Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 470
Offentligt
Folketingets Europaudvalg og Folketingets Erhvervsudvalg
12. maj 2023
Orientering om udvidelse af EBRD's operationsområde til Irak og
Afrika syd for Sahara
Resumé:
Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) afholder
årsmøde for 2023 den 16.-18. maj i Samarkand, Usbekistan.
På årsmødet skal
EBRD’s
medlemslande bl.a. stemme om et forslag om en
begrænset og gradvis udvidelse af
EBRD’s
operationsområde til at omfatte
Irak og lande i Afrika syd for Sahara. Udvidelsen begrænses i første om-
gang til Irak og et begrænset antal lande syd for Sahara. Begrænsningen
foreslås
i lyset af, at EBRD’s primære fokusområde i de kommende
år bør
være Ukraine, og at EBRD skal kunne opretholde sine aktiviteter i nuvæ-
rende operationslande. Udvidelsen kræver en ændring af aftalen om op-
rettelse af banken.
Hertil foreslås en modernisering af aftalens afsnit om bankens risiko- og
kapitalstyring, hvor der skabes mulighed for, at den eksisterende, nomi-
nelle grænse for EBRD’s samlede finansieringer kan erstattes af en
grænse, der tager højde for risikoen tilknyttet de enkelte finansieringer.
Folketinget har godkendt Danmarks ratificering af aftalen om oprettelse
af EBRD. De nu foreslåede ændringer af aftalen indebærer ikke nye for-
pligtelser for Danmark. Erhvervsministeren kan i henhold til aftalen til-
træde forslag om efterfølgende ændringer af aftalen i sin egenskab af Dan-
marks guvernør i banken og vil på Danmarks vegne godkende ændrin-
gerne.
Baggrund om EBRD
Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) blev op-
rettet i 1991 for at støtte transitionsprocessen fra planøkonomi til åben mar-
kedsbaseret økonomi i de Central- og Østeuropæiske lande. EBRD er ejet
af 71 lande samt Europa-kommissionen og Den Europæiske Investerings-
bank (EIB). Blandt medlemslandene er bl.a. EU-landene, USA, Canada og
Japan, ligesom alle operationslande er medejere.
EBRD’s mandat er at operere i
lande, der bekender sig til demokrati og
markedsøkonomi. EBRD opererer ved at yde lån og egenkapitalindskud til
virksomheder i den private sektor og til privatisering af statsejede virksom-
heder i operationslandene. Hertil kan EBRD formidle donormidler fra ejer-
landene
direkte eller sammen med EBRD’s
egen finansiering.