EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 485: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13-1-22

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 485
Offentligt

Europaudvalget

Referat af

13.

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

torsdag den 13. januar 2022

kl. 12.45

vær. 1-133

Eva Kjer Hansen (V), formand, Alexander Grandt (S), Christian Ra-

bjerg Madsen (S), Rasmus Nordqvist (SF), Anne Sophie Callesen

(RV), Søren Søndergaard (EL), Jan E. Jørgensen (V), Christoffer

Aagaard Melson (V), Kim Valentin (V), Alex Ahrendtsen (DF), Katari-

na Ammitzbøll (KF), og Jens Rohde (KD).

Finansminister Nicolai Wammen, minister for fødevarer, landbrug og

fiskeri Rasmus Prehn, deputation fra UNION Therapeutics repræsen-

teret ved Commercial Director Eva Stensgaard, Chief Commercial

Office Mads Jellingsø og fra Szpirt & Company Senior Director Frank

Laybourn.

Desuden deltog:

Henrik Møller fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. Modtagelse af deputation fra den danske biotekvirksomhed UNION

therapeutics vedr. EU’s lægemiddelstrategi til behandling af covid-19

(deltager via

Teams)

Szpirt & Company

Senior Director Frank Laybourn

UNION Therapeutics

Commercial Director Eva Stensgaard

Chief Commercial Office Mads Jellingsø

Mads Jellingsø:

Jeg har Eva Steensgaard fra UNION Therapeutics og Frank Laybourn fra Szpirt

& Company, som hjælper os med vores public outreach, med mig. Jeg har ansvaret for de kom-

mercielle funktioner i UNION Therapeutics, og jeg vil fortælle om vores virke, primært observatio-

ner, vi har om Danmark og EU, og hvorfor vi har bedt om foretræde for i Europaudvalget.

UNION Therapeutics er et dansk biotekselskab med ca. 40 ansatte. Vi blev grundlagt i 2011 og har

hovedkvarter i Hellerup, men ligger forskellige steder, og vi har en del konsulenter rundt omkring i

verden. Historisk set var vi et dermatologiselskab, men vi har arbejdet med et gammelkendt mole-

Side 538

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 485: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13-1-22

13. europaudvalgsmøde 13/1 2022

kyle, Niclosamid, som vi finder nye anvendelsesmuligheder for. Det er et meget potent antiviralt

middel, og da covid-19 ramte verden for tæt på 2 år siden, kastede vi os ud i det. Både fordi far-

mabranchen og biotekverdenen har et ansvar for at bekæmpe den slags trusler, men selvfølgelig

også, fordi der er en erhvervsmæssig mulighed i at bekæmpe covid-19.

Vi vil gerne tale om, hvilke resterende udfordringer vi ser i covid-19

–

vi er godt klar over, at det ikke

er sundhedsudvalget, så vi holder det helt overordnet

–

og hvilke problemer der er, hvad vi kommer

med, og hvorfor samarbejdet mellem Danmark og EU er så vigtigt i denne sammenhæng.

Det går stærkt med covid-19, og der kommer hele tiden nyt. Alle kan nu sige omikron, hvis man

vækker dem midt om natten. Men der er vel reelt to store udfordringer tilbage

–

den ene er omikron

og nye varianter, og den anden er, at både vaccinerne og de fleste af de terapier, der bliver udvik-

let, og som bl.a. EU putter penge i, er delvis variantspecifikke. Det betyder, at der er dårligere be-

skyttelse af vaccine, og der er dårligere effekt af f.eks. neutraliserende antistoffer, når vi får nye

varianter. Det blev også diskuteret for at halvt år siden. Man ser vaccinerede, der får den bedste

behandling, vi kan give, som stadig væk dør, når vi får nye varianter, som f.eks. Colin Powell.

Det andet store problem, som vi efter vores opfattelse taler meget lidt om, er de immunsupprime-

rede patienter eller sårbare patienter, som har andre lidelser, hvor enten sygdommen eller behand-

ling gør, at de har et dårligt immunforsvar. Det gælder f.eks. mange svære nyrepatienter, alle or-

gantransplantationspatienter og en del kræftpatienter. De har ikke ret meget immunforsvar, og der-

for kan de ikke selv med en vaccine opbygge ordentlig immunitet. På baggrund af tal fra et engelsk

nyreregister

–

vi har formentlig lignende data i Danmark

–

kan man se, at der i første og anden

bølge var ca. 2,5 pct. dødelighed for almindelige raske mennesker og ca. 22 pct. dødelighed for

nyrepatienter. Næsten hver fjerde nyrepatient, der fik covid-19, døde af det inden for 4 uger.

Efter vaccinerne er rullet ud, ser det rigtig meget bedre ud, især i baggrundspopulationen, hvor kun

omkring 0,3 pct. døde i deltaperioden

–

altså før omikron. Men næsten 15 pct. af nyrepatienterne,

der får covid-19, dør stadig inden for 4 uger, på trods af at de er vaccineret, fordi deres immunsy-

stem simpelt hen ikke giver den nødvendige beskyttelse. Det er er stort problem alle steder, men

der er selvfølgelig ikke så mange af den slags patienter, som der er i baggrundspopulationen.

I Danmark har retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen været, at de sårbare får en booster før os

andre, og nu har Sundhedsstyrelsen lige meldt ud, at de skal have en fjerde booster. En ekspert

sagde i går, at det mere bygger på håb end evidens, for vi ved reelt godt, at disse mennesker ikke

kan opbygge tilstrækkelig immunitet, uanset hvor mange boostere vi giver dem. De er meget sår-

bare, og de har en høj dødelighed, men de efterlader også en stor udfordring for sundhedsvæsnet,

for når de bliver syge, er de typisk indlagt i mange uger.

I UNION Therapeutics har vi udviklet en næsespray med et potent antiviralt middel, der hedder

Niclosamid. Lige nu bliver det testet i England i 1.500 nyrepatienter, og vi åbner et studie i Indien

med yderligere 750 patienter, så det er et stort studie. Vi har konfereret med Det Europæiske Læ-

gemiddelagentur (EMA), der har bekræftet, at det er et godt design, og hvis studiet viser positive

resultater, kan man godkende på baggrund af det

–

studiet er solidt, blindet og kontrolleret. Det er

primært finansieret af den engelske regering og nogle fonde, og det bliver kørt af Cambridge Uni-

versity med vores medicin. Så det er en af de muligheder, der er derude. Andre studerer også den

Side 539

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 485: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13-1-22

13. europaudvalgsmøde 13/1 2022

patientgruppe i relation til flere neutraliserende antistoffer, men vi ved, at de er mindre effektive

mod nye varianter.

Vi har forsøgt at råbe op i et stykke tid, og der er nogle udfordringer. Der er ikke så mange af den-

ne type patienter. Man siger, at omkring 3 pct. af befolkningen er immunkompromitteret i en eller

anden forstand, og det er måske kun halvdelen af dem, der er svært immunkompromitteret. Der er

formentlig et par millioner, som ville være behandlingskrævende på EU-plan, og derfor drukner det

lidt i de enkelte landes fokusområder. Men fordi der er mange patienter, når man ser det på EU-

plan, er det på mange måder en oplagt ting for EU at tage op.

Vi har forsøgt at råbe EU op, vi har været forbi Danmarks Faste Repræsentation og forskellige ko-

mitéer. Vi har haft rigtig god dialog med forskellige europaparlamentarikere, og vi har talt med DG

SANTE (Directorate-General for Health and Food Safety) og andre myndigheder i EU, der har med

det at gøre. Der bliver rigtig svært, når der kommer penge i det, og der skal man have fat i styre-

grupperne og ekspertgrupperne, som er stort set umulige for en SMV at komme i kontakt med.

Nogle lande er ekstremt aktive, f.eks. Frankrig og Tyskland, som har indgået rigtig mange kontrak-

ter. De indgår forhåndskontrakter, før data er på plads, og de giver deres lokale virksomheder mu-

lighed for at udvikle stoffet, enten ved at sikre sig en kontrakt og støtte i EU-regi eller ved selv at

indgå kontrakt direkte. I Danmark har vi indgået en enkelt kontrakt direkte med Bavarian Nordic,

men ingen danske virksomheder er lykkedes med at hente støtte eller kontrakter til formålet ud af

EU-systemet.

Vi ser en trefoldig udfordring, og vi mener, at Danmark og vores forhold til Europa har en vigtig rolle

at spille i disse sammenhænge. Den første er, at de sårbare patienter meget let bliver glemt. Nu

hæver vi restriktionerne, og det gør os alle sammen rigtig glade

–

bortset fra dem, der er immun-

supprimerede. De tør ikke gå uden for deres dør, for lige om lidt stikker det helt af, og de er ikke

godt beskyttede. Vi kan godt gøre noget for dem i Danmark, men man kunne gøre mere, hvis man

løftede det op på EU-plan, så vi taler om flere patienter. Kan Danmark gøre noget for at skubbe

på? Kan Sundhedsstyrelsen eller danske eksperter hjælpe med at sætte det på landkortet? Det har

vi forsøgt at råbe op om, og vi må indrømme, at det har været ret svært at komme igennem til

Sundhedsstyrelsen, og det har været helt umuligt at komme i kontakt med danske eksperter. Det

er desuden vores indtryk, at Sundhedsstyrelsen ikke taler så meget med de danske eksperter.

Det næste problem, vi ser, er EU-processen. For en lille virksomhed er det mere eller mindre umu-

ligt at gennemskue processerne for kontrakter og for at få støtte til udviklinger i EU. Vi har fået rigtig

god støtte fra Udenrigsministeriet og Udenrigstjenesten, og vi har talt med Danmarks Faste Re-

præsentation i Bruxelles. Der er kun én dansk ressource, der har med sundhedspolitik at gøre,

mens der er fem på klima og fire på landbrug. Det undrer os en lille smule, når man tænker over

Danmarks ambitioner som lifesciencenation og det erhvervsliv og de muligheder, vi har inden for

lifescience. Det betyder, at det er meget svært for Danmarks Faste Repræsentation at være invol-

veret og have fingeren på pulsen. Det virker desuden ikke, som om de danske eksperter f.eks. Kå-

re Mølbak, der er udpeget, har kontakt tilbage til hverken Sundhedsministeriet eller til Danmarks

Faste Repræsentation, så de hører ikke fra ham, hvilke diskussioner der foregår.

Side 540

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 485: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13-1-22

13. europaudvalgsmøde 13/1 2022

Det sidste problem er, at vi mangler support fra Danmark, for det første spørgsmål, vi får alle steder

er: Det lyder virkelig spændende, det lyder som et kæmpestort behov

–

hvad siger jeres hjemland

til det? Det har været svært at komme igennem til Sundhedsministeriet. De har af gode grunde

selvfølgelig haft supertravlt med at beskytte den brede befolkning, men uden support fra hjemlan-

det er det meget svært at komme nogen vegne i EU. Vi har også fået rigtig god støtte fra Er-

hvervsministeriet og deres nyoprettede lifesciencekontor, men de og vi må indrømme, at det ikke

er dem, der sidder i de relevante dialoger i EU. Det er repræsentanter fra Sundhedsministeriet,

Danmarks Faste Repræsentation eller de danske eksperter. Derfor kunne det være ønskværdigt

med en form for dansk taskforce, som samler de forskellige interessenter

–

Sundhedsministeriet,

Erhvervsministeriet og Udenrigsministeriet kunne flytte rigtig meget i den danske lifescienceagen-

da.

Jan E. Jørgensen:

Tak for præsentationen. Jeg håber, at det lykkes for jer, og at det bliver en god

forretning, for det er fint at skabe gode forretninger på noget, der gavner os alle sammen. Frankrig

og Tyskland nævnes som lande, der er gode til at få ansøgninger igennem EU-systemet. Har I an-

dre eksempler på, hvordan andre lande understøtte virksomhederne? Det er jo ikke os i Europaud-

valg, der kan gøre noget

–

det er mere regeringen. Har I henvendt jer til regeringen, og hvilken re-

spons har I fået?

Mads Jellingsø:

Vi har skrevet til sundhedsministeren to gange, og vi har ikke fået nogen reaktion

ud over en bekræftelse. Vi har også henvendt os til Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen,

som mener, at man har helt styr på den slags patienter i Danmark. Derfor er vi desværre ikke rigtig

kommet i dialog omkring det. Vi kommer til Europaudvalget, fordi vi håber, at I kunne være med til

at skubbe på for, at der kommer mere støtte fra dansk side og flere ressourcer hos ministerierne.

Frankrig er ét af de lande, der er gode til det, men de er selvfølgelig også et af de store lande. Vi

ved også, at Belgien og Holland har fingeren lidt mere på pulsen

–

det virker, som om der flyder en

anden information mellem deres folk i Bruxelles og deres virksomheder. Noget af vores viden

kommer jo fra vores konkurrenter, og hvad vi hører fra andre virksomheder, men vi kan meget ty-

deligt se, at Frankrig og Tyskland har været gode til at underbygge det, og de har været det meget

tidligt i forløbet. CureVac fra Tyskland fik f.eks. en kontrakt, der gjorde det muligt for dem at gå ind i

fase tre med deres vacciner.

Den fungerende formand:

Nu er vi i hvert fald blevet bredt politisk orienteret, og jeg er sikker på,

at det vil give anledning til spørgsmål både til de relevante ministre og en efterfølgende drøftelse af,

hvordan vi kan gribe det an. Alle burde jo have en interesse i danske virksomheder, der skaber

rigtig gode produkter, som jeres lyder til at være. Det burde vi have en fælles interesse i. Tak for

jeres besøg og held og lykke.

Side 541

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 485: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13-1-22

13. europaudvalgsmøde 13/1 2022

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3843 (økonomi og finans) den 18. januar 2022

EUU alm. del (20211)

–

Bilag 197 (kommenteret dagsorden)

Finansministeren:

Jeg forelægger alle sager til udvalgets orientering.

1. Implementering af dele af OECD-aftale om international beskatning

−

Drøftelse

KOM (2021) 0823

Rådsmøde 3843

–

Bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (20211)

–

Bilag 56 (udvalgsmødereferat side 683 vedr. status for

OECD-arbejdet med beskatning om digital økonomi)

Finansministeren:

Der blev sidste år indgået en global aftale i regi af OECD om international sel-

skabsbeskatning. Aftalen er et historisk gennembrud, og dens gennemførelse skal sikre, at ingen

større multinationale koncerner vil kunne slippe for at betale skat. Aftalen har 2 parallelle spor:

•

Aftalens spor 1 indebærer, at de allerstørste og mest profitable globale koncerner, herun-

der også techgiganter, skal betale en del af deres skat i de markeder, hvor de har deres

salg.

Aftalens spor 2 indebærer en minimumsbeskatning på 15 pct. af indkomsten i store multi-

nationale koncerner med en årlig omsætning over 750 mio. euro. Det skal lægge en bund

under selskabsskatten og stoppe skadelig skattekonkurrence.

•

Mens der i OECD fortsat arbejdes med teknisk udmøntning af aftalen om spor 1, har Kommissio-

nen lige før jul fremsat forslag til EU-implementering af aftalens spor 2. Ecofin-rådet skal nu have

en første drøftelse af forslaget, som først ventes på dagsordenen med henblik på enighed på et

senere rådsmøde.

Forslaget er i tråd med OECD-aftalens regler og formål, men lægger også op til en tilsvarende mi-

nimumsbeskatning på 15 pct. af rent nationale koncerner med en omsætning over 750 mio. euro.

Forslaget indebærer, ligesom OECD-aftalen, at statslige virksomheder, nonprofitorganisationer,

pensionskasser, rederivirksomheder m.v. undtages fra minimumsbeskatning. Der er enkelte andre

begrænsede undtagelser, herunder koncerner, som er i opstartsfasen af deres internationale aktivi-

teter.

Minimumsbeskatningen i spor 2 tilvejebringes ved hjælp af 2 regler, som tilsammen skal sikre, at

koncerner, der opererer i bare ét af de lande, som har implementeret OECD-aftalen, skal betale en

effektiv selskabsskat på 15 pct.

Den primære regel giver moderselskabets hjemland ret til at pålægge moderselskabet en

topupskat for at sikre, at indkomsten i koncernens datterselskab også beskattes med 15 pct., selv

om datterselskabet ligger i et lavskatteland, som ikke er med i OECD-aftalen.

Side 542

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 485: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13-1-22

13. europaudvalgsmøde 13/1 2022

Den sekundære regel tages i brug, hvis den primære regel ikke sikrer beskatning af den lavt be-

skattede indkomst. Det kunne f.eks. være i tilfælde, hvor moderselskabet er placeret i et lavskatte-

land, som ikke har implementeret OECD-aftalen. Reglen giver datterselskabets hjemland ret til at

pålægge datterselskabet en topupskat, i det omfang moderselskabets indkomst beskattes under

minimumsniveauet f.eks. ved at pålægge kildeskat eller nægte skattefradrag for betalinger fra dat-

teren til moderen.

Spor 2 vurderes isoleret set at indebære et årligt merprovenu for Danmark. Spor 1 vurderes at in-

debære et mindreprovenu. Aftalen vurderes samlet set at indebære et mindre merprovenu for

Danmark. OECD-aftalen er på linje med regeringens ambition om, at alle selskaber skal betale en

retfærdig skat og bidrage til fællesskabet og finansieringen af vores velfærdssamfund.

Regeringen er positiv over for forslaget, der kan sikre en ensartet implementering af aftalens spor 2

på tværs af EU-landene. Og regeringen kan støtte, at minimumsbeskatningen udvides til rent nati-

onale koncerner med en omsætning på mindst 750 mio. euro med henblik på at sikre en mere

ensartet beskatning af koncerner, uanset om de er nationale eller har datterselskaber i andre lan-

de.

Rasmus Nordqvist:

Det er dejligt, at man langt om længe har indgået en aftale, men der er nogle

svagheder i den. Mener man, at minimumsbeskatningen på 15 pct. er tilfredsstillende, eller skal

den ligge højere i EU-implementeringen, når man kommer i gang med det?

Der er et hav af undtagelser, og man kan jo også vælge, hvor mange af dem man synes skal im-

plementeres i EU. Vil man arbejde for, at færre kan undtages? Det gælder også omsætningsgræn-

sen på 750 mio. euro

–

mener regeringen, at flere virksomheder bør være omfattet af det?

Jens Rohde:

Hvis jeg havde været finansminister, havde jeg fremlagt forslaget med udtalt begej-

string. Al den stund at jeg faktisk synes, at OECD-aftalen fra den 8. oktober 2021 rummer potentia-

le til blive en landvinding i beskatningen af de multinationale selskaber og techgiganterne, som vi

har talt om i mange år. Det rummer fantastiske perspektiver. Man kan jo håbe på, at det baner ve-

jen for en fælles skattebase i EU. Kunne ministeren komme med et bud på, om vi er på vej mod

det?

Jeg håber, at der kommer et medieudspil fra regeringen inden så længe, og jeg har et spørgsmål til

diskussionen om, hvorvidt man skal indføre omsætningsskat på streamingtjenester. Det ønsker

mange i Folketinget, men jeg er ikke en af dem. Jeg mener ikke, at det er vejen frem. Der står kon-

kret i aftalen, at man qua aftalen om minimumsbeskatning skal lave en rollback eller standstill på

omsætningsafgifter over for streamingtjenester. Det kan man se i et svar fra Skatteministeriet til

Folketinget. Hvad er regeringens holdning, og vil man diskutere det på mødet?

Finansministeren:

Jeg synes grundlæggende, at det er rigtig godt, at vi har fået en international

aftale om minimumsbeskatning. Nogle af de meget store multinationale selskaber har tidligere

kunnet operere på en måde, så de ikke har skullet betale skat i det omfang, som jeg synes er for-

nuftigt, og som OECD-aftalen nu tilsiger.

Der har været en bekymring for, om den samlede økonomi i aftalen kunne ende med at blive me-

get ufordelagtig for Danmark. Men der er sket det modsatte

–

Danmark ender med at få et plus

økonomisk, hvilket jeg selvfølgelig som finansminister sætter ret stor pris på.

Side 543

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 485: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13-1-22

13. europaudvalgsmøde 13/1 2022

EU kunne ikke blive enig om en fælles skattebase, som Jens Rohde spørger til, og det er uklart,

hvad Kommissionens plan er nu. Der kommer formentlig et udspil på et senere tidspunkt, og rege-

ringen støtter princippet om en fælles skattebase, men ikke én, der er smallere end den danske.

Det er klart, at vi også har en udfordring for så vidt angår et provenu med det skattesystem, vi har i

Danmark.

Til Rasmus Nordqvist: Om de 15 pct. er ambitiøst nok? Vi arbejdede for 21 pct., men kompromiset

blev 15 pct., og jeg ser ikke for mig, at det bliver ændret i EU. For så vidt angår undtagelser er de

forholdsvis begrænsede.

Der var nogle steder, hvor man kunne have gjort det anderledes, men det her er altså det kom-

promis, der er fundet. OECD-aftalen skal ses i et EU-spor, og dermed er der per definition rigtig

mange nationer med forskellige interesser og tilgange, der skal blive enige. Hvis Danmark havde

stået for det alene, havde det set anderledes ud, men det er det for det første i sagens natur ikke,

og for det andet synes jeg faktisk, at man er endt med et resultat, som der er grund til at sætte pris

på og være tilfreds med.

Søren Søndergaard:

Ministeren glemte muligvis Jens Rohdes spørgsmål. Kan Danmark fortsat

indføre en national beskatning af streamingtjenesternes omsætning, uden at det kommer i mod-

strid med noget? Der er kommet svar fra skatteministeren, som ikke udelukker det, men det siger

heller ikke helt klart, at vi kan. Skatteministeriet mener, at det afhænger af en konkret vurdering af

udformningen, men jeg går ud fra, at regeringen har rejst spørgsmålet i forbindelse med forhand-

lingerne. Det står som en del af forståelsespapiret som grundlag for denne regering, at vi skulle

arbejde for det, og derfor går jeg ud fra, at der i hvert fald er klarhed over, om det kan lade sig gøre

eller ej.

Hvad er begrundelsen for, at investeringsfonde og indkomst forbundet med rederivirksomhed ikke

er omfattet? Var der særlige lande, der kæmpede for, at rederivirksomhed ikke var omfattet? Er det

på baggrund af krav fra Ungarn, at selskaber i opstartsfase ikke kan omfattes af minimumsbeskat-

ningen i op til 5 år efter selskabets oprettelse? Det er et relativt stort hul i aftalen. Ved ministeren,

om der er lande, der truer med at blokere for OECD-aftalen, eventuelt indtil noget andet er gået

igennem i EU, det kunne f.eks. være genopretningsfaciliteten?

Kim Valentin:

Opstillingen på side 4 i den kommenterede dagsorden over provenuvirkningen for

Danmark er relativt interessant. Jeg vil bede ministeren udarbejde et uddybende notat om, hvordan

man når frem til resultater i opstillingen, herunder at man medtager de undtagelser, der er i det for-

slag, der kommer. Venstre mener, at det er utrolig vigtigt, at vi kigger på vores egne selskaber her-

hjemme, herunder eksempelvis andelsselskaber. Hvis andelsselskaber blive berørt af det, synes

jeg, at det er ret vigtigt, at man får indregnet konsekvenserne for dem. Der er jo nogle helt særlige

forhold, der gør sig gældende for dem.

Mener ministeren, at det på lang sigt er muligt for Danmark at fastholde en forskel på 7 procentpo-

int fra minimumsbeskatningen på 15 pct. og så op til 22 pct.? Når man indfører minimumsbeskat-

ning, vil der sandsynligvis være en vej fra, hvor de enkelte lande er i dag og til de 15 pct.

–

både

opad, men også nedad

–

da det bliver et konkurrenceparameter. Der vil muligvis være basis for, at

Danmark qua vores gode vilkår for virksomheder generelt kan ligge lidt højere end 15 pct., og det

Side 544

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 485: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13-1-22

13. europaudvalgsmøde 13/1 2022

vil man gerne betale for. Men 7 procentpoint er nok for meget at forlange af rigtig mange selskaber.

Har ministeren nogen overvejelser i den retning?

Jeg noterer mig, at Ungarn har en særstatus. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at der foregår

en forhandling på tværs af punkterne på rådsmødet, så Ungarn vil have betaling for at stemme ja til

minimumsbeskatning på selskaber mod at få udbetalt lidt flere lån eller kommer lidt nemmere ind i

genopretningsfaciliteten, end man ellers ville have gjort.

Finansministeren:

Kim Valentin stiller en blanding af et teknisk og et politisk spørgsmål om, hvor-

vidt man kan have en højere dansk beskatning end 15 pct. Det kan man godt, og det er en politisk

beslutning, hvor man ønsker at lægge det. Det kan man have forskellige holdninger til, og det er jo

en helt reel politisk diskussion, som vi gerne tager.

Jeg kan forstå på Kim Valentin, at indførelsen af bund gør, at vi skulle blive mere udfordrede på de

22 pct.

–

man kunne også argumentere den anden vej med, at lande, der har ligget lavere end 15

pct., nu kommer op på 15 pct.

NOT

Både Søren Søndergaard og Jens Rohde spørger til streamingtjenester, de svar, der er givet fra

skatteministeren, og de forhandlinger, der skal pågå fra kulturministeren om en medieaftale på et

senere tidspunkt. Jeg foreslår, at vi svarer skriftligt på det i samarbejde med Skatteministeriet og

Kulturministeriet. Jeg tror, at det vil give det mest dækkende billede af den rejste problemstilling.

Anne Sophie Callesen:

Hvordan ser ministeren på digital beskatning i EU? I forbindelse med

MFF’en blev der indgået en aftale om,

at man også vil følge op med en digital skat eller afgift i EU.

Jeg deler fuldstændig glæden over OECD-aftalen, men hvordan ser ministeren på mulighederne

for, at man også i EU kan indføre sin egen digitale beskatning eller afgift?

Alexander Grandt:

Jeg vil gerne spørge til digital omsætningsafgift på europæisk niveau. Det er

en del af OECD-aftalen, at man netop ikke kan lave særbeskatningsregler

–

Frankrig skal jo rulle

deres tilbage. Det er nok også i dansk interesse, at man ikke kan indføre en masse særafgifter ved

siden af, som rammer bestemte udenlandske virksomheder, når man indgår internationale aftaler

om beskatning. Mener man stadig, at man kan gennemføre en digital beskatning på europæisk

niveau? Hvis man ikke gør, hvad har man så tænkt sig at gøre? Det skulle jo være grundlag for

finansiering af EU's budget.

Jens Rohde:

Jeg har et politisk spørgsmål om streamingafgifter og digitale beskatninger. Som

med financial transaction tax er spørgsmålet jo, om man ønsker omsætningsafgifter eller beskat-

ning af meromsætning, som vi jo altid gør i Danmark

–

vi beskatter overskud, vi beskatter ikke

handel. Så én ting er, om det er teknisk muligt jævnfør OECD-aftalen, men hvad er regeringens

holdning til omsætningsafgifter, hvilket vil bryde med den tradition, vi har for, hvordan vi fastlægger

afgifter herhjemme?

Kim Valentin:

Det er en spændende drøftelse, som jeg slet ikke synes er færdig endnu

–

OECD

og taksonomien (Punkt 9a) er ret vigtige områder. Jeg fik ikke svar på, om der vil blive udarbejdet

et notat, som forklarer, hvordan man har udregnet provenuvirkningen med særligt fokus på undta-

gelser

i EU’s implementering af

OECD-aftalen. Kan jeg også forvente et notat om andelsselska-

ber?

Side 545

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 485: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13-1-22

13. europaudvalgsmøde 13/1 2022

NOT

Finansministeren:

Kim Valentin spørger til et notat om provenueffekterne af OECD-aftalen, og det

er under udarbejdelse. Helt overordnet skønnes OECD-aftalens spor 1 at medføre et årligt mindre-

provenu for Danmark på ca. 1,9 mia. kr. Mindreprovenuet vil kunne stige til ca. 2,2 mia. kr. årligt,

hvis anvendelsesområdet efter 7 år udvides fra at omfatte koncerner med en omsætning på mindst

20 mia. euro til også at omfatte koncerner med en omsætning på mindst 10 mia. euro. Til gengæld

skønnes aftalens spor 2 at medføre et årligt merprovenu på ca. 2,5 mia. kr. Samlet skønnes aftalen

derfor umiddelbart at medføre et begrænset merprovenu for Danmark på ca. 0,6 mia. kr., som vil

falde til ca. 0,3 mia. årligt, hvis også koncerner med en omsætning på mindst 10 mia. euro årligt

omfattes.

Der er tale om et centralt skøn fra Skatteministeriet baseret på samme beregningsgrundlag og me-

tode som de tidligere oplyste skøn. Skatteministeriet vil udarbejde et notat, og jeg vil i den forbin-

delse også bede dem udrede problemstillingen om andelsselskaber, som Kim Valentin også spurg-

te til.

Til Jens Rohde: Der blev spurgt til, hvilken afgift og metode man i givet fald vil bruge til eventuel

digital beskatning, og jeg kan ikke love, at det vil fremgå af det notat, der bliver udarbejdet. Men

regeringen vil selvfølgelig have metode med i sit udspil, såfremt man vil indføre noget på det områ-

de. Man må derfor vente i spænding på det udspil, der kommer fra kulturministeren om spørgsmå-

let, og jeg håber, at Jens Rohde vil have forståelse for, at det er dér, vi tager den diskussion.

Anne Sophie Callesen og Alexander Grandt spørger til status for Kommissionens forslag til en digi-

tal afgift i EU. Det fremgår af DER-aftalen fra juni 2020, at Kommissionen opfordres til at fremlæg-

ge forslag om en digital afgift som en ny egenindtægt, og at Kommissionen har sat sit arbejde med

et udspil hertil på pause for at gøre plads for OECD-aftalen. OECD-aftalens spor 1 om delvis om-

fordeling af beskatningsret indebærer en klausul, som skal sikre, at landene ikke indfører digitale

omsætningsskatter og lignende tiltag til beskatning af den digitale økonomi. Den nærmere fortolk-

ning af klausulen vil være afgørende for Kommissionens handlerum.

Hvad klausulen præcis betyder for Kommissionen, er fortsat ikke klart, men vi ved, at Kommissio-

nen er meget opmærksom på OECD-aftalens klausul. Retfærdigvis er det jo noget, som Rådet har

bedt Kommissionen om at udarbejde på et tidspunkt, hvor man endnu ikke havde OECD-aftalen.

Derfor er man nu i tænkeboks om, hvordan man håndterer det. Frankrig har den form for beskat-

ning, som de nu vil fjerne i lyset af OECD-aftalen.

Alexander Grandts spørger, hvad man vil gøre, hvis man ikke får egenindtægter. Kommissionen vil

komme med en række forslag til egenindtægter, og det her er et af områderne. Vi vil fra dansk side

forholde os konkret til de forslag, man måtte komme med, og se det i en helhed på det tidspunkt.

Side 546

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 485: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13-1-22

13. europaudvalgsmøde 13/1 2022

2. Præsentation af det franske formandskabsprogram

−

Præsentation fra formandskabet og udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3843

–

Bilag 1 (samlenotat side 10)

Finansministeren:

På det økonomisk-politiske område vil implementeringen af genopretningsfaci-

liteten fortsat præge dagsordenen. Der udestår fortsat godkendelse af fem landes genopretnings-

planer. Kommissionen er begyndt at udbetale midler afhængigt af landenes efterlevelse af milepæ-

le og mål.

Ecofin-rådet

vil muligvis have drøftelser i relation til evalueringen af rammerne for EU’s økonomiske

samarbejde, herunder de finanspolitiske regler. Der foreligger ikke konkrete forslag om ændringer

af reglerne, der først ventes noget senere i år.

Kommissionen har tidligere meddelt, at den såkaldte generelle undtagelsesklausul er aktiv i 2022,

ligesom i de 2 seneste år, men ventes ophævet i 2023. Det indebærer overordnet, at der kan tages

højde for alvorlige økonomiske tilbageslag i anvendelsen af reglerne, men den nærmere imple-

mentering er op til Kommissionen. Det ventes, at Kommissionen i foråret vil præsentere retningslin-

jer til brug for landenes planlægning af deres finanspolitikker for 2023.

På det finansielle område ventes formandskabet at prioritere en række sager, som generelt har til

formål at styrke EU’s finansielle indre marked og institutternes robusthed.

Det drejer sig om de nye

EU-tiltag til at bekæmpe hvidvask, gennemførelsen af Baselanbefalinger i EU samt revisionen af

EU-rammerne for forsikrings- og pensionssektoren. Det er alle velkendte sager i udvalget og om-

råder, hvor vi arbejder aktivt for at varetage danske interesser.

Derudover ventes vægt på arbejdet med bæredygtig finansiering

samt udviklingen af EU’s kapital-

markedsunion. Et vigtigt tema vil fortsat være styrkelsen af bankunionen og den finansielle regule-

ring i EU. Drøftelserne drejer sig dels om at styrke bankernes robusthed, hvor tiltagene gælder for

alle EU-lande, og dels om en fælles indskyderforsikring for landene i bankunionen.

På skatteområdet ventes formandskabet at prioritere Kommissionens Fit for 55-pakke. Det vil især

være forslaget til en CO

-grænsetilpasningsmekanisme, som har til formål at modgå udflytning af

-intensiv produktion til tredjelande, der har en mindre ambitiøs klimapolitik (såkaldt CO

lækage), og tilskynde producenter uden for EU til at omstille til en mere klimavenlig produktion.

Mekanismen skal udligne prisen på CO

-udledninger mellem visse varer produceret i EU og impor-

terede varer.

Derudover ventes fokus på forslaget om revision af EU's energibeskatningsdirektiv, der skal under-

støtte målsætningen om klimaneutralitet i 2050. Forslaget indebærer, at energiprodukterne ikke

beskattes efter volumen, men efter energiindhold og klimapåvirkning. Minimumsafgifterne forhøjes

og indekseres med henblik på at sikre, at prissignalet ikke udhules over tid.

Ecofin-rådet skal også vedtage den halvårlige opdatering af EU's fælles sortliste over skattely uden

for EU. Sidst, men ikke mindst, skal Ecofin-rådet arbejde med EU-implementeringen af OECD-

aftalen om selskabsbeskatning.

Side 547

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 485: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13-1-22

13. europaudvalgsmøde 13/1 2022

Der ventes generel støtte til formandskabets prioriteter i Ecofin-rådet. Regeringen støtter også prio-

riteterne.

Afslutningsvis vil jeg også nævne, at Kommissionen har fremlagt en forslagspakke om nye ind-

tægtskilder til EU-budgettet, sammen med forslag om en revision af den flerårige finansielle ram-

me. Det ventes, at der under det franske formandskab vil være indledende drøftelser på ecofin-

rådsmødet, men forhandlingerne vil løbe over en længere periode. Regeringen er nu ved at analy-

sere forslagene i dybden og vil derfor komme tilbage til udvalget på et senere tidspunkt.

Rasmus Nordqvist:

Det er jo efterhånden en farce, hvor få lande der er på sortlisten

–

det har vi

talt om mange gange tidligere. Har regeringen spillet aktivt ind i det over for formandskabet, når nu

de vil tage det op? Hvordan kan man få det forbedret, så sortlisten bliver et egentligt redskab mod

skattely og ikke en underlig liste, hvor de lande, der mangler, står tydeligere frem end de få, der

står tilbage?

Finansministeren:

Danmark er hele tiden aktivistisk, og vi prøver at skubbe på for åbenhed og for

så konkrete og gode regler som muligt. Men vi er en del af et fællesskab, hvor der er forskellige

interesser. Det kan en gang imellem være en lidt ensom kamp

–

så har jeg ikke sagt for meget

–

når vi prøver at presse på for mere strikse regler og større åbenhed. Det ændrer ikke på, at det er

det, vi arbejder efter, og så må vi se, hvordan det franske formandskab griber sagen an. Men uan-

set hvem der har formandskabet, er det den danske position.

Kim Valentin:

Det undrer mig meget, at man ikke nævner minimumslønninger og løngennemsig-

tighedsdirektivet som en del af planen for foråret.

Finansministeren:

Det er væsentlige problemstillinger, men det hører ikke under Ecofin-rådet. Det

er under beskæftigelsesministerens ressort, og derfor kommer jeg ikke ind på det.

Anne Sophie Callesen:

Det er forventet, at det fransk formandskab vil tage fat i bankunionen, og

det er også at finde i anbefalingerne til eurozonen. Regeringen har haft nogle år til at tænke over

det, siden man ikke gjorde sin stilling helt op, så hvad er regeringens holdning? Jeg håber dels, at

man vil bakke op om, at vi kommer i gang med bankunionen i EU, dels at Danmark også ønsker at

blive en del af den.

Finansministeren:

En arbejdsgruppe nedsat af regeringen fremlagde i december 2019 en rapport

med analyse af spørgsmålet om mulig dansk deltagelse i bankunionen. Rapporten konkluderer, at

der er mange forhold, der taler for dansk deltagelse i bankunionen. De udestående forhold, der

blev rejst i en rapport fra 2015, er enten afklarede eller konkretiserede.

Rapporten finder, at bankunionens tilsyn med de største banker er velfungerende og af høj kvalitet,

og at de væsentlige forhold af betydning for dansk realkredit er afklarede. Regeringen finder dog

samtidig, at der er behov for større klarhed på flere områder, inden vi kan lægge os fast på en

holdning til dansk deltagelse. Der arbejdes f.eks. fortsat på nye elementer i bankunionen, herunder

en indskydergaranti, så derfor vil vi vende tilbage til sagen på rette tid og sted. Det er erhvervsmini-

sterens ressort.

Side 548

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 485: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13-1-22

13. europaudvalgsmøde 13/1 2022

3. Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF)

−

Udveksling af synspunkter

KOM (2020) 0408

–

svar på spm. 10 om specifikke scorer for Estland, Finland og

Rumænien i Kommissionens vurdering af genopretningsplanernes efterlevelse,

fra finansministeren

KOM (2020) 0408

–

Bilag 9 (Danmarks genopretningsplan iht. EU's

genopretningsfacilitet)

EU-note (20201)

–

E 34 (EU-note af 15/4-21 om det europæiske semester og

genopretningsplanen)

KOM (2020) 0408

–

svar på spm. 14 om, hvordan den formodede øgning af BNP

i 2024 i Danmark er beregnet, fra finansministeren (om BNP i 2024 i Danmark)

KOM (2020) 0408

–

svar på spm. 18, om den overordnede afvikling af det fælles

EU-lån, fra finansministeren (om den overordnede afvikling af det fælles EU-lån)

KOM (2020) 0408

–

svar på spm. 17 om, hvilken betydning den polske

forfatningsdomstols afgørelse forventes at få for Rådets behandling af den polske

genopretningsplan, fra finansministeren (om den polske forfatningsdomstols

afgørelse og den polske genopretningsplan)

KOM (2020) 0408

–

svar på spm. 20 om den polske genopretningsplan, fra

finansministeren (om den polske genopretningsplan)

KOM (2020) 0408

–

svar på spm. 12 om, hvornår forudbetalingen af midler fra

genopretningsfaciliteten vil finde sted til landene, fra finansministeren (om

forudbetaling af midler fra genopretningsfaciliteten)

KOM (2020) 0408

–

svar på spm. 11 om genopretningsplan fra Holland, fra

finansministeren (om genopretningsplan fra Holland)

KOM (2020) 0408

–

svar på spm. 13 om, hvornår Rådet offentliggør en status

over arbejdet med genopretningsfaciliteten og landenes genopretningsplaner, fra

finansministeren (om status for arbejdet med genopretningsfacililteten)

KOM (2020) 0408

–

svar på spm. 19 om den uudnyttede EU-lånekapacitets

anvendelse til andre formål, fra finansministeren (om uudnyttede EU-

lånekapacitet)

KOM (2020) 0408

–

svar på spm. 16 om, hvornår Kommissionen færdiggør deres

vurdering af genopretningsplanerne for Ungarn, Polen og Sverige, fra

finansministeren (om vurdering af genopretningsplan for Ungarn)

KOM (2020) 0408

–

svar på spm. 15 om, hvilke erhverv, hvor beskæftigelsen vil

blive øget i Danmark som følge af EU-landenes genopretningsplaner, fra

finansministeren (om øget beskæftigelse i Danmark)

Rådsmøde 3843

–

Bilag 1 (samlenotat side 26)

EUU alm. del (20201)

–

Bilag 401 (udvalgsmødereferat side 1098, FO vedr.

genopretningsfaciliteten forelagt EUU 16/6-20)

Finansministeren:

Rådet godkendte i løbet af sidste år beslutningsforslag om 22 landes genop-

Side 549

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 485: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13-1-22

13. europaudvalgsmøde 13/1 2022

retningsplaner. Det svarer til ca. 291 mia. euro i direkte støtte og 154 mia. euro i lån, hvoraf ca. 40

pct. er målrettet klimatiltag og 26 pct. digitale tiltag. Det er dermed højere end målene på henholds-

vis 37 og 20 pct. Kommissionen har nu også påbegyndt udbetalinger til EU-lande på baggrund af

opfyldte milepæle og mål.

Der skal ikke tages beslutninger om genopretningsplaner på dette møde. Det er fortsat uvist, hvor-

når Kommissionen er klar med forslag om godkendelse af de sidste planer. Nye rådsbeslutninger

om planer giver ikke længere mulighed for forudbetalinger, idet det krævede en beslutning før 1.

januar 2022.

Jeg har sammen med flere ligesindede lande gentagne gange understreget behovet for efterlevel-

se af retsstatsprincippet også i relation til genopretningsplanerne. Der bør være en klar sammen-

hæng mellem retsstatsprincippet og udbetaling af EU-midler. Jeg ved også, at det ligger dette ud-

valgs flertal på sinde.

Søren Søndergaard:

Der tales om en dialog med Polen, Ungarn, Sverige og Bulgarien. Hvad går

den dialog ud på? Hvem mener, at noget er til diskussion der? Betyder det, at man ikke er kommet

længere med de lande, at der ikke kan udbetales forudbetaling til de lande fra genopretningsfacili-

teten?

Jeg forstår ikke helt sprogbrugen. Finansministeriet bruger formuleringen: »Regeringen finder det

generelt vigtigt, at modtagerlandene efterlever EU’s fundamentale rettigheder og retsstatsprincip-

per«. Og så skriver man, at man »lægger stor vægt på, at Kommissionen anvender alle tilgængeli-

ge instrumenter til at sikre overholdelse af«. Jeg ved godt, at sagen ikke er forelagt til forhandlings-

oplæg, så derfor kan det bare være ord, men de ord plejer at betyde noget bestemt i europaud-

valgssammenhæng. Bare for at være helt sikker er det vel sådan, at regeringen lægger helt afgø-

rende vægt på, at modtagerlande overholder retsstatsprincipperne. Eller for at skære det ud i pap:

Vi kan vel ikke komme i en situation, hvor Danmark kan stemme for en godkendelse til et land,

som ikke overholder retsstatsprincipperne? For så synes jeg, at vi har en diskussion til gode.

Kim Valentin:

Jeg er helt på linje med Søren Søndergaard. Man kan vel ikke tænke sig, at vi ikke

lægger afgørende vægt på, at man overholder retsstatsprincipperne, før man kan få udbetalt midler

fra genopretningsfaciliteten? Det ligger jo helt fast. Jeg kunne godt tænke mig en forklaring fra mi-

nisteren.

Finansministeren:

Udbetalingen af midler fra genopretningsfaciliteten til Polen kræver, at

Kommissionen fremlægger en samlet positiv vurdering af Polens plan, derefter forslag til rådsbe-

slutning om den, og at forslaget herefter bliver vedtaget af Rådet. Idet Rådet ikke har godkendt en

plan inden 31. december 2021, kan Polen ikke få en forudbetaling på 13 pct. af de tildelte genop-

retningsmidler.

Vi har tidligere haft diskussionen, og Søren Søndergaard og muligvis også Kim Valentin har rejst

problematikken ved tidligere lejligheder. Forudbetaling af midlerne kræver, at Polen opnår konkrete

milepæle og mål, efter at det, jeg netop har beskrevet, er afklaret. Det er forsat uklart, hvornår

Kommissionens vurderinger og forslag til rådsbeslutninger om Polens plan vil blive fremlagt. Kom-

missionen er derudover aktuelt i gang med at analysere og vurdere implikationerne af den polske

forfatningsdomstolsafgørelse på retsstatsområdet for vurdering af genopretningsplanen. Kommis-

Side 550

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 485: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13-1-22

13. europaudvalgsmøde 13/1 2022

sionen har bl.a. bedt den polske regering forklare, hvordan Polen vil sikre beskyttelse af EU's fi-

nansielle interesse i lyset af afgørelserne. Uagtet det er regeringens holdning helt klar

–

der bør

være en meget stærk sammenhæng mellem efterlevelse af retsstatsprincipper og adgang til EU-

midler, og jeg synes grundlæggende ikke, at vi skal betale til nogen, der ikke lever op til deres for-

pligtelser. Jeg har også udtrykt det synspunkt blandt mine kolleger og til Kommissionen, at vi for-

venter, at Kommissionen deler det udgangspunkt.

Når Kommissionens vurdering og forslag til rådsbeslutning vedrørende Polens genopretningsplan

foreligger, vil regeringen vurdere disse i lyset af mandatet om EU-landenes genopretningsplaner,

som Europaudvalget gav regeringen den 8. juli 2021, og vi vil drøfte det med udvalget.

NOT

Der er forskellige problemstillinger, der gør sig gældende for de lande, hvis planer endnu ikke er

sendt frem og dermed heller ikke er godkendt. Problemstillingerne med Polens plan er ikke de

samme, som dem, der er med Sveriges plan

–

heldigvis, kan man sige i et svensk perspektiv. Men

jeg foreslår, at vi skriver et notat, der kan give et indtryk af, hvilke problemstillinger vi ser, også på

baggrund af de meldinger, der er givet.

Anne Sophie Callesen:

Jeg hører ministeren sige, at udgangspunktet er, at man grundlæggende

ikke mener, at man kan stemme for. Det tolker jeg som, at det bare er sådan, det bliver

–

man kan

selvfølgelig ikke stemme for en plan, hvis det pågældende land ikke overholder retsstatsprincippet.

Side 551

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 485: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13-1-22

13. europaudvalgsmøde 13/1 2022

4. Rådskonklusioner vedr. undersøgelsen for bæredygtig vækst og varslingsrapporten

for 2022 samt anbefalinger til euroområdet som helhed for 2022

−

Godkendelse og vedtagelse

KOM (2021) 0741, KOM (2021) 0740, KOM (2021) 0742

Rådsmøde 3843

–

Bilag 1 (samlenotat side 36)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

5. Forberedelse af G20-møde for finansministre og centralbankchefer, 17.-18. februar

2022

−

Retningslinjer for det videre arbejde

Rådsmøde 3843

–

Bilag 1 (samlenotat side 44)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 552

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 485: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13-1-22

13. europaudvalgsmøde 13/1 2022

6. Implementering af EU-instrument til understøttelse af nationale

lønkompensationsordninger (SURE)

−

Tidlig forelæggelse

KOM (2021) 0825, KOM (2022) 0003

KOM (2020) 0139

–

svar på spm. 2 om, hvorvidt der stadig vil være behov for de

nationale garantier for Kommissionens lånoptag til finansiering af SURE, hvis

EU’s budgetloft hæves som led i oprettelsen af en covid-19-genopretningsfond,

fra finansministeren (om behov for nationale garantier for Kommissionens

låneoptag til finansiering af SURE)

KOM (2020) 0139

–

svar på spm. 3 om, hvilke sundhedsrelaterede tiltag på

arbejdspladsen der kan finansieres via SURE, fra finansministeren (om hvilke

sundhedsrelaterede tiltag på arbejdspladsen, der kan finansieret via SURE)

KOM (2020) 0139

–

svar på spm. 4 om udbetalinger/udstedelser under SURE, fra

finansministeren (om udbetalinger/udstedelser under SURE)

KOM (2020) 0139

–

svar på spm. 1 om, hvilke vilkår der kommer til at gælde for

lånene i lønkompensationsordningen (SURE), fra finansministeren (om vilkår for

lån i lønkompensationsordningen)

KOM (2020) 0139

–

Bilag 5 (opfølgning på skriftlig forelæggelse 22/9-20 vedr.

SURE)

KOM (2020) 0651

–

Bilag 3 (opfølgning på skriftlig forelæggelse vedr. midlertidig

støtte til Ungarn (SURE))

KOM (2020) 0139

–

Bilag 4 (samlenotat og skriftlig forelæggelse vedr.

implementering af SURE)

Rådsmøde 3843

–

Bilag 1 (samlenotat side 46)

KOM (2020) 0651

–

Bilag 1 (samlenotat vedr. midlertidig støtte til Ungarn

(SURE))

EUU alm. del (20191)

–

Bilag 629 (udvalgsmødereferat side 809 FO,

forhandlingsoplæg vedr. SURE forelagt EUU 6/4-20)

EUU alm. del (20191)

–

Bilag 780 (udvalgsmødereferat side 951, senest

behandlet i EUU 19/5-20)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Kim Valentin:

Portugal og Ungarn skal have udbetalt lån, og rent faktisk udbetaler vi jo lån til Un-

garn, som Danmark hæfter for, i denne sagsfremstilling. Men vi ved godt, at de ikke har overholdt

retsstatsprincipperne. Hvordan kan vi være med til det? Vi hørte endda ministeren sige, at man

virkelig lagde vægt på det, men det er helt tydeligt, at vi udbetaler penge til Ungarn, og at Danmark

hæfter for det lån. Det vil jeg gerne have en forklaring på.

Finansministeren:

SURE-forordningen muliggør ikke i sig selv suspendering af midler, hvis mod-

tagerlande ikke efterlever retsstatsprincipper. EU’s retsstatsmekanisme skaber,

når den forhåbent-

lig snart er aktiveret, en kobling mellem EU-budgettet og overholdelse af retsstatsprincippet. Der er

Side 553

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 485: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13-1-22

13. europaudvalgsmøde 13/1 2022

ikke hjemmel i EU-traktaten til direkte kobling mellem brud på grundlæggende rettigheder og øko-

nomiske sanktioner.

Retsstatsmekanismen omfatter nye EU-midler, som forpligtes fra og med 1. januar 2021, og det

omfatter lån under SURE forpligtet fra 1. januar 2021 og frem. Langt hovedparten af lånene til mod-

tagerlandene under SURE er besluttet af Rådet før 1. januar 2021, og kun en mindre del af lånene

er besluttet efter 1. januar 2021. Det er den juridiske virkelighed, vi opererer i.

7. Makrofinansiel assistance til Moldova 2022-2024

−

Tidlig forelæggelse

KOM (2022) 0004

Rådsmøde 3843

–

Bilag 1 (samlenotat side 51)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

8. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 554

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 485: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13-1-22

13. europaudvalgsmøde 13/1 2022

9. Siden sidst

a) EU-taksonomien

Finansministeren:

EU-taksonomien skal etablere fælles kriterier for bæredygtighed og dermed

understøtte private og offentlige investeringer i den grønne omstilling. Taksonomien udmøntes

gennem delegerede retsakter. Kommissionen har allerede vedtaget én delegeret retsakt, som har

været gældende siden 1. januar 2022. Den handler om de kriterier, som en række sektorer, f.eks.

skovbrug, byggeri samt visse typer energi, skal efterleve for at blive anerkendt som bæredygtige.

Kommissionen har nu indledt drøftelser med landene og en bredt sammensat ekspertgruppe om et

udkast til en supplerende delegeret retsakt, der fastsætter, hvilke kriterier investeringer i a-kraft og

naturgas skal leve op til for at blive anerkendt som bæredygtige. Kommissionens udkast er forelø-

bigt, så jeg vil ikke gå nærmere i detaljer med det.

Jeg vil gentage det, jeg tidligere har fremhævet i udvalget. Regeringen mener ikke, at a-kraft og

naturgas skal anerkendes som bæredygtigt. A-kraft på grund af de miljømæssige konsekvenser i

form af radioaktivt affald og risici ved ulykker. Naturgas på grund af, at det er et fossilt brændsel.

Kommissionen planlægger at vedtage den endelige delegerede retsakt senere i januar 2022. Her-

efter er det muligt for Rådet og Europa-Parlamentet at gøre indsigelse inden for 4 måneder. Den

delegerede retsakt kan ikke træde i kraft, hvis der bliver gjort indsigelse fra et forstærket kvalificeret

flertal af lande i Rådet (mindst 20 lande, der repræsenterer mindst 65 pct. af EU’s befolkning) eller

et simpelt flertal i Parlamentet. Retsakten vil ellers være gældende fra 1. januar 2023.

Regeringen vender tilbage til sagen her i udvalget.

Rasmus Nordqvist:

Det var jo forfærdeligt at gå ind i det nye år med meddelelse fra Kommissio-

nen om, at de vælger at udvande en fantastisk ting. Der er seks objectives i taksonomien, hvor

man skal leve op til det ene, og ikke må gøre »no significant harm« på de andre. Ministeren var

fuldstændig tydelig om, hvorfor regeringen ikke kan se, at hverken a-kraft eller såkaldt naturgas

kan optræde på den liste. Hvor kraftigt har man tænkt sig at respondere til Kommissionen, inden

der er tidsfrist for respons? Og har man taget kontakt til Østrig, Luxembourg eller andre lande, som

taler om at reagere og tydeligt siger, at man vil reagere gennem domstole, hvis Kommissionen

vælger at ødelægge taksonomien på denne måde?

Jens Rohde:

Jeg har den stik modsatte holdning af regeringen. Jeg håber, at regeringen vil aner-

kende, at a-kraft er en del af løsningen på klimaudfordringen. Jeg er ikke så begejstret for natur-

gas, men jeg har ikke den religiøse holdning, at a-kraft er en dårlig idé. Med hensyn til risikoen for

ulykker, miljøsvineri osv. vil jeg bare spørge, hvor mange mennesker og dyr, der har måttet lade

livet på baggrund af a-kraft i de sidste 40 år, og hvor mange har på baggrund af kul og olie. Vi ken-

der godt svaret på det spørgsmål, og derfor er det lidt sjovt, at man bliver ved med at bevæge sig i

de religiøse sekter, hvad angår vores energipolitiske taksonomi i EU. Jeg synes, at a-kraft er for-

nuftigt, for det er også det, der skal til, for at vi over tid får lidt bedre styr på både energiforsyningen

i mange lande og energipriserne.

Side 555

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 485: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13-1-22

13. europaudvalgsmøde 13/1 2022

Vil regeringen forholde sig til inflationen i EU og de stærkt stigende energipriser, som jo martrer

mange europæere og ikke mindst danske husholdninger? Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at

konsekvenserne af, at tyskerne har lukket deres a-kraftværker, er ganske betragtelige klimamæs-

sigt og socialpolitisk, for mange mennesker skal have tre job for at kunne klare de stigende energi-

priser. Det er er en gammel virkelighed, og Tyskland har nu dybest set lagt sin udenrigspolitiske

handlekraft i Vladimir Putins hænder ved at lukke a-kraftværker. Så det er absolut ikke uden kon-

sekvenser, at man fastholder, at a-kraft er en dårlig idé, vel vidende at der er en ny generation af a-

kraft, som ikke ligner den,

vi havde i 70’erne.

Finansministeren:

Regeringens position med hensyn til a-kraft og naturgas er meget klar: Vi deler

ikke Kommissionens

–

og Jens Rohdes

–

tilgang i denne sag. Nu vil vi studere det nøje, og vi har

klart tilkendegivet, hvad den danske position er. Det har jeg også gjort foran mine kolleger i finans-

ministerkredsen, og vi vil også gøre det i andre sammenhænge. Vi er selvfølgelig opmærksomme

på de diskussioner, der også pågår i andre lande, men vi har ikke lagt os fast på, hvad der så

eventuelt måtte tages af skridt. Når vi har det samlede overblik, vil vi se på, hvad der med danske

øjne er den bedste vej fremad, men vores holdning er helt klar: Vi er ikke enige med Kommissio-

nen.

Vi følger energipriser og inflation meget tæt, både i europæisk og dansk sammenhæng. Regerin-

gen har allerede fremlagt en pakke angående energipriser, men vi følger også herhjemme udvik-

lingen tæt. Vi har også taget ad notam, at en række partier, herunder Kristendemokraterne, har

rejst emnet og har ønsket at diskutere det med regeringen.

Søren Søndergaard:

Tak for den meget klare melding.

Kim Valentin:

Der er stor risiko for, at det bliver én stor greenwashing. Det handler jo ikke om, at

Danmark skal investere i atomkraft eller noget andet for den sags skyld. Det handler om, hvordan

man finansierer grønne investeringer fremadrettet. Det behøver ikke nødvendigvis at have noget

med Danmark at gøre, men når man tager den nuværende energikrise i betragtning, som regerin-

gen er ret ligeglad med, giver det anledning til refleksion. Jeg mener simpelt hen, at regeringen er

nødt til at fortælle danskerne, hvordan man vil sikre forsyning af energi, når man kigger lidt længere

frem. Vi vil alle sammen have mere vedvarende energi, vi vil gerne have energiøer osv., men

hvordan sikrer man egentlig den forsyning? Dét har taksonomien noget med at gøre med, fordi de

grønne obligationer sandsynligvis ligger en del lavere i rente end de sorte. Derfor bliver taksonomi-

en jo drivende for, hvad der kommer til at ske i Europa.

Én ting er i hvert fald sikkert: Naturgas kan for hulan da ikke være grønt. Der er jo lavet en handel i

porten et eller andet sted, og det kan vi da ikke være med til. Det er vi nødt til at markere relativt

hårdt. Processen er, at det ikke kan vedtages, hvis 65 pct. melder ud, at de er imod, og der er alle-

rede nogle lande, der har meldt ud. Melder Danmark også ud

–

det må vi jo vide?

Finansministeren:

Regeringens holdning er fuldstændig klar: Vi synes ikke, at Kommissionens

forslag er klogt med hensyn til a-kraft og naturgas. Det har vi også meddelt politisk

–

jeg har taget

ordet blandt mine EU-finansministerkolleger, og det har andre finansministre også gjort, men vi er

en relativt lille klub, og det er ikke nogen hemmelighed, at nogle lande

–

måske også et, der har et

særligt ansvar i det kommende halve år for EU

–

har en anden position. Så det har vi krydset klin-

Side 556

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 485: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13-1-22

13. europaudvalgsmøde 13/1 2022

ger omkring. Vi skal nærstudere det forslag, der kommer fra Kommissionen, men den danske posi-

tion er helt klar. Vi vil så overveje og selvfølgelig drøfte med Folketinget, hvordan vi bedst lader den

komme til udtryk.

Vi føIger energipriserne meget tæt, og jeg kan ikke genkende billedet af, at regeringen ikke er op-

tagede af det. Det er vi både i EU-sammenhæng og i dansk sammenhæng.

Anne Sophie Callesen:

Tak for en god melding

–

jeg forstår, at det at vil være afgørende for

Danmark, at naturgas og muligvis også a-kraft, men jeg finder især naturgas vigtigt, ikke er på den

liste. Radikale Venstre har ikke nogen religiøs holdning til a-kraft

–

vi er jo ikke et religiøst funderet

parti

–

men det er i hvert fald godt, at man vil gøre noget for at få ændret på listen. Det er der behov

for.

Rasmus Nordqvist:

Vi taler om bæredygtige investeringer og ikke om, hvorvidt man i nogle partier

kan synes, at a-kraft er evig lyksalighed. Taksonomien bygger helt konkret på seks objektive krite-

rier, hvor man skal forbedre det ene af dem signifikant, og man ikke må gøre »significant harm« på

nogen af de andre. Og der passer a-kraft og naturgas ikke ind. Derfor er jeg glad for at høre, at

regeringen har været tydelig om det. Jeg skal bare sikre mig, at regeringen også sender skriftligt

svar til Kommissionen, inden fristen udløber, hvor man er lige så tydelig, som man har været på

finansministermøder.

Desuden vil jeg stærkt opfordre til, at man tager fat i Østrig, som man har gjort på en række andre

sager også på finansministeriets område med hensyn til budgetter osv. Det synes jeg også, at man

skulle gøre i denne sag, når nu man har så godt samarbejde med den østrigske regering, og østri-

gerne har været meget tydelige om deres holdning.

Hvad vil konsekvenserne være, hvis Kommissionen kører videre med det? For det vil alt andet lige

også medføre, at der vil forsvinde penge ud af reelle grønne investeringer, hvis man lige pludselig

kan udskrive dem som grønne, hvad end det er a-kraft eller vindmøller. Er der en frygt for, at der vil

forsvinde investeringer, som vi jo gør god brug af også fra danske virksomheders side med hensyn

til vind- og solenergi?

Jens Rohde:

Nu er det ikke min opgave at forsvare ministeren, men jeg synes, at regeringens

holdning og tilkendegivelser i det europæiske fællesskab både er og har været meget klare både

om retsstatsprincipperne og sådan set også om taksonomien. Her er jeg så bare helt uenig, og det

handler faktisk ikke om, hvorvidt vi skal have a-kraft i Danmark. Jeg lider bare ikke af det der små-

statssyndrom, hvor jeg kun kan se tingene ud fra et dansk perspektiv.

Sandheden er jo, at grunden til, at man kommer til at anerkende a-kraft under taksonomien efter

fransk ønske, er, at den tyske regering med de grønnes deltagelse er blevet ramt af virkeligheden.

Bl.a. fordi man har lukket a-kraftværkerne, og man har behov for biogas. Det har været fantastisk

som tysker at følge med i tysk politik, siden regeringen kom til. De grønne har

–

meget fornuftigt i

øvrigt

–

været fundamentalistisk imod, at naturgas skulle indgå i taksonomien, men inden for 12

timer vendte den tyske regering fuldstændig rundt. Om morgenen var det en umulighed, og om

aftenen sagde den nye miljøminister på ZDF, at man blev nødt til at acceptere naturgas, for ellers

kan tyskerne ikke sikre deres energiforsyning.

Side 557

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 485: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13-1-22

13. europaudvalgsmøde 13/1 2022

Dermed er flertallet imod Kommissionens forslag væk, for så ligger det mellem Frankrig og Tysk-

land, som bare er meget afgørende, og derfor bliver begge energikilder nu accepteret under takso-

nomien. Så kan vores egen finansminister råbe nok så højt og gå sammen med Østrig

–

it’s not

gonna happen. Det er den politiske virkelighed, man står over for, og jeg synes, at det har sin egen

skønhed, at de grønne er blevet ramt af virkeligheden, som altid rammer meget idealistiske partier,

når de kommer i regering.

Det er også den virkelighed, vi kommer til at stå over for. Det er rigtigt, at regeringen har fremlagt

en energipakke, men den hjælper kun meget få mennesker. Kristendemokraternes forslag er, at

man tager merindtægten på 2,7 mia. kr., som staten får, og indfører automatisk regulering af ener-

giafgifter, som vi har det på vindmøller og biogasanlæg

–

når prisen stiger, falder tilskuddet. Den

samme mekanisme kunne man sådan set have inden for energiafgifterne, for så har staten altid et

forudsigeligt budget, og det samme har forbrugerne. Den model kunne man godt arbejde med.

Jeg kan godt forstå, hvis en regering ikke er begejstrede for at sætte afgifterne ned, for hukommel-

sen i politik er ganske kort, og når priserne falder, vil regeringen blive beskyldt for at hæve afgifter-

ne så og så mange gange. Men man kunne godt have en automatisk reguleringsmekanisme eller i

hvert fald overveje det. Er der i EU-sammenhæng noget i klimaaftaler og energiaftaler, som ville

forhindre det, hvis der er dansk vilje til det?

Kim Valentin:

Regeringen burde indkalde til en generel drøftelse om forsyningssikkerheden i

Danmark. Jeg mener generelt, at regeringen underkender energikrisen, og jeg tror simpelt hen ik-

ke, at der er forståelse for det i den danske befolkning, når man modtager regninger på el og gas i

den størrelsesorden, vi ser i øjeblikket. Det bør vi tage stilling til i en generel strategisk sammen-

hæng, for energiforsyning er et europæisk problem, det er ikke nødvendigvis et dansk problem.

Elprisen fastsættes f.eks. på basis af gas, og derfor er der en generel forsyningsdiskussion, som

man bør tage op i fagudvalg, i Europaudvalget, eller hvor regeringen ønsker. I hvert fald bør vi

lægge en strategi for det her meget vigtige område for Danmark og finde ud af, hvem vi skal læne

os op ad i EU-sammenhæng.

Man udvander idéen bag grønne obligationer, hvis man lægger noget sort ind, hvilket naturgas helt

tydeligt er. Man får en fuldstændig ubønhørlig bevægelse i investeringer i den grønne dagsorden,

og det bliver greenwashing. Jeg kan simpelt hen ikke forstå, at vi ikke kan komme igennem med

det på et generelt plan.

Det er endnu værre, når man lægger det ind i Fit for 55 og ser på nogle af de mekanismer, man

opererer med, f.eks. CBAM (Carbon Boarder Adjustment Mechanism). Meningen med den meka-

nisme var netop, at man skulle få alle, der eksporterer varer til Europa, til at tænke grønt. Men hvis

man blåstempler naturgas, kan vi, så vidt jeg kan se, ikke justere for indhold fra energi, der kommer

fra naturgas. For det gør vi jo selv, og det har ret alvorlige konsekvenser for mange andre ting, at

man gør det i taksonomien. Det bør man italesætte på et andet plan

–

det er ikke nok med et lille

pip på et rådsmøde. Det er vigtigt at markere det. Danmark går foran på den grønne dagsorden

–

det skal vi også gøre uden for rådsmødet. Jeg glæder mig til at drøfte det videre i fremtiden.

Finansministeren:

Til Kim Valentin: Selvfølgelig skal Danmark gå foran, når det gælder det grøn-

ne område, og det gør vi også. Danmark er internationalt anerkendt som et foregangsland, når det

Side 558

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 485: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13-1-22

13. europaudvalgsmøde 13/1 2022

gælder det grønne område og indsatsen på klimaområdet, og vi har klart tilkendegivet vores positi-

on i den konkrete sag.

Jeg vil gerne anerkende den fairness, der ligger i Jens Rohdes udtalelse om, at man ikke kan be-

skylde regeringen for ikke at have sagt, hvad den mener, selv når Jens Rohde er helt uenig med

regeringen. Jeg er helt enig i begge synspunkter

–

dels at han er uenig med regeringen, men også

at vi har udtrykt vores synspunkt lige så klart, som Jens Rohde har udtrykt sin.

Til Rasmus Nordqvist: Danmark vil afgive bemærkninger til Kommissionen, der afspejler den dan-

ske linje, og vi vender tilbage til udvalget.

Side 559

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 485: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13-1-22

13. europaudvalgsmøde 13/1 2022

Punkt 3. Samråd med finansministeren om det europæiske semester 2022 (enslydende

spørgsmål er også stillet på FIU alm. del

–

samrådsspørgsmål J) (fælles med

Finansudvalget)

KOM (2021) 0740

–

Samrådsspørgsmål A

Rådsmøde 3843

–

Bilag 1 (samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/1-22 vedr.

bæredygtig vækst og varslingsrapport for 2022 (side 36))

Rådsmøde 3835

–

Bilag 1 (samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21 vedr. det

europæiske semester 2022 (side 70))

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 560

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 485: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13-1-22

13. europaudvalgsmøde 13/1 2022

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3842 (landbrug og fiskeri) den 17. januar 2022

Forelæggelse ved ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

EUU alm. del (20211)

–

Bilag 197 (kommenteret dagsorden)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:

Alle punkter forelægges til orientering.

1. Formandskabets arbejdsprogram for første halvår 2022

−

Præsentation fra formandskabet

Rådsmøde 3842

–

Bilag 1 (samlenotat side 2)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:

Jeg henviser til samlenotatet.

Erling Bonnesen:

Frankrig har jo stafetten, og spørgsmålet er, om vi skal være obs på at være

proaktive på f.eks. antibiotikaresistens, dyrevelfærd, avlsproblematikker osv. Det ligger alt sammen

højt i vores mindset i Danmark, så vi stadig væk kan fastholde vores gode høje niveau på hele fø-

devareområdet. Det gælder også dyretransporter, som EU tager hul på inden ret længe.

Side 566

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 485: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13-1-22

13. europaudvalgsmøde 13/1 2022

2. Markedssituationen for landbrugsvarer

−

Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3842

–

Bilag 1 (samlenotat side 4)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:

Markedssituationen er generelt forbedret for de

væsentligste landbrugsprodukter i EU. Men nogle markeder har i 2021 været påvirket af brexit og

faldende eksport. For mælk og mejeriprodukter var covid-19 en stor udfordring især i 2020. Siden

da har markedssituationen generelt været i bedring. Det samme gælder for oksekød.

Svinekødssektoren har derimod været præget af meget lave priser over længere tid. Det er bl.a. på

grund af en lavere efterspørgsel i Kina, men også eksportbegrænsninger på grund af udbrud af

afrikansk svinepest i Tyskland. Der er dog tegn på, at svinekødsmarkedet er i gang med at tilpasse

sig den nye markedssituation.

Anne Sophie Callesen:

Det fremgår, at det især er på forskellige kødprodukter, markedspriserne

har været meget påvirkede. Der nævnes kort noget om stenfrugtsektoren især i Spanien, men el-

lers ikke så meget om de grønne fødevarer. Hvordan har de været påvirket under pandemien?

Ministeren for landbrug, fødevarer og fiskeri:

Som jeg er blevet oplyst, har markedssituationen

generelt været god for korn og andre produkter, og det følger af de generelt stigende råvarepriser

efter covid-19. Men det kan godt være, at vi skal prøve at bore ud, om der kunne være interessante

nedslagspunkter som f.eks. økologiske grøntsager.

I efteråret 2021 besøgte jeg en fødevareproducent i det sydjyske, som netop har specialiseret sig i

plantebaserede madvarer. Mit indtryk er, at det går over al forventning, at vi har fået sat det på

skinner og i system, at man kan producere plantebaserede burgerbøffer, nuggets osv. som conve-

nience food, der er nemt at gå til. Også smørerstatning, bl.a. Smørbar, er meget eftertragtet, og der

er stigende efterspørgsel i udlandet, hvor priserne også stiger. Der er amerikanske udbydere af

noget af det samme, men Danmark er med.

I landbrugsaftalen, som er bredt vedtaget i Folketinget også med Radikale Venstre, gjorde vi meget

ud af at få det plantebaserede ind, og det har vi også gjort. Det er med til, at vi kan styrke den posi-

tion, så fremover handler det ikke bare om bacon og Lurpaksmør, når man taler eksport fra Dan-

mark. Så vil det også være køderstatningsprodukter, som f.eks. plantebaserede burgerbøffer og

nuggets og havredrik, som virkelig er populære. Så jeg tror, at der er en interessant fremtid for det,

og vi skal være vakse ved havelågen. Det er også mit indtryk, at både landbruget og i høj grad og-

så vores fødevareproducenter er meget interesserede i det. Så der kommer til at ske noget på det

felt

–

ingen tvivl om det.

Side 567

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 485: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13-1-22

13. europaudvalgsmøde 13/1 2022

3. Internationale handelsaftaler og

–forhandlinger

på landbrugsområdet

−

Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3842

–

Bilag 1 (samlenotat side 7)

Rådsmøde 3809

–

Bilag 2 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde landbrug og fiskeri

19/7-21)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:

Der er fortsat udfordringer i at afbøde negative

konsekvenser af brexit. Man har fra britisk side bl.a. udskudt implementeringen af fødevareimport-

kontrollen. Der er endvidere fortsat forhandlinger mellem EU og Storbritannien med hensyn til at

løse problemer med implementeringen af Nordirlandsprotokollen.

Derudover forventer jeg, at Kommissionen vil orientere

om status i EU’s igangværende frihandels-

forhandlinger. Endelig forventer jeg, at Kommissionen vil fremhæve, at man som følge af covid-19

generelt ser stigende protektionistiske tendenser i mange lande. Det sker i form af eksportbe-

grænsninger eller regulering, der begrænser importen. Det er bekymrende.

Erling Bonnesen:

Det kunne være nyttigt at følge op på brexit, som vi også gjorde i går i Miljø- og

Fødevareudvalget. Ved Dover og andre steder holder mange lastbiler i kø, og det kniber med at få

varerne ud og ind af Storbritannien. Så er det jo nærliggende at stille spørgsmålet om, hvordan det

går med den danske fødevareeksport til England? Forud for afstemningen i England, som ulykke-

ligvis endte med det resultat, den gjorde, var der en protektionistisk tankegang, som ministeren

også er lidt inde på nu, og man vil måske prøve at blive lidt mere selvforsynende med fødevarer.

Det kan være fint nok, men er der nogen protektionistiske engelske tendenser, vi skal være op-

mærksomme på og prøve at stå op imod? Så må man jo reagere på det.

Ministeren for landbrug, fødevarer og fiskeri:

På tv-billeder kan man ganske rigtigt se lange

lastbilkøer ved Dover og andre steder i Storbritannien, så det er ret tydeligt, at de er kommet i be-

tydelige problemer på grund af brexit. Jeg tror, at mange briter fortryder, at man har meldt sig ud af

EU, for det giver altså nogle væsentlige problemer. Der er også store tab i den forbindelse.

I efteråret 2021 var jeg i London, hvor jeg talte med Landbrug & Fødevarers britiske søsterorgani-

sation, som gav udtryk for, at de var hårdt pressede på grund af brexit. Det er altså navnlig ekspor-

ten ud af Storbritannien, som er problemet. Heldigvis oplever vi, at vores eksport til Storbritannien

fungerer rimelig fornuftigt. Vi var meget hurtigt ude, og især Fødevarestyrelsen var proaktive og

indførte fødevarekontrol ved Esbjerg havn og sikrede gode forbindelser, så vores varer nemt, hur-

tigt og ubureaukratisk kan komme fra Danmark til Storbritannien. Det nyder vi godt af nu.

Endelig har briterne udskudt den importkontrol, som de havde stillet i udsigt, at de ville indføre, for

ikke at komme i den situation, at de skulle undvære produkter. Mit indtryk er

–

og det blev jeg også

bekræftet i, da jeg var i Storbritannien

–

at der er et stærkt og godt udbud af dansk bacon, Lur-

paksmør og andre gode produkter. Der er formentlig også nogle af de mere grønne. Markedet fun-

gerer altså rimelig fornuftigt. Men vi holder selvfølgelig løbende øje med det, og vi gør vores yder-

ste for at eliminere eventuelle barrierer.

Side 568

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 485: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13-1-22

13. europaudvalgsmøde 13/1 2022

For så vidt angår fisk har der været britiske fiskere, der har følt, at det har været nemmere at lande

deres fisk i Danmark, fordi det var så bureaukratisk at lande dem i Storbritannien. Og hvis de skulle

videre over den britiske kanal og ned i Europa, så var det problematisk. Det har betydet, at der er

danske 3F’ere,

der har haft glæde af arbejdspladser på f.eks. fileteringsfabrikker. Så det har vi så-

dan set været glade for indtil nu.

4. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

5. Siden sidst:

a) Orientering om status for præjudiciel sag ved EU-Domstolen C-89/21 om

farlighedsvurdering af fersk fjerkrækød

EUU alm. del (20201)

–

Bilag 676 (notat om afgivelse af indlæg i sag)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:

Sagen handler om forholdet og samspillet mellem

den generelle fødevareforordning og den specifikke mikrobiologiforordning, når der er forekomst af

bestemte salmonellatyper i fersk fjerkrækød. Sagen er væsentlig, da et parti fersk fjerkrækød kan

vurderes farligt, selv om kødet ikke overskrider fødevaresikkerhedsgrænserne i mikrobiologi-

forordningen.

Dommen kan blive afgørende for, hvorvidt danske særregler for produktion af dansk fjerkrækød

kan opretholdes. Der er indgivet processkrifter, som skal underbygge denne holdning. Domstolen

har meddelt, at den har besluttet, at sagen afgøres uden udtalelse fra generaladvokaten og uden

mundtlig forhandling. Sagen er dermed på vej ind i den afsluttende fase.

Hvis udvalget vil vide mere om sagen, kan der henvises til notatet, som blev oversendt i juni 2021.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 14.51.

Side 569