EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 451: Notat om komitésag om resultatindikatorer til at måle fremskridt mod de digitale mål

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 451
Offentligt

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Dato

2. maj 2023

Forslag til gennemførelsesretsakt, der fastsætter

KPI’er til at måle fremskridt

mod de digitale mål etableret af artikel 4(1) af afgørelse til etablering af 2030

programmet for ”Vejen mod det digitale årti” (2022/2481).

KOM-dokument foreligger uden nummer (komitologiregistret).

Nyt notat.

1. Resumé

Som led i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om etablering af 2030 politikprogrammet:

”Vejen mod det digitale årti”

har Kommissionen fremlagt et forslag til gennemførelsesretsakt, som

fastsætter centrale resultatindikatorer

(KPI’er)

for 2030-målene i politikprogrammet (komitésag).

KPI’erne vil indgå som målepunkt i

Kommissionens årlige rapport om status over det digitale årti.

Såfremt Kommissionen vurderer at der er væsentlige mangler og utilstrækkeligheder i medlems-

staterne vil Kommissionen give anbefalinger til nationale politikker, foranstaltninger eller tiltag til at

nå de digitale mål. Kommissionens anbefalinger er ikke juridisk bindende. Forslaget ventes ikke i

sig selv af medføre statsfinansielle, erhvervsmæssige eller samfundsøkonomiske konsekvenser

eller ændring af beskyttelsesniveauet.

Forslaget er sat til afstemning på et møde i Medlemsstatsudvalget for det Digitale Årti

den 2. maj 2023, og retsaktens bestemmelser forventes at finde anvendelse i 2023.

Regeringen støtter ambitionen om at fastlægge en fælles vision og strategisk retning, der kan

understøtte EU’s digitale omstilling.

Regeringen støtter op om fælles europæiske målsætninger,

men lægger vægt på, at der tages hensyn til medlemslandenes forskelligheder, således at der

er fleksibilitet i indfrielsen af målsætningerne. Regeringen lægger vægt på en ambitiøs digital

dagsorden, hvor etisk, ansvarlig og sikker digitalisering går hånd i hånd med digital vækst, og hvor

en klimaneutral og cirkulær økonomi understøttes.

Regeringen finder det vigtigt på, at de konkrete KPI’er i gennemførelsesretsakten

er resultatba-

serede, fremtidssikre og tilvejebringer et datagrundlag, så medlemsstaterne kan skabe reel

værdi for borgere og virksomheder. Hertil finder regeringen

det vigtigt, at KPI’erne afspejler de

fælles fastsatte digitale mål i politikprogrammet for det digitale årti, herunder særligt

KPI’erne

for 5G-udrulning og adgang til e-identifikationstjenester,

samt at KPI’erne giver

nationalt rå-

derum til at indrette egne digitaliseringsindsatser efter nationale forhold.

Side 1/9

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 451: Notat om komitésag om resultatindikatorer til at måle fremskridt mod de digitale mål

Regeringen agter at stemme imod forslaget.

2. Baggrund

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/2481 af 14. december 2022 om etablering

af politikprogrammet for det digitale årti 2030

(’det digitale politikprogram’),

fremsætter en fælles

europæisk vision for digital omstilling, herunder 14 digitale mål, som skal indfries mod 2030, en

fælles samarbejdsmekanisme mellem Kommissionen og medlemsstaterne samt etableringen af

digitale flerlandeprojekter på tværs af EU.

Med hjemmel i det digitale politikprogram fremsætter Kommissionen en række gennemførelses-

retsakter der skal understøtte implementeringen af den fælles vision. Kommissionen har d. 21.

april fremsat forslag til gennemførelsesretsakt om

KPI’er til måling af de digitale mål fastsættes

i gennemførselsretsakter.

KPI’erne vil indgå som målepunkt i Kommissionens årlige rapport

om status over det digitale årti. Så frem Kommissionen vurderer, at der er væsentlige mangler

og utilstrækkeligheder i medlemsstaterne vil Kommissionen give anbefalinger til nationale po-

litikker, foranstaltninger eller tiltag til at nå de digitale mål. Kommissionens anbefalinger er ikke

juridisk bindende.

KPI’erne

skal derfor bidrage til monitoreringen af medlemslandes udvikling på de digitale mål

fastsat i det digitale politikprograms artikel 4, stk. 1 og indeholder følgende mål:

en befolkning med gode digitale færdigheder og højtuddannede fagfolk på det digi-

tale område med henblik på at opnå en ligelig kønsfordeling, hvor:

mindst 80 % af befolkningen i alderen 16-74 år har mindst grundlæggende digi-

tale færdigheder

mindst 20 millioner IKT-specialister er ansat i Unionen, idet kvinders adgang til

dette område fremmes og antallet af IKT-uddannede øges

sikre, modstandsdygtige, velfungerende og bæredygtige digitale infrastrukturer, hvor:

alle slutbrugere på et fast sted er forbundet til et gigabitnetværk frem til netter-

mineringspunktet, og alle befolkede områder er dækket af næste generation af

trådløse højhastighedsnet med en ydeevne, der mindst svarer til 5G, i overens-

stemmelse med princippet om teknologineutralitet

produktionen i overensstemmelse med EU-retten om miljømæssig bæredygtig-

hed af avancerede halvledere i Unionen udgør mindst 20 % af verdensprodukti-

onen i værdi

mindst 10 000 klimaneutrale meget sikre edgeknudepunkter anvendes i Unio-

nen, idet de er distribueret på en måde, der sikrer adgang til datatjenester med

lav latenstid (dvs. få millisekunder), uanset hvor virksomhederne befinder sig

Unionen senest i 2025 har sin første computer med kvanteacceleration, der kan

bane vejen for, at Unionen kan være på forkant med udviklingen med hensyn til

kvantekapacitet senest i 2030

digital omstilling af virksomheder, hvor:

mindst 75 % af EU-virksomheder har taget én eller flere af følgende i brug i

overensstemmelse med deres forretningsaktiviteter:

Side 2/9

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 451: Notat om komitésag om resultatindikatorer til at måle fremskridt mod de digitale mål

ii)

iii)

cloud computing-tjenester

big data

kunstig intelligens

mere end 90 % af SMV'er i Unionen når mindst op på et grundlæggende niveau

af digital intensitet

Unionen letter dens innovative vækstvirksomheders vækst og forbedrer deres

adgang til finansiering, hvilket vil føre til mindst en fordobling af antallet af en-

hjørninger

digitalisering af offentlige tjenester, hvor:

der er 100 % tilgængeligt onlineudbud af alle centrale offentlige tjenester og,

hvor det er relevant, det er muligt for borgere og virksomheder i Unionen at in-

teragere online med offentlige forvaltninger

100 % af unionsborgere har adgang til deres elektroniske patientjournaler)

100 % af unionsborgere har adgang til et sikkert elektronisk identifikationsmiddel

(eID), som er anerkendt i hele Unionen, og som giver dem fuld kontrol over iden-

titetstransaktioner og delte personoplysninger.

Derudover kan der gennem det digitale politikprogram blive etableret europæiske digitale in-

frastrukturkonsortier (EDIC’er) via gennemførselsretsakter. EDIC’er har til formål at imple-

mentere storstilede digitale flerlandeprojekter.

Forslaget er sat til afstemning på et møde i Medlemsstatsudvalget for det Digitale Årti

den 2. maj 2023, Gennemførselsretsakter udstedt med ophav i det digitale politikprogram

skal følger undersøgelsesproceduren fastlagt i artikel 5 om undersøgelsesprocedurer i for-

ordning (EU) nr. 182/2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemssta-

terne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser. Afgiver komi-

téen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forslaget. Afgiver

komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke forslaget.

Afgives der ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan Kommissionen inden for to må-

neder forelægge komitéen et ændret forslag eller inden for en måned forelægge forslaget for

appeludvalget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en negativ udtalelse om forsla-

get, kan Kommissionen ikke vedtage forslaget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal

en positiv udtalelse, vedtager Kommissionen forslaget. Afgiver appeludvalget ikke nogen ud-

talelse med kvalificeret flertal kan Kommissionen vedtage forslaget.

3. Formål og indhold

Forslaget til gennemførelsesretsakten indeholder

KPI’er,

som operationaliserer de digitale

mål og skal bidrage til, at Kommissionen effektivt kan følge med i medlemsstaternes digitale

udvikling mod 2030.

KPI’erne har til formål at reflektere de bedst mulige målemetoder til at

måle de digitale mål, og vil kontinuerligt være genstand for forbedringer, hvor især konnekti-

vitet og bæredygtighed fremhæves som områder der stadig bedre skal operationaliseres.

Derfor

vil KPI’erne også løbende skulle justeres og ændres med hensyn til den teknologiske

og socioøkonomiske udvikling.

Side 3/9

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 451: Notat om komitésag om resultatindikatorer til at måle fremskridt mod de digitale mål

Derfor vil der i første omgang blive indført

16 KPI’er,

her kort gengivet:

Andelen af 16-74-årige

(opdelt i køn) med ”basale eller ”over basale” digitale fær-

digheder i hver af følgende fem dimensioner: informations- og datafærdigheder,

kommunikation, problemløsning, indholdsproduktion og sikkerhedsevner

Andelen af 15-74-årige, som er ansat som specialister inden for informations- og

kommunikationsteknologier (IKT).

Gigabitkonnektivitet - Procentdelen af husholdninger, som dækkes af

”Very High

Capacity Networks”

(VHCN)

5G-dækning, målt som andelen af beboede områder dækket af mindst ét 5G-net-

værk på 3,4-3,8 GHz-frekvensen. I de første to år vil dækningen desuden blive målt

via områder, som dækkes af mindst ét 5G-netværk på hvilken som helst frekvens.

Indtægter, som skabes i halvlederaktiviteter i EU (f.eks. mikrochips)

–

på tværs af

alle led i værdikæden

–

disse holdes op mod den globale værdi af halvledermarke-

det.

”Edge nodes” –

antallet af computernoder med forsinkelse på mindre end 20 milise-

kunder (individuelle servere eller andre

ressourcer, som anvendes i en ”edge

com-

puting”-infrastruktur)

Antallet af unikke systemer og tjenester baseret på kvantecomputere, samt rappor-

tering ang. europæiske tekniske førerpositioner og europæisk aftryk på kvantetek-

nologier.

Cloud computing

–

andelen af virksomheder, som anvender cloudtjenester til

mindst ét af følgende: finans- eller bogføringsapplikationer, planlægning af virksom-

hedens ressourcer, softwareapplikationer, håndtering af kunderelationer, sikker-

hedssoftwareapplikationer, lagring af virksomhedens database og at udbyde et lag-

ret miljø for udvikling, test eller udrulning af applikationer.

Big data

–

andelen af virksomheder, som analyserer

”big data”

fra hvilken som helst

datakilde (interne eller eksterne dataanalyser).

10. Kunstig intelligens

–

andelen virksomheder, som anvender mindst én teknologi ba-

seret på kunstig intelligens.

11.

SMV’er med mindst et ”basalt” niveau af ”digital intensitet” –

altså virksomheder,

som anvender mindst 4 af 12 udvalgte digitale teknologiindikatorer

12.

Mængden af ”enhjørningvirksomheder”

i EU - en virksomhed stiftet efter 1990 med

en indledende børsnoteringsværdi på over 1 milliard dollars eller en virksomhed

som er blevet værdisat til mere end 1 milliard dollars i sin seneste private finansie-

ringsrunde.

Europa-Kommissionens

”Digital Competence Framework”

(2022):

DigComp Framework (europa.eu)

VHCN angiver netværk, som dækkes af fiberkabler frem til fordelingspunktet (f.eks. en router) eller tek-

F.eks. et mindre datacenter, som ikke er centraliseret, men placeret tættere på de tiltænkte brugere.

Eurostat:

”European Union survey on ICT usage and e-commerce in enterprises”,

https://circabc.eu-

nologier, der kan levere en lignende ydelse i spidsbelastningsperioder.

ropa.eu/ui/group/89577311-0f9b-4fc0-b8c2-2aaa7d3ccb91/library/b44e7e01-e75e-4ab5-be1c-

dae7a1d80ef2?p=1&n=-1&sort=name_DESC

Side 4/9

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 451: Notat om komitésag om resultatindikatorer til at måle fremskridt mod de digitale mål

13.

Online udbud af ”offentlige nøgletjenester” for borgere,

hvor administrative proces-

ser skal kunne foregå fuldt ud digitalt. Dette gælder som flytning, transport, proce-

durer for mindre retskrav, familie, karriere, studier og sundhed.

14. Online udbud af

”offentlige nøgletjenester” for virksomheder,

altså at de administra-

tive processer for at starte en virksomhed og føre forretningen i det daglige skal

kunne foregå fuldt ud digitalt.

15. Adgang til digitale sundhedsjournaler, målt ved a) eksistensen af et nationalt sy-

stem, hvor borgere kan tilgå sine sundhedsdata digitalt og b) andelen af borgere,

der har evnen til at indhente eller anvende et minimum af egne sundhedsrelaterede

data i private offentlige eller private sundhedsjournalsystemer.

16. Adgang til e-identifikationstjenester, som måles via antallet af medlemsstater, der

har udstedt en ”wallet”-løsning

som del af forslaget til revisionen eIDAS-forordning.

I de første to år vil målet dog blive målt som antallet af medlemsstater der har notifi-

ceret et nationalt eID som en del af eIDAS-forordningen.

Gennemførelsesretsakten træder i kraft på den tyvende dag efter offentliggørelse i Den Eu-

ropæiske Unions Tidende.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Der er ikke nogen direkte afledte statsfinansielle konsekvenser ved gennemførselsretsakten.

Indirekte vil der potentielt være en række statsfinansielle omkostninger forbundet med indfri-

elsen af de digitale mål sat i det digitale politikprogram, herunder særlig målene for konnekti-

vitet og offentlig digitalisering. Afhængigt af de endelige KPI’er for, hvordan disse mål skal

måles, kan der være større eller mindre indirekte afledte statsfinansielle konsekvenser for

Danmark. De nærmere statsfinansielle konsekvenser vil blive undersøgt i udarbejdelsen af

den nationale køreplan for Danmarks bidrag til det digitale årti.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter holdes inden for eksi-

sterende bevillinger, jf. budgetvejledningens pkt. 2.4.1

Side 5/9

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 451: Notat om komitésag om resultatindikatorer til at måle fremskridt mod de digitale mål

Samfundsøkonomiske konsekvenser

De afledte effekter af Kommissionen og medlemslandenes indfrielse af 2030-målsætnin-

gerne vurderes grundlæggende positive i form af en bedre uddannet arbejdsstyrke, en vel-

udbygget digital infrastruktur samt øget digitalisering af erhvervsliv og den offentlige sektor.

Dette vil skabe værdi for såvel danske virksomheder som borgere, der er vant til at benytte

digitale tjenester.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget til gennemførelsesretsakt har i sig selv har ikke nogen direkte erhvervsøkonomiske

konsekvenser.

Medlemmernes tiltag for at leve op til målene, som KPI’erne måler –

herunder

flerlandeprojekter

–

kan resultere i større investeringer i digital teknologi på tværs af EU, hvilket

kan øge konkurrenceevnen.

Det bemærkes, at målsætningernes indfrielse kan føre til både byrder og lettelser for danske

virksomheder. Eksempelvis kan målsætningerne vedrørende virksomheders digitale parathed

medføre omstillingsomkostninger i takt med at disse øger digitaliseringsgraden. Derimod for-

ventes det, at målsætningerne vedrørende digitalisering af offentlige tjenester vil kunne føre

til lettelser for danske virksomheder, idet en bedre og mere digitaliseret offentlig forvaltning vil

mindste virksomheders byrder i efterlevelsen af regulering.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Ikke relevant.

8. Høring

Meddelelsen har været sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og

forbrugerspørgsmål og EU-specialudvalget for klima, energi og forsyning med frist for be-

mærkninger den 1. maj 2023.

Der er indkommet høringssvar fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Forsikring & Pension

og Landbrug & Fødevarer.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI)

bemærker ift. KPI'en for kunstig intelligens (se

s. 4 i dette notat), at introduktionen af ChatGPT har medført sporadisk brug for mange firmaer,

f.eks. i forbindelse med at skrive jobannoncer. I dette tilfælde vil virksomheden skulle svare

”ja”. FI finder

det mere relevant at undersøge om AI bruges som en integreret del i den ydelse,

service eller til udformning af det produkt virksomheden leverer.

Forsikring & Pension (P&F)

er overordnet enige i Kommissionens valg af KPI’er for program-

met, og ser særligt

KPI nr. 15 (’Access to e-health records’) som meget væsentligt i lyset af

den digitalisering, som foregår på sundhedsområdet.

F&P så dog gerne, at Kommissionen er endnu mere ambitiøs på området. Udgangspunktet

for digitaliseringsindsatsen på sundhedsområdet bør ifølge F&P altid være, at patienterne ejer

deres egne data

–

ikke myndighederne. Derfor ser F&P et behov for, at KPI 15 udvides, så

det afspejler en målsætning om, at medlemsstaterne skal implementere digitale løsninger, der

Side 6/9

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 451: Notat om komitésag om resultatindikatorer til at måle fremskridt mod de digitale mål

giver patienterne mulighed for, med samtykke, at dele deres egne sundhedsdata med tredje-

parter på en smidig, sikker og tryg måde.

F & P bemærker, at manglen på digital sammenhæng mellem det offentlige og den private

sektor koster patienterne tid og besvær og øger risikoen for, at deres sundhedsdata kommer

til uvedkommendes kendskab. Det gælder særligt i situationer, hvor patienterne i forvejen står

i en svær situation fx i forbindelse med alvorlig sygdom og fx skal sende nødvendige journal-

oplysninger til deres forsikrings- eller pensionsselskab med henblik på udbetaling af erstat-

ning.

Samlet set vil en bedre digital sammenhæng mellem den offentlige og den private sektor ifølge

F&P både kunne forbedre brugeroplevelsen for patienterne og sikre effektive ressourcebespa-

rende sagsgange på begge sider af bordet.

Landbrug & Fødevarer (L&F)

bemærker, at man kan bakke op om initiativet. L&F noterer

sig, at indsamlingen af virksomhedsdata baserer sig på eksisterende indsamlinger via Euro-

stat. Dertil er det for L&F vigtigt, at der ikke påvirkes unødige udgifter til dataopsamling og

dokumentation. L&F kan bakke om fastlæggelse af KPIer, som bl.a. kan fremme udbredel-

sen af digital infrastruktur i landdistrikterne.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Europa-Kommissionen har fremlagt et ønske om at få vedtaget gennemførselsretsakten før

juni 2023, således at den første rapport om status for det digitale årti vil kunne blive præsen-

teret ved den årlige konference ’Digital Assembly’ i forlængelse af det uformelle teleråds-

møde d. 15. juni i Stockholm. Det har givet et pres på forhandlingerne, og affødt en række

ønsker fra medlemsstaterne om mere gennemsigtighed med processen.

I forhold til indholdet er der overordnet enighed om de fleste KPI’er på nær KPI’erne for 5G-

dækning, hvor der er bred enighed blandt medlemsstaterne om, at KPI’erne ikke skal inde-

holde beskrivelser af specifikke frekvensbånd i forhold til 5G-dækning (3,4-3,8 GHz), som

værende det eneste medlemsstaterne bliver målt på -

–

og dermed skaber et pres for at om-

stille medlemsstaternes nationale 5G-infrastrukturer til disse bånd. Det samme gælder ift.

KPI’en om digitale ID-løsninger,

hvor en gruppe af lande ligeledes

ser kritisk på, at KPI’en

ikke måler borgeres adgang til et digitalt ID, men i stedet kredser om ”wallet”-løsninger

som

endnu er genstand for forhandling i forslaget til revision af eIDAS forordningen.

Der er derfor en fælles forståelse blandt medlemsstaterne om, at gennemførselsretsakten

skal holde sig tættere til de definitioner der er sat i det digitale politikprogram, og at den hol-

des inde for det mandat der allerede er blevet givet af Europa-Parlamentet og rådet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen mener, at digitaliseringen skal tjene samfundets interesser og bidrage til at adressere

dets udfordringer, mens etisk, ansvarlig og sikker digitalisering skal gå hånd i hånd med digital

Side 7/9

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 451: Notat om komitésag om resultatindikatorer til at måle fremskridt mod de digitale mål

vækst, og understøtte en klimaneutral og cirkulær økonomi. Regeringen arbejder for, at den digi-

tale økonomi og det digitale samfund i Europa generelt kendetegnes ved et højt niveau af tillid og

tryghed, samt en stærk digital konkurrenceevne baseret på innovationsfremmende og teknologi-

neutrale rammevilkår uden unødige byrder og barrierer.

Regeringen støtter den overordnede ambition i det digitale politikprogram om et digitalt suve-

rænt Europa, der er selvbestemmende og åbent. Regeringen lægger vægt på, at digital suve-

rænitet ikke handler om unødigt at skærme Danmark eller EU fra omverdenen, men om at

styrke vores egen kapacitet til at udvikle teknologi og digitale løsninger samt sikre, at vores

sikkerhed og værdier er fundamentet for den digitale fremtid.

Regeringen bakker op om

etableringen af KPI’er som led i det digitale politikprogram for at

sikre, at medlemsstater har et grundigt grundlag at basere sine tiltag for at leve op til 2030-

målsætningerne og evt. sætte højere ambitioner for den nationale digitalisering. Regeringen

finder det vigtigt på, at de konkrete

KPI’er i gennemførelsesretsakten

er resultatbaserede,

fremtidssikre og tilvejebringer et datagrundlag, så medlemsstaterne kan skabe reel værdi for

borgere og virksomheder. Her kan der med fordel bygges på eksisterende rammer og proces-

ser, herunder det europæiske semester og DESI-indekset.

Regeringen finder det vigtigt, at

KPI’erne understøtter

et nationalt politisk råderum samt flek-

sibilitet, hvad angår den konkrete indfrielse af målsætningerne i det digitale politikprogram,

herunder at der tages hensyn til medlemsstaternes forskellige digitale udgangspunkter, mar-

kedshensyn, muligheder for at specialisere sig samt muligheder for at fastsætte mere ambiti-

øse nationale målsætninger. Regeringen finder det i den sammenhæng afgørende, at særligt

KPI’en

for 5G-udrulning ikke tilskynde til en bestemt konfiguration af 5G-udrulning ift. f.eks.

hvilke frekvenser, som medlemsstaternes udrulning måles op imod, som det fremgår i det

nuværende forslag. Dette kan skabe ulemper for medlemsstater, der har indrettet sig anerle-

des for at tilgodese egen infrastruktur og markedsønsker. Dertil står det ikke klart, hvilken

fordel der findes ved at måle på de udvalgte frekvenser (3,4-3,8 GHz).

Regeringen finder en pålidelig og robust offentlig digital forvaltning vigtig, og støtter målsæt-

ningen om at løfte niveauet for dette i medlemslandene. Regeringen understreger, at man bør

fastlægge et passende niveau for, hvilke centrale offentlige tjenester skal stilles til rådighed.

Dertil

bør KPI’en,

for det digitale mål om digitale ID-løsninger udbredes til at omfatte nationale

e-identifikationsløsninger,

da en ”wallet”-løsning

ikke én til én kan sidestilles med et eID, da

”wallet”-løsninger

er designet til at kunne indeholde yderligere informationer udover en borgers

eller virksomheds digitale ID-løsning.

Regeringen mener tillige, at der skal tages højde for de store statsfinansielle omkostninger,

som digitalt udviklede medlemslande kan møde, når eksisterende digitale infrastrukturer og

løsninger skal tilpasses og omstilles til EU-krav om grænseoverskridende adgang og etable-

ring af nye systemer til det formål.

Med afsæt i overstående agter regeringen at stemme imod forslaget.

Side 8/9

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 451: Notat om komitésag om resultatindikatorer til at måle fremskridt mod de digitale mål

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget til gennemførelsesretsakt har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaud-

valg.

Side 9/9