Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 496
Offentligt
2712809_0001.png
b)
Tetra Pak vedr. Kommissionens forslag om revision af EU’s emballageregler
KOM (2022) 0677
KOM (2022) 0677
Bilag 6 (henvendelse af 28/3-23 fra Tetra Pak)
KOM (2022) 0677
Bilag 7 (henvendelse af 9/5-23 fra Tetra Pak med kort
beskrivelse af Tetra Pak)
Tetra Pak Nordeuropa
Adm. direktør Alex Henriksen
Rådgiver Lisbeth Wirgowitsch
Formanden:
Hjertelig velkommen til deputationen fra Tetra Pak, som vil give deres syn på forsla-
get om revision af EU's emballageregler.
Alex Henriksen:
Tak for fremmødet og tak og for, at vi fik lov at komme. Jeg er direktør for Tetra
Pak Nordeuropa, som dækker de britiske øer, Skandinavien og de tre baltiske lande.
Tetra Pak beskæftiger ca. 25.000 ansatte på tværs af stort set alle lande i verden og 506 personer i
Danmark fordelt ud på tre forskellige produktionssites i Jylland. Vi leverer årligt ca. 190 milliarder
forskellige kartoner til hele verden, og vi sælger ca. 800 millioner kartoner til f.eks. mælk og kakao-
mælk i Danmark om året.
Vi har været på jeres morgenmadsbord, frokostbord osv. igennem årtier. Vi blev startet i 1950 af
Dr. Ruben Rausing fra Sverige. Han havde mottoet »The package will save more than it cost«, og
meningen var, at pakken skulle have en helt speciel egenskab. Vi er her i dag, fordi vi er lidt be-
kymrede over, hvad vi ser i forordningen. Vi mener, at der skal ændres lidt i forordningen.
Tetra Pak har i dag en fuldt genanvendelig emballage. Til emballagen til en liter øko letmælk fra
Arla bruger vi f.eks. ca. 8 gange mindre CO
2
end den ækvivalente i plastik. For en liter Matilde ka-
kaomælk er der 5 gange mindre CO
2
-udslip ved produktionen, og hvis vi kan få kartonerne indsam-
let, kan vi genanvende dem. Forestil jer, at vi smider dem i en stor køkkenblender med vand og en
lille smule kemikalier, og så bryder vi kartonen ned i dens tre delkomponenter. I tilfældet med karto-
nen til Matilde kakaomælk vil det sige ca. 70 pct. karton lidt afhængigt af størrelse, 21 pct. plast og
4 pct. aluminium. Kartonen til øko letmælk har 75 pct. karton og 25 pct. plastik. Det unikke er, at
plastikken kommer fra plantebaserede materialer, så det er fuldt fornybart, og vi behøver ikke at
trække olie op fra undergrunden for at få fremstillet den plastik, vi bruger.
Vores innovation går selvfølgelig mod at minimere brugen af plastik og specielt aluminium. Frem
mod 2030 har vi en klar forventning om, at vi har taget aluminium ud af kartonerne, men bevaret
den samme egenskab med hensyn til holdbarhed. En Matilde kakaomælk kan stå på hylden i su-
permarkedet i op til et år uden at være på køl, hvis ikke aluminiumsfolien bliver trukket af. Det er
ikke kun kartonens skyld, men har også at gøre med processen inden, hvor mælken på mejerierne
køres igennem UHT (ultrahøj temperatur). I den proces slår vi de dårlige bakterier ihjel, men sikrer,
at vi beholder næringsindholdet. Vores producenter
i dette tilfælde Arla
kan derefter lægge kar-
tonen på lager et par måneder og så sende den på tværs af verden, hvor den kan stå på en hylde.
Med den lange holdbarhed sikrer vores kartoner, at vi undgår madspild. Ca. 30 pct. af den
Side 1
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 496: Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 12/5-23 vedr. deputation fra Tetra Pak om revision af EU's emballageregler
24. europaudvalgsmøde 12/5 2023
FORTROLIGT
mængde mad, der årligt produceres, går til spilde i en eller anden form, og det er vi med til at redu-
cere og undgå, samtidig med at vi undgår den forurening, der kommer med at producere mad, som
bagefter bliver smidt væk.
Der er et stort krav i forordningen om genbrug, og i denne sammenhæng vil det sige, at vi tager vo-
res karton med tilbage fra jeres morgenmadsbord og fylder den op igen med et produkt i supermar-
kedet. Men i relation til vores proces, og hvad vi gør for, at pakningerne kan holde lang tid, er det
ikke helt fordelagtigt for os og for forbrugerne. Når man først har åbnet en karton, har man brudt,
hvad vi vil kalde den aseptiske del, og så er der ikke længere den samme fødevaresikkerhed. Som
forbruger har man ikke styr på, hvordan det er produceret, og hvordan det er fyldt osv., hvis karto-
nen er genbrugt. Dernæst er kartonen i sig selv slet ikke produceret til at blive genbrugt
den er
produceret til at blive genanvendt ved at blive nedbrudt i dens tre komponenter.
Mælk er taget ud af forordningen, fordi det er en følsom fødevare, men juice er ikke undtaget, selv
om juice faktisk er lige så følsomt som mælk i dag. Vi vil rigtig gerne se, at juice og andre følsomme
fødevarer, som bruger vores forpakninger, bliver fritaget fra en genbrugsordning, så vi i stedet sik-
rer, at vi får dem genanvendt.
Niels Flemming Hansen:
Man kan tydeligt mærke, at jeres produktudvikling ikke har stået stille.
Hvad vil I gøre fremadrettet for at møde alle de bæredygtighedskrav og gøre jeres produkter mere
levedygtige?
Jeg undrer mig over, at man bruger så meget karton. Hvad er fordelen ved det produkt?
Alex Ahrendtsen:
Det er en fornøjelse at lytte til en, der brænder for sin virksomhed. Genanven-
delsen i Danmark er jo i sikre hænder, men det er den vel ikke i et land som Nigeria?
Karin Liltorp:
Tak for gennemgangen. Kræver det en ny sorteringsmekanisme, hvor vi sorterer det
separat? Er det det, I lægger op til?
Kim Valentin:
Hvad er forskellen på biobaseret plast og genanvendt plast? Hvilke regler var det, vi
skulle passe på med?
Alex Henriksen:
Til Niels Flemming Hansen: Tetra Pak bruger ca. 100 mio. euro om året på bære-
dygtighedstiltag. Det ene område er at få aluminium ud af kartonerne, og det andet område er selv-
følgelig at få maskiner, som sikrer, at vi bruger mindst mulig CO
2
, vand og energi generelt set. Vi
har sat et krav om, at vi inden 2030 skal have reduceret vores ressourceforbrug med 50 pct. i for-
hold til 2019-ressourceforbrug. Samtidig har vi sagt, at vi i 2030 skal være CO
2
-neutrale i vores
egen operation, og i 2050 skal vi være CO
2
-neutrale i hele vores værdikæde.
Karin Liltorp spørger til indsamlingen. Vi er meget interesserede i at arbejde sammen med lande
som Danmark for at sikre indsamlingen af fødevare- og drikkekartoner. I Danmark har vi fortorvs-
indsamling, som fungerer perfekt, men det går alt for langsomt med indsamlingen af kartoner. Vi
indsamler kun 4 pct. i Danmark i dag, og på EU-niveau indsamler man 51 pct., så Danmark er des-
værre langt bagefter. Vi kan se i vores data og vores undersøgelser, at medmindre man kommer
op på indsamlingsmål på 90 pct. også for kartoner og ikke kun plastik, så når vi kun 63 pct. ind-
samling på tværs af Europa. Det betyder, at vores kartoner ikke kan gå på hylderne på samme
måde som plastik, så det driver en konkurrenceforvridning, og det driver fossilt plastik på hylderne.
Side 2
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 496: Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 12/5-23 vedr. deputation fra Tetra Pak om revision af EU's emballageregler
24. europaudvalgsmøde 12/5 2023
FORTROLIGT
Til Kim Valentin: Forordningen foreskriver, at man skal bruge vist nok 5 pct. genanvendt plast i kar-
toner og andre emballager. Hvilket giver rigtig god mening, hvis der var nok genanvendt plast i ver-
den
det er der ikke. Der er slet ikke nok til, at vi kan bruge genanvendt plast i vores kartoner. Det
næste problem med genanvendt plast er, at fødevarekravene er sat på et niveau, hvor vi slet ikke
kan bruge genanvendt plast, fordi renhedsgraden er langt under de krav, som stilles. Og vi går ikke
på kompromis med fødevaresikkerheden i vores firma.
Niels Flemming Hansen:
Hvorfor er karton det evigt lyksaliggørende materiale? Kigger I på andre
løsninger? Kunne I være ude i en pantløsning med hensyn til indsamlingsmål, eller hvad er jeres
tanker?
Alex Henriksen:
Vi har arbejdet på en pantløsning, men der er simpelt hen ikke kapacitet nok i
den pantløsning, der findes i dag. Vi kan i stedet hjælpe kommunerne med at sikre, at vi får forbru-
gerne til at forstå, at de skal sortere kartonerne i plastbeholderne, og så sikrer vi sorteringsanlæg
bagefter, hvor vi sorterer det ud. Desuden investerer vi i, hvordan vi nedbryder kartonen, for det er
supernemt.
Fordelene ved karton er CO
2
-besparelsen, genanvendeligheden, og at det er en fornybar res-
source frem for at bruge noget fra undergrunden, som vi desværre ikke har nok af, og som efterla-
der et grimt aftryk. Derudover er det en superoptimeret løsning, som fylder utroligt lidt under trans-
port, fordi kartonerne kommer i ruller, der først bliver formstøbt i maskinerne bagefter. Derefter kan
der på f.eks. en lille Matilde kakaomælk blive sat et papirsugerør på i en plastikstribe. Plastikstriben
vil i øvrigt også forsvinde i løbet af de næste par år, for vi har allerede en løsning, hvor vi bruger en
papirbeholder i stedet.
Formanden:
Mange tak for jeres besøg. Det har været lærerigt for os alle at se, hvor indpakningen
til morgenmadsproduktet kommer fra.
Side 3