vi har fulgt, være baseret på dialog og argumentets

vægt, og jeg har oplevet en vis lydhørhed og fleksibilitet over for den danske position, især fordi

den nu er blevet styrket med de nordeuropæiske landes positioner. Hvis det ikke havde været til-

fældet, havde jeg nok også tidligere interesseret mig for den mulighed, som Søren Søndergaard

nævner. Lige nu tror jeg ikke, at den er så vanvittig præsent, men jeg dykker dybere ned i det.

Kim Valentin:

Vi oplever sjældent den slags lydhørhed i udvalget, og det vil jeg gerne rose mini-

steren for.

Formanden:

Det kan jeg kun billige. Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens for-

handlingsoplæg, idet kun Liberal Alliance, Enhedslisten og Dansk Folkeparti har ytret sig imod det.

Som formand vil jeg på det allerkraftigste anbefale ministeren, at ministeren enten kalder os over

eller kommer på besøg og ikke kun orienterer skriftligt, hvis der sker det mindste i forhold til manda-

tet.

Side 770

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 544: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-23

24. europaudvalgsmøde 12/5 2023

2. Rådskonklusioner om udsatte og fordrevne kunstnere

−

Vedtagelse

Rådsmøde 3947

–

Bilag 1 (samlenotat side 28)

Kulturministeren:

Konklusionsudkastet sætter fokus på medlemsstaternes understøttelse af ud-

satte og fordrevne kunstnere, så de kan fortsætte deres kunstneriske virke. Der er i teksten givet

særlig plads til kunstnere, der er fordrevne på grund af krigen i Ukraine. Samtidig er der også et

mere generelt perspektiv i teksten med fokus på kunstnere på verdensplan, der oplever forfølgelse.

Medlemsstaterne opfordres bl.a. til at overveje at oprette sikre tilflugtssteder for udsatte kunstnere.

Dette gør Danmark allerede inden for fribyordningen. Det understreges i udkastet, at alle initiativer

skal finde sted inden for gældende juridiske og institutionelle rammer. Anbefalingerne påvirker såle-

des ikke dansk ret, herunder migrationslovgivningen.

Det er vigtigt, at der sættes fokus på demokrati og ytringsfrihed, som er udfordret mange steder i

verden. Samtidig har Ruslands invasion af Ukraine aktualiseret behovet for at forsvare kunstnerisk

og kulturel frihed, og regeringen kan således tilslutte sig konklusionsudkastet, der ligger i god for-

længelse af danske målsætninger om kunstnerisk frihed, demokrati og ytringsfrihed.

Søren Søndergaard:

Dette bliver mere og mere vigtigt i takt med, at de forfulgte kunstnere kom-

mer tættere og tættere på. Ministeren nævner fribyordningen. Hvor mange kunstnere giver vi rent

faktisk beskyttelse under den ordning?

Kulturministeren:

Fribyordningen findes i en række kommuner. Indtil videre har vi to kunstnere

boende i henholdsvis Hillerød Kommune og Københavns Kommune. Det er ikke overvældende.

Men på samme måde, som regeringen har rakt ud til den ukrainske ambassadør om, at deres atle-

ter kan bruge danske sportsfaciliteter, står dette også åbent. Flere danske museer er desuden med

til at bevare og restaurere ukrainske kunstgenstande, efter det militære viskelæder jo i høj grad har

kørt hen over store dele af landets kulturelle infrastruktur.

Side 771

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 544: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-23

24. europaudvalgsmøde 12/5 2023

3. Revision af 2019-resolutionen fra repræsentanterne for medlemsstaternes

regeringer, forsamlet i Rådet, om EU-medlemsstaternes

repræsentation i WADA’s

bestyrelse og koordinationen af medlemsstaternes holdninger forud for møderne i

WADA

−

Vedtagelse

Rådsmøde 3947

–

Bilag 1 (samlenotat side 31)

Kulturministeren:

WADA er det internationale antidopingagentur, hvis hovedformål er at styrke,

koordinere og iværksætte initiativer i kampen mod alle former for doping inden for alle sportsgrene.

Det svenske formandskab har taget initiativ til at revidere resolutionen, så den er i overensstem-

melse med WADA’s ændrede vedtægter.

Regeringen finder det relevant at revidere resolutionen,

så den afspejler disse ændringer. Den nye resolution ventes at træde i kraft den 1. juli 2023.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

4. Sikring af respekt for menneskerettigheder ved organisering af større

sportsbegivenheder

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3947

–

Bilag 1 (samlenotat side 34)

Kulturministeren:

Formandskabet peger på, at universelle menneske- og arbejdstagerrettigheder

bør være fuldt gældende inden for sporten. Det fremhæves også af formandskabet, at der bør

være et større fokus på korruption og sportswashing ved tildeling af værtskaber for større idrætsbe-

givenheder.

Regeringen finder, at det er relevant at diskutere sikring af respekt for menneskerettigheder ved

organisering af store internationale sportsbegivenheder, da sportswashingdagsordenen er vigtig og

har fyldt meget i de senere år.

Den tidligere minister tog initiativ til en erklæring, som et overvældende flertal af EU-lande under-

skrev, der opfordrer til mere demokratiske og gennemsigtige beslutningsprocesser i de internatio-

nale idrætsforbund samt til respekt for menneskerettigheder i forbindelse med tildeling af værtska-

ber for større sportsbegivenheder. Regeringen anser det for afgørende, at der følges op på erklæ-

ringen.

EU’s samarbejde om idræt vurderes at spille en væsentlig rolle

med hensyn til at løfte

sportswashing-dagsordenen videre, da det europæiske niveau kan bidrage til at skabe større syn-

lighed og mere effektive løsninger på problemstillinger af grænseoverskridende relevans.

Ved at deltage i drøftelsen kan vi fra dansk side være med til at fastholde fokus på sportswashing

på europæisk plan og følge op på nævnte erklæring med udgangspunkt i vores grundlæggende

værdier.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 772

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 544: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-23

24. europaudvalgsmøde 12/5 2023

12. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

13. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 773

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 544: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-23

24. europaudvalgsmøde 12/5 2023

Punkt 3. Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. maj 2023

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 460 (kommenteret dagsorden)

Den fungerende økonomiminister:

Jeg forelægger to sager til forhandlingsoplæg: forordningen

om europæisk markedsinfrastruktur samt genopretningsfaciliteten.

Jeg forelægger herefter ecofinrådsmødet den 16. maj 2023, hvor alle sager er til orientering. Af

tidshensyn vil jeg ikke nævne sagerne om

•

økonomiske konsekvenser af Ruslands krig i Ukraine.

G20- og IMF-møder.

makrofinansiel assistance til henholdsvis Nordmakedonien og Moldova.

indberetningspligt for kryptoaktiver (DAC8), som skatteministeren tidligere har forelagt for ud-

valget.

Jeg henviser generelt til samlenotatet, og udvalget kan naturligvis spørge til sagerne.

1. Revision af forordning om europæisk markedsinfrastruktur (EMIR)

−

Tidlig forelæggelse. Sagen er ikke på dagsorden for rådsmødet (økonomi og finans) den

16. maj 2023

KOM (2022) 0698, KOM (2022) 0697

Rådsmøde 3948

–

Bilag 1 (samlenotat side 2)

Den fungerende økonomiminister:

Revisionen af reglerne for markedsinfrastruktur

–

den så-

kaldte EMIR-forordning

–

forelægges til forhandlingsoplæg nu, da der muligvis kan opnås enighed i

Rådet inden sommer.

Forordningen sætter rammer for handel med derivater, det vil sige afledte finansielle instrumenter,

hvis pris afhænger af værdien på et andet aktiv, f.eks. aktier, renter m.v. Virksomheder

–

f.eks.

banker og pensions- eller energiselskaber

–

bruger bl.a. derivater til at afdække risici, konkret f.eks.

udsving i renter, energipriser og valutakurser.

Reglerne indebærer, at større aktørers handler med derivater skal udføres i centrale modparter

(CCP), som er underlagt regulering og tilsyn. Denne clearing skal reducere risici og sikre en han-

dels gennemførelse, selv om en af parterne f.eks. går konkurs. Clearing foregår i dag i høj grad

uden for EU. F.eks. anvender danske virksomheder primært centrale modparter i Storbritannien til

clearing.

Forslaget til ændring af reglerne skal tilskynde, at mere af denne clearing foregår i EU.

Forslaget skal således styrke

EU’s system for clearing af handel med derivater igennem centrale

modparter og reducere europæiske selskabers eksponeringer over for tredjelande. Formålet er at

reducere risici for den finansielle stabilitet i EU-landene og at gøre EU mere uafhængig af tredje-

lande.

Side 774

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 544: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-23

24. europaudvalgsmøde 12/5 2023

Forslaget lægger op til at gøre det obligatorisk for virksomheder at cleare en vis andel af systemisk

vigtige derivater i centrale modparter i EU. Den præcise andel af clearing i EU skal fastsættes nær-

mere af EU-tilsynsmyndigheden for værdipapirer (ESMA). Forslaget skal samtidig gøre centrale

modparter i EU mere konkurrencedygtige, herunder at tiltrække mere aktivitet til EU via mere effek-

tive ansøgningsprocedurer. Forslaget indebærer også et øget fælleseuropæisk tilsyn med centrale

modparter i EU og et øget tilsyn med ikkefinansielle virksomheders handel med derivater. Forsla-

get lægger desuden op til en række rapporteringskrav med henblik på bedre at kunne overvåge

virksomheders handel med derivater, og at de overholder kravene til clearing af derivater i EU.

Regeringen ser positivt på forslaget, der fremmer finansiel stabilitet og støtter forslagets formål om

at gøre centrale modparter i EU mere konkurrencedygtige og at tiltrække mere clearingaktivitet til

EU på sigt. Eventuelle krav om obligatorisk clearing i EU bør vurderes på basis af konsekvenser for

finansiel stabilitet, konkurrencesituationen og omkostninger for selskaber og forbrugere i EU.

De væsentligste regler bør i højere grad fastlægges i selve forslaget og ikke i efterfølgende delege-

rede retsakter.

Regeringen

•

lægger vægt på, at forslaget fremmer den finansielle stabilitet ved bl.a. at minimere syste-

miske risici i EU som følge af clearing af derivater uden for EU.

lægger vægt på, at tiltag, der har til formål at tiltrække mere clearingaktivitet til EU og redu-

cere overdreven afhængighed af tredjelande, skal være forenelige med EU-selskabers

fortsatte adgang til clearing på de globale finansielle markeder. Det skal sikre omkost-

ningseffektiv handel med derivater, og at banker fra EU ikke får en konkurrenceulempe, så

deres kunder søger til banker uden for EU for at omgå krav om clearing i EU.

lægger vægt på, at eventuelle krav om clearing af en vis andel af derivater i EU skal afve-

jes ud fra hensyn til finansiel stabilitet, konkurrencesituationen og de samlede omkostnin-

ger for virksomheder og forbrugere. Regeringen lægger således vægt på at minimere de

samfunds- og erhvervsøkonomiske omkostninger.

lægger vægt på, at forslagets merværdi opvejer administrative byrder på virksomheder,

herunder rapporteringskrav.

lægger vægt på, at ændringer i det nationale tilsynsansvar for centrale modparter i EU

–

som generelt har været velfungerende

–

og eventuelt styrkede kompetencer til ESMA skal

adressere udfordringer med den nuværende struktur og samtidig fastholde klar arbejdsfor-

deling.

•

Regeringen går på dette grundlag aktivt ind i de videre forhandlinger og forventer at kunne tiltræde

et kommende kompromis, som kan opnå generel tilslutning.

Kim Valentin:

Venstre støtter forhandlingsoplægget.

Storbritannien betragtes nu som tredjeland

–

her ser man effekten af brexit. Det kommer til at have

kæmpestor betydning for Storbritannien, at det finansielle centrum flyttes fra London ind i Central-

europa. Det bliver tungt for Storbritannien.

Side 775

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 544: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-23

24. europaudvalgsmøde 12/5 2023

Det er dejligt at høre, at der er fokus på hensynet til at minimere omkostningerne for virksomheder

Søren Søndergaard:

Enhedslistens opfattelse er, at forordningen går i den forkerte retning. I sam-

lenotatet står der, at: »EMIR indebærer, at visse koncerninterne transaktioner med OTC-derivater

[over the counter] kan undtages krav om rapportering, udveksling af bilateral sikkerhedsstillelse og

central clearing.« Altså mindre kontrol. Det vil efter vores opfattelse tilskynde til mere koncerndan-

nelse, og det er ikke et selvstændigt mål at tilskynde til koncerndannelse.

Enhedslisten kan ikke støtte forhandlingsoplægget.

Christian Friis Bach:

Ønsket fra den finansielle sektor om at undgå dobbeltrapportering er inde-

holdt i forhandlingsoplægget, og det mener jeg giver god mening. Kan man konkret få det imple-

menteret i den videre proces?

Radikale Venstre støtter forhandlingsoplægget.

Den fungerende økonomiminister:

Det er rigtigt, som Kim Valentin siger, at regeringen har fokus

på omkostningssituationen. I og med at rigtig mange derivater cleares i centrale modparter i Lon-

don, er det et likvidt marked med relativt lave omkostninger, og der er selvfølgelig nogle implikatio-

ner, hvis man potentielt flytter ind i et mindre likvidt marked med mindre volumen

–

det vil påvirke

omkostningerne. Derfor er regeringen opmærksom på afvejning af formålet med at styrke den fi-

nansielle stabilitet og konkurrencesituation i forhold til omkostninger for selskaber og forbrugere.

Til Christian Friis Bach: Jeg kan ikke sige, hvordan det konkret ender, men regeringen har fokus på

omkostninger for selskaberne, og deri ligger også rapporteringsdelen.

Til Søren Søndergaard: Det er ikke forventningen, at forslaget vil have nogen effekt på virksomhe-

ders incitament til at indgå koncerndannelser. Det er rigtigt, at EMIR behandler koncerninterne

transaktioner anderledes end transaktioner med modparter uden for samme koncern, og koncern-

interne transaktioner kan blive undtaget fra forordningens krav, da den slags transaktioner ikke vur-

deres at øge den systemiske risiko, fordi køber og sælger har den samme ejer. Men forslaget for-

ventes ikke at ændre i omfanget af virksomheder, der indgår i koncerner for så specifikt at kunne

anvende den undtagelse. Der er nogle præciseringer af betingelser for, hvilke transaktioner med

derivater der kan betragtes som koncerninterne, hvis den ene part af koncernen ligger i et tredje-

land. Men i praksis er ændringen i forlængelse af de regler, der er der i forvejen.

Siden vedtagelsen af EMIR har man været i en overgangsperiode med regler svarende til

den foreslåede ændring af betingelserne for koncerninterne transaktioner, og det er derfor vurde-

ringen, at forslaget ikke burde give anledning til koncerndannelser. Derudover får myndighederne

med forslaget bedre indblik i ikkefinansielle virksomheders derivathandler inden for samme kon-

cern, fordi der stilles større krav til rapportering af omfanget for at kunne øge gennemsigtigheden.

Søren Søndergaard berører også handler med OTC-derivater. Det er vurderingen, at forslaget

hverken giver betydelige lempelser eller skærpelser af handel med OTC-derivater. På den ene side

skærper forslaget kravene for, at ikkefinansielle virksomheder kan blive kunder i en CCP, hvilket i

princippet godt kan få dem til at handle mere over the counter

–

hvilket ikke altid skal cleares i en

CCP

–

frem for at handle med derivater, der er handlet på en markedsplads og altid skal cleares i

en CCP. På den anden side lægger forslaget op til, at virksomheder, der handler på en markeds-

plads, og som skal have clearet sit derivat, vil kunne anvende flere typer af sikkerhedsstillelse, end

Side 776

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 544: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-23

24. europaudvalgsmøde 12/5 2023

tilfældet er for nuværende

–

f.eks. bankgarantier, når man skal stille økonomisk sikkerhed for, at

man kan honorere de forpligtelser, man har i aftalen med CCP’en. Der er større gennemsigtighed

for virksomhederne om det forventede omfang af, hvor meget de skal betale som sikkerhed. Det

kan gøre det mere attraktivt at cleare derivater

i CCP’erne. Derfor er der forhold, der tæller begge

veje. Samlet set ventes der dog ikke at være væsentlige effekter og derfor heller ikke væsentlige

ændringer af det, der handler om OTC.

Den fungerende formand:

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet kun Enhedslisten og Dansk Folkeparti har ytret sig imod det.

Side 777

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 544: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-23

24. europaudvalgsmøde 12/5 2023

2. Implementering af genopretningsfaciliteten

−

Revideret forhandlingsoplæg

KOM (2020) 0408, KOM (2022) 0231

Rådsmøde 3948

–

Bilag 1 (samlenotat side 15)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 343 (udvalgsmødereferat side 463, senest

behandlet i EUU 3/3-23)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 36 (udvalgsmødereferat side 14 FO,

forhandlingsoplæg vedr. REPowerEU forelagt 22/11-22)

EUU alm. del (20211)

–

Bilag 718 (udvalgsmødereferat side 1272, samråd 16/6-

21 om Danmarks konvergensprogram)

EUU alm. del (20201)

–

Bilag 401 (udvalgsmødereferat side 1098 FO,

forhandlingsoplæg vedr. genopretningsfaciliteten forelagt 16/6-22)

Den fungerende økonomiminister:

Ecofin-rådet skal snart i gang med at godkende rådsbeslut-

ninger om EU-landenes genopretningsplaner, som er udvidet med REPowerEU-kapitler med tiltag

til uafhængighed af russiske fossile brændstoffer. Det er altså en gentagelse af processen med

godkendelse af de oprindelige genopretningsplaner.

Regeringen har indtil nu løbende godkendt rådsbeslutninger om landenes planer på basis af det

generelle mandat, som Europaudvalget gav forud for ecofinrådsmødet den 13. juli 2021. Det gene-

relle mandat er baseret på principper, især at planerne skal leve op til kravene i forordningen, her-

under de grønne krav, og at Kommissionen afgiver en samlet positiv vurdering.

Jeg fremlægger nu regeringens oplæg til udvalgets reviderede mandat. Det reviderede mandat be-

står af enkelte justeringer, der tager højde for, at genopretningsforordningen er revideret i lyset af

REPowerEU.

Forordningen har fået tilføjet to nye kriterier om REPowerEU-tiltag, og der er indført begrænsede

undtagelser fra »do no significant harm«-princippet og kravet om, at digitalisering skal udgøre

mindst 20 pct. af den samlede plan.

Det reviderede mandat skal gøre det muligt for regeringen på kommende ecofinrådsmøder at god-

kende rådsbeslutninger om alle EU-landes reviderede planer. Regeringens oplæg til det reviderede

generelle mandat om alle EU-landes genopretningsplaner er følgende:

•

Regeringen lægger fortsat stor vægt på en effektiv implementering af genopretningsfacili-

teten, der leverer på 2020-aftalen om MFF og genopretning og således bidrager til en grøn

genopretning.

Regeringen støtter, at Rådet vedtager beslutninger om EU-landenes reviderede genopret-

ningsplaner, herunder de nye REPowerEU-kapitler, på baggrund af Kommissionens for-

slag og på basis af følgende principper:

Kommissionen skal komme med en samlet positiv vurdering af den enkelte plan i

lyset af kravene i forordningen, herunder minimumskravene til karaktererne for

planernes efterlevelse af forordningens forskellige kriterier.

•

Side 778

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 544: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-23

24. europaudvalgsmøde 12/5 2023

Kommissionen skal vurdere, at planen styrker vækst og beskæftigelse samt inve-

steringer i grøn og digital omstilling.

Klimatiltag og digitale tiltag skal udgøre henholdsvis minimum 37 pct. og 20 pct. af

midlerne. REPowerEU-kapitlet er dog i udgangspunktet undtaget fra kravet om

digitale tiltag.

Planen skal effektivt adressere størstedelen af landets anbefalinger i det europæi-

ske semester fra 2019 og frem.

Planens tiltag må ikke være i strid med »do no significant harm«-princippet. Tiltag

vedrørende energiinfrastruktur, der understøtter aktuelle behov om forsyningssik-

kerhed relateret til gas og olie kan dog i særlige tilfælde undtages fra princippet.

Negative klima- og miljøkonsekvenser af sådanne tiltag skal begrænses og af-

stemmes med 2050-klimamål. Udgifterne til tiltag, der undtages fra »do no signifi-

cant harm«-princippet, må højest udgøre 30 pct. af de samlede skønnede udgifter

i det pågældende REPowerEU-kapitel.

Planen skal opfylde kravet om effektive kontrol- og revisionssystemer.

De to nye vurderingskriterier er følgende:

REPowerEU-kapitlet skal indeholde tiltag, der bidrager effektivt til REPowerEU-

målsætningerne.

REPowerEU-kapitlet skal indeholde tiltag med forventede grænseoverskridende

effekter, der bidrager positivt til energisikkerheden i EU, mindsker afhængigheden

af fossile brændstoffer eller reducerer energiefterspørgslen.

Det reviderede mandat kan sammenfattes sådan, at hvis Kommissionen vurderer, at et lands plan

efterlever forordningens krav og dermed anbefaler godkendelse, vil vi fra dansk side tilslutte os Rå-

dets beslutning om landets genopretningsplan med et REPowerEU-kapitel.

Jeg vil endelig gøre det klart, at vi fortsat finder det vigtigt, at alle EU-lande

efterlever EU’s funda-

mentale rettigheder og retsstatsprincippet, og vi lægger fortsat stor vægt på, at Kommissionen an-

vender alle instrumenter til at sikre det.

På ecofinrådsmødet den 16. maj 2023 ventes alene en generel drøftelse af genopretningsfacilite-

ten, ikke godkendelse af konkrete planer.

Kim Valentin:

Venstre støtter det reviderede mandat.

Det er mit indtryk, at Danmark har været foran mange af de andre lande. Vi har spillet ind med initi-

ativer, vi allerede har gjort, hvor andre lande har spillet ind med det, de vil gøre i fremtiden.

Man har så vidt jeg husker mulighed for at bruge flere penge, end man først havde spillet ud med.

Vi spillede ud med 1 mia. euro, men hvad er vi endt på?

Søren Søndergaard:

Enhedslistens opfattelse er, at forordningen går i den forkerte retning. Hvis

man skal opsummere det, så er det mindre grønt. Vi anerkender, at regeringen forsøger at gøre

det lidt mindre slemt ved at sætte hegnspæle op, men det er efter vores opfattelse ikke nok.

Side 779

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 544: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-23

24. europaudvalgsmøde 12/5 2023

Vi har i dette udvalg behandlet relativt mange forhandlingsoplæg, hvor vi var i tvivl om, hvorvidt et

forslag ville gavne eller skade miljøet. I de tilfælde er vi blevet betrygget med, at der på grund af

»do no significant harm«-princippet aldrig kommer til at ske noget rigtig slemt. Men hvad gør man

nu? Man suspenderer »do no significant harm«-princippet i genopretningsfaciliteten, som er en

enorm pakke i EU. Efter vores opfattelse er det helt galt. Man åbner op for investeringer i infrastruk-

tur til fossilt brændstof, der varer måske 50 år ud i fremtiden. Det rejser igen spørgsmålet om, hvor-

vidt den grønne omstilling i EU reelt er nok til at nå vores klimamål. Vi ved jo allerede, at Fit for 55

ikke lever op til Parisaftalen, og det bliver sværere og sværere med tiltag som disse.

Enhedslisten kan ikke støtte forhandlingsoplægget.

Hvad er årsagen til, at genopretningsfaciliteten ikke er sendt i høring?

Christian Friis Bach:

Jeg er fuldstændig enig med Søren Søndergaard i, at det skal trækkes i en

grønnere retning. Det har vi også lagt vægt på i behandlingen i Europa-Parlamentet.

Radikale Venstre støtter forhandlingsoplægget.

Den fungerende økonomiminister:

Til Kim Valentin: Den samlede plan er på ca. 1,4 mia. euro.

»Do no significant harm«-princippet bliver ikke suspenderet, som Søren Søndergaard siger. Kom-

missionen foreslog, at »do no significant harm«-princippet ikke skulle finde anvendelse for speci-

fikke REPowerEU-investeringer i energiinfrastruktur, som er nødvendig for at afbøde akutte proble-

mer med forsyningssikkerheden af olie og gas i lyset af konflikten i Ukraine. Vi har fra dansk side

været opmærksomme på, at det ikke må føre til, at vi fastlåser EU i fossile industrier, og der har

været lagt stor vægt på, at det ikke må udvande »do no significant harm«-princippet, og at REPo-

werEU ikke skal understøtte tiltag, der skaber unødig binding til fossil infrastruktur. Danmark arbej-

dede derfor i samarbejde med ligesindede lande for, at mulighederne for undtagelse fra »do no sig-

nificant harm«-princippet blev begrænset. Kommissionen skal derfor foretage en positiv vurdering

af, at eventuelle negative klima- og miljømæssige konsekvenser af tiltag mindskes mest muligt. Der

er desuden grænser for de udgifter, der kan undtages fra »do no significant harm«-princippet. De

kan højst udgøre 30 pct. af de samlede skønnede udgifter i det pågældende REPowerEU-kapitel.

NOT

Vi svarer skriftligt på spørgsmålet om, hvorfor genopretningsfaciliteten ikke er sendt i høring.

Den fungerende formand:

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet kun Enhedslisten og Dansk Folkeparti har ytret sig imod det.

3. Indberetningspligt for oplysninger vedr. kryptoaktiver og e-penge (DAC8)

−

Godkendelse

KOM (2022) 0707

Rådsmøde 3948

–

Bilag 1 (samlenotat side 29)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 780

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 544: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-23

24. europaudvalgsmøde 12/5 2023

4. Revision af rammer for krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter og nationale

indskydergarantiordninger (CMDI)

−

Drøftelse

KOM (2023) 0225, KOM (2023) 0229, KOM (2023) 0228, KOM (2023) 0227, KOM (2023)

0226

Rådsmøde 3948

–

Bilag 1 (samlenotat side 43)

Den fungerende økonomiminister:

Ecofin-rådet skal have en drøftelse af de nye forslag vedrø-

rende EU-rammerne for krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter. Det handler om

•

en revision af direktiv om genopretning og afvikling af kreditinstitutter, også kaldet BRRD.

en revision af direktiv om nationale indskydergarantiordninger, også kaldet DGSD.

Formålet er at sikre den finansielle stabilitet og beskyttelsen af offentlige finanser og indskydere

ved krisehåndtering af kreditinstitutter, såsom banker og realkreditinstitutter. Jeg vil herefter blot

sige banker.

BRRD fastlægger EU-rammerne for krisehåndtering af nødlidende banker. Et centralt princip er, at

tab bæres af en nødlidende banks aktionærer og kreditorer (bail-in), og ikke af de offentlige finan-

ser (bail-out). Det svarer til den danske model for krisehåndtering af banker.

En bank håndteres inden for BRRD, hvis det er nødvendigt for at opnå de såkaldte afviklingsmål,

herunder at videreføre en banks kritiske funktioner, undgå finansiel ustabilitet samt beskytte offent-

lige finanser og indskydere.

Det nye forslag sigter efter, at flere mindre og mellemstore banker skal krisehåndteres efter

BRRD’s regler, når man derved kan opnå afviklingsmålene bedre,

end hvis bankerne krisehåndte-

res efter nationale konkursregler. I EU i dag er det primært store banker, der bliver håndteret efter

BRRD’s regler. Mindre banker bliver ofte håndteret efter nationale konkursregler. Det kan åbne

flere muligheder for statsstøtte.

BRRD’s værktøjer er bl.a., at aktionærer og kreditorer –

ikke statskasserne

–

betaler regningen for

bankkriser samt muligheden for at overføre en nødlidende banks aktiver og indskud til andre ban-

ker. Det er på linje med den danske tilgang.

DGSD fastlægger rammer for nationale indskydergarantier. Det vil sige, hvilke indskud der er dæk-

ket, bankers bidrag til ordningerne samt regler for ordningernes udbetalinger.

Det nye forslag ændrer ikke på den generelle indskydergarantigrænse i EU, hvor almindelige ind-

skydere er dækket op til 100.000 euro pr. kunde (ca. 750.000 kr.). Der foreslås målrettede tilpas-

ninger af DGSD for at styrke indskydergarantidækningen i EU og sikre en mere ens praksis på

tværs af EU.

Det centrale i forslaget er, at de nationale indskydergarantier gives bredere rammer end i dag for at

bidrage med finansiering, når en bank krisehåndteres under BRRD. Formålet kan f.eks. være bi-

drag til at sikre, at en anden levedygtig bank vil overtage den nødlidende banks indskud.

Side 781

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 544: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-23

24. europaudvalgsmøde 12/5 2023

Forslaget ændrer desuden på det såkaldte kreditorhierarki. Det vil fortsat være sådan, at tab først

og fremmest bæres af bankens aktionærer og herefter af andre usikrede kreditorer. I dag er det så-

dan, at de næste til at bære tab er usikrede indlån over indskydergarantigrænsen på 750.000 kr. og

til sidst indskydergarantiordningerne.

Forslaget betyder, at indskydergarantiordninger sidestilles med de usikrede indlån. Det øger mulig-

hederne for at bruge indskydergarantimidler til at håndtere kriseramte banker. Indskydergaranti-

erne er finansieret af den finansielle sektor. Almindelige indlån under indskydergarantigrænsen på

ca. 750.000 kr. vil fortsat altid være dækket.

Forslaget fastholder kravet om, at bail-in

–

hvor aktionærer m.v. påføres tab

–

skal udgøre 8 pct. af

bankens balance, før en afviklingsfond kan bidrage med finansiering. Afviklingsfonde, såsom den

danske Afviklingsformue, er også finansieret af den finansielle sektor. Men forslaget indebærer

som noget nyt, at midler fra indskydergarantierne kan tælle med i opfyldelsen af bail-in-kravet på 8

pct. inden for rammerne af visse begrænsninger.

Regeringen støtter en revision af rammerne for krisehåndtering af nødlidende banker og indskyder-

garantier, som styrker afviklingsformålene, herunder beskytter de offentlige finanser mod finanskri-

ser. Regeringen arbejder for, at den danske model for håndtering af nødlidende banker er bedst

muligt afspejlet i EU-reglerne.

Det er vigtigt, at tab i banker bæres af aktionærer og usikrede kreditorer frem for de offentlige finan-

ser, og at BRRD’s regler anvendes på flere banker og ikke kun de store. Det svarer

til den danske

model for håndtering af bankkriser. Vi vender tilbage til udvalget med et forhandlingsoplæg forud

for enighed i Rådet.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

5. Økonomiske konsekvenser af Ruslands krig i Ukraine

−

Drøftelse

Rådsmøde 3948

–

Bilag 1 (samlenotat side 57)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

6. Internationale møder: Opfølgning på G20- og IMF-møder, 12.-14. april 2023

−

Drøftelse

Rådsmøde 3948

–

Bilag 1 (samlenotat side 64)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 782

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 544: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-23

24. europaudvalgsmøde 12/5 2023

7. Kommissionens forslag til makrofinansiel assistance til Nordmakedonien 2023-2024

−

Tidlig forelæggelse. Sagen er ikke på dagsorden for rådsmødet (økonomi og finans) den

16. maj 2023

KOM (2023) 0074

Rådsmøde 3948

–

Bilag 1 (samlenotat side 69)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

8. Kommissionens forslag til makrofinansiel assistance til Moldova 2023-2024

−

Tidlig forelæggelse. Sagen er ikke på dagsorden for rådsmødet (økonomi og finans) den

16. maj 2023

KOM (2023) 0053

Rådsmøde 3948

–

Bilag 1 (samlenotat side 75)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

9. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

10. Siden sidst

a) Forslag til en reform af EU's finanspolitiske regler

KOM (2023) 0241, KOM (2023) 0240, KOM (2023) 0242

Den fungerende økonomiminister:

Kommissionen har fremsat sin pakke af forslag til reform af

EU’s finanspolitiske regler: to

forordninger og et direktiv.

Vi har drøftet reformen af reglerne i EU og her i udvalget i et stykke tid, og vi har allerede haft en

god drøftelse af de nye konkrete forslag på den spændende eksperthøring den 3. maj 2023, som

jeg gerne vil takke udvalget for at tage initiativ til.

Reformen af EU’s finanspolitiske regler er en utrolig vigtig

sag, hvor vi fra dansk side er aktivt enga-

gerede. Rådets første drøftelse af de nye forslag ventes at finde sted på ecofinrådsmødet i juni

2023. Her vil jeg også forelægge forslagene for udvalget.

Der ventes vanskelige forhandlinger i EU. Det er nok mest sandsynligt, at Rådet først når til enig-

hed hen mod slutningen af året. Vi vil løbende inddrage udvalget, ligesom vi i god tid vil forelægge

sagen til forhandlingsoplæg.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 783

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 544: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-23

24. europaudvalgsmøde 12/5 2023

Punkt 4. Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 15.-16. maj 2023

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 460 (kommenteret dagsorden)

Børne- og undervisningsministeren:

Alle punkter forelægges til orientering.

5. Rådskonklusioner om den sociale dimension i et bæredygtigt Europa for unge

−

Vedtagelse

Rådsmøde 3947

–

Bilag 2 (samlenotat side 2)

Børne- og undervisningsministeren:

Det svenske formandskab ønsker med konklusionerne at

sætte fokus på den sociale dimension af EU’s ungearbejde. Konklusionerne skal desuden ses i ly-

set af unges sårbarhed i relation til de sidste års kriser.

Konklusionerne opfordrer til at skabe beslutningsstrukturer, der er tilgængelige for unge, fremme

uddannelsesmuligheder for unge og samtidig have fokus på unges mentale sundhed og trivsel.

Kommissionen opfordres til at sikre langsigtede informationstiltag og udveksling af god praksis på

tværs af medlemsstaterne.

Vi har i Danmark en lang tradition for, at unge indgår i demokratiske beslutningsstrukturer, i skolen

og i frivilligt arbejde. Derfor er vi også helt enige i det vigtige i at have fokus på, at fremtidens unge

udvikler de nødvendige kompetencer til at kunne begå sig, og at vi får gjort noget ved trivselsudfor-

dringen.

Regeringen støtter derfor vedtagelsen af rådskonklusionerne.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Rådsresolution om resultaterne af den 9. cyklus af EU’s Ungedialog

−

Vedtagelse

Rådsmøde 3947

–

Bilag 2 (samlenotat side 5)

Børne- og undervisningsministeren:

EU’s ungdomsdialog forløber i såkaldte cyklusser af tre for-

mandskabslande. Den niende cyklus afsluttes med det svenske formandskab.

Formålet med rådsresolutionen er at sikre, at erfaringerne fra den niende

cyklus af EU’s ungdoms-

dialog bliver fulgt op i det videre arbejde. Resultatet af den niende cyklus baserer sig på ungdoms-

dialogens faste fremgangsmåde. Det drejer sig om EU’s ungdomskonferencer og tilbagemeldinger

fra nationale og EU-konsultationer blandt unge.

Rådsresolutionen anbefaler bl.a., at de nationale ungdomsråd sikres tilstrækkelig finansiel støtte og

får en aktiv rolle i ungdomsdialogen på nationalt niveau og en ledende rolle i EU’s ungdomsdialog i

forbindelse med det pågældende lands formandskab. I Danmark er det Dansk Ungdoms Fælles-

råd, som vil få sådan en rolle i forbindelse med det danske EU-formandskab i 2025.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 784

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 544: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-23

24. europaudvalgsmøde 12/5 2023

Rådsresolution om revision af arbejdsplanen for EU’s Unge-strategi

2022-2024

−

Vedtagelse

Rådsmøde 3947

–

Bilag 2 (samlenotat side 8)

Børne- og undervisningsministeren:

Et særligt punkt i denne arbejdsplan er opfølgningen på re-

sultaterne af det europæiske ungdomsår 2022, som vil have en plads i arbejdsplanen frem til 2024.

Det kommende trioformandskab har valgt det overordnede tema »Inkluderende samfund«.

Regeringen støtter den kontinuitet og synergi, der opnås i triosamarbejdet, og som udmøntes med

arbejdsplanen. Danmark kan se frem til et tilsvarende triosamarbejde med Polen og Cypern på

hver sin side af det danske formandskab i 2025.

Christian Friis Bach:

Jeg har været i kontakt med de danske ungdomsdelegater. Hvad vil ministe-

ren gøre for at sikre implementeringen i Danmark? Kunne vi tage initiativ til f.eks. at få kortlagt un-

ges inddragelse i de politiske beslutningsprocesser i Danmark som et skridt mod at sikre en endnu

bedre inddragelse også i Danmark af unge i de politiske beslutningsprocesser?

Børne- og undervisningsministeren:

Som børne- og undervisningsminister har jeg været positivt

overrasket over, hvor naturligt det er, at børn og unge involveres i den politiske dialog. I går be-

søgte jeg en folkeskole i Odense, og som det mest naturlige sad der to tredjeklasseelever og skulle

forklare mig den særlige form for undervisning, de blev mødt af. Først bagefter kom lærerne og

skoleledelsen og sagde, hvordan de så på det. Jeg tror ikke, at det er naturligt i alle lande. I morges

mødtes jeg med elever fra erhvervsuddannelserne for at diskutere, hvordan man kunne gøre deres

uddannelser bedre. Det er en god dansk tradition, der er værd at holde fast i, og jeg vil gerne mø-

des med de danske delegater fra Dansk Ungdoms Fællesråd og høre om deres syn på sagen. Det

er vigtigt for mig, fordi jeg synes, at det er rimeligt, at unge bliver involveret i beslutninger, der di-

rekte påvirker dem. Men også fordi jeg mener, at det er en del af en fremtidssikring af folkestyret, at

vi får en ny generation, der opdrages til at lytte til argumenter, lytte til modsatte argumenter, nå

kompromiser og have fornemmelse af, at beslutninger er noget, der vedrører dem.

Sikring af inklusionen af unge mennesker i EU’s samfund: Fokus på inklusion af

unge ukrainere

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3947

–

Bilag 2 (samlenotat side 10)

Børne- og undervisningsministeren:

Punktet handler om unges deltagelse i beslutningsproces-

ser på alle niveauer, herunder ukrainske unge, der opholder sig i EU.

Regeringen vil benytte drøftelsen til at fremhæve betydningen af den danske indsats for strukture-

ret inddragelse af børn og unge i de forskellige arenaer, hvor de befinder sig. Det kan være elev-

råd, elevorganisationer eller andre fora, som de ukrainske børn og unge, der opholder sig i Dan-

mark, også stifter bekendtskab med og inkluderes i.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 785

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 544: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-23

24. europaudvalgsmøde 12/5 2023

9. Rådsresolution om det europæiske uddannelsesområde: Blik frem mod 2025 og

videre

−

Vedtagelse

Rådsmøde 3947

–

Bilag 2 (samlenotat side 12)

Børne- og undervisningsministeren:

Formålet er at gøre status for det europæiske samarbejde

på uddannelsesområdet og se frem mod 2025, hvor der skal være en revision af rammen for sam-

arbejdet.

Overordnet set er konklusionen, at der er sket fremskridt mod visionen om, at det i 2025 bl.a. skal

være almindeligt at studere eller uddanne sig i en periode i et andet EU-land. Der er desuden posi-

tive tendenser på nogle områder. F.eks. får flere unge en videregående uddannelse, men der er

fortsat en række udfordringer bl.a. med lige muligheder og de studerendes trivsel.

Resolutionen lægger op til, at der frem mod 2025 skal være særligt fokus på fire områder:

•

Styrke lige muligheder og uddannelsesmæssig succes for alle.

Styrke lærerfaget i lyset af lærermangel.

Fjerne barrierer for mobilitet.

Fremme livslang læring, herunder voksenuddannelse, opkvalificering og omskoling med

særligt fokus på færdigheder til den grønne og digitale omstilling.

Regeringen støtter fokusområderne for arbejdet frem mod 2025 og er tilfreds med fokus på vigtig-

heden af grønne færdigheder, som bl.a. spiller sammen med vores ønske om at uddanne flere fag-

lærte.

Vi støtter derfor vedtagelsen af rådsresolutionen.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 786

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 544: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-23

24. europaudvalgsmøde 12/5 2023

10. Rådskonklusioner om videre skridt til at virkeliggøre automatisk gensidig

anerkendelse inden for uddannelse

−

Vedtagelse

Rådsmøde 3947

–

Bilag 2 (samlenotat side 16)

Børne- og undervisningsministeren:

Gensidig anerkendelse drejer sig i denne sammenhæng

om læringsophold i udlandet og anerkendelse for videregående uddannelser og ungdomsuddan-

nelser, der giver adgang til videregående uddannelser. Automatisk gensidig anerkendelse handler

om retten til at ansøge om videre studier i et andet land, men ikke automatisk optag på videre stu-

dier.

Rådskonklusionerne følger op på Kommissionens rapport fra februar 2023, der gav en status på

implementeringen af en rådshenstilling fra 2018 om automatisk gensidig anerkendelse. Formålet

med rådskonklusionerne er at sætte fokus på arbejdet hen mod at opnå automatisk gensidig aner-

kendelse i 2025 og understrege de udfordringer, der er i nogle medlemslande.

Rådskonklusionernes ambitioner ligger i direkte forlængelse af den danske praksis på området.

Dette underbygges af Kommissionens rapport fra februar 2023. Her fremgår det, at dansk praksis

efterlever rådshenstillingen.

Regeringen støtter derfor vedtagelsen af rådskonklusionerne.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 787

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 544: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-23

24. europaudvalgsmøde 12/5 2023

11. Læsning og dens betydning for læring, lighed og aktiv deltagelse i samfundet

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3947

–

Bilag 2 (samlenotat side 20)

Børne- og undervisningsministeren:

Drøftelsen finder sted samme dag, som alle lande får of-

fentliggjort resultaterne af en stor international læseundersøgelse. Drøftelsen skal også ses i lyset

af det fælles EU-referencemål fra 2021 om, at andelen af 15-årige med ringe færdigheder i læs-

ning, matematik og naturvidenskab bør være mindre end 15 pct. i 2030.

Selv om nogle medlemsstater viser positive tendenser for læsning, er der lang vej til at nå målet. I

Danmark ligger vi på 16 pct., mens EU-gennemsnittet er 22,5 pct. Det er ikke godt nok, når vi ved,

hvor essentielt læsning er for vores muligheder i samfundet.

Formålet med drøftelsen er at give undervisningsministrene mulighed for at udveksle synspunkter

om, hvilke udfordringer de ser, og hvad man kan gøre.

Regeringen er enig i, at læseevnen er af central betydning for menneskers personlige liv og uddan-

nelsesmæssige og beskæftigelsesmæssige succes. Vi vil derfor bidrage med danske perspektiver

på området og se frem til at høre, hvorvidt der er noget fra de andre lande, der kan anvendes i en

dansk sammenhæng.

Karin Liltorp:

Jeg håber ikke, at det ender med, at der kommer krav fra EU om, at vi f.eks. gene-

relt skal have mere danskundervisning. Vi har brug for en meget differentieret tilgang inden for det

område, for det er en speciel gruppe, der ikke kan læse, mens langt de fleste godt kan læse, når

de går ind i første klasse. Det skal ikke munde ud i et krav om, at alle elever skal pålægges yderli-

gere undervisning, for jeg synes allerede dansk og læsning fylder meget i folkeskolen.

Børne- og undervisningsministeren:

Regeringen er ikke tilhængere af at gøre skoledagen læn-

gere. Vi mener, at der især i skolens ældste klasser er behov for flere timer i de praktiske og krea-

tive fag, og det taler ikke ligefrem for, at der skal være endnu flere timer i dansk, end der er i forve-

jen. Derudover vil jeg understrege, at det er national kompetence at indrette folkeskolen og ikke

EU-kompetence.

Reformkommissionen kom med et interessant forslag i deres rapport i sidste uge, som handlede

om en guldvask til nogle af de elever, der halter efter deres klassekammerater i dansk og matema-

tik. Jeg er i gang med at kigge på, om man kunne realisere det i en eller anden form, for man kom-

mer bagud i alle andre fag, hvis man kommer bagud i dansk og matematik.

12. Eventuelt

Ministeren have ingen bemærkninger til dette punkt.

13. Siden sidst

Ministeren have ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 788

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 544: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-23

24. europaudvalgsmøde 12/5 2023

Punkt 5. Forslag til forordning om fastlæggelse af en ramme for krav til miljøvenligt

design for bæredygtige produkter

−

Tidlig forelæggelse

KOM (2022) 0142

–

Bilag 5 (samlenotat)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 460 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 81 (udvalgsmødereferat side 79, senest behandlet i

EUU 25/11-22)

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Forslaget til ecodesignforordning skal afløse det eksi-

sterende ecodesigndirektiv. Hidtil har ecodesignreglerne kun omfattet energirelaterede produkter.

Med forslaget udvides anvendelsesområdet til næsten alle produkter. Derudover udvides rammen

for ecodesignkravene til at omfatte produkters miljømæssige bæredygtighed i hele produktets livs-

cyklus frem for kun i brugsfasen.

Forordningen vil være med til at skabe en mere sammenhængende produktpolitik på tværs af det

indre marked. En produktpolitik, som kan fremme produkters bæredygtighed og reducere klima-,

energi- og miljøbelastninger samt bidrage til en mere cirkulær økonomi i EU. Samtidig vil forordnin-

gen klæde forbrugerne bedre på til at vælge mere bæredygtige produkter, da de får adgang til flere

oplysninger om produkter.

Regeringen støtter generelt forslaget. I Danmark har vi haft gode erfaringer med det eksisterende

direktiv og reguleringen af energirelaterede produkter. Nu er der mulighed for at udvide den vel-

etablerede praksis og sikre flere grønne produkter på markedet.

Regeringens forhandlingsoplæg er følgende:

•

Vi lægger stor vægt på, at forordningen fastholder et ambitiøst niveau i det udvidede an-

vendelsesområde, og

at forordningen er med til at understøtte EU’s klima-,

energieffektivi-

tets- og miljømål samt kemikaliestrategi.

Vi lægger vægt på, at fokus fastholdes på fortsat at bidrage til de nuværende reglers an-

vendelsesområde for energirelaterede produkter. Det er vigtigt, at forordningen vedbliver

med at levere et betydeligt bidrag til opfyldelsen af EU’s energieffektivitetsmål.

Dette kan

bl.a. gøres via krav til produktsystemer

–

som eksempelvis datacentre

–

og opvarmnings-

systemer, der kan understøtte udfasning af fossile brændsler i husholdninger. Krav til soft-

ware og smartness i produkter kan også være med til at bidrage til at mindske produkters

energiforbrug.

Ecodesignkrav skal fortsat fungere som en metode til at regulere de produkter på marke-

det, der kan levere de største reduktioner. Derfor lægger regeringen stor vægt på, at

ecodesignkrav fastsættes, så de økonomiske konsekvenser står mål med gevinster for

klima og miljø. Ecodesignkrav kan i høj grad fungere som et sikkerhedsnet, der stiller krav

til de mest miljø- og klimabelastende produkter.

Enkelte dele af forslaget vil gælde direkte. Eksempelvis mulighed for forbud mod destruk-

tion af usolgte forbrugerprodukter samt informationsforpligtelserne. De produktspecifikke

Side 789

•

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 544: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-23

24. europaudvalgsmøde 12/5 2023

eller horisontale ecodesignkrav vil derimod skulle udarbejdes efterfølgende. Det er ikke

nyt, idet de eksisterende ecodesignregler også udgør en ramme med mulighed for efterføl-

gende at fastsætte mere konkrete produktkrav. Regeringen arbejder dog for, at der er en

klar proces for udarbejdelsen af sekundære retsakter, så medlemsstaterne inddrages retti-

digt i processen. Samtidig lægges der vægt på, at klima- og miljøaftryk opgøres ud fra

ensartede metoder.

•

Forslaget indfører et digitalt produktpas, som kan bruges til at sikre bedre oplysning hos

forbrugerne om et produkts miljømæssige bæredygtighed. Det kan også gøre det lettere

for virksomheder at omstille sig til en cirkulær økonomi. Øget tilgængelighed af produktin-

formation kan gå langs hele værdikæden. For at mindske administrative byrder for virk-

somheder lægger regeringen vægt på, at det digitale produktpas tager udgangspunkt i en

decentral tilgang for så vidt angår datalagring.

Regeringen har desuden enkelte andre prioriteter:

•

Vi lægger stor vægt på, at forslaget har de nødvendige undtagelser til produkter med mili-

tære formål. Produktkrav må ikke kompromittere den operative effektivitet og militære sik-

kerhed.

Det er positivt, at der indføres bindende krav til grønne indkøb i den offentlige sektor, der

kan bidrage til at nedsætte klimaaftrykket. Regeringen lægger i den forbindelse stor vægt

på, at kravene hertil fastsættes som minimumskrav.

Vi lægger vægt på, at produkter fortsat kan bruge type 1-miljømærker som eksempelvis

Svanemærket. Det er vigtigt, at disse mærker kan eksistere sideløbende med andre krav

om mærker. Heldigvis er vi allerede i høj grad blevet imødekommet herom under forhand-

lingerne.

Endelig giver forslaget mulighed for at indføre et senere forbud mod destruktion af usolgte

forbrugerprodukter. Dette vil være med til at forebygge spild af naturressourcer og styrke

virksomhedernes incitament til kun at producere, hvad de forventer kan sælges. Regerin-

gen lægger af den grund vægt på, at denne mulighed ikke svækkes.

•

Karin Liltorp:

Det er et godt forslag, men jeg noterede mig bekymringen i høringssvaret fra Dansk

Industri. De er skeptiske over for inklusion af kemikalier i ecodesignforordningen. Er ministeren op-

mærksom på, at det skal være praktisk muligt for industrien at efterleve reglerne? Selvfølgelig skal

de ikke have lov til at tilsætte noget forurenende, men man bør lytte til deres bekymring.

Søren Søndergaard:

Regeringen lægger vægt på, at Svanemærket kan bevares. Det er svagt.

Kan ministeren garantere, at Svanemærket bliver bevaret?

Bliver der tale om totalharmonisering?

Jeg har talt det sammen til 18 delegerede retsakter. Det gør det meget svært at støtte forslaget.

Det drejer sig jo ikke om småting, det er hele områder, der kan blive inddraget.

NOT

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Til Karin Liltorp: Det er rigtigt, at der er et link mellem

ecodesignforordningen, kemikaliestrategi, REACH-reguleringen osv. Mit umiddelbare indtryk er, at

Side 790

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 544: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-23

24. europaudvalgsmøde 12/5 2023

vi ikke ændrer retstilstanden med forslaget, men jeg vil gerne vende tilbage med et skriftligt svar,

der adresserer bekymringen fra Dansk Industri.

Vedrørende Svanemærket: Nu skal man jo ikke sælge skindet, før bjørnen er skudt. Med det forbe-

hold, at processen ikke er slut endnu, står vi rigtig godt lige nu, og vi hæver ikke blikket fra sagen,

før vi er helt i mål.

Søren Søndergaard spørger, om det er totalharmonisering. Det vil det jo være i de sekundære

retsakter. Det er sådan, det er. Der er jo aldrig noget, der kun er godt, men det giver mulighed for at

hæve niveauet i hele EU, og det er så den pris, man betaler. Det er en principiel afvejning, som re-

geringen i dette tilfælde støtter, bl.a. fordi vurderingen af de enkelte underelementer, man regule-

rer, er tosidet

–

det giver anledning til omkostninger, men også erhvervsmæssige muligheder.

Jeg respekterer synspunktet om de delegerede retsakter, uden at jeg er enig. Det vigtige for rege-

ringen er, at høringer af produktlister, der skal i fokus, kommer offentligt frem, så ekspertudvalg kan

kommentere på dem, og så medlemsstater har mulighed for at spille ind. Vi drejer på alle skruer,

der kan øge transparensen inden for det fundamentale setup.

Christian Friis Bach:

[lydudfald]

NOT

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Jeg noterer mig bekymringspunkterne, og vi vil gerne

adressere dem skriftligt.

Den fungerende formand:

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten har ytret sig imod det.

Side 791

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 544: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-23

24. europaudvalgsmøde 12/5 2023

Punkt 6. Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi

–

telekommunikationsdelen) den 2. juni 2023

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 460 (kommenteret dagsorden)

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Jeg forelægger punktet til orientering.

1. Forslag til forordning om foranstaltninger til reduktion af omkostningerne ved

etablering af gigabitnet til elektronisk kommunikation

−

Fremskridtsrapport

KOM (2023) 0094

Rådsmøde 1-2/6-23

–

Bilag 1 (samlenotat)

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Forordningen forventes at blive sat på dagsordenen for

teleministrenes rådsmøde den 2. juni 2023.

Forordningen har til formål at reducere omkostningerne ved at udrulle telenet med meget høj kapa-

citet. Det gælder især fibernet og 5G. Forordningen erstatter det gældende infrastrukturdirektiv.

Forordningen skal gøre det lettere for teleudbyderne at få adgang til eksisterende fysisk infrastruk-

tur og at koordinere anlægsarbejder. Den skal også gøre det lettere og hurtigere at søge de nød-

vendige tilladelser som eksempelvis grave- og byggetilladelser.

Forordningen stiller også krav om, at nye bygninger og bygninger, der gennemgår renovering, skal

forberedes med intern teleinfrastruktur.

Regeringen støtter generelt initiativer, der har til formål at reducere omkostningerne ved udrulning

af bredbånd og 5G. Det er dog også vigtigt, at medlemsstaterne får tilstrækkelig fleksibilitet til at op-

fylde de forpligtelser, der følger af forslaget. Det er vigtigt at kunne tilpasse reglerne til nationale for-

hold. Af den grund ser regeringen gerne, at lovgivningen på dette område sker i form af et direktiv

og ikke en forordning. Den dialog er for øjeblikket i gang i Rådet.

Forhandlingerne er i en tidlig fase, og på rådsmødet forventes det svenske formandskab at præ-

sentere en fremskridtsrapport. Jeg vil på et senere tidspunkt forelægge sagen for udvalget til for-

handlingsoplæg.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

2. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

3. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 792

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 544: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-23

24. europaudvalgsmøde 12/5 2023

Punkt 7. Siden sidst

a) Forslag til forordning om kritiske råstoffer

KOM (2023) 0160

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 460 (kommenteret dagsorden)

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Kommissionen fremsatte den 16. marts 2023 et forslag

til en forordning vedrørende kritiske råstoffer. Forordningen har til formål at styrke EU-landenes for-

syningssikkerhed inden for kritiske råstoffer, der er centrale for den europæiske økonomi og

grønne omstilling.

Sagen hører under erhvervsministeren, som snarest muligt vil vende tilbage til udvalget og fore-

lægge sagen til forhandlingsoplæg.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 11.13.

Side 793