Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 452
Offentligt
2701033_0001.png
Den 3. maj 2023
FVM 277
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS ERUOPAUDVALG
om Kommissionens forslag til gennemførselsforordning om yderligere ekstraor-
dinær støtte til sektorer for korn og oliefrø i Bulgarien, Ungarn, Polen, Rumæ-
nien og Slovakiet (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremlagt forslag om yderligere ekstraordinær støtte på 100 mio. euro (ca. 744 mio.
kr.) til korn- og oliefrøsektorerne i udvalgte medlemsstater (komitesag).
EU’s
alternative fragtruter
har været med til at sikre fortsat eksport fra Ukraine, men den store mængde landbrugsprodukter har
ifølge Kommissionen været med til at skabe usikkerhed på markedet i visse medlemsstater med tæt
beliggenhed til Ukraine, særligt Bulgarien, Ungarn, Polen, Rumænien og Slovakiet. Kommissionen
foreslår derfor, at der med hjemmel i den fælles markedsordning (forordning 1308/2013) anvendes
midler fra landbrugsreserven til ekstraordinær midlertidig støtte til landbrugere i regioner i disse
medlemsstater. Den ekstraordinære støtte skal ifølge forslaget anvendes til at kompensere de land-
brugere, der lider økonomiske tab som følge af usikkerhed på de omtalte medlemsstaters markeder.
Medlemsstaterne gives mulighed for op til 200 pct. national medfinansiering. Tildelingen skal ske på
baggrund af objektive kriterier og må ikke medføre konkurrenceforvridning eller overkompensation.
Forslaget vurderes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i EU. Forslaget forventes sat til afstemning i
Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter den 12. maj 2023. Regeringen ag-
ter på den baggrund at støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremlagt forslag til gennemførselsforordning om ekstraordinær støtte til sektorer for
korn og oliefrø i Bulgarien, Ungarn, Polen, Rumænien og Slovakiet.
Forslaget er fremsat med hjemmel i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1308/2013 af 17.
december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter, særligt artikel 221, stk. 1.
Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i Komitéen for Den Fælles Markedsordning for Land-
brugsprodukter. Afgiver Komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen
forslaget. Afgiver Komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke
forslaget, idet Kommissionen inden for to måneder kan forelægge Komitéen et ændret forslag eller inden
for en måned forelægge forslaget for appeludvalget. Afgives der ikke nogen udtalelse med kvalificeret
flertal, kan Kommissionen vedtage forslaget eller inden for to måneder forelægge komitéen et ændret
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 452: Notat om komitésag om ekstraordinær støtte til sektorer for korn og oliefrø i Bulgarien, Ungarn, Polen, Rumænien og Slovakiet
forslag eller inden for en måned forelægge forslaget for appeludvalget. Afgiver appeludvalget med kva-
lificeret flertal en negativ udtalelse om forslaget, kan Kommissionen ikke vedtage forslaget. Afgiver ap-
peludvalget med kvalificeret flertal en positiv udtalelse, vedtager Kommissionen forslaget. Afgiver ap-
peludvalget ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan Kommissionen vedtage forslaget.
Forslaget forventes sat til afstemning i Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsproduk-
ter den 12. maj 2023.
Formål og indhold
Forslaget om ekstraordinær støtte på 100 mio. euro (ca. 744 mio. kr.) til korn- og oliefrøsektorerne i
udvalgte medlemsstater fremsættes på grund af den russiske invasion af Ukraine og den efterfølgende
anvendelse af alternative fragtruter mellem Ukraine og EU. Her vurderes store mængder af importerede
landbrugsprodukter at forstyrre markedet via pres på priser, lagerkapacitet og logistik i medlemsstater,
som grænser op til Ukraine og i områder tæt ved vigtige transportknudepunkter. Dette medfører ifølge
Kommissionen, at prisen på korn lokalt er faldet med konsekvenser for erhvervets rentabilitet i de be-
rørte områder.
Som følge af den øgede import indførte Polen den 15. april 2023 et midlertidigt, nationalt forbud mod
import af korn og en række andre landbrugsvarer fra Ukraine gældende frem til den 30. juni 2023. Un-
garn, Slovakiet og Bulgarien meddelte efterfølgende, at de også indførte lignende importforbud. Dermed
blev de alternative fragtruters virke reelt afbrudt. Den 28. april 2023 meddelte Kommissionen, at der
var opnået enighed med de pågældende medlemsstater om at ophæve de nationale importforbud, idet
Kommissionen ville iværksætte tiltag for at begrænse konsekvenserne af de alternative fragtruter, her-
under fremsætte forslaget om yderligere ekstraordinær støtte til landbrugerne i de berørte medlemssta-
ter.
Forslaget fremsættes med hjemmel i artikel 221 i den fælles markedsordning (forordning 1308/2013)
om foranstaltninger til løsning af specifikke problemer, der vil kunne forårsage en hurtig forværring af
produktions- og markedsforhold. Dette med henblik på at minimere de negative konsekvenser af de
alternative fragtruter mellem Ukraine og EU for landbrugserhvervet i påvirkede medlemsstater for så
vidt angår afgrøderne hvede, rug, byg, majs raps og solsikke i regionen, som ellers ville risikere at se
kraftig nedgang.
Kommissionen har fremsat forslag om at stille et beløb på 100 mio. euro fra den såkaldte landbrugsre-
serve til rådighed. Landbrugsreserven udgør 450 mio. euro årligt (jf. artikel 16 i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning 2021/2116). Kommissionen foreslår, at støtten fordeles med 9,77 mio. euro til Bul-
garien, 15,93 mio. euro til Ungarn, 39,33 mio. euro til Polen, 29,73 mio. euro til Rumænien og 5,24 mio.
euro til Slovakiet. Hertil kommer muligheden for national medfinansiering på op til 200 pct. af støtte-
beløbet. Det afsatte beløb til de enkelte medlemsstater afspejler deres tildelinger under direkte betalin-
ger i den fælles landbrugspolitik. Forslaget følger i forlængelse af ekstraordinær støtte på 56,3 mio. euro
fra landbrugsreserven besluttet den 30. marts 2023 til Bulgarien (16,75 mio. euro), Polen (29,5 mio.
euro) og Rumænien (10,05 mio. euro). Den tidligere besluttede støtte kan nationalt suppleres med med-
finansiering op til 100 pct. af støttebeløbet.
Medlemsstaterne skal anvende midlerne til at kompensere de landbrugere, der lider økonomiske tab
som følge af stigende import fra Ukraine. Det skal være på baggrund af objektive og ikke-diskrimine-
rende kriterier, som tager landbrugernes økonomiske tab i betragtning. Det må ikke medføre konkur-
renceforvridning eller overkompensation.
2
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 452: Notat om komitésag om ekstraordinær støtte til sektorer for korn og oliefrø i Bulgarien, Ungarn, Polen, Rumænien og Slovakiet
2701033_0003.png
Medlemsstaterne skal senest den 30. juni 2023 have meddelt Kommissionen, hvordan de forventer at
udvælge modtagere, udbetale midler og kontrollere målopfyldelsen. Udbetaling af støtten skal være af-
sluttet senest den 30. september 2023.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regeringens
vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Konsekvenser
Forslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser i Danmark.
Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser eller administrative konsekvenser ud over indvirknin-
gen på EU’s budget. Der er EU-budgetvirkning, idet forslaget medfører en udgift på EU’s budget på
100
mio. euro. Danmarks finansieringsandel af EU-budgettet er ca. 2,3 pct., svarende til ca. 17,1 mio. kr.
Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser. Forslaget vurderes ikke
at medføre nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Det bemærkes dog, at en fuld anvendelse af den afsatte reserve kan medføre behov for at reducere den
direkte indkomststøtte til landbrugere for at opfylde reserven. Der er for nuværende brugt 83,5 mio.
euro af landbrugsreserven i 2023, hvilket med vedtagelse af omhandlede forslag øges til 183,5 mio. euro
svarende til 40,8 pct. af landbrugsreserven.
Forslaget vurderes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i EU.
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug).
Landbrug & Fødevarer har generelt stor forståelse for den svære situation, som landmændene i de på-
gældende medlemsstater står i efter den russiske invasion af Ukraine. Men Landbrug & Fødevarer me-
ner, at man skal være varsom med at anvende midlerne i landbrugsreserven. Dette skyldes, at det i sidste
ende kan være alle europæiske landmænd, herunder også danske landmænd, der skal betale for anven-
delsen af reserven. Det kan ske, hvis den ikke kan refinansieres
via andre ledige midler fra EU’s land-
brugsbudget. Derudover risikerer anvendelse af landbrugsreserven i nogle medlemsstater, og ikke i an-
dre, at skabe konkurrenceforvridning mellem medlemsstaterne. Det er derfor afgørende, at kompensa-
tionen til landmændene i de medlemsstater, der er omfattet af forslaget, er baseret på reelle og doku-
menterede tab.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 25. april 2023 orienterede Kommissionen om det forventede
komiteforslag. En lang række medlemsstater understregede behovet for fælles EU-løsninger frem for
ensidige tiltag. Der forventes at være et kvalificeret flertal for forslaget.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er generelt forbeholden overfor at anvende landbrugsreserven. Regeringen har dog forstå-
else for den ekstraordinære situation i visse medlemsstater grundet de ændrede handelsmønstre på
grund af krigen i Ukraine. Samtidig finder regeringen det vigtigt, at der findes fælles EU-løsninger, som
3
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 452: Notat om komitésag om ekstraordinær støtte til sektorer for korn og oliefrø i Bulgarien, Ungarn, Polen, Rumænien og Slovakiet
understøtter opretholdelsen af alternative fragtruter for eksport fra Ukraine, herunder videre eksport til
verdensmarkedet. Regeringen lægger vægt på, at muligheden for national medfinansiering begrænses
mest muligt. Regeringen lægger endvidere vægt på, at en anvendelse af landbrugsreserven baseres på
objektive kriterier, der viser, at der er særlige udfordringer og tab i bestemte sektorer og/eller medlems-
stater. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4