Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 534
Offentligt
NOTAT
Jura
J.nr.: 2023-3559
Ref. BKETU
Den
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg om besva-
relse af Europa-Kommissionens åbningsskrivelse nr. 2023/0060 om mangelfuld gen-
nemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2020/2184 af 16. december 2020
om kvaliteten af drikkevand (drikkevandsdirektivet)
Den danske regering har den 27. marts 2023 modtaget Europa-Kommissionens åbningsskrivelse om
mangelfuld gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2020/2184 af 16. december 2020
om kvaliteten af drikkevand (herefter drikkevandsdirektivet).
Kommissionen har i åbningsskrivelsen anført, at Danmark endnu ikke har givet Kommissionen medde-
lelse om fuldstændige gennemførelsesforanstaltninger, der sikrer gennemførelsen af samtlige bestem-
melser i drikkevandsdirektivet. Fristen for gennemførelse af drikkevandsdirektivet var den 12. januar
2023.
Regeringen erkender, at regeringen ikke har givet Kommissionen meddelelse om fuldstændige gennem-
førelsesforanstaltninger, da samtlige bestemmelser i drikkevandsdirektivet ikke er gennemført.
Efter regeringens opfattelse bør åbningsskrivelsen derfor besvares med, at regeringen erkender ikke at
have givet meddelelse til Kommissionen om gennemførelse af drikkevandsdirektivet inden for fristen.
Herefter forklares det, at den manglende meddelelse skyldes, at arbejdet med gennemførelsen er blevet
forsinket grundet direktivets kompleksitet, udskrivelsen af folketingsvalget og den efterfølgende rege-
ringsdannelse. Der redegøres i øvrigt for, at den danske regering har gennemført dele af drikkevandsdi-
rektivet, herunder kvalitetskrav for PFAS selvom fristen i direktivet herfor først er i januar 2026, hvilket
er meddelt Kommissionen efter modtagelsen af åbningsskrivelsen. Det oplyses endelig, at regeringen
forventer at have gennemført hele drikkevandsdirektivet senest den 1. marts af 2024.
Regeringen har besvaret Kommissionens åbningsskrivelse i overensstemmelse med det ovenfor anførte.
Miljøministeriet •
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk