EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 499: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/1-22

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 499
Offentligt

Europaudvalget

Referat af

15.

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

torsdag den 20. januar 2022

kl. 12.30

vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V), formand, Henrik Møller (S), næstformand, Jens

Joel (S), Anne Valentina Berthelsen (SF), Rasmus Nordqvist (SF),

Søren Søndergaard (EL), Kim Valentin (V), Alex Ahrendtsen (DF),

Katarina Ammitzbøll (KF) og Peter Seier Christensen (NB).

Udenrigsminister Jeppe Kofod.

Desuden deltog:

Kim Valentin fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. Opfølgning på COSAC-formandsmøde den 13.-14. januar 2022

EUU alm. del (20211)

–

Bilag 233 (brev fra Europaudvalgets formand til det

franske COSAC-formandskab)

EUU alm. del (20211)

–

Bilag 232 (notat fra det franske COSAC-formandskab

vedr. nye arbejdsmetoder for COSAC)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 576

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 499: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/1-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 20/1 2022

Punkt 2. Opdatering om markeringen af 50-året for dansk EU-medlemskab

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 579

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 499: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/1-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 20/1 2022

Punkt 3. Henvisning af sager til fagudvalg:

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 582

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 499: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/1-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 20/1 2022

Punkt 4. Meddelelser fra formanden

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 583

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 499: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/1-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 20/1 2022

Punkt 5. Rådsmøde nr. 3844 (udenrigsanliggender) den 24. januar 2022

EUU alm. del (20211)

–

Bilag 219 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren:

Alle punkter forelægges til orientering.

1. Libyen

−

Politisk drøftelse/Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3844

–

udenrigsanliggender

–

Bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (20201)

–

Bilag 620 (udvalgsmødereferat side 1362, senest

behandlet i EUU 18/9-20)

Udenrigsministeren:

Fokus vil i høj grad være på de udskudte præsident- og parlamentsvalg og

på EU’s støtte til valgenes afholdelse. Valgene var sat til at blive afholdt den 24. december

2021. 2

dage før valgdagen blev valgene dog udskudt. Det skyldtes, at en række centrale elementer af for-

fatningsmæssig og juridisk karakter fortsat var

–

og er

–

uafklarede. Det omhandler bl.a. godken-

delsen af valgloven og offentliggørelsen af de opstillede præsidentkandidater. Derudover udgjorde

en skærpet sikkerhedssituation en yderligere udfordring for valgenes afholdelse.

Desværre er der ikke udsigt til, at valgene vil blive afholdt inden for en nær fremtid. Det er i den

grad beklageligt, ikke mindst for de 2,8 millioner libyere

–

næsten 40 pct. af befolkningen

–

der har

registreret sig til at stemme. Det er også skuffende i lyset af den store internationale opbakning,

hvor især FN og EU aktivt har støttet op om valgafholdelsen.

Samtidig er den libyske nationale enheds- og overgangsregerings mandat udløbet ved årsskiftet. I

realiteten er Libyen nu uden en siddende legitim regering. Om regeringens mandat vil blive forlæn-

get, eller det libyske parlament vil udpege en anden regering, er uvist. Libyen står altså lige nu over

for en skillevej, hvor det er afgørende, at den politiske proces opretholdes, og valgene afholdes så

snart muligt.

På rådsmødet er

der lagt op til at drøfte EU’s handlingsmuligheder for at fremme en politisk løsning

på konflikten, hvor afholdelsen af præsident- og parlamentsvalg står centralt.

Regeringen støtter den FN-ledede proces, der bl.a. arbejder for fuld implementering af våbenhvilen

fra oktober 2020 og tilbagetrækning af de fremmede styrker og lejesoldater, der fortsat er til stede i

Libyen. Det er vigtigt, at et samlet EU bedst muligt støtter op om dette og arbejder for implemente-

ringen af konklusionerne fra de internationale konferencer i Berlin og Paris.

Alternativt risikeres en underminering af den politiske proces og de gode resultater, som er opnået i

Libyen over de seneste 15 måneder. Dertil kommer risikoen for en eskalering af sikkerhedssituati-

onen, der vil kunne få konsekvenser

ud over Libyens grænser. Det er derfor i regeringens og EU’s

klare interesse, at der

–

i samarbejde med FN

–

arbejdes for at støtte Libyen bedst muligt på vejen

mod afholdelse af valgene.

Katarina Ammitzbøll:

Det er tre komplicerede og langvarige konflikter, der er på rådsmødedags-

ordenen. I Libyen startede det, da man gik ind i landet for at fjerne Muammar Gadaffi i 2011. Dan-

Side 584

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 499: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/1-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 20/1 2022

mark havde en meget aktiv rolle

–

jeg tror, at vi stod for 19 pct. af bombningerne. Lige nu ser vi ind

i et scenarie, hvor der igen er potentiale for konflikt.

FN’s særlige udsending til Libyen, Ján Kubiš,

indgav sin opsigelse i december 2021, og jeg ville høre, om der er kommet en ny?

Vi siger, at vi skal støtte FN, men hvordan kan man støtte FN andet end med midler eller politisk,

og hvad kan FN egentlig gøre? Det er jo et meget militariseret og på flere måder ureguleret land.

Der er mange, der presser på for afholdelse af valg. Der er også meldt om flere tusind observatø-

rer, som gerne vil ind og se på det. Kan man sørge for deres sikkerhed, så vi kan følge med i val-

get, og hvem står for analysen af udfaldet af valget? For ét er, at det afholdes, men vi har tidligere

set, hvordan konflikterne eskalerer bagefter. Hvad kan man gøre for at dæmme dem ind?

Udenrigsministeren:

Situationen i Libyen er alvorlig, og valget skulle være afholdt. Jeg tror, at

opgaven er at sikre, at valget bliver afholdt så snart som muligt. EU er meget engageret. Der har

været et format i Berlin med Tyskland for bordenden, som også har presset på. Der er nu en ny,

midlertidig særlig FN-repræsentant for Libyen, og jeg tror, at den særlige udsending forventes at

blive foreslået snarest. Problemet er, at der er uenighed i FN’s Sikkerhedsråd, og som med så

mange andre områder spiller Rusland desværre en kedelig rolle.

I dansk optik er det vigtigt, at vi støtter, og at EU er engageret. Jeg vil også fremhæve

EU’s højt-

stående repræsentant, Josep Borrells, besøg i Libyen den 8. september 2021, og at EU har haft en

valgobservation i starten af december 2021. Desuden drøftes udsendelse af valgobservatører. Det

er vigtigt, at vi på forskellige måder kan være på den bold, for det klart, at Libyens stabilitet og Eu-

ropas sikkerhed i den grad hænger sammen.

Side 585

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 499: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/1-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 20/1 2022

2. Syrien

−

Politisk drøftelse/Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3844

–

udenrigsanliggender

–

Bilag 1 (samlenotat side 4)

Rådsmøde 3760

–

udenrigsanliggender

–

Bilag 1 (senest forelagt ved skriftlig

forelæggelse af ekstraordinært udenrigsanliggender 6/3-20)

Udenrigsministeren:

Der skal være en drøftelse af den aktuelle situation i Syrien, og hvordan EU

bedst muligt kan understøtte den ellers fastlåste politiske proces. FN’s særlige udsending, Geir

Pedersen, vil deltage og orientere Rådet om den seneste udvikling.

På den ene side er den politiske og sikkerhedsmæssige situation i store træk uændret: Bashar al-

Assads regime kontrollerer størstedelen af Syrien med hjælp fra hans russiske allierede, men dele

af landet er fortsat uden for regimets kontrol. Det gælder især i det nordøstlige og det nordvestlige

Syrien.

I det politiske spor deltager regimet formelt i FN-faciliterede møder mellem parterne om den syriske

forfatning, men de har endnu ikke engageret sig konstruktivt, hverken her eller mere generelt i den

politiske proces. Der er derfor fortsat ingen nævneværdige fremskridt på den front.

Geir Pedersen har i længere tid advokeret for, at der bør fokuseres på at opnå konkrete fremskridt

på afgrænsede områder for at skabe fremdrift i processen. På rådsmødet er der bl.a. lagt op til at

diskutere, hvordan EU kan understøtte Geir Pedersens bestræbelser. På den anden side ser vi lige

nu mindre bevægelser på en række områder: Nogle lande i regionen har indikeret en øget villighed

til at normalisere forholdet til det syriske regime.

Derudover er der et øget politisk fokus på at afhjælpe de stadig stigende humanitære behov i lan-

det. Der er derfor lagt op til en diskussion af, hvordan EU og medlemsstaterne mest effektivt kan

hjælpe de mange nødlidende i Syrien, uden at man derved kommer til at understøtte det syriske

regime. Danmark er fortsat en af de største humanitære donorer til Syrienkrisen. Vi bidrager også

gennem vores freds- og stabiliseringsprogram samt vores nærområdeprogram til at forbedre for-

holdene for civilbefolkningen i Syrien og nabolandene.

Jeg vil på rådsmødet fokusere på vigtigheden af, at EU’s fælles Syrienpolitik fastholdes. Tiden er

ikke inde til at slække på det pres, vi sammen har lagt på det syriske regime. Det pres består i, at vi

i fællesskab fastholder målrettede sanktioner, at vi ikke bidrager til genopbygning i Syrien, og at vi

afstår fra skridt, der kan tolkes som en normalisering af forholdet til regimet. Det er de ting, vores

politik hviler på. Vi må samtidig ikke glemme, at varig fred og forsoning i Syrien vil kræve, at de, der

har begået forfærdelige forbrydelser under konflikten, stilles til ansvar, og det skal EU bidrage til at

sikre.

Jeg vil på rådsmødet bakke op om, at EU fortsat gør det klart over for lande i regionen, at man bør

afstå fra at normalisere forholdet til regimet. Assads regime står bag forfærdelige forbrydelser mod

det syriske folk, og det skal han ikke belønnes for. Det er derfor vigtigt at sende et signal til især

Den Arabiske Liga om, at en eventuel genindlemmelse af Syrien i ligaen vil vanskeliggøre samar-

bejdet med EU.

Side 586

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 499: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/1-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 20/1 2022

Derudover er det essentielt, at eventuelle projekter, der skal afhjælpe den forfærdelige humanitære

situation i Syrien, ikke får karakter af genopbygning. EU skal fortsat ikke foretage genopbygning i

Syrien, før vi har set regimet engagere sig konstruktivt i den politiske proces i overensstemmelse

med Sikkerhedsrådets resolution 2254.

Alex Ahrendtsen:

Jeg har forståelse for, at regeringen bliver nødt til at gå på to ben

–

der er hen-

synet til de berørte syreres menneskerettighedssituation, den forfærdelige sociale katastrofe. På

den anden side er der også et sikkerhedsaspekt for Europa og især for Danmark, så vi ikke genop-

liver år 2015. Derfor har vi en interesse i, at Syrien bliver optaget i Den Arabiske Liga, og at Syrien

bliver normaliseret, selv om vi ikke kan lide den siddende diktator. Bør det ikke vægtes højere i den

danske udenrigspolitiske indsats vedrørende Syrien?

Udenrigsministeren:

Selv om man ikke hører meget fra Syrien, er det rigtig vigtigt at forstå, at der

stadig væk er borgerkrig, og der er stadig væk en diktator, der har gjort de mest vanvittige ting mod

sin egen befolkning, inklusive brug af kemiske våben. Der er ikke nogen militær løsning på situati-

onen, og det er ikke en løsning, at styret bare kan fortsætte. Der skal være en politisk løsning, hvor

alle parter og de forskellige befolkningsgrupper i Syrien skal indgå i en politisk proces, der kan føre

til en ny forfatning og en politisk proces i Syrien, der ender krigen og åbner et nyt kapitel for landet.

Der er vi ikke endnu. For at komme dertil skal presset på Assad fastholdes med sanktioner og

med en ikkenormaliseringspolitik. Hvis Syrien bliver optaget i Den Arabiske Liga, vil det blive set

som en normalisering af styret trods deres forbrydelser. Det vil i øvrigt også gøre udsigten til en

politisk løsning endnu vanskeligere. Det ønsker vi ikke, fordi vi både har den syriske befolkning

kær, og vi har vores egne interesser i Europa. Vi ønsker ligesom Alex Ahrendtsen også at stoppe,

at mennesker bliver drevet på flugt bl.a. til Europa, og det kan en politisk løsning gøre. Det vil fort-

sat krig og konflikt ikke gøre

–

det vil gøre det modsatte. Derfor tror jeg, at det er vigtigt, at EU-

landene samler sig omkring de fundamentale principper om, hvad vores Syrienspolitik er, og det

gør alle 27 EU-lande også på rådsmødet på mandag. Det er også vigtigt, i lyset af at nogle af de

arabiske lande begynder at have mere kontakt med Assad.

Søren Søndergaard:

Der står i samlenotatet, at man skal udveksle synspunkter. Derfor er der mu-

lighed for at tage det op, man ønsker. Vil udenrigsministeren tage Afrin op? Udenrigsministeren

antydede, at Assad havde kontrol med store del af Syrien, og det er rigtigt, at han har kontrol med

størstedelen af Syrien, men der er også en meget stor del af Syrien, han ikke har kontrol med. Det

gælder de kurdisk dominerede områder bortset fra den del, som Tyrkiet har besat, nemlig Afrin.

Der underviser man nu i tyrkisk i skolerne, vejskiltene står på tyrkisk, og folk bliver etnisk udrenset.

Derfor tænker jeg, at det vil være underligt at diskutere Syrien uden at tage Tyrkiets besættelse af

Afrin op. Kan udenrigsministeren fortælle os, om han vil rejse det spørgsmål? Skulle udenrigsmini-

steren meddele, at han ikke vil rejse det, kunne jeg godt tænke mig at høre begrundelsen for det.

Jeg synes også, at det er vigtigt, at vi ikke glemmer Islamisk Stat. Jeg er meget enig med uden-

rigsministeren i, at Assad ikke skal have en lillefinger, men det skal Islamisk Stat heller ikke

–

heller ikke dem, der støttede Islamisk Stat. Der er en tendens til, at det bliver glemt. Islamisk Stat

blev jo støttet bl.a. af lande uden for Syrien. Der er også brug for et retsopgør. Der er brug for et

retsopgør med dem, der brugte giftgas, men også med de folk, som begik alle de forbrydelser, som

Islamisk Stat begik.

Side 587

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 499: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/1-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 20/1 2022

Hvordan går det med retsopgøret med Islamisk Stats forbrydere i Syrien? Nogle af dem er jo

tilgængelige, fordi de sidder i fængsler i de kurdisk kontrollerede områder, så det må være ligetil for

EU at komme med konkrete forslag til, hvordan man får retsforfulgt dem. I øjeblikket sker det ikke,

hvilket efter min mening er en total skandale. Vores venner har fat i nogle forbrydere af værste

skuffe, men de bliver ikke retsforfulgt. Vil ministeren tage op, at det er meget vigtigt at få retsforfulgt

forbryderne fra Islamisk Stat og dem, der har hjulpet dem?

Er den FN-faciliterede politiske proces åben for alle parter i konflikten, eller er nogen udelukket fra

den?

Katarina Ammitzbøll:

Det er en virkelig vanskelig situation, og Vesten kommer altid til at stå i di-

lemmaet mellem at stå stærkt på vores frihedsrettigheder og spørgsmålet om, hvorvidt man bør

indgå i dialog med diktaturer. Ni ud af ti lever nu under fattigdomsgrænsen i Syrien, og sådan er det

også i bl.a. Afghanistan. Det er jo en frygtelig situation. Den humanitære situation er også virkelig

udfordret

–

der er så mange, der nu er afhængige af humanitær hjælp.

Vil man rejse spørgsmålet i EU om, hvordan gør vi situationen bedre for syrerne? Gør vi det ved at

stå udenfor, ved at indføre sanktioner, og hvad sker der så ellers? Hvordan kommer genopbygnin-

gen ellers til at ske

–

hvor får Assad milliarderne fra?

Jeg havde møde med en gruppe syriske kvinder i Danmark for et par år siden gennem et netværk

med kvinder om konfliktløsning. Allerede der advarede de imod at legitimere en genopbygning,

fordi den stort set var designet, som Assad gerne ville have, at fremtidens Syrien skulle se ud, og til

at legitimere hans egen magtposition. Genopbygning kan anvendes af et hvilket som helst regime

til at styrke sig selv. Selvfølgelig er det også vanskeligt, men hjælper vi ved at stå udenfor, og har

sanktionerne egentlig hjulpet? Hvad kan man gøre

–

vil man rejse det?

Kim Valentin:

Kan ministeren fortælle, hvilke målrettede sanktioner man kan forestille sig?

Udenrigsministeren:

Jeg tror, at Assad kontrollerer 75 pct. af landet i dag. Det er rigtigt, at der er

en tyrkisk besættelse af Afrin samt en offensiv i Nordøstsyrien, som vi har drøftet mange gange.

Danmark har bl.a. etableret sanktioner på den foranledning.

Søren Søndergaard siger, at formålet på mødet er at udveksle synspunkter. Jeg vil gerne tage det

lidt længere og sige, at formålet på mødet er at sikre, at de 27 EU-lande har en fælles koordineret

og stærk holdning til det, der foregår i Syrien. Der findes ikke en militær løsning på konflikten, men

kun en politisk løsning efter den borgerkrig, der har varet alt for længe. Derfor er det vigtigt, at vi

holder fast i vores hårde linje og presset på Assad, når nogle lande i den arabiske verden eksem-

pelvis normaliserer forholdet til Assad eller gør tiltag, der kan ligne det. Det forstår jeg også, at Sø-

ren Søndergaard er enig i. Det er ikke nye sanktioner, vi taler om. Vi har allerede sanktioner. Dem

skal vi fastholde, og vi skal ikke begynde at slække på dem, hvis der måtte være sådan et ønske.

Til Søren Søndergaard: Det er rigtigt, at det desværre ikke er alle repræsentanter fra den syriske

befolkning, som er til stede i processen. Vi arbejder for at have flere med, men der ligger en bloke-

ring fra Assad og hans repræsentanters side. Det er også nogle kendte problemstillinger. Men jeg

tror, at det er rigtig vigtigt, at vi har drøftelsen med Geir Petersen, og at vi har opbakning til den del.

Formålet er at sikre, at vi har en fælles og stærk europæisk tilgang, også med hensyn til retsopgør.

Side 588

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 499: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/1-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 20/1 2022

Indsamling af beviser for de forbrydelser, som er begået af Islamisk Stat, og strafforfølgelse er en

af de ting, som vores stabiliseringsprogram støtter. Der er også organisationer, der indsamler bevi-

ser, som kan bruges i senere retsopgør for at få retfærdighed for ofrene. Det skal vi fortsætte med,

for hvis vi lader bevismaterialet gå tabt nu, fordi tiden går, risikerer vi, at det bliver endnu sværere.

Vi støtter også FN’s

undersøgelsesmekanisme

og civilsamfundet, som netop indsamler og opbe-

varer beviser for forbrydelser begået under konflikten. Det kunne man gå meget mere ned i, men

jeg tror, at det er vigtigt.

Med hensyn til den forfærdelige humanitære situation har Katarina Ammitzbøll fuldstændig ret i, at

ni ud af ti lever i dyb fattigdom i store dele af landet. For det første er Danmark en af de største bila-

terale donorer til den humanitære hjælp, men det skal gives på en måde, hvor man ikke kommer til

at legitimere og genopbygge et land, som gavner Assad. For det andet er det også vigtigt, at EU

har en koordineret indsats, og at EU-landene fortsætter og styrker sin humanitære bistand, men

samtidig gør det på den her måde. For det tredje skal vi støtte FN-processen. Geir Pedersen er

inviteret med til rådsmødet, og han vil fortælle om, hvor vi er i processen.

Katarina Ammitzbøll:

Vi har sanktionerne, og man vil gerne opnå en fælles position hvad angår

Syrien

–

det er meget fint. Jeg vil være meget interesseret i at høre, hvad der kommer ud af brie-

fingen fra FN, men det er jo ikke sådan, at der ikke har været en politisk proces om Syrien. Der var

jo utallige fredsprocesser inden, og så kom krigen. Hvordan tror man overhovedet, at det kan æn-

dre noget på Assads position? Pres kan selvfølgelig være den rigtige vej at gå politisk, men vi har

ikke set, at det har ændret noget

–

tværtimod har der f.eks. været en stærk syrisk-russisk alliance.

Det er fint, at vi giver humanitær hjælp, men spørgsmålet er, om sanktionerne ændrer noget som

helst? Lader vi ikke bare syrerne synke mere og mere ned i armod, fordi vi ikke gør noget? Hvor-

dan tænker man overhovedet, at der lægges noget pres på politisk?

Søren Søndergaard:

Jeg er ked af, at ministeren ikke vil tage Afrin op. Den danske position med

hensyn til Afrin har ikke været særlig glorværdig, specielt ikke når man sammenligner med de me-

get principielle holdninger til Ukraine. Vi kunne ikke få den danske regering til at fordømme det, da

invasionen i Afrin fandt sted, fordi der var noget med Tyrkiets legitime sikkerhedspolitiske interes-

ser. Men det kan ikke forklare, hvorfor børnene i Afrin i dag skal lære tyrkisk i skolerne, og hvorfor

vejnavnene står på tyrkisk

–

det handler om noget helt andet. Det er jo en besættelse for ikke at

sige en annektering, og jeg synes ikke, at det er særlig hensigtsmæssigt, hvis man ikke kan disku-

tere det og nævne det i forbindelse med, at man diskuterer fred i Syrien

–

hvor man så ovenikøbet

holder en tredjedel af landet ude af forhandlingerne. Men vi får andre lejligheder til at diskutere det.

Udenrigsministeren:

Jeg vil på ingen måde tages til indtægt for, hvad Tyrkiet foretager sig i Afrin

–

der er mange eksempler på grusomheder begået mod befolkningen. Min generelle pointe med

Syrien er bare, at der desværre kun en politisk løsning på det, hvis vi skal stoppe den borgerkrig,

der jo har varet alt for længe og afføder den humanitære katastrofe. Vi skal sætte alle sejl til for at

finde en politisk løsning, fordi de militære interventioner kun skaber større problemer. Jeg synes, at

det, som Søren Søndergaard er inde på med Tyrkiet og Afrin, er et godt eksempel på det. Det er

både de mennesker, der lever i Syrien og i nabolandene til Syrien og Rusland, som har nøglen til at

løse det på en fredelig måde.

Side 589

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 499: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/1-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 20/1 2022

3. Sikkerhedssituationen i Østeuropa

−

Politisk drøftelse/ udveksling af synspunkter/ Evt. rådskonklusioner

Rådsmøde 3844

–

udenrigsanliggender

–

Bilag 2 (supplerende samlenotat)

Udenrigsministeren:

En drøftelse af den anspændte situation forårsaget af Ruslands fortsatte

styrkeopbygning i og omkring Ukraine er også blevet tilføjet dagsordenen. Vi står midt i en krise,

der meget vel kan få alvorlige konsekvenser ikke alene for Ukraine, men også for europæisk sik-

kerhed. Jeg var derfor i Ukraine den 15.-16. januar 2022 for at markere vores solidaritet og fulde

opbakning til Ukraines suverænitet og territorielle integritet. Det er et vigtigt signal at sende i den

nuværende situation. Både til ukrainerne, der står helt ude ved kontaktlinjen og dagligt udsættes for

angreb, men så sandelig også til Kreml.

Vores tilgang til Rusland er fortsat tosporet: Vi er åbne over for en konstruktiv dialog med Rusland

kombineret med en stærk afskrækkelsespolitik. I dialogsporet har der i løbet af de seneste par uger

været afholdt møder i både NATO-Rusland Rådet (NRC), i OSCE-regi og bilateralt mellem USA og

Rusland. Vi afventer fortsat at se, om Rusland vil engagere sig reelt i et diplomatisk spor. Der er

lang vej endnu, og intet kan tages for givet.

Det er gjort klart over for Rusland, at vi ikke kommer til at gå på kompromis med de helt fundamen-

tale principper for den europæiske sikkerhedsorden, som Rusland også selv var med til at etablere

efter den kolde krigs afslutning.

I EU-regi støttes der naturligvis fuldt ud op om Ukraines suverænitet. Det er også blevet kommuni-

keret til Ukraine af Den Høje Repræsentant Josep Borrell, da han var på besøg i starten af januar

2022. Vi vil ikke acceptere russiske forsøg på at ændre Ukraines grænser med magt. Alle lande i

Europa har ret til frit at vælge deres sikkerhedsarrangementer. Det skal Rusland selvsagt ikke be-

stemme. Der skal heller ikke herske nogen tvivl om, at en fornyet russisk militær aggression vil bli-

ve mødt med omfattende konsekvenser og alvorlige økonomiske omkostninger for Rusland.

Jeg forventer, at der vil blive vedtaget rådskonklusioner på rådsmødet, som skal bekræfte EU's

fulde støtte til de kerneværdier, europæisk sikkerhed er bygget på, fordømme den aggressive rus-

siske adfærd og understrege EU’s parathed til at vedtage sanktioner, såfremt situationen eskalerer.

Kommissionen arbejder netop nu på højtryk for at forberede robuste og skalerbare sanktioner i tæt

koordination med USA og andre partnere, såfremt der skulle blive behov herfor. Det bakker Dan-

mark op om. Det er vigtigt, at vi kan reagere hurtigt og samlet, hvis situationen eskalerer. Den linje

var der også bred opbakning til, da vi mødtes til det uformelle Gymnich-møde i den forgangne uge.

Der er blandt EU-landene en klar erkendelse af, at Rusland søger at udfordre Europas sikkerheds-

arkitektur

–

og dermed udfordrer alle EU-landenes sikkerhed. Derfor er der også forståelse for, at

der om nødvendigt meget klart skal siges fra over for Kreml. Det er samtidig vigtigt, at EU også er

forberedt til at reagere på en ikkemilitær eskalering. Det blev understreget af cyberangrebet mod

Ukraine den 14. januar 2022, der er endnu et eksempel på, hvordan hybride aktiviteter kan skabe

ustabilitet og potentielt eskalere den allerede anspændte situation.

Side 590

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 499: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/1-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 20/1 2022

Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at Danmark støtter fuldt op om de diplomatiske spor med

Rusland, men vi vil ikke gå på kompromis med de fundamentale principper i den europæiske sik-

kerhedsorden, som vi har opbygget

–

sammen med Rusland

– siden den kolde krig. NATO’s åben

dør-politik er ikke til diskussion, ligesom NATO naturligvis også fremover skal kunne forsvare alle

dele af alliancen, inklusive de østlige allierede.

EU skal spille en aktiv rolle. I forberedelsen af robuste sanktioner, i koordinationen af de videre

skridt sammen med USA, NATO og i OSCE-regi samt i styrkelsen af vores østlige partnerlandes

–

og ikke mindst Ukraines

–

modstandskraft mod Ruslands undergravende handlinger.

Anne Valentina Berthelsen:

Det er en voldsom udvikling, vi ser med Ukraine lige nu. Hvad er der

af muligheder i de diplomatiske spor? Jeg noterede mig Tysklands udenrigsminister, Annalena

Baerbocks, besøg, men har ikke rigtig kunnet få et dækkende overblik over, hvad der kom ud af

det. Kan ministeren sætte nogle ord på, hvad resultatet var af det besøg? Og hvad var formålet

med det i det hele taget?

Måske kan ministeren ved samme lejlighed kommentere på den franske præsident Emmanuel

Macrons udmelding om, at Frankrig gerne ser, at der igangsættes drøftelser med Frankrig og Tysk-

land som repræsentanter for EU sammen med Rusland for at forfølge en diplomatisk tilgang fra

europæisk side. Macron er jo i valgkamp og vil formentlig benytte dette også i den kontekst, lige-

som han vil benytte andre dele af Frankrigs rolle i EU i sin egen valgkamp. Hvad skaber det af pro-

blemer for vores muligheder for fra fælleseuropæisk side at danne samlet front i denne situation?

Det er jo først og fremmest et NATO-anliggende, fordi NATO er den centrale aktør i striden. Men

der ligger også et implicit ønske fra Rusland om at splitte os internt i Europa, og Rusland har lø-

bende fået små sejre i det forsøg. Hvad har EU af muligheder, og hvordan ser ministeren på

Frankrigs udmelding fra i dag og på Tysklands tidligere besøg?

Alex Ahrendtsen:

Jeg har ganske enkelt svært ved at gennemskue, hvor alvorlig truslen er, og

regeringen og ministeren har i langt højere grad adgang til oplysninger, som vi andre ikke har. Hvis

ministeren skal give et billede af, hvor alvorlig truslen er, kunne ministeren så sige, om klokken er

et, fem, ni, eller er den fem minutter i tolv?

Udenrigsministeren:

Jeg vil gerne understrege, at forhistorien til hele øst-vest-spændingen, som

Rusland har sat sig i spidsen for at skabe, er Ruslands ageren over for Ukraine. Man har i fredstid

opmarcheret over 100.000 styrker og kapaciteter ved grænsen til Ukraine og truer med en invasion

af et suverænt frit europæisk land

–

direkte i strid med både folkeretten og den europæiske sikker-

hedsordning.

Rusland har spillet ud med det, de selv kalder udkast til aftaler, som er bindende traktater, der går

ud på, at man skal forpligte sig på ikke at udvide NATO, og at

NATO’s

måde at være repræsente-

ret på skal tilbage til før 1998. Altså tilbage til 1997, hvor man optog en masse baltiske lande. En

masse fuldstændig vilde krav, som er direkte i strid med den europæiske sikkerhedsorden, hvor

ethvert frit europæisk land selv kan bestemme sine sikkerhedsalliancer. Det er fuldstændig uspise-

ligt. Det er en rød linje for hele Europa og i øvrigt også for USA og Canada og for alle, som har fol-

keretten og internationale principper kær. Så det har vi afvist.

Side 591

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 499: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/1-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 20/1 2022

Det er vigtigt f.eks. at sikre transparens om øvelsesaktiviteter og våbenkontrol, som gør alle euro-

pæere mere sikre for at undgå misforståelser af hinanden og for at læse hinanden korrekt. Det vil vi

meget gerne også have en dialog om. Vi havde jo NATO-Rusland Rådet

–

det er ikke på dagsor-

denen

–

men det var et forum, hvor man kunne gå i dialog om de ting. Der er også OSCE, hvor alle

de 57 lande fra Europa, Nordamerika og Asien, kan drøfte de spørgsmål, som gavner alles sikker-

hed. Det vil vi gerne i diplomatisk dialog med Rusland om, men den røde linje er klart, at man ikke

skal ændre på den europæiske sikkerhedsorden og helt fundamentale folkeretlige principper.

Anne Valentina Berthelsen spørger til Annalena Baerbocks besøg, og hvad der kom ud af det. Det

vigtige for Danmark er, at EU, NATO og vores transatlantiske partnere, altså USA og Canada, er

fuldstændig koordinerede

–

og det er vi. Derfor synes jeg også, at det er rigtig fint, at vi har forsøg

på dialog. Bolden ligger på Ruslands side med hensyn til at deeskalere deres trusler mod Europa

og mod Ukraine i særdeleshed og komme tilbage til konstruktive drøftelser. Jeg ved ikke, hvad der

kom ud af mødet ud over, hvad man kan se af pressekonferencer, men det er jo et meget fint for-

søg på dialog.

Jeg tror desværre ikke, at vi skal gøre os nogen naive forhåbninger. På den korte bane kan vi i

hvert fald ikke se, at Rusland har ændret noget eller har trukket nogen af deres helt urimelige krav

tilbage, så der er ikke kommet noget nyt og afgørende igennem i de dialoger, der har været. Der

har også været dialog mellem USA og Rusland, der har været dialog mellem Rusland og NATO,

og i OSCE. Desuden har nogle ministre og udenrigsministre været i direkte dialog med Rusland.

Det, vi har på dagsordenen, er, hvad vi kan gøre i EU-kontekst. Der er sanktioner et rigtig vigtigt og

stærkt våben at have i redskabskassen. Måtte Rusland gøre alvor af sine vilde trusler over for

Ukraine, skal vi være klar til at svare igen, også fra

EU’s

side med omfattende sanktioner, både

politisk og økonomisk, der vil ramme de ansvarlige i Kreml. Det er vigtigt, og vi har arbejdet tæt

–

ikke bare internt i EU, men også med vores partnere på at koordinere det. Rusland skal vide, at

omkostningerne for dem vil være gigantiske både politisk, økonomisk og på anden led, hvis de

måtte gøre alvor af deres trusler. Det arbejder vi på, og det vil være et tema på mødet på mandag.

Det var et langt svar, men det er en vigtig problematik.

Det var nok også svaret til Alex Ahrendtsen, med hensyn til hvor alvorligt vi skal tage truslen. Må-

ske skal jeg gøre NATO’s generalsekretær

Jens Stoltenbergs ord til mine: Vi kan håbe og arbejde

for det bedste, men vi er nødt til at forberede os på det værste. Altså at Rusland gør alvor af sine

trusler og invaderer Ukraine helt eller delvist

–

og det gør vi. Der er jo ikke nogen, der kan sige med

sikkerhed, om det ender der. Så vi skal gøre det så svært som muligt, for at det ikke ender der, så

vi kan beskytte Ukraine, som lige nu

–

undskyld mit højtidelige sprog

–

står forrest i en frihedskamp

på vegne af alle europæere. Europa ikke er sikkert, før Ukraine er sikkert. Ikke bare Ukraines sik-

kerhed, men hele Europas sikkerhed er kompromitteret, hvis der kommer til at ske det i Ukraine,

som Rusland truer med, og så skal vi selvfølgelig tage de nødvendige forholdsregler.

Søren Søndergaard:

Jeg er fuldstændig enig i, at enhver form for militært overfald på et andet

land er totalt uantageligt, og jeg er også fuldstændig enig i, at der selvfølgelig skal forberedes sank-

tioner og modsvar i det omfang, det måtte ske alligevel. Men hele pointen består jo i at undgå, at

det sker. Det må være hovedopgaven. Selv ikke udenrigsministeren er jo villig til at sende danske

soldater til Ukraine for at forsvare den frihedskamp, som det blev kaldt, der bliver ført i Ukraine på

Side 592

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 499: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/1-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 20/1 2022

vegne af Europa. Man holder det altså trods alt lidt ude i strakt arm. Det bedste er at undgå konflik-

ten, ikke mindst af hensyn til alle de mennesker, som ellers vil omkomme.

Jeg studser lidt over den formulering, som bruges i samlenotatet. Nemlig, at man har gjort det klart:

»at man ikke vil gå på kompromis med de fundamentale principper for den europæiske sikker-

hedsorden.« Ethvert land har ret til at ansøge om at blive medlem af en hvilken som helst sikker-

hedsalliance, de måtte ønske. Men det er ikke nødvendigvis givet, at enhver sikkerhedsalliance

eller anden alliance skal optage dem. Mig bekendt optager EU ikke lande, hvor der er større uafkla-

rede grænseproblematikker i forhold til nabolandene, og det er jo nok meget klogt. At et land har ret

til at søge om at blive medlem, betyder ikke, at det er politisk eller sikkerhedsmæssigt klogt at op-

tage dem, og at det ville fremme freden. Jeg kunne godt forestille mig lande, som NATO under in-

gen omstændigheder ville optage, selv om de måtte ønske det. Hvad menes der mere præcist

med, at vi skal stå vagt om de fundamentale principper for den europæiske sikkerhedsorden

–

hvad er det?

Katarina Ammitzbøll:

Ministeren nævner hele tiden redskabskassen, men vi har indført sanktioner

mod Rusland siden 2014, og hvor meget har de hjulpet? Vi snakker om en fælles EU-kurs, og det

er jo rigtig vigtigt, men i nyhederne og efter Anthony Blinkens besøg virker det ikke, som om Ve-

sten står særlig styrket sammen. Er det i øvrigt en fælles europæisk vej, når den ene og den anden

udenrigsminister tager derover bilateralt? Den ene taler med russerne, den anden tager ud til ukra-

inerne.

Hvordan får vi en fælles position, og hvad er positionen for at prøve at deeskalere? Vi er jo alle

sammen med til at eskalere nu f.eks. med flere våben. Det er klart, at det er bekymrende, og at vi

skal passe på, og det er også bekymrende med f.eks. droneoverflyvninger i Sverige. Men hvad gør

vi for, at vi også deeskalerer? Vi er med til at skabe stor frygt i vores egen befolkning

–

det hører

jeg tydeligt rundt omkring. Folk er meget bekymrede over situationen. Hvad vil man gøre der?

Hvis Europa ikke er sikkert, før Ukraine er sikkert, har Europa så været usikkert de sidste 8 år på

grund af russisk tilstedeværelse i Ukraine? Synes ministeren ikke, at det måske er lidt hårdt sat op?

Hvilke konsekvenser har det for Europa, hvis man stiller det så hårdt op? Ligger der noget implicit i,

om Rusland vil gå endnu videre, eller er det ikke, fordi Rusland vil have sit territorium tilbage, gen-

vinde sit USSR, sin magtposition, være fra kyst til kyst og sikre, at der ikke optages flere lande i

NATO, eller hvad tror man, Vladimir Putin har af øvrige mål? Jeg tvivler på, at Putin vil gå længere

ind end Ukraine.

Kim Valentin:

Det er lidt underligt, at vi ser Rusland sælge gas til Europa til en kæmpehøj pris,

hvilket giver dem flere penge i kassen til at købe våben, så de kan bekrige Europa. Det er da en

underlig måde at agere på, og så vidt jeg kan se, må vi have stoppet det med det samme. Ud over

det har Rusland ikke en økonomi, som på nogen måde kan tåle en krig lige nu, og jo længere tid

der går med de høje gaspriser, jo mere gør vi dem i stand til, at de kan gennemføre en krig. Det

kunne jeg godt tænke mig at høre ministerens holdning til.

Hvordan passer Nord Stream ind i det billede? Er det noget, vi skal drøfte i Folketinget med det

samme? Hvis jeg læser Rusland ret over de sidste mange årtier, har de aldrig forstået venlighed og

diplomati på anden måde, end at man skal slå i bordet og råbe højt fra start, for hvis ikke man gør

Side 593

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 499: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/1-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 20/1 2022

det, sker der absolut ingenting. De respekterer ikke venlighed, tolerance og alle de værdier, vi har i

den vestlige verden, og derfor er vi simpelt hen nødt til at spille på en anden bane. I forbindelse

med det ser vi jo, at Sverige og Finland opruster, fordi de er tæt på Rusland, og de også er bange.

Hvad planlægger vi i den sammenhæng? Skal vi lægge flere penge i en eller anden form for værn

på Østersøområdet? Hvad planlægger ministeren?

Endelig har vi jo et forsvarsforbehold. Er der nogen refleksioner fra regeringen om forsvarsforbe-

holdet som følge af konflikten i Ukraine, som kan trappes op?

Udenrigsministeren:

Kim Valentin opsummerer meget godt situationen, og jeg forstår hundrede

procent ønsket om og behovet for at diskutere den aktuelle situation i forhold til øst-vest-

spændinger, Rusland-Ukraine og Rusland-europæisk og transatlantisk sikkerhed, som også Søren

Søndergaard og Katarina Ammitzbøll spørger til.

Jeg vil først sige til Søren Søndergaard, at det er rigtigt, at opgaven er at undgå, at der kommer

krig i Europa igen

–

eller rettere, at den eskalerer. Der er jo en krig i dag. Siden 2014 har 14.000

mennesker mistet livet som følge af den russiske intervention i Ukraine. Nærmest dagligt er der

træfninger fra russisk side med våben, som i øvrigt er ulovlige i henhold til Minskaftalen. Der er

snigskytter, der skyder på soldater på den ukrainske side, og der er artilleriangreb osv. Forleden

blev en læge skudt under arbejdet med at hjælpe en soldat, som var blevet skudt af en snigskytte.

Så der er allerede en konflikt, som verdenssamfundet måske desværre ikke har haft nok fokus på.

Det er klart, at vi skal fokusere på at undgå, at det eskalerer. Men vi skal samtidig være forberedt

på, at det kan ske, og tage de nødvendige forholdsregler.

Vi skal også gøre det synligt for russerne og for Putin, at hvis man går den vej og truer med at in-

vadere Ukraine, så får det kæmpe omkostninger. Det er vi er enige om i Europa og Vesten. Det

tror jeg er rigtig vigtigt, så man ikke tror, at man omkostningsfrit kan ændre grænserne i Europa

endnu en gang med militær magt, som man gjorde det i 2014. Der er to spor

–

dels afskrækkelse

og at vise omkostningerne med sanktionerne, dels dialogsporet.

Så spørges der til de fundamentale principper i europæisk sikkerhed, og jeg kan bekræfte, at jeg er

enig med Søren Søndergaard. Hvis man tager Helsingforserklæringen fra 1975, og hvis man går

tilbage til Parischartret i 1990 osv., ligger der i det, at ethvert europæisk land frit må søge de allian-

cer, man ønsker. Men hvis man skal optages i NATO eller i EU for den sags skyld, er det ikke nok

at søge optagelse. Landene i klubben skal også godkende, men pointen er, at det alene må være

et anliggende for Ukraine og de 30 NATO-lande f.eks., hvorvidt Ukraine skal optages i NATO

–

det

er ikke et anliggende for Rusland. Det er det, der er helt fundamentalt for friheden i Europa.

Til Kim Valentin: Finland og Sverige reagerer med rette så stærkt, når Rusland advarer dem som

såkaldt neutrale lande, der ikke er med i NATO, mod at søge optagelse i NATO. Sverige og Fin-

land siger klart til russerne, at de ikke skal blande sig, for det er direkte brud med de fundamentale

principper for europæisk sikkerhed. Ikke mindst Sverige tager meget synlige forholdsregler som

konsekvens af de øgede spændinger med Rusland.

Jeg oplever i øvrigt, at der er fuldstændig sammenhold om de fundamentale principper for europæ-

isk sikkerhed i EU's 27 medlemslande og i NATO's 30 medlemslande, for her er der virkelig fun-

damentale principper på spil. Vi vil også gerne drøfte sikkerhedsspørgsmål for at gøre Europa me-

Side 594

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 499: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/1-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 20/1 2022

re sikkert i OSCE, hvor alle 57 lande i denne store region inklusive den transatlantiske del er med.

Det vil være rigtig godt, hvis russerne vil accepterer det

–

det vil vi meget gerne drøfte med dem,

ligesom NATO-Rusland Rådet kan være et godt forum for det.

Opgaven på rådsmødet er at bekræfte, at vi er klar til at iværksætte meget omfangsrige politiske og

økonomiske sanktioner, såfremt Rusland vil gøre alvor af deres trusler

–

meget mere end man

gjorde i 2014. Det er et vigtigt signal at stå sammen om, og så koordinerer vi i øvrigt tæt mellem EU

og NATO. Denne konflikt viser, hvor vigtigt samarbejdet mellem EU og NATO er, f.eks. de erklæ-

ringer man har skrevet sammen, og hvor man nu arbejder på endnu en. Der en arbejdsdeling, fordi

NATO ikke har økonomiske sanktioner som et redskab, men det har EU-landene. Det er rigtig vig-

tigt, at man koordinerer de forskellige midler, man har i værktøjskassen.

Jeg er meget enig i, at dette accelererer behovet for at få etableret den klima-energi-union, som

gør, at vi får produceret vores egen energi på en bæredygtig måde og dermed stoppet afhængig-

heden af import af russisk gas og mellemøstlig olie. Det har en geopolitisk konsekvens, at Europa

er så energiafhængig, så der er et kæmpe arbejde at gøre. Jeg er fuldstændig enig i, at geopolitik-

ken og energipolitikken hænger fuldstændig sammen, så jeg håber, at vi kan skubbe på sammen

for, at det lykkes.

Til Katarina Ammitzbøll: Ukraine sætter stor pris på de enkelte udenrigsministres besøg i Ukraine

–

jeg var selv i Ukraine i søndags, min tyske kollega var der mandag og Antony Blinken i går. At vi

viser politisk støtte til dem ved også at besøge deres land under de særlige udfordringer, man står

i, er et synligt bevis på, at deres konflikt ikke er glemt, og at vi står vagt også om deres rettigheder.

Jeg tror, at det er rigtig vigtigt, at vi er så synlige fra hele Europas side.

Kim Valentin:

Jeg manglede en refleksion over forsvarsforbeholdet, og om det giver anledning til,

at vi optrapper vores patruljering. Det følger så også med, at forsvarsbudgettet skal revideres i

Østersøregionen. Det er en lille smule uden for dagsordenen, men spørgsmålet følger af konflikten,

og jeg synes, at ministeren selv lægger lidt op til snakken.

Katarina Ammitzbøll:

Jeg vil gerne spørge lidt mere til redskabskassen og sanktionerne. Jeg ved

godt, at der hele tiden har været sanktioner, også mod Syrien. Spørgsmålet var derfor egentlig, om

de har virket. Hvad har vi i redskabskassen, der også kan være med til at deeskalere? Det kan

være fint, at man tager på besøg og viser sin opbakning til ukrainerne, men jeg tror ikke ligefrem, at

det er det, der er med til at deeskalere konflikten, som den står nu.

Udenrigsministeren:

Til Kim Valentin: Jeg mener ikke, at den nuværende situation foranlediger, at

vi skal have en lang drøftelse af forsvarsforbeholdet. Situationen er en anden, hvis forsvarsforbe-

holdet står i vejen for den udenrigs- og sikkerhedspolitik, vi gerne vil føre. Lige nu handler det om,

at EU og NATO med hver deres kapaciteter rykker sammen om, hvordan vi lægger pres på Rus-

land, så jeg vil advare mod, at vi får fokus et andet sted hen. NATO er verdens stærkeste militære

alliance, og jeg tror, at det står for over halvdelen af verdens militærudgifter.

Dermed også sagt, at Danmark meget gerne vil have, at EU og NATO som organisationer bygger

videre på mange af de indgåede samarbejdsaftaler og skriver nye erklæringer, hvor man kommer

endnu tættere sammen og finder ud af, hvad hinandens roller er. Den militære sikkerhed ligger

selvfølgelig hos NATO og den økonomiske i høj grad hos EU, men der er jo også alle de hybride

Side 595

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 499: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/1-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 20/1 2022

trusler, vi ser, som cyberangreb og misinformation. Det er forsøg på at destabilisere vores demo-

krati, og det er helt afgørende, at vi har større politisk sammenhold i de vestlige alliancer i denne

tid. Vi har ingen planer om at sætte forsvarsforbeholdet til afstemning, men debatten er sindssygt

vigtig.

Til Katarina Ammitzbøll: Da vi indførte sanktionerne i 2014, havde det en effekt på russisk økonomi

og på Putin osv. Det er klart, at der er en tendens til, at effekten af nogle af sanktionerne aftager

over tid, fordi det sanktionerede land måske finder andre veje, f.eks. et kinesisk marked, man kan

afsætte ting på eller få forsyninger fra. Vi vil ikke indføre sanktioner nu, men vi truer med omfatten-

de politiske og økonomiske sanktioner, såfremt Rusland gør alvor af at invadere Ukraine helt eller

delvist.

Vi glemmer hele tiden, at vi har Minskaftalen og Normandietformatet, hvor Rusland, Ukraine samt

Frankrig og Tyskland drøfter nogle af de ting. Rusland har forpligtet sig på ting, man skal gøre i

henhold til Minskaftalen, som man ikke gør. Bl.a. er det i hvert fald chokerende for mig at se, at der

i Østukraine fra russisk side ugentligt bliver brugt nogle af de våben, som man er enige om, at man

ikke må bruge i konflikten, f.eks. morterer og snigskytter.

Vores ønske er helt sikkert deeskalering og ønsket om dialog. Men det vil også kræve, at Rusland

går væk fra det ultimatum, de har stillet i særdeleshed Ukraine overfor

–

og man kan også sige

hele Europa og Vesten

–

nemlig at man skulle kunne opgive et lands frihed til selv at vælge sine

alliancer

–

det vil være helt horribelt at gå ind på den slags tanker.

Jeg kan ikke komme ind på konkrete sanktioner, men der kan være ting, der kan få stor effekt,

f.eks. det finansielle system, banker osv. Altså noget, der rammer Kreml og de folk, der er ansvarli-

ge for den vanvittige politik. Dilemmaet med sanktioner er altid, at der også i Rusland er nogle, der

ønsker, at Rusland går en anden vej. P.t. sidder Aleksej Navalnyj, som man forsøgte at dræbe

med gift, i et fængsel i Rusland, så det er vigtigt at finde den rette måde at gøre det på. Det skal

være målrettet de ansvarlige, og så skal vi i øvrigt støtte dem, der vil en anden vej for Rusland, for

vi har selvfølgelig en interesse i at leve i fred og sikkerhed med vores naboer, inklusive Rusland.

Kim Valentin:

Jeg forstår stadig ikke, hvorfor man ikke sætter tommelskruerne på Rusland lidt

hårdere fra start, men det behøver vi ikke at snakke mere om i dag.

Søren Søndergaard:

Det er ikke alt, der er rigtigt eller lovligt, der nødvendigvis også er klogt. Det

ville formentlig være fuldstændig legalt, hvis Cuba indgik en militæralliance med Kina og opstillede

kortrækkende atommissiler på Cuba. Men det ville være rigtig dumt, og vi skal gå imod og advare

imod det. I modsætning til Kim Valentin tror jeg, at man undervurderer konflikten, hvis man tror, at

det bare er et spørgsmål om Putins personlige ambitioner eller et lille lag af den russiske befolk-

ning. Der er en reel sikkerhedspolitisk dimension i det, som ligger dybt i den russiske befolkning.

Det hænger sammen med anden verdenskrig og alle de mennesker, man ofrede for at slå fascis-

men og hitlerinvasionen tilbage. Det betyder, at man har en angst for at blive omringet.

Nogle lande som f.eks. Finland forstod i mange år at tackle det. Havde Finland ret til at melde sig

ind i NATO? Selvfølgelig havde de ret til det. Skulle vi have sagt nej? Selvfølgelig skulle vi ikke det,

men det er ikke det samme som, at det havde været klogt at gøre det. Jeg synes, at den diskussi-

on mangler i ministerens fremlæggelse. Det bliver meget enkelt.

Side 596

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 499: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/1-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 20/1 2022

Vi deler modstanden mod Putin, og jeg er fuldstændig enig, når ministeren nævner Navalnyj. Pu-

tins ofre er først og fremmest hans egen befolkning. Menneskerettighedsgruppen Memorial, som

lige er blevet forbudt, afdækkede stalinismens forbrydelser og bliver derfor nu beskyldt for at med-

virke til antinational antirussisk virksomhed. Der er derfor mange grunde til at kritisere Rusland,

men jeg synes, at perspektivet om det lovlige og det kloge mangler i diskussionen fra ministerens

side.

Udenrigsministeren:

Refleksionen er, at man kan gøre to ting, når helt fundamentale principper i

folkeretten og i den europæiske sikkerhedsorden er på spil. Man kan enten sige, at det er til for-

handling, eller man kan sige, at det er fundamentalt, og at vi ikke forhandler om et lands ret til frit at

vælge sin alliance. Det er da et lands egen suveræne ret. Tænk, hvis Danmark var blevet udsat for

det samme. Jeg tror faktisk, at det er rigtig vigtigt, at vi gør det meget markant og meget klart over

for Rusland. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at hvis man gik ind på den tankegang, som jeg er dybt

uenig i, så ville en forhandling om noget så fundamentalt som den europæiske sikkerhedsorden og

folkeretten bare være første skridt. Hvad ville Ruslands næste skridt være? Man vil jo have skabt

præcedens, som ville have uhyggelige konsekvenser og være et direkte opgør med det Europa,

som vi skabte efter den kolde krigs ophør. Derfor er regeringen og jeg så principfaste, og det vil vi

vedblive med at være i lyset af den russiske konfrontation med Ukraine.

Vi har heldigvis fora som OSCE, som i 2025 kan fejre 50 år. Der har vi nogle redskaber, hvor vi

gerne vil tale om våbenkontrol, transparens og tillidsskabende foranstaltninger mellem NATO, EU-

lande og selvfølgelig Rusland og andre lande. Jeg synes, at det er et godt forum. Problemet er, at

det ikke virker, som om der er så meget appetit fra russisk side til at tale inden for de rammer, der

ligger i OSCE, og som man selv har tilsluttet sig.

Kim Valentin:

Det er jo lidt interessant, at det egentlig er russerne, der har slået flest russere ihjel,

hvis man ser historisk på det, som Søren Søndergaard var inde på. Josef Stalin slog 27 millioner

ihjel, og Bashar Al-Assad har jo også slået, jeg ved ikke hvor mange syrere ihjel. Problemerne er

mange gange interne, og så skal vi komme og løse det. Men det er en lang og spændende snak,

som vi kan tage en anden gang.

Side 597

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 499: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/1-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 20/1 2022

4. Eventuelt

Søren Søndergaard:

Hvorfor er Bosnien-Hercegovina ikke på dagsordenen? Jeg synes, at det er

lidt underligt, at et så stort spørgsmål ikke er på dagsordenen, når udenrigsministrene mødes

–

især fordi EU trasker rundt med udvidelseskommissæren, der forhandler med Milorad Dodik om

fuldstændig absurde planer, som vil fremkalde en borgerkrig i Bosnien-Hercegovina, nemlig opret-

telsen af en serbisk hær. Det er en total skandale. Er emnet ikke på dagsordenen, fordi man sim-

pelt hen er for uenige, i og med at der er for mange lande i EU, som sådan set støtter tendenserne

til en selvstændig serbisk og kroatisk del af Bosnien-Hercegovina?

Udenrigsministeren:

Spørgsmålet om Bosnien-Hercegovina er i den grad relevant, og jeg tror

også, vi har berørt det før. Emnet er ikke på dagsordenen denne gang, fordi der er andre store,

vigtige ting på dagsordenen, men det er løbende på dagsordenen. Jeg deler bekymringen over

udviklingen også med hensyn til Republika Srpska og Dodik og mulig opsplitning af den fælles

hær. Det er meget bekymrende træk.

Daytonaftalen fra 1995 går nu ind i sit 26. år, og den fik bilagt en forfærdelig borgerkrig, men jo ikke

løst problemet med at overkomme etniske delingslinjer og spændinger. Tværtimod har den i virke-

ligheden opretholdt det. Med den korruption og nepotisme og det system, som ikke fungerer, er det

for længst på høje tid, at man får indført reformer, inklusive valgreformer, og får skabt en egentlig

fungerende sammenhængende stat. Det er vi fuldstændig enige om.

Vestbalkan er kommet mere på dagsordenen i EU, hvilket er godt og noget, regeringen har arbej-

det for. Vi havde Vestbalkantopmøde for et par måneder siden,

og vi vil gerne have øget EU’s en-

gagement markant. Den høje repræsentant for Bosnien-Hercegovina er Christian Schmidt, som er

udpeget fra EU. Så vi har en rolle at spille. Vi skal nok vende tilbage, og vi følger det løbende, men

på grund af de aktuelle kæmpestore sager på dagsordenen, er det ikke et selvstændigt dagsor-

denspunkt denne gang. Jeg vil ikke udelukke, at det bliver nævnt under Current affairs, og så skal

jeg nok fremføre de synspunkter.

5. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 598

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 499: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/1-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 20/1 2022

Punkt 6. Rådsmøde nr. 3845 (almindelige anliggender) den 25. januar 2022

EUU alm. del (20211)

–

Bilag 219 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren:

Alle punkter forelægges til orientering.

1. Præsentation af det franske formandskabs prioriteter

−

Præsentation

EU-note (20211)

–

E 14 (EU-note af 13/1-22 om det franske EU-formandskab)

EUU alm. del (20211)

–

Bilag 181 (fortrolig ambassadøranalyse af 17/12-21)

Rådsmøde 3845

–

Bilag 1 (samlenotat side 2)

Udenrigsministeren:

Jeg forventer, at formandskabet kort vil præsentere sine hovedprioriteter,

som udgør pejlemærkerne for Rådets arbejde i indeværende halvår.

Generelt forventer jeg et meget ambitiøst fransk formandskab, der vil presse hårdt på for at skabe

så mange resultater som muligt. Samtidig er vi er godt inde i Kommissionens embedsperiode med

mange igangværende lovgivningssager. Derfor tror jeg, at både Europaudvalget og regeringen kan

se frem til nogle travle måneder under fransk ledelse.

Formandskabsprogrammet bærer titlen »Genopretning, styrke og tilhørsforhold« og er centreret

omkring tre overordnede ambitioner:

•

Et mere suverænt Europa.

En ny europæisk model for vækst.

Et mere humant Europa.

Det skal understreges, at programmet allerede er fastlagt af det franske formandskab og ikke er til

forhandling. Der er derfor primært tale om en orientering fra formandskabet, og jeg forventer ikke

en større drøftelse af punktet på rådsmødet. De enkelte forslag, der vil blive fremlagt eller behand-

let under fransk formandskab, vil

–

som vanligt

–

løbende blive forelagt udvalget.

Anne Valentina Berthelsen:

Noget af det, som vi især i Socialistisk Folkeparti følger tæt, er dis-

kussionen om mindsteløn og forventningerne til forslaget. Kommer Emmanuel Macron i mål med

det? For der er ingen tvivl om, at han kommer til at presse enormt meget på for mindstelønsdags-

ordenen med den situation, som udspiller sig i Frankrig med gule veste og social uro. I lyset af at

han selv står i en valgkamp, forventer jeg, at han kommer til at bruge enormt meget energi på det

–

det tror jeg, at vi alle sammen gør og ser bekymrede til. Kan ministeren give sin vurdering af det?

Derudover er der en anden dagsorden, som kommer til at have enorm påvirkning på os i Danmark,

men sådan set på hele Europa, altså Schengenreformen, som er en svær diskussion. Hvad kom-

mer der til at ske med Schengenreformen

–

hvad er regeringens tilgang til den diskussion?

Søren Søndergaard:

Jeg er enig med hensyn til mindstelønnen.

Side 599

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 499: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/1-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 20/1 2022

Kim Valentin:

Vi er nået til det tidspunkt i Europa-Parlamentets mandat, hvor der ikke er så meget

tid til nye forslag, og hvor fokus derfor er på at forhandle det der allerede er fremsat. Det er vold-

somt spændende, hvor meget man kan få ud af 2,5 måneders arbejde. Noget af det er mere aktu-

elt at få gennemført end andet.

Det franske formandskab har sagt genstart eller »Relance, Puissance, Appartenance«, som er

oversat lidt frit i samlenotatet. Man kunne godt undersøge, hvor de største udfordringer er for det

franske formandskab. Jeg synes, at det mest interessante for Danmark må være den nye europæ-

iske vækstmodel, for det er dér, vi får mest at skulle have sagt. Der er selvfølgelig også sikkerheds-

og forsvarspolitikken, men der har vi et forsvarsforbehold, som vi ikke skal røre ved, har vi jo hørt

tidligere i dag. Men det skal vi ikke snakke mere om nu

–

det er Afrika, og det er typisk fransk. Der

lægges op til, at vi skal gøre noget på den nye europæiske vækstmodel, og det gælder bl.a. digita-

le techgiganter. Jeg kunne jeg godt tænke mig, at ministeren fortalte, hvad regeringens holdning er

til det.

I den interne EU-note E 14 2021 ligger i øvrigt også en vurdering af, hvor store chancer det franske

formandskab har for at opnå konkrete resultater. Det er ikke alt, der er lige opløftende. Der er f.eks.

70 pct. sandsynlighed for det for Fit for 55-pakken og kun 20 pct. sandsynlighed for grænsetilpas-

ningsmekanismen, mens der også er 70 pct. sandsynlighed for forslaget om mindsteløn. Det læg-

ger franskmændene nok stor vægt på, så det er lidt spændende, hvad der kommer til at ske. Vi har

jo meget modsatrettede målsætninger.

Der står også, at det franske formandskab vil fokusere på social bæredygtighed i den europæiske

vækstdagsorden. Det kan vi godt kan have det lidt svært med en gang imellem, for det rører ved

vores velfærdssystem og den måde, vi gør det på. Hvordan har regeringen det med det?

Udenrigsministeren:

De finder ikke på formandskabsprioriteter ud af det blå. De baserer sig på

den lovgivningsmæssige programmering i Kommissionens arbejdsprogram og selvfølgelig også

Rådets strategiske ramme for den pågældende periode. Man prioriterer inden for det, og Anne Va-

lentina Berthelsen spørger til mindstelønsdiskussionen, som Søren Søndergaard også nævner.

Jeg ved jeg, at beskæftigelsesministeren er fuldstændig på den bold i alle aspekter, men jeg tør

simpelt hen ikke svare på, om de når i mål under det franske formandskab. Vores holdning, som

Socialistisk Folkeparti deler, er fuldstændig kendt

–

vi frygter i den grad, at forslaget kan undergra-

ve den danske arbejdsmarkedsmodel, og det skal vi derfor undgå. Hele formålet med at skabe

bedre lønmodtagerrettigheder og -forhold i Europa er fint, men den foreslåede model om mindste-

løn er vi inderligt imod. Jeg vil henvise til beskæftigelsesministeren.

Schengenreform er også med i formandskabsprogrammet, og vi deler nogle af de franske priorite-

ter. Om det kommer igennem, og hvad sandsynligheden er for det, er også et godt spørgsmål. Her

må jeg henvise til udlændinge- og integrationsministeren. Men det er vigtigt, at Europa har styr på

vores grænser, og at vi imødegår irregulær migration. Vi har set eksempler på, hvordan migration

er blevet brugt som hybridvåben i forsøg på at presse Europa i udenrigspolitiske problemstillinger,

så det er simpelt hen så vigtigt, at vi ruster os.

Til Kim Valentin: Det er meget interessant, men det bliver ikke drøftet detaljeret på næste møde.

Formandskabet orienterer, og så bliver det taget til efterretning. Den konkrete drøftelse vil blive

Side 600

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 499: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/1-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 20/1 2022

fremlagt særskilt også i Europaudvalget. Jeg kunne komme med mange bemærkninger, men jeg

synes, det er et rigtig vigtigt spørgsmål, hvordan vi får skabt en vækstmodel, der reelt bidrager til

den grønne omstilling, så vi leverer på bl.a. klimamål og Parisaftale. Det skal være på en klog må-

de, hvor vi bruger de styrker, vi har i EU, bl.a. EU's indre marked med gode regler om konkurrence

osv., som er en motor med hensyn til udvikling. Vi vender tilbage til det i konkret form.

Sandsynligheden for at få gennemført ting under det franske formandskab er jo ikke en del af sam-

lenotatet. Det er meget svært at sige noget om det, f.eks. med hensyn til Schengen. Jeg tror, at

vurderingerne, Kim Valentin fremlægger, sikkert er lige så gode som dem, jeg kan komme med i

den forbindelse.

Side 601

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 499: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/1-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 20/1 2022

2. Konferencen om Europas fremtid

−

Status/Politisk drøftelse

Rådsmøde 3845

–

Bilag 1 (samlenotat side 4)

KOM (2020) 0027

–

Bilag 6 (forretningsorden for Konferencen om Europas

fremtid)

KOM (2020) 0027

–

Bilag 5 (brev fra EUU til udenrigsministeren om nationale

parlamenters rolle i Konferencen om Europas fremtid)

KOM (2020) 0027

–

Bilag 4 (non-paper om Konferencen om Europas fremtid)

KOM (2020) 0027

–

Spørgsmål 4 (om initiativer for øget åbenhed)

KOM (2020) 0027

–

Bilag 3 (svar fra DER's formand på brev fra en række

nationale parlamenter vedr. Konferencen om Europas fremtid)

KOM (2020) 0027

–

Bilag 2 (Kommissionens og EP's svar på breve om nationale

parlamenters inddragelse)

KOM (2020) 0027

–

svar på spm. 3 om, hvem der repræsenterer Danmark i de

fire borgerpaneler i Konferencen om Europas fremtid, fra udenrigsministeren

KOM (2021) 0027

–

svar på spm. 2, om hvordan de "europæiske borgerpaneler"

er blevet udpeget, fra udenrigsministeren

KOM (2020) 0027

–

svar på spm. 1 om, hvad regeringen gør for at leve op til

folketingsvedtagelse V61 (samling 2019-20)

om EU’s fremtid, fra

udenrigsministeren

Udenrigsministeren:

Jeg forventer, at formandskabet på rådsmødet vil orientere om status og det

videre arbejde under fransk formandskab. I morgen og lørdag afvikles konferencens tredje plenar-

forsamling. Det har været en vanskelig proces grundet covid-19 og flere hybride møder. Nu er vi

dog endelig kommet dertil, at de europæiske borgerpaneler skal fremlægge deres anbefalinger.

Borgerpanel 2 vil fremlægge anbefalinger om demokrati, værdier og retsstat, og borgerpanel 3 om

klimaforandringer, miljø og sundhed. Anbefalingerne omhandler mange vigtige emner, herunder

åbenhed i EU og betydningen af retsstatsprincippet, som jeg også selv lægger meget stor vægt på.

Jeg glæder mig til at høre borgerne præsentere deres anbefalinger, som i øvrigt er offentligt til-

gængelige på konferencens hjemmeside.

For regeringen er det fortsat centralt, at konferencen fokuserer på at levere konkrete politiske resul-

tater på de områder, som betyder noget for borgerne. Det gælder klima, bekæmpelse af social

dumping og migrationsspørgsmålet.

Endelig kan jeg oplyse om den videre proces for konferencen, at det er besluttet, at den planlagte

plenarforsamling i februar 2022 udskydes til marts. Til gengæld vil der efter planen blive afholdt to

plenarforsamlinger i marts. Udskydelsen skyldes, at flere af borgerpanelernes arbejde er blevet

forsinket som følge af covid-19.

Anne Valentina Berthelsen:

Konferencen om Europas fremtid er jo et positivt lyspunkt. Vi får lov

til at diskutere, hvad der skal ske med Europa. I den forbindelse har Socialistisk Folkeparti sammen

med andre været hovedinitiativtagere til en åbenhedsalliance i september, som er blevet taget rig-

Side 602

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 499: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/1-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 20/1 2022

tig godt imod. Forventer ministeren, at det kommer til at udmønte sig i mere konkrete tiltag og re-

sultater, når konferencen på et tidspunkt skal afrapportere? Det kunne være enormt interessant, og

vi er i Socialistisk Folkeparti meget optagede af, at vi får mere åbenhed om, hvad der sker i EU og

EU's arbejdsgange generelt. Jeg tror også, det kan være med til at skabe en større opbakning til alt

det gode, vi får ud af vores EU-samarbejde.

I forlængelse af det har jeg set, at ministeren har givet nogle rigtig fine interviews for nylig om en

kommende diskussion om Europas fremtid og vores europapolitiske aftale. Den skal jo drøftes på

et tidspunkt

–

det står i hvert fald i forståelsespapiret, så det går jeg ud fra, at vi kommer til. Kan

ministeren sætte lidt ord på, hvilken proces han forventer? Det spiller jo sammen med Konferencen

om Europas fremtid, at vi også her i Danmark skal tale om, hvad vi har tænkt os at sigte efter i vo-

res EU-samarbejde og Danmarks rolle i det. Vi har nydt rigtig godt af de foreløbige drøftelser, vi har

haft spredt i forskellige temaer. Det har været meget givende, men hvad så nu?

Udenrigsministeren:

Jeg ved, at Socialistisk Folkeparti med rette går rigtig meget op i åbenheds-

alliancen og åbenhed generelt, og jeg er helt enig i det, der bliver sagt om åbenhed. Det vil vi ar-

bejde videre med. Lige nu fokuserer jeg meget på at få afrapporteringer fra borgerpanelerne fra

Konferencen om Europas fremtid, for jeg synes jo, at hele formålet med at have en konference, og

det, der var lagt op til, var, at man skulle lytte til borgerne og deres prioriteter. Det sker så i morgen

og i overmorgen langt om længe, så jeg håber også, at de vil lægge vægt på det. Jeg har i hvert

fald hørt, at flere civilsamfundsrepræsentanter har lagt vægt på åbenhed. Regeringen vil gøre alt,

hvad vi kan, for at holde det fokus og også se på de konkrete forslag.

Med hensyn til processen for den europapolitiske aftale ved jeg, at ordførerne er indkaldt til møde

vist nok i næste uge, så jeg vil henvise til det. Men jeg synes jo også, at der i den grad er behov for

at drøfte Europas fremtid. Vi står over for kæmpe geopolitiske udfordringer. Vi står over for en kli-

makrise, en udenrigs- og sikkerhedspolitisk krise, og en demokrati- og værdikamp, så jeg tror, at

det er rigtig vigtigt, at vi tager os af det. Vi var også inde på det sidste år til møde med ordførere for

partierne, og Socialistisk Folkeparti er kommet med rigtig mange vigtige ting til bordet. Parallelt

med, at vi forbereder vores egen europapolitiske aftale, skal vi også lytte til, hvad borgerne siger og

få deres betragtninger med. Det synes jeg, at vi skylder ikke bare danskerne, men også det, der

kondenserer sig som nogle fælles europæiske prioriteter for borgerne for alle 27 EU-lande.

Side 603

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 499: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/1-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 20/1 2022

3. COVID-19 EU-koordination

−

Status

Rådsmøde 3845

–

Bilag 1 (samlenotat side 7)

Udenrigsministeren:

Jeg forventer, at fokus for drøftelserne primært vil være på tre forhold:

For det første forventer jeg, at vi vil gøre status for den generelle udvikling i epidemien. Omikronva-

riantens hurtige spredning i Europa betyder, at vi lige nu ser rekordhøje smittetal i flere medlems-

lande. Heldigvis bliver færre af de smittede indlagt. Dels fordi omikron ikke rammer så hårdt som

andre varianter, dels på grund af den succesfulde vaccineudrulning i EU.

Over 80 pct. af alle voksne EU-borgere har fået 2 stik, og mange medlemslande er kommet rigtig

langt med at få udrullet det tredje stik. Her i Danmark er vi helt i front

–

over 57 procent af alle dan-

skere har fået det tredje boosterstik. Det er et af de absolut højeste tal i EU. Vaccinerne giver sta-

dig den bedste beskyttelse, selv hvis omikron er mere resistent over for dem. Men fra Kommissio-

nens og medlemslandenes side har vi samtidig forberedt os på det værste og allerede nu bestilt

over 180 millioner vacciner tilpasset til omikronvarianten.

For det andet forventer jeg, at vi vil drøfte mobilitet og rejserestriktioner. Den reviderede rådshen-

stilling om indre grænser forventes vedtaget på rådsmødet. Vi har arbejdet for, at rådshenstillingen

i videst muligt omfang skulle flugte med dansk tilgang, hvilket i vidt omfang er lykkedes. Der er så-

ledes lagt op til en mere personbaseret tilgang, hvor coronapasset står centralt.

Samtidig har vi sikret en effektiv nødbremsemekanisme, der kan trækkes, hvis situationen pludse-

lig forværres, som vi så det med omikrons fremkomst. Fra dansk side hilser vi det desuden vel-

kommen, at gyldigheden af vaccinecertifikaterne i det europæiske coronapas fra næste måned vil

være på 9 måneder efter fuldendt vaccination med 2 stik. Det er positivt, at vi med en fælles tilgang

kan skabe større forudsigelighed for de europæiske rejsende.

For det tredje forventer jeg, at vi vil drøfte vaccinesolidaritet. Når det kommer til donation af vacci-

ner, har EU leveret flest med over 255 millioner doser. Der er i alt givet tilsagn om at levere 700

millioner doser inden midten af 2022. Danmark har givet tilsagn om at levere 10 millioner doser, og

6 millioner af dem er allerede leveret. Vi vil understrege vigtigheden af, at EU får leveret på donati-

on af vacciner til tredjelande, og vi vil igen opfordre Kommissionen til, i dialog med vaccineprodu-

centerne, at løse de udfordringer, som vanskeliggør donation.

Søren Søndergaard:

Vi har passeret 40.000 smittede i dag, og det kan vi måske leve med, fordi

det er en relativt mild variant, men det kunne have været en meget mere alvorlig variant, som ka-

stede folk på sygehuset i hobetal. Virussen muterer derude, og det sker først og fremmest, fordi

verden ikke er vaccineret. At få verden vaccineret er helt afgørende for ikke at få en variant, der lige

pludselig rammer for alvor. Det har vi diskuteret tit, og jeg skal ikke rejse spørgsmålet om WTO-

TRIPS-waiveren i denne sammenhæng, men jeg vil spørge, hvad der menes, når man i samleno-

tatet skriver, at man ønsker, at Kommissionen har en direkte dialog med vaccineproducenterne for

at få fjernet de juridiske hindringer, der forsinker eller står i vejen for medlemslandenes vaccinedo-

nationer? Kan ministeren mere konkret forklare, hvad vaccineproducenterne gør, der betyder, at

Side 604

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 499: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/1-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 20/1 2022

lande, f.eks. Danmark, ikke kan gøre noget ved den største epidemikatastrofe, vi har haft i nyere

tid?

Kim Valentin:

WHO har sagt, at rejserestriktioner ikke giver nogen merværdi, og at de bidrager til

økonomisk og social stress i nogle lande. De anbefaler derfor, at man fjerner eller lemper dem. De

peger desuden på, at mundbind, isolation, karantæne og vaccination kun skal ske ud fra en kon-

kret risikovurdering. Det kunne jeg godt tænke mig at få en aktuel holdning til fra ministeren.

Udenrigsministeren:

Jeg er helt enig med Søren Søndergaard i, at vi er ikke ude af pandemien,

før hele verden er vaccineret, fordi der kan komme nye bekymrende varianter. Vi har set eksem-

pler på det med omikron og delta.

Der spørges til vaccineproducenterne, og hvilke udfordringer der refereres til i notatet. Det er flere

ting, men især i udviklingslande kan kapaciteten til at modtage vaccinerne fra producenterne være

begrænsede. Producenterne stiller forskellige krav til, hvordan vaccinerne skal behandles for, at de

kan anvendes, f.eks. for at man kan garantere for virkningen af dem. Det gælder f.eks. Astra Zene-

cavacciner, hvor der i øvrigt også er en vaccineskepsis i en række lande. EU og europæiske lande

inklusive Danmark har doneret, men så ønskede man alligevel ikke at modtage i det pågældende

land, fordi der er en skepsis specifikt over for den vaccine. Det tager desuden tid at forhandle de

juridiske aftaler om ansvar med vaccineproducenterne

–

der stilles selvfølgelig også meget høje

krav.

Vi ønsker

–

og jeg tror også, at det er det, Søren Søndergaard spørger til

–

mere smidige proces-

ser, og vi har brug for, at Kommissionen træder i karakter og bruger deres magt til at presse på.

Det er ikke rimeligt, at vacciner, vi har bestilt og betalt for hos vaccineproducenterne, ikke kommer

ud til lande uden for Europa, som har behov for dem.

Til Kim Valentin: Vi baserer os på sundhedsfaglige vurderinger og anbefalinger, og jeg kan ikke gå

ind i det, som WHO siger generelt. Jeg vil henvise til vores egne sundhedsmyndigheder, og hvad

de siger og anbefaler os politikere at gøre i forskellige sammenhænge. Men jeg har også noteret

mig, at WHO anbefaler, at lande bør overveje at fjerne eller lempe internationale rejserestriktioner,

især indrejseforbud. Vi har allerede ophævet det indrejseforbud, som vi indførte over for lande i det

sydlige Afrika som følge af omikron, og regeringen følger løbende udviklingen og er i tæt dialog

med andre europæiske lande og EU om behovet for rejserestriktioner.

Vi er også meget opmærksomme på, om restriktionerne generer borgere og erhvervsliv. Det skal vi

i videst muligt omfang undgå, samtidig med at vi følger de sundhedsfaglige vurderinger. Det er og-

så baggrunden for, at regeringen med et flertal af partierne den 12. oktober 2021 aftalte en forenk-

let rejsemodel, der så vidt muligt bevæger sig mod normalisering. Også i det lys er det glædeligt, at

den nye rådshenstilling for de indre grænser i store træk flugter med den danske tilgang. Regerin-

gen ønsker ikke at opretholde rejserestriktioner et sekund længere, end det er nødvendigt i denne

situation.

Side 605

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 499: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/1-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 20/1 2022

4. Status for forholdet mellem EU og UK

−

Status/Politisk drøftelse

Rådsmøde 3845

–

Bilag 1 (samlenotat side 10)

EUU alm. del (20201)

–

Bilag 207 (notat af 29/12-20 vedr. aftalen mellem EU og

Storbritannien)

EUU alm. del (20191)

–

Bilag 428 (udvalgsmødereferat side 640 FO,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 6/2-20)

Udenrigsministeren:

Jeg forventer, at vi på rådsmødet vil gøre status over forhandlingerne mel-

lem EU og Storbritannien om Nordirlandsprotokollen. De er forsat særdeles vanskelige. Kommissi-

onens chefforhandler,

Maroš Šefčovič,

forventes samtidig at afrapportere fra sine møder med den

britiske udenrigsminister, der er ny britisk chefforhandler, efter David Frost trak sig fra stillingen før

jul.

Kommissionen fremlagde den 13. oktober 2021 en samlet pakke for Nordirlandsprotokollen, der

har til formål at løse helt konkrete, praktiske udfordringer med protokollen. Senest kom Kommissi-

onen den 22. december med yderligere konkrete forslag, der vil sikre den fortsatte forsyning af

medicin fra Storbritannien til især Nordirland. Alle forslagene bygger på ønsker fra den nordirske

befolkning og erhvervsliv. Forslagene

er fra EU’s side ikke blevet gjort betingede af en samlet løs-

ning på Nordirlandsprotokollen.

Kommissionen har samtidig etableret de nødvendige systemer, som har til formål at sikre, at ikke-

EU-godkendte lægemidler fra Storbritannien ikke kommer videre ind i de andre EU-lande. Der er

med andre ord tale om en fleksibel løsning, som sikrer, at der ikke opstår problemer med forsynin-

gen af medicin til befolkningen i Nordirland. Men som samtidig er skruet sådan sammen, at der

ikke opstår en utilsigtet bagdør

til EU’s indre marked, og at der ikke skabes tvivl om sikkerheden for

forbrugerne i Nordirland.

Fra britisk side har man erklæret sig klar til at se på de løsningsforslag, som Kommissionen har

fremlagt. Det er en positiv udvikling

–

også i lyset af, at der er tale om en løsning inden for Nordir-

landsprotokollens rammer, som den britiske regering jo ellers generelt har problematiseret.

Danmark støtter forslagene, der ligger inden for de generelle principper for dansk tilgang til for-

handlingerne, som jeg redegjorde for over for udvalget den 18. november 2021: Nemlig at anvise

praktiske løsninger på konkrete udfordringer inden for Nordirlandsprotokollens rammer.

Desværre har Storbritannien indtil nu ikke rykket sig nævneværdigt på andre områder. Og den bri-

tiske regering truer forsat med at aktivere artikel 16, som kan suspendere dele af Nordirlands-

protokollen, hvis den ikke opnår en tilfredsstillende aftale med EU.

Vi håber og arbejder fortsat for en aftale. Men et forhandlingssammenbrud eller en længere perio-

de med stilstand i forhandlingerne kan

–

som følge af den britiske tilgang

–

desværre stadig ikke

udelukkes. Hvis briterne fortsat insisterer på at genåbne den aftale, som vi indgik for bare 1 år si-

den, og hvis de fremprovokerer et forhandlingssammenbrud, må EU være klar med et robust mod-

svar for at forsvare egne interesser.

Side 606

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 499: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/1-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 20/1 2022

Jeg håber naturligvis fortsat meget på, at det ikke kommer dertil, og at der findes en snarlig løsning

ikke mindst af hensyn til befolkningen og virksomhederne i Nordirland. Det vil være det bedste for

alle parter, og det vil skabe grundlaget for at komme videre med at udvikle et godt samarbejde mel-

lem EU og Storbritannien.

Jeg vil henvise til min forelæggelse for udvalget den 18. november 2021 for så vidt angår de gene-

relle principper, som Danmark vil pejle efter i det videre forløb.

Kim Valentin:

For Danmark er det voldsomt bekymrende, at det ikke fungerer, for en stor del af de

aftaler, vi indgik under brexit, påvirker faktisk danske forhold. Det bliver også nævnt her. Sidder vi

med ved bordet, når der forhandles? Hvad gør vi rent faktisk for at få det til at virke? Jeg synes, at

det vil være en katastrofe, hvis de bruger artikel 16 i denne sammenhæng. Vi skal have det på

plads nu.

Udenrigsministeren:

Vi koordinerer selvfølgelig tæt med Kommissionen. Jeg havde selv møde i

efteråret med

Šefčovič, som står for forhandlingerne fra

Kommissionens side, hvor vi var meget

grundigt nede i substansen, og jeg har fuld tillid til, at Kommissionen i den grad leverer på vores

prioriteter.

Kommissionen har præsenteret en samlet pakke for Nordirlandsprotokollen, der har til formål at

løse de helt konkrete praktiske udfordringer med inddragelse af f.eks. nordirske institutioner, told

på fødevarer og lægemiddelkontrol. Pakken vil ifølge Kommissionen bl.a. halvere papirarbejdet

knyttet til import af varer fra Storbritannien til Nordirland og reducere kontrolbyrden knyttet til dyr og

animalske produkter med 80 pct. Kommissionen har desuden foreslået en lempeligere håndtering

af transport af levende dyr mellem Storbritannien og Nordirland.

Danmark bakker fuldt op om Kommissionens pakke og målet om at finde helt konkrete og prakti-

ske løsninger, men det er klart, at det ikke kan komme på tale at genforhandle Nordirlandsprotokol-

len. Det er også klart, at vi ikke kan acceptere løsninger, som sætter EU's høje standarder for fø-

devaresikkerhed, der jo gælder alle vores egne producenter i Danmark, og forbrugerbeskyttelsen

på spil. Gjorde vi det, ville vi ende med også at udsætte vores egne forbrugere for fare.

Side 607

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 499: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/1-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 20/1 2022

5. Lovgivningspakke: Styrkelse af demokratiet og af valgintegritet

−

Præsentation

KOM (2021) 0730

Rådsmøde 3845

–

Bilag 1 (samlenotat side 14)

Udenrigsministeren:

Jeg forventer, at Kommissionen vil præsentere sin nye såkaldte demokrati-

pakke. Pakken indeholder fire lovgivningsmæssige forslag samt en meddelelse. Der er tale om et

forslag om regulering af politisk reklame, et forslag om omarbejdning af forordningen om europæi-

ske politiske partier og europæiske politiske fonde samt forslag om omarbejdning af direktiverne

om valgret og valgbarhed til Europa-Parlamentsvalg og lokale valg.

Det franske formandskab lægger op til en første, overordnet drøftelse af hele demokratipakken.

Det er vigtigt at understrege, at Rådets behandling af demokratipakken befinder sig i en meget ind-

ledende fase. De sidste danske sprogversioner blev modtaget for få dage siden, og der skal natur-

ligvis ikke træffes beslutninger på rådsmødet.

Vi er i stadig i gang med at nærlæse forslagene og vil oversende særskilte grund- og nærhedsno-

tater for de enkelte dele af pakken. Derfor vil jeg på nuværende tidspunkt give jer en helt foreløbig

og overordnet præsentation. Jeg forventer, at vi kommer tilbage til de enkelte forslag i udvalget, i

takt med at de skal behandles individuelt.

Samtidig vil jeg for en god ordens skyld nævne, at to af forslagene hører under indenrigs- og bo-

ligministeren. Det gælder forslagene om EU-borgeres ret til at opstille og stemme ved henholdsvis

lokal- og EP-valg, mens et hører under kulturministeren. Det gælder forslaget om regulering af poli-

tisk reklame. Jeg har til gengæld ansvaret for forslaget vedrørende de europæiske politiske partier

og fonde.

Helt overordnet kan man sige, at Kommissionen med demokratipakken har både en defensiv og

en offensiv dagsorden. Den defensive dagsorden handler om at sikre frie og demokratiske valg i en

tid, hvor vi oplever forsøg på indblanding i vores demokratiske processer

–

også fra kræfter i ud-

landet. Det gælder bl.a. andet bedre beskyttelse mod forskellige former for manipulation. Her er der

et stort fokus på den rolle, som digitale platforme har fået i forhold til demokratiet. Derfor ønsker

man f.eks. at regulere politisk reklame. Samtidig vil man også beskytte mod mere direkte angreb

bl.a. i form af desinformation, cyberangreb og misbrug af personlige data. I den forbindelse bliver

der lagt op til et styrket samarbejde mellem forskellige myndigheder og eksperter på tværs af med-

lemslandene.

Den offensive dagsorden handler om at fremme deltagelsen ved lokale valg og valg til Europa-

Parlamentet for de mange mobile EU-borgere, der lever i et andet medlemsland end deres hjem-

land. Samtidig lægger forslaget op til at give de europæiske politiske partier mulighed for at spille

en større rolle, men også til at skabe øget transparens og kontrol omkring partierne og deres an-

vendelse af EU-midler.

Hvis vi dykker ned i de enkelte retsakter, så har det første forslag om politisk reklame til hensigt at

øge gennemsigtighed i politisk reklame og relaterede tjenester. Reglerne skal gælde for udbydere

Side 608

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 499: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/1-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 20/1 2022

af politiske reklametjenester. Formålet er dels at bidrage til et velfungerende indre marked for poli-

tisk reklame med en høj grad af gennemsigtighed, dels at beskytte borgernes personoplysninger

ved at fastsætte regler for anvendelse af såkaldte målretnings- og forstærkningsteknikker i politisk

reklame.

Det andet forslag er en omarbejdning af forordningen vedrørende europæiske politiske partier og

fonde. Formålet er bl.a. at øge kravet til transparens om anvendelsen af midler samt at skærpe

kravet til kontrol med modtagelse af større donationer. Det stiller vi os umiddelbart positive over for

–

vi har også herhjemme stiftet bekendtskab med problematisk anvendelse af EU-midler. Forslaget

stiller også tydeligere krav om efterlevelse af EU’s grundlæggende

værdier.

Kommissionen lægger med forslaget også op til at ophæve det hidtidige eksplicitte forbud mod, at

europæiske politiske partier kan føre kampagne i forbindelse med nationale EU-folkeafstemninger.

Selv om vi er meget tidligt i processen, må jeg sige, at jeg er ganske bekymret for det forslag. Vi er

i gang med at afklare og analysere, hvad det konkret indebærer. Alt i alt er der tale om et omfatten-

de forslag, som vi skal analysere i dybden. Det er vi i fuld gang med.

Det tredje og fjerde forslag i demokratipakken handler om at omarbejde to direktiver, som vedrører

valgret og valgbarhed for såkaldte mobile EU-borgere. Dvs. borgere, der er bosiddende i et andet

EU-medlemsland end deres hjemland. Kommissionen skønner, at det drejer sig om flere end 13

millioner mennesker. De mobile EU-borgere skal bl.a. oplyses bedre om deres muligheder for at

stemme og stille op til Europa-Parlamentsvalg og lokale valg, så de nemmere kan udnytte deres

rettigheder.

Helt overordnet støtter regeringen demokratipakkens hovedformål. Det gælder ikke mindst ønsket

om at beskytte vores demokratiske processer på et tidspunkt, hvor vi ser flere og flere forsøg på

indblanding. Vi synes, at den berører en række relevante problemstillinger. Men som nævnt befin-

der vi os stadig meget tidligt i forhandlingerne.

Vi vil vurdere og tage stilling til pakkens konkrete lovgivningsmæssige forslag, i takt med at de be-

handles. Lige nu er der brug for at få afklaret en lang række spørgsmål med Kommissionen, så vi

kan komme til bunds i alle detaljerne, og vi vil løbende vende tilbage til udvalget både på skrift og

på vores møder. Hvis der er interesse for det, stiller jeg desuden gerne op til en teknisk briefing

vedrørende forslaget om politiske partier og fonde.

Søren Søndergaard:

Jeg vil godt starte med at give ministeren fuldstændig opbakning til at være

kritisk over for forslaget om, at EU-politiske partier og fonde økonomisk skal kunne blande sig i lo-

kale eller nationale valgkampe og folkeafstemninger. Og måske netop fordi vi er tidligt i processen,

synes jeg, at det er vigtigt, at den melding, som ministeren antydede, også bliver sagt.

Danmark er jo et relativt rigt land, men der er små lande, der økonomisk har meget færre ressour-

cer til deres rådighed. Man kan risikere, at der lige pludselig udbryder stedfortræderkrig, hvor milli-

arder af kroner kan blive kastet ind fra de store politiske partier og fonde i lokale folkeafstemninger,

eller måske endnu værre

–

at kun den ene part blander sig. Jeg kan simpelt hen ikke forstå, hvorfor

de europæiske skatteborgere skal bidrage til det.

Kim Valentin:

Der er indkommet høringssvar fra DR, TV2 og Dansk Industri, som vi ikke har fået.

Kunne vi få dem tilsendt? Det ville være ganske rart at kunne få lov at læse det. Jeg ved godt, at de

Side 609

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 499: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/1-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 20/1 2022

kommer i forbindelse med grund- og nærhedsnotatet, men det kunne være dejligt, at de var lagt

med nu.

Udenrigsministeren:

Til Søren Søndergaard: Jeg vil gerne studere forslaget meget nærmere,

men min umiddelbare holdning er, at en folkeafstemning er en national beslutning, som man natio-

nalt organiserer, finansierer og finder en ordning på. Det har vi gjort i Danmark ad nogle omgange

med varierende resultat, afhængigt af hvordan man ser på det.

Vi har lige modtaget demokratipakken, men jeg vil umiddelbart udtrykke fuldstændig enighed i den

udtrykte skepsis med hensyn til forslaget om politiske partier og fonde. Jeg vil også søge at finde

ud af, hvad der er sket i Kommissionen, siden de lige pludselig synes, at det er en god idé. Med

min og Søren Søndergaards fortid i Europa-Parlamentet frygter jeg lidt, at vi godt ved, hvor idéen

blev pushet fra

–

det ville ikke være overraskende, hvis det kom fra Europa-Parlamentet. Apropos

Konferencen om Europas fremtid og borgerpaneler og afrapporteringer er jeg også spændt på at

se, om det er borgerne, der får lov til at få deres budskaber igennem, eller om det er visse euro-

paparlamentarikere, der har brugt denne ramme til at sætte deres egen dagsorden. Det bliver

spændende

–

jeg vil ikke være overrasket, hvis det i høj grad er det sidste.

Til Kim Valentin: Høringssvarene kommer sammen med grund- og nærhedsnotatet inden så læn-

ge, og som jeg nævnte før, er der to andre ministre involveret, kulturministeren og bolig- og inden-

rigsministeren.

Kim Valentin:

Det er rart for os at få høringssvarene, når de foreligger, så vi kan læse dem igen-

nem

–

vi er jo et meget læsende udvalg.

6. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

7. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 15.10.

Side 610