EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 478: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/4-23

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 478
Offentligt

Europa

Europaudvalget

Referat af 22. europaudvalgsmøde

Mødedato:

fredag den 28. april 2023

Tidspunkt:

kl. 08.30

Sted:

vær. 2-133

Dagsorden

Den 27. april 2023

1. Drøftelse af anmodning om ændring af standardmandat for pesticidrester fra ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 412 (notat om ændring af standardmandater)

EU-note (20222)

–

E 20 (EU-note om standardmandat til regeringen)

2. Drøftelse af EU-konsulenternes kommenterede dagsorden

3. Meddelelser fra formanden

4. Indberetningspligt for oplysninger vedr. kryptoaktiver og e-penge (DAC8)

Forelæggelse ved skatteministeren

−

Tidlig forelæggelse

KOM (2022) 0707

–

Bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 433 (kommenteret dagsorden)

5. Rådsmøde nr. 3946 (udenrigsanliggender

–

udvikling) den 4. maj 2023

Forelæggelse ved skatteministeren

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 433 (kommenteret dagsorden)

6. Samråd med finansministeren om indholdet af det danske konvergensprogram 2023 og

nationale reformprogram, og herunder rapporteringen til Kommissionen om

gennemførelsen af den danske genopretningsplan (enslydende samrådsspørgsmål er

stillet på FIU alm. del

–

samrådsspørgsmål E) (fælles med FIU)

EUU alm. del (20222)

–

Samrådsspørgsmål I (samrådsspørgsmål I)

Side 697

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 478: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/4-23

22. europaudvalgsmøde 28/4 2023

7. Sager på Finansministeriets område:

Forelæggelse ved finansministeren

a) Kommissionens forslag til ændringsbudget 1 til EU's 2023-budget

–

Vedtagelse

KOM (2023) 0150

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 433 (kommenteret dagsorden)

b) Kommissionens forslag til ændringsbudget 2 til EU's 2023-budget

–

Vedtagelse

KOM (2023) 0250

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 433 (kommenteret dagsorden)

8. Siden sidst:

a) Orientering forud for domme fra EU-Domstolen: Sag T-238/21, Ryanair mod

Kommissionen og sag C-321/21 P, Ryanair mod Kommissionen (sager vedr. statsstøtte

og SAS)

Orientering ved finansministeren

EUU alm. del (20201)

–

Bilag 709 (notat om intervention i sag T-238/21)

EUU alm. del (20191)

–

Bilag 922 (notat om sag ved EU-Domstolen om

godkendelse af statsgaranti til SAS)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 433 (kommenteret dagsorden)

9. Eventuelt

Der vedlægges foreløbig oversigt over det under punkt 5 nævnte møde.

Praktiske oplysninger:

Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets ordinære møder for åbne døre. Tilmelding for tilhørere skal ske

senest kl. 12.00 dagen inden mødet

ved Europaudvalgets sekretariat ([email protected]; tlf. +45 33 37 36 10).

Der vil være pladsbegrænsning.

Anvendte forkortelser:

FF =Forventet forhandlingsoplæg

FO =Forhandlingsoplæg

FL =Forventet lukket behandling

=Lukket behandling

Side 698

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 478: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/4-23

22. europaudvalgsmøde 28/4 2023

Rådsmøde nr. 3946 (udenrigsanliggender

–

udvikling) den 4. maj 2023

1. Globale konsekvenser af den russiske aggressionskrig mod Ukraine

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3946

–

Bilag 2 (samlenotat side 2)

2. Reform af udviklingsbankerne

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3946

–

Bilag 2 (samlenotat side 5)

3. Eventuelt

4. Siden sidst

Dagsordenspunktet hører under Udenrigsministeriets ressort

Side 699

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 478: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/4-23

Europaudvalget

Referat af 22

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 28. april 2023

kl. 08.30

vær. 2-133

Henrik Møller (S), Kim Valentin (V), Erling Bonnesen (V), Karin Liltorp

(M), Jens Henrik Thulesen Dahl (DD), Alexander Ryle (LA), Alex Ah-

rendtsen (DF), Marianne Bigum (SF), Søren Søndergaard (EL), Chri-

stian Friis Bach (RV) og Theresa Scavenius (ALT).

Skatteminister Jeppe Bruus og finansminister Nicolai Wammen.

Desuden deltog:

Henrik Møller fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. Drøftelse af anmodning om ændring af standardmandat for pesticidrester fra

ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 412 (notat om ændring af standardmandater)

EU-note (20222)

–

E 20 (EU-note om standardmandat til regeringen)

Punktet blev behandlet for lukkede døre

Side 700

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 478: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/4-23

22. europaudvalgsmøde 28/4 2023

Punkt 2. Drøftelse af EU-konsulenternes kommenterede dagsorden

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 704

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 478: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/4-23

22. europaudvalgsmøde 28/4 2023

Punkt 3. Meddelelser fra formanden

Punktet blev behandlet for lukkede døre

Side 706

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 478: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/4-23

22. europaudvalgsmøde 28/4 2023

Punkt 4. Indberetningspligt for oplysninger vedr. kryptoaktiver og e-penge (DAC8)

−

Tidlig forelæggelse

KOM (2022) 0707

–

Bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 433 (kommenteret dagsorden)

Skatteministeren:

DAC8 indebærer, at udbydere af kryptoaktiver forpligtes til at indberette oplys-

ninger om deres kunders investeringer og betalinger i kryptoaktiver, f.eks. bitcoins og elektroniske

penge. Oplysningerne skal herefter udveksles automatisk mellem EU-landenes skattemyndighe-

der.

Forslaget er endnu en styrkelse af direktivet om administrativt skattesamarbejde (DAC), som har til

formål at sikre transparens og modvirke skatteundgåelse og -unddragelse. Direktivet blev senest

revideret i marts 2021 med DAC7. Det aktuelle forslag forelægges til forhandlingsoplæg, da der

muligvis opnås politisk enighed om forslaget i Rådet i maj.

Forslaget skal bidrage til, at skattemyndighederne i EU-landene kan sikre korrekt beskatning af

borgere, som bl.a. investerer i kryptoaktiver, og som ikke selvangiver deres aktiviteter korrekt.

Forslaget indfører en indberetningspligt for udbydere af kryptoaktiver med tilknytning til EU. De ind-

berettede oplysninger skal herefter udveksles mellem EU-landenes skattemyndigheder. For effek-

tivt at kunne håndhæve reglerne om registrering og indberetning skal EU-landene indføre sanktio-

ner. Det kunne f.eks. være bødestraf, men det er op til de enkelte lande, så længe sanktionerne er

effektive, proportionale og har en afskrækkende virkning.

Kommissionen foreslår dog at indføre minimumsbøder for visse overtrædelser. Dette forslag er

imidlertid udgået af det seneste kompromisforslag efter ønske fra flere EU-lande. Fra dansk side

støttes det, at den del af forslaget, der vedrører minimumsbøder udgår, da sanktioner som ud-

gangspunkt bør være et nationalt anliggende.

De danske skatteregler indeholder i dag ingen indberetningspligt for udbydere af kryptoaktiver, og

fra dansk side støttes der op om at udvide det administrative samarbejde til at omfatte disse akti-

ver.

Regeringen støtter overordnet, at der hurtigt opnås enighed om et regelsæt for indberetning og ud-

veksling af oplysninger om kryptoaktiver og e-penge,

som er i overensstemmelse med OECD’s

modelregler.

Derudover indeholder forslaget en række øvrige ændringer af direktivet med henblik på at styrke

det administrative samarbejde på skatteområdet. Det foreslås bl.a., at udveksling af oplysninger

om grænseoverskridende skatteafgørelser udvides til også at omfatte afgørelser, der vedrører vel-

havende personer.

Regeringen støtter naturligvis op om de øvrige ændringer af direktivet om administrativt samar-

bejde på skatteområdet, som vil kunne styrke det eksisterende samarbejde.

Regeringen støtter overordnet et kompromis på linje med det aktuelle kompromisforslag.

Side 707

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 478: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/4-23

22. europaudvalgsmøde 28/4 2023

Regeringen lægger stor vægt på, at der findes løsninger på sanktionsområdet, som er effektive og

proportionale, og som vil kunne fastsættes i overensstemmelse med dansk praksis. Det aktuelle

kompromisforslag vurderes at imødekomme dette, idet bestemmelserne om minimumsstraffe er

udgået.

Regeringen lægger vægt på, at udvidelsen af antallet af kategorier af indkomst, der skal udveksles

oplysninger om, sker under hensyntagen til administrative- og implementeringsmæssige konse-

kvenser, herunder med mulighed for at undtage eller udskyde oplysninger om livsforsikringer,

kunstnerroyalties eller andet, der i dansk kontekst ikke er nødvendige oplysninger med henblik på

en effektiv kontrol af området. Det aktuelle kompromisforslag vurderes at imødekomme dette.

Regeringen lægger vægt på, at de valgte løsninger skal sikre effektiv udveksling af information og

være mindst muligt omkostningstunge og it-udviklingskrævende for Danmark.

Forslaget ligger i forlængelse af regeringens ambitiøse tilgang til bekæmpelse af skatteundgåelse.

Regeringen kan derfor støtte et kompromis på linje med kompromisforslaget.

Theresa Scavenius:

Det er et rigtig godt forslag, for området mangler lovgivning. Alternativet støt-

ter regeringens forhandlingsoplæg.

Marianne Bigum:

Socialistisk Folkeparti er rigtig positive over for denne opgradering af DAC-direk-

tivet med kryptoaktiver og e-penge. Kompromisforslaget fra det svenske formandskab indebærer,

at spørgsmålet om, hvorvidt der skal ske en automatisk udveksling af oplysninger mellem EU-lan-

denes skattemyndigheder, skal identificeres ud fra skatteafgørelsens transaktionsværdi med et loft

på 1,5 mio. euro i stedet for ud fra personens formue. Vil det ikke medføre, at færre afgørelser bli-

ver omfattet, og at direktivet dermed bliver mindre ambitiøst? Og åbner det ikke for den kattelem, at

man kan splitte sager op for at komme under loftet på de 1,5 mio. euro? Er regeringen enig i, at det

er en udvanding af direktivet? Det fremgår ikke af det oversendte materiale, om regeringen støtter

den del af det svenske formandskabs kompromisforslag.

Søren Søndergaard:

Enhedslisten støtter forhandlingsoplægget. Af samlenotatet fremgår: »Børs-

noterede selskabet og tilknyttede selskaber … og finansielle institutter med undtagelse af visse in-

vesteringsenheder, er undtaget indberetningspligten.« Præcis hvad er baggrunden for denne und-

tagelse? Er de omfattet af noget andet?

Det fremgår desuden af samlenotatet, at de indberettede oplysninger, som automatisk deles mel-

lem myndighederne, »skal kunne anvendes til andre formål end beskatning, fx i forbindelse med

bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering eller i forbindelse med gennemførelse af sanktioner i

international sammenhæng«, og at man, hvis man gør det, ikke skal »anmode det afsendende EU-

land om tilladelse til at bruge de udvekslede oplysninger til andre formål«. Men der står så også, at

de enkelte lande selv kan indføre regler, som lægger begrænsninger. Med visse lande kunne det

være interessant, hvis der blev sat begrænsninger for, hvad de videregivne oplysninger bruges til.

Har regeringen overvejet at udarbejde en sådan liste med begrænsninger for, hvilke af de oplysnin-

ger, vi videregiver, der kan bruges?

Alexander Ryle:

Liberal Alliance mener, at det giver god mening, at skattemyndigheder kan ud-

veksle oplysninger ligesom på en række andre områder. Men vi er i tvivl om, hvor stor en effekt det

kommer til at have, da kun meget få udvekslinger inden for EU i praksis vil blive omfattet af DAC8.

Side 708

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 478: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/4-23

22. europaudvalgsmøde 28/4 2023

Med de overvejelser synes vi, at omkostningerne til it-udvikling og drift virker ret høje. Hvor mange

udbydere af kryptoaktiver forventer ministeren vil blive omfattet af de nye regler? Hvor stort et mer-

provenu forventer ministeren de nye regler vil generere årligt? Hvis man ikke kan sætte et beløb på

det, kan ministeren så svare på, om det forventes at være mere eller mindre end de årlige it-drifts-

udgifter 8,4 mio. kr.?

Skatteministeren:

Til Marianne Bigum: Det er rigtigt, at der i det gældende direktiv er regler om

automatisk udveksling af grænseoverskridende skatteafgørelser, men reglerne gælder i dag ikke

for afgørelser vedrørende fysiske personer. Med forslaget lægges der op til, at afgørelser vedrø-

rende fysiske personer med en stor nettoformue også omfattes af reglerne. I kompromisforslaget

foreslås det, at det skal være størrelsen på transaktionen eller transaktionerne frem for størrelsen

på de pågældende personers nettoformue, der afgør, om skatteafgørelserne er omfattet af forsla-

get.

Regeringen støtter kompromisforslaget, fordi det er positivt, at skatteafgørelser vedrørende fysi-

ske personer foreslås omfattet af reglerne for automatisk udveksling. I en dansk kontekst er det

faktisk også uklart, hvordan størrelsen på personers nettoformue kan opgøres, og det kan være

svært at have de oplysninger tilgængelige. Derfor er det i regeringens optik hensigtsmæssigt, at

det er størrelsen på den eller på de transaktioner, som skatteafgørelsen vedrører, der er afgø-

rende.

Til Søren Søndergaard: De børsnoterede oplysninger er undtaget, fordi vi allerede har dem. Det er

rigtigt, at medlemslandene kan udarbejde en liste med begrænsninger for, hvilke af de oplysninger,

vi videregiver, der kan bruges, og vi er i gang med at overveje muligheden for at gøre det.

Til Liberal Alliance: På nuværende tidspunkt har vi ikke mulighed for at kvalificere et bud på et mer-

provenu. At man udveksler oplysninger og dermed får flere til at indberette korrekt, skulle jo gerne

generere et provenu. Vi har heller ikke et klart billede af, hvor mange udbydere, det drejer sig om.

Derfor er det selvsagt også svært at svare på, om udgifterne vil være højere eller lavere end it-

driftsudgifterne.

Kim Valentin:

Jeg mener ikke, det er muligt at gøre formuen op og bruge det som grundlag. Ville

man så skulle tage udgangspunkt i nettoformuen eller bruttoformuen? I øvrigt mener jeg, at det

med antallet af handler baner vej for, at man kan vige uden om reglerne og undgå at blive registre-

ret. Det burde man måske arbejde lidt mere med. Men Venstre støtter regeringens forhandlingsop-

læg

–

det er en god start.

Vil nogle lande slå sig på disse regler? Jeg tænker mest på dem, som i og for sig ikke har lyst til at

ændre på deres skat, fordi den i nogle sammenhænge ikke er til stede

–

f.eks. Cypern, Malta og

Luxembourg. Eller er der andre lande, som er meget imod forslaget?

Marianne Bigum:

Vi vil gerne beskatte kryptoaktiver og e-penge. Jeg synes stadig, at jeg mangler

svar på, om kompromisforslaget åbner op for, at folk kan dele det op og på den måde slippe under

radaren og undgå beskatning. Jeg er med på, at det er vanskeligt at opgøre formue. Jeg er i tvivl

om, hvorvidt kompromisforslaget er en udvanding af Kommissionens oplæg?

Kommissionen har foreslået, at enheder, der indberettes om, skal omfattes af reglerne for automa-

tisk informationsudveksling. Kompromisforslaget bløder også denne del op, så oplysninger om cvr

Side 709

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 478: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/4-23

22. europaudvalgsmøde 28/4 2023

kan inkluderes, hvis de er tilgængelige. Hvad betyder det? Er det ikke også en udvanding i forhold

til, at vi jo også gerne vil have god, sund beskatning på denne type penge?

Skatteministeren:

Til Kim Valentin: Der er generel opbakning. Jeg kan ikke sige, præcis hvad Cy-

perns holdning er, men der er ikke en oplevelse af, at der er modstand mod det.

Til Marianne Bigum: Det er skatteafgørelserne, der udveksles. Det vil sige, at man ikke selv kan

dele det op, som man har lyst til.

Vi bruger cvr-numre herhjemme. I andre lande er der skatteregistreringsnumre, såkaldte TIN-

numre, som er anerkendt, og her er der ikke nødvendigvis også cvr-numre. EU-landene udveksler

selvfølgelig oplysninger, hvis de er tilgængelige, og det anerkendes også, at TIN-nummeret i nogle

situationer ikke kan skaffes, og der dermed ikke kan indberettes eller udveksles. Derfor er det for-

muleret på den måde.

Marianne Bigum:

Vi er enormt positive over for, at man opgraderer og får styr på beskatning af

disse finansielle transaktioner, og jeg føler mig egentlig betrygget i det, som ministeren har rede-

gjort for. Jeg vil tillade mig at opsummere det sådan, at Danmark selvfølgelig arbejder for, at der

ikke kan ske undgåelse i systemet med beskatninger. Er det regeringens linje? Der bliver nikket.

Så har jeg ro i maven og vil godt støtte regeringens forhandlingsoplæg.

Den fungerende formand:

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet ingen har ytret sig imod det.

Side 710

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 478: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/4-23

22. europaudvalgsmøde 28/4 2023

Punkt 5. Rådsmøde nr. 3946 (udenrigsanliggender

–

udvikling) den 4. maj 2023

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 433 (kommenteret dagsorden)

Skatteministeren:

Jeg forelægger sagerne til orientering på vegne af ministeren for udviklings-

samarbejde og global klimapolitik, der er på tjenesterejse.

1. Globale konsekvenser af den russiske aggressionskrig mod Ukraine

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3946

–

Bilag 2 (samlenotat side 2)

Skatteministeren:

De globale konsekvenser af den russiske aggressionskrig mod Ukraine har væ-

ret med til at forværre en række eksisterende udfordringer for en lang række lande. Det gælder

bl.a. voksende fødevareusikkerhed, fluktuerende energipriser og stigende inflation. Det har resulte-

ret i stigende gældsbyrder og øget behov for bæredygtig finansiering. Det har ramt de fattigste og

skrøbeligste lande særlig hårdt.

Der er blandt EU’s medlemslande en bred erkendelse af, at EU skal være bedre i stand til at vise

effekterne af sit samlede engagement i tredjelande, og at man tager udfordringerne i disse lande

alvorligt. Der er også en delt erkendelse af, at man fra EU’s side skal engagere sig aktivt i udviklin-

gen af strategiske og ligeværdige partnerskaber med lande i det, vi af mangel på bedre udtryk kal-

der det globale syd. Det skal selvfølgelig ske i samarbejde med andre internationale aktører, her-

under især FN.

Generalsekretæren for FN's konference for handel og udvikling (UNCTAD), Rebeca Grynspan,

deltager virtuelt i drøftelsen, der forventes at fokusere på et øget samarbejde mellem EU og FN om

håndteringen af de afledte konsekvenser af krigen i Ukraine. FN’s Sortehavsaftale og EU’s så-

kaldte solidaritetsbaner er i den forbindelse vigtige initiativer, der har været med til at dæmpe pri-

serne på det globale fødevaremarked. Danmark støtter fuldt op om en forlængelse af Sortehavsaf-

talen.

Derudover forventes drøftelsen at berøre de potentielle konsekvenser af Polens, Ungarns, Bulgari-

ens og Slovakiets importforbud af ukrainske landbrugsprodukter. Forbuddet omfatter ikke korn i

transit på vej til udviklingslande.

EU’s partnerskaber med de afrikanske lande er især blevet påvirket af de globale konsekvenser af

krigen i Ukraine. Det kommer oven i, at forholdet allerede led skade under covid-19-pandemien.

Bl.a. udtrykker de afrikanske partnere bekymring over, om EU igen vil være sig selv nærmest og

f.eks. flytte midler fra Afrika til Ukraine. Drøftelsen forventes derfor også at fokusere på vigtigheden

af at følge op på EU-AU-topmødet afholdt i februar 2022 i Bruxelles. EU og medlemslandene skal

levere på Global Gateway Afrika-investeringspakken med fokus på bl.a. infrastruktur-, uddannel-

ses- og sundhedsinitiativer, der er efterspurgt af vores afrikanske partnere. Det støtter regeringen

aktivt op om.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 711

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 478: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/4-23

22. europaudvalgsmøde 28/4 2023

2. Reform af udviklingsbankerne

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3946

–

Bilag 2 (samlenotat side 5)

Skatteministeren:

Verden er præget af komplekse og grænseoverskridende udfordringer, såsom

klimakrisen, covid-19 og de globale konsekvenser af krigen i Ukraine. Kriserne har kastet en stor

del af verdens lav- og mellemindkomstlande ud i alvorlige problemer. Mange af vores partnerlande

i syd står med så store finansielle udfordringer, at det truer den globale sammenhængskraft. Det

skal vi handle på. Her er de multilaterale udviklingsbanker afgørende som en af de vigtigste kilder

til finansiering på fordelagtige vilkår for verdens udviklingslande.

Men der er behov for nytænkning af udviklingsbankerne, hvis vi skal finde finansieringen til at hånd-

tere de mange kriser og nå FN’s verdensmål og Parisaftalen. På den baggrund igangsatte Ver-

densbanken i december 2022 en reformproces for bedre at kunne håndtere globale udfordringer

som klimaforandringer. Reformen har fokus på tre spor:

1) At opdatere Verdensbankens mission.

2) At udvikle Verdensbankens driftsmodel.

3) At udvikle Verdensbankens finansieringsmodel.

Ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik har valgt at engagere sig dybt i reform-

processen. I sidste uge deltog han i Verdensbankens såkaldte forårsmøder i Washington med re-

formen som omdrejningspunkt. Jeg havde også selv fornøjelsen af at være til stede i Washington

sammen med ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik.

Bankens potentiale til at levere flere penge er enormt, og det skal vi have indfriet. Der er dog blandt

de fattigste lande en vis bekymring for, at reformen vil gå ud over Verdensbankens traditionelle fo-

kus på fattigdomsbekæmpelse.

Det må ikke ske. Og det behøver ikke ske. Reformen skal ikke være et nulsumsspil. Det handler

om, at kagen skal gøres større, ved at Verdensbanken bliver bedre til at mobilisere privat kapital og

udnytte eksisterende ressourcer. Verdensbanken kan levere mere på både klimafinansiering, fat-

tigdomsbekæmpelse og udviklingsmål.

Det er desuden en vigtig pointe, at klima og udvikling hænger uløseligt sammen. Når vi adresserer

klimakrisen, styrker vi også vores indsats for at nå verdensmålene.

I forlængelse af Verdensbankens forårsmøder ventes drøftelsen på rådsmødet at have fokus på at

finde fælles EU-prioriteter for reformprocessen frem mod Verdensbankens årsmøder i Marrakesh i

oktober 2023.

Regeringen har fire hovedprioriteter for reformen:

•

Verdensbankens mission skal udvides til at omfatte grænseoverskridende udfordringer

–

især klimaforandringer

–

i tillæg til et uændret fokus på fattigdomsbekæmpelse.

Der skal mobiliseres markant mere klimafinansiering. Det skal først og fremmes ske, ved

at Verdensbanken styrker sin indsats for at mobilisere privat kapital.

Side 712

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 478: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/4-23

22. europaudvalgsmøde 28/4 2023

•

Verdensbanken skal køre længere på literen. Det kræver, at banken bliver lidt mere risiko-

villig. Dog uden at sætte dens høje kreditvurdering over styr, som er afgørende for, at ban-

ken kan yde fordelagtige lån til de fattige lande.

At sikre en inklusiv reformproces, hvor alle perspektiver bringes til bordet, og som leder til

et resultat, som alle kan se sig selv i.

•

Drøftelsen ventes samtidig at handle om, hvordan vi får vekslet EU-medlemslandenes samlede

ejerandel til indflydelse i Verdensbankens bestyrelse.

Det er regeringens holdning, at EU i højere grad tale med én stemme, hvis vi fra EU’s side skal

sætte klare aftryk på resultatet. Regeringen arbejder derfor både for en styrket EU-koordination om

reformen og en fælles EU-linje med øget klimafinansiering som topprioritet. Danmark var bl.a. vært

for en uformel EU-middag under forårsmøderne for at styrke EU-koordinationen.

Regeringen vil samtidig lægge op til, at EU styrker dialogen med og outreach til partnere i syd med

det formål at sikre bredest mulig global opbakning til en ambitiøs grøn reform. Tiden er knap, og

der skal smedes, mens jernet er varmt.

Søren Søndergaard:

Ministeren har ret i, at tiden er knap. Ministeren sagde også, at udviklings-

bankerne er afgørende for at nå FN’s klimamål.

Det kræver vist 1.000 mia. dollars om året at nå i

mål med FN’s klimamål, og man regner med, at reformen vil give 50 mia. dollars over 10 år. Kom-

mer det til at batte noget?

Hvor mange af disse milliarder gives som lån og på hvilke vilkår? Landene med store problemer er

jo i forvejen ret gældsplagede.

Marianne Bigum:

I Socialistisk Folkeparti er vi meget glade for, at der kommer en reform af Ver-

densbanken, som har øget fokus på klima og grøn udvikling. Samtidig er det vigtigt, at fokusset

ikke sker på bekostning af fattigdomsbekæmpelse, hvilket udviklingsgruppen også understreger.

Det er også vigtigt for os, at reformen af Verdensbanken med de øgede lånemuligheder ikke er-

statter eller kompenserer for de rige landes ansvar for at rejse additionelle midler i størrelsesorde-

nen af 1.000 mia. dollars

–som

ikke er lån

–

til at dække tab og skade, som blev fastsat i Parisafta-

len og COP27.

Socialistisk Folkeparti mener også, at EU samtidig med en stærk reform af Verdensbanken skal

sikre, at EU’s klimabistand stiger

og målrettes de fattige og mest udsatte lande.

Vi har i Danmark et efterslæb med underforbrug på den grønne udviklingsbistand, hvor der var

budgetteret med 3,5 mia. kr. i 2022, men vi brugte kun 2 mia. kr. Vi mener, det vil give Danmark en

større tyngde i EU-processerne, at vi kommer på omgangshøjde herhjemme

–

så taler vi nok med

en stærkere stemme.

Spiller reformen af Verdensbanken nogen rolle i forbindelse med aftalen om, at der skal rejses nye

additionelle midler til tab og skader, som blev indgået til COP27? Jeg kan være bekymret for, at der

ikke er tale om reel hjælp til udviklingslandene, hvis støtten kommer i form af lån, der skal betales

tilbage. Det var ikke sådan, vi forstod det, da det blev aftalt. Hvad er Danmarks og EU’s linje i den

sag?

Side 713

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 478: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/4-23

22. europaudvalgsmøde 28/4 2023

Hvad

er situationen generelt med hensyn til klimabistand? Som jeg har forstået det, er EU’s sam-

lede klimabistand faldet fra 2020 til 2021, og krigen i Ukraine i 2022 har næppe gjort det nemmere

at skaffe penge til klima. Er ministeren bekymret for, om de rige lande vil opfylde løftet om at give

100 mia. dollars i klimabistand til tab og skader i 2023, og vil ministeren for udviklingssamarbejde

og klimapolitik tage det op på rådsmødet?

Skatteministeren:

Til Søren Søndergaard: Der er et stykke vej mellem 1.000 mia. dollars om året

og 50 mia. dollars over 10 år. Som et første skridt lykkedes det i forhandlingerne frem mod forårs-

mødet at øge Verdensbankens udlån med 50 mia. dollars yderligere over 10 år. Hermed ændrer

man Verdensbankens egenkapital og dermed også mulighed for at udlåne. Men det er som sagt et

første skridt. Der bliver spurgt, om vi er bekymrede for, om vi når op på de 1.000 milliarder. Det er

en prioritet at styrke banken, og det arbejder vi meget aktivt på. Det er de samme lånevilkår, men vi

kigger på, om de skal gøres endnu blødere for de fattigste lande.

Til Marianne Bigum: En del af arbejdet med at øge finansieringen til klima

–

også igennem Ver-

densbanken

–

er netop koblingen til tab og skader.

Det er præcis klimabistanden, der er på dagsordenen, når ministeren for udviklingssamarbejde og

global klimapolitik rejser rundt i verden og forhandler. Vi står i en ekstremt alvorlig situation

–

det

viste den seneste rapport også. Det er ingen hemmelighed, at vi arbejder ekstremt aktivt

–

både

herhjemme for at opfylde nogle af verdens mest ambitiøse klimamål, men også på den internatio-

nale og globale scene for at skabe opmærksomhed og helt konkrete og håndfaste resultater.

Finansiering er en af de meget afgørende nøgler. På forårsmødet i IMF (Den Internationale Valuta-

fond) var der meget stor interesse for Danmarks beskatningsmodeller for CO

-afgifter og koblingen

mellem afgift og incitament til omstilling. Afgifterne er ikke til for at skabe provenu i fælleskassen.

De skal føres tilbage til erhvervet og dermed være en del af hele omstillingen. Tilvejebringelse af

finansiering er en meget stor prioritet for regeringen.

Theresa Scavenius:

Jeg er meget enig med Enhedslisten i, at den mængde penge ikke rækker

sindssygt langt.

Der er ved at være tegn på et ideologisk skifte på den globale scene. Neoliberalisme har de sene-

ste årtier haft fokus på markedsliberalisering, men denne reform er måske et lille tegn på et skifte.

Det skal vi følge tæt og støtte op omkring. I det skifte er der ingen modsætning mellem fattigdoms-

bekæmpelse og klimapolitik

–

det hænger sammen. Det handler om, at man ikke kun prioriterer at

fremme markedsaktørernes vilkår, men at man sikrer gode vilkår for mennesker, klima og miljø.

Ministeren siger, at vi skal leve op til målene i Parisaftalen. Hvis vi skal være kompatible med Paris-

aftalen, skal Verdensbanken ikke længere finansiere projekter, der søger efter ny olie og gas. Vil

regeringen holde fast i det?

Privat finansiering er rigtig fint, men historisk set er pengene gået til projekter, som ikke har nogen

klimaeffekt, men som handler om at skabe et afkast. Jeg vil appellere til, at man ikke kun fokuserer

på den private klimafinansiering, men at man i højere grad ser det som en omlægning af en infra-

struktur. Det kræver en mere systematisk planlægning, som f.eks. også kunne ske gennem Ver-

densbanken.

Side 714

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 478: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/4-23

22. europaudvalgsmøde 28/4 2023

Christian Friis Bach:

Vi har lige fået tallene for udviklingsfinansiering fra OECD (Organisation for

Economic Co-operation and Development), og det er helt entydigt, at bistanden til Afrika er fal-

dende som konsekvens af Ukrainekrigen. Hvad forventer ministeren med hensyn til at få opskale-

ret den samlede EU-finansiering til Afrika?

Hvad betyder »mere ligeværdige partnerskaber« med hensyn til Afrika? Hvilken tendens kommer

vi til at se? Skal vi støtte EU’s

budgetstøtteinstrumenter mere markant, eller vil vi se andre typer af

udviklinger i den europæiske udviklingsbistand inden for rammen af »mere ligeværdige partnerska-

ber«? Det vil jeg gerne have en drøftelse af fremadrettet med ressortministeren.

Radikale Venstre støtter, at klima bliver indarbejdet i Verdensbankens mandat. Jeg oplevede i min

tid som guvernør en meget stærk modstand mod at udvande Verdensbankens mandat

–

både fra

USA, men især fra Kina. Den kinesiske modstand var så stærk, at man valgte at etablere den asia-

tiske investeringsinfrastruktur, Asian Infrastructure Investment Bank (AIIB). Dermed fik man udvan-

det fællesskabet omkring Verdensbanken. Frygter man, at der kan ske en udvanding af Verdens-

bankens rolle og placering, hvis man udvander mandatet?

Man bør på et tidspunkt rationalisere Verdensbankens klimainvesteringsmekanismer. Det er sim-

pelt hen blevet for spredt.

Skatteministeren:

Theresa Scavenius nævner et skifte væk fra neoliberalisme. Det er spæn-

dende, at globaliseringens tidsalder nu bliver afløst af et mere geopolitisk fokus oven på de kriser

og konflikter, vi ser. Som en konsekvens er der nu fokus på egenproduktion. Hvad betyder det for

Verdensbankens fokus? OECD’s minimumsbeskatning på 15 pct. er et godt eksempel på, at der er

enorm fremdrift i at skabe en mere retfærdig og ensartet spillebane. Det handler også om at kunne

sammenligne initiativer mere i dybden, så vi ved, hvilke initiativer der kan betale sig. Vi skal udvikle

ordentlige værktøjer til det. I OECD-regi er man i gang med at skabe en database, der sammenlig-

ner klimainitiativer rundt omkring i verden. Den slags modelarbejde er interessant

–

også i et inve-

steringsperspektiv.

Det er inspirerende at rejse og få andre aktørers perspektiv på verden. Fragmentering var på dags-

ordenen

for IMF’s forårsmøde. Hvis verden udvikler sig til at blive mere fragmenteret, risikerer vi at

miste nogle af fordelene ved handel, der i sidste ende kan have negative konsekvenser for væk-

sten

–

og dermed også den udvikling, der skal til for at nå verdensmålene.

Til spørgsmålet om, hvorvidt Parisaftalen skal være kompatibel med Verdensbanken, er svaret ja.

Det er en metode til strømlining af Parisaftalen. Den vil gælde for 100 pct. af bankens projekter fra

juli 2023, 85 pct. af MIGA’s (Multilateral Investment Guarantee Agency), og 100 pct. af IFC’s (Inter-

national Finance Corporation) projekter vil være kompatible, når vi kommer frem til juli 2025.

Til Christian Friis Bach: Finansieringen er steget i 2022, men det skyldes i høj grad krigen i Ukraine.

Regeringen

arbejder for, at mere end en tredjedel af EU’s udviklingsmidler øremærkes til Afrika.

Det øgede fokus på klimabekæmpelse må ikke ske på bekostning af fattigdomsbekæmpelse. Dan-

mark har sammen med de andre EU-medlemslande i juni 2022 godkendt genanvendelse af ca.

600 mio. euro til Afrika. Det er frigjorte midler fra Den Europæiske Udviklingsfond (EUF).

Side 715

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 478: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/4-23

22. europaudvalgsmøde 28/4 2023

Christian Friis Bach spørger også til betydningen af »ligeværdige partnerskaber«. Det er en enormt

spændende diskussion, som dog ligger et stykke uden for mit ressort, så jeg vil opfordre til at gå i

dybden med den diskussion på et andet tidspunkt.

Theresa Scavenius:

Er der planer om at stoppe finansiering af ny fossil infrastruktur?

Jeg er enig i meget af det, ministeren siger, bortset fra det med vækst. Vækst er et økonomisk be-

greb, der baserer sig på at tjene penge på at udnytte jordens ressourcer

–

herunder i lande, der

ikke har særlig gode arbejdstagerettigheder. Vi bliver nødt til at gøre op med vækstbegrebet og få

en anden økonomisk model, så vi kan producere ting uden at det gør folk fattige rundt omkring i

verden.

Christian Friis Bach:

Visse lande har haft et ønske om at fastholde et meget snævert mandat for

Verdensbanken. Hvordan vurderer man positionerne for at komme igennem med det?

Skatteministeren:

Jeg synes, Theresa Scavenius skal have præcise svar, så vi svarer skriftligt på

spørgsmålet om, hvorvidt der er planer om at stoppe finansiering af ny fossil infrastruktur.

Jeg tror ikke, vi er så uenige, når det kommer til vækstbegrebet. Når jeg taler om vækst, taler jeg

ikke om at forpine jorden og smadre de fattige lande, og at folk ikke skal have rettigheder. Men om-

vendt er vækst en forudsætning for, at vi kan løfte velstanden og dermed nå vores mål vedrørende

fattigdomsbekæmpelse, klima osv.

Til Christian Friis Bach: Der er muligvis tale om et kinesisk spin, forstået på den måde, at ikkevest-

ligsindede lande vil forsøge at spinne et narrativ om, at vi i Vesten vægter klima højere end fattig-

domsbekæmpelse. Det er derfor helt afgørende, at vi fra dansk side går forrest og slår på tromme

for en inklusiv reformproces, der ikke giver næring til det narrativ. Alle perspektiver skal på bordet,

så vi ender med et resultat, som alle kan se sig selv i. Derfor går vi fra dansk side meget aktivt i di-

alog med udviklingslandene, og ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik har se-

nest på Verdensbankens forårsmøder i sidste uge udvekslet perspektiver på reformen af Verdens-

banken med partnere fra det globale syd.

3. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

4. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 716

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 478: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/4-23

22. europaudvalgsmøde 28/4 2023

Punkt 6. Samråd med finansministeren om indholdet af det danske konvergensprogram

2023 og nationale reformprogram, og herunder rapporteringen til Kommissionen om

gennemførelsen af den danske genopretningsplan (enslydende samrådsspørgsmål er

stillet på FIU alm. del

–

samrådsspørgsmål E) (fælles med FIU)

EUU alm. del (20222)

–

Samrådsspørgsmål I (samrådsspørgsmål I)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 717

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 478: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/4-23

22. europaudvalgsmøde 28/4 2023

Punkt 7. Sager på Finansministeriets område:

Finansministeren:

Begge punkter forelægges til orientering.

a) Kommissionens forslag til ændringsbudget 1 til EU's 2023-budget

–

Vedtagelse

KOM (2023) 0150

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 433 (kommenteret dagsorden)

Finansministeren:

Kommissionens forslag indeholder særlig de budgetmæssige konsekvenser af

de aftaler EU-landene har indgået om en såkaldt CO

-grænsetilpasningsmekanisme og om pro-

grammet for sikker konnektivitet. Det er sager, som udvalget er blevet forelagt af de relevante mini-

stre. Herudover indeholder ændringsbudgettet en række mindre justeringer for bl.a. EU-agentu-

rerne, som også er beskrevet i det oversendte samlenotat.

I alt medfører ændringsbudgettet en forøgelse af forpligtelsesniveauet med 52,6 mio. euro. Beta-

lingsniveauet påvirkes imidlertid ikke, og det danske EU-bidrag i 2023 påvirkes derfor heller ikke.

Ændringsbudgettet vil samtidig tillade Kommissionen at hyre 16 ekstra fastansatte til arbejdet med

at implementere CO

-grænsetilpasningsmekanismen.

Regeringen kan som udgangspunkt støtte Kommissionens forslag om at implementere de budget-

mæssige konsekvenser af vedtagne aftaler. Omvendt er vi skeptiske over for at øge antallet af EU-

ansatte yderligere. Regeringen finder det meget vigtigt, at antallet af ansatte fastholdes på 2020-

niveau i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd vedrørende MFF’en for

2021-2027.

Når nye vigtige opgaver skal løses, må det klare udgangspunkt være, at man prioriterer i den øv-

rige opgaveløsning. Jeg kan i den sammenhæng bemærke, at Kommissionen i dag har 33.000 an-

satte.

Jeg lagde i forhandlingsoplægget for EU’s 2023-budget

stor vægt på, at der blev anlagt en stram

og budgetansvarlig linje for så vidt angår budgetkategori 7 om administration. Det mener jeg ikke at

nye EU-ansatte lever op til. Samtidig mener jeg, der er et hensyn til at signalere, at vi selvfølgelig

står bag de aftaler, vi indgår i EU, og som efterfølgende kræver

justeringer i EU’s budget. I det lys

agter regeringen derfor at afstå fra at stemme for Kommissionens forslag til ændringsbudget 1.

Til udvalgets orientering kan jeg oplyse, at det er forventningen, at ændringsbudgettet under alle

omstændigheder vedtages af et kvalificeret flertal.

Theresa Scavenius:

Kommissionen skriver, at de har mange flere opgaver. Derfor giver det god

mening at få flere medarbejdere. Jeg synes ikke, vi fra dansk side skal være så bekymrede om-

kring det.

Side 724

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 478: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/4-23

22. europaudvalgsmøde 28/4 2023

Finansministeren:

Det er jo fair at have det synspunkt, at antallet af ansatte i Kommissionen skal

stige. Regeringen lægger en anden linje, fordi man i forbindelse med MFF’en sagde i Det Europæi-

ske Råd, at antallet af ansatte skulle fastholdes på 2020-niveau.

Man kan på den ene side stille spørgsmålet: Hvad betyder 16 flere ansatte? På den anden side

har vi en aftale om, at der ikke skal ansættes flere. Hvis man gerne vil sætte yderligere årsværk ind

på f.eks. den grønne omstilling

–

hvilket regeringen støtter

–

kunne man i stedet omprioritere inden

for Europa-Kommissionens 33.000 ansattes arbejdsopgaver. Det er baggrunden for, at regeringen

ikke kan støtte forøgelsen. Da Europa-Parlamentet ønskede at udvide antallet af ansatte havde vi

også en diskussion, bl.a. i Europaudvalget. Da bemærkede vi også, at der eksisterede en aftale

om, at man ikke skulle ansætte flere i nogen af EU’s tre ben. Derfor ville det være lidt mærkeligt nu

at sige, at det er helt fint, at Kommissionen gør det.

Jens Henrik Thulesen Dahl:

Det er yderst prisværdigt, at regeringen siger, at der må være en

grænse for, hvor mange man skal ansætte. Jeg vil stærkt opfordre regeringen til foreslå Kommissi-

onen at se på, om nogle opgaver kunne løses på en anden måde eller måske ikke behøvede at

blive løst for på den måde at frigøre ressourcer til de opgaver, man fandt nødvendige.

Theresa Scavenius:

Jeg tror, vi alle sammen ved, at EU-systemet ikke har særlig mange ansatte i

forhold til de kæmpestore opgaver, de varetager. Alternativet ser gerne et styrket EU, som kan va-

retage alle de meget vigtige opgaver på en kvalificeret måde. Det gør, at vi ikke nødvendigvis skal

kigge på antallet af medarbejdere, men på de opgaver, der løses, og på, om vi har politisk inte-

resse i, at EU løser dem.

Finansministeren:

Selvfølgelig skal man i EU have dygtige og kvalificerede medarbejdere i et så-

dant omfang, at man kan løse de vigtige opgaver og matche de udfordringer, vi står med. Lige nu

diskuterer vi imidlertid, om man skal bryde princippet om at lægge sig på et 2020-niveau, som

stats- og regeringscheferne blev enige om. I dag er der 33.000 ansatte. Jeg kan forstå på Theresa

Scavenius, at det ikke er mange. Men jeg synes faktisk, det er ganske mange. Hvis man satte sig

ned og skulle gentænke EU’s opgaveløsning, tror jeg, at en ikke ubetydelig

andel af de 33.000 ville

kunne bruges bedre, f.eks. til EU’s fremtidsorienterede indsatser inden for miljø og klima. Men man

kan have forskellige holdninger i den diskussion. Man skal hele tiden være opmærksom på, hvor-

dan man bruger vores ansatte bedst

–

i staten, i kommunerne, i regionerne og i EU.

b) Kommissionens forslag til ændringsbudget 2 til EU's 2023-budget

–

Vedtagelse

KOM (2023) 0250

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 433 (kommenteret dagsorden)

Finansministeren:

Der er tale om en årlig teknisk justering af EU’s budget, hvor overskydende

midler fra EU’s 2022-budget

overføres til 2023-budgettet. I år er der tale om i alt 2,5 mia. euro.

Langt hovedparten

–

omkring 2,1 mia. euro

–

kan henføres til højere toldindtægter end forventet.

Knap 300 mio. euro kan dog henføres til mindreforbrug på administration.

Side 725

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 478: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/4-23

22. europaudvalgsmøde 28/4 2023

Forslaget indebærer, at midlerne overføres til 2023-budgettet, hvorved EU-bidragene i 2023 bliver

nedjusteret tilsvarende. Hvis forslaget vedtages i sin nuværende form, vil det isoleret set medføre

en reduktion af det danske EU-bidrag på ca. 435 mio. kr. i 2023. Selv om det er en fast teknisk

øvelse, forelægger jeg sagen til orientering grundet beløbets størrelse.

Regeringen kan efter fast praksis støtte forslaget. Samtidig finder regeringen det beklageligt, at

Kommissionen ikke tidligere har været opmærksomme på udviklingen. Danmark og andre lande

har løbende fremført synspunktet om at finansiere merudgifter ved omprioriteringer, ikke mindst på

administrationsområdet. Set

i det lys vil regeringen fortsat have fokus på, at merudgifter under EU’s

budget dækkes ved omprioriteringer.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 726

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 478: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/4-23

22. europaudvalgsmøde 28/4 2023

Punkt 8. Siden sidst:

a) Orientering forud for domme fra EU-Domstolen: Sag T-238/21, Ryanair mod

Kommissionen og sag C-321/21 P, Ryanair mod Kommissionen (sager vedr.

statsstøtte og SAS)

EUU alm. del (20201)

–

Bilag 709 (notat om intervention i sag T-238/21)

EUU alm. del (20191)

–

Bilag 922 (notat om sag ved EU-Domstolen om

godkendelse af statsgaranti til SAS)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 433 (kommenteret dagsorden)

Finansministeren:

Jeg vil orientere om retssagerne mellem Ryanair og Europa-Kommissionen

1. den danske stats statsgaranti til SAS i april 2020.

2. den danske og svenske stats rekapitalisering af SAS i efteråret 2020.

Der forventes at blive afsagt dom i statsgarantisagen inden sommerferien, mens der bliver afsagt

dom i rekapitaliseringssagen den 10. maj 2023.

Kort baggrund om statsgarantien

Den danske stat valgte i foråret 2020 sammen med den svenske stat at udstede en statsgaranti

hver på 1,5 mia. skr. til SAS, dvs. en samlet garantistillelse for i alt 3 mia. skr. Statsgarantierne til

SAS havde til formål at kompensere selskabet for en del af den økonomiske skade, som selskabet

har lidt som følge af covid-19.

Europa-Kommissionen statsstøttegodkendte garantien den 15. april 2020. Ryanair anfægtede Eu-

ropa-Kommissionens statsstøtteafgørelser af både den danske og svenske statsgaranti med på-

stand om, at afgørelserne skal annulleres. For en uddybning af de anbringender, som Ryanair har

gjort gældende i sagen om den danske statsgaranti, henviser jeg i øvrigt til notatet oversendt til ud-

valget den 31. august 2020.

Retten

–

der er første instans

–

afsagde dom i sagen den 14. april 2021 og frifandt Europa-Kom-

missionen. Europaudvalget blev orienteret herom forud for domsafsigelsen den 6. april 2021. Rya-

nair appellerede herefter dommen, og på grund af interventionen i sagen ved Retten har den dan-

ske stat partsstatus i appelsagen. Det bemærkes, at Rettens dom i den svenske sag tilsvarende

blev appelleret.

Den danske stat har deltaget i sagen ved EU-Domstolen

–

anden og sidste instans

–

ved at indgive

svarskrift og ved at deltage i den mundtlige forhandling ved retsmødet den 14. september 2022. I

forberedelsen af sagen har den danske regering koordineret skrifter og indlæg med den svenske

stat og med SAS. Jeg kan i øvrigt henvise til notatet om sagen, som er oversendt til udvalget den

31. august 2020. EU-Domstolen forventes at afsige dom i appelsagen i løbet af de kommende må-

neder.

Side 727

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 478: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/4-23

22. europaudvalgsmøde 28/4 2023

Kort baggrund om sagen om rekapitalisering af SAS i 2020

Den daværende regering indgik den 15. juni 2020 sammen med samtlige af Folketingets davæ-

rende partier det politiske forlig »Rekapitalisering og statens ejerskab af SAS AB«. Det betød bl.a.,

at den danske stat bidrog til rekapitaliseringen af SAS i efteråret 2020 ved bl.a. at investere i hy-

bride obligationer og SAS-aktier. I den forbindelse øgede den danske stat sin ejerandel i SAS fra

14,2 pct. til 21,8 pct.

Den danske regering notificerede sammen med den svenske regering Europa-Kommissionen om

staternes bidrag til rekapitaliseringen af SAS og fik transaktionen statsstøttegodkendt af Europa-

Kommissionen den 17. august 2020. Ryanair anfægtede Europa-Kommissionens statsstøtteafgø-

relse om rekapitaliseringen af SAS med påstand om, at afgørelsen skal annulleres. For en uddyb-

ning af de anbringender, som Ryanair har gjort gældende i sagen om rekapitaliseringen, henviser

jeg i øvrigt til notatet oversendt til udvalget den 6. juli 2021.

Regeringen er enig med Europa-Kommissionen i, at rekapitalisering var forenelig med det indre

marked og EU’s statsstøtteregler. Derudover har staten en væsentlig interesse i, at Europa-Kom-

missionens afgørelse ikke annulleres, da det kan få væsentlige negative økonomiske konsekven-

ser for SAS og medføre afledte negative økonomiske konsekvenser for den danske stat.

På den baggrund valgte den danske regering af intervenere ved at afgive skriftligt interventionsind-

læg den 16. november 2021 og mundtligt indlæg den 17. november 2022 i retssagen til støtte for

Europa-Kommissionen. Den svenske stat har ligeledes interveneret i sagen, og den danske rege-

ring har løbende koordineret med den svenske stat og SAS herom. Jeg kan i øvrigt henvise til no-

tatet om sagen, som er oversendt til udvalget den 6. juli 2021. Der afsiges dom i sagen den 10. maj

2023.

Marianne Bigum:

Jeg blev gjort opmærksom på en dom i sagen om en megaautorisation af bru-

gen af 10.000 tons kromtrioxid pr. år til et konsortium af 150 virksomheder. Det var De Grønne, der

rejste sagen, og nu har de vundet den, så man ikke længere kan give tilladelser på denne måde.

Det er en vigtig grøn sejr, og jeg ville bare høre, om ministeren kunne kommentere på det.

Den fungerende formand:

Det er ikke sikkert, at det falder inden for Finansministeriets område.

Hvis det falder uden for Finansministeriets område, får vi afklaret, hvem vi så skal rette henven-

delse til.

Finansministeren:

Jeg vil foreslå, at den ansvarlige ressortminister sørger for at svare skriftligt på

det.

Mødet sluttede kl. 11.01.

Side 728