Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 449
Offentligt
Notat til Folketingets Europaudvalg om stævning mod Dan-
mark i traktatkrænkelsessag for EU-Domstolen C-214/23, Eu-
ropa-Kommissionen mod Kongeriget Danmark
Europa-Kommissionen har den 31. marts 2023 indgivet stævning ved EU-Domsto-
len mod Danmark for manglende rettidig gennemførelse af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2019/790 af 17. juni 2019 om ophavsret og beslægtede ret-
tigheder på det digitale indre marked og om ændring af direktiv 96/9/EF og
2001/29/EF
(”direktivet”).
Stævningen er modtaget i Udenrigsministeriet den 5. april 2023.
I stævningen nedlægger Europa-Kommissionen påstand om, (1) at det fastslås, at
Kongeriget Danmark har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 29 i direk-
tivet ved ikke senest den 7. juni 2021 at havde vedtaget alle de love og administra-
tive bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, eller, under alle
omstændigheder, ved ikke at have underrettet Kommissionen om disse love og ad-
ministrative bestemmelser, (2) at Kongeriget Danmark tilpligtes at betale Kom-
missionen et fast beløb på 3 642 EUR pr. dag fra dagen efter fristen for gennemfø-
relsen af direktivet og indtil den dag, hvor traktatbruddet bringes til ophør, eller i
tilfælde af, at det ikke er bragt til ophør, datoen for afsigelsen af dom i nærværende
sag, dog minimum 1 456 000 EUR, (3) at Kongeriget Danmark tilpligtes at betale
Kommissionen tvangsbøder på 21 840 EUR pr. dag fra datoen for afsigelsen af dom
i nærværende sag, indtil Kongeriget Danmark har opfyldt sine forpligtelser i hen-
hold til direktivet, samt (4) at Kongeriget Danmark pålægges at betale sagens om-
kostninger.
Jour. nr. 97637